Fremsat den 24. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Tilhører sager:

Aktører:


    CJ270

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L130/20151_L130_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
    og lov om kommunale og regionale valg
    (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne)
    § 1
    I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
    Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014,
    som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014 og § 2 i
    lov nr. 1742 af 22. december 2015, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »eller« til: »,«.
    2. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »medmindre vedkommende er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6, eller«.
    3. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres », medmindre vedkommende er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6.« til: »eller«.
    4. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 4:
    »4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har
    opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bo-
    pæl i Danmark.«
    5. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 1«:
    »eller 4«.
    6. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 4«.
    7. § 47 a, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
    8. I § 47 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
    »Er den pågældende person med dansk indfødsret ikke
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    § 6 i værgemålsloven« til: »Har den pågældende person
    dansk indfødsret«.
    § 2
    I lov om kommunale og regionale valg, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved
    § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, foretages følgende
    ændringer:
    1. § 1, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
    2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår », iværksættelse eller ophæ-
    velse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
    jf. værgemålslovens § 6,«.
    3. I § 108 a, stk. 1, ændres »dansk statsborger« til: »person
    med dansk indfødsret«.
    4. § 108 a, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
    5. I § 108 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
    »dansk statsborger« til: »person med dansk indfødsret«, og
    », der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne, jf. værgemålslovens § 6,« udgår.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
    Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2015-16
    Social- og indenrigsmin., j. nr. 2015-6028
    CJ000270
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Europa-Parlamentsvalg
    2.1.1.1. Valgret og valgbarhed
    2.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen
    2.1.1.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere
    2.1.1.4. Optagelse på valglisten
    2.1.1.5. Valgrets- og valgbarhedserklæring
    2.1.2. Kommunale og regionale valg
    2.1.2.1. Valgret og valgbarhed
    2.1.2.2. Hjælp til stemmeafgivningen
    2.1.2.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere
    2.1.2.4. Berigtigelse af valglisten
    2.1.2.5. Valgbarhedsattest
    2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.2.1. Gruppen af personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-
    målslovens § 6
    2.2.2. Valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-
    målslovens § 6
    2.3. Lovforslagets indhold
    2.3.1. Europa-Parlamentsvalg
    2.3.1.1. Valgret
    2.3.1.2. Optagelse på valglisten
    2.3.1.3. Valgrets- og valgbarhedserklæring
    2.3.2. Kommunale og regionale valg
    2.3.2.1. Valgret
    2.3.2.2. Berigtigelse af valglisten
    2.3.2.3. Valgbarhedsattest
    3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. De administrative konsekvenser for borgerne
    6. De miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Regeringen ønsker, at flest mulige inden for rammerne af
    grundloven skal have valgret til landsdækkende valg i Dan-
    mark. Det foreslås derfor at ændre valglovgivningen, såle-
    des at personer, der er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i
    øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, gives valgret til Euro-
    pa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg.
    Der har igennem en periode været en efterspørgsel – blandt
    andet fra Institut for Menneskerettigheder – efter at ændre
    valglovgivningen, således at personer, der er under værge-
    mål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-
    målslovens § 6, får valgret til alle landsdækkende valg og
    folkeafstemninger i Danmark. Det er efter gældende ret en
    betingelse for valgret til alle landsdækkende valg og folkeaf-
    stemninger i Danmark, at man ikke er under værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6.
    Det er regeringens vurdering, at grundloven ikke giver mu-
    lighed for at give personer, der som følge af værgemål efter
    værgemålslovens § 6 har mistet deres retlige handleevne,
    valgret til folketingsvalg. Derimod kan grundloven ikke an-
    tages at være til hinder for at give valgret til personer, der er
    2
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
    ter værgemålslovens § 6, til kommunale og regionale valg
    og Europa-Parlamentsvalg. Der henvises i øvrigt til Justits-
    ministeriets besvarelse af 17. marts 2014 af spørgsmål nr.
    644 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
    Det følger derudover af grundloven, at det er folketingsvæl-
    gere, dvs. de personer, der har valgret til Folketinget, der er
    stemmeberettigede ved grundlovsumiddelbare folkeafstem-
    ninger.
    Med henblik på i videre omfang at give personer, der er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6, valgret foreslås, at denne personkreds
    gives valgret til kommunale og regionale valg og Europa-
    Parlamentsvalg.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Europa-Parlamentsvalg
    2.1.1.1. Valgret og valgbarhed
    Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
    enten 1) har valgret til Folketinget, dvs. har dansk indføds-
    ret, er fyldt 18 år, har fast bopæl i riget og ikke er under
    værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6, eller 2) har dansk indfødsret, har op-
    nået alderen for valgret til Folketinget, har fast bopæl i en af
    de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ikke er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
    ter værgemålslovens § 6, eller 3) er statsborger i en af de øv-
    rige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået al-
    deren for valgret til Folketinget, har fast bopæl i Danmark
    eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
    ter værgemålslovens § 6, jf. § 3, stk. 1, i Europa-Parlaments-
    valgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014.
    Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne efter værgemålslovens § 6, har således ikke
    valgret til Europa-Parlamentet.
    Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret til
    Europa-Parlamentet, og som fire uger før valgdagen opfyl-
    der valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf.
    Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1. Eftersom personer,
    der er under værgemål med fratagelse af den retlige handle-
    evne efter værgemålslovens § 6, ikke har valgret til Europa-
    Parlamentet, er de nævnte personer dermed heller ikke valg-
    bare til Europa-Parlamentet.
    2.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen
    Vælgere, der ikke er i stand til at foretage stemmeafgivning
    på den i valglovgivningen foreskrevne måde, kan forlange
    fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49,
    stk. 1. Hjælpen ydes af to valgstyrere eller tilforordnede
    vælgere. Vælgeren kan udpege en personlig hjælper i stedet
    for den ene af de to valgstyrere/tilforordnede, jf. Europa-
    Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens
    § 49, stk. 2.
    Vælgere, der ikke selv er i stand til at afkrydse stemmesed-
    len, kan også få hjælp hertil. Hjælp til afkrydsning af en
    stemmeseddel kan dog kun ydes, såfremt vælgeren umiddel-
    bart over for de to personer, der yder hjælp, utvetydigt kan
    tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat
    vælgeren ønsker at stemme, jf. Europa-Parlamentsvalg-
    lovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 4.
    Tilsvarende skal stemmemodtageren eller stemmemodtager-
    ne yde hjælp til brevstemmeafgivningen, jf. Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsvalgsvalglovens
    § 61, stk. 4 og 6.
    2.1.1.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælge-
    re
    Forud for hvert Europa-Parlamentsvalg vælges en valgbe-
    styrelse for hver opstillingskreds, et antal valgstyrere for
    hvert afstemningsområde samt et antal tilforordnede vælge-
    re, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt.
    Valgbestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere
    vælges efter reglerne i kapitel 5 i folketingsvalgloven, jf.
    Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 2. pkt.
    Man kan vælges som medlem af valgbestyrelsen, hvis man
    er valgbar til kommunalbestyrelsen og er blevet valgt som
    medlem af kommunalbestyrelsen. Valgstyrerne og de tilfor-
    ordnede vælgere vælges af kommunalbestyrelsen blandt de
    vælgere, der har valgret til Europa-Parlamentet og har bopæl
    i kommunen.
    Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retli-
    ge handleevne efter værgemålslovens § 6, kan således ikke
    vælges som medlemmer af valgbestyrelsen, som valgstyrere
    eller tilforordnede vælgere.
    2.1.1.4. Optagelse på valglisten
    Kommunalbestyrelsen udarbejder i de år, hvor der skal af-
    holdes Europa-Parlamentsvalg, en valgliste over vælgerne i
    kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1.
    pkt.
    Ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse på denne li-
    ste af de personer, der har valgret efter Europa-Parlaments-
    valglovens § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. personer der har valgret til
    Folketinget, finder reglerne om valglister i folketingsvalg-
    loven tilsvarende anvendelse, jf. Europa-Parlaments-
    valglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. For tilflytning fra, henholds-
    vis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog sam-
    me regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til,
    udlandet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2.
    pkt.
    3
    De personer, der har valgret efter Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, (personer med dansk ind-
    fødsret og med bopæl i andre medlemsstater) optages efter
    anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune,
    jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, 1. pkt.
    De personer, der har valgret efter Europa-Parlaments-
    valglovens § 3, stk. 1, nr. 3, (statsborgere i andre medlems-
    stater med bopæl i Danmark) optages på valglisten efter til-
    svarende regler som dem, der gælder for personer, der har
    valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, og som er bopælsregistreret i
    Det Centrale Personregister (CPR) samt opfylder nogle øvri-
    ge lovfastsatte betingelser, jf. nærmere Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 14 a, stk. 2.
    2.1.1.5. Valgrets- og valgbarhedserklæring
    En person, der har dansk indfødsret, kan udøve sin valgret
    til Europa-Parlamentet i en af de øvrige medlemsstater i Den
    Europæiske Union under forudsætning af, at den pågælden-
    de opfylder de øvrige valgretsbetingelser herfor. Social- og
    indenrigsministeren skal efter anmodning herom fra den på-
    gældendes bopælsland bekræfte eller afkræfte en erklæring
    om, at den pågældende ikke har fortabt valgretten i Dan-
    mark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 1.
    En person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af
    de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal i for-
    bindelse med opstilling til Europa-Parlamentet i bopæls-
    landet afgive en erklæring om, at vedkommende ikke har
    fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Dan-
    mark. Social- og indenrigsministeren giver efter anmodning
    herom fra vedkommende myndighed i bopælslandet oplys-
    ning om den pågældendes valgbarhed til Europa-Parlamen-
    tet i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk.
    2, 1. pkt.
    Hvis den pågældende person har dansk indfødsret og er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6, meddeler social- og indenrigsministe-
    ren vedkommende myndighed i bopælslandet, at den pågæl-
    dende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark, jf.
    Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3. Hvis den på-
    gældende person ikke er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne, meddeler social- og indenrigsmini-
    steren, at ministeren ikke har kendskab til, at den pågælden-
    de har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Dan-
    mark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 4, 1. pkt.
    2.1.2. Kommunale og regionale valg
    2.1.2.1. Valgret og valgbarhed
    Valgret til kommunale og regionale valg har enhver, der på
    valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen hen-
    holdsvis regionen, og derudover enten har dansk indfødsret,
    eller er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den
    Europæiske Union, eller er statsborger i Island eller Norge
    eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3
    år forud for valgdagen, jf. § 1, stk. 1, i den kommunale og
    regionale valglov, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april
    2014. Endvidere har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år,
    er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæ-
    iske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
    valgret til kommunale og regionale valg, jf. den kommunale
    og regionale valglovs § 1, stk. 2.
    Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne efter værgemålslovens § 6, har derimod ikke
    valgret til kommunale og regionale valg, uanset at personen
    opfylder de øvrige valgretsbetingelser, jf. den kommunale
    og regionale valglovs § 1, stk. 3.
    Den, der har valgret til kommunale og/eller regionale valg,
    er også valgbar til kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
    onsrådet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 3. Ef-
    tersom personer, der er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke har
    valgret til kommunale og regionale valg, er de nævnte per-
    soner dermed heller ikke valgbare til kommunalbestyrelser
    og regionsråd.
    2.1.2.2. Hjælp til stemmeafgivningen
    Hjælp til stemmeafgivningen, herunder brevstemmeafgiv-
    ningen, ydes på samme måde ved alle landsdækkende valg
    og folkeafstemninger i Danmark. Der henvises til beskrivel-
    sen af hjælp til stemmeafgivningen ved Europa-Parlaments-
    valg i afsnit 2.1.1.2.
    Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen, herunder brev-
    stemmeafgivningen, ved kommunale og regionale valg fin-
    des i den kommunale og regionale valglovs §§ 55 og 67, stk.
    4 og 6.
    2.1.2.3. Valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælge-
    re
    Forud for kommunale og regionale valg vælges en valgbe-
    styrelse for hver kommune og hver region, jf. den kommu-
    nale og regionale valglovs § 13, stk. 1. Derudover vælges et
    antal valgstyrere samt et antal tilforordnede vælgere til at bi-
    stå ved valget, jf. den kommunale og regionale valglovs
    § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1.
    Man kan vælges som medlem af valgbestyrelsen, hvis man
    er valgbar til kommunalbestyrelsen og er blevet valgt som
    medlem af kommunalbestyrelsen. Hvis man er valgt som
    medlem af kommunalbestyrelsen, kan man ligeledes vælges
    som medlem af valgbestyrelsen ved folketingsvalg, folkeaf-
    stemninger og Europa-Parlamentsvalg. Valgstyrerne og de
    tilforordnede vælgere vælges af kommunalbestyrelsen
    blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.
    Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retli-
    ge handleevne efter værgemålslovens § 6, kan således ikke
    vælges som medlemmer af valgbestyrelsen, som valgstyrere
    eller tilforordnede vælgere.
    2.1.2.4. Berigtigelse af valglisten
    4
    Kommunalbestyrelsen skal til og med valgdagen berigtige
    valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flyt-
    ning fra kommunen, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse
    af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6, eller erhvervelse henholdsvis fortabel-
    se af dansk indfødsret, jf. den kommunale og regionale valg-
    lovs § 12, stk. 2, 1. pkt.
