Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses-
og
Forskningsudvalget
2015-16
L
125
Bilag
1
Offentligt


Uddannelses-
og
Forskningsudvalget
2015-16
L
125
Bilag
1
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
24. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 16/001854-07
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
 Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 125 om ændring af universi-
tetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om
maritime uddannelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner under Kulturministeriet (Justering af fremdriftsreformen m.v.).
 Høringssvar.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
./.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 125 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/13
3. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministersekretariatet
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 16/001854-07
Modtager(e):
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om æn-
dring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddan-
nelser og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-
tioner under Kulturministeriet (Justering af fremdriftsreformen
m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 7. december 2015 sendt ovennævn-
te udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.
Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Efter høringsfristens udløb den 11. januar 2016 er der indkommet 35 høringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget
og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Høringssvarene har en overvægt af positive tilkendegivelser vedrørende den større
fleksibilitet og frihed for uddannelsesinstitutionerne til at tilrettelægge og planlæg-
ge deres studerendes muligheder for studiefremdrift, som der i lovforslaget om
justering af fremdriftsreformen lægges op til.
Danske Universiteter finder det positivt, at hovedlinjerne i fremdriftsreformen
viser politisk vilje til at give universiteterne ansvar for og frihed til at fastsætte reg-
ler for studiegennemførelse, så de er i overensstemmelse med det enkelte universi-
tets egenart.
Ingeniørforeningen, IDA, Dansk Industri og Dansk Erhverv støtter justeringen af
reformen. Dansk Industri havde dog gerne set, at afskaffelse af det ekstra SU-år var
blevet en del af revisionen, da det er vigtigt, at der i fremdriftsreformen også er
incitamenter rettet mod, at de studerende selv færdiggør uddannelsen på normeret
tid.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danske Universiteter og Københavns Universitet er i udgangspunktet tilfredse
med den nye fleksibilitet, som justering af fremdriftsreformen lægger op til, men er
kritiske overfor, at den økonomiske ramme er uændret. Danske Universiteter fin-
der endvidere, at der er en række uhensigtsmæssigheder i justeringen af fremdrifts-
reformen.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 125 Bilag 1
Offentligt
Side 2/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Dan-
ske Studerendes Fællesråd og Akademikerne ønsker, at bestemte grupper af stude-
rende udgår af studietidsopgørelsen, bl.a. studerende som får dispensation fra til-
meldings- eller studieaktivitetskrav (iværksættere, studerende med funktionsned-
sættelse m.v.). Derudover ønskes der i studietidsopgørelsen bl.a. taget højde for
studierelevant orlov, sygeorlov, barsel og propædeutik.
Roskilde Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at de foreslåede ændringer på
den ene side ikke omfatter justeringer, der direkte fremmer de studerendes motiva-
tion til at reducere studietiden og på den anden side introducerer hjemmel til at
gennemføre økonomiske sanktioner over for universiteterne, hvis de studerende
ikke reducerer deres studietid.
Danske Universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet understre-
ger, at den efterfølgende implementering af den justerede fremdriftsreform forud-
sætter tilstrækkelig og solid systemunderstøttelse, og at ministeriet som STADS-
ejer har ansvaret for, at universiteterne har dette til deres rådighed.
Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks
Tekniske Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at universiteter, der udbyder
uddannelser på professionsbachelor- og erhvervsakademiniveau, bl.a. diplominge-
niøruddannelser, ikke får tilsvarende mulighed for at få de studerende igennem
uddannelserne som for bachelor- og kandidatuddannelserne, uagtet at studietiden
for disse studerende indgår i studietidsmodellen.
Københavns Universitet og Aarhus Universitet gør særligt opmærksom på, at en
hjemmel til indskrivning på kandidatuddannelsen på deltid vil forbedre rammerne
for de universitetsuddannelser, hvor studenterpopulationen har en relativt stor
aldersspredning og bl.a. omfatter studerende på vej mod "second career", som
f.eks. professionsbachelorers videreuddannelse på kandidatniveau.
Københavns Universitet opfordrer til, at universitetsloven ændres, således at stu-
derende, der starter på en kandidatuddannelse ligestilles med samme studietid (24
måneder), uanset om de er sommerstartere (pr. 1. september) eller vinterstartere
(pr. 1. februar).
FSR - danske revisorer er positiv overfor, at fremdriftsreformens virkemidler blø-
des op ved at øge fleksibiliteten og lade universiteterne i højere grad sikre studie-
fremdrift. På visse studier behøver studieintensiteten dog ikke være lig med auto-
matisk tilmelding til alle fag og prøver pr. studieår, men være en kobling mellem
teori og praksis, hvor den studerende sideløbende med sit studie har et relevant
erhvervsarbejde. FSR foreslår derfor, at der oprettes en erhvervskandidatuddan-
nelse, hvor den studerende som en integreret del af sit studie sideløbende arbejder i
praksis med sit fag.
