Fremsat den 25. februar 2016 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Fremsat den 25. februar 2016 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af dyreværnsloven
(Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til
æglægningsbure)
§ 1
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12.
september 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om indretning, drift og anvendelse af ægproduktionssyste-
mer, herunder om pasning og pleje af æglæggende høner.«
2. §§ 7 og 8 ophæves.
3. § 24 b, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og fødevareministeren kan meddele de påbud og
forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen
af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den
Europæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling
af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd. Påbud og forbud
skal meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansva-
ret for dyret, have lejlighed til at udtale sig, før et påbud el-
ler forbud meddeles.«
4. To steder i § 24 b, stk. 3, og i § 24 e, stk. 1, ændres »på-
bud« til: »påbud eller forbud«.
5. § 28, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden
måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af gro-
vere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. Har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte forhold haft ka-
rakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. Med mindre højere straf er forskyldt efter stk. 1-3,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, § 9, § 11, stk. 2, §
13, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1-3, § 18,
stk. 1, § 19, § 19 a og § 24 a, stk. 4,
2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse eller
3) undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter § 24
b, stk. 1.«
Stk. 3 - 9 bliver herefter stk. 5 - 11.
6. I § 28, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5 og 6« til:
»stk. 7 og 8«.
7. I § 29, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 28, stk. 9« til: »§ 28, stk.
11«.
8. I § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 28, stk. 7« til: »§ 28, stk.
9«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2015-16
Miljø- og Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-34-30-00025
CK000555
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Dyreværnslovens § 28, stk. 1
2.1.1.2. Niveauet for bøder og fængselsstraffe
2.1.1.3. Bødeniveauer
2.1.1.4. Retspraksis vedrørende fængselsstraf
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Særligt om bøder
2.1.2.2. Særligt om fængselsstraf
2.2. Meddelelse af påbud og forbud
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglægningsbure
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås straffen for overtrædelse af dyre-
værnsloven skærpet i sager om mishandling af dyr, grovere
uforsvarlig behandling af dyr, og i gentagelsestilfælde af
uforsvarlig behandling af dyr, både hvad angår varigheden
af fængselsstraffe og - for så vidt angår sager om grovere
uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af
uforsvarlig behandling af dyr - bødestørrelserne. Forslaget
omfatter såvel overtrædelser begået i forbindelse med udø-
velse af erhverv som sager om privates behandling af dyr.
Dog foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så
vidt angår de sager om transport af dyr, som blev skærpet
med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnslo-
ven.
Baggrunden for den foreslåede strafskærpelse er, at mis-
handling af dyr og grovere uforsvarlig behandling af dyr og
gentagelse af uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige for-
seelser, hvilket i højere grad bør afspejles i strafudmålingen.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ændre den nuvæ-
rende påbudsbestemmelse således, at anvendelsesområdet
for påbud udvides. Det foreslås endvidere samtidig at indfø-
re hjemmel til at meddele forbud. Med forlig om veterinæ-
rområdet af 2. november 2012 (Veterinærforlig II) blev det
aftalt at overveje at øge anvendelsen af påbud samt at indfø-
re mulighed for brug af forbud på dyrevelfærdsområdet,
som en del af den styrkede incitamentsstruktur for at moti-
vere til regelefterlevelse. Miljø- og Fødevareministeriet har
vurderet, at der er behov for i videre udstrækning at kunne
anvende påbud på området samt at indføre hjemmel til at
kunne meddele forbud.
Herudover foreslås det, at kravet i dyreværnslovens § 6 om,
at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fø-
devarestyrelsen, ophæves. Baggrunden er, at der ikke længe-
re vurderes at være behov for særlige tilladelser til buræg-
sproduktion, fordi al burægsproduktion nu sker i berigede
bure og skal opfylde de krav, der fremgår af bekendtgørelse
om beskyttelse af æglæggende høner.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager
2.1.1. Gældende ret
Den generelle straffebestemmelse i dyreværnsloven er § 28,
hvorefter overtrædelse af dyreværnsloven og regler udstedt i
medfør af loven straffes med bøde eller fængsel.
2
Den centrale del af straffebestemmelsen er lovens § 28, stk.
1. Efter denne bestemmelse kan den, som ved overanstren-
gelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvar-
ligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Ved udmå-
lingen af straffen skal der tages hensyn til, om der foreligger
uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Hvis
forholdet har haft karakter af mishandling, er straffen fængs-
el indtil 1 år og i gentagelsestilfælde indtil 2 år, jf. dyre-
værnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af § 28, stk. 2, at medmindre højere straf er for-
skyldt efter stk. 1, straffes overtrædelse af en række nærme-
re angivne bestemmelser i dyreværnsloven (herunder be-
stemmelserne §§ 1–3), med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder. Samme strafferamme gælder for tilsidesættelse af et
vilkår for en tilladelse eller undladelse af at efterkomme et
påbud efter § 24 b, stk. 1, uden at der er tale om uforsvarlig
behandling, grovere uforsvarlig behandling eller forhold
med karakter af mishandling af dyr.
Ved udmåling af straf efter dyreværnsloven eller efter regler
fastsat i medfør af § 28, stk. 5 og 6, i dyreværnsloven anses
det for en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er
begået som led i udøvelse af erhverv, herunder dyretrans-
porter, jf. § 28, stk. 7.
Det fremgår af § 29, stk. 1, at den, der ved dom findes skyl-
dig i mishandling, grovere uforsvarlig behandling, eller i på
ny at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr,
ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tids-
rum kan blive frakendt retten til at eje, bruge, passe eller
slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med
dyr. Det samme gælder den, der efter tidligere at have gjort
sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny findes skyl-
dig i en sådan overtrædelse. Forbuddet kan begrænses til at
angå bestemte dyrearter, og ifølge retspraksis kan forbuddet
også begrænses til at angå et bestemt antal dyr. Overtrædel-
se af forbuddet straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-
neder.
Ifølge bekendtgørelse nr. 1712 af 15. december 2015 om
forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veteri-
nære Sundhedsråd kan parterne i straffesager forelægge
konkrete veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære
Sundhedsråd til udtalelse.
2.1.1.1. Dyreværnslovens § 28, stk. 1
Ved udmåling af straffen efter dyreværnslovens § 28, stk. 1,
skal der tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller
grovere uforsvarlig behandling af dyr. Er et forhold så groft,
at det har karakter af mishandling af dyret, skal der som ud-
gangspunkt idømmes fængselsstraf.
Forhold, der har karakter af mishandling er den groveste
form for overlast, som dyr kan udsættes for. Ifølge forarbej-
derne til ændringen af dyreværnsloven i 2007 (Folketingsti-
dende 2006-07, tillæg A, side 7754 ff. og tillæg B, side
1441) vil dyrene i sager om grovere uforsvarlig behandling
typisk have været udsat for overlast, der har medført skader
af grovere karakter, for eksempel ved høj grad af smerte, li-
delse, angst eller varigt mén, jf. dyreværnslovens § 1. Det
Veterinære Sundhedsråd vurderer forholdet ud fra dyrets li-
delsesgrad, varigheden af den behandling dyret er udsat for
og det enkelte dyrs konkrete skade.
Bestemmelserne i dyreværnslovens § 28 om straf indebærer
således en vurdering af, om en overtrædelse må anses for
uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behand-
ling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter
af mishandling.
I praksis vil en påstand om fængselsstraf – hvis tiltalte ikke
tidligere er straffet for overtrædelse af dyreværnslovgivnin-
gen – primært være relevant i sager om grovere uforsvarlig
behandling af dyr og typisk, hvor der er tale om adskillige
dyr, flere overtrædelser, eller hvor overtrædelsen har med-
ført omfattende skader på dyret eller dyrene.
Ved strafudmålingen finder de almindelige strafferetlige
principper og bestemmelserne i straffelovens almindelige
del anvendelse. Betingede fængselsstraffe kommer især på
tale i de sager, hvor den tiltaltes personlige forhold har væ-
ret en af årsagerne til lovovertrædelsen. Det følger af almin-
delige strafferetlige principper, at det blandt andet skal være
en skærpende omstændighed, at gerningsmanden er tidligere
straffet, jf. straffelovens § 81, nr. 1. I retspraksis tillægges
forstraffe således betydning ved udmåling af straf.
2.1.1.2. Niveauet for bøder og fængselsstraffe
En gennemgang af domme viser blandt andet, at der i dyre-
værnssager ofte er tale om forhold, der indebærer en over-
trædelse både af bestemmelser i dyreværnsloven (for eksem-
pel §§ 1-3) og af bestemmelser i de dyreartsspecifikke vel-
færdslove eller regler i andre retsforskrifter (for eksempel
regler om mærkning eller regler om transport). Den typiske
sag vedrører således sjældent alene overtrædelser af dyre-
værnsloven. Straffen vil i de tilfælde blive udmålt samlet, og
sanktionen for den enkelte lovovertrædelse fremgår ikke al-
tid af den konkrete dom.
På baggrund af Rigsadvokatens udtalelse af 20. september
2002 om straffene for overtrædelse af dyreværnsloven blev
bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgiv-
ningen generelt set skærpet væsentligt med lov nr. 384 af
28. maj 2003 om ændring af dyreværnsloven i 2003 (Folke-
tingstidende 2002-03, tillæg A, side 3831 og 3852). Skær-
pelserne omfattede både sager om overtrædelser, der var be-
gået som led i gerningsmandens udøvelse af erhverv og sag-
er om privates hold af dyr. Af bemærkningerne til ændrings-
lovens ikrafttrædelsesbestemmelse fremgår, at tidligere
straffe for overtrædelse af de hidtidige regler i dyreværns-
lovgivningen kan tillægges gentagelsesvirkning efter de nye
regler.
Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnslo-
ven (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7754 og til-
3
læg B, side 1441) blev sanktionerne for visse dyretranspor-
ter yderligere skærpet. Hermed blev blandt andet det gene-
relle bødeniveau i dyreværnslovens § 28 hævet for overtræ-
delse af reglerne om transport af dyr. Bødeskærpelsen om-
fatter de landmænd og transportører af dyr, som hver især
bærer et ansvar for transportens forløb. Der var for disse
persongrupper tale om mere end en fordobling af mini-
mumsbøderne i forhold til det niveau, som blev vedtaget
med 2003-ændringen af dyreværnsloven.
2.1.1.3. Bødeniveauer
De nuværende bødetakster m.v. i sager om overtrædelse af
dyreværnslovgivningen fremgår af bemærkningerne til lov-
forslagene vedrørende ændringslov nr. 384 af 28. maj 2003
og ændringslov nr. 530 af 6. juni 2007 og betænkningen til
denne lov, ligesom de er indarbejdet i Rigsadvokatens med-
delelse nr. 2/2008. Tidligere straffe for overtrædelse af de
hidtidige regler i dyreværnslovgivningen kan tillægges gen-
tagelsesvirkning efter 2003-reglerne.
