Skriftlig fremsættelse (25. februar 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
CK517
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L137/20151_L137_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (25. februar 2016) Miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (Skærpelse af straffen i grove dyreværnssager, meddelelse af påbud og forbud, ophævelse af krav om tilladelse til æglægningsbure) (Lovforslag nr. L 137) Lovforslaget har til formål at skærpe straffen for overtræ- delse af dyreværnsloven i sager om mishandling af dyr, gro- vere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, både hvad angår bødestør- relser og varigheden af fængselsstraffe. Forslaget omfatter både overtrædelser begået i forbindelse med udøvelse af er- hverv og overtrædelser i sager om privatpersoners behand- ling af dyr. Dog foreslås bødestørrelser i visse sager om transport af dyr ikke skærpet. I lovforslaget lægges der op til en fordobling af det gældende strafniveau. Med lovforslaget foreslås der desuden indført en udvidet mulighed for at anvende påbud og hjemmel til at anvende forbud på dyrevelfærdsområdet. I Veterinærforlig II, som den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke- parti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og En- hedslisten indgik den 2. november 2012, blev det aftalt at overveje at øge anvendelsen af påbud og mulighed for brug af forbud for at motivere til bedre regelefterlevelse. På den baggrund foreslås det, at påbud skal kunne meddeles til an- dre end den ansvarlige for dyreholdet, og at der også bør kunne meddeles påbud i de tilfælde, hvor der vil ske over- trædelse af reglerne, hvis forholdet ikke rettes eller ophører. Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til at meddele forbud, fordi det i en række tilfælde vil være det bedst egnede virkemiddel til at sikre regelefterlevelse. Desu- den vil et forbud ofte opleves mindre indgribende og mere proportionalt for modtageren sammenlignet med et påbud, idet forbuddet overlader valget af løsning til modtageren, hvorimod påbuddet konkret fastlægger en bestemt handling. Lovforslaget fremsættes desuden med henblik på at op- hæve kravet om tilladelse til at anvende æglægningsbure. Fordi al burægsproduktion nu sker i berigede bure, vurderes der ikke længere at være behov for en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen til burægsproduktion. Det foreslås, at de gældende bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nær- mere regler om indretning og drift af ægproduktionssyste- mer samt pasning og pleje af dyrene videreføres. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2015-16 Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-34-30-00025 CK000517