Akademikerne finder, at den øgede fleksibilitet til universiteterne er positiv, men
justeringerne er ikke kommet helt i mål, idet justeringerne har skullet holdes inden
for fremdriftsreformens økonomiske ramme. Akademikerne kritiserer desuden den
metode, som er anvendt i forbindelse med beregning af forbedringen af de offentli-
ge finanser ved studietidsforbedringer. Akademikerne mener, at reformen vil have
en betydelig negativ effekt på forhold, som f.eks. studerendes erhvervsarbejde,
frafald og ledighedsrisiko efter endt studie, som ikke er medtaget i reformens be-
regninger.
Side 3/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ingeniørforeningen, IDA anfører, at det er et væsentligt problem, at studietidsmo-
dellen er uændret, idet der er behov for, at orlov i visse situationer ikke inddrages i
beregningerne af studietid.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er positiv over for intentionen om at skabe
mere frihed og fleksible rammer for institutionerne, men er skeptiske over for fast-
holdelsen af studietidsmodellen og muligheden for at lave et tilmeldingskrav og
indføre et aktivitetskrav. Justeringerne vil være skadelige for uddannelseskvalite-
ten, og frafaldet vil stige, da de studerende har stort behov for at supplere deres
indtægtsgrundlag med studiejob. DSF opfordrer til en løbende opfølgning og evalu-
ering af reformen og implementeringen samt effekten af de foreslåede ændringer.
Danske Handicaporganisationer er som udgangspunkt positiv over for den øgede
fleksibilitet, som uddannelsesinstitutionerne vil få med dette lovforslag, men me-
ner dog, at det er problematisk, at rammerne for studiegennemførelse udlægges til
den enkelte institution, således at rammerne for studiegennemførelse kan blive
meget forskellige fra uddannelse til uddannelse.
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser anfører, at de vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke har haft væsentlige proble-
mer med at implementere fremdriftsreformen, og at institutionerne generelt øn-
sker de samme ændringer for deres regelsæt som de foreslåede ændringer for uni-
versiteterne.
Professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og Rektorkollegiet for de Kunstne-
riske og Kulturelle Uddannelser anfører, at de ønsker de samme muligheder som
universiteterne.
Ministeren oplyser, at aftalepartierne er enige om at fastholde det overordnede
mål om, at universiteterne skal reducere studietidsoverskridelsen med 4,3 måneder
ud over normeret tid frem mod 2020, når reformen er fuldt indfaset i forhold til
niveauet i 2011. Universiteterne har allerede reduceret studietiden med 1,4 måne-
der i gennemsnit. Målet frem mod 2020 er derfor en yderligere reduktion på 2,9
måneder.
Hvis universiteterne samlet set indfrier målet om reduktion i studietidsforsinkel-
serne i 2020, indebærer det, at studerende på universiteterne i gennemsnit kan
være mere end 9 måneder forsinkede i forhold til den normerede studietid. Univer-
siteterne kan således opfylde det overordnede mål om øget fremdrift og samtidigt
tildele orlov, give relevante dispensationer mv. til studerende i et rimeligt omfang,
og hvis universitetet vurderer det hensigtsmæssigt.
Ministeren oplyser, at tid under orlov er inkluderet i beregningen af den samlede
studietid både i udgangsåret og i de løbende studietidsmålinger. Hvis det samlede
omfang af orlov er på samme niveau som før fremdriftsreformen påvirker tiden
forbrugt under orlov ikke den gennemsnitlige studietid negativt. Hvis der tildeles
orlovsperioder i et større omfang end tidligere, vil det forlænge den beregnede stu-
dietid, mens et mindre omfang vil forkorte studietiden. Kravet til reduktion af stu-
dietiden på de enkelte universiteter er tilpasset således, at universiteter, hvor der er
meget barselsorlov, har et reduceret studiereduktionskrav.
For at fastholde målet om reduktionen i den gennemsnitlige studietid vil en poten-
tiel ændring af studietidsopgørelsen også skulle udføres i udgangsåret 2011. Det vil
i givet fald derfor kræve særskilte dataindsamlinger tilbage fra 2011. Hvis studie-
tidsmodellen genberegnes, vil fordelingen af studietidsreduktionskravet mellem
Side 4/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
universiteterne potentielt ændres, ligesom opfyldelsen af studietidsreduktionskra-
vet kan ændre sig historisk.
I forbindelse med aftalen om fremdriftsreformen fra april 2013 blev det skønsmæs-
sigt lagt til grund, at erhvervsfrekvensen for studerende strukturelt ville være om-
trent uændret. Det skal ses i sammenhæng med, at der knytter sig stor usikkerhed
til at vurdere eventuelle mindre udsving i erhvervsfrekvensen for studerende, og at
der med reformen således både er initiativer, der kan medføre, at den strukturelle
erhvervsfrekvens for studerende vil stige, f.eks. det forhøjede fribeløb, og initiati-
ver, der kan medføre, at nogle studerende måske vil arbejde mindre ved siden af
studierne.
Ministeren bemærker, at ændringer i systemunderstøttelsen af fremdriftsreformen
behandles som et fast punkt på dagsordenen til STADS-systemejermøder, hvor
universiteternes studiechefer deltager. Den IT-mæssige administration fastlægges
af de enkelte universiteter, som ydermere med ændringerne nu får mulighed for at
fastsætte forskellige krav til de enkelte uddannelser – med deraf følgende forskelli-
ge administrative behov for IT-understøttelsen.
