Fremsat den 24. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF), Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18346

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B63/20151_B63_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF),
    Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om gennemførelse af Vederlagskommissionens anbefalinger med hensyn til
    pensionsordninger for politikere
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016
    at fremsætte lovforslag, som gennemfører Vederlagskom-
    missionens forslag om indførelse af en bidragsdefineret ar-
    bejdsmarkedspension for tidligere og nuværende borgme-
    stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og mini-
    stre, og som indeholder overgangsregler, der sikrer, at ingen
    kan optjene pensionsrettigheder, som samlet set overstiger
    det niveau, som gælder efter de nuværende pensionsregler.
    Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2015-16
    AX018346
    Bemærkninger til forslaget
    Det er et centralt element i anbefalingerne fra Vederlags-
    kommissionen, som afgav sin rapport den 18. januar 2016,
    at der bør ske en fuldstændig omlægning af fuldtidspolitike-
    res nuværende pensionsordninger fra en ydelsesdefineret
    ordning til en bidragsdefineret ordning. Den bidragsdefine-
    rede ordning bør ifølge anbefalingerne være ensartet for alle
    fuldtidspolitikere – borgmestre, regionsrådsformænd, folke-
    tingsmedlemmer og ministre – dog således, at bidragssatsen
    bør være højere for ministre end for de øvrige. Konkret har
    kommissionen anbefalet, at der fastsættes en pensionsbi-
    dragsprocent på 17,42 pct. for borgmestre, regionsrådsfor-
    mænd og folketingsmedlemmer og på 25 pct. for ministre.
    Kommissionen har bl.a. påpeget, at ministre allerede efter
    8 år og de øvrige politikere allerede efter 20 år optjener ret
    til fuld pension. Det skal sammenholdes med tjenestemænd,
    som først optjener fuld pension efter 37 år. Som også påpe-
    get af kommissionen er denne optjening meget gunstig. Des-
    uden har kommissionen påpeget, at det er uigennemsigtigt,
    at der for funktionstid over en vis længde ikke optjenes pen-
    sionsrettigheder, hvorimod der ved en arbejdsmarkedspensi-
    on løbende og uden tilsvarende begrænsninger sker optje-
    ning af pension i form af en beregnet andel af lønnen. Ende-
    lig har kommissionen pointeret, at dobbelt optjening af pen-
    sionsrettigheder – typisk som folketingsmedlem og minister
    samtidig – har ført til komplicerede regler i lovgivningen
    om samordning, så den samlede pensionsudbetaling holdes
    nede på et acceptabelt niveau.
    Forslagsstillerne kan tilslutte sig Vederlagskommissio-
    nens forslag med hensyn til politikeres pensionsvilkår. For-
    slagsstillerne finder det generelt væsentligt, at politikeres
    løn- og arbejdsvilkår ikke er væsentlig mere lukrative end
    almindelige lønmodtageres, og finder det derfor fornuftigt,
    at der lægges op til en ordning, som i langt videre omfang
    ligner almindelige lønmodtageres arbejdsmarkedspensioner.
    Forslagsstillerne finder det umiddelbart unødvendigt at la-
    de ministre optjene en større procentvis pension end folke-
    tingsmedlemmer m.v., da ministre også oppebærer en større
    løn, men har for overskuelighedens skyld i dette forslag
    valgt at følge kommissionens anbefalinger.
    Vederlagskommissionen lægger op til overgangsbestem-
    melser, hvorefter politikere, som har optjent pension efter
    nuværende regler, skal bevare retten til den pension, der er
    optjent på tidspunktet for ikrafttræden af en ny pensionsord-
    ning. Kommissionen foreslår derfor, at den allerede optjente
    pension »fryses«, og at udbetalingen følger de gældende
    regler i forhold til bl.a. udbetalingstidspunkt og samordning.
    Samtidig påbegynder den pågældende politiker indbetaling
    til den bidragsdefinerede arbejdsmarkedspension.
    Forslagsstillerne kan generelt tilslutte sig en overgangs-
    ordning som den, kommissionen har skitseret. Ordningen
    synes imidlertid at indebære, at politikere, som allerede nu
    har optjent den maksimale pension, vil kunne supplere pen-
    sionen yderligere efter overgangen til den nye ordning.
    Forslagsstillerne finder det afgørende, at det sikres, at in-
    gen politikere opnår en mere gunstig samlet pension end
    den, som følger af de nuværende regler. Forslaget indebærer
    derfor, at overgangsbestemmelserne i det lovforslag, der
    fremsættes, skal sikre, at ingen kan optjene pensionsrettig-
    heder, som samlet set overstiger det niveau, som de ville
    være berettiget efter de nuværende pensionsregler.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Skipper (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af
    Vederlagskommissionens anbefalinger med hensyn til
    pensionsordninger for politikere.
    (Beslutningsforslag nr. B 63)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3