I sager om privates hold af dyr bør der, ifølge forarbejderne
til 2003-ændringen af dyreværnsloven (Folketingstidende
2002-03, tillæg A, spalte 3831 og 3852), som udgangspunkt
ikke udmåles bøder under følgende strafpositioner, hvad an-
går uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf.
dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., i andengangstil-
fælde for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf:
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Uforsvarlig be-
handling af dyr
2.000 kr. 3.000 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
5.000 kr. 7.500 kr.
Når overtrædelsen er begået som led i erhverv, betragtes det
som en skærpende omstændighed, jf. § 28, stk. 7. I disse
sager bør der som udgangspunkt ikke udmåles bøder under
følgende strafpositioner, hvad angår uforsvarlig og grovere
uforsvarlig behandling af dyr og ikke uforsvarlig behandling
af dyr (væsentlig ulempe), jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1,
1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 7, i andengangstilfælde for så
vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf:
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Ikke uforsvarlig
behandling af
dyr (væsentlig
ulempe)
3.000 kr. 4.500 kr.
Uforsvarlig be-
handling af dyr
5.000 kr. 7.500 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
10.000 kr. 15.000 kr.
Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnslo-
ven er bødestraffene blevet skærpet for så vidt angår visse
sager om transport af dyr (overtrædelser begået af land-
mænd og transportører). Under lovforslagets behandling i
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indstillede et
flertal af udvalget lovforslaget til vedtagelse med ændrings-
forslag om blandt andet bødestraffene (jf. betænkningen til
denne lov, Folketingstidende 2006-07, tillæg B, side 1441).
Flertallets ændringsforslag havde til formål at skærpe straf-
niveauet i visse sager om transport af dyr i forhold til det
strafniveau, der fremgår af Folketingstidende 2006-07, til-
læg A, side 7754. Ændringsforslaget blev vedtaget og inde-
bærer, at straffene herefter som minimum bør være følgen-
de:
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Ikke uforsvarlig
behandling af
dyr (væsentlig
ulempe)
7.000 kr. 12.000 kr.
Uforsvarlig be-
handling af dyr
13.000 kr. 18.000 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
25.000 kr. 40.000 kr.
For at modvirke, at personer som led i deres erhverv konse-
kvent overtræder dyreværnslovgivningen, vil der i sådanne
sager kunne være grundlag for absolut kumulation, det vil
sige sammenlægning af de bøder, der isoleret set er for-
skyldt i de enkelte tilfælde. Det anføres i bemærkningerne til
både lov nr. 384 af 28. maj 2003 og lov nr. 530 af 6. juni
2007, at det må bero på en konkret vurdering i den enkelte
sag, i hvilket omfang dette udmålingsprincip om absolut ku-
mulation bør anvendes.
Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkel-
te konkrete sag, beror på domstolenes samlede vurdering af
sagens foreliggende omstændigheder. Det betyder, at der
kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere og ef-
ter omstændighederne væsentligt højere end dem, der følger
af de nævnte udgangspunkter. Det kan for eksempel være i
sager, hvor det konkret kan lægges til grund, at der er opnået
eller tilsigtet en økonomisk vinding. Omvendt kan der også
konkret være grundlag for at udmåle lavere bøder end de an-
førte, for eksempel hvis forholdet i den konkrete sag har
4
mindre strafværdighed eller den pågældendes personlige
forhold taler for det. De domme, hvor bødestørrelserne ad-
skiller sig fra de vejledende bødestørrelser, er for så vidt an-
går lavere bødestørrelser primært konkret begrundede i sær-
lige tidsmæssige eller personlige forhold, og for så vidt an-
går højere bødestørrelser, er der er ofte tale om domme, der
vedrører mange forhold på flere områder, der er til bedøm-
melse samtidig.
2.1.1.4. Retspraksis vedrørende fængselsstraf
Justitsministeriet har på baggrund af en forespørgsel fra Mil-
jø- og Fødevareministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsad-
vokaten i marts 2015 om retspraksis generelt ved overtræ-
delse af dyreværnslovgivningen. I den forbindelse oplyser
Rigsadvokaten blandt andet, at strafniveauet efter retsprak-
sis i sager, hvor der er tale om forhold med karakter af mis-
handling af dyr, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., sy-
nes at ligge i niveauet omkring 30 dages fængsel afhængig
af sagens omstændigheder og grovhed. Straffastsættelsen i
disse sager beror ligesom i andre straffesager på domstole-
nes konkrete vurdering af forholdets karakter og grovhed
sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder, herunder
oplysninger om den tiltaltes personlige forhold.
I praksis foreligger sager om forhold med karakter af mis-
handling blandt andet i situationer, hvor landmænd gennem
længere tid ikke har draget omsorg for en besætning af pro-
duktionsdyr blandt andet med den følge, at dyrene er syge,
stærkt afmagrede eller døde, men kan også foreligge ved
private personers manglende omsorg for eller skadeforvol-
delse mod dyr.
Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet
for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., om
forhold med karakter af mishandling kan fremhæves:
Østre Landsrets dom af 19. september 2005 (gengivet i U
2006.61Ø), hvor en ustraffet landmand blev fundet skyldig i
overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, og stk. 2, jf.
§§ 1 og 2, ved gennem en længere periode at have holdt hø-
ner på en groft uforsvarlig måde med karakter af mishand-
ling, idet der på tiltaltes ejendom blev fundet mange tusinde
udsultede, døde høner. Tiltalte blev idømt 30 dages fængsel
og frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det
hele beskæftige sig personligt med dyr i 5 år.
Retten i Næstveds dom af 6. oktober 2010 (gengivet i ankla-
gemyndighedens vidensbase som AM2010-10.06B2), hvor
den tiltalte blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at ha-
ve behandlet sin hund groft uforsvarligt med karakter af
mishandling, idet han slog hunden mange gange i hovedet
med et jernrør i den hensigt at aflive hunden, jf. dyreværns-
lovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. § 1, § 2 og § 28, stk. 2, nr. 1,
jf. § 13. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte
nøje havde planlagt at aflive sin hund på en for hunden
smertefuld måde. Tiltalte blev i øvrigt samtidig frakendt ret-
ten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige
sig med dyr i 5 år, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.
Vestre Landsrets dom af 16. august 2012 (gengivet i Tids-
skrift for Kriminalret 2012, side 989), hvor tiltalte blev
idømt betinget fængsel i 20 dage ved at have behandlet en
hund af racen Chihuahua groft uforsvarligt med karakter af
mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. § 1,
idet han kastede hunden mod en dør og derefter ud på en
græsplane, hvorefter han ruskede hunden, hvorefter hunden
afgik ved døden. Ved straffastsættelsen blev der på den ene
side lagt vægt på, at der var tale om dyremishandling, og på
den anden side forholdets enkeltstående karakter, de formil-
dende omstændigheder omkring optakten til episoden, tiltal-
tes personlige forhold, samt at forholdet var begået for næ-
sten 2 år siden.
Retten i Hernings dom af 10. oktober 2012 (Rettens nr.
5-1861/2012), hvor en landmand, der tidligere var straffet
for overtrædelse af dyreværnsloven, blev fundet skyldig i to
forhold om overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1.
Landmanden blev fundet skyldig i overtrædelse af dyre-
værnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt., jf. stk. 7, jf. § 1 og § 2, ved
at have behandlet sin svinebesætning groft uforsvarligt med
karakter af mishandling, idet grisene ikke blev tilført til-
strækkeligt foder, hvilket medførte at ca. 500 smågrise døde,
og ca. 450 smågrise måtte aflives, ligesom flere grise åd af
kadaverne. Endvidere blev landmanden fundet skyldig i
overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., jf. stk.
7, jf. § 1 og § 2, ved at have behandlet sin svinebesætning
groft uforsvarligt, idet 7 slagtesvin igennem dage til uger ik-
ke var blevet behandlet for deres lidelser, hvilket medførte,
at dyrene måtte aflives. Tiltalte blev idømt 30 dages betinget
fængsel med en prøvetid på 1 år. Derudover blev landman-
den frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i
det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr
i 3 år.
Østre Landsret dom af 11. juni 2015, hvor to tiltalte begge
blev idømt 30 dags ubetinget fængsel for i forening, og efter
forudgående aftale at have udsat en pony for grov uforsvar-
lig behandling med karakter af mishandling, idet de pågæl-
dende skar halsen over på ponyen med en kniv uden forud-
gående bedøvelse, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.,
jf. § 28, stk. 2, jf. § 1, § 2 og § 13, stk. 1.
Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet
for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2.
pkt., om grovere uforsvarlig behandling af dyr og om genta-
gelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, kan der hen-
vises til:
Østre Landsrets dom af 24. april 2006 (gengivet i U
2006.2197Ø), hvor en 55-årig ustraffet landmand blev idømt
20 dages betinget fængsel for overtrædelse af dyreværnslo-
vens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. §§ 1, 2 og 3, jf. § 28, stk.
7, ved at have behandlet sin besætning bestående af ca.
1.700 svin groft uforsvarligt blandt andet ved gennem et
længere tidsrum ikke at have givet svinene permanent ad-
gang til frisk vand og halm og for ikke at have adskilt syge
svin fra raske svin og herved at have sørget for behandling
5
af de syge svin. En nedlagt påstand om rettighedsfrakendel-
se blev ikke fulgt.
Retten i Helsingørs dom af 10. marts 2009 (gengivet i ankla-
gemyndighedens vidensbase som AM 2009.03.10B2), hvor
tiltalte blev idømt en bøde på 7.500 kr. for grovere uforsvar-
lig behandling af en schæferhund samt frakendt retten til at
holde dyr i 3 år. Tiltalte blev dømt skyldig i overtrædelse af
dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., jf. 2. pkt., jf. § 1, § 2
og § 3, stk. 1, ved at holde schæferhunden under uhygiejni-
ske forhold og for manglende pleje, hvilket medførte, at
schæferhunden måtte aflives.
Endelig kan der – som eksempel på en dom, hvor der var ta-
le om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr –
henvises til en dom afsagt den 28. juni 2010 af Retten på
Bornholm (1-187/2010 og 370/2009). Den tiltalte, som tidli-
gere var dømt for uforsvarlig behandling af dyr, blev idømt
en bøde på 5.000 kr. for uforsvarlig behandling af 3 heste, 5
hunde og et fjerkræhold ved gennem længere tid ikke at ha-
ve passet dyrene i overensstemmelse med deres behov med
hensyn til navnlig fodring, vanding og generel behandling.
Retten fandt det endvidere bevist, at de rum og arealer, hvor
dyrene blev holdt, ikke havde været indrettet på en måde,
der tilgodeså dyrenes behov. Retten fandt det desuden be-
vist, at tiltalte ikke havde efterkommet et meddelt pålæg.
