Ændringsforslag og notat om SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Notat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L99/bilag/6/1603082.pdf
Skatteudvalget 2015-16 L 99 Bilag 6 Offentligt
L99 - ændringsforslag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L99/bilag/6/1603081.pdf
Skatteudvalget 2015-16 L 99 Bilag 6 Offentligt
Ændringsforslag til L 99.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L99/bilag/6/1603353.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 99 - Forslag til Lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo- ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe- dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen- domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen). Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævn- te lovforslag. Et væsentligt element i ændringsforslaget relaterer sig til udvidelsen af SKATs sikkerheds- stillelsesordning til også at omfatte potentiel toldskyld. Jeg har derfor vedlagt et notat, som mere udførligt forklarer baggrunden for løsningsmodellen for SKATs sikkerhedsstil- lelsesordning for potentiel toldskyld. Karsten Lauritzen / Jeanette Rose Hansen 25. februar 2016 J.nr. 15-156617 Skatteudvalget 2015-16 L 99 Bilag 6 Offentligt Side 2 af 6 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen- domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (Ændringer som følge af forordning om EU- toldkodeksen) (L 99) Til § 1 1) Nr. 1 affattes således: ”1. I overskriften til kapitel 2, § 2 og § 31 ændres ”EF’s toldkodeks” til: ”EU- toldkodeksen”. ” [Der foretages en præcis henvisning til bestemmelserne i toldloven i stedet for at bruge henvisningen ”overalt i loven”] 2) Nr. 3 affattes således: ”3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres ”EF´s retsakter” til: ”EU’s retsakter” [Konsekvensændring som følge af, at der er overlap mellem lovforslagets § 1, nr. 1 og 3] 3) Efter nr. 9 indsættes som nye numre: ”01. I § 30, stk. 4, indsættes som 1. pkt. ”Skatteministeren kan fastsætte regler om, at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nærmere angivne betingelser for at delta- ge i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.”” ”02. I § 30, stk. 4, 1. pkt., som bliver 2. pkt., indsættes efter ”kan”: ”derudover” og ”varemodtagere” ændres til: ”varemodtagere og –afsendere”.” [Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillel- sesordning udvides] 4) I nr. 20 ændres ”EU-toldkodeksens kapitel 3, afdeling 3” til: ”EU- toldkodeksens afsnit VII, kapitel 3, afdeling 3”. [Præcisering af henvisningen til EU-toldkodeksen] Side 3 af 6 5) Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer: ”02. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres ”§ 13, stk. 2, nr. 2” til: ”§ 13, 2. pkt.”” [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5] Til § 2 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer ”01. I § 11 a ændres ”afgiftsoplag,” til: ”afgiftsoplag”.” [Korrektion af kommafejl] Til § 3 1) Som nyt nr. 1 indsættes: ”01. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres ”§ 16 c, stk. 1.” til: ”§ 16 c, stk. 1 og 2.”” [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1] Bemærkninger § 1 Til nr. 1 Det er kun tre steder i loven, at ”EF´s toldkodeks” skal ændres til ”EU-toldkodeksen”, og med ændringsforslaget foreslås det derfor, at der foretages en præcis henvisning til de tre bestemmelser i loven, hvor ændringen skal foretages, i stedet for at der anføres, at ændringen foretages overalt i loven. Til nr. 2 Der er overlap mellem lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 3, da ”EF’s toldkodeks” i toldlo- vens § 2, stk. 1, 1. pkt. ændres en gang til ”EU-toldkodeksen” i nr. 1 og en gang til ”EU’s toldkodeks” i nr. 3. Med ændringsforslaget foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 3, kun ændrer ”EF’s retsakter” til ”EU’s retsakter”. Side 4 af 6 Til nr. 3 I lovforslagets § 1, nr. 9 udvides SKATs sikkerhedsstillelsesordning til også at omfatte potentiel toldskyld. I bemærkningerne til lovforslaget er der samtidig lagt op til, at der i toldbehandlings- bekendtgørelsen skal fastsættes regler om, hvordan sikkerhedsstillelsesordningen skal indrettes for at kunne dække potentiel toldskyld. Skatteministeren har i toldlovens § 30, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i ordningen. Det er med ordlyden i loven ikke klart i hvilket omfang, at skatteministeren kan fastsætte betingelser for at kunne deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Der er i udkast til ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen imidlertid lagt op til, at tilladelse til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld skal ske efter ansøgning hos SKAT, og at tilladelse kun gives under forudsætning af, at ansøgeren har positiv egenkapital og ikke har gæld for told, afgifter eller skatter. Bemyndigelsen til at fastsætte regler for indretningen af SKATs sikkerhedsstillelses- ordning i toldlovens § 30, stk. 4, foreslås derfor udvidet, så det tydeligt fremgår af loven, at der er hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at nærmere angivne betingelser skal være opfyldt for at kunne deltage i SKATs sikker- hedsstillelsesordning. Med formuleringen i ændringsforslagets § 1, nr. 3, får skatteministeren derfor be- myndigelse til at fastsætte regler om, at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nærmere angivne betingelser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Baggrunden for, at en deltagelse i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld forudsætter, at ansøgeren har positiv egenkapital og ikke har gæld for told, afgifter eller skatter, er, at det vil formindske risikoen for tab på SKATs sikkerhedsstil- lelsesordning. Såfremt der er tab på ordningen, vil den danske stat skulle afregne det manglende beløb over for EU. Side 5 af 6 En udvidelse af bemyndigelsen til, at der også kan fastsættes nærmere angivne be- tingelser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld skal ses i lyset af, at promillesatsen for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld foreløbigt vil blive fastsat til nul i toldbehandlingsbekendtgørel- sen. Baggrunden for, at promillesatsen fastsættes til nul, er, at der ikke for nuværende foreligger tilstrækkelig data til at beregne, hvad promillesatsen skal være for at dæk- ke et evt. tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld. Hensigten er, at promillesatsen skal reguleres pr. 1. januar 2017, da det forventes, at der i de kommende 6 til 8 måneder vil kunne indsamles tilstrækkelig med data til at fastlægge en promillesats, der vil dække et eventuelt tab på SKATs sikkerhedsstillel- sesordning for potentiel toldskyld. Til nr. 4 EU-toldkodeksen er delt op i afsnit, kapitler og afdelinger. Med ændringsforslaget præciseres henvisningen til det specifikke afsnit i EU-toldkodeksen. Til nr. 5 Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5. I toldlovens § 76, stk. 1, nr. 4, henvises der til § 13, stk. 2, 2. pkt. I lovforslaget ophæves § 13, stk. 1 imidlertid, og der skal derfor være en henvisning til § 13, 2. pkt. i stedet for. § 2 Til nr. 1 Korrektion af kommafejl. § 3 Til nr. 1 I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås i toldlovens § 30 a, stk. 3, at toldskyld fremover skal forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. Der er imidlertid ikke foreslået en konsekvensændring i opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, hvoraf det Side 6 af 6 fremgår, at SKAT kan fritage for betaling af renter. Det er hensigten, at SKAT også skal kunne fritage for renter for toldskyld. Med ændringsforslaget indsættes der derfor en henvisning til § 16 c, stk. 2, i opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, således at SKAT også kan fritage for betaling af renter for toldskyld.