    2.1.2.5. Valgbarhedsattest
    Der kan udstedes valgbarhedsattester for danske statsborge-
    re, der ønsker at opstille som kandidat til kommunale valg i
    en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
    En anmodning om udstedelse af en valgbarhedsattest for en
    dansk statsborger, der ønsker at opstille som kandidat til
    kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den
    Europæiske Union, skal indgives til social- og indenrigsmi-
    nisteren, jf. den kommunale og regionale valglovs § 108 a,
    stk. 1.
    Der kan ikke udstedes valgbarhedsattester for danske stats-
    borgere, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. den kommunale
    og regionale valglovs § 108 a, stk. 2. For danske statsborge-
    re, der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne efter værgemålslovens § 6, kan der dermed godt
    udstedes valgbarhedsattester med det indhold, at social- og
    indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågælden-
    de har fortabt sin valgbarhed til kommunale og regionale råd
    i Danmark, jf. den kommunale og regionale valglovs § 108
    a, stk. 3, 1. pkt.
    2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.2.1. Gruppen af personer, der er under værgemål med fra-
    tagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6
    Der er pr. 1. oktober 2015 i alt 1.906 personer, der i Det
    Centrale Personregister (CPR) er registreret med ophold i
    Danmark og som værende under værgemål med fratagelse
    af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.
    Efter værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der iværksættes vær-
    gemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær
    demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form
    for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage
    sine anliggender, hvis der er behov for det. Bestemmelsen
    fastsætter således et retligt kriterium, medicinske kriterier og
    et behovskriterium for at iværksætte værgemål. Behovskri-
    teriet betyder, at der alene skal iværksættes værgemål efter
    værgemålslovens § 5, hvis der er behov for det. Personer,
    der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, har valg-
    ret til alle landsdækkende valg og folkeafstemninger, så-
    fremt de tillige opfylder de øvrige valgretsbetingelser.
    Det følger af værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at den ret-
    lige handleevne kan fratages i forbindelse med værgemål ef-
    ter § 5, der omfatter økonomiske forhold, hvis dette er nød-
    vendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin for-
    mue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for
    at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyt-
    telse.
    Det følger videre af værgemålslovens § 6, stk. 2, at den, der
    er frataget handleevnen, er umyndig og ikke selv kan for-
    pligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, med-
    mindre andet er bestemt.
    I bemærkningerne til § 6 i forslaget til værgemålsloven er
    blandt andet anført følgende om eksempler på personer, der
    kan antages at høre til den persongruppe, der er under vær-
    gemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-
    målslovens § 6 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side
    2465): ”Det er hensigten, at denne type værgemål især skal
    anvendes over for de svage, der udviser aktiv adfærd. Ho-
    vedeksemplet er sindssyge, som under maniske perioder vil
    kunne træffe vidtrækkende skadelige økonomiske dispositi-
    oner, men der vil også kunne være behov for at fratage de
    aktive demente, psykisk udviklingshæmmede og skizofrene
    den retlige handleevne. Formålet med bestemmelsen er ikke
    kun at undgå, at de pågældende foretager uheldige aktive
    handlinger, men også at beskytte dem mod andres overtalel-
    se, udnyttelse eller misbrug ved at indskrænke den svages
    mulighed for selv at disponere. ”
    Det fremgår af udtrækket fra CPR, at 18 år er den alder,
    hvor der er flest, der har fået frataget den retlige handleevne.
    Blandt personerne i udtrækket fik 16,4 pct. frataget den ret-
    lige handleevne, da de var 18 år. Det kan derudover ses af
    udtrækket, at 15,0 pct. af gruppen var 60 år eller ældre på
    tidspunktet for fratagelsen af den retlige handleevne. Det er
    derimod ikke muligt på baggrund af udtrækket fra CPR at
    sige noget om baggrunden for iværksættelsen af værgemål
    med fratagelse af den retlige handleevne, og der er heller ik-
    ke foretaget undersøgelser eller statistiske undersøgelser he-
    raf.
    Det har ikke været muligt at drage klare konklusioner om
    sammensætningen af den persongruppe, der er frataget den
    retlige handleevne. For så vidt angår de personer, der har få-
    et frataget den retlige handleevne på tidspunktet, hvor den
    pågældende ellers ville være blevet myndig, kan tidspunktet
    i sig selv tyde på, at baggrunden for værgemålet var en tid-
    ligt opstået og måske medfødt tilstand. Det kan ligeledes
    med nogen forsigtighed antages, at det for personer, der har
    fået frataget den retlige handleevne fra og med 60-års al-
    deren, har været begrundet i demens eller lignende aldersbe-
    tingede sygdomme.
    Det har endvidere ikke været muligt at vurdere, hvorvidt den
    gruppe af personer, der er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, såfremt
    de tillige opfylder de øvrige valgretsbetingelser, rent faktisk
    vil være i stand til at stemme. Det kan formentlig antages, at
    persongruppen både omfatter personer, der ikke vil være i
    stand til at udøve deres valgret ved at afgive stemme, per-
    soner, der vil være i stand til at stemme med hjælp, og per-
    soner, der vil være i stand til at stemme på sædvanlig vis
    5
    uden hjælp. For så vidt angår reglerne om hjælp til stemme-
    afgivningen henvises til afsnit 2.1.1.2 vedrørende Europa-
    Parlamentsvalg og afsnit 2.1.2.2 vedrørende kommunale og
    regionale valg.
    Det kan ikke udelukkes, at det kan betyde et marginalt fald i
    den samlede valgdeltagelse til kommunale og regionale valg
    og Europa-Parlamentsvalg, at der gives valgret til personer,
    der er under værgemål med fratagelse af den retlige handle-
    evne, hvis det på forhånd kan antages, at en del af per-
    songruppen rent faktisk ikke vil være i stand til at udøve de-
    res valgret.
    Det har ikke været muligt at foretage præcise beregninger
    af, hvor stor en del af det samlede antal stemmeberettigede
    persongruppen, der er under værgemål med fratagelse af den
    retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, vil udgøre.
    Dette skyldes, at antallet af personer, der er under værgemål
    med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-
    vens § 6, kan ændre sig fra dag til dag i både opad- og ned-
    adgående retning. Derudover er det uvist, om de personer,
    der er under værgemål med fratagelse af de retlige handle-
    evne efter værgemålslovens § 6, opfylder de øvrige valgrets-
    betingelser til kommunale og regionale valg og Europa-Par-
    lamentsvalg.