Østre Landsret stadfæstede dommen den 23. september
2010 (10. afd. a.s. nr. S2152-10), idet Landsretten også
fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af hundelovens § 12, stk.
1, jf. § 1, stk. 1, ved at have undladt at mærke og registrere
hunde.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Mishandling af dyr er alvorlige forseelser. Miljø- og Føde-
vareministeriet ønsker, at straffen for de grovere overtrædel-
ser af dyreværnsloven, det vil sige i sager om forhold med
karakter af mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behand-
ling af dyr og i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig
behandling af dyr, skal sættes op, så strafniveauet i højere
grad afspejler forholdets grovhed. Dette forventes samtidig
at kunne have en forebyggende effekt.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er der ikke
behov for at skærpe straffene i sager om førstegangstilfælde
af uforsvarlig behandling af dyr.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at dyreværnslovens ge-
nerelle straffebestemmelse i § 28, stk. 1, ændres således, at
den skelner mellem strafferammen for henholdsvis uforsvar-
lig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr
og grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af
mishandling. Den gældende strafferamme i § 28, stk. 1, 1.
pkt. – bøde eller fængsel indtil 1 år – gælder i dag både for
sager om uforsvarlig behandling af dyr og sager om grovere
uforsvarlig behandling af dyr. Det har indgået i overvejel-
serne om at adskille strafferammen for uforsvarlig behand-
ling af dyr og grovere uforsvarlig behandling af dyr, om der
i den forbindelse skal ske en ændring (nedsættelse) af straf-
ferammen i det foreslåede stk. 1 af bestemmelsen, som efter
det foreslåede fremover alene vil vedrøre uforsvarlig be-
handling af dyr. Imidlertid foreslås den nuværende straffe-
ramme på bøde og fængselsstraf indtil 1 år fastholdt i sager
om uforsvarlig behandling af dyr, idet det er hensigten med
lovforslaget, at straffen for uforsvarlig behandling af dyr i
gentagelsestilfælde skærpes.
Dyr, der er i menneskers varetægt skal behandles forsvarligt
og omsorgsfuldt. Det skal sikres, at straffen for overtrædelse
af dyreværnslovgivningen afspejler forholdets grovhed, uan-
set om der er tale om dyr, som holdes i erhvervsmæssig hen-
seende eller som familie- eller hobbydyr. Der er eksempler
på sager, hvor der er idømt korte fængselsstraffe for at slå
dyr ihjel på en brutal måde. Den retstilstand bør efter Miljø-
og Fødevareministeriet opfattelse ændres og længden af
fængselsstraffene i sagerne om grovere overtrædelser af dy-
reværnsloven øges. Det er Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at der også er behov for at skærpe bødeniveauet i
sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i genta-
gelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr (for så vidt
der ikke skal idømmes fængselsstraf), så bøderne i højere
grad sættes i forhold til alvoren af den konkrete overtrædel-
se.
Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1.1.4. ligger ud-
gangspunktet for de idømte fængselsstraffe for forhold med
karakter af mishandling af dyr på ca. 30 dage. Som eksem-
plerne viser, gælder dette også i tilfælde, hvor overtrædelsen
er begået forsætligt. Derfor er der behov for at ændre straf-
ferammen, således at de fængselsstraffe, der fremover bliver
idømt for grovere overtrædelser af dyreværnsloven, bliver
yderligere differentieret ved, at der idømmes længere fæng-
selsstraffe ved de grovere forhold, end tilfældet er i dag.
I og med at det foreslås, at strafferammen i det foreslåede §
28, stk. 2 og 3, henholdsvis udvides og ændres til fængsel
indtil to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er behovet for en sær-
lig strafferamme til gentagelsestilfælde ikke længere til
stede i sager om forhold med karakter af mishandling af dyr.
Af samme grund er der ikke behov for en særlig strafferam-
me til gentagelsestilfælde af grovere uforsvarlig behandling
af dyr. For så vidt angår straf for gentagelsestilfælde af ufor-
svarlig behandling af dyr, findes der tilsvarende behov for at
skærpe denne. Dette vurderes at kunne ske indenfor den
gældende strafferamme på fængsel indtil 1 år, selvom gro-
vere uforsvarlig behandling af dyr fremover vil skulle be-
handles efter den foreslåede strafferamme i § 28, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
6
Med lovforslaget lægges der op til en skærpelse af straffene
i dyreværnslovens § 28, stk. 1, som vedrører de grovere
overtrædelser. Med forslaget tilsigtes der dog ingen ændring
af straffen for førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling
af dyr.
Det er hensigten at skærpe udmålingen af bødestraffen i sag-
er om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagel-
sestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, og for så vidt
angår fængselsstraf i sager om forhold med karakter af mis-
handling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr. Dog
foreslås der ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt
angår de sager om transport af dyr, som blev skærpet med
lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven.
Straffen for førstegangstilfælde af uforsvarlig behandling af
dyr tilsigtes heller ikke ændret. Overtrædelser af dyreværns-
lovgivningen, der ikke udgør uforsvarlig behandling af dyr,
grovere uforsvarlig behandling af dyr eller som ikke har ka-
rakter af mishandling af dyr, vil som hidtil kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. § 28, stk. 2, der
med forslaget bliver stk. 4.
Det foreslås, at dyreværnslovens § 28, stk. 1, ændres såle-
des, at overtrædelser af dyreværnslovgivningen som udgør
grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år og således, at forhold, der har karak-
ter af mishandling af dyr, jf. § 28, stk. 1, 3. pkt., der med
forslaget bliver stk. 3, kan straffes med fængsel indtil 2 år.
Disse skærpelser har til formål at hæve strafniveauet for så
vidt angår de grovere sager, det vil sige sager om forhold
med karakter af mishandling af dyr og grovere uforsvarlig
behandling af dyr. Gentagelsestilfælde af uforsvarlig be-
handling af dyr er også grove overtrædelser af dyreværns-
lovgivningen, og det er derfor også hensigten med lovforsla-
get, at straffen i disse sager skal skærpes. Derimod foreslås
der ingen ændring af straffen for førstegangstilfælde af ufor-
svarlig behandling af dyr.
Loven finder anvendelse på overtrædelser af dyreværnslov-
givningen, der begås efter den 1. juli 2016, jf. lovforslagets
§ 2. Er gerningsmanden tidligere blevet straffet for overtræ-
delse af dyreværnslovgivningen, kan sådanne overtrædelser
også tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler.
2.1.2.1. Særligt om bøder
Der er senest ved lov nr. 384 af 28. maj 2003 sket en generel
forhøjelse af bødestørrelserne for overtrædelse af dyre-
værnslovgivningen, mens bødeniveauet for overtrædelse af
reglerne om erhvervsmæssig transport af dyr er skærpet
yderligere ved lov nr. 530 af 6. juni 2007. Er et forhold så
groft, at det har karakter af mishandling af dyr, skal der som
udgangspunkt idømmes fængselsstraf. Den endelige afgørel-
se heraf henhører under domstolene.
Med lovforslaget foreslås der ingen ændring i 2003-opdelin-
gen af bødernes størrelse efter alvor (uforsvarlig behandling
og grovere uforsvarlig behandling af dyr). Hvis forholdet
har karakter af mishandling skal straffen fortsat være fængs-
el. Alvorsgraden i den gældende § 28, stk. 1, fastholdes såle-
des i det væsentlige uændret, men bestemmelsen foreslås
opdelt så det tydeliggøres, at der i udgangspunktet fortsat ik-
ke kan udmåles bøder i sager om forhold med karakter af
mishandling. Lovforslaget ændrer heller ikke ved § 28, stk.
7, der med forslaget bliver stk. 9, hvorefter det som hidtil
betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædel-
sen er sket i forbindelse med gerningsmandens udøvelse af
sit erhverv.
Der foreslås ikke ændringer i § 28, stk. 2, der med forslaget
bliver stk. 4, hvad angår overtrædelse af nærmere angivne
bestemmelser i dyreværnsloven, der ikke samtidig udgør
uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller
forhold med karakter af mishandling af dyr. Det er hensig-
ten, at bødeniveauet for disse overtrædelser og for første-
gangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr skal forblive
uændret – både hvad angår bødestørrelserne i og uden for
erhverv. De ændringer, der foreslås med den nye affattelse
af § 28, stk. 2, er alene konsekvenser af andre foreslåede
ændringer i lovforslaget.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at skærpel-
sen af bødestraffene for så vidt angår sager om grovere ufor-
svarlig behandling af dyr og gentagelsestilfælde af uforsvar-
lig behandling af dyr (for så vidt der ikke skal idømmes
fængselsstraf), bør bestå i en fordobling af de bødestørrelser,
som er angivet i forarbejderne til lov nr. 384 af 28. maj 2003
(Folketingstidende 2002-03, tillæg A, spalte 3831 ff.) og
gengivet ovenfor under pkt. 2.1.1.3.
Der foreslås ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt
angår de sager om transport af dyr, hvor bødestørrelserne
blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af
dyreværnsloven.
Følgende strafpositioner foreslås som udgangspunkt for
strafudmålingen.
Overtrædelser udenfor erhvervsforhold (privates hold af
dyr):
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Uforsvarlig be-
handling af dyr
2.000 kr. 6.000 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
10.000 kr. 15.000 kr.
Overtrædelser i erhvervsforhold:
Overtrædelse 1. gang 2. gang
7
Uforsvarlig be-
handling af dyr
5.000 kr. 15.000 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
20.000 kr. 30.000 kr.
Derudover finder Miljø- og Fødevareministeriet, at det skal
anses som en skærpende omstændighed, hvis der i sager in-
den for erhverv foreligger gentagne og eventuelt systemati-
ske overtrædelser, hvilket bør føre til en væsentlig højere
bøde end det ovenfor anførte i andengangstilfælde inden for
erhverv.
Der foreslås ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt
angår de sager om transport af dyr, hvor bødestørrelserne
blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af
dyreværnsloven.
For at modvirke, at personer som led i deres erhverv konse-
kvent overtræder dyreværnslovgivningen, er det Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der i sådanne sager vil
kunne være grundlag for absolut kumulation, det vil sige
sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de
enkelte tilfælde. Derved opnås samme retsstilling for det øv-
rige erhverv som for dyretransporter. Det bemærkes, at det
må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, i hvilket
omfang dette udmålingsprincip om absolut kumulation bør
anvendes.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.1.2.2. Særligt om fængselsstraf
Med lovforslaget foreslås det at skærpe udgangspunktet for
længden af udmålte fængselsstraffe, navnlig i de grove til-
fælde af uforsvarlig behandling af dyr og ved egentlig mis-
handling af dyr.
