Fremsat den 24. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 24. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love
(Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september
2015, som ændret ved § 37 i lov nr. 994 af 30. august 2015
og § 9 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »beskæftigelsesministeren«:
»og på ældreområdet efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren«.
2. I § 8 indsættes efter »visse typer sager«: », jf. dog stk. 2«,
og som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte reg-
ler for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a,
83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og
3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder sær-
lige tidsfrister for visse typer af sager.«
3. I § 9, stk. 1, indsættes efter »stk. 7«: »og 9«.
4. I § 9, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »tilsvarende botilbud«:
»eller et tilbud omfattet af stk. 9«.
5. I § 9 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk.
1 pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når en
person har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUMs SoldaterRekreationer drevet af KFUMs
Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem
eller
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.
Stk. 10. Pligten efter stk. 9 består, så længe personen har
ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af
stk. 9 eller et botilbud omfattet af stk. 7. Pligten til at yde
hjælp består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny op-
holdskommune.«
Stk. 9-11 bliver herefter stk. 11-13.
6. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 11, indsættes efter »stk. 7«:
»eller 9«.
7. I § 9, stk. 11, der bliver stk. 13, indsættes efter »jf. stk. 7«:
»og 9«.
8. I § 9 a, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 8,
9 og 11,« til »§ 9, stk. 8, 11 og 13,«.
9. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
10. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
11. I § 9 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Opholdskommunen har ret til refusion, når en
person har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUMs SoldaterRekreationer drevet af KFUMs
Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem
eller
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
12. I § 9 c, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 2-4« til: »stk. 2, 4 og 5«.
13. I § 9 c, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt., indsættes
efter »§ 9, stk. 7«: »og 9«.
14. I § 9 c, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»efter stk. 2, 4 og 5« til: »efter stk. 2, 3, 5 og 6«.
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2015-16
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-6297
CJ000268
15. I § 9 c, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
16. I § 9 c, stk. 9 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«.
17. I § 9 c, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes
efter »tilsvarende botilbud«: »eller et tilbud omfattet af stk.
9«.
18. I § 9 c indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt
stykke:
»Stk. 11. Retten til refusion efter stk. 3 består, så længe
personen har ophold i det pågældende botilbud, et andet bo-
tilbud omfattet af stk. 3 eller et tilbud omfattet af stk. 2. Ret-
ten til refusion efter stk. 3 består dog, indtil den pågældende
har erhvervet ny opholdskommune.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.
19. I § 9 c, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
20. I § 9 c, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres
»stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
21. I § 43, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 19, stk. 4,« til: »§ 19,
stk. 5,«.
22. I § 59 b, stk. 10, ændres »§ 72, stk. 1 og 8,« til: »§ 72,
stk. 1 og 7,«.
23. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »fyldbyrdelse« til: »fuld-
byrdelse«.
24. § 66, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse, jf. § 9, stk.
11, skal klagen sendes til og vurderes af den kommune, der
efter § 9, stk. 7 eller 9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde
hjælp efter lov om social service.«
25. I § 74 indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »og
sundheds- og ældreministeren«.
26. I § 77 ændres »og Beskæftigelsesministeriet« til: », Be-
skæftigelsesministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet«.
27. I § 82 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene har
pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger
m.v., som sundheds- og ældreministeren anmoder om med
hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a,
119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i
lov om social service.«
28. I § 83, stk. 1, indsættes efter »udviklingen«: , »jf. dog
stk. 2«.
29. I § 83 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne giver Sundheds- og Æl-
dreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger
vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84,
86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og
§§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder om de
mål, som de har sat for udviklingen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
30. I § 84 indsættes efter »indsendes«: », jf. dog stk. 2«.
31. I § 84 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte reg-
ler om omfanget af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79
a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2
og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, jf. §§ 82 og
83, og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsen-
des.«
32. I § 85 ændres »Social- og indenrigsministeren fastsætter
efter forhandling med beskæftigelsesministeren« til »Be-
skæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med so-
cial- og indenrigsministeren«.
33. I § 86 indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »og
sundheds- og ældreministeren«.
34. Efter § 89 indsættes:
Ȥ 89 a. For personer, for hvem kommunalbestyrelsen i
en tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk.
5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke
at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social servi-
ce, påhviler denne pligt personens aktuelle opholdskommu-
ne, jf. § 9, stk. 2.«
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23.
december 2014, § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, § 3
i lov nr. 1000 af 30. august 2015 og § 1 i lov nr. 1705 af 21.
december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 47, stk. 1 og 2, ændres »Ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren« til: »Beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter efter forhandling med udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren«.
§ 3
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 7.
oktober 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 2, ændres »Ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold fastsætter« til: »Beskæftigelses-
ministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren«.
§ 4
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1278 af 18. november 2015, foretages følgende ændringer:
2
1. I § 64, stk. 1, 6. pkt., og i § 75, 2. pkt., ændres »Social- og
indenrigsministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
§ 5
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved
§ 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 9 i lov nr. 722 af 10.
juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 33, 2. pkt., ændres »Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold« til: »Beskæftigelsesministe-
ren«.
§ 6
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af
31. august 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 4, 4. pkt., ændres »Social- og indenrigsministe-
ren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
§ 7
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, som ændret ved
§ 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 15, stk. 2, ændres »Ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold« til: »Beskæftigelsesministe-
ren«.
§ 8
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 9
Denne lovs § 1, nr. 3-7, 9, 11, 13-15, 17-20 og 24, finder
også anvendelse for personer, der ved lovens ikrafttræden
har ophold i et tilbud omfattet af § 9, stk. 9, og § 9 c, stk. 3, i
lov om retssikkerhed på det sociale område, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5 og 11.
§ 10
Stk. 1. § 89 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34,
finder fra den 1. oktober 2016 anvendelse også for personer,
for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskom-
mune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5 i lov nr. 550 af 26. maj
2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at
yde hjælp efter lov om social service, og hvor en anden
kommune end den aktuelle opholdskommune ved lovens
ikrafttræden har pligten til at yde hjælp efter lov om social
service
Stk. 2. En kommune kan til brug for overtagelsen af plig-
ten til at yde hjælp efter lov om social service for en person
omfattet at stk.1 uden samtykke fra den person, hjælpen ve-
drører, af opholdskommunen forlange de oplysninger om
den pågældende, der er nødvendige for sagens behandling.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændrede betalings- og handlekommuneregler for ophold på KFUMs
SoldaterRekreationer, veteranhjem og Veteranbo
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1 Retssikkerhedslovens regler om handle- og beta-
lingskommune
2.1.1.2 Veterantilbud
2.1.1.3 Betalings- og handlekommune i forbindelse med
ophold i veterantilbud
2.1.1.4 Handlekommune ved uenighed mellem kommuner
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændret handlekommune efter serviceloven for en afgrænset persong-
ruppe
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ændring af bemyndigelse for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
2.4. Ændringer som følge af ældreområdets overførsel til Sundheds- og Æl-
dreministeriet
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder for det første en ændring af reglerne
om, hvilken kommune der skal afholde sociale udgifter til
veteraner, der tager ophold i veterantilbud.
Det har fra forskellig side været anført, at veteraner til tider
kan føle sig i klemme mellem kommuner, når de har behov
for hjælp efter den sociale lovgivning under ophold i vete-
rantilbud.
KL har samtidig opfordret til, at sådanne tilbud bliver om-
fattet af reglerne om mellemkommunal refusion med hen-
blik på, at kommuner, hvor sådanne tilbud ligger, ikke frem-
adrettet oplever, at tilbuddene er en økonomisk belastning
for kommunerne.
Det foreslås på den baggrund, at den hidtidige opholdskom-
mune i stedet for den aktuelle opholdskommune bliver beta-
lingskommune for sociale ydelser for veteraner, der får op-
hold i KFUMs SoldaterRekreationer, veteranhjem og Vete-
ranbo. Den foreslåede ændring vil betyde, at den oprindelige
opholdskommune bevarer betalingspligten for hjælp efter
den sociale lovgivning, uanset om veteranen har opgivet til-
knytningen til den tidligere kommune.
Samtidig foreslås, at den oprindelige opholdskommune også
forbliver handlekommune for så vidt angår ydelser efter lov
om social service (serviceloven), således at der uændret er
sammenhæng mellem finansieringsansvar og visitations-
kompetence for ydelser efter serviceloven.
Med forslaget kommer reglerne om betalings- og handle-
kommune i forbindelse med ophold i veterantilbud til at sva-
re til de regler, der gælder i forhold til personer med ophold
i forsorgshjem, herberger o. lign. efter servicelovens § 110.
Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om, at den
til enhver tid værende aktuelle opholdskommune bliver
handlekommune også efter serviceloven for en afgrænset
gruppe af personer, hvor det efter praksis utilsigtet ikke er
tilfældet i dag. Det drejer sig om de borgere, der før den 1.
4
august 2010 med offentlig medvirken har fået ophold i et
botilbud i en anden kommune, B, hvor den oprindelige op-
holdskommune, A, har truffet afgørelse om ikke at være
handlekommune efter serviceloven, og hvor den pågælden-
de person efterfølgende af kommune B er visiteret til et nyt
botilbud i en tredje kommune, C.
At handlekommunen for disse borgere efter gældende prak-
sis er kommune B, som borgeren alene har haft tilknytning
til i kraft af ophold i et tidligere botilbud, forekommer ikke
hensigtsmæssigt.
Den oprindelige opholdskommune A forbliver efter forsla-
get uændret betalingskommune.
På baggrund af ressortomlægningerne ved kongelig resoluti-
on af 28. juni 2015 foreslås for det tredje overførsel af be-
myndigelsen til at udstede en bekendtgørelse om regnskabs-
aflæggelse og revision på en række sociale og beskæftigel-
sesmæssige områder m.fl. fra social- og indenrigsministeren
til beskæftigelsesministeren.
For det fjerde forslås også som følge af ressortomlægninger-
ne ændringer af bemyndigelser m.v. vedrørende ældreområ-
det.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændrede betalings- og handlekommuneregler for op-
hold på KFUMs SoldaterRekreationer, veteranhjem og Ve-
teranbo
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Retssikkerhedslovens regler om handle- og beta-
lingskommune
Hovedreglen i § 9, stk. 1-3, i retssikkerhedsloven er, at en
persons opholdskommune har pligten til at yde hjælp. Op-
holdskommunen er den kommune, hvor personen har sin
bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Ægtefæller har op-
holdskommune, hvor den fælles bolig er.
Opholdskommunen er således som udgangspunkt både
handlekommune (dvs. den kommune, der har pligt til at
træffe afgørelse om og levere hjælpen) og betalingskommu-
ne (dvs. den kommune, der finansierer hjælpen) for perso-
nen.
Som en undtagelse til at opholdskommunen er betalings-
kommune gælder efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, at
en (ny) opholdskommune har ret til (mellemkommunal) re-
fusion fra den tidligere opholdskommune af udgifter til visse
sociale og beskæftigelsesretlige ydelser vedrørende en per-
son, hvis den tidligere opholdskommune eller anden offent-
lig myndighed har medvirket til, at den pågældende person
har fået ophold i en række nærmere angivne sociale bofor-
mer m.v. i den nye kommune. Refusionsretten omfatter op-
holdskommunens udgifter til pension, boligstøtte, hjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats samt hjælp efter lov om social service. Den
oprindelige opholdskommune forbliver således betalings-
kommune for disse udgifter.
Refusionspligten indtræder, når personen får ophold i
1. boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social ser-
vice,
2. boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om al-
mene boliger m.v.,
3. institutioner under sygehusvæsenet,
4. institutioner under Kriminalforsorgen,
5. boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
6. anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om
social service og
7. døgnophold efter § 76 a i lov om social service.
En sådan refusionspligt gælder herunder, når lederen af en
boform efter servicelovens § 110, har truffet afgørelse om at
optage en person, der hidtil har haft opholdskommune i en
anden kommune end den kommune, hvor boformen ligger.
Baggrunden for refusionsreglerne i § 9 c, stk. 2, er et ønske
om at undgå økonomisk belastning af kommuner, som huser
boformer af de typer, der er nævnt.
Retten til refusion består, så længe personen har bopæl i det
pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Særligt i
forhold til ophold i et botilbud efter servicelovens § 110
gælder pligten dog, indtil borgeren har erhvervet ny op-
holdskommune. Det indebærer, at pligten for den oprindeli-
ge opholdskommune opretholdes, hvis borgeren f.eks. efter
et ophold på et sådant tilbud i en periode har været uden bo-
pæl eller sædvanligt opholdssted for derefter igen at søge
hjælp, f.eks. ophold i et botilbud efter serviceloven eller for-
sørgelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Herom kan
henvises til lovforslag L 37 af 27. oktober 2005 om ændring
af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde.