Ministeren bemærker, at aftalepartierne som led i drøftelserne om fremdrift også
har drøftet mulighederne for at etablere en erhvervskandidatuddannelse på deltid
(uden deltagerbetaling og SU). Aftalepartierne er enige om at optage drøftelserne
herom på et senere tidspunkt.
Ministeren oplyser, at aftalepartierne finder det centralt, at kandidatuddannelserne
tilrettelægges, så studerende har tilstrækkeligt tid til at udarbejde deres specialer. I
forlængelse heraf vil ministeriet over for universiteterne præcisere mulighederne
for at tilrettelægge specialeperioderne, så de lever op til gældende regler for stude-
rendes arbejdsbelastning (ECTS-point) og dokumentation af færdigheder.
Ministeren oplyser, at lovforslaget er blevet ændret, således at de ikke-
forskningsbaserede heltidsuddannelser (erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser), f.eks. diplomingeniøruddannelser, som udbydes af uni-
versiteter efter universitetslovens § 7, bliver omfattet af de samme regler, som skal
gælde for bachelor- og kandidatuddannelser i forhold til fremdriftsreformen, dvs.
regler om til- og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver, studieak-
tivitetskrav mm.
Ministeren oplyser, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område har studiefremdriftsproblemer på
niveau med universiteterne. De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner er imidlertid ikke omfattet af studietidsmodellen og den tilknyttede økonomi-
ske sanktionsmulighed, som gælder for universiteterne. Derfor fastholdes frem-
driftsreformens oprindelige initiativer, herunder det centrale krav om tilmelding til
fag og prøver (60 ECTS-point pt. studieår), med henblik på at understøtte en aktiv
studiekultur. I forlængelse heraf indgår det i lovforslaget, at de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område får mulighed for at indføre løbende studieaktivitetskrav. Det bemærkes i
øvrigt, at det er hensigten, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner fremover får mulighed for at beslutte, om bedømmelsen af opgaver og projekter
m.v. skal indgå som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den
afsluttende prøve i faget.
Ministeren bemærker, at ministeriet inviterer til et bredt dialogmøde med uddan-
nelsesinstitutionerne og de studerende med henblik at understøtte en hensigts-
Side 5/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
mæssig implementering af den samlede reform. Det forudsættes i øvrigt, at de in-
terne regler, som de enkelte uddannelsesinstitutioner skal udarbejde, er klare og
gennemskuelige for de studerende samt administrerbare for institutionens perso-
nale. Endvidere skal reglerne offentliggøres på institutionens hjemmeside, inden de
træder i kraft. Herved sikres, at de studerende kan orientere sig om de krav, der
gælder for deres uddannelsesforløb.
Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60
ECTS-point pr. studieår)
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks
Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København anfører, at de er tilfredse
med at kunne overlade ansvaret for tilmelding til uddannelsens fag og prøver til de
studerende. Dette medfører dog et behov for at kunne udskrive studerende, der
ikke på eget initiativ tilmelder sig fag og prøver efter universitetets krav. Det vil
give mulighed for at udskrive den gruppe af reelt inaktive studerende, som univer-
siteterne ellers skal tilmelde fag og evt. prøver, som de studerende ikke deltager i.
Roskilde Universitet foreslår, at de regler om omprøver, som universiteterne frem-
over selv skal fastsætte, også kommer til at omfatte kandidatspecialets omprøver,
idet universitetet ofte kun har begrænsede muligheder for at justere opgaveformu-
leringen på en måde, der reelt modvarer 3 måneders ekstra arbejde for den stude-
rende.
Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School (CBS) og IT-
Universitetet i København er tilfredse med hjemlen til, at universitetet kan fravige
de internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver, såfremt studerende er
iværksættere. Det opfattes dog som et udtryk for manglende tillid og detailstyring,
at ministeren vil udarbejde centrale regler, som universiteterne skal operere inden-
for. Normal lovgivningspraksis er, at de regler, som universiteterne selv fastsætter,
kan universitetet også dispensere fra.
Danmarks Tekniske Universitet anerkender, at studerende, der yder et frivilligt
samfundsengagerende arbejde, skal kunne få dispensation til at læse på nedsat tid,
men finder det besynderligt, at dispensationsmuligheden kun omfatter formænd og
kun i organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Ingeniørforeningen, IDA anbefaler, at de nye dispensationsmuligheder til stude-
rende, der er iværksættere eller engagerer sig i samfundet, skal undtages i studie-
tidsmodellen.
Dansk Industri og Dansk Erhverv finder det positivt, at universiteterne får mulig-
hed for at fravige og give dispensation fra internt fastsatte regler om tilmelding til
og fag og prøver og et eventuelt studieaktivitetskrav, såfremt den studerende er
iværksætter. I den forbindelse er det vigtigt, at ministeren vil fastsætte håndfaste
regler for, hvilke studerende der kan betragtes som iværksættere. Det er afgørende,
at der er gennemsigtighed i forhold til interne regler, således at de studerende har
klar og tydelig information til rådighed og ved, hvilke forudsætninger de skal leve
op til.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) ærgrer sig over, at det stadigvæk er muligt
for institutionerne at indføre centrale krav om tilmelding. Det er væsentligt, at mi-
nisteriet har øje for, at universiteterne implementerer de interne regler hensigts-
mæssigt. Universiteterne bør igangsætte en proces, hvor medarbejdere og stude-
rende er aktivt involveret i, hvordan man håndterer implementeringen af tilmel-
dingskravet.