Det foreslås derfor at skærpe fængselsstraffene for forhold
med karakter af mishandling og grovere uforsvarlig behand-
ling af dyr til et udgangspunkt, der svarer til det dobbelte af
den straf, der udmåles i dag. Dette både for så vidt angår
overtrædelser begået i og udenfor erhverv. Ligeledes fore-
slås det, at der på tilsvarende vis sker en skærpelse af straf-
fen i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling
af dyr, hvor domstolene vurderer, at der bør idømmes en
fængselsstraf.
Det er ikke hensigten at udvide de kategorier af lovovertræ-
delser, der kan medføre fængselsstraf, men det er derimod
hensigten, at de fængselsstraffe, der idømmes for de grovere
forhold, som udgangspunkt bliver dobbelt så lange som de
nuværende.
Dyreværnsloven skelner ikke mellem dyrearter. Derfor for-
udsættes det, at der ved strafudmålingen ikke bliver lagt af-
gørende vægt på, hvilken dyreart sagen vedrører. Strafud-
målingen foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde. I vurderingen vil der blandt andet skulle lægges
vægt på overtrædelsens alvor, overtrædelsens omfang, over-
trædelsens art, om overtrædelsen er sket med fortsæt eller
har systematisk karakter og eventuelle andre omstændighe-
der (jf. straffelovens almindelige del).
Ved tvivl om, hvorvidt et konkret forhold skal karakteriseres
som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling
eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis-
handling af dyr forudsættes som hidtil indhentet en udtalelse
fra Det Veterinære Sundhedsråd, efter bekendtgørelse nr.
1712 af 15. december 2015 om forelæggelse af veterinær-
faglige spørgsmål for det Veterinære Sundhedsråd.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.2. Meddelelse af påbud og forbud
2.2.1. Gældende ret
Dyreværnsloven indeholder i § 24 b, stk. 1, hjemmel til, at
der kan meddeles den ansvarlige for et dyrehold påbud om
inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som
findes nødvendige for at overholde regler i loven, regler
fastsat i medfør heraf, eller regler i Det Europæiske Fælles-
skabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og be-
skyttelse af dyrs velfærd.
Loven indeholder ikke hjemmel til at meddele forbud.
Den nuværende påbudsbestemmelse i § 24 b, stk. 1, er af-
grænset til at kunne anvendes over for den ansvarlige for et
dyrehold, typisk besætningsejeren eller den driftsansvarlige
og påbud kan alene meddeles, når reglerne faktisk er konsta-
teret overtrådt. På dyreværnsområdet anvendes påbud for
eksempel i forbindelse med påbud om behandling og hånd-
tering af tilskadekomne dyr.
Bestemmelsens nuværende ordlyd om, at der alene kan
meddeles påbud til den ansvarlige for et dyrehold, skal ses i
sammenhæng med dyreværnslovens § 2, hvorefter enhver,
der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt.
Det fremgår af forarbejderne til ændringerne af dyreværns-
loven i 2009 (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 162 B,
s. 5047), at påbudshjemlen i § 24 b blev indført blandt andet
med hensyn til de situationer, hvor det af hensyn til at sikre
8
dyrenes velfærd bør være muligt at påbyde en ændring af
forholdene uden at skulle afvente forløbet af en politianmel-
delse. Det kan for eksempel være i tilfælde af mangelfuld
pleje af syge dyr, hvor den besætningsansvarlige i givet fald
vil kunne pålægges at flytte dyret til en egnet sygesti eller
lignende og straks iværksætte den nødvendige pleje.
Bestemmelsen fastslår, at påbud skal meddeles skriftligt, jf.
§ 24 b, stk. 1, 2. pkt., og at den, der har ansvaret for dyret,
skal have lejlighed til at udtale sig før påbuddet meddeles,
jf. § 24 b, stk. 1, 3. pkt. Kravet om skriftlighed og partshø-
ring kan fraviges efter § 24 b, stk. 2, i det omfang det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret.
I medfør af dyreværnslovens § 21 kan politiet give den an-
svarlige pålæg om dyrets behandling. Pålæg er forbeholdt
situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling af
dyr, mens påbud meddelt efter § 24 b, stk. 1 kan ske for enh-
ver overtrædelse af reglerne. Det følger af § 24 b, stk. 3, at
pålæg udstedt af politidirektøren har fortrinsret fremfor på-
bud efter § 24 b, stk. 1. Et påbud bortfalder desuden, hvis
der efterfølgende meddeles pålæg efter § 21 for samme for-
hold.
Når der meddeles påbud efter § 24 b, stk. 1, foretager til-
synsmyndigheden et ekstra kontrolbesøg, jf. § 1, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2015 om veterinær kontrol.
Dette opfølgende besøg er gebyrbelagt og afholdes af den
enkelte besætningsejer efter dyreværnslovens § 24 e, stk. 1,
og tekstanmærkning nr. 158 ad 24.32.01 til § 24 på finanslo-
ven for finansåret 2016, jf. dyreværnslovens § 31 a.
Det er efter dyreværnslovens § 28, stk. 2, nr. 3, strafbart ik-
ke at efterkomme et påbud inden for den fastsatte frist, og
den ansvarlige for dyreholdet vil i sådanne tilfælde kunne
straffes for såvel overtrædelse af dyreværnsloven som for
manglende efterkommelse af påbuddet.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den nuværende påbudsordning blev indført i dyreværnslo-
ven med lov nr. 500 af 12. juni 2009 (Folketingstidende
2008-09, tillæg A, L 162 B, s. 5047) på baggrund af Forlig
om veterinærområdet af 22. august 2008 (Veterinærforlig I).
Herefter kan den ansvarlige for et dyrehold meddeles påbud
om inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger,
som findes nødvendige for at overholde lovgivningen på
området, hvis der er konstateret overtrædelser af dyreværns-
lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller regler i
Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig be-
handling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd (Rådets for-
ordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af
dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om
ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forord-
ning (EF) Nr. 1255/97 og Rådets forordning (EF) Nr.
1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på
aflivningstidspunktet (EØS-relevant tekst).
Med Forlig om veterinærområdet af 2. november 2012 (Ve-
terinærforlig II) blev det aftalt at overveje at øge anvendel-
sen af påbud samt at indføre mulighed for brug af forbud på
dyrevelfærdsområdet som en del af den styrkede incita-
mentsstruktur for at motivere til regelefterlevelse.
Der forekommer i praksis tilfælde, hvor andre end den an-
svarlige for dyreholdet håndterer dyr. Der kan med den nu-
værende ordlyd herske tvivl om, hvorvidt der kan meddeles
påbud i forbindelse med overtrædelser konstateret under
transport samt på slagterier og samlesteder og lignende,
hvortil dyr er transporteret eller opholder sig midlertidigt.
Det forekommer også i praksis, at der i forbindelse med en
uvarslet velfærdskontrol alene er en landbrugsmedhjælper
tilstede som eneste repræsentant for besætningsejeren, og
hvor det vurderes, at der er behov for at påbyde hasteforan-
staltninger, som ikke kan afvente besætningsejers eller
driftsleders tilstedeværelse. Tilsynsmyndigheden må for at
kunne sikre dyrevelfærden være i besiddelse af egnede in-
strumenter til at sikre, at der hurtigst muligt rettes op på dy-
revelfærdsmæssigt uforsvarlige forhold. Af hensyn til dyre-
nes velfærd må det i de situationer, hvor det for tilsynsmyn-
digheden kan være vanskeligt umiddelbart at fastlægge,
hvem der er den ansvarlige for dyreholdet, endsige at kon-
takte denne med henblik på partshøring, være muligt at
meddele påbuddet eller forbuddet til for eksempel en ansat
hos besætningsejeren eller til en ansat på et slagteri eller et
samlested. Den ansatte, der er til stede ved kontrolbesøget,
har som repræsentant for besætningsejeren, slagteriet eller
samlestedet pligt til at efterleve eller iværksætte de tiltag,
som meddeles i påbuddet eller forbuddet, hvis forholdets ka-
rakter forudsætter øjeblikkelig handling. Efterfølgende sen-
des det mundtligt meddelte påbud eller forbud skriftligt til
virksomheden, besætningsejeren eller den driftsansvarlige,
slagteriet eller samlestedet.
Af hensyn til dyrenes velfærd og den praktiske udførelse af
kontrollen vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der
bør kunne meddeles påbud allerede på det tidpunkt, hvor det
er åbenlyst, at der vil ske en overtrædelse af reglerne, hvis
forholdet ikke rettes, i modsætning til i dag, hvor reglerne
skal være konstateret overtrådt, før der kan meddeles påbud.
Et eksempel på, at det er uhensigtsmæssigt, at reglerne skal
være konstateret overtrådt, før der kan meddeles påbud, er
indladningskontroller i forbindelse med transport af dyr,
hvor den tilsynsførende ud fra besigtigelse af antal dyr og
dokumentkontrol kan konstatere, at det vil være en overtræ-
delse at foretage transporten som planlagt. Efter den nuvæ-
rende bestemmelse kan den tilsynsførende i dag ikke med-
dele et påbud til chaufføren eller transportvirksomheden om
for eksempel at fjerne dyr fra den planlagte transport, hvis
antallet overstiger det tilladte, før transporten reelt er startet.
Med den foreslåede ændring vil chaufføren såvel som trans-
portvirksomheden kunne meddeles påbud eller forbud både i
tilfælde, hvor reglerne er konstateret overtrådt, men også i
de tilfælde, hvor overtrædelse af reglerne vil ske, hvis ikke
forholdet ophører eller rettes.
9
Mens et påbud indeholder en præcisering af, hvad modtage-
ren konkret skal gøre for at overholde en generel regel i lov-
givningen, så anvendes forbud til at forbyde modtageren at
udføre en bestemt handling og til at præcisere konkret, hvil-
ken handling der skal undlades for at undgå overtrædelse af
lovgivningen.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at et forbud ofte vil
være mere proportionalt og mindre indgribende over for
modtageren sammenlignet med et påbud, idet forbuddet
overlader valget af løsning til modtageren, hvorimod påbud-
det konkret fastlægger en bestemt handling. Som eksempel
kan nævnes forbud mod at anvende bestemt maskinel eller
materiel i forbindelse med indfangning af slagtekyllinger,
hvis dette vurderes at udgøre en fare for dyrene, fremfor at
meddele et påbud om, at maskinel eller materiel skal reno-
veres eller andet, før at indfangningen kan fortsætte.