Baggrunden for sidstnævnte regel er et ønske om, at kom-
muner, som huser forsorgshjem, herberger m.v., ikke skal ri-
sikere at blive betalingskommune i fremtiden for de perso-
ner, der anvender disse tilbud, medmindre de pågældende
personer efterfølgende får bopæl eller sædvanligt ophold i
kommunen.
Som en undtagelse til reglen om, at opholdskommunen er
handlekommune, gælder efter retssikkerhedslovens § 9, stk.
7, at den oprindelige opholdskommune bevarer pligten til at
yde hjælp efter lov om social service, når denne kommune
eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en per-
son har fået ophold i en af de boformer m.v., der også giver
ret til refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 1-5, som beskrevet
ovenfor. I disse situationer bliver den oprindelige opholds-
kommune altså både handle- og betalingskommune for ydel-
ser efter serviceloven. Baggrunden herfor er et ønske om
sammenhæng mellem visitationskompetence og finansie-
ringsansvar på dette område. Herom kan henvises til lovfor-
slag L 169 af 17. marts 2010 om ændring af lov om retssik-
5
kerhed og administration på det sociale område, lov om an-
svaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love..
2.1.1.2. Veterantilbud
KFUMs SoldaterRekreationer er midlertidige botilbud for
veteraner og kan benyttes mod betaling af en mindre husle-
je. Ophold kan have en varighed fra 1 til 12 måneder. Solda-
terRekreationer drives af KFUMs Soldatermission. Bag
KFUMs Soldatermission står Fonden for KFUMs Soldater-
mission i Danmark. SoldaterRekreationerne er placeret i for-
bindelse med KFUMs Soldaterhjem med henblik på at tilby-
de beboerne omsorg og del i fællesskabet på soldaterhjem-
met. Der findes i dag 5 SoldaterRekreationer i Hvorup, Hol-
stebro, Fredericia, Høvelte og Varde med i alt 31 pladser.
Veteranhjemmene har til formål at skabe frirum for samvær
og aktiviteter for veteraner og pårørende. Veteranhjemmene
er uformelle opholdsrum, hvor veteraner og pårørende, der
har brug for det, kan bo i en kortere periode. Der er ingen
betaling forbundet med ophold på veteranhjemmene. Vete-
ranhjemmene drives af den almenvelgørende fond Fonden
Danske Veteranhjem. Der findes i dag 4 veteranhjem i Aal-
borg, Aarhus, Fredericia og på Frederiksberg. Sidstnævnte
er under udvidelse, og et nyt veteranhjem i Odense er under
etablering. Herefter forventes veteranhjemmene samlet at
kunne tilbyde overnatningspladser til ca. 40 – 50 veteraner
og pårørende.
Veteranbo er et nyetableret tilbud for de veteraner og deres
familier, der har behov for lettere støtte i en længere perio-
de. Botilbuddet er permanent men ikke beregnet på ophold,
der strækker sig ud over en periode i størrelsesordenen 3 år.
Veteranbo drives af KFUMs Soldatermission. Veteranbo be-
står af 8 rækkehuse, der ligger i tilknytning til KFUMs Sol-
daterRekreation i Høvelte og bl.a. kan benyttes i forlængelse
af et ophold i en SoldaterRekreation.
2.1.1.3. Betalings- og handlekommune i forbindelse med op-
hold i veterantilbud
Ophold i SoldaterRekreationer, veteranhjem og Veteranbo
sker uden offentlig medvirken.
Ophold i disse tilbud er derfor ikke omfattet af den ovenfor
beskrevne gældende refusionsbestemmelse, som alene gæl-
der ved offentlig medvirken til ophold i de anførte boformer
m.v. Heller ikke den særlige handlekommuneregel i retssik-
kerhedslovens § 9, stk. 7, for ydelser efter serviceloven gæl-
der i disse tilfælde.
Hvis en veteran opgiver tilknytningen til sin hidtidige op-
holdskommune, typisk i form af en bolig, i forbindelse med,
at vedkommende tager ophold i en af KFUMs SoldaterRe-
kreationer, sidestilles opholdet på den baggrund med anden
flytning, hvor en borger af egen drift opgiver tilknytningen
til sin hidtidige kommune og vælger at flytte til en bolig i en
anden kommune, evt. vel vidende at opholdet i den pågæl-
dende bolig ikke nødvendigvis kan blive tidsubegrænset.
Den oprindelige opholdskommune vil herefter ikke længere
have forpligtelser vedrørende borgerens fremadrettede for-
hold.
Beliggenhedskommunen vil i sådanne situationer blive op-
holdskommune for en veteran under dennes ophold i
KFUMs SoldaterRekreation, og dermed handle- og beta-
lingskommune for hjælp efter den sociale lovgivning. Kom-
munen vil forblive opholdskommune, hvis veteranen efter
opholdet får anden bolig i kommunen, eller hvis den pågæl-
dende efter opholdet er husvild og søger hjælp efter den so-
ciale lovgivning. Beliggenhedskommunen vil endvidere be-
vare betalingsforpligtelsen for bl.a. ydelser efter servicelo-
ven og aktivloven samt handleforpligtelsen efter for ydelser
efter serviceloven, hvis veteranen efter opholdet i Soldater-
Rekreationen med kommunens eller anden offentlig myn-
digheds medvirken får ophold i en ny kommune i en af de
boformer for personer med nedsat funktionsevne, der er
nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, jf. ovenfor.
Hvis en veteran under det midlertidige ophold i en Soldater-
Rekreation bevarer sin hidtidige bopæl, vil den oprindelige
opholdskommune fortsat være opholdskommune under og
efter opholdet.
Tilsvarende gælder som udgangspunkt for veteranhjem, at
hvis en veteran opgiver tilknytningen til sin oprindelige
kommune i forbindelse med ophold på et veteranhjem, bli-
ver veteranhjemmets beliggenhedskommune opholdskom-
mune.
Ved helt kortvarige ophold i veteranhjem vil det dog bero på
en konkret vurdering, om opholdet har en sådan karakter og
længde, at det statueres, at beliggenhedskommunen bliver
opholdskommune for den pågældende.
Har en veteran under et ophold i et veteranhjem bevaret til-
knytningen til sin hidtidige opholdskommune, vil den oprin-
delige opholdskommune fortsat være opholdskommune un-
der og efter opholdet i veteranhjemmet.
For ophold i Veteranbo, hvor der er tale om varige boliger,
lægges til grund, at den hidtidige bolig vil være opgivet. Be-
boerne i sådanne boliger vil dermed efter de gældende regler
have opholds-, betalings- og handlekommune i beliggen-
hedskommunen for Veteranbo.
2.1.1.4. Handlekommune ved uenighed mellem kommuner
I retssikkerhedslovens gældende § 9, stk. 10, er endelig fast-
sat en bestemmelse, der har til formål at sikre, at der altid er
en kommune, der har ansvaret for at hjælpe en borger, også
mens der eventuelt er uenighed mellem to eller flere kom-
muner. Det følger af bestemmelsen, at hvis der opstår uenig-
hed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune
der er en persons opholdskommune, må den af de uenige
kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregi-
ster-adresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er
afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune.
Når den rette opholdskommune er blevet fundet – eventuelt
6
ved en afgørelse fra Ankestyrelsen – og hvis den kommune,
der har fungeret som handlekommune i den mellemliggende
periode, viser sig ikke at være den rette opholdskommune,
skal den rette opholdskommune refundere de udgifter, som
den fungerende opholdskommune har afholdt i den periode,
hvor uenigheden har bestået.
Denne bestemmelse gælder generelt og dermed også for ve-
teraner, der tager ophold i KFUMs SoldaterRekreationer,
veteranhjem eller Veteranbo.
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Beliggenhedskommuner bærer det økonomiske ansvar for at
skulle afholde sociale udgifter til alle beboere i et veterantil-
bud og kan opleve dette som en økonomisk belastning.
KL har på den baggrund opfordret til, at sådanne tilbud bli-
ver omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion.
Samtidig har det fra forskellig side været anført, at veteraner
til tider kan føle sig i klemme mellem kommuner, når de har
behov for hjælp efter den sociale lovgivning under ophold i
veterantilbud. Det kan f.eks. skyldes usikkerhed eller uenig-
hed mellem kommuner om, hvorvidt veteranen har fået op-
holdskommune i den kommune, hvor veterantilbuddet lig-
ger.
På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at den oprinde-
lige opholdskommune forbliver betalingskommune under
ophold i KFUMs SoldaterRekreationer, veteranhjem og Ve-
teranbo på samme måde, som det gælder i forhold til beboe-
re i botilbud efter servicelovens § 110.
En sådan ændring vil betyde, at den oprindelige opholds-
kommune bevarer betalingspligten for hjælp efter den socia-
le lovgivning, uanset om veteranen har bevaret tilknytningen
til denne kommune, og kommunen dermed fortsat er aktuel
opholdskommune, eller om veteranen har opgivet tilknyt-
ningen til den tidligere kommune, og beliggenhedskommu-
nen for veterantilbuddet er blevet opholdskommune.
Hermed bliver det ikke beliggenhedskommunerne for vete-
rantilbuddene, som bærer det økonomiske ansvar for hjælp
efter den sociale lovgivning til veteranerne under og efter
deres ophold, og det undgås, at veterantilbuddene bliver en
økonomisk belastning for de kommuner, der huser tilbudde-
ne.
Samtidig kan et sådant forslag medvirke til i praksis at gøre
kontakten mellem veteraner og kommuner smidigere ved
ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning, idet beta-
lingspligten bliver uafhængig af en konkret afklaring af, om
veteranen måtte have bevaret sin tilknytning til den oprinde-
lige opholdskommune. Herunder bliver betalingspligten uaf-
hængig af længden af veteranens ophold i veterantilbuddet.
På samme måde, som det gælder for andre botilbud efter lov
om social service, findes det herudover hensigtsmæssigt, at
der er sammenhæng mellem finansieringsansvar og visitati-
onskompetence på det specialiserede socialområde også for
personer, der får ophold i veterantilbud. Den oprindelige op-
holdskommune bør derfor samtidig forblive handlekommu-
ne efter lov om social service.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der fastsættes samme regler for mellemkom-
munal refusion for udgifter til hjælp efter den sociale lov-
givning ved ophold i KFUMs SoldaterRekreationer, vete-
ranhjem og Veteranbo som gælder efter retssikkerhedslo-
vens § 9 c ved ophold i boformer efter servicelovens § 110,
dvs. herberger, forsorgshjem og lignende.
Det foreslås således, at når en veteran har fået ophold i et af
de nævnte veterantilbud, og når veteranen har opgivet til-
knytningen til sin hidtidige kommune og fået opholdskom-
mune i beliggenhedskommunen for tilbuddet, har den nye
opholdskommune ret til mellemkommunal refusion fra den
oprindelige opholdskommune for sociale udgifter til den på-
gældende efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1. Det vil og-
så gælde for personer, der umiddelbart før opholdet i et ve-
terantilbud ikke har haft fast bopæl.
I de tilfælde, hvor veteranen under opholdet i veterantilbud-
det har bevaret sin hidtidige bolig, vil det som beskrevet
ovenfor allerede efter de gældende regler være denne kom-
mune, der fortsat er opholdskommune og har handle- og be-
talingspligten for hjælp til veteranen under opholdet i vete-
rantilbuddet. Dette ændres ikke med forslaget.
Det vil hermed i alle tilfælde, hvor en veteran tager ophold i
et veterantilbud være den oprindelige opholdskommune, der
er betalingskommune for sociale ydelser.
Samtidig foreslås, at den oprindelige opholdskommune, ud-
over at være betalingskommune også forbliver handlekom-
mune for så vidt angår ydelser efter serviceloven. På den
måde bliver der sammenhæng mellem finansieringsansvar
og visitationskompetence for ydelser efter serviceloven på
samme måde som ved ophold i boformer efter servicelovens
§ 110 m.fl.
Den foreslåede ordning gælder alle personer, der tager op-
hold i et veterantilbud, dvs. også pårørende, der sammen
med en veteran er flyttet ind i Veteranbo, og pårørende, der
tager ophold på veteranhjemmene - uanset om dette eventu-
elt måtte ske uden veteranen – og som måtte have behov for
hjælp efter lov om social service. For eventuelle børn og un-
ge under 18 år, der med forældre tager ophold i Veteranbo,
gælder dog de særlige regler om opholdskommune og hand-
lekommune for personer under 18 år, der er fastsat i retssik-
kerhedslovens § 9 a.