    Persongruppen, der har valgret til kommunale og regionale
    valg, er ikke fuldstændig sammenfaldende med persongrup-
    pen, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg. Ved det se-
    neste kommunale og regionale valg den 19. november 2013
    var vælgertallet 4.409.251. Hvis persongruppen, der er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, hav-
    de haft valgret til dette valg og også på dette tidspunkt ud-
    gjorde i alt 1.906 personer, ville denne persongruppe i alt
    have udgjort 0,043 pct. af det samlede vælgertal. Ved det se-
    neste Europa-Parlamentsvalg den 25. maj 2014 var vælger-
    tallet 4.141.329. Hvis persongruppen, der er under værge-
    mål med fratagelse af den retlige handleevne, ligeledes hav-
    de haft valgret til dette valg og også på dette tidspunkt ud-
    gjorde i alt 1.906 personer, ville denne persongruppe i alt
    have udgjort 0,046 pct. af det samlede vælgertal. Et eventu-
    elt fald i valgdeltagelsen som følge af, at personer, der får
    valgret med forslaget, ikke kan udnytte den, vil på den bag-
    grund være marginalt.
    2.2.2. Valgret til personer, der er under værgemål med fra-
    tagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6
    Grundlæggende demokratiske principper taler for, at kred-
    sen af personer med valgret til et folkevalgt organ er så bred
    som mulig, medmindre der foreligger modstående hensyn.
    Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af ovenstå-
    ende overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at give
    valgret til persongruppen, der er under værgemål med frata-
    gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
    til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg.
    Som anført i afsnit 1 er grundloven ikke til hinder for at give
    valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, til kom-
    munale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg.
    Derimod er grundloven til hinder for at give de nævnte per-
    soner valgret til folketingsvalg og grundlovsumiddelbare
    folkeafstemninger.
    Ved at give valgret til personer, der er under værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6, til kommunale og regionale valg og Europa-Parlaments-
    valg, vil der gælde forskellige valgretsbetingelser i forhold
    til på den ene side disse valg og på den anden side folke-
    tingsvalg og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger. Ved
    folketingsvalg og folkeafstemninger vil det således fortsat
    være en betingelse for valgret, at personen ikke er under
    værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6.
    Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse skal dette
    forhold ikke tillægges afgørende vægt. Der er i forvejen for-
    skellige valgretsbetingelser til de forskellige typer valg. Ved
    folketingsvalg og folkeafstemninger er det for eksempel en
    betingelse for at have valgret, at man har dansk indfødsret.
    Ved kommunale og regionale valg er det derimod en be-
    tingelse, at man enten har dansk indfødsret, er statsborger i
    en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er
    statsborger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har
    haft fast bopæl i riget i de sidste tre år forud for valgdagen.
    Ved Europa-Parlamentsvalg skal man for at have valgret til
    valget i Danmark enten have dansk indfødsret og fast bopæl
    i Danmark eller i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
    pæiske Union eller være statsborger i en af de øvrige med-
    lemsstater i Den Europæiske Union og have fast bopæl i
    Danmark.
    Det forhold, at personer, der er under værgemål med fra-
    tagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
    ikke har rådighed over deres egne økonomiske forhold, eller
    det forhold, at denne persongruppe på grund af sindssyg-
    dom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling el-
    ler anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand
    til at varetage sine anliggender, er efter Social- og Indenrigs-
    ministeriets opfattelse ikke en afgørende hindring for at udø-
    ve valgretten. Som anført kan der ydes hjælp til stemmeaf-
    givningen, herunder afkrydsning af stemmesedlen. Hjælp til
    at afkrydse stemmestemmesedlen kan imidlertid kun ydes,
    hvis den pågældende umiddelbart over for dem, der yder
    hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller
    hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Der henvises
    til Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketings-
    valglovens § 49, stk. 4, og den kommunale og regionale
    valglovs § 55, stk. 4.
    Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af ovenstå-
    ende overvejelser fundet det hensigtsmæssigt, at der gives
    valgret til persongruppen, der er under værgemål med frata-
    gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
    til kommunale og regionale valg og Europa-Parlamentsvalg.
    2.3. Lovforslagets indhold
    6
    2.3.1. Europa-Parlamentsvalg
    2.3.1.1. Valgret
    Det foreslås, at personer, der er under værgemål med frata-
    gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
    og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, får valgret til
    Europa-Parlamentsvalg.
    Med forslaget får således enhver valgret, der på valgdagen
    enten har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til
    Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller har dansk ind-
    fødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har
    fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
    Union eller er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i
    Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til
    Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i
    Udenrigsministeriets protokol.
    Personer under værgemål vil, såfremt de har behov for det,
    kunne forlange hjælp til stemmeafgivningen som enhver an-
    den vælger. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan
    dog kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for de to
    personer, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på
    hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
    at stemme, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf.
    folketingsvalglovens § 49, stk. 4.
    Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retli-
    ge handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder
    de øvrige valgretsbetingelser, bliver således ifølge forslaget
    ligeledes valgbare til Europa-Parlamentet. Dette følger af
    Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, hvorefter personer,
    der har valgret til Europa-Parlamentet, også er valgbare til
    Europa-Parlamentet.
    De pågældende personer vil ligeledes som udgangspunkt
    kunne vælges som valgstyrere og tilforordnede vælgere til
    Europa-Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg vælger
    kommunalbestyrelsen valgstyrere og tilforordnede vælgere
    blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen, jf. Europa-
    Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. folketings-
    valglovens § 29, stk. 1 og 2, og § 30, stk. 1, 2. pkt. Kommu-
    nalbestyrelsen vil ved valget af valgstyrere og tilforordnede
    vælgere lovligt kunne lægge vægt på, at personerne skal
    kunne varetage valgstyrernes og de tilforordnede vælgeres
    opgaver på forsvarlig vis. På tilsvarende vis vil persongrup-
    pen kunne vælges som medlem af en valgbestyrelse ved
    Europa-Parlamentsvalg efter Europa-Parlamentsvalglovens
    § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. folketingsvalglovens § 23, stk. 1, 1.
    pkt., og stk. 3. Valgbestyrelsen vælges blandt den eller de
    berørte kommunalbestyrelsers medlemmer.
    Der henvises til afsnit 2.1.1.3 om valgbestyrelsen, valgstyre-
    re og tilforordnede vælgere ved Europa-Parlamentsvalg.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-4, med tilhørende
    bemærkninger.
    2.3.1.2. Optagelse på valglisten
    Det foreslås, at personer, der har valgret efter lovforsla-
    gets § 1, nr. 4, optages på valglisten på samme måde som de
    personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens
    § 3, stk. 1, nr. 1. Det indebærer, at reglerne om udarbejdelse
    af valglisten og for optagelse på valglisten i folketings-
    valgloven vil finde tilsvarende anvendelse. Det betyder, at
    vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de
    er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), jf.
    folketingsvalglovens § 15.
    Det følger derudover, at der ved tilflytning fra, henholdsvis
    fraflytning til, Færøerne eller Grønland vil gælde de samme
    regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, ud-
    landet. Det betyder, at personer, der er flyttet til kommunen
    fra udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal optages
    på valglisten i tilflytningskommunen, såfremt den på-
    gældende senest 7. -dagen før valgdagen er flyttet til kom-
    munen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kom-
    munen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 1. pkt.