Side 6/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Lærerstuderendes
Landskreds og Sammenslutningen af Socialrådgiverstuderende finder det posi-
tivt, at der fremover kan ske framelding til prøver. Danske Professionshøjskoler
ønsker dog tillige at kunne fastholde muligheden for, at der ikke kan ske framelding
til prøver for hele eller dele af uddannelser. Institutionerne vurderer, at det vil
medføre et unødigt bureaukrati at genindføre muligheden for framelding ved alle
prøver. En generel regel om, at framelding kan finde sted, vil kunne animere stude-
rende til at forlænge deres uddannelse uhensigtsmæssigt.
Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler ønsker også mulighed
for, at løbende karakterfastsættelse kan indgå i den endelige bedømmelse af fag i
hele eller dele af uddannelser, idet institutionerne vurderer, at dette er en god mu-
lighed for på en administrativ og enkel måde at tilrettelægge uddannelserne, så
normeret studietid overholdes på en faglig forsvarlig måde.
Team Danmark finder det positivt, at det centrale krav om, at eliteidrætsudøvere
har mulighed for at blive frameldt fag opretholdes, og at et eventuelt studieaktivi-
tetskrav også vil blive omfattet heraf. Team Danmark ønsker en skærpelse af det
centrale krav, idet der i dag er stor variation i uddannelsesinstitutionernes behand-
ling af elieidrætsudøveres dispensationsansøgninger. Team Danmark opfordrer
endvidere til, at også elitetrænere omfattes af de samme dispensationsmuligheder
som eliteidrætsudøverne.
DGI anfører, at den eksisterende fremdriftsreform har været en udfordring for
nogle gymnasters deltagelse på DGI’s Verdenshold. DGI ser gerne, at disse gymna-
ster gives samme mulighed for dispensation fra reglerne om tilmelding til fag og
prøver, studieaktivitetskrav m.v. som eliteidrætsudøvere og formænd i frivillige
ungdomsorganisationer under DUF.
Ministeren oplyser, at aftalepartierne er enige om, at de nye redskaber sammen
med eksisterende redskaber er tilstrækkelige til at skabe den fornødne balance
mellem hensynet til at reducere studietiden og hensynet til de studerende. Derfor
kan universiteternes ønske om yderligere redskaber i form af en hjemmel til at
udskrive studerende, der ikke på eget initiativ tilmelder sig fag og prøver, ikke imø-
dekommes.
Ministeren oplyser, at aftalepartierne er enige om at fastholde, at den nye dispensa-
tionsmulighed kun skal omfatte iværksættere og formænd i organisationer under
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Aftalepartierne er desuden enige om at fasthol-
de, at der skal udarbejdes en central ramme, inden for hvilken universiteterne kan
give dispensation til iværksættere. Rammen skal bidrage til at sikre en vis ensartet-
hed i behandlingen af de studerende, uanset ved hvilket universitet de er optaget
på, og adskille initiativet fra almindeligt erhvervsarbejde og studiejobs. Rammen vil
blive fastsat i dialog med universiteterne.
Ministeren bemærker, at aftalepartierne har fastholdt, at reglerne om dispensation
fra kravet om tilmelding til fag og dertil hørende prøver, herunder et eventuelt stu-
dieaktivitetskrav, kun skal omfatte studerende, der er eliteidrætsudøvere, og stude-
rende, der er omfattet af begrebet usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsæt-
telse.
Ministeren bemærker, at det er præciseret i lovbemærkningerne, at de gældende
afleveringsfrister for kandidatspecialer vil blive opretholdt.
Side 7/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeren bemærker, at det er forventningen, at institutionernes ledelser inddra-
ger medarbejdere og studerende som led i implementering af de nye interne regler
om tilmelding til fag og prøver.
Ministeren oplyser, at bemærkningerne i lovforslaget er suppleret med, at det på
bekendtgørelsesniveau gives erhvervsakademierne og professionshøjskolerne mu-
lighed for at beslutte, at der ikke kan ske framelding til prøver for hele eller dele af
uddannelser. Ministeren oplyser videre, at bemærkningerne i lovforslaget er sup-
pleret med, at der på bekendtgørelsesniveau gives institutionerne mulighed for at
beslutte, at løbende karakterfastsættelse kan indgå i den endelige bedømmelse af
fag i hele eller dele af uddannelser. Tilsvarende muligheder gives de maritime ud-
dannelsesinstitutioner.
Kulturministeren oplyser, at DSF har fremsendt identiske bemærkninger til
Uddannelses- og Forskningsministeriet og henviser derfor til uddannelses- og
forskningsministerens svar på disse bemærkninger.
Kulturministeren oplyser vedrørende høringssvar fra DGI, at studerende generelt
har mulighed for at søge dispensation, og at der derfor ikke vil blive indført særlig
dispensationsadgang på dette område. Kulturministeriet vil dog gå i dialog med
DGI for at få belyst omfanget af udfordringen.
Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
Københavns Universitet og Roskilde Universitet finder, at den øgede frihed og
fleksibilitet for universiteterne til at fastsætte regler også bør gælde i forhold til
universiteternes mulighed for at fastsætte et løbende studieaktivitetskrav på det
antal ECTS-point, det enkelte universitet finder hensigtsmæssigt. Det kan undre, at
den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om løbende studieaktivitetskrav sæt-
ter en begrænsning på maksimalt 45 ECTS-point, når universiteterne skal sørge
for, at de studerende bliver fuldtidsstuderende.
Aarhus Universitet anfører, at det reelt fastsatte studieaktivitetskrav udstrækkes
over en længere periode, end det formentlig er tilsigtet, når den studerende altid
skal have mulighed for tre prøveforsøg i de fag, der indgår i et studieaktivitetskrav.
Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København er tilfredse med
et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point pr. studieår, men kravet giver i
praksis ikke universiteterne det nødvendige redskab til at sikre de studerendes
fremdrift, når den studerende altid skal have mulighed for tre prøveforsøg i de fag,
der indgår i et studieaktivitetskrav. Såfremt kravet om mulighed for tre prøveforsøg
fastholdes, anmoder Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i Køben-
havn om, at der indføres hjemmel til en førsteårsprøve på kandidatuddannelsen i
lighed med den hjemmel, der allerede eksisterer på bacheloruddannelsen.
Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet fo-
reslår, at den nuværende hjemmel til studiestartsprøver på bacheloruddannelser
suppleres med en tilsvarende hjemmel for kandidatuddannelserne. En studie-
startsprøve på kandidatuddannelserne vil gøre det muligt at kontrollere, hvorvidt
de optagne kandidatstuderende reelt er påbegyndt uddannelsen.
Dansk Erhverv vurderer, at det nye studieaktivitetskrav vil være med til at sikre et
aktivt studiemiljø samt fremdrift på universiteterne. Derfor henstilles det også, at
ministeriets tilsyn med, i hvilket omfang universiteterne anvender redskaberne,
også gøres tilgængelige for aftagerne.
Side 8/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) finder initiativet om et studieaktivitetskrav
for stærkt kritisabelt, men mener dog, at det er positivt, at der ikke er tale om et
centralt krav, men blot en mulighed for institutionerne. Det er væsentligt, at mini-
steriet er opmærksomt på omfanget af brugen af aktivitetskrav, da et øget brug vil
kunne øge udmeldelsen af studerende og dermed forårsage et øget frafald. Univer-
siteterne bør igangsætte en proces, hvor medarbejdere og studerende er aktivt in-
volveret i, hvordan man håndterer implementeringen af studieaktivitetskravet.
Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler ønsker mulighed for
at fastsætte et studieaktivitetskrav for hele eller dele af uddannelser, idet det vil
være relevant på en række uddannelser med henblik på at øge fremdriften og fast-
holde de studerende.
Den Danske Scenekunstskole spørger, om et studieaktivitetskrav harmonerer med
kravet om mødepligt, som følger af Den Danske Scenekunstskoles uddannelsesbe-
kendtgørelse.
Ministeren oplyser, at aftalepartierne er enige om, at de nye redskaber sammen
med eksisterende redskaber er tilstrækkelige til at skabe den fornødne balance
mellem hensynet til at reducere studietiden og hensynet til de studerende. Derfor
kan universiteternes ønske om en skærpelse af studieaktivitetskravet ikke imøde-
kommes hverken for så vidt angår et højere antal ECTS-point eller et færre antal
prøveforsøg. Endvidere kan universiteternes ønske om en studiestartsprøve og en
førsteårsprøve på kandidatuddannelsen ikke imødekommes.
Ministeren bemærker, at universiteterne vil blive bedt om regelmæssigt at indsende
information om anvendelse af førsteårsprøven og studiestartsprøven på bachelor-
uddannelsen samt en tidsgrænse for, hvornår uddannelsen skal være afsluttet. Der
ønskes ligeledes en årlig opfølgning på anvendelse af studieaktivitetskravet.
Ministeren oplyser, at lovforslaget er ændret, således at der åbnes mulighed for, at
erhvervsakademier og professionshøjskoler også kan indføre et studieaktivitetskrav
for de studerende på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser. Tilsvarende mulighed gives de maritime uddannelsesinstitutioner.
Kulturministeren oplyser vedrørende høringssvar fra Den Danske Scenekunst-
skole, at muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer institutionernes
eksisterende muligheder for at sikre en aktiv studiekultur, herunder visse instituti-
oners krav om mødepligt. Disse eksisterende muligheder vil fortsætte uændret.
Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddan-
nelser
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Uni-
versitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen
Business School (CBS) værdsætter genindførelsen af muligheden for at udbyde
supplering ved optaget til kandidatuddannelser, men finder en række uhensigts-
mæssigheder i forslaget.