Lovforslaget ændrer ikke finansieringen eller organiseringen
af de omfattede veterantilbud men ændrer alene, hvilken
kommune, der skal være betalingskommune og handlekom-
mune med hensyn til sociale ydelser til veteraner, der tager
ophold i sådanne tilbud. Med forslaget forbliver de nævnte
veterantilbud således private tilbud drevet af KFUMs Solda-
7
termission og Fonden Danske Veteranhjem, og ophold vil
fortsat blive administreret af KFUMs SoldaterRekreationer,
veteranhjemmene og Veteranbo uden forudgående kommu-
nal kontakt.
2.2. Ændret handlekommune efter serviceloven for en af-
grænset persongruppe.
2.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 550 af 26. maj 2010 blev det fastsat i retssikker-
hedslovens § 9, stk. 7, at den oprindelige opholdskommune
forbliver handlekommune for ydelser efter serviceloven, når
en person får ophold i et botilbud i en anden kommune.
Hensigten var at skabe sammenhæng mellem finansierings-
ansvar - der også forud herfor lå hos den oprindelige op-
holdskommune - og visitationskompetence på det specialise-
rede socialområde. Loven trådte i kraft den 1. august 2010.
I ændringslovens § 3, stk. 3, blev det samtidig fastsat, at æn-
dringen fra den 1. januar 2011 også skulle gælde for perso-
ner, der før lovens ikrafttræden havde fået ophold i et botil-
bud i en ny kommune. Dog kunne kommunalbestyrelsen ef-
ter § 3, stk. 4, i en periode frem til den 30. september 2010
for sådanne personer konkret træffe afgørelse om ikke at
overtage handlepligten.
Af bemærkningerne i lovforslaget (L 169 af 17. marts 2010
om ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, lov om ansvaret for styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love) til be-
stemmelsen fremgår, at den aktuelle opholdskommune i så
fald forbliver handlekommune for borgeren også for ydelser
efter serviceloven.
Det er ikke fastsat i lovteksten eller beskrevet i bemærknin-
gerne, hvilken kommune der bliver handlekommune for
ydelser efter serviceloven, hvis en person omfattet af disse
regler senere visiteres til et botilbud i en tredje kommune.
Det drejer sig om den situation, hvor en person oprindeligt
før den 1. august 2010 er visiteret af A kommune til et botil-
bud i B kommune, hvor A kommune før den 1. oktober
2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage handlepligten
for ydelser efter serviceloven, og B dermed på dette tids-
punkt forblev handlekommune også for ydelser efter ser-
viceloven, mens A kommune var betalingskommune, og
hvor B kommune senere, f.eks. på grund af ændringer i den
pågældendes forhold, visiterer eller har visiteret pågældende
til et botilbud i C Kommune.
Ankestyrelsen har nu i sin praksis fastlagt, at B kommune i
en sådan situation forbliver handlekommune efter servicelo-
ven.
I § 4 i lov nr. 550 af 26. maj 2010 findes en lignende over-
gangsregel, hvorefter loven finder anvendelse for personer,
der før den 1. juli 2003 er anbragt udenfor hjemmet, og som
ved den unges fyldte 18. år i umiddelbar forlængelse af an-
bringelsen får ophold i en boform for voksne omfattet af
retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. Også for disse personer
kunne den hidtidige betalingskommune efter § 4, stk. 5, i
ændringsloven konkret træffe afgørelse om ikke at overtage
handlepligten.
Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at hvis
der træffes en sådan beslutning, bliver den kommune, der
bliver den unges opholdskommune, når den unge fylder 18
år, også handlekommune efter serviceloven.
En tilsvarende problemstilling som efter ændringslovens § 3
vedrørende handlekommune efter serviceloven ved en even-
tuel senere flytning til en boform i en tredje kommune, må
antages at kunne opstå også for personer omfattet af denne
bestemmelse.
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Den gældende retstilstand indebærer i den situation, der er
beskrevet ovenfor, at borgeren efter flytningen til C kommu-
ne, får opholdskommune i C kommune, og betalingskom-
mune i A kommune, mens handlepligten efter serviceloven
forbliver i B kommune. B kommune, hvor borgeren altså ik-
ke længere bor, har i situationen hverken finansieringsan-
svar for ydelserne efter serviceloven eller fungerer i øvrigt
som handlekommune.
Denne situation var ikke tilsigtet med undtagelsesreglen om
fravalg af handlepligt i § 3, stk. 4, og § 4, stk. 5, i lov nr.
550 af 26. maj 2010, og retstilstanden forekommer ikke hen-
sigtsmæssig for hverken de tre involverede kommuner eller
borgeren.
Det findes derfor hensigtsmæssigt at ændre reglerne således,
at den til enhver tid værende aktuelle opholdskommune bli-
ver handlekommune også for ydelser efter serviceloven for
personer, hvor en oprindelig opholdskommune i sin tid har
fravalgt handlepligten, og hvor borgeren efterfølgende visi-
teres til et botilbud i en tredje kommune.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor fastsat udtrykkeligt i retssikkerhedsloven
– i en ny § 89 a - at for personer, for hvem kommunalbesty-
relsen i en tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller
§ 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse
om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om so-
cial service, påhviler denne pligt personens aktuelle op-
holdskommune.
Det foreslås endvidere i nærværende lovforslags § 10, at
dette skal gælde også for personer, der ved den her foreslåe-
de ændrings ikrafttræden er flyttet til en tredje kommune, og
denne kommune efter Ankestyrelsens aktuelle praksis ikke
ville være borgerens handlekommune efter serviceloven.
Det betyder for sådanne personer, at de skifter handlekom-
mune for ydelser efter serviceloven til den kommune, hvor
de nu bor, mens betalingskommunen ikke ændres.
2.3. Ændring af bemyndigelse for regnskabs- og revisions-
bekendtgørelsen
8
2.3.1. Gældende ret.
Efter gældende regler i retssikkerhedsloven fastsætter soci-
al- og indenrigsministeren efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusi-
on, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision på de om-
råder, der er omfattet af loven.
Hvilke lovområder der er omfattet af retssikkerhedslovens
regler, er med hjemmel i lovens § 2, stk. 3 fastsat i bekendt-
gørelse nr. 1128 af 25. september 2015 om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
I et antal andre love, der ikke er omfattet af retssikkerheds-
loven, findes tilsvarende en bemyndigelse for social- og in-
denrigsministeren til at fastsætte regler om anvisning af
statsrefusion, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision -
efter forhandling med ressortministeren.
Bemyndigelserne i retssikkerhedsloven og de øvrige love er
udmøntet i en samlet bekendtgørelse nr. 552 af 28. april
2015 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse
og revision på visse områder inden for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæftigel-
sesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters
og Undervisningsministeriets ressortområder.
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som følge af etableringen af Social- og Indenrigsministeriet
og overførsel af sagsområder herfra til Beskæftigelsesmini-
steriet ved kongelig resolution af 28. juni 2015, foreslås, at
hjemlen i retssikkerhedsloven til at fastsætte regler om refu-
sion og regnskabsaflæggelse m.v. ændres, så det bliver be-
skæftigelsesministeren, der efter forhandling med social- og
indenrigsministeren er ansvarlig for udstedelsen af regn-
skabs- og revisionsbekendtgørelsen.
Baggrunden for forslaget er, at en væsentlig del af de ydel-
ser, der er omfattet af bekendtgørelsen, nu hører under Be-
skæftigelsesministeriet efter overflytning af en række lov-
områder her til fra Social- og Indenrigsministeriet.
Bemyndigelser i anden lovgivning foreslås tilsvarende over-
ført fra social- og indenrigsministeren til beskæftigelsesmi-
nisteren efter forhandling med den pågældende ressortmini-
ster, så der fortsat kan udstedes en fælles regnskabs- og revi-
sionsbekendtgørelse for lovområderne.
2.4. Ændringer som følge af ældreområdets overførsel til
Sundheds- og Ældreministeriet
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder
tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse,
rehabilitering og genoptræning mv. overføres fra det ved
den kongelige resolution oprettede Social- og Indenrigsmi-
nisterium til Sundheds- og Ældreministeriet. Sundheds- og
ældreministeren har som følge heraf ressortansvaret for §§
79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161,
stk. 2 og 3 og §§ 192 og 192 a i lov om social service. De
nævnte sagsområder hørte indtil ressortomlægningen under
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold.
Ressortomlægningen indebærer nærmere, at de bestemmel-
ser i lov om social service, der er som beskrevet ovenfor,
overføres fra Social- og Indenrigsministeriet til Sundheds-
og Ældreministeriet. De overførte bestemmelser vedrører
primært ældreområdet, men for eksempel reglerne om per-
sonlig og praktisk hjælp omfatter voksne uanset alder. Lo-
vens øvrige bestemmelser med undtagelse af § 12 a, som
ifølge den kongelige resolution hører under Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet, hører fortsat under Social-
og Indenrigsministeriet.
Det foreslås på den baggrund, at udmøntningen af de rele-
vante bemyndigelser i retssikkerhedsloven på ældreområdet
skal ske efter forhandling med sundheds- og ældreministe-
ren, at også sundheds- og ældreministeren kan anmode An-
kestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørel-
ser, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene på ældre-
området har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske
oplysninger m.v., som sundheds- og ældreministeren anmo-
der om, og at kommunalbestyrelserne giver Sundheds- og
Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forvent-
ninger vedrørende udviklingen på ældreområdet.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, re-
gioner og kommuner
Lovforslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige
eller en ændret udgiftsfordeling mellem stat, kommuner og
regioner.
Forslaget om betalings- og handlekommune ved ophold i
veterantilbud indebærer en ændret udgiftsfordeling mellem
kommuner, således at udgifter efter den sociale lovgivning,
der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, ikke afhol-
des af beliggenhedskommunen for de pågældende tilbud,
uanset om en beboer har opgivet tilknytningen til sin hidtidi-
ge opholdskommune, men i stedet altid finansieres af den
oprindelige opholdskommune. Denne kommune bliver sam-
tidig handlekommune for ydelser efter lov om social ser-
vice.
Målgruppen for forslaget er brugere af de i alt i størrelses-
ordenen 70-100 pladser i veterantilbud fordelt på ca. 10
kommuner
Forslaget vurderes samlet set ikke at medføre administrative
konsekvenser for kommunerne.
Forslaget vedrørende handlekommune for en afgrænset
gruppe blandt de personer, der før den 1. august 2010 havde
fået ophold i botilbud i en anden kommune medfører, at
9
pligten til at træffe afgørelse om og yde hjælp efter service-
loven flyttes til borgerens aktuelle opholdskommune fra en
tidligere kommune. Finansieringen af udgifterne til denne
hjælp afholdes uændret af borgerens helt oprindelige op-
holdskommune.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har meget begrænsede administrative konsekven-
ser for borgerne.
Forslaget om betalings- og handlekommune ved ophold i
veterantilbud indebærer, at personer ved ophold i veterantil-
bud i alle tilfælde skal søge hjælp efter serviceloven i deres
oprindelige opholdskommune. Ydelser efter anden lovgiv-
ning skal søges hos den aktuelle opholdskommune, men fi-
nansieres – i det omfang de er omfattet af retssikkerhedslo-
vens § 9 c, stk. 1, - af den oprindelige opholdskommune.
Disse ændringer kan i et vist omfang medvirke til en smidi-
gere kontakt mellem borger og kommuner om denne hjælp,
jf. punkt 2.1. ovenfor.
Forslaget vedrørende handlekommune for en afgrænset
gruppe blandt de personer, der før den 1. august 2010 havde
fået ophold i botilbud i en anden kommune og som senere er
flyttet til botilbud i en tredje kommune indebærer, at mål-
gruppen ikke længere skal søge og modtage ydelser efter
serviceloven fra en tidligere opholdskommune, der heller ik-
ke er betalingskommune for disse ydelser.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december
2015 til den 22. januar 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzhei-
merforeningen, Ankestyrelsen, Brugerforeningen for aktive
stofbrugere, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Centralforeningen for Stamperso-
nel, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Uvil-
dige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Fon-
den Danske Veteranhjem, FTF, HK-Kommunal, Hovedor-
ganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og
Korporalforening, Institut for Menneskerettigheder, KFUMs
Soldatermission, KL, Landsforeningen af pårørende til stof-
misbrugere, Landsforeningen bedre Psykiatri, Landsforenin-
gen Sind, LO, LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrise-
centre, LOS (Landsforeningen af Opholdssteder), Rådet for
Socialt Udsatte, SAND - De Hjemløses Landsorganisation,
SBH - Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Dan-
mark, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre
Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget indebærer ikke merudgifter for
det offentlige eller en ændret udgiftsfordeling
mellem stat, kommuner og regioner.