Det følger af forvaltningslovens regler, at afgørelser i ud-
gangspunktet skal meddeles skriftligt, og at parten i visse si-
tuationer skal have mulighed for at komme med en udtalelse
forud for afgørelsen. Påbud og forbud er forvaltningsretlige
afgørelser, der har retsvirkning over for virksomheden, be-
sætningsejeren eller den driftsansvarlige. Der er ikke med de
foreslåede ændringer tale om, at der sker en ændring af rets-
tilstanden om, at meddelelse af påbud, og med forslaget og-
så forbud, som udgangspunkt skal meddeles skriftligt, og at
parten som udgangspunkt skal have mulighed for at komme
med sin udtalelse, jf. § 24 b, stk. 1, 2. og 3. pkt. Den gæl-
dende retstilstand om, at disse krav, jf. § 24 b, stk. 2, undta-
gelsesvist kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at
afværge en væsentlig lidelse for dyret, kommer med den
foreslåede ændring også til at gælde for meddelelse af for-
bud.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at miljø- og fø-
devareministeren fremadrettet kan meddele de påbud og for-
bud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af
loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr
og om beskyttelse af dyrs velfærd (Rådets forordning nr.
1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af
direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr.
1255/97 og Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24.
september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstids-
punktet (EØS-relevant tekst).
Med forslaget vil påbud og forbud kunne meddeles, hvis det
konstateres, at der er sket en overtrædelse, eller at der vil
ske en overtrædelse af reglerne på området, såfremt forhol-
det ikke rettes. Det kan eksempelvist være relevant at med-
dele et forbud mod transport af dyr i tilfælde, hvor dyr vil
lide overlast, såfremt transporten gennemføres, for eksempel
en planlagt transport af dyr i ekstremt vejr.
Bestemmelsens nuværende formulering af, at påbud kan
meddeles til den ansvarlige for et dyrehold, foreslås ændret
således, at tilsynsmyndigheden udtrykkeligt får mulighed
for at meddele påbud og med lovforslaget også forbud til an-
dre end den ansvarlige for dyreholdet. Den foreslåede æn-
dring fastsætter således, at påbuddet kan meddeles til andre
end besætningsejeren, slagteriet eller samlestedet som for
eksempel til en tilstedeværende repræsentant for besæt-
ningsejeren eller en ansat på et slagteri eller et samlested,
hvis den ansvarlige ikke er til stede på kontrolbesøget.
Forudsætningen for, at et påbud eller forbud kan meddeles
på et kontrolbesøg, er, at den, til hvem det meddeles, faktisk
håndterer dyrene og derfor har en tilknytning til besætnin-
gen eller dyrene. Eksempelvis bør der kunne meddeles for-
bud til et slagteri mod at anvende bedøvelsesapparatur eller
fastholdelsesapparatur, hvis disse ikke opfylder lovgivnings-
kravene. Det er nødvendigt at gøre det klart for modtageren
af påbuddet eller forbuddet, hvilke handlinger der skal
iværksættes eller standses, for at loven og de med hjemmel
heri fastsatte krav overholdes. Påbuddets og forbuddets ind-
hold vil derfor afhænge af forholdene i den konkrete situati-
on.
Som det fremgår af forarbejderne til ændringerne af dyre-
værnsloven i 2009 (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L
162 B, s. 5047), er et pålæg efter § 21 forbeholdt situationer,
hvor der er tale om uforsvarlig behandling af dyr, mens et
påbud vil kunne meddeles i forhold til enhver overtrædelse
af dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf eller
regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger. Dette vil
med den foreslåede ændring også gælde i forhold til forbud.
Den gældende retstilstand om, at pålæg meddelt af politidi-
rektøren efter § 21 har fortrinsret i forhold til et påbud ve-
drørende samme forhold, opretholdes. Dette kommer med
forslaget også til at gælde i forhold til forbud.
Hvis tilsynsmyndigheden på det opfølgende besøg, der
blandt andet udføres efter et meddelt påbud, jf. bekendtgø-
relse nr. 31 af 20. januar 2015 om veterinærkontrol konsta-
terer, at påbuddet ikke er efterkommet, kan det straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Dette foreslås med for-
slaget også at gælde for manglende overholdelse af et for-
bud, jf. § 28, stk. 2, nr. 3, der med forslaget bliver § 28, stk.
4, nr. 3.
Virksomheder og besætningsejere skal afholde udgifterne til
det opfølgende besøg, jf. dyreværnslovens § 24 e, stk. 1, og
tekstanmærkning nr. 158 ad 24.32.01 til § 24 på finansloven
for finansåret 2016, jf. dyreværnslovens § 31 a, blandt andet
som følge af et meddelt påbud efter § 24 b, stk. 1. Dette
kommer med den forslåede ændring også til at gælde for op-
følgende besøg som følge af et forbud.
2.3. Ophævelse af krav om tilladelse til at anvende æglæg-
ningsbure
2.3.1. Gældende ret
Dyreværnslovens §§ 6-8 vedrører anvendelsen af æglæg-
ningsbure og andre ægproduktionssystemer.
10
Ifølge dyreværnslovens § 6 må man kun anvende æglæg-
ningsbure, hvis man har indhentet en tilladelse fra Fødevare-
styrelsen. Tilladelse kan meddeles for indtil 5 år ad gangen.
Bestemmelsen omfattede oprindelig alle former for æglæg-
ningsbure, det vil sige både de såkaldte ikke-stimulusberige-
de bure (traditionelle æglægningsbure) og de stimulusberi-
gede bure, det vil sige bure, hvor hønerne blandt andet skal
have adgang til redekasser, strøelse og siddepinde. Anven-
delsen af de traditionelle æglægningsbure blev imidlertid
forbudt fra den 1. januar 2012, jf. Rådets direktiv
1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse
af æglæggende høner.
De nærmere regler for æglægningsproduktion er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 32 af 11. januar 2016 om beskyttelse af æg-
læggende høner. Bekendtgørelsen implementerer Rådets di-
rektiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til be-
skyttelse af æglæggende høner.
Direktivet fastsætter mindstekrav til beskyttelse af æglæg-
gende høner i de traditionelle æglægningsbure, som i dag er
forbudt, i de stimulusberigede bure og i alternative ægpro-
duktionssystemer. Ved alternative systemer menes der
blandt andet produktion af skrabeæg eller æg fra fritgående
høner. Direktivet er et minimumsdirektiv for eksempel ve-
drørende areal, staldindretning m.m. og giver mulighed for
fastsættelse af strengere nationale regler om beskyttelse af
æglæggende høner.
Ægproducenter skal registrere sig i CHR-registeret (Miljø-
og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister) i
overensstemmelse med § 3 i bekendtgørelse nr. 1237 af 30.
oktober 2013 om registrering af besætninger i CHR. Gen-
nem denne registrering har Fødevarestyrelsen kendskab til
de ægproducenter, der skal føres kontrol med.
De særlige danske bestemmelser for alternative produktions-
systemer fremgår af bekendtgørelse nr. 32 af 11. januar
2016 om beskyttelse af æglæggende høner. For alternative
produktionssystemer finder bekendtgørelsen dog kun anven-
delse, hvis der er mindst 350 æglæggende høner i besætnin-
gen. I bekendtgørelsen er der blandt andet krav til belæg-
ningsgraden, til indretningen af produktionssystemet og til
adgang til udearealer. De særlige danske bestemmelser for
produktion i stimulusberigede bure stiller blandt andet krav
til areal og til kapaciteten af fodertrug og drikkevandsanlæg.
Desuden er der en særlig dansk bestemmelse om, at der
højst må være 10 høner pr. bur.
Dyreværnslovens § 4, stk. 1, indeholder hjemmel til, at mi-
nisteren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og op-
holdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og
inventar skal godkendes, før det tages i brug. Det fremgår af
§ 4, stk. 2, at regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke
beror på en forpligtelse af international karakter, alene kan
fremsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende be-
tydning, jf. dog § 6.
Det fremgår af dyreværnslovens § 6, stk. 2, at ministeren
kan fastsætte regler om vilkårene for tilladelse og om dyre-
nes pleje. Bemyndigelsen giver ministeren hjemmel til at
udstede administrative forskrifter om vilkårene for tilladelse
til anvendelse af æglægningsbure og om pasning og pleje af
burhøner. Efter § 6, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler
om indretningen, driften og anvendelsen af andre ægproduk-
tionssystemer end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, det vil si-
ge andre ægproduktionssystemer end æglægningsbure, for
eksempel ved produktion af æg fra fritgående høner. Disse
bemyndigelser indebærer således en fravigelse af begræns-
ningen i § 4, stk. 2. Bemyndigelserne i § 6, stk. 2 og 3 giver
således hjemmel til at fastsætte regler, som har mere indgri-
bende betydning end de regler, som kan fastsættes i medfør
af § 4, når der er tale om regler, der ikke beror på en forplig-
telse af international karakter.
Efter dyreværnslovens § 7 kan Fødevarestyrelsen tilbagekal-
de en tilladelse til at anvende æglægningsbure, hvis ægpro-
ducenten groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene
for tilladelsen eller reglerne om dyrenes pasning og pleje.
Efter dyreværnslovens § 8 kan de afgørelser, som Fødevare-
styrelsen træffer efter § 6, stk. 1, om tilladelse til anvendelse
af æglægningsbure og efter § 7 om tilbagekaldelse af sådan-
ne tilladelser, ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De producenter, der ønsker at anvende stimulusberigede
bure som produktionsform, skal opfylde de krav, der frem-
går af bekendtgørelsen om beskyttelse af æglæggende hø-
ner. Kravene til de stimulusberigede bure tilgodeser på til-
strækkelig vis en række af æglæggende høners basale be-
hov. Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er der
således ikke behov for at opretholde en tilladelsesordning
for de stimulusberigede bure. De danske særregler for pro-
duktion af æg i stimulusberigede bure har blandt andet med-
virket til, at dødeligheden i de stimulusberigede bure er den
laveste af alle i forhold til de forskellige ægproduktionssy-
stemer, ligesom de har bidraget til en forbedring af dyrevel-
færden for burhøner. Der er af dyrevelfærdsmæssige hensyn
fortsat behov for hjemmel til at fastsætte særlige danske reg-
ler om de alternative ægproduktionssystemer samt de stimu-
lusberigede bure, hvorfor det er nødvendigt at opretholde
bemyndigelsesbestemmelser med et indhold svarende til de
gældende § 6, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at kravet i dyreværnslovens § 6, stk. 1, om at
æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Føde-
varestyrelsen, ophæves, da de traditionelle bure har været
forbudt siden 2012, og da der ikke vurderes at være behov
for at opretholde en tilladelsesordning for så vidt angår de
stimulusberigede bure.
Efter lovens vedtagelse vil bekendtgørelse nr. 32 af 11. ja-
nuar 2016 om beskyttelse af æglæggende høner blive ophæ-
11
vet, og der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse, der vide-
refører kravene til de alternative ægproduktionssystemer og
til de stimulusberigede bure, med undtagelse af kravet om
tilladelse til at anvende æglægningsbure.
Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, om at mil-
jø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dyrenes
pasning og pleje, og bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk.