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Copenhagen
Business School (CBS) foreslår, at kravet om betinget optagelse, herunder kravet
om hvornår den supplerende aktivitet aflægges, bliver fjernet, således at universite-
tet kan foretage en konkret individuel faglig vurdering af en ansøgers samlede ud-
dannelseskvalifikationer. Herved sikres universiteternes mulighed for at optage de
bedst kvalificerede nationale og internationale ansøgere. Kravet om betinget opta-
Side 9/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
gelse forud for suppleringsaktiviteten er desuden vanskelig for ansøgere uden for
EU/EØS, idet de ikke kan få opholdstilladelse på baggrund af en betinget optagelse.
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen
Business School (CBS) påpeger, at den foreslåede regel om betinget optagelse forud
for supplering kan betyde, at universitetet skal afslå optagelse under henvisning til
manglende fag, som ansøgere kan dokumentere, at de allerede har bestået på an-
søgningstidspunktet. Det kan være enkeltfag fra anden bacheloruddannelse, der er
gennemført sideløbende med gennemførelsen af bacheloruddannelsen, fag fra tid-
ligere uafsluttede uddannelser eller fag i forbindelse med uddannelsesaktivitet i
udlandet.
Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet
bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis fagligt relevante aktiviteter, som
ligger ud over de anførte 30 ECTS-point, kan indgå i vurderingen af, hvorvidt en
studerende kan blive betinget optaget på en uddannelse. Dette er særligt relevant
for udenlandske bachelorer, idet de ofte kommer med en bredt sammensat bache-
loruddannelse.
Københavns Universitet og Aarhus Universitet bemærker, at det ikke vil være mu-
ligt i de enkelte kandidatuddannelsers studieordning at udarbejde og løbende op-
datere en komplet liste over relevante bacheloruddannelser. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt, at det er de mest centrale og relevante bacheloruddannelser, der
oplistes, suppleret med en mulighed for at foretage en konkret individuel faglig
vurdering af en ansøgers uddannelseskvalifikationer.
Syddansk Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at særlige suppleringsforløb
skal godkendes særskilt og ikke er omfattet af de muligheder, universitetet som
institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution har for at udbyde sådanne supple-
ringsforløb.
Danske Professionshøjskoler er positive over for genindførelsen af muligheden for
faglig supplering før optagelsen på en kandidatuddannelse. Danske Professionshøj-
skoler noterer sig med tilfredshed, at partierne ikke ønsker, at ændringen skal føre
til en utilsigtet stigning i omfanget af supplering, og at ministeriet vil føre en dialog
med bl.a. universiteter og professionshøjskoler om udviklingen.
Akademikerne og Ingeniørforeningen, IDA er positive overfor, at muligheden for
supplering genindføres, men finder det dog uheldigt, at det ikke har været muligt at
nå til enighed om en finansiering, der ikke indebærer brugerbetaling.
Dansk Industri er positiv overfor, at universiteterne får mulighed for at udbyde op
til 30 ECTS-point faglig supplering, hvis ansøgeren samtidig har en betinget opta-
gelse til den relevante kandidatuddannelse. Det er desuden vigtigt, at suppleringen
finansieres med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling, således at
ordningen ikke får et utilsigtet omfang.
FTF og LO og Danske Fysioterapeuter beklager, at der igen indføres mulighed for,
at universiteter kan forlange supplerende uddannelsesaktivitet af bachelorer og
professionsbachelorer, og at disse aktiviteter finansieres med deltagerbetaling og
uden at der er sikret den studerende et forsørgelsesgrundlag, men uddannelsesak-
tiviteten finder sted. FTF og LO foreslår, at den adgang til SVU, som var gældende
for faglig suppleringsuddannelse frem til fremdriftsreformen, genindføres for stu-
derende, som alternativt vil stå uden forsørgelsesgrundlag under uddannelsesakti-
viteten.
Side 10/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
FTF og LO og Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser
foreslår, at lovgivningens konsekvenser om genindførelse af supplering følges me-
get tæt, og at der etableres en tilstrækkelig statistik på området. Det er helt afgø-
rende, at der skabes en høj grad af gennemskuelighed og forudsigelighed i forhold
til professionsbachelorers reelle mulighed for at blive optaget på kandidatuddan-
nelser.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Lærerstuderendes Landskreds og Sammen-
slutningen af Danske Socialrådgiverstuderende er positiv over for genindførelsen
af muligheden for supplering af en professionsbacheloruddannelse med henblik på
at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse, men er kritisk over for indførel-
se af delvis deltagerbetaling og uden mulighed for SU under suppleringen. Endvi-
dere er man kritisk over for betinget optagelse, idet man frygter, at universiteterne
vil være mindre tilbøjelige til at optage disse studerende på de uddannelser, hvortil
der er stor søgning.
Ministeren oplyser, at aftalepartierne er enige om at fastholde, at en bachelor-
eller professionsbacheloruddannelse kun kan suppleres med fag på op til 30 ECTS-
point i forbindelse med optagelse på en kandidatuddannelse. Supplering er studie-
tidsforlængende og betyder merudgifter for staten, og derfor bør supplering mini-
meres mest muligt. Endvidere skal universiteterne og professionshøjskoler-
ne/erhvervsakademierne blive bedre til at give de bachelor- og professionsbache-
lorstuderende flere valgmuligheder, hvor det er relevant, sådan at de får direkte
adgang til (flere relevante) kandidatuddannelser.