    Der henvises til afsnit 2.1.1.4 om optagelse på valglisten.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, med tilhørende be-
    mærkninger.
    2.3.1.3. Valgrets- og valgbarhedserklæring
    Som en konsekvens af, at personer, der har valgret til Euro-
    pa-Parlamentet, også er valgbare til Europa-Parlamentet,
    foreslås Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a ændret. Med
    lovforslaget skal social- og indenrigsministeren ved en an-
    modning herom fra en myndighed i kandidatens bopælsland
    meddele, at social- og indenrigsministeren ikke har kends-
    kab til, at en person med dansk indfødsret har fortabt sin
    valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Social- og in-
    denrigsministeren meddeler dette, såfremt den pågældende
    har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
    pæiske Union og i forbindelse med opstilling til Europa-Par-
    lamentet i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at ved-
    kommende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-
    Parlamentsvalg i Danmark.
    Der henvises til afsnit 2.1.1.5 om valgrets- og valgbarheds-
    erklæringer.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, med tilhørende
    bemærkninger.
    2.3.2. Kommunale og regionale valg
    2.3.2.1. Valgret
    Det foreslås, at personer, der er under værgemål med frata-
    gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6,
    og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne, får valgret til
    kommunale og regionale valg.
    Med forslaget får således enhver, der på valgdagen er fyldt
    18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og
    derudover enten har dansk indfødsret, er statsborger i en af
    de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, er stats-
    7
    borger i Island eller Norge eller uden afbrydelse har haft fast
    bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. den
    kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1. Desuden får
    enhver med forslaget valgret, der på valgdagen er fyldt 18
    år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den
    Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets
    protokol, jf. den kommunale og regionale valglovs § 1, stk.
    2.
    Personer under værgemål vil, såfremt de har behov for det,
    kunne forlange hjælp til stemmeafgivningen som enhver an-
    den vælger. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan
    dog kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for de to
    personer, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på
    hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker
    at stemme, jf. den kommunale og regionale valglovs § 55,
    stk. 4.
    Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retli-
    ge handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder
    de øvrige valgretsbetingelser, bliver således ifølge forslaget
    ligeledes valgbare til kommunalbestyrelser og regionsråd.
    Dette følger af den kommunale og regionale valglovs § 3,
    hvorefter personer, der har valgret til kommunale og regio-
    nale valg, også er valgbare til kommunalbestyrelser og regi-
    onsråd.
    De pågældende personer vil ligeledes som udgangspunkt
    kunne vælges som valgstyrere og tilforordnede vælgere til
    kommunale henholdsvis regionale valg. Ved kommunale og
    regionale valg vælger kommunalbestyrelsen – og regionsrå-
    det til fornyet fintælling af regionsrådsvalget – valgstyrere
    og tilforordnede vælgere blandt de vælgere, der har bopæl i
    kommunen, jf. den kommunale og regionale valglovs §§ 16,
    stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen hen-
    holdsvis regionsrådet vil ved valget af valgstyrere og tilfor-
    ordnede vælgere lovligt kunne lægge vægt på, at personerne
    skal kunne varetage valgstyrernes og de tilforordnede væl-
    geres opgaver på forsvarlig vis. På tilsvarende vis vil de på-
    gældende personer kunne vælges som medlem af en valgbe-
    styrelse ved kommunale henholdsvis regionale valg, jf. den
    kommunale og regionale valglovs § 14, stk. 1, sidste pkt.
    Valgbestyrelsen vælges blandt medlemmerne af kommunal-
    bestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
    Der henvises til afsnit 2.1.2.3 om valgbestyrelsen, valgstyre-
    re og tilforordnede vælgere.
    Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende be-
    mærkninger.
    2.3.2.2. Berigtigelse af valglisten
    Som en konsekvens af, at personer, der er under værgemål
    med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-
    vens § 6, får valgret til kommunale og regionale valg, fore-
    slås den kommunale og regionale valglovs § 12, stk. 2, 1.
    pkt. ændret. Med lovforslaget foreslås, at kommunalbesty-
    relsen ikke skal berigtige valglisten, hvis kommunen modta-
    ger oplysning om iværksættelse eller ophævelse af værge-
    mål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemåls-
    lovens § 6, da disse oplysninger ikke fremover vil have be-
    tydning for valglisten.
    Der henvises til afsnit 2.1.2.4 om berigtigelse af valglisten.
    Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende be-
    mærkninger.
    2.3.2.3. Valgbarhedsattest
    Som en konsekvens af, at personer, der har valgret til kom-
    munale og regionale valg, også er valgbare til kommunale
    og regionale valg, foreslås den kommunale og regionale
    valglovs § 108 a ændret. Med lovforslaget foreslås, at soci-
    al- og indenrigsministeren efteranmodning fra en dansk
    statsborger udsteder en valgbarhedsattest med det indhold,
    at social- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at
    den pågældende har fortabt sin valgbarhed til kommunale og
    regionale råd i Danmark.
    Der henvises til afsnit 2.1.2.5. om valgbarhedsattester.
    Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, med tilhørende
    bemærkninger.
    3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser af betydning for staten, kommunerne og regioner-
    ne.
    4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet mv.
    5. De administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. De miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Det følger af artikel 8 i Rådets akt af 8. oktober 1976 med
    senere ændringer om almindelige direkte valg af medlem-
    merne af Europa-Parlamentet, at med forbehold for forskrif-
    terne i akten er valgproceduren undergivet hver medlems-
    stats nationale forskrifter. De nationale forskrifter, der even-
    tuelt kan tage hensyn til særlige forhold i medlemsstaterne,
    må ikke generelt berøre valgmetodens forholdstalskarakter.
    Bestemmelsen indebærer, at regler om for eksempel valgret
    fastsættes nationalt.
    Lovforslaget har indvirkning på den kreds af stemmeberet-
    tigede, der følger af Rådets direktiv 93/109/EF af 6. decem-
    8
    ber 1993 med senere ændringer om fastsættelse af de nær-
    mere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-
    Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlems-
    stat, hvor de ikke er statsborgere, EF-Tidende 1993, nr. L
    329, s. 34, samt Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december
    1994 med senere ændringer om fastsættelse af de nærmere
    regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for
    unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke
    er statsborgere, EF-Tidende 1994, nr. L 368, s. 38.
    Ingen af direktiverne indeholder bestemmelser, der specifikt
    omtaler fratagelsen af valgretten for personer, der er under
    værgemål, men henviser blot til, at unionsborgere, der op-
    fylder de betingelser for valgret og valgbarhed, der i hen-
    hold til bopælslandets lovgivning kræves opfyldt af landets
    egne statsborgere, har valgret og er valgbare.