3, om at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om indretning, driften og anvendelsen af ægproduktionssy-
stemer, foreslås nyaffattet som konsekvens af ophævelsen af
stk. 1. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer med
den foreslåede affattelse. Det er således fortsat hensigten, at
bemyndigelsen skal give hjemmel til at fastsætte regler, som
har mere indgribende betydning end de regler, som kan fast-
sættes i medfør af § 4, når der er tale om regler, der ikke be-
ror på en forpligtelse af international karakter.
Da det foreslås, at der ikke længere skal søges om tilladelse
til at anvende æglægningsbure, mister bestemmelserne i bå-
de dyreværnslovens §§ 7 og 8 deres betydning, hvorfor disse
bestemmelser foreslås ophævet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det vurderes, at forslaget om ophævelse af krav om tilladel-
se til at anvende æglægningsbure vil medføre begrænsede
administrative lettelser for det offentlige.
Forslaget om udvidelse af påbudsmuligheden vurderes at
kunne få mindre administrative konsekvenser som følge af
en mindre stigning i antallet af meddelte påbud. Omkostnin-
ger i forbindelse med det opfølgende besøg, som tilsyns-
myndigheden foretager, når der er meddelt påbud, afholdes
fortsat af besætningsejeren eller virksomheden. Tilsvarende
vil gælde med forslaget om indførelse af forbud. Forslaget
om hjemmel til at meddele forbud vurderes ikke at medføre
administrative konsekvenser for det offentlige, da forbud
forventes at træde i stedet en række af de påbud, som udste-
des i dag.
Forslaget om at skærpe straffen for overtrædelse af den gæl-
dende § 28, stk. 1, der med forslaget bliver stk. 1, 2 og 3,
herunder en fordobling af fængselsstraffen, skønnes ikke at
have økonomiske konsekvenser af betydning.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det vurderes, at forslaget om ophævelse af krav om tilladel-
se til at anvende æglægningsbure, herunder tidsbegrænsnin-
gen på 5 år, vil medføre mindre administrative byrdelettelser
for den enkelte burægsproducent. Da der i alt kun er ca. 30
producenter på landsplan, bliver omfanget af den samlede
byrdelettelse meget begrænset.
Den øvrige del af lovforslaget medfører ikke økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for virksomheder eller bor-
gere.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget medfø-
rer administrative lettelser for erhvervslivet. De administra-
tive lettelser består i, at lovens § 6 ændres således, at kravet
om, at æglægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra
Fødevarestyrelsen, ophæves. Dermed vil de omtrent 30 bu-
rægsproducenter på landsplan opnå en mindre administrativ
lettelse, da det ikke længere er nødvendigt at søge om tilla-
delse til at anvende æglægningsbure hvert 5. år. Team Ef-
fektiv Regulering vurderer, at de administrative lettelser ik-
ke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De er der-
for ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. december
2015 til den 5. januar 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alternativfondet,
Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere
og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og
Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbru-
gersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske
industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for
Kaffe og The (Niels Gade), Brancheforeningen for Læge-
middelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen
SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Cbfood ApS,
Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sund-
hed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa,
DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association (DSA),
Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks
Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Restauranter og
Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekni-
ske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion,
Dansk Erhverv, Dansk Fødevaresupport, Dansk Fåreavl,
Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister,
12
Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgiv-
ning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride Forbund,
Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk Terrier
Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Trav-
sports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åle-
producentforening, Danske Advokater, Danske Erhvervs-
akademier, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik
Fabrikanter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regio-
ner, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske
Universiteter, Datatilsynet, DAZA (Danske Zoologiske Ha-
ver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bran-
cheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægefor-
ening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet - KU, Det Veterinære
Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation, DHI -
Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel,
Diabetesforeningen, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Vete-
rinærinstituttet, DOSO – DyreværnsOrganisationernes Sam-
arbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyre-
nes Beskyttelse, Dyrenes Hjælpekomité Freja, Dyreværns-
foreningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden
ApS, Ecscom v/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety
Advise, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, eS-
miley, Eurofins Steins Laboratorium, Faglig Fælles Forbund
3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr,
Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbru-
gerrådet, Force Technology, Foreningen af Danske Spiritus-
fabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler
i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen
Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodyna-
misk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Forsvarets
Bygnings - & Etablissementstjeneste, FS-C.dk (Food Safety
Consult), FødevareDanmark, FødevareExperten, Fødevare-
gruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace
Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands Selvstyre, Hatting-KS
A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, He-
stens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGrup-
pen, Hygiejne Konsulent, Højmarklaboratoriet a/s, Internati-
onal Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, KGH
customs services Danmark, KGH customs services Sverige,
Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening, Komply
A/S, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgi-
verforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og
ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF), Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie
Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod
Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lynges E.
Kontrol, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers Fø-
devarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS v/
Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NO-
PALAX, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OA-
SA, Plastindustrien i Danmark, Poul Kjaerulff, Professions-
højskolerne, QESH Consult, Q-food ApS, QMS- Consult,
Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige
Dyr, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning
Aps, SKAT, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af
Mad, Strømmen Vordingborg Produktionsskole, Sundheds-
Rådet, Teknologisk Institut, Tonny Møldrup, Veterinærme-
dicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion,
Videncentret for Landbrug, World Animal Protection Dan-
mark, Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget om skærpede straffe, herun-
der en fordobling af fængselsstraffe,
vil ikke medføre økonomiske konse-
kvenser af betydning.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om ophævelse af krav om
tilladelse til at anvende æglægningsb-
ure vil medføre begrænsede admini-
strative lettelser.
Forslaget om udvidelse af påbudsmu-
ligheden vurderes at kunne få mindre
administrative konsekvenser som føl-
ge af en mindre stigning i antallet af
meddelte påbud.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om ophævelse af krav om
tilladelse til at anvende æglægningsb-
ure vil medføre begrænsede admini-
strative byrdelettelser.
Ingen
13
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af lovens § 6, at æglægningsbure kun må an-
vendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Tilladelse med-
deles for indtil 5 år ad gangen. Videre fremgår det af stk. 2,
at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om vilkåre-
ne for tilladelse og om dyrenes pasning og pleje og af stk. 3,
at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om ind-
retningen, driften og anvendelsen af andre ægproduktionssy-
stemer end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 6, stk. 1, ophæves. Samti-
dig foreslås det som en konsekvens og af redaktionelle grun-
de, at bemyndigelserne i stk. 2 og 3 bliver samlet i én be-
myndigelsesbestemmelse. Herefter foreslås § 6 alene at be-
stå af et stykke, som fastsætter ministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler på området.
Med forslaget ophæves kravet i lovens § 6, stk. 1, om at æg-
lægningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fødevare-
styrelsen. Forslaget indebærer, at det fra og med lovens
ikrafttræden ikke længere vil være nødvendigt at søge om
tilladelse til anvendelse af æglægningsbure. Baggrunden for
forslaget er, at det siden 1. januar 2012 har været forbudt at
anvende traditionelle æglægningsbure, og at de producenter,
der ønsker at anvende stimulusberigede bure som produkti-
onsform, skal opfylde de krav, der fremgår af bekendtgørel-
sen om beskyttelse af æglæggende høner. Kravene til de sti-
mulusberigede bure tilgodeser på tilstrækkelig vis en række
af æglæggende høners basale behov. Efter Miljø- og Føde-
vareministeriets vurdering er der således ikke behov for at
opretholde en tilladelsesordning for de stimulusberigede
bure.
Dyreværnslovens § 4, stk. 1, indeholder hjemmel til, at mi-
nisteren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og op-
holdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og
inventar skal godkendes, før det tages i brug. Det fremgår af
§ 4, stk. 2, at regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke
beror på en forpligtelse af international karakter, alene kan
fremsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende be-
tydning, jf. dog § 6.
Det fremgår af dyreværnslovens § 6, stk. 2, at ministeren
kan fastsætte regler om vilkårene for tilladelse og om dyre-
nes pasning og pleje. Bemyndigelsen giver ministeren hjem-
mel til at udstede administrative forskrifter om vilkårene for
tilladelse til anvendelse af æglægningsbure og om pasning
og pleje af burhøner. Efter § 6, stk. 3, kan ministeren fast-
sætte regler om indretningen, driften og anvendelsen af an-
dre ægproduktionssystemer end dem, der er nævnt i stk. 1
og 2, det vil sige andre ægproduktionssystemer end æglæg-
ningsbure, for eksempel produktion af æg fra fritgående hø-
ner og skrabehøner.
Disse bemyndigelser indebærer således en fravigelse af be-
grænsningen i § 4, stk. 2, idet § 6, stk. 2 og 3 giver hjemmel
til at fastsætte regler, som har mere indgribende betydning
end de regler, som kan fastsættes i medfør af § 4, når der er
tale om regler, der ikke beror på en forpligtelse af internatio-
nal karakter.
Med den foreslåede formulering samles ministerens bemyn-
digelser på området i én bestemmelse. Der foreslås ingen
indholdsmæssige ændringer af bemyndigelsen med den
foreslåede bestemmelse, herunder ingen ændring i bemyndi-
gelsens rækkevidde i forhold til lovens § 4. Det er således
forsat hensigten, at bestemmelsen skal give hjemmel til at
fastsætte regler, som har indgribende betydning, herunder
også regler, som ikke beror på en international forpligtelse.
I forbindelse med denne lovs ikrafttræden vil Miljø- og Fø-
devareministeriet ophæve bekendtgørelse nr. 32 af 11. janu-
ar 2016 om beskyttelse af æglæggende høner, hvorefter der
vil blive udstedt en ny bekendtgørelse, der indholdsmæssigt
vil være tilpasset ophævelsen af kravet i § 6, stk. 1, om tilla-
delse til at anvende æglægningsbure.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.3.
Til nr. 2
Efter § 7 kan Fødevarestyrelsen tilbagekalde en tilladelse til
at anvende æglægningsbure ved grov eller gentagen over-
trædelse af vilkårene for tilladelsen eller af regler om dyre-
nes pasning eller pleje.
Det fremgår af § 8, at afgørelser, der træffes efter § 6, stk. 1,
og § 7, ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
14
Det foreslås at §§ 7-8 ophæves som konsekvens af ophævel-
se af kravet i lovens § 6, stk. 1, om tilladelse til at anvende
æglægningsbure, jf. lovforslagets nr. 1.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 24 b, stk. 1, kan der,
når der er konstateret overtrædelse af reglerne, meddeles
den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for
at overholde reglerne. Disse påbud skal meddeles skriftligt,
og det skal være muligt for den, der har ansvaret for dyret at
udtale sig, før påbuddet meddeles.
Med den foreslåede ændring af § 24 b, stk. 1, gives miljø-
og fødevareministeren hjemmel til at meddele de påbud og
forbud, der anses for nødvendige til at sikre overholdelsen af
loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr
og om beskyttelse af dyrs velfærd.
En bestemmelse med tilsvarende indhold findes i § 63 i lov
om hold af dyr, dyrlægelovens § 34 og fødevarelovens § 52.