Ministeren oplyser, at bemærkningerne i lovforslaget er blevet justeret, således at
ministeren i medfør af den nye bemyndigelse i universitetslovens § 8, stk. 1, får
mulighed for at fastsætte regler om, at fag, der ligger forud for en afsluttet bache-
loruddannelse, vil kunne godkendes som suppleringsaktivitet, men fortsat kun hvis
den relevante aktivitet har et omfang på op til 30 ECTS-point. Samtidig fastholdes
kravet om betinget optag, hvis suppleringsaktiviteten ligger efter afsluttet bache-
loruddannelse, idet bachelorer eller professionsbachelorer efter afsluttet bachelor-
uddannelse ikke forgæves skal bruge tid og penge på at gennemføre et supplerings-
forløb.
Ministeren bemærker, at universiteterne allerede i dag har mulighed for at foretage
en individuel faglig vurdering ved optag til deres kandidatuddannelser. Derfor kan
de ved f.eks. internationale ansøgere foretage en helhedsvurdering, der går ud over
ansøgerens bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point yderligere uddannelsesak-
tivitet. Universiteterne har ligeledes allerede i dag mulighed for kun at opliste de
mest centrale og relevante bacheloruddannelser i kandidatuddannelsernes studie-
ordninger. I forhold til vanskeligheder ved at studerende uden for EU/EØS-
området ikke kan få opholdstilladelse på baggrund af et betinget optag, så er der
ikke tale om en ny situation, idet de såkaldte 3. landestuderende aldrig har haft
mulighed for at få opholdstilladelse til andet end ordinære uddannelsesprogram-
mer.
Ministeren oplyser endvidere, at ministeriet i løbet af foråret 2016 vil tage initiativ
til at drøfte den nye suppleringsmodel med uddannelsesinstitutionerne, herunder
hvordan der kan skabes bedre faglige overgange fra akademiske bacheloruddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser. Ministeriet vil
samtidig præcisere, at der ikke ønskes en utilsigtet stigning i omfanget af supple-
ring, og derfor vil ministeriet opgøre omfanget af suppleringsaktivitet og dertil
hørende deltagerbetaling en gang årligt – første gang 4. kvartal 2017.
Side 11/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeren bemærker i øvrigt, at vilkårene for at få SVU (statens voksenuddannel-
sesstøtte) til uddannelse på videregående niveau gradvist er blevet skærpet ad flere
omgange senest som led i aftalen om finansloven for 2016. Som opfølgning herpå
fremsættes lovforslag om ændring af SVU-loven, som yderligere skærper vilkårene
for SVU til videregående uddannelse, idet ordningen med forslaget målrettes per-
soner, der ikke har gennemført en uddannelse på videregående niveau. Der er tale
om en prioritering, som indebærer, at de beskæftigede, der har gennemført en vi-
deregående uddannelse – og deres arbejdsgiverne – i højere grad selv må bidrage
til finansieringen.
Særlig anvendelse af karakterkrav
Københavns Universitet og Aarhus Universitet ønsker med den foreslåede be-
stemmelse at kunne stille et karakterkrav i kvote 1 og stille krav om beståelse af en
adgangsprøve i kvote 2.
DSF finder forslaget problematisk, da det risikerer at udviske forskellen mellem
kvote 1 og kvote 2, hvis karakterkrav muliggøres for kvote 2. Endvidere bør det
være studienævnene, der forvalter ordningen.
Ministeren oplyser, at det forventes, at universiteterne efter udmøntning af den
foreslåede bestemmelse kan stille karakterkrav begrænset til visse ansøgere (f.eks.
ansøgere i kvote 1), og at der allerede efter gældende ret kan anvendes optagelses-
prøver alene for ansøgere i kvote 2. Adgangs- og optagelsesprocessen forventes
derfor i store træk at kunne tilrettelægges som ønsket af Københavns Universitet og
Aarhus Universitet.
Udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimensionering
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danske Uni-
versiteter anfører, at det er uklart, hvordan den nye hjemmel vedrørende udbeta-
ling af tilskud vil blive udmøntet, og derfor bliver de økonomiske implikationer af
lovforslaget uigennemskuelige. Københavns Universitet og Roskilde Universitet
anfører desuden, at det er meget svært for universiteterne at regulere optaget så
minutiøst, at optaget pr. 1. oktober svarer til et præcist loft.
Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Danske Universiteter ønsker en
garanti for, at der fremadrettet vil være fuld finansiering til retskravsbachelorer og
studerende omfattet af fleksibilitetsgarantien.
Københavns Universitet er bekymret for, at dimensioneringsmodellen bliver unø-
dig kompliceret og uigennemsigtig med den nye hjemmel, og at der reelt vil ske en
økonomisk skærpelse af dimensioneringsaftalen. Endvidere ønsker universitetet
bekræftet, at der ikke etableres hjemmel til at reducere universiteternes tilskud ud
fra nye typer af dimensioneringsmodeller, idet universitetet henviser til lovforsla-
gets bemærkninger om, at muligheden for reduktion i de aktivitetsbestemte tilskud
gælder, uanset på hvilket grundlag dimensioneringen er fastsat.
