Fremsat den 24. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF), Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18348

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B65/20151_B65_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF),
    Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om satsregulering af politikeres vederlag
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016
    og med henblik på hurtigst mulig ikrafttræden at fremsætte
    lovforslag, som indebærer, at folketingsmedlemmers, mi-
    nistres, borgmestres og regionsrådsformænds vederlag frem-
    over reguleres på samme måde som overførselsindkomster
    efter lov om en satsreguleringsprocent. Endvidere skal lov-
    forslaget indebære, at den mindreregulering af overførsels-
    indkomster, der blev indført som følge af skatteaftalen fra
    2012 med virkning for årene 2016-2023, finder tilsvarende
    anvendelse for de pågældende politikere. Reglerne i lov om
    en satsreguleringsprocent om overførsel af midler til sats-
    puljen skal finde tilsvarende anvendelse, således at de sam-
    lede udgifter til vederlag til fuldtidspolitikere kommer til at
    indgå i beregningsgrundlaget for satspuljen.
    Beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2015-16
    AX018348
    Bemærkninger til forslaget
    Siden satspuljeordningen blev indført, har modtagere af en
    række overførselsindkomster været underlagt, at deres ydel-
    ser år for år er blevet reguleret med mindre end lønudviklin-
    gen, og at kløften mellem deres indkomster og lønningerne
    på arbejdsmarkedet gradvis, men sikkert, er blevet dybere.
    Problemet bliver kun større af, at et politisk flertal ved skat-
    teaftalen fra 2012 besluttede, at overførselsindkomsterne i
    2016-2023 skal reguleres endnu mindre end hidtil.
    Enhedslisten støtter ikke satspuljeordningen eller skatteaf-
    talen fra 2012, men mener, at den reguleringsordning, som i
    et politisk flertals øjne er god nok for landets modtagere af
    overførselsindkomster, også må være god nok for landets
    fuldtidspolitikere. Enhedslisten foreslår derfor, at folketings-
    medlemmers, ministres, borgmestres og regionsrådsfor-
    mænds vederlag fremover skal reguleres på samme måde
    som overførselsindkomster efter lov om en satsregulerings-
    procent, og at mindrereguleringen i 2016-2023 også skal
    gælde for disse politikeres vederlag.
    Endvidere foreslås, at reglerne i lov om en satsregule-
    ringsprocent om overførsel af midler til satspuljen skal finde
    tilsvarende anvendelse, således at de samlede udgifter til ve-
    derlag til fuldtidspolitikere kommer til at indgå i beregnings-
    grundlaget for satspuljen.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Skipper (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om satsregulering af
    politikeres vederlag.
    (Beslutningsforslag nr. B 65)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3