Forslaget om betalings- og handlekommune
ved ophold i veterantilbud indebærer en ændret
udgiftsfordeling mellem kommuner
Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Forslaget vedrørende handlekommune for en
afgrænset persongruppe medfører, at pligten til
at træffe afgørelse om og yde hjælp efter ser-
viceloven flyttes til borgerens aktuelle op-
holdskommune fra en tidligere kommune.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Meget begrænsede
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, at social- og
indenrigsministeren bestemmer, hvilke sager loven helt eller
delvis skal gælde for. På beskæftigelsesområdet skal det ske
efter forhandling med beskæftigelsesministeren.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres
fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og in-
denrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet.
Lovforslagets § 1, nr. 1, indeholder som konsekvens af res-
sortomlægningen en ændring af lovens § 2, stk. 3.
Forslaget til ændring af § 2, stk. 3, betyder, at social- og in-
denrigsministerens beslutninger om, hvilke sager loven helt
eller delvist skal gælde for, på ældreområdet skal forhandles
med sundheds- og ældreministeren.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
Det følger af retssikkerhedslovens § 8, at social- og inden-
rigsministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølg-
ning af sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer
af sager.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres
fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og in-
denrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet, jf.
punkt 2.4. i de almindelige bemærkninger.
Forslaget til ændring af § 8 betyder, at den minister, der er
ressortansvarlig for servicelovens enkelte bestemmelser om
tilbud og ydelser til borgeren, har kompetencen til alene at
fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne på
deres respektive områder, herunder særlige tidsfrister for
visse typer af sager.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 3
Efter den gældende retssikkerhedslovs § 9, stk. 1, gælder, at
opholdskommunen som udgangspunkt har pligt til at yde
hjælp. Dog gælder undtagelser hertil i lovens § 9, stk. 7, og
§ 9 a, stk. 4 og 7, hvortil der er henvist i § 9, stk. 1.
Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås en undtagelse hertil om
ophold i veterantilbud indsat i en ny § 9, stk. 9, i retssikker-
hedsloven.
Som konsekvens heraf foreslås i nr. 3 en henvisning til den
foreslåede nye undtagelsesbestemmelse indsat i retssikker-
hedslovens § 9, stk. 1.
Til nr. 4
Efter den gældende retssikkerhedslovs § 9, stk. 7, har den
oprindelige opholdskommune handleforpligtelsen efter ser-
viceloven over for personer, der med medvirken fra den op-
rindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed
har fået ophold i bl.a. boformer efter servicelo-
vens §§ 107-110 for personer med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Pligten
gælder efter den gældende stk. 8, så længe den pågældende
har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende bo-
tilbud.
Ved lovforslagets § 1, nr.5 foreslås i retssikkerhedslovens §
9, som stk. 9, indført en tilsvarende handlepligt i forhold til
personer, der tager ophold i et veterantilbud i en anden kom-
mune.
Med lovforslagets § 1, nr. 4 foreslås, at den oprindelige op-
holdskommunes handlepligt efter § 9, stk. 7, bevares, også
hvis en person har haft ophold i en boform omfattet af stk. 7
og i umiddelbar forlængelse heraf tager ophold i et veteran-
tilbud omfattet af den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikkerheds-
loven.
Bestemmelsen betyder, at den oprindelige opholdskommune
forbliver handle- og betalingskommune for hjælp efter ser-
viceloven, hvis veteranen ved medvirken fra den oprindelige
opholdskommune eller anden offentlig myndighed har fået
ophold i en af de boformer – som f.eks. botilbud efter ser-
vicelovens § 108 for personer med betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne – der er omfattet af
den gældende retssikkerhedslovs § 9, stk. 7, og veteranen i
umiddelbar forlængelse af opholdet i botilbuddet får ophold
i et veterantilbud omfattet af den foreslåede § 9, stk. 9, i
retssikkerhedsloven.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 5
Som anført i afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger er
personer, der får ophold i en af KFUMs SoldaterRekreatio-
ner, et veteranhjem eller Veteranbo, efter de gældende regler
omfattet af hovedreglen i retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, jf.
stk. 1, om, at opholdskommunen (dvs. beliggenhedskommu-
nen for tilbuddet) er handle- og betalingskommune for ydel-
ser efter den sociale lovgivning.
Ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås i en ny § 9 stk. 9, i rets-
sikkerhedsloven fastsat, at den oprindelige opholdskommu-
ne fortsat har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når en
person i en anden kommune har fået ophold i en af KFUMs
SoldaterRekreationer, et veteranhjem eller Veteranbo.
11
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den oprindelige
opholdskommune for en person – dvs. den kommune, hvor
den pågældende hidtil (dvs. før vedkommendes ophold i en
af KFUMs SoldaterRekreationer, et veteranhjem eller Vete-
ranbo) har haft bopæl eller sædvanligvis har opholdt sig -
forbliver såvel handlekommune som betalingskommune
med hensyn til ydelser efter serviceloven for en person med
ophold i et af de nævnte veterantilbud, uanset om personen
har fået opholdskommune i beliggenhedskommunen for til-
buddet, fordi veteranen herefter har bopæl i eller sædvanlig-
vis opholder sig i denne kommune. Den hjælp, som den op-
rindelige opholdskommune skal levere, er enhver hjælp efter
serviceloven, som f.eks. hjælpemidler, ledsagelse og merud-
gifter ved den daglige livsførelse.
Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår den op-
rindelige opholdskommunes forpligtelser til de forpligtelser,
en sådan kommune har efter den gældende retssikkerheds-
lovs § 9, stk. 7, over for personer, der med medvirken fra
den oprindelige opholdskommune eller anden offentlig
myndighed har fået ophold i bl.a. boformer efter servicelo-
vens §§ 107-110 for personer med nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Dog
gælder for så vidt angår personer omfattet af den foreslåede
nye bestemmelse, at opholdet i et veterantilbud ikke vil være
etableret ved medvirken fra den oprindelige opholdskommu-
ne eller anden offentlig myndighed, idet visitation til de
nævnte tre typer af veterantilbud netop sker uden offentlig
medvirken.
I nærværende lovforslags § 1, nr. 11, foreslås samtidig, at
den oprindelige opholdskommune tillige bliver betalings-
kommune for andre sociale ydelser.
Ved den foreslåede § 9, stk. 10, 1. pkt., i retssikkerhedsloven
foreslås endvidere ved nr. 5, at handle- og betalingspligten
for den oprindelige opholdskommune med hensyn til ydel-
ser efter serviceloven som hovedregel - med den i 2. pkt.
nævnte undtagelse - består, så længe den pågældende person
har ophold i det pågældende veterantilbud, i et andet vete-
rantilbud omfattet af den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikker-
hedsloven eller i en boform omfattet af den gældende rets-
sikkerhedslovs § 9, stk. 7.
Det sidst anførte betyder, at den oprindelige opholdskom-
mune forbliver handle- og betalingskommune for hjælp efter
serviceloven, hvis veteranen i umiddelbar forlængelse af op-
holdet i veterantilbuddet får ophold i et andet veterantilbud
omfattet af den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven,
eller hvis den pågældende ved medvirken fra den oprindeli-
ge opholdskommune eller anden offentlig myndighed får
ophold i en af de boformer – som f.eks. botilbud efter ser-
vicelovens § 108 for personer med betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne – der er omfattet af
den gældende retssikkerhedslovs § 9, stk. 7.
Ved den foreslåede § 9, stk. 10, 2. pkt., i retssikkerhedsloven
foreslås endelig ved § 1, nr. 5, at den oprindelige opholds-
kommunes handle- og betalingspligt uanset den foreslåede
hovedregel i stk. 10, 1. pkt. består, indtil den pågældende
person har erhvervet ny opholdskommune. Bestemmelsen
svarer til den gældende regel i lovens § 9, stk. 8, 2. pkt., ve-
drørende ophold i boformer efter servicelovens § 110 (her-
berger, forsorgshjem o.lign.)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en person i
umiddelbar forlængelse af et ophold i et veterantilbud i en
periode er uden kendt opholdssted for herefter at søge en
kommune om hjælp efter serviceloven, vil pligten til at yde
en sådan hjælp fortsat påhvile den oprindelige opholdskom-
mune og ikke beliggenhedskommunen for veterantilbuddet.
Dette vil også være tilfældet, hvis en veteran måtte blive
bortvist fra et veterantilbud og ikke umiddelbart etablerer ny
opholdskommune i form af bopæl eller sædvanligt opholds-
sted. Herved undgås, at beliggenhedskommunen for et vete-
rantilbud på dette tidspunkt måtte risikere at overtage hand-
le- og betalingspligten som veteranens seneste sædvanlige
opholdssted, og den oprindelige opholdskommune har fort-
sat pligt til at yde veteranen den hjælp efter serviceloven,
den pågældende har ret til. Der henvises herom nærmere til
afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger om
de gældende regler ved ophold i tilbud efter servicelo-
vens § 110.
Den foreslåede ordning gælder alle personer, der tager op-
hold i et veterantilbud, dvs. også pårørende, der sammen
med en veteran er flyttet ind i Veteranbo, og pårørende, der
tager ophold på veteranhjemmene - uanset om dette eventu-
elt måtte ske uden veteranen – og som måtte have behov for
hjælp efter lov om social service. For eventuelle børn og un-
ge under 18 år, der med forældre tager ophold i veterantil-
bud, gælder dog de særlige regler om opholdskommune og
handlekommune for personer under 18 år, der er fastsat i
retssikkerhedslovens § 9 a.
Til nr. 6
I den gældende § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven er fastsat, at
hvis den oprindelige opholdskommune har pligt efter lovens
§ 9, stk. 7, til at yde hjælp efter serviceloven til en person,
der i en anden kommune har fået ophold i en social boform
m.v., kan den oprindelige opholdskommune aftale at be-
myndige personens aktuelle opholdskommune til helt eller
delvis at varetage udøvelsen af denne opgave.
Den samme delegationsregel foreslås ved lovforslagets § 1,
nr. 6, at skulle gælde for de tilfælde, hvor den oprindelige
opholdskommune efter forslagets § 1, nr. 5, bevarer pligten
til at yde hjælp efter serviceloven til en person som følge af
ophold i et veterantilbud.
Delegation kan omfatte alle opgaver, herunder myndigheds-
opgaver i alle sager efter serviceloven, hvor kommunen er
handlekommune efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen,
kan også delegere visse opgaver, herunder udøvelsen af op-
gaverne eller nogle opgaver i enkelte sager.
Det er alene varetagelsen af udøvelsen af opgaver efter ser-
viceloven, der kan delegeres. Den delegerende kommunal-
12
bestyrelse bevarer såvel det politiske som det økonomiske
ansvar for de afgørelser, der træffes af den bemyndigede
kommune, og for de øvrige opgaver, som den bemyndigede
kommune varetager på den delegerende kommunes vegne.
Uanset i hvilket omfang handlekommunen delegerer sine
opgaver til opholdskommunen, bevarer handlekommunen
således over for borgeren ansvaret i sagen. Den delegerende
kommunalbestyrelse kan når som helst i henhold til delega-
tionsaftalens nærmere bestemmelser tilbagekalde delegatio-
nen helt eller delvis, ligesom kommunen har mulighed for af
egen drift at behandle en sag, som ellers som følge af dele-
gationen skulle være behandlet af den bemyndigede kom-
mune (call in).
Alle afgørelser træffes således uanset delegation på handle-
kommunens vegne. Borgerens klager over afgørelser efter
serviceloven skal, uanset om de er truffet efter delegation,
rettes til handlekommunen, jf. den gældende retssikkerheds-
lovs § 66, stk. 1, 3. pkt.