Danske Universiteter anfører, at det er usikkert, hvordan optag vil blive omsat til
studenterårsværk (STÅ).
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) finder det uhensigtsmæssigt, at ministeriet
ikke tager højde for bacheloroptaget i de senest udmeldte dimensionerede uddan-
nelser, idet løbende ændringer i dimensionering altid bør regulere bacheloroptaget
og først regulere kandidatoptaget, når det pågældende bacheloroptag forventes
optaget på en kandidat. Såfremt der ikke er en hensigtsmæssig indfasning af æn-
Side 12/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
dringerne i dimensioneringen, opstår der en økonomisk disproportion mellem
bachelor- og kandidatoptag.
Ministeren oplyser, at der i forbindelse med en kommende ændring af tilskuds-
og regnskabsbekendtgørelsen vil blive taget stilling til og fastsat regler om den
nærmere udmøntning af den foreslåede bestemmelse. Ministeriet vil inddrage de
afgivne høringssvar, og institutionerne vil få mulighed for at afgive høringssvar til
udkast til ændring af tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen.
Ministeren bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en re-
duktion vil blive tilrettelagt således, at en eventuel overskridelse af en dimensione-
ring som følge af en eventuel fleksibilitetsgaranti eller optagelse af såkaldte rets-
kravsbachelorer friholdes.
Ministeren oplyser, at der ikke er tale om en skærpelse af dimensioneringsmodel-
len, men om en konsekvens i de tilfælde, hvor det faktiske optag betydeligt over-
skrider den fastlagte maksimumsramme eller det udmeldte dimensioneringsloft.
For at undgå, at dimensioneringen reelt omgås via overflytninger mm. indføres der
desuden mulighed for at reducere tilskuddet, hvis uddannelsesaktiviteten på den
dimensionerede uddannelse som følge af overflytninger el.lign. i betydeligt omfang
overskrider den aktivitet, som kan forventes som følge af dimensioneringen.
Ministeren bemærker, at dimensionering allerede efter gældende ret kan fastsættes
på andet grundlag end det, der ligger til grund for den ledighedsbaserede dimensi-
onering. Med forslaget indføres en generel hjemmel til reduktion af de aktivitetsbe-
stemte tilskud i tilfælde af overskridelse af en dimensionering.
Endeligt oplyser ministeren, at det vil fremgå af en kommende ændring af tilskuds-
og revisionsbekendtgørelsen, at tilskuddet ved overskridelse reguleres på baggrund
af den faktisk optjente STÅ, og at indfasningen af dimensioneringen allerede nu
sker som ønsket af Danske Studerendes Fællesråd, dvs. på både bachelor- og kan-
didatniveau.
Oversigt: Indholdsmæssige ændringer af lovudkastet efter høring
På baggrund af høringssvarene og efter drøftelser i aftalekredsen (V, S, RV, SF og
KF) er der foretaget følgende overordnede ændringer:
 Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at de gældende afleveringsfrister for
kandidatspecialer vil blive opretholdt. Tydeliggørelsen er foretaget i bemærk-
ningerne til § 1, nr. 6.
 Bemærkningerne til lovforslaget er suppleret med, at ministeren i medfør af
bemyndigelsen i § 2 og § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013 får mulighed for at fast-
sætte regler om, at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og de mari-
time uddannelsesinstitutioner kan beslutte, at studerende ikke kan framelde
prøver for hele eller dele af uddannelser, og at løbende karakterfastsættelse
kan indgå i den endelige bedømmelse af fag i hele eller dele af uddannelser.
Ændringen er foretaget i de almindelige bemærkninger i pkt. 3.2.1.2 og 3.4.1.2.
samt i bemærkningerne til § 2, nr. 1, og til § 4, nr. 1.
 Lovforslaget er ændret, således at der åbnes mulighed for, at erhvervsakade-
mier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner også kan ind-
føre et studieaktivitetskrav for de studerende på erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser samt maritime uddannelser. Ændringen er foretaget i
§ 2, nr. 1, og § 4, nr. 1.
Side 13/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
 Bestemmelsen om, at de erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor-
uddannelser, der udbydes af universiteter efter universitetslovens § 7, følger
regler udstedt i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, ændres, således at disse uddannelser kan omfattes af
de samme regler, som skal gælde for bachelor- og kandidatuddannelser i for-
hold til fremdriftsreformen, dvs. regler om til- og framelding af studerende til
uddannelsens fag og prøver, studieaktivitetskrav mm. I lovteksten i § 2 indsæt-
tes et nyt nr. 2.
 Bemærkningerne til lovforslaget er justeret, så det fremgår, at ministeren i
medfør af den nye bemyndigelse i universitetslovens § 8, stk. 1, får mulighed
for at fastsætte regler om, at fag, der ligger forud for en afsluttet bachelorud-
dannelse, vil kunne godkendes som suppleringsaktivitet, men fortsat kun hvis
den relevante aktivitet har et omfang på op til 30 ECTS-point. Justeringen er
foretaget i de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.3.2 og bemærkningerne til §
1, nr. 4.