Fremsat den 24. februar 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Fremsat den 24. februar 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige
andre love1)
(Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter)
§ 1
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
2012, nr. L 26, side 1 og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vur-
dering af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.«
2. I § 1, nr. 4, ændres »vejanlæg, og« til: »vejanlæg,«.
3. I § 1, nr. 5, ændres »vejnettet.« til: »vejnettet, og«.
4. I § 1 indsættes som nr. 6:
»6) at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbin-
delse med planlægningen og udførelsen af statslige vej-
projekter, samt at der under inddragelse af offentlighe-
den tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mang-
foldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora,
fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske fak-
torer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder
kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæ-
ologisk arv, større menneske- og naturskabte katastro-
ferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det
indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 2
a.«
5. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I kapitel 2 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) en eller flere fysiske personer eller juridiske perso-
ner (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte be-
røres eller forventes berørt af et projekt, og
b) en eller flere foreninger eller organisationer, der
har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller
miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller
organisationen har vedtægter eller love, som doku-
menterer dens formål, og foreningen eller organisa-
tionen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
2) Projekt:
a) etablering, udvidelse eller ændring, herunder ned-
rivning, af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, og
b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landska-
ber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse
af ressourcer i undergrunden i forbindelse med
etablering, udvidelse eller ændring, herunder ned-
rivning, af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter.
3) Berørt myndighed: En myndighed, som på grund af
dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-
Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
Lovforslag nr. L 134 Folketinget 2015-16
Transport og Bygningsmin., j.nr. 2015-835
CH000177
kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
vejanlægs indvirkning på miljøet.
4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggestyrelsens af-
gørelse efter § 17 j, der giver Vejdirektoratet ret til at
gennemføre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1
eller 2.
5) Tilladelse ved anlægslov: Folketingets vedtagelse af en
anlægslov, der giver Vejdirektoratet ret til at gennem-
føre et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 3.«
6. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 2 a
Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg
Krav om tilladelse
§ 17 a. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 1, kræves en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 2, kræves en administrativ tilladelse,
hvis Trafik- og Byggestyrelsen efter § 17 d har truffet
screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurde-
ring af projektets indvirkning på miljøet.
Stk. 3. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ
tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette
kapitels bestemmelser om offentlig høring, jf. § 17 h, stk. 2,
finder ikke anvendelse på projekter, der opnår tilladelse ved
anlægslov.
Ansøgning
§ 17 b. Ansøgning efter § 17 a, stk. 1 og 2, indgives
skriftligt til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Vejdirektoratet skal før etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af § 17 a, stk. 3, indgive skriftlig ansøgning
om en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, så-
fremt projektet er opført på bilag 2.
Screening
§ 17 c. Vejdirektoratets ansøgning efter § 17 b for et pro-
jekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om
projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. bilag 2 a, og
tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af ind-
virkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lov-
givning, der er relevante for det konkrete projekt.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Vejdirektoratet
fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller
forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige ska-
delige indvirkninger på miljøet.
§ 17 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt et projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af
krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3. Ved vurderin-
gen skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kriterier-
ne i bilag 3.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal i afgørelsen tage
hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger
af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-
lovgivning, når det er relevant for det konkrete projekt.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage høring af
berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse efter stk. 1.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpeger de be-
rørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 3, for det
enkelte projekt.
Stk. 5. Trafik- og Byggestyrelsen skal med henvisning til
de kriterier, der fremgår af bilag 3, angive hovedårsagerne
til afgørelsen. I de tilfælde, hvor Vejdirektoratet har frem-
lagt en beskrivelse efter § 17 c, stk. 2, skal Trafik- og Byg-
gestyrelsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet
af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3, endvidere
anføre særkender ved projektet eller anføre, hvilke foran-
staltninger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge,
hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige ind-
virkninger på miljøet.
Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal offentliggøre sin af-
gørelse efter stk. 1.
Stk. 7. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om tærskelværdier eller kriterier til brug for Trafik-
og Byggestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
§ 17 e. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe screenings-
afgørelse efter § 17 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90
dage fra den dag, hvor Vejdirektoratet har fremlagt alle de
oplysninger, der kræves efter § 17 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige for-
hold ved projektets art, kompleksitet, placering eller dimen-
sioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen forlænge fristen til at
træffe afgørelse. Trafik- og Byggestyrelsen underretter
skriftligt Vejdirektoratet om årsagerne til forlængelsen og
om, hvornår der forventes en afgørelse.
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
§ 17 f. Vejdirektoratet kan forud for udarbejdelse af en
miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g, anmode Trafik- og Byg-
gestyrelsen om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende
og detaljerede de oplysninger, som skal fremlægges i miljø-
konsekvensrapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig ta-
ge hensyn til Vejdirektoratets oplysninger om projektets
særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske
kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet. Udta-
lelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af
de høringer, der er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre berørte myn-
digheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter stk. 1. Tra-
fik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik-
og Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der fore-
ligger særlige omstændigheder.
2
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpeger de be-
rørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 2, for det
enkelte projekt.
Miljøkonsekvensrapport
§ 17 g. Vejdirektoratet udfærdiger en miljøkonsekvens-
rapport for et projekt, der er omfattet af § 17 a. Miljøkonse-
kvensrapporten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj
kvalitet.