Som følge af, at den delegerende kommune bevarer ansvaret
for afgørelserne, har den delegerende kommunalbestyrelse
adgang til at fastsætte overordnede retningslinjer for opga-
vevaretagelsen, som den bemyndigede kommunalbestyrelse
er forpligtet til at følge. Det vil således være handlekommu-
nens retningslinjer, der skal følges, når opholdskommunen
er bemyndiget til at varetage opgaver efter serviceloven i
forhold til borgere. Den delegerende kommune har endvide-
re efter almindelige retsgrundsætninger en pligt og dermed
også en ret til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne vareta-
ges i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten omfatter
såvel overholdelse af lovgivningen som overholdelse af ret-
ningslinjer, som den delegerende kommunalbestyrelse kan
have fastsat. Denne tilsynsforpligtelse ligger hos den delege-
rende kommune, uanset om den delegerende kommune har
valgt at delegere den lovbestemte tilsynsforpligtelse (det
personrettede tilsyn) efter serviceloven til opholdskommu-
nen.
En forudsætning for delegation er, at borgerens opholds-
kommune er villig til at modtage delegationen, herunder de
retningslinjer, handlekommunen ønsker skal gælde for vare-
tagelsen af opgaven. Det kan aftales, at den delegerende
kommune betaler den bemyndigede kommunes omkostnin-
ger ved varetagelsen af de delegerede opgaver. Vederlaget
for udførelse af opgaver efter loven forudsættes fastsat til
kostprisen, det vil sige de direkte og indirekte omkostninger,
der er forbundet med at udføre opgaven for en anden kom-
mune. Baggrunden herfor er, at det efter almindelige kom-
munalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevare-
tagelse ikke er en kommunal opgave hverken at yde tilskud
til andre kommuner eller at opnå fortjeneste ved kommu-
nens virksomhed. Opholdskommunen kan når som helst i
henhold til delegationsaftalens nærmere bestemmelser tilba-
gekalde sit samtykke til delegationen helt eller delvis.
Til nr. 7
I den gældende § 9, stk. 10, i retssikkerhedsloven er fastsat
en regel om midlertidig opholdskommune for en person i til-
fælde af uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvil-
ken kommune der er rette opholdskommune.
I bestemmelsen er fastsat, at hvis der opstår uenighed mel-
lem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en
persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner,
som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i,
fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken
kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholds-
kommune er blevet bestemt, og den fungerende opholds-
kommune ikke er personens opholdskommune, yder op-
holdskommunen refusion for den fungerende opholdskom-
munes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der altid er en kom-
mune, der har ansvaret for at yde hjælp til en person, også
mens der eventuelt er uenighed mellem kommuner om, hvil-
ken kommune forpligtelsen påhviler.
Bestemmelsen omfatter også veteraner, der i dag har ophold
i veterantilbud, hvis der er uenighed mellem kommuner om,
hvilken kommune der er den pågældende persons rette op-
holdskommune og dermed handlekommune efter hovedreg-
len i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Efter den gældende § 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven gæl-
der den samme regel for så vidt angår kommunal uenighed
om, hvilken kommune der er handlekommune efter service-
loven for en person efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7,
vedrørende personer, der har fået ophold i en social boform
m.v. i en anden kommune med offentlig medvirken.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 9, stk. 11, der med
lovforslaget bliver stk. 13, ændres, så reglen om midlertidig
opholdskommune også gælder, hvis der opstår uenighed
mellem to kommuner om, hvilken kommune der som oprin-
delig opholdskommune har handleforpligtelsen efter ser-
viceloven i forbindelse med en persons ophold i et veteran-
tilbud efter den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 8
Ændringerne er en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr.
5, i lovforslaget er foreslået indsat nye stykker i retssikker-
hedslovens § 9.
Til nr. 9
Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., har en bor-
gers aktuelle opholdskommune ret til refusion for en række i
bestemmelsen nævnte sociale ydelser fra en persons tidlige-
re opholdskommune. Bestemmelsen indeholder en henvis-
ning til, at refusionsretten indtræder i overensstemmelse
med reglerne i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2 – 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås indsat et nyt stykke i
retssikkerhedsloven som § 9, stk. 33, hvorefter en borgers
13
aktuelle opholdskommune i endnu et tilfælde har ret til refu-
sion for de i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., nævnte sociale ydelser.
Som en konsekvens heraf foreslås bestemmelsen i § 9 c, stk.
1, 1. pkt., ændret, således at der også henvises til den fore-
slåede bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 10
Ændringen er en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr.
11, i lovforslaget er foreslået indsat et nyt stykke i retssik-
kerhedslovens § 9 c som stk. 3.
Til nr. 11
Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, har en borgers aktu-
elle opholdskommune ret til refusion fra en persons tidligere
opholdskommune, hvis en person ved medvirken fra den op-
rindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed
har fået ophold i et af følgende typer botilbud:
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social ser-
vice,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om al-
mene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen,
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4.
6) anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om
social service og
7) døgnophold efter § 76 a i lov om social service.
Refusionen omfatter efter § 9 c, stk. 1, udgifter til hjælp ef-
ter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøt-
te, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Som også beskrevet i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger afsnit 2.1.1. gælder refusionsreglerne i de nævnte be-
stemmelser ikke ved en persons ophold i veterantilbud.
Ved lovforslagets § 1, nr. 11 foreslås i en ny § 9 c, stk. 3, i
retssikkerhedsloven fastsat, at den oprindelige opholdskom-
mune har ret til mellemkommunal refusion, når en person
har fået ophold i en af KFUMs SoldaterRekreationer, et ve-
teranhjem eller Veteranbo. Det vil herefter gælde, uanset at
visitation til veterantilbuddene sker uden offentlig medvir-
ken.
Ved lovforslagets § 1, nr. 9 foreslås, at refusionen i forbin-
delse med ophold i sådanne veterantilbud skal gælde de
samme ydelser, der i øvrigt ydes mellemkommunal refusion
for efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1.
Den foreslåede ordning indebærer, at den oprindelige op-
holdskommune bliver betalingskommune for ydelser omfat-
tet af § 9 c, stk. 1, selv om borgeren har fået opholdskom-
mune i beliggenhedskommunen for veterantilbuddet.
For så vidt angår hjælp efter lov om social service vil der
dog i forhold til veterantilbud ikke være tale om, at beta-
lingspligten skyldes refusionsreglen, idet den oprindelige
opholdskommune efter lovforslagets § 1, nr. 5, direkte vil
være handle- og betalingskommune for hjælp, der ydes efter
serviceloven. Dog vil der være tale om refusion for ydelser
efter serviceloven for personer omfattet af den foreslåede
overgangsregel i lovforslagets § 9, stk. 2.
Til nr. 12
Ændringen er en konsekvensændring af, at der ved § 1, nr.
11, i lovforslaget er foreslået indsat et nyt stykke i retssik-
kerhedslovens § 9 c som stk. 3.
Retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, der med forslaget bliver
stk. 6, giver den oprindelige opholdskommune pligt til refu-
sion, hvis en person uden denne kommunes medvirken har
fået ophold i en ny kommune i et at de tilbud, der er nævnt i
den gældende refusionsbestemmelse i § 9 c, stk. 2-4, og den
tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der
begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes
ind.
Denne bestemmelse foreslås ikke at gælde for ophold i vete-
rantilbud, idet visitation til disse ikke sker ved offentlig
medvirken, og idet den oprindelige opholdskommune efter
forslagets § 1, nr. 11, under alle omstændigheder bliver be-
talingskommune i forbindelse med ophold i sådanne tilbud.
Til nr. 13
I den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
er fastsat, at opholdskommunen refunderer udgifter til per-
sonlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven under en
persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b,
stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til
plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign.,
jf. §§ 120 og 122 i serviceloven, under en persons ophold i
en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2.
I 3. pkt. er som en undtagelse hertil fastsat, at i tilfælde om-
fattet af § 9, stk. 7, og § 9 a, stk. 7, ydes refusion efter 1. og
2. pkt. dog af den kommune, der har pligt til at yde hjælp
efter serviceloven. Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor
en tidligere opholdskommune har pligten til at yde hjælp ef-
ter serviceloven i forbindelse med en persons ophold i socia-
le boformer o.lign. i en anden kommune.
Ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås, at sidstnævnte be-
stemmelse tilsvarende skal gælde, når det ved ophold i vete-
rantilbud efter den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikkerhedslo-
ven er en anden kommune end opholdskommunen, der har
pligt til at yde hjælp efter serviceloven.
Til nr. 14
14
Efter den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 7, 1. pkt.,
refunderes opholdskommunens udgifter til førtidspension
efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5
i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydel-
ser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og ar-
bejdsløshedskasserne af den kommune, der var pensioni-
stens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6
år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendel-
seskommunen.
I bestemmelsens 2. pkt. er fastsat, at mellemkommunal refu-
sion efter den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 2, 4 og
5, udskyder denne ret til refusion vedrørende førtidspension.
Udskydelsen gælder herunder, når der betales mellemkom-
munal refusion efter § 9 c, stk. 2, ved en persons ophold i en
social boform i en anden kommune.
Med forslaget skal refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c,
stk. 7, vedrørende tilkendelse af førtidspension tilsvarende
udskydes, hvis der betales mellemkommunal refusion efter
den foreslåede nye § 9 c, stk. 3, i forbindelse med en per-
sons ophold i veterantilbud, jf. forslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 15
Den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 8, fastsætter, at
de udgifter, som opholdskommunen kan få dækket ved mel-
lemkommunal refusion efter bestemmelsens gældende stk.
2-6, er opholdskommunens faktiske udgifter. De faktiske
udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter
og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af
driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst
eller beregnet et priskrav efter lov om social service, har op-
holdskommunen ret til refusion svarende til taksten eller
priskravet.
Det foreslås ved nr. 15, at det samme skal gælde refusion ef-
ter den foreslåede § 9 c, stk. 3, i forbindelse med en persons
ophold i veterantilbud, jf. forslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 16
Retssikkerhedslovens gældende § 9 c, stk. 9, fastsætter i 1.
pkt., at retten til refusion efter de gældende stk. 2, 4 og 5 be-
står, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud
eller et tilsvarende botilbud.
Ændringen i nr. 16 er en redaktionel konsekvensændring af,
at der ved § 1, nr. 11, i lovforslaget er foreslået indsat et nyt
stykke i retssikkerhedslovens § 9 c som stk. 3.
Til nr. 17
Efter den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 2, har den
oprindelige opholdskommune refusionspligt overfor den ak-
tuelle opholdskommune for udgifter til en række sociale
ydelser til personer, der med medvirken fra den oprindelige
opholdskommune eller anden offentlig myndighed har fået
ophold i bl.a. boformer efter servicelovens §§ 107-110 for
personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
Retssikkerhedslovens gældende § 9 c, stk. 9, fastsætter i 1.
pkt., at retten til refusion består, så længe borgeren har bo-
pæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud.
Ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås i retssikkerhedslovens
som § 9 c. stk. 3, indført en tilsvarende refusionspligt med
hensyn til personer, der tager ophold i et veterantilbud i en
anden kommune.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås, at den oprindelige
opholdskommunes refusionspligt efter § 9 c, stk. 1, bevares,
også hvis en person har haft ophold i en boform omfattet af
§ 9 c, stk. 2, og i umiddelbar forlængelse heraf tager ophold
i et veterantilbud omfattet af den foreslåede § 9 c, stk. 3, i
retssikkerhedsloven,
Bestemmelsen betyder, at den aktuelle opholdskommune
kan få refunderet sine udgifter til en række sociale ydelser,
hvis veteranen ved medvirken fra den oprindelige opholds-
kommune eller anden offentlig myndighed har fået ophold i
en af de boformer – som f.eks. botilbud efter servicelovens §
108 for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne – der er omfattet af den gældende
retssikkerhedslovs § 9, stk. 7, og veteranen i umiddelbar for-
længelse af opholdet i botilbuddet får ophold i et veterantil-
bud omfattet af den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikkerhedslo-
ven
Til nr. 18
Retssikkerhedslovens gældende § 9 c, stk. 9, fastsætter i 1.
pkt., at retten til refusion efter de gældende stk. 2, 4 og 5 be-
står, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud
eller et tilsvarende botilbud.
I den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 9, 2. pkt., er
fastsat en særregel om, at en tidligere opholdskommunes
pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i et
tilbud efter § 110 i serviceloven (herberger, forsorgshjem
m.v.) dog består, indtil borgeren har erhvervet ny opholds-
kommune.
Ved lovforslagets § 1, nr. 18 foreslås i et nyt 1. pkt. i et nyt
stk. 10 i retssikkerhedslovens § 9 c, at refusionspligten for
den oprindelige opholdskommune som følge af ophold i ve-
terantilbud består, så længe den pågældende person har op-
hold i det pågældende veterantilbud, i et andet veterantilbud
omfattet af den foreslåede § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven
eller i en boform omfattet af den gældende retssikkerheds-
lovs § 9, stk. 7.