    Lovforslaget indeholder således ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december
    2015 til den 21. januar 2016 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Dansk Arbejdsgiver-
    forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Re-
    gioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Dansk Industri,
    Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Datatilsynet, Den Dan-
    ske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstols-
    styrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
    (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsorganisa-
    tionen i Danmark (LO), Sjældne Diagnoser, Statsforvaltnin-
    gen, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vestre
    Landsret, Ældreforum, Ældremobiliseringen, Ældre Sagen
    og Østre Landsret.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen af betydning Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser
    for stat, kommuner og regio-
    ner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Der er alene tale om en redaktionel ændring, der sikrer, at
    opremsningen af de enkelte numre i Europa-Parlaments-
    valglovens § 3, stk. 1, sker ved brug af kommaer mellem de
    enkelte numre på nær det sidste nummer, hvor overgangen
    mellem det næstsidste og det sidste nummer sker ved brug
    af ordet ”eller”.
    Til nr. 2 og 3
    Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, har
    enhver, der på valgdagen har dansk indfødsret, har opnået
    alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af
    de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ikke er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
    ter værgemålslovens § 6, valgret til Europa-Parlamentet. Det
    følger videre af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr.
    3, at enhver, der på valgdagen er statsborger i en af de øvri-
    ge medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alde-
    ren for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark
    eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol og ikke er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne ef-
    ter værgemålslovens § 6, har valgret til Europa-Parlamentet.
    Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, af
    Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, udvides
    kredsen af stemmeberettigede ved valg til Europa-Parlamen-
    tet til også at omfatte personer, der er under værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser efter Euro-
    pa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at
    man har valgret, hvis man har dansk indfødsret, har opnået
    alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af
    de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
    9
    Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, af
    Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, udvides
    kredsen af stemmeberettigede ved valg til Europa-Parlamen-
    tet til også at omfatte personer, der er under værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6, og som opfylder de øvrige valgretsbetingelser efter Euro-
    pa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3. Det vil sige, at
    man har valgret, hvis man er statsborger i en af de øvrige
    medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen
    for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller
    er registreret i Udenrigsministeriets protokol.
    Ændringen af bestemmelserne indebærer endvidere, at per-
    soner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de
    øvrige valgretsbetingelser efter Europa-Parlamentsvalglo-
    vens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, ligeledes bliver valgbare til Euro-
    pa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1.
    Efter denne bestemmelse er enhver, der har valgret til Euro-
    pa-Parlamentet, også valgbar til Europa-Parlamentet.
    De foreslåede ændringer omfatter alene personer, der er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6. Personer, der alene er under værgemål
    efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
    værgemålslovens § 7, har allerede efter de gældende regler
    valgret, såfremt de opfylder de almindelige valgretsbetingel-
    ser.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, henvises
    til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og
    Indenrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.1 og 2.3.1.1 i de almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 4
    Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, at
    personer, der er under værgemål med fratagelse af den retli-
    ge handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke har valgret
    til Europa-Parlamentet.
    Med forslaget indsættes et nyt nummer i Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 3, stk. 1, hvorved kredsen af stemmebe-
    rettigede ved valg til Europa-Parlamentet udvides til blandt
    andet også at omfatte personer, der har dansk indfødsret, har
    opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i
    Danmark, men som ikke har valgret til Folketinget og derfor
    ikke er omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1,
    nr. 1. De personer, der er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 4,
    er således personer, der er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som
    opfylder de øvrige betingelser for valgret til folketingsvalg,
    der afholdes i Danmark, dvs. har dansk indfødsret, har opnå-
    et alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Dan-
    mark. Denne gruppe bliver med forslaget ligeledes valgbare
    til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
    6, stk. 1.
    Den foreslåede ændring omfatter alene personer, der er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6. Personer, der alene er under værgemål
    efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
    værgemålslovens § 7, har allerede efter de gældende regler
    valgret og er valgbare, såfremt de opfylder de almindelige
    valgretsbetingelser.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 4, henvises til af-
    snit 2.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og In-
    denrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.1 og 2.3.1.1 i de almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 1. pkt., fin-
    der reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende
    anvendelse ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse
    på valglisten af personer, der har valgret efter Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. personer, der har
    valgret til Folketinget. For tilflytning fra, henholdsvis fra-
    flytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog samme reg-
    ler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlan-
    det, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.
    Det foreslås, at personer, der får valgret efter lovforslagets §
    1, nr. 4, optages på valglisten til Europa-Parlamentsvalg på
    samme måde som personer, der har valgret efter Europa-
    Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1.
    For tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller
    Grønland vil dog gælde samme regler som for tilflytning fra,
    henholdsvis fraflytning til, udlandet, jf. Europa-Parlaments-
    valglovens § 14, stk. 2, 2. pkt.
    Lovforslagets § 1, nr. 5, indebærer blandt andet, at personer,
    der får valgret efter lovforslagets § 1, nr. 4, skal optages på
    valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det
    Centrale Personregister (CPR), jf. folketingsvalglovens §
    15. Personer, der senest 15. -dagen før valgdagen er flyttet
    til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytnin-
    gen til tilflytningskommunen, skal optages på valglisten i
    tilflytningskommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 2,
    1. pkt. Personer, der senest 7. -dagen før valgdagen er flyttet
    til kommunen fra udlandet, herunder Færøerne og Grønland,
    og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflyt-
    ningskommunen, skal optages på valglisten i tilflytnings-
    kommunen, jf. folketingsvalglovens § 18, stk. 6, 1. pkt.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 5, henvises til af-
    snit 2.3.1.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og
    Indenrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.4 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 6
    10
    Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3, jf.
    stk. 2, at social- og indenrigsministeren efter anmodning fra
    vedkommende myndighed i bopælslandet meddeler, at den
    pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Dan-
    mark, hvis den pågældende er under værgemål med fratagel-
    se af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 7, hvorved stk. 3 i Europa-Parlamentsvalglo-
    vens § 47 a ophæves, således at § 47 a, stk. 4, bliver til § 47
    a, stk. 3.
    Til nr. 7 og 8
    Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 2, 1.
    pkt., at social- og indenrigsministeren i de tilfælde, hvor en
    person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de
    øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse
    med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet
    har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har for-
    tabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Dan-
    mark, efter anmodning fra vedkommende myndighed i på-
    gældendes bopælsland giver oplysning om den pågældendes
    valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark.
    Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3, at
    social- og indenrigsministeren efter anmodning meddeler
    vedkommende myndighed i bopælslandet, at en person med
    dansk indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af
    den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke er
    valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark.
    Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 4, 1.
    pkt., at social- og indenrigsministeren, hvis den pågældende
    person med dansk indfødsret ikke er under værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6, meddeler vedkommende myndighed i bopælslandet, at
    social- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den
    pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamen-
    tet i Danmark.
