Fremsat den 25. februar 2016 af Trine Torp (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 25. februar 2016 af Trine Torp (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, til folketingsvalg og folkeafstemninger
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag, der senest i 2018 muliggør,
at personer under værgemål, som har fået frataget deres retlige handleevne, får valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger.
Beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2015-16
AX018360
Bemærkninger til forslaget
Forslaget fremsættes i forlængelse af SF’s beslutningsfor-
slag fra folketingsåret 2013-14 om tildeling af stemmeret til
borgere under værgemål. Der henvises til www.folketingsti-
dende.dk, Folketingstidende 2013-14, 1. samling, sektion A,
B 97 som fremsat. Forslaget havde til hensigt at sikre stem-
meret for borgere under værgemål til kommunal-, regional-
og EU-parlamentsvalg. Dette ser vi nu endelig ud til at være
i mål med, eftersom regeringen har fremsat lovforslag om
valgret til personer under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne til Europa-Parlamentsvalg og kommunale
og regionale valg, jf. lovforslag nr. L 130 (Forslag til lov om
ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg.
(Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne)).
I SF mener vi, at valgretten for borgere under værgemål,
som har fået frataget deres retlige handleevne, også skal bre-
des ud til at omfatte en så grundlæggende del af borgernes
rettighed i det danske demokrati som at stemme til folke-
tingsvalg og folkeafstemninger. Der er ingen saglige hen-
syn, der tilsiger, at personer under værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne fortsat skal fratages retten til at
stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger. Grundlo-
ven, som ser ud til at være den eneste tilbageværende be-
grundelse for opretholdelse af undtagelsen, har aldrig haft
som formål at begrænse borgernes grundlæggende menne-
skerettigheder, som den gør i dette tilfælde. Det giver des-
uden slet ikke mening, hvis borgere under værgemål som
følge af ludomani eller økonomiske forhold kan stemme til
kommunal-, regional og Europa-Parlamentsvalg, men ikke
til folketingsvalg. Desuden rammer undtagelsen mere eller
mindre alene personer med handicap. Derfor kan man ifølge
Institut for Menneskerettigheder frygte, at den danske hold-
ning på sigt vil kunne bringe landet i modstrid med FN’s
Verdenserklæring om Menneskerettighederne, FN’s handi-
capkonvention, den europæiske menneskerettighedskonven-
tion og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Heri
fastslås det bl.a., at enhver forskelsbehandling på grund af
bl.a. handicap, der ikke er sagligt begrundet og proportional,
er forbudt. Hvis vi ser på de lande, som vi plejer at sammen-
ligne os med – Norge, Sverige, Finland og Island – arbejder
de ikke med begrænsninger i valgretten for personer under
værgemål.
I SF mener vi, at den slags forskelsbehandling er uhold-
bar. Heldigvis er der kommet et andet menneskesyn i dansk
jura og forvaltningspraksis, således at det på ingen måde gi-
ver mening at foretage gradbøjninger af danske borgeres
åndsevner og rettigheder og dermed fratage dem deres helt
basale borgerlige rettigheder. Personer under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne er i øvrigt den eneste til-
bageværende gruppe i Danmark, der får frataget valgretten
til folketingsvalg og folkeafstemninger.
I 1993 konkluderede Myndighedslovsudvalget, at grund-
lovens § 29 ikke var nogen hindring for en ændring af
umyndighedsbegrebet, samtidig med at den dog samtidig
fastslog, at bestemmelsen i grundloven indebar, at en person
efter værgemålslovens § 6 måtte fortabe valgretten, jf. be-
tænkning nr. 1247 om værgemål, Justitsministeriets myndig-
hedslovsudvalg, 1993). I den juridiske litteratur har det iføl-
ge specialkonsulent Mads Pedersen, Institut for Menneske-
rettigheder, været en udbredt holdning, at umyndiggørelsen
var kædet sammen med en vis »åndelig formuenhed«, hvor-
for f.eks. mindreårige ikke kunne have valgret (»Stemmeret
og værgemål«, Mads Pedersen, Juristen, årgang 96, nr. 3,
2014, side 129). Andre har påpeget, at valgretsbetingelsen
ikke kunne kædes sammen med et »vist minimum« af ånds-
evner, hvorfor man siden grundlovens vedtagelse i lange pe-
rioder har arbejdet med forskellige valgrets- og myndig-
hedsaldre. Derfor har det i virkeligheden mere været spørgs-
målet, om man havde rådighed over sit eget bo, der har væ-
ret afgørende for, om man havde stemmeret. Dette blev iføl-
ge samme Mads Pedersen begrundet med, at »… valgretsud-
elukkelsen af »tekniske grunde« måtte være knyttet til et
skarpt kriterium.« (»Stemmeret og værgemål«, Mads Peder-
sen, Juristen, årgang 96, nr. 3, 2014, side 130).
I SF mener vi, at dette er en urimelig dårlig begrundelse,
som stemmer ganske dårligt overens med grundlovsbestem-
melsens egentlige formål, som ifølge Henrik Elmquist, kon-
torchef i Justitsministeriets Procesretskontor, er at sikre bor-
gernes retssikkerhed og et demokratisk samfund (»Singulær
Lovgivning – når lovgiver dømmer? « – Guldmedaljeaf-
handling, Henrik Vædele Elmquist, 2002, side 457). Da Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. maj
2010 i sag nr. 38832/06, Alajos Kiss mod Ungarn, er rimelig
klar, mener SF, at regeringen bør lægge op til de nødvendige
ændringer af love og regler, så borgere under værgemål, der
er frataget deres retlige handleevne, kan få stemmeret til fol-
ketingsvalg og folkeafstemninger på samme vilkår som alle
andre.
2
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om valgret til personer,
der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, til folketingsvalg og folkeafstemninger.
(Beslutningsforslag nr. B 77)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3