Det sidst anførte betyder, at den oprindelige opholdskom-
mune fortsat har refusionspligt, hvis veteranen i umiddelbar
forlængelse af opholdet i veterantilbuddet får ophold i et an-
det veterantilbud omfattet af den foreslåede § 9 c, stk. 3, i
retssikkerhedsloven, eller hvis den pågældende ved medvir-
ken fra den oprindelige opholdskommune eller anden of-
15
fentlig myndighed får ophold i en af de boformer – som
f.eks. botilbud efter servicelovens § 108 for personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
– der er omfattet af den gældende retssikkerhedslovs § 9 c,
stk. 2.
Ved nr. 18 foreslås tillige i et nyt 2. pkt. i et nyt stk. 10 i
retssikkerhedslovens § 9 c, at den oprindelige opholdskom-
munes refusionspligt uanset hovedreglen i det foreslåede 1.
pkt., skal bestå, indtil den pågældende person har erhvervet
ny opholdskommune.
Forslaget svarer til den gældende regel i § 9 c, stk. 9, 2. pkt.,
vedrørende ophold i botilbud efter servicelovens § 110 (her-
berger, forsorgshjem o.lign.). Forslaget svarer endvidere til,
hvad der ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås med hensyn til
ophør af den oprindelige opholdskommunes handlepligt ef-
ter serviceloven.
Til nr. 19
I den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 10, der nu bli-
ver stk. 12, er i 1. pkt. fastsat, at kommuner uden for de til-
fælde, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2-5, indbyrdes kan
aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder ud-
gifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1.
Bestemmelsen vedrører retten til at aftale refusion, hvor der
ikke efter retssikkerhedslovens gældende § 9 c, stk. 2-5, al-
lerede er en pligt for den tidligere opholdskommune til at
betale refusion.
Ved den foreslåede nye § 9 c, stk. 3 i retssikkerhedsloven,
vil der ligeledes være pligt til at betale mellemkommunal re-
fusion i forbindelse med ophold i veterantilbud. Det foreslås
derfor ved nr. 19, at henvisningen i § 9, stk. 10, der bliver
stk. 12, tillige omfatter denne bestemmelse.
Til nr. 20
Efter retssikkerhedslovens gældende § 9 c, stk. 11, der nu
bliver stk. 13, skal krav mod en tidligere opholdskommune
om betaling af refusion efter de gældende stk. 2-7 rejses se-
nest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter lov om social
service skal dog rejses, senest 12 måneder, efter at hjælpen
er ydet.
Det foreslås, at dette tilsvarende skal gælde for den foreslåe-
de refusion som følge af ophold i veterantilbud, jf. forslagets
§ 1, nr. 11.
Til nr. 21
Ændringen er redaktionel.
Efter retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, gælder hovedparten
af bestemmelserne i forvaltningsloven og offentlighedsloven
for opgaver, som en myndighed efter nærmere angivne soci-
ale love har overladt til andre end offentlige myndigheder.
Ved lov nr. 501 af 6. juni 2007 blev det med indførelsen af
dagtilbudsloven fastsat i bestemmelsens 2. pkt., at dette også
gælder for privatinstitutioner, jf. § 19, stk. 4, i dagtilbudslo-
ven. Denne bestemmelse havde på daværende tidspunkt føl-
gende ordlyd: ”Daginstitutioner kan med kommunalbesty-
relsens godkendelse drives af private leverandører som pri-
vatinstitution”.
Ved lov nr. 631 af 16. juni 2011 blev indsat et nyt stk. 4 i
dagtilbudslovens § 19, og det hidtidige stk. 4 blev herefter
stk. 5. Ved en beklagelig fejl blev der ikke samtidig foreta-
get en konsekvensændring af henvisningen i retssikkerheds-
lovens § 43. En sådan ændring foreslås ved nr. 21, således at
der heri henvises til dagtilbudslovens § 19, stk. 5.
Til nr. 22
Ændringen er redaktionel.
Ved lov nr. 482 af 12. juni 2009 blev fastsat i retssikker-
hedslovens § 59 b, stk. 10, at bl.a. retssikkerhedslo-
vens § 72, stk. 8 finder anvendelse på Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalgs behandling af klager og spørgsmål efter
§ 59 b, stk. 1 og 3. Retssikkerhedslovens § 72, stk. 8, havde
på daværende tidspunkt følgende ordlyd: ”Hvis Ankestyrel-
sen ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, træffer An-
kestyrelsen samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt
ændringen skal ske. ”
Ved lov nr. 316 af 28. april 2009 blev retssikkerhedslovens
daværende § 72, stk. 6, ophævet, og stk. 8 blev herefter stk.
7. Ved en beklagelig fejl blev der ikke samtidig foretaget en
konsekvensændring af henvisningen i retssikkerhedslovens
§ 59 b, stk. 10. En sådan ændring foreslås ved nr. 22, såle-
des at der i § 59 b, stk. 10, henvises til retssikkerhedslovens
§ 72, stk. 7.
Til nr. 23
Ændringen er en redaktionel ændring af en stavefejl i gengi-
velsen i retssikkerhedslovens § 65, stk. 2, af titlen på Haa-
gerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lov-
valg, anderkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.
Til nr. 24
I retssikkerhedslovens § 66, stk. 1, 1. og 2. pkt., er fastsat,
at, inden en klage behandles, skal den myndighed, som har
truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give
klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage
først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
En oprindelig opholdskommune, der bliver handlekommune
for ydelser efter serviceloven som følge af en persons op-
hold i et botilbud i en anden kommune, jf. retssikkerhedslo-
vens gældende § 9, stk. 7, og § 9 a, stk. 7, kan efter den gæl-
dende § 9, stk. 9, aftale at delegere udøvelsen af sine opga-
ver til den aktuelle opholdskommune.
Som beskrevet i bemærkningerne til nærværende lovforslags
§ 1, nr. 6, træffes alle afgørelser efter en sådan delegation på
handlekommunens vegne. Klager skal derfor efter den gæl-
16
dende § 66, stk. 1, 3. pkt., i retssikkerhedsloven indgives til
den kommune, der efter lovens § 9, stk. 7, eller 9 a, stk. 7,
har pligten til at yde hjælp efter serviceloven.
En tilsvarende delegationsadgang er ved lovforslagets § 1,
nr. 6, foreslået i de tilfælde, hvor den oprindelige opholds-
kommune forbliver handlekommune efter serviceloven for
en person i forbindelse med dennes ophold i et veterantil-
bud, jf. den foreslåede nye bestemmelse i retssikkerhedslo-
vens § 9, stk. 9, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslås derfor ved nr. 24 tilsvarende, at klager over af-
gørelser truffet efter delegation i sådanne tilfælde skal indgi-
ves til den oprindelige opholdskommune, der er handlekom-
mune efter serviceloven i forbindelse med ophold i veteran-
tilbud.
Det indebærer, at klage over en afgørelse efter serviceloven,
der er truffet af den aktuelle opholdskommune efter delega-
tion fra den oprindelige opholdskommune i forbindelse med
ophold i veterantilbud, skal indgives til den oprindelige op-
holdskommune,
Herudover foreslås redaktionelle konsekvensændringer i
retssikkerhedslovens § 66, stk. 1, 3. pkt., som følge af den
foreslåede indsættelse af to nye stykker i retssikkerhedslo-
vens § 9.
Til nr. 25
Det følger af retssikkerhedslovens § 74, at social- og inden-
rigsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministe-
ren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder
også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse
af klager m.v.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres
fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og in-
denrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet.
Lovforslagets § 1, nr. 25, indeholder som konsekvens af res-
sortomlægningen en ændring af lovens § 74.
Forslaget til ændring af § 74 betyder, at social- og indenrigs-
ministerens fastsættelse af regler for behandling af klagesa-
ger, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og
videresendelse af klager m.v. fremover også skal ske efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 26
Efter retssikkerhedslovens § 77 kan social- og indenrigsmi-
nisteren og beskæftigelsesministeren anmode Ankestyrelsen
om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørelser.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres
fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og in-
denrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet.
Lovforslagets § 1, nr. 26, indeholder som konsekvens af res-
sortomlægningen en ændring af lovens § 77.
Forslaget til ændring af § 77 betyder, at også sundheds- og
ældreministeren kan anmode Ankestyrelsen om at gennem-
gå kommunalbestyrelsens afgørelser.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne
Til nr. 27-31
Efter retssikkerhedslovens § 82 har kommunalbestyrelserne
og regionsrådene pligt til at tilvejebringe og indsende stati-
stiske oplysninger m.v., som social- og indenrigsministeren
anmoder om.
Efter retssikkerhedslovens § 83, stk. 1, giver kommunalbe-
styrelserne social- og indenrigsministeren oplysninger om
beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det
sociale område, herunder om de mål, som de har sat for ud-
viklingen.
Efter retssikkerhedslovens § 83, stk. 2, har kommunalbesty-
relserne pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommu-
nepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om ud-
viklingen på særlige områder.
Efter retssikkerhedslovens § 84 kan social- og indenrigsmi-
nisteren fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. lo-
vens §§ 82 og 83, og om, hvordan de skal ajourføres og ind-
sendes.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres
fra det ved den kongelige resolution oprettede Social- og In-
denrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet. Her-
med er ressortansvaret for lov om social service, som rets-
sikkerhedsloven gælder for, opdelt mellem Social- og Inden-
rigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, jf. punkt
2.4. i de almindelige bemærkninger.
Lovforslagets § 1, nr. 27-31, indeholder som konsekvens af
ressortomlægningen en deling af beføjelserne efter lovens
§§ 82, 83 og 84 mellem social- og indenrigsministeren og
sundheds- og ældreministeren.
Forslaget til ændring af § 82 betyder, at kommunalbestyrel-
serne og regionsrådene på Sundheds- og Ældreministeriets
område har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske
oplysninger m.v., som sundheds- og ældreministeren anmo-
der om.
Forslaget til ændring af § 83 betyder, at kommunalbestyrel-
serne giver Sundheds- og Ældreministeriet oplysninger om
beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på
Sundheds- og Ældreministeriets område, herunder om de
mål, som de har sat for udviklingen.
17
Forslaget til ændring af § 84, stk. 1 og 2, betyder, at den mi-
nister, der er ressortansvarlig for servicelovens enkelte be-
stemmelser om tilbud og ydelser til borgeren, har kompeten-
cen til alene at fastsætte regler om omfanget af oplysninger,
jf. §§ 82 og 83, og om, hvordan de skal ajourføres og ind-
sendes.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne.
Det vil som hidtil være forudsætning, at de omhandlede op-
lysninger indhentes under iagttagelse af persondatalovens
regler. Herunder skal de statistiske oplysninger indhentes
under iagttagelse af persondatalovens § 10.
Til nr. 32
Efter den gældende § 85 i retssikkerhedsloven fastsætter so-
cial- og indenrigsministeren efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren nærmere regler om anvisning af statsrefusi-
on, statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision for de lov-
områder, der er omfattet af loven.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 552 af 28.
april 2015 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæg-
gelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds, Beskæf-
tigelsesministeriets, Ministeriets for By, Bolig og Landdi-
strikters og Undervisningsministeriets ressortområder.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at beskæfti-
gelsesministeren bliver ansvarlig for udstedelsen af regn-
skabs- og revisionsbekendtgørelsen efter forhandling med
social- og indenrigsministeren.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 33
Efter retssikkerhedslovens § 86 fastsætter social- og inden-
rigsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministe-
ren i en bekendtgørelse regler om, hvem der skal betale ud-
gifter til lægeerklæringer og transport m.v., som en myndig-
hed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan betales
efter anden lovgivning.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres
fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og in-
denrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet.
Lovforslagets § 1, nr. 33, indeholder som konsekvens af res-
sortomlægningen en deling af beføjelserne efter lovens § 86.