    Det følger af Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 4, 2.
    pkt., at social- og indenrigsministeren, såfremt Folketinget
    tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er
    valgbar til Europa-Parlamentet, giver meddelelse herom til
    vedkommende myndighed i pågældendes bopælsland.
    Med lovforslagets § 1, nr. 7, ophæves Europa-Parlaments-
    valglovens § 47 a, stk. 3. Ophævelsen af bestemmelsen i
    Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 3, er en konse-
    kvens af, at personer, der er under værgemål med fratagelse
    af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som
    opfylder de øvrige valgretsbetingelser efter Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, med lovforslagets § 1, nr.
    2, får valgret og bliver valgbare til Europa-Parlamentet i
    Danmark.
    Med lovforslagets § 1, nr. 8, ændres Europa-Parlaments-
    valglovens § 47 a, stk. 4, 1. pkt., der med forslagets § 1, nr.
    7, bliver til § 47 a, stk. 3, 1. pkt., således at social- og inden-
    rigsministeren efter anmodning meddeler vedkommende
    myndighed i den pågældendes bopælsland, at social- og in-
    denrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende
    har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Dan-
    mark, såfremt den pågældende person har dansk indfødsret.
    Dette gælder, hvis den pågældende har fast bopæl i en af de
    øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union samt i for-
    bindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bo-
    pælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende
    ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlaments-
    valg i Danmark. Dette er en konsekvens af, at personer, der
    er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne
    efter værgemålslovens § 6, og som opfylder de øvrige valg-
    retsbetingelser efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk.
    1, nr. 2, med lovforslagets § 1, nr. 2, får valgret og bliver
    valgbare til Europa-Parlamentet i Danmark.
    Med lovforslaget sker der ingen ændringer i Europa-Parla-
    mentsvalglovens § 47 a, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets
    § 1, nr. 7, bliver til § 47 a, stk. 3, 2. pkt. Den meddelelse,
    som social- og indenrigsministeren efter denne bestemmelse
    skal give til den pågældendes bopælsland, er uafhængig af
    den meddelelse, som social- og indenrigsministeren skal gi-
    ve efter Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 4, 1. pkt.,
    der med forslagets § 1, nr. 7, bliver til § 47 a, stk. 3, 1. pkt.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, henvises
    til afsnit 2.3.1.3 i de almindelige bemærkninger om Social-
    og Indenrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.5 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 1, stk.
    3, at personer, der er under værgemål med fratagelse af den
    retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, ikke har valg-
    ret til kommunale og regionale valg.
    Med forslaget ophæves den kommunale og regionale valg-
    lovs § 1, stk. 3. Kredsen af stemmeberettigede ved kommu-
    nale og regionale valg udvides således til også at omfatte
    personer, der er under værgemål med fratagelse af den retli-
    ge handleevne efter værgemålslovens § 6, og som opfylder
    de øvrige valgretsbetingelser. De øvrige valgretsbetingelser
    er, at man på valgdagen skal være fyldt 18 år, have fast bo-
    pæl i kommunen henholdsvis regionen og herudover enten
    have dansk indfødsret, være statsborger i en af de øvrige
    medlemsstater i Den Europæiske Union, være statsborger i
    Island eller Norge eller uden afbrydelse have haft fast bopæl
    i riget i de sidste tre år forud for valgdagen, jf. den kommu-
    nale og regionale valglovs § 1, stk. 1. Derudover har perso-
    ner, der på valgdagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de
    øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er regi-
    streret i Udenrigsministeriets protokol, også valgret til kom-
    munale og regionale valg, jf. den kommunale og regionale
    valglovs § 1, stk. 2.
    11
    Ophævelsen indebærer endvidere, at ovennævnte person-
    kreds bliver valgbar til kommunalbestyrelser og regionsråd,
    jf. den kommunale og regionale valglovs § 3. Efter denne
    bestemmelse er enhver, der har valgret til kommunalbesty-
    relsen henholdsvis regionsrådet, også valgbar til kommunal-
    bestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
    Den foreslåede ændring omfatter alene personer, der er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6. Personer, der alene er under værgemål
    efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
    værgemålslovens § 7, har allerede efter de gældende regler
    valgret, såfremt de opfylder de almindelige valgretsbetingel-
    ser.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 2, nr. 1, henvises til af-
    snit 2.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og In-
    denrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.1 og 2.4.2.1 i de almin-
    delige bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det følger af § 12, stk. 2, 1. pkt., i den kommunale og regio-
    nale valglov, at kommunalbestyrelsen til og med valgdagen
    skal berigtige valglisten, hvis kommunen modtager oplys-
    ning om iværksættelse eller ophævelse af værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6.
    Med forslaget udgår oplysningen i § 12, stk. 2, 1. pkt., i den
    kommunale og regionale valglov om, at vælgeren ikke må
    være under værgemål med fratagelse af den retlige handle-
    evne. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen
    fremover ikke skal berigtige valglisten, hvis kommunen
    modtager meddelelse om iværksættelse eller ophævelse af
    værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6 for en vælger. Dette er en konsekvens
    af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter personer, der er under
    værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6, fremover vil have valgret til kommu-
    nale og regionale valg.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 2, nr. 2, henvises til af-
    snit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og
    Indenrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.4 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 3
    Der er alene tale om en redaktionel ændring, der ændrer lov-
    teksten i § 108 a, stk. 1, til den autoriserede sprogbrug
    (dansk indfødsret), som benyttes i grundloven og lov om
    dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni
    2004 med senere ændringer.
    Til nr. 4
    Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 108 a,
    stk. 1, at en anmodning om udstedelse af valgbarhedsattest
    for en person med dansk indfødsret, der ønsker at opstille
    som kandidat til kommunale valg i en af de øvrige medlems-
    stater i Den Europæiske Union, skal indgives til social- og
    indenrigsministeren. Det følger af den kommunale og regio-
    nale valglovs § 108 a, stk. 2, at der ikke kan udstedes valg-
    barhedsattest for en person med dansk indfødsret, der er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6.
    Med lovforslagets § 2, nr. 4, ophæves den kommunale og
    regionale valglovs § 108 a, stk. 2. Ophævelsen er en konse-
    kvens af, at personer, der er under værgemål med fratagelse
    af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, og som
    opfylder de øvrige valgretsbetingelser, med lovforslagets §
    2, nr. 1, får valgret og bliver valgbare til kommunale og re-
    gionale valg. Der vil derfor skulle udstedes valgbarhedsat-
    test for denne persongruppe i overensstemmelse med de al-
    mindelige regler i den kommunale og regionale valglovs §
    108 a, stk. 3, der med forslaget bliver stk. 2, jf. lovforslagets
    § 2, nr. 4.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til af-
    snit 2.3.2.3 i de almindelige bemærkninger om Social- og
    Indenrigsministeriets overvejelser.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.5 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 5
    Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 108 a,
    stk. 3, 1. pkt., at der for danske statsborgere, der ikke er un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
    værgemålslovens § 6, kan udstedes valgbarhedsattest med
    det indhold, at social- og indenrigsministeren ikke har
    kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed
    til kommunale og regionale råd i Danmark.