Med den med forslaget foreslåede ændring, vil det således
være muligt at meddele påbud og forbud allerede på det tid-
punkt, hvor det er åbenlyst, at der vil ske en overtrædelse af
reglerne, hvis forholdet ikke rettes, i modsætning til i dag,
hvor reglerne skal være konstateret overtrådt, før der kan
meddeles påbud.
Den foreslåede ændring skal sikre, at tilsynsmyndigheden er
i besiddelse af de instrumenter, der er egnede til at sikre, at
reglerne overholdes, samtidig med, at de er proportionale i
forhold til overtrædelsen. Udgangspunktet vil fortsat være,
at påbud, og med den foreslåede ændring også forbud, med-
deles til den ansvarlige for dyreholdet, altså typisk besæt-
ningsejeren eller den driftsansvarlige. Dog bliver det med
den foreslåede ændring også muligt, at påbud og forbud kan
meddeles til personer, der repræsenterer besætningsejeren,
slagteriet eller et samlested, for eksempel en ansat der i kon-
trolsituationen håndterer dyrene, uden at disse personer som
sådan er ansvarlige for dyreholdet. Det kan for eksempel
være tilfælde, hvor det for at sikre dyrenes velfærd er nød-
vendigt at meddele påbud eller forbud, men hvor det for til-
synsmyndigheden kan være vanskeligt umiddelbart at fastslå
det formelle ansvarsforhold. Bestemmelsen bringes derfor
på linje med dyreværnslovens § 1, som retter sig mod enh-
ver og ikke kun mod den, der holder dyr, jf. dyreværnslo-
vens § 2.
Med den foreslåede ændring vil forbud kunne anvendes i si-
tuationer, hvor et påbud ikke vurderes proportionalt med
overtrædelsen, eller hvor et påbud ikke i tilstrækkelig grad
vil sikre overholdelse af reglerne.
Karakteren af de enkelte påbud og forbud vil afhænge af den
konkrete situation. Der er ikke med de foreslåede ændringer
tale om, at der sker en ændring af retstilstanden om, at med-
delelse af påbud, og med forslaget også forbud, som ud-
gangspunkt skal meddeles skriftligt, og at parten som ud-
gangspunkt skal have mulighed for at komme med sin udta-
lelse, jf. § 24 b, stk. 1, 2. og 3. pkt. Den gældende retstil-
stand om, at disse krav, jf. § 24 b, stk. 2, undtagelsesvist kan
fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at afværge en
væsentlig lidelse for dyret, kommer med den foreslåede æn-
dring også til at gælde for meddelelse af forbud.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 24 b, stk. 3, kan
der ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis der i forvejen er
meddelt pålæg efter § 21 vedrørende samme forhold. Det
fremgår desuden af forarbejderne til ændringerne af dyre-
værnsloven i 2009 (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L
162 B, s. 5047), at hjemlen i § 24 b, stk. 1, til at meddele
påbud vil kunne anvendes i forhold til enhver overtrædelse
af dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf, mens
politidirektørens mulighed for pålæg efter § 21 er forbeholdt
situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling af
dyr. Med forslaget tilsigtes ingen ændringer i den gældende
retstilstand om, at pålæg, meddelt efter § 21 vedrørende
samme forhold, har fortrinsret i forhold til påbud meddelt
efter § 24 b, stk. 1, og med den foreslåede ændring får pålæg
også fortrinsret i forhold til forbud.
Besætningsejeren vil med ændringen også skulle afholde
udgifterne til opfølgende besøg, jf. dyreværnslovens § 24 e,
stk. 1, og tekstanmærkning nr. 158 ad 24.32.01 til § 24 på
finansloven for finansåret 2016, jf. dyreværnslovens § 31 a,
som følge af forbud meddelt efter § 24 b, stk. 1, ligesom
dette er tilfældet med påbud meddelt efter § 24 b, stk. 1. De
udgifter, som besætningsejeren skal afholde, vil blandt andet
være udgifter til dækning af opfølgende besøg med henblik
på at kontrollere, om besætningsejeren har efterkommet på-
buddet eller forbuddet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.
Til nr. 5
Det fremgår af dyreværnslovens § 28, stk. 1, at den, som
ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behand-
ler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år. Ved udmålingen af straffen skal der tages hensyn til, om
der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behand-
ling af dyr. Har forholdet haft karakter af mishandling, er
straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2 år.
Videre fremgår det af § 28, stk. 2, at medmindre højere straf
er forskyldt efter stk. 1, straffes med bøde eller fængsel ind-
til 4 måneder den, der
15
1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 9, § 11,
stk. 2, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1-3, §
18, stk. 1, § 19, § 19 a og § 24 a, stk. 4,
2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse eller
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 24 b, stk. 1.
Det foreslås, at § 28, stk. 1, bliver opdelt i tre stykker efter
forholdets grovhed, således at stk. 1 kommer til at omhandle
forhold af uforsvarlig behandling af dyr, stk. 2 forhold af
grovere uforsvarlig behandling af dyr, og stk. 3 forhold med
karakter af mishandling af dyr.
Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, der med forslaget
bliver stk. 4, er en konsekvensændring som følge af hen-
holdsvis opdelingen af § 28, stk. 1, i tre stykker, ophævelsen
af bestemmelsen i dyreværnlovens § 6, stk. 1, og ændringen
af § 24 b, stk. 1, om påbud og forbud, jf. lovforslagets nr. 1,
nr. 3 og nr. 5.
Idet kravet i § 6, stk. 1, om at æglægningsbure kun må an-
vendes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen, foreslås ophæ-
vet, vil en straffebestemmelse om overtrædelse af dette krav
ikke længere være relevant. Henvisningen i § 28, stk. 2, nr.
1, der med forslaget bliver stk. 4, nr. 1, til § 6, stk. 1, udgår
derfor.
Med lovforslaget foreslås strafferammen vedrørende grove-
re uforsvarlig behandling af dyr ændret fra bøde eller fængs-
el indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år i et nyt stk. 2.
Bestemmelsen i § 28, stk. 1, foreslås ændret således, at stk.
1 fremover alene vedrører uforsvarlig behandling af dyr,
herunder i gentagelsestilfælde, og strafferammen er derfor
fortsat bøde eller fængsel indtil 1 år. I sager om forhold med
karakter af mishandling af dyr foreslås strafferammen ænd-
ret fra fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde fængsel indtil
2 år, til fremover i alle tilfælde at være fængsel indtil 2 år, jf.
det foreslåede nye stk. 3. Som følge af den foreslåede æn-
dring af strafferammen bortfalder behovet for den gældende,
særlige strafferamme til gentagelsestilfælde i sager om for-
hold med karakter af mishandling. Der vil således være rum-
melighed indenfor den foreslåede strafferamme til at tage
højde for gentagelsestilfælde. Den foreslåede ændring af dy-
reværnslovens § 28, stk. 1, indebærer en væsentlig skærpel-
se af strafniveauet i grovere dyreværnssager. Ændringen har
til formål at hæve strafniveauet for sager om mishandling af
dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og gentagelsestil-
fælde af uforsvarlig behandling af dyr – såvel i som udenfor
erhverv, herunder både hvad angår udmålingen af bøder og
fængselsstraffe. Dette gælder dog ikke for så vidt angår bø-
destørrelser i de sager om transport af dyr, hvor bødestørrel-
serne blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om æn-
dring af dyreværnsloven. Med forslaget tilsigtes der ingen
skærpelse af strafniveauet for førstegangstilfælde af ufor-
svarlig behandling af dyr.
Udgangspunktet for de idømte fængselsstraffe for forhold
med karakter af mishandling af dyr ligger på ca. 30 dage.
Som eksemplerne i de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.1.4. viser, gælder dette også i tilfælde, hvor overtrædel-
sen er begået forsætligt.
Med lovforslaget foreslås det at skærpe fængselsstraffene
for forhold med karakter af mishandling af dyr, grovere
uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af
uforsvarlig behandling af dyr, både hvad angår overtrædel-
ser i og udenfor erhverv. Som det fremgår af de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.2.2., tilsigter lovforslaget, at de
fængselsstraffe, der idømmes for grovere forhold, fremover
bliver fordoblet i forhold til det nuværende strafniveau.
Med lovforslaget foreslås endvidere en fordobling af bøde-
niveauerne i sager om grovere uforsvarlig behandling dyr og
gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr (for så
vidt der ikke skal idømmes fængselsstraf), både i og udenfor
erhvervsforhold, dog foreslås der ingen ændringer i bøde-
størrelserne for så vidt angår visse sager om transport af dyr
i erhvervsøjemed (jf. ovenfor).
Følgende strafpositioner foreslås som udgangspunkt for
strafudmålingen.
Overtrædelser udenfor erhvervsforhold (privates hold af
dyr):
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Uforsvarlig be-
handling af dyr
2.000 kr. 6.000 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
10.000 kr. 15.000 kr.
Overtrædelser i erhvervsforhold (bortset fra visse transport-
sager):
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Uforsvarlig be-
handling af dyr
5.000 kr. 15.000 kr.
Grovere ufor-
svarlig behand-
ling af dyr
20.000 kr. 30.000 kr.
Derudover finder Miljø- og Fødevareministeriet, at det skal
anses som en skærpende omstændighed, hvis der i sager in-
den for erhverv foreligger gentagne og eventuelt systemati-
ske overtrædelser, hvilket bør føre til en væsentlig højere
bøde end det ovenfor anførte i andengangstilfælde inden for
erhverv.
16
Der foreslås ingen ændringer i bødestørrelserne for så vidt
angår de sager om transport af dyr, hvor bødestørrelserne
blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af
dyreværnsloven.
For at modvirke, at personer som led i deres erhverv konse-
kvent overtræder dyreværnslovgivningen, er det Miljø- og
Fødevareministeriets opfattelse, at der i sådanne sager vil
kunne være grundlag for absolut kumulation, det vil sige
sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de
enkelte tilfælde. Derved opnås samme retsstilling for det øv-
rige erhverv som for dyretransporter.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
§ 28, stk. 2, nr. 1, der med forslaget bliver stk. 4, nr. 1, fast-
sætter strafferammen for overtrædelse af nærmere angivne
bestemmelser i dyreværnsloven, mens stk. 2, nr. 2, der med
forslaget bliver stk. 4, nr. 2, fastsætter strafferammen for til-
sidesættelse af et vilkår for en tilladelse. § 28, stk. 2, nr. 3,
der med forslaget bliver stk. 4, nr. 3, fastsætter strafferam-
men for at undlade at efterkomme et påbud efter § 24 b, stk.