Forslaget til ændring af § 86 betyder, at social- og indenrigs-
ministerens fastsættelse af regler om, hvem der skal betale
udgifter til lægeerklæringer og transport m.v., som en myn-
dighed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan be-
tales efter anden lovgivning, skal ske efter forhandling med
også sundheds- og ældreministeren.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige
ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 34
Som nærmere beskrevet i afsnit 2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger gælder efter praksis i dag:
– Hvis en person før den 1. august 2010 med offentlig
medvirken har fået ophold i en social boform eller lig-
nende omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, i en
anden kommune, B, end den pågældendes hidtidige op-
holdskommune A,
– hvis denne kommune, A, med hjemmel i overgangsreg-
len i § 3, stk. 3, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har beslut-
tet ikke at overtage handlepligten efter serviceloven for
den pågældende person, og
– hvis kommune B, der herefter er handlekommune efter
serviceloven fra 1. januar 2011, efter dette tidspunkt har
visiteret den pågældende til et tilsvarende botilbud i en
tredje kommune C,
– da forbliver kommune B handlekommune for den på-
gældende person også efter flytningen til kommune C.
Denne retsstilling er som nærmere beskrevet i afsnit 2.2. i de
almindelige bemærkninger uhensigtsmæssig. Handlekom-
mune B har således alene i kraft af borgerens hidtidige op-
hold i et botilbud været handlekommune.
I lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås derfor i en ny § 89 a i
retssikkerhedsloven fastsat, at handlepligten efter servicelo-
ven i sådanne tilfælde påhviler personens aktuelle opholds-
kommune. Efter flytningen til kommune C i ovenstående
beskrivelse bliver handlekommunen altså C, kommune, hvor
personen bor, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.
Som beskrevet i punkt 2.2.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger kan samme forhold tilsvarende gøre sig gæl-
dende ved lignende revisitation af personer, der før den 1.
juli 2003 var anbragt uden for hjemmet, og som ved den un-
ges fyldte 18. år i umiddelbar forlængelse af anbringelsen
får ophold i en boform for voksne omfattet af retssikker-
hedslovens § 9, stk. 7, jf. § 4 i lov nr. 550 af 26. maj 2010.
Det foreslås derfor samtidigt fastsat i den foreslåede § 89 a i
retssikkerhedsloven, at den aktuelle opholdskommune vil
være handlekommune efter serviceloven for sådanne perso-
ner.
Ved overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 10 foreslås
endvidere, at ændringen skal gælde også for personer, der
inden den her foreslåede lovændrings ikrafttræden, er flyttet
til en tredje kommune som beskrevet.
Til § 2
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt
2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbe-
kendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren
18
til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal
efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med
ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører
under den minister, der er ansvarlig for den samlede be-
kendtgørelse.
Integrationsloven hører under udlændinge- integrations- og
boligministeren.
Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 47, stk.
1 og 2, overføres kompetencen til at fastsætte nærmere reg-
ler om refusion m.v. fra social- og indenrigsministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministeren til beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren.
Til § 3
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt
2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbe-
kendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren
til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal
efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med
ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører
under den minister, der er ansvarlig for den samlede be-
kendtgørelse.
Repatrieringsloven hører under udlændinge-, integrations-
og boligministeren.
Med den foreslåede ændring af repatrieringslovens § 13, stk.
2, overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om
refusion m.v. fra social- og indenrigsministeren til beskæfti-
gelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren.
Til § 4
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt
2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbe-
kendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren
til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal
efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med
ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører
under den minister, der er ansvarlig for den samlede be-
kendtgørelse.
Lov om almene boliger m.v. hører under udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren.
Med den foreslåede ændring af almenboliglovens § 64, stk.
1 og § 75, stk. 2, overføres kompetencen til at fastsætte nær-
mere regler om refusion m.v. fra social- og indenrigsmini-
steren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og
boligministeren til beskæftigelsesministeren efter forhand-
ling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Til § 5
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt
2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbe-
kendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren
til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal
efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med
ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører
under den minister, der er ansvarlig for den samlede be-
kendtgørelse.
Lov om boliger for ældre og personer med handicap. hører
under udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Med den foreslåede ændring af ældreboliglovens § 33, 2.
pkt., overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler
om refusion m.v. fra social- og indenrigsministeren efter
forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren til beskæftigelsesministeren efter forhandling med ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren.
Til § 6
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt
2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbe-
kendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren
til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal
efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med
ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører
under den minister, der er ansvarlig for den samlede be-
kendtgørelse.
Lov om friplejeboliger hører under udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren.
Med den foreslåede ændring af friplejeboliglovens § 19, stk.
4, 4. pkt., overføres kompetencen til at fastsætte nærmere
regler om refusion m.v. fra social- og indenrigsministeren
efter forhandling med udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren til beskæftigelsesministeren efter forhandling
med udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Til § 7
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt
2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbe-
kendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren
til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal
efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med
ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører
under den minister, der er ansvarlig for den samlede be-
kendtgørelse.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. hører
under udlændinge-, integrations- og boligministerieren.
19
Med den foreslåede ændring af § 15, stk. 2, i lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl. overføres kompeten-
cen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra soci-
al- og indenrigsministeren efter forhandling med udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren til beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og
boligministeren.
Til § 8
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2016.
I §§ 9 og 10 foreslås overgangsregler vedrørende henholds-
vis forslaget om handle- og betalingskommune ved perso-
ners ophold i veterantilbud og den foreslåede § 89 a i rets-
sikkerhedsloven om visse personer omfattet af overgangs-
regler i lov nr. 550 af 26. maj 2010.
Til § 9
Ved lovforslagets § 9 foreslås, at forslagets regler om hand-
le- og betalingskommune i forbindelse med personers op-
hold i veterantilbud også skal gælde for personer, der før lo-
vens ikrafttræden har fået og ved lovens ikrafttræden stadig
har ophold i et af de veterantilbud, der omfattes af de fore-
slåede ændringer i retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 c, jf.
navnlig lovforslagets § 1, nr. 5 og 11, og afsnit 2.1. i forsla-
gets almindelige bemærkninger.
Hjælp efter serviceloven til sådanne personer skal således
fra lovændringens ikrafttræden som udgangspunkt ydes af
den oprindelige opholdskommune, og den oprindelige op-
holdskommune bliver betalingskommune for udgifter efter
lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, §
52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v.
For personer, der ved lovens ikrafttræden har ophold i et ve-
terantilbud, og har opholdskommune i den kommune, hvor
tilbuddet ligger, indebærer dette forslag, at disse personer
skifter handlekommune for så vidt angår hjælp efter service-
loven, idet den oprindelige opholdskommune bliver handle-
kommune for denne type af hjælp, jf. lovforslagets § 1, nr.
5.
Til § 10
I § 10 foreslås en overgangsregel for personer omfattet af
den foreslåede § 89 a i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 34.
Ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås, at en borgers aktuelle
opholdskommune, C, bliver handlekommune også for ydel-
ser efter serviceloven i nærmere angivne tilfælde. Det om-
fatter tilfælde, hvor borgeren oprindeligt af kommune A er
visiteret til et botilbud i kommune B, hvor kommune A efter
lov nr. 550 af 26. maj 2010 har afvist at overtage handle-
pligten efter serviceloven for borgeren, men fortsat er beta-
lingskommune, og hvor kommune B efterfølgende har visi-
teret pågældende borger til et nyt botilbud i kommune C.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at retssikkerhedslovens § 89 a, fra
den 1. oktober 2016 finder anvendelse også for personer, der
før denne bestemmelses ikrafttræden den 1. juli 2016 er visi-
teret til et botilbud i en tredje kommune, C, og hvor en an-
den kommune, B, end den aktuelle opholdskommune inden
lovændringens ikrafttræden har pligten til at yde hjælp efter
serviceloven. Den aktuelle opholdskommune, C, der ef-
ter § 89 a bliver handlekommune efter serviceloven, har her-
med 3 måneder efter bestemmelsens ikrafttræden til at sikre,
at den fra overtagelsen af handlepligten opfylder sin pligt til
at yde den omfattede person hjælp og omsorg efter loven.
Det foreslås ved § 10, stk. 2, at den aktuelle opholdskommu-
ne, der efter stk. 1 overtager handlepligten for hjælp efter
serviceloven, skal have adgang til uden samtykke fra den
person, hjælpen vedrører, fra den hidtidige handlekommune
at forlange oplysninger om den pågældende, der er nødven-
dige for, at kommunen på overtagelsestidspunktet kan vare-
tage pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Bestemmel-
sen svarer til § 3, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, hvor
reglerne om handlekommune efter serviceloven for bl.a. den
berørte personkreds blev indført.
Bestemmelsens formål er at sikre, at en kommune, der den
1. oktober 2016 overtager pligten til at yde hjælp til en bor-
ger efter serviceloven, kan opfylde sin pligt til at yde hjælp
og omsorg for borgeren også i tilfælde, hvor borgeren evt.
ikke måtte ønske at give samtykke til, at kommunen indhen-
ter oplysninger om borgerens behov m.v. fra den kommune,
der hidtil har ydet denne hjælp. Mange oplysninger om en
person, der er visiteret til botilbud, kan være helt afgørende
for en ny handlekommunes mulighed for at yde fortsat kor-
rekt målrettet hjælp til den pågældende efter serviceloven.
Det gælder også følsomme eller rent private oplysninger.
Adgangen til at videregive såvel oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1; som
oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale pro-
blemer, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, er efter persondata-
lovens § 8, stk. 3, begrænset for forvaltningsmyndigheder,
der udfører opgaver på det sociale område, i forhold til de
muligheder, der som udgangspunkt gælder for at videregive
sådanne oplysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, og §
8, stk. 2.
Det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt videregivelse
som foreslået kan ske inden for rammerne af persondatalo-
vens § 8, stk. 3.
Persondatalovens § 8, stk. 3, er en dansk særregel, og fravi-
gelse heraf vurderes derfor at kunne ske inden for rammerne
af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. okto-
ber 1995).
I det omfang videregivelsen ikke kan ske inden for ramme-
rne af § 8, stk. 3, skal de øvrige bestemmelser i persondata-
loven være opfyldt.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september
2015, som ændret ved § 37 i lov nr. 994 af 30. august 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren bestemmer, på be-
skæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelses-
ministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gæl-
de for.
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »beskæftigelsesministeren«:
»og på ældreområdet efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren«.
§ 8. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler for
behandling og opfølgning af sagerne, herunder særlige tids-
frister for visse typer sager.
2. I § 8 indsættes efter» visse typer sager«: », jf. dog stk. 2«,
og som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a,
83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og
3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder sær-
lige tidsfrister for visse typer af sager.«
§ 9. Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp, jf. dog
stk. 7 og § 9 a, stk. 4 og 7.
---
Stk. 8. Pligten efter stk. 7 består, så længe personen har
ophold i det pågældende botilbud eller i et tilsvarende botil-
bud. Pligten til at yde hjælp i anledning af en persons ophold
i en boform efter § 110 i lov om social service består dog,
indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter stk.
7 har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om social
service, kan efter aftale med opholdskommunen, jf. stk. 2,
bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen
af sine opgaver i forhold til den pågældende.
Stk. 10. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommu-
ner om, hvilken kommune der er en persons opholdskom-
mune, må den af de uenige kommuner, som personen har el-
ler senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som op-
holdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der
er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er
blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er
personens opholdskommune, yder opholdskommunen refu-
sion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den
periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes
som refusion efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 11. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvis der op-
står uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune
der har pligt til at yde hjælp, jf. stk. 7 og § 9 a, stk. 7. …
3. I § 9, stk. 1, indsættes efter »stk. 7«: »og 9«.
4. I § 9, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »tilsvarende botil-
bud«: »eller et tilbud omfattet af stk. 9«.
5. I § 9 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1
pligt til at yde hjælp efter lov om social service, når en per-
son har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUMs SoldaterRekreationer drevet af KFUMs
Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem el-
ler
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.
Stk. 10. Pligten efter stk. 9 består, så længe personen har
ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af
stk. 9 eller et botilbud omfattet af stk. 7. Pligten til at yde
hjælp består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny
opholdskommune.«
Stk. 9-11 bliver herefter stk. 11-13.
6. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 11, indsættes efter »stk. 7«:
»eller 9«.
7. I § 9, stk. 11, der bliver stk. 13, indsættes efter »jf. stk.
7«: »og 9«.
21
Personer under 18 år
§ 9 a. ---
Stk. 7. Har en ung under 18 år selvstændig opholdskom-
mune efter stk. 4, 2. eller 3. pkt., bevarer denne kommune
uanset § 9, stk. 1, pligten til at yde hjælp efter lov om social
service, når den unge fylder 18 år, hvis kommunen eller an-
den offentlig myndighed har medvirket til, at den pågælden-
de i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får ophold i en
boform omfattet af § 9, stk. 7, eller hvis den pågældende ved
det fyldte 18. år får opretholdt sin anbringelse i plejefamilie
efter § 76 a i lov om social service. § 9, stk. 8, 9 og 11, fin-
der tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Får en ung i umiddelbar forlængelse af sin opret-
holdte anbringelse i plejefamilie efter § 76 a i lov om social
service ophold i en boform omfattet af § 9, stk. 7, bevarer
den kommune, der efter stk. 7 har pligten til at yde hjælp ef-
ter lov om social service, denne pligt. § 9, stk. 8, 9 og 11,
finder tilsvarende anvendelse.