    Den foreslåede ændring i den kommunale og regionale valg-
    lovs § 108 a, stk. 3, der med forslaget bliver til § 108 a, stk.
    2, medfører, at der også kan udstedes valgbarhedsattest for
    en person med dansk indfødsret, der er under værgemål med
    fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
    6. Dette er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvoref-
    ter personer, der er under værgemål med fratagelse af den
    retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, fremover vil
    have valgret og være valgbare til kommunale og regionale
    valg.
    Ændringen indeholder en redaktionel ændring, der ændrer
    lovteksten i § 108 a, stk. 3, 1. pkt., til den autoriserede
    sprogbrug (dansk indfødsret), som benyttes i grundloven og
    lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7.
    juni 2004 med senere ændringer.
    Om begrundelsen for lovforslagets § 2, nr. 5, henvises til af-
    snit 2.3.2.3 i de almindelige bemærkninger om Social- og
    Indenrigsministeriets overvejelser.
    12
    Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.5 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til § 3
    Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt til
    den 1. juli 2016.
    Lovforslagets § 1 får dermed virkning fra og med det næste
    Europa-Parlamentsvalg i 2019, og lovforslagets § 2 får virk-
    ning fra og med det næste kommunale og regionale valg i
    2017.
    Lovforslaget får fra og med Europa-Parlamentsvalget i 2019
    og det kommunale og regionale valg i 2017 også virkning
    for personer, der ved lovens ikrafttrædelsestidspunkt var og
    som stadig er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne efter værgemålslovens § 6 på valgdagen.
    13
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamen-
    tet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014, som ænd-
    ret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014 og § 2 i lov nr.
    1742 af 22. december 2015, foretages følgende ændringer:
    § 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på
    valgdagen
    1) har valgret til Folketinget eller
    2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til
    Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemssta-
    ter i Den Europæiske Union, medmindre vedkommende er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6, eller
    3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den
    Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folke-
    tinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i
    Udenrigsministeriets protokol, medmindre vedkommende er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6.
    Stk. 2. ---
    1. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »eller« til: »,«.
    2. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår »medmindre vedkommende er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6, eller«.
    3. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres », medmindre vedkommende er
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6.« til: »eller«.
    4. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 4:
    »4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har
    opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i
    Danmark.«
    § 14. ---
    Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på
    denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1,
    finder reglerne om valglister i lov om valg til Folketinget til-
    svarende anvendelse. For tilflytning fra, henholdsvis fraflyt-
    ning til, Færøerne eller Grønland gælder dog samme regler
    som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
    Stk. 3-5. ---
    5. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 1«:
    »eller 4«.
    § 47 a. ---
    Stk. 2. Har en person med dansk indfødsret, der har fast
    bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
    Union, i forbindelse med opstilling til Europa-Parlaments-
    valget i bopælslandet afgivet en erklæring om, at vedkom-
    mende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parla-
    mentsvalg i Danmark, giver økonomi- og indenrigsministe-
    ren efter anmodning fra vedkommende myndighed i bopæls-
    landet oplysning om den pågældendes valgbarhed til Euro-
    pa-Parlamentet i Danmark, jf. stk. 3 og 4. Oplysning gives
    til vedkommende myndighed i bopælslandet inden for 5 ar-
    bejdsdage efter modtagelsen af anmodningen eller, hvis det
    er muligt og vedkommende myndighed i bopælslandet har
    anmodet herom, inden for en kortere tidsfrist.
    Stk. 3. Er den pågældende person med dansk indfødsret
    under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    § 6 i værgemålsloven, meddeler økonomi- og indenrigsmini-
    6. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 4«.
    7. § 47 a, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
    8. I § 47 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
    »Er den pågældende person med dansk indfødsret ikke un-
    der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. §
    6 i værgemålsloven« til: »Har den pågældende person dansk
    indfødsret«.
    14
    steren vedkommende myndighed i bopælslandet, at den på-
    gældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark.
    Stk. 4. Er den pågældende person med dansk indfødsret ik-
    ke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
    jf. § 6 i værgemålsloven, meddeler økonomi- og indenrigs-
    ministeren vedkommende myndighed i bopælslandet, at
    økonomi- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at
    den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parla-
    mentet i Danmark. Har Folketinget tidligere truffet afgørelse
    om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamen-
    tet, jf. § 6, stk. 2, giver økonomi- og indenrigsministeren
    meddelelse herom til vedkommende myndighed i bopæls-
    landet.
    § 2
    I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.
    1742 af 22. december 2015, foretages følgende ændringer:
    § 1. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Den, der er under værgemål med fratagelse af den
    retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har ikke valg-
    ret.
    Stk. 4. ---
    1. § 1, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
    § 12. ---
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med
    valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager
    meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, iværksæt-
    telse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den ret-
    lige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller erhvervelse
    henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger
    flyttet til en anden kommune inden for samme region, og
    optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. §
    8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er
    berettiget til at afgive stemme til regionsrådsvalget.
    2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår », iværksættelse eller ophævel-
    se af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
    værgemålslovens § 6,«.
    § 108 a. Anmodning om udstedelse af en valgbarhedsat-
    test for en dansk statsborger, der ønsker at opstille som kan-
    didat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i
    Den Europæiske Union, skal indgives til økonomi- og in-
    denrigsministeren.
    Stk. 2. For en dansk statsborger, der er under værgemål
    med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-
    vens § 6, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.
    Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er under værge-
    mål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemåls-
    lovens § 6, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold,
    at økonomi- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at
    den pågældende har fortabt sin valgbarhed til kommunale og
    regionale råd i Danmark. Hvis Valgbarhedsnævnet i indevæ-
    rende valgperiode har truffet afgørelse om, at den pågælden-
    de ikke er valgbar til kommunale og regionale råd, jf. § 4,
    3. I § 108 a, stk. 1, ændres »dansk statsborger« til: »person
    med dansk indfødsret«.
    4. § 108 a, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
    5. I § 108 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
    »dansk statsborger« til: »person med dansk indfødsret«, og
    », der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige
    handleevne, jf. værgemålslovens § 6,« udgår.
    15
    skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten tillige
    med oplysning om, hvornår forældelsesfristen for, at den på-
    gældende strafbare handling kan medføre tab af valgbarhed
    til kommunale og regionale råd, udløber, jf. § 4, stk. 2.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
    16