Notat om sikkerhedsstillelsesordning.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L99/bilag/6/1603354.pdf
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel told- skyld SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning for eksisterende toldskyld Indrømmelse af toldkredit er efter gældende regler betinget af, at varemodtageren og -af- senderen1 stiller sikkerhed for eksisterende toldskyld. Sikkerheden for kredit kan stilles ved enten at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning eller ved at anvende en anden form for sikkerhed, fx kaution, bankgarantier eller børsnoterede obligationer. Hovedparten af de danske importører anvender SKATs sikkerhedsstillelsesordning, hvor virksomheder, ved betaling af et bidrag på 2,5 promille af importtolden, deltager i en al- mindelig garantiordning, der forvaltes af SKAT. Beløbet indgår i en pulje, der bruges ved Danmarks afregning til EU’s egne indtægter i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke kan betale told for varen, fx. ved konkurs eller insol- vens. Denne ordning, der er let at administrere for såvel SKAT som virksomhederne, vil fortsætte på uændrede vilkår efter den 1. maj 2016. SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld Ifølge de nye regler i EU-toldkodeksen skal virksomhederne tillige stille sikkerhed for po- tentiel toldskyld2– og ikke kun for eksisterende toldskyld. I 2020 vil der blive indført et fælles EU-system til håndtering af sikkerhedsstillelse, der dækker flere EU-lande. Hvor- vidt dette system også vil dække potentiel toldskyld, der er opstået i Danmark, vides endnu ikke. Da reglerne i EU-toldkodeks indebærer, at SKAT skal kunne håndtere potentiel toldskyld allerede fra den 1. maj 2016, har SKAT arbejdet på at finde en løsning, der kan under- støtte EU-toldkodeksens krav i forhold til potentiel toldskyld. For at sikre en så let løsning som muligt for både virksomheder og SKAT foreslås det, at virksomheder skal kunne stille sikkerhed for potentiel toldskyld i en udvidet udgave af SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning. 1 Dvs. en importør eller eksportør af varer. 2 Potentiel toldskyld er det beløb, der påhviler varer, der ikke er i fri omsætning, men befinder sig inden for landets grænser. Notat 2. februar 2016 J.nr. 15-156617 Moms, Afgifter og Told CF Skatteudvalget 2015-16 L 99 Bilag 6 Offentligt Side 2 af 2 På nuværende tidspunkt kan SKAT ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, at der har været et tab for potentiel toldskyld. SKATs foreløbige undersøgelser og antagelser tyder på, at tabet i givet fald er meget begrænset. SKATs samlede tab på told, der ikke har kunne op- kræves, anslås at være på ca. 663.295 kr. Dette tal udgør dog andet end potentiel told- skyld, der ikke har kunne opkræves, og det er derfor usikkert at anvende dette beløb til at beregne, hvad promillesatsen konkret bør være. Da tabet synes at være meget beskedent, bør virksomheder, der fremover deltager i den udvidede ordning, derfor alene skulle bidrage meget lidt. Da selv et meget lille bidrag vil medføre omfattende administrative konsekvenser for såvel SKAT som virksomhederne, foreslås promillen indledningsvist sat til nul. Hensigten er, at der skal ske en evaluering og eventuel tilpasning af promillesatsen, når der foreligger et mere fyldestgørende materiale (tilstrækkelig data) om de eventuelle doku- menterede tab på potentiel toldskyld. Evalueringen vil skulle finde sted, så en eventuel ændring kan indføres fra den 1. januar 2017. For at mindske risikoen for, at der opstår underskud i ordningen, og Danmark dermed skal afregne det manglende beløb over for EU, foreslås det, at SKAT, i forbindelse med at en virksomhed søger om at måtte anvende ordningen, skal vurdere virksomhedens egenkapital (der skal være positiv), ligesom virksomheden ikke må have gæld (for told, af- gifter eller direkte skatter). Dette kræver en udvidelse af den nuværende bemyndigelsesbe- stemmelse i toldloven til, at skatteministeren kan fastsætte regler i relation til sikkerheds- stillelsesordningen. Det er derudover vigtigt at være opmærksom på, at udvidelsen af SKATs sikkerhedsstil- lelsesordning ikke vil være it-understøttet den 1. maj 2016. En fastsættelse af promillen til mere end nul, vil derfor kræve en særskilt og løbende opkrævning på baggrund af de en- kelte angivelser eller en periodevis opkrævning baseret på et referencebeløb, hvilket vil kræve en del administrative ressourcer for såvel SKAT som for virksomhederne. Sam- menholdt med de manglede data om tabene i forbindelse med potentiel toldskyld og for- ventningen om begrænset risiko for et tab, gør den manglende it-understøttelse og de ad- ministrative udfordringer således, at det forslås, at promillesatsen foreløbigt fastsættes til nul. Det fremgår derfor af bekendtgørelsen, at bidraget for deltagelse i SKATs sikkerhedsstil- lelsesordning i perioden fra og med den 1. maj 2016 til og med den 31. december 2016, fastlægges til 0 promille. Det indebærer, at der i perioden frem til udgangen af 2016 kan indsamles tilstrækkelig data til at fastlægge en promillesats, således at der 1. januar 2017 vil kunne fastsættes en dokumenteret promillesats.