8. I § 9 a, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 9, stk.
8, 9 og 11,« til »§ 9, stk. 8, 11 og 13,«.
Mellemkommunal refusion
§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel
af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om ak-
tiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pensi-
on og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v. af den tidligere
opholdskommune efter stk. 2-5. Bliver et barn eller en ung,
der er anbragt uden for hjemmet, eller over for hvem der er
iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social
service, visiteret til en kommune efter integrationslovens §
10, ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 3 dog af denne
kommune.
---
Stk. 5. Opholdskommunen har ret til refusion, når en per-
son får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2-4 og den tidlige-
re opholdskommune var bekendt med de forhold, der be-
grunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes
ind. En opholdskommune har ligeledes ret til refusion efter
stk. 1, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelses-
sted, jf. § 66 i lov om social service, som følge af en tidlige-
re opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er
åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.
Stk. 6. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig
og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service under en
persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b,
stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til
plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§
120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold
i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2. I tilfælde omfattet af §
9, stk. 7, og § 9 a, stk. 7, ydes refusion efter 1. og 2. pkt. dog
af den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om
social service.
Stk. 7. Opholdskommunens udgifter til førtidspension ef-
ter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i
9. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
10. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
11. I § 9 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Opholdskommunen har ret til refusion, når en per-
son har fået ophold i en anden kommune i
1) en af KFUMs SoldaterRekreationer drevet af KFUMs
Soldatermission,
2) eller et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteran-
hjem
3) Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
12. I § 9 c, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 2-4« til: »stk. 2, 4 og 5«.
13. I § 9 c, stk. 6. 3. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt., indsættes
efter »§ 9, stk. 7«: »og 9«.
14. I § 9 c, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres
»efter stk. 2, 4 og 5« til: »efter stk. 2, 3, 5 og 6«.
15. I § 9 c, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 2-6« til »stk. 2-7«.
16. I § 9 c, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«.
17. I § 9 c, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes
efter »tilsvarende botilbud«: »eller et tilbud omfattet af stk.
9«.
18. I § 9 c indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt
stykke:
»Stk. 11. Retten til refusion efter stk. 3 består, så længe per-
sonen har ophold i det pågældende botilbud, et andet botil-
bud omfattet af stk. 3 eller et tilbud omfattet af stk. 2. Ret-
ten til refusion efter stk. 3 består dog, indtil den pågældende
har erhvervet ny opholdskommune.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.
19. I § 9 c, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
20. I § 9 c, stk. 11, der bliver stk. 13, 1. pkt. ændres »stk.
2-7« til: »stk. 2-8«.
22
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensi-
onistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op
til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet til-
kendelseskommune. Refusion efter stk. 2, 4 og 5 udskyder
retten til refusion efter 1. pkt.
Stk. 8. De udgifter, som opholdskommunen kan få dækket
efter stk. 2-6, er opholdskommunens faktiske udgifter. De
faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fæl-
lesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en
følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en
takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service,
har opholdskommunen ret til refusion svarende til taksten el-
ler priskravet.
Stk. 9. Retten til refusion efter stk. 2, 4 og 5 består, så læn-
ge borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et til-
svarende botilbud. En tidligere opholdskommunes pligt til at
yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution
efter § 110 i lov om social service består dog, indtil borgeren
har erhvervet ny opholdskommune.
Stk. 10. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt
i stk. 2-5, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune
fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i
stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.
Stk. 11. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk.
2-7 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav ef-
ter lov om social service skal dog rejses, senest 12 måneder
efter at hjælpen er ydet.
§ 43. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel og lov om social service til andre
end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen
bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til
den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitu-
tioner, jf. § 19, stk. 4, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven og
for friplejeboliger.
21. I § 43, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 19, stk. 4,« til: »§ 19,
stk. 5,«.
§ 59 b. ---
Stk. 10. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 57, nr. 1, § 59, § 67,
stk. 2, §§ 68 og 70, § 72, stk. 1 og 8, og § 74 finder anven-
delse på Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af kla-
ger og spørgsmål efter stk. 1 og 3.
22. I § 59 b, stk. 10, ændres »§ 72, stk. 1 og 8,« til: »§ 72,
stk. 1 og 7,«.
§ 65. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer ef-
ter reglerne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse, fyldbyrdelse og samar-
bejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til be-
skyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen),
kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagerne behandles efter
reglerne i denne lov.
23. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »fyldbyrdelse« til: »fuld-
byrdelse«.
23
§ 66. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som
har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at gi-
ve klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage
først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse, jf. § 9, stk. 9, skal
klagen sendes til og vurderes af den kommune, der efter § 9,
stk. 7, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov
om social service.
24. § 66, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Er en afgørelse
truffet efter bemyndigelse, jf. § 9, stk. 11, skal klagen sen-
des til og vurderes af den kommune, der efter § 9, stk. 7 el-
ler 9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om
social service.«
§ 74. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter for-
handling med beskæftigelsesministeren regler for behand-
ling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for
indsendelse og videresendelse af klager m.v.
25. I § 74 indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: » og
sundheds- og ældreministeren«.
§ 77. Social- og Indenrigsministeriet og Beskæftigelsesmi-
nisteriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kom-
munalbestyrelsernes afgørelser.
26. I § 77 ændres »og Beskæftigelsesministeriet« til: »Be-
skæftigelsesministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet«.
§ 82. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt
til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v.,
som social- og indenrigsministeren anmoder om.
27. I § 82 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt
til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v.,
som sundheds- og ældreministeren anmoder om med hen-
syn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a,
119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i
lov om social service.«
§ 83. Kommunalbestyrelserne giver Social- og Indenrigs-
ministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger
vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om
de mål, som de har sat for udviklingen.
Stk. 2. ---
28. I § 83, stk. 1, indsættes efter »udviklingen«: »,jf. dog
stk. 2«.
29. I § 83 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne giver Sundheds- og Ældre-
ministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger
vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84,
86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og
§§ 192 og 192 a i lov om social service, herunder om de
mål, som de har sat for udviklingen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 84. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om omfanget af oplysninger, jf. §§ 82 og 83, og om, hvor-
dan de skal ajourføres og indsendes.
30. I § 84 indsættes efter »indsendes«: », jf. dog stk. 2«.
31. I § 84 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om omfanget af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a,
83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og
3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, jf. §§ 82 og
83, og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og ind-
sendes.«
§ 85. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter for-
handling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om
anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæg-
gelse og revision.
32. I § 85 ændres »Social- og indenrigsministeren fastsætter
efter forhandling med beskæftigelsesministeren« til: »Be-
skæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med so-
cial- og indenrigsministeren«.
§ 86. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en be-
kendtgørelse efter forhandling med beskæftigelsesministeren
regler om, hvem der skal betale udgifter til lægeerklæringer
og transport m.v., som en myndighed pålægger en ansøger,
når disse udgifter ikke kan betales efter anden lovgivning.
33. I § 86 indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »og
sundheds- og ældreministeren.«
34. Efter § 89 indsættes:
Ȥ 89 a. For personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en
tidligere opholdskommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5,
i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at
24
overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service,
påhviler denne pligt personens aktuelle opholdskommune,
jf. § 9, stk.2.«
§ 2
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23. de-
cember 2014, § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, § 3 i
lov nr. 1000 af 30. august 2015 og § 1 i lov nr. 1705 af 21.
december 2015, foretages følgende ændring:
§ 47. Ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold fastsætter efter forhandling med beskæftigelses-
ministeren nærmere regler om anvisning af refusion og til-
skud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere
regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter
§ 45, stk. 3-7, og om vilkårene herfor.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter efter forhandling med beskæftigel-
sesministeren regler om forældelse af kommuners krav om
refusion og tilskud efter denne lov.
1. I § 47, stk. 1 og 2, ændres »Ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren« til: »Beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætter efter forhandling med udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren«.
§ 3
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 7.
oktober 2014, foretages følgende ændring:
§ 13. Staten refunderer en kommunes udgifter til hjælp til
repatriering efter §§ 7 og 8 samt til reintegrationsbistand ef-
ter § 10.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om anvisning af refu-
sion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af
kommuners krav om refusion.
1. I § 13, stk. 2, ændres »Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætter« til: »Beskæftigel-
sesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-,
integrations- og boligministeren«.
§ 4
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1278 af 18. november 2015, foretages følgende ændringer:
§ 64. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§
51-54 og §§ 57-60, 60 a og 61-63. Udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren kan herunder fastsætte regler om
fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for
særlige befolkningsgrupper. Udlændinge-, integrations- og
boligministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejning
efter § 51 b, herunder regler om beregning af 6-måneders-
perioderne i § 51 b, stk. 1, og anvisning efter § 59, stk. 4.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler for boligorganisationernes pligt til indberet-
ning af data til en internetbaseret boligportal etableret i hen-
hold til § 94, nr. 5. Udlændinge-, integrations- og boligmini-
1. I § 64, stk. 1, 6. pkt., og i § 75, 2. pkt., ændres »Social- og
indenrigsministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
25
steren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlej-
ningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske eks-
traordinære udlejningsvanskeligheder). Social- og indenrigs-
ministeren kan efter forhandling med udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren fastsætte regler om anvisning af
statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende
statsrefusion efter § 62.
§ 75. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i §§ 68, 73 og 74 nævnte
forhold. Social- og indenrigsministeren kan efter forhand-
ling med udlændinge-, integrations- og boligministeren her-
under fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regn-
skabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er
nævnt i § 74.
§ 5
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved
§ 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 9 i lov nr. 722 af 10.
juni 2014, foretages følgende ændring:
§ 33. Nærmere regler om administrationen af denne lov fast-
sættes af ministeren for by, bolig og landdistrikter1. Ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdi-
strikter2 fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regn-
skabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er
nævnt i § 16, stk. 3-6.
1. I § 33, 2. pkt., ændres »Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold« til: »Beskæftigelsesministe-
ren«.
§ 6
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af
31. august 2015, foretages følgende ændring:
§ 19. ---
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren.
Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til
kommunen med fradrag af foretagen modregning for lejer-
ens forpligtelser over for udlejeren. Staten refunderer kom-
munens udbetalinger efter stk. 1-3 med to tredjedele. Social-
og indenrigsministeren kan efter forhandling med udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren i en bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler
om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revi-
sion vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.
1. I § 19, stk. 4, 4. pkt., ændres »Social- og indenrigsmini-
steren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
§ 7
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, som ændret ved
§ 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015, foretages følgen-
de ændring:
§ 15. ---
26
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan efter forhandling med ministeren for børn,
undervisning og ligestilling fastsætte nærmere regler om an-
visning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om
forældelse af kommuners krav på refusion efter denne lov.
1. I § 15, stk. 2, ændres »Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold« til: »Beskæftigelsesministe-
ren«.
§ 8
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 9
Denne lovs § 1, nr. 3-7, 9, 11, 13-15, 17-20 og 24, finder
også anvendelse for personer, der ved lovens ikrafttræden
har ophold i et tilbud omfattet af § 9, stk. 9, og § 9 c, stk. 3,
i lov om retssikkerhed på det sociale område, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5 og 11.
§ 10
Stk. 1. § 89 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 34.
finder fra den 1. oktober 2016 anvendelse også for personer
for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere opholdskom-
mune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5 i lov nr. 550 af 26.
maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten
til at yde hjælp efter lov om social service, og hvor en anden
kommune end den aktuelle opholdskommune ved lovens
ikrafttræden har pligten til at yde hjælp efter lov om social
service.
Stk.2 En kommune kan til brug for overtagelsen af pligten
til at yde hjælp efter lov om social service for en person om-
fattet at stk.1 uden samtykke fra den person, hjælpen vedrø-
rer, af opholdskommunen forlange de oplysninger om den
pågældende, der er nødvendige for sagens behandling.
1 Efter ressortændring af 28. juni 2015 udlændinge-, integrations- og boligministeren.
2 Efter ressortændring af 28. juni 2015 udlændinge-, integrations- og boligministeren.
27