1. De bestemmelser, som er strafbelagt efter den foreslåede
§ 28, stk. 4, nr. 1, er følgende:
§§ 1-3 (de generelle standarder for behandling, pasning og
opstaldning af dyr)
§ 3 a, stk. 1 (forbud mod seksuel omgang med eller foretage
seksuelle handlinger med dyr)
§ 5 (forbud mod tvangsfodring af dyr)
§ 9 (forbud mod at anvende levende dyr som mål ved øvel-
ses- og kapskydning)
§ 11, stk. 2 (forbud mod fremvisning af visse hale- eller øre-
kuperede hunde)
§ 13, stk. 1 (aflivning af dyr så hurtigt og smertefrit som
muligt og forbud mod drukning af dyr)
§ 14, stk. 1 og 2 (visse operative indgreb på dyr må kun
foretages af en dyrlæge samt forbud mod kosmetiske opera-
tioner på dyr)
§ 16 (forbud mod at sætte andet end en glat ring i trynen på
svin)
§ 17, stk. 1-3 (forbud mod fremvisning af dyr i cirkus mv.
hvis dyret påføres væsentlig ulempe derved, forbud mod
fremvisning af dyr i omrejsende menagerier samt forbud
mod oprettelse af zoologiske haver, dyreparker og lignende
uden Fødevarestyrelsens tilladelse)
§ 18, stk. 1 (forbud mod erhvervsmæssigt opdræt af og han-
del med andre dyr end landbrugsdyr samt drift af dyrepensi-
oner og dyreinternater samt formidling af dyr uden Fødeva-
restyrelsens tilladelse)
§ 19 (forbud mod at overdrage dyr til børn under 16 år uden
forældemyndigindehaverens samtykke)
§ 19 a (forbud mod salg af hunde på markeder)
§ 24 a, stk. 4 (pligt til at yde vejledning og hjælp til tilsyns-
myndighederne ved kontrol af dyrehold m.v.).
Bestemmelsen finder kun anvendelse i sager, hvor de straf-
bare forhold ikke har udgjort uforsvarlig behandling af dyr
eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, herunder med
karakter af mishandling.
Det bemærkes, at der med forslaget ikke er sket tilføjelser af
bestemmelser, som er strafbelagt efter § 28, stk. 2, nr. 1, der
med forslaget bliver stk. 4, nr. 1, i forhold til den gældende
bestemmelse. Med den foreslåede nyaffattelse foreslås såle-
des ingen selvstændige ændringer af bestemmelsen.
Når overtrædelsen er begået som led i erhverv, bør der i dis-
se sager som udgangspunkt ikke udmåles bøder under føl-
gende strafpositioner for ikke uforsvarlig behandling af dyr
(væsentlig ulempe), jf. dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk.
7, som efter forslaget bliver § 28, stk. 4, jf. stk. 9, i anden-
gangstilfælde, for så vidt der ikke findes grundlag for fæng-
selsstraf:
Overtrædelse 1. gang 2. gang
Ikke uforsvarlig
behandling af
dyr (væsentlig
ulempe)
3.000 kr. 4.500 kr.
Hvis der er tale om brud på helt formelle regler, og hvor dy-
ret ikke konkret har været udsat for væsentlig ulempe m.v.
kan mindre bøder efter omstændighederne anses for passen-
de. Som et eksempel fra transportområdet kan nævnes til-
fælde, hvor en vognmand har glemt at medbringe sin autori-
sation til transport af dyr, men hvor transporten i øvrigt er
foregået upåklageligt.
Efter den foreslåede § 28, stk. 4, nr. 2, er straffen fortsat bø-
de eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man tilsidesætter et
vilkår for en tilladelse, for eksempel tilladelse til erhvervs-
mæssig handel med dyr eller drift af zoologiske anlæg. Be-
stemmelsen finder kun anvendelse i sager, hvor de strafbare
forhold ikke har udgjort uforsvarlig behandling af dyr eller
grovere uforsvarlig behandling af dyr, herunder med karak-
ter af mishandling. Desuden vil en vilkårsovertrædelse kun-
ne medføre, at tilladelsen tilbagekaldes.
17
Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 3, der med forsla-
get bliver § 28, stk. 4, nr. 3, er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede hjemmel til at meddele forbud, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3. Med ændringen vil en overtrædelse
af et forbud meddelt efter § 24 b, stk. 1, kunne straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Hvis tilsynsmyndighe-
den ved det opfølgende besøg, der blandt andet udføres ef-
ter, at der er påvist manglende overholdelse af reglerne på
området, konstaterer, at et forbud ikke er efterkommet, kan
overtrædelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der, tilsvarende den nuværende retstilstand for påbud, der
ikke er efterkommet, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3.
Med lovforslaget tilsigtes ingen ændring af strafniveauet for
forhold, som er omfattet af disse bestemmelser.
Der henvises til pkt. 2.1.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 28, stk. 7, at det ved udmåling af straf efter
denne lov eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 an-
ses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er
begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, herunder dy-
retransporter.
Den foreslåede ændring af bestemmelsens henvisninger er
en konsekvens af forslaget om at opdele § 28, stk. 1, i tre
stykker, således at straf for uforsvarlig behandling af dyr,
grovere uforsvarlig behandling af dyr og forhold med karak-
ter af mishandling af dyr bliver reguleret i særskilte stykker.
Til nr. 7
Det fremgår af § 29, stk. 4, at den, der med kendskab til en
rettighedsfrakendelse efter bestemmelsens stk. 1 eller 3
overlader dyr i en anden persons varetægt, straffes med bøde
eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4
måneder, såfremt der herved etableres en tilstand i strid med
forbuddet. Efter bestemmelsens 2. pkt. finder § 28, stk. 9,
der med forslaget bliver stk. 11, om at der kan pålægges sel-
skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel, tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring af henvisningen i 2. pkt. er en kon-
sekvens af forslaget om at opdele § 28, stk. 1, i tre stykker,
således at straf for uforsvarlig behandling af dyr, grovere
uforsvarlig behandling af dyr og forhold med karakter af
mishandling af dyr bliver reguleret i særskilte stykker.
Til nr. 8
Det fremgår af § 32, stk. 4, at overtrædelse af de bestemmel-
ser, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2 og 3, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsens 2.
pkt. finder § 28, stk. 7, som med forslaget bliver stk. 9, om,
at det anses som en skærpende omstændighed, hvis overtræ-
delsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, her-
under dyretransporter, tilsvarende anvendelse. Den foreslåe-
de ændring af henvisningen i 2. pkt. er en konsekvens af for-
slaget om at opdele § 28, stk. 1, i tre stykker, således at straf
for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig be-
handling af dyr og forhold med karakter af mishandling af
dyr bliver reguleret i særskilte stykker.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Loven finder anvendelse på overtrædelser af dyreværnslov-
givningen, der begås efter den 1. juli 2016. Er gerningsman-
den tidligere blevet straffet for overtrædelse af dyreværns-
lovgivningen, kan sådanne overtrædelser tillægges gentagel-
sesvirkning efter de nye regler.
18
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12.
september 2015, foretages følgende ændringer:
§ 6. Æglægningsbure må kun anvendes med tilladelse fra
Fødevarestyrelsen. Tilladelse meddeles for indtil 5 år ad
gangen.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om
vilkårene for tilladelse og om dyrenes pasning og pleje.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler
om indretningen, driften og anvendelsen af andre ægpro-
duktionssystemer end dem, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.
1. § 6 affattes således:
»§ 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om
indretning, drift og anvendelse af ægproduktionssystemer,
herunder om pasning og pleje af æglæggende høner.«
§ 7. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse til at
anvende æglægningsbure ved grov eller gentagen overtræ-
delse af vilkårene for tilladelsen eller af regler om dyrenes
pasning eller pleje.
2. §§ 7 og 8 ophæves.
§ 8. Afgørelser, der træffes efter § 6, stk. 1, og § 7, kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 24 b. Konstaterer en person nævnt i § 24 a, stk. 1, at
regler i denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller regler i
Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig be-
handling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd er overtrådt,
kan en myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet
meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for
en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes nød-
vendige for at overholde disse regler. Påbud skal meddeles
skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret, ha-
ve lejlighed til at udtale sig, før påbuddet meddeles.
Stk. 2. ---
3. § 24 b, stk. 1, affattes således:
»Miljø- og fødevareministeren kan meddele de påbud og for-
bud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af
loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Euro-
pæiske Unions forordninger om forsvarlig behandling af dyr
og om beskyttelse af dyrs velfærd. Påbud og forbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før et påbud eller for-
bud meddeles.«
Stk. 3. Der kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den
ansvarlige for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
§ 21 vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i medfør
af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes pålæg
efter § 21 vedrørende samme forhold.
4. To steder i § 24 b, stk. 3, og i § 24 e, stk. 1, ændres »på-
bud« til: »påbud eller forbud«.
§ 24 e. Udgifter i forbindelse med den opfølgende besæt-
ningskontrol, der finder sted i forbindelse med egenkontrol-
len eller som følge af et påbud efter § 24 b, afholdes af den
enkelte besætningsejer, medmindre miljø- og fødevaremini-
steren bestemmer andet.
Stk. 2-3. ---
5. § 28, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:
§ 28. Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på an-
den måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde el-
ler fængsel indtil 1 år. Der skal ved udmålingen af straffen
»Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden
måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
19
tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr. Har forholdet haft karakter af
mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestil-
fælde indtil 2 år.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der
Stk. 2. Har det i stk. 1 nævnte forhold haft karakter af gro-
vere uforsvarlig behandling af dyr, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. Har det i stk. 2, jf. stk. 1, nævnte forhold haft karak-
ter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. Med mindre højere straf er forskyldt efter stk. 1-3,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 9, §
11, stk. 2, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17,
stk. 1-3, § 18, stk. 1, § 19, § 19 a og § 24 a, stk. 4,
1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, § 9, § 11, stk. 2, §
13, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1-3, § 18,
stk. 1, § 19, § 19 a og § 24 a, stk. 4,
2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse eller 2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse eller
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 24 b, stk. 1. 3) undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter § 24
b, stk. 1.«
Stk. 3-6. --- Stk. 3 - 9 bliver herefter stk. 5 - 11.
Stk. 7. Ved udmåling af straf efter denne lov eller efter
regler fastsat i medfør af stk. 5 og 6 anses det som en skær-
pende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbin-
delse med udøvelse af erhverv, herunder dyretransporter.
Stk. 8.-9. ---
6. I § 28, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5 og 6« til:
»stk. 7 og 8«.
§ 29. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Med bøde eller under skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 4 måneder straffes den, der med kends-
kab til et forbud efter stk. 1 eller stk. 3 overlader dyr i en
anden persons varetægt, såfremt der herved etableres en til-
stand i strid med forbuddet. § 28, stk. 9, finder tilsvarende
anvendelse.
7. I § 29, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 28, stk. 9« til: »§ 28, stk.
11«.
§ 32. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 2 og stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder. § 28, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.
8. I § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 28, stk. 7« til: »§ 28, stk.
9«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
20