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte
1) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projek-
tets placering, udformning, dimensioner og andre rele-
vante særkender,
2) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige ind-
virkninger på miljøet,
3) en beskrivelse af projektets særkender eller de foran-
staltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebyg-
ge, begrænse eller om muligt neutralisere forventede
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
4) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som Vejdi-
rektoratet har undersøgt, og som er relevante for pro-
jektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under hensynta-
gen til projektets indvirkninger på miljøet,
5) et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4, og
6) alle yderligere oplysninger, som er beskrevet i bilag 4,
og som er relevante for de særlige karakteristika, der
gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt
projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive
berørt.
Stk. 3. Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor
Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 17
f, stk. 1, være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.
Stk. 4. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten
skal der tages hensyn til tilgængelige resultater af andre re-
levante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning el-
ler dansk lovgivning.
Stk. 5. De oplysninger, som miljøkonsekvensrapporten
skal omfatte, jf. stk. 2 og bilag 4, skal på en passende måde
påvise, beskrive og indeholde en vurdering af projektets væ-
sentlige direkte og indirekte virkninger på
1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter
og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets di-
rektiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de
forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici
for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for det
pågældende projekt.
Stk. 7. Vejdirektoratet skal sikre, at miljøkonsekvensrap-
porten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksper-
ter.
Stk. 8. Myndigheder skal stille relevante oplysninger til
brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådig-
hed for Vejdirektoratet efter anmodning fra Vejdirektoratet.
§ 17 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkon-
sekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 17 a,
stk. 1 og 2, opfylder kravene i § 17 g. Trafik- og Byggesty-
relsen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger
fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af §
17 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre,
at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrække-
lig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om ad-
ministrativ tilladelse. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter
en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonse-
kvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal
fremgå af høringen.
Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-
lægslov, sender Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten
og eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte
bemærkninger. Vejdirektoratet fastsætter en frist for frem-
sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og 3 er af-
sluttet, og der opstår behov for at gennemføre en suppleren-
de miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supple-
rende miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på
mindst 30 dage.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpeger de be-
rørte myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 2 og 3
for det enkelte projekt.
Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3 stilles føl-
gende oplysninger til rådighed for offentligheden og de be-
rørte myndigheder:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan
rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for frem-
sendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til af-
gørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Vej-
direktoratet eller Trafik- og Byggestyrelsen til brug for
sagens behandling, er til rådighed for offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådig-
hed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på
offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderin-
gen.
Internationale høringer
§ 17 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 17 a, forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat,
skal Trafik- og Byggestyrelsen snarest muligt underrette
3
miljø- og fødevareministeren med henblik på gennemførelse
af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og
fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.
Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse
fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er
indledt et projekt, der er omfattet af § 17 a, hvis gennemfø-
relse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den pågæl-
dende stat, underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med henblik på af-
klaring af, om der skal gennemføres en international høring,
jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke meddele admi-
nistrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har
meddelt samtykke hertil.
Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af international hø-
ring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren ud-
kast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt, de op-
lysninger, der er nævnt i § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger
om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger om be-
slutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgi-
velse af bemærkninger, til den berørte stat.
Administrativ tilladelse
§ 17 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse, om et
ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, kan til-
lades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdirektoratets an-
søgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger, og resultatet af de høringer, der er foretaget.
Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvens-
rapporten og eventuelle supplerende oplysninger er tidssva-
rende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af det kon-
krete projekt.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse ef-
ter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik- og Byg-
gestyrelsen ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig
frist, meddeles dette Vejdirektoratet samt begrundelsen her-
for.
§ 17 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at
tillade det ansøgte projekt, jf. § 17 j, skal afgørelsen inde-
holde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil,
en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstalt-
ninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller be-
grænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige ind-
virkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforan-
staltninger.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår for ad-
ministrative tilladelser med henblik på opfyldelse af dette
kapitels formål, jf. § 1, nr. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal,
såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet, stille vilkår om Vejdirektoratets overvågning heraf.
Stk. 3. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at
nægte administrativ tilladelse til det ansøgte projekt, skal
Trafik- og Byggestyrelsen angive hovedårsagerne herfor i
afgørelsen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om ind-
holdet af overvågningen, om at overvågningen i visse tilfæl-
de skal udøves af andre end Vejdirektoratet, samt om indbe-
retning til ministeren af resultaterne af overvågningen.
§ 17 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage en afgø-
relse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 17 j, og om nød-
vendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en
tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende til-
ladelse, såfremt
1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væ-
sentlige skadelige indvirkning på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne
forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af
tilladelsen, eller
3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går
ud over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byg-
gestyrelsens meddelelse af tilladelse.
Offentliggørelse
§ 17 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truffet afgørel-
se om at give eller nægte administrativ tilladelse, skal styrel-
sen sikre, at følgende oplysninger straks gøres offentligt til-
gængelige for offentligheden og berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt
er knyttet hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til
grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proce-
duren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foreta-
get.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 17 h,
stk. 1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i
nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden
måde taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærk-
ninger fra berørte stater, jf. § 17 i.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette alle sta-
ter, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og fremsende de op-
lysninger, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I de projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægs-
lov, skal Vejdirektoratet stille de oplysninger, der er nævnt i
stk. 1, til rådighed for offentligheden og berørte myndighe-
der.
Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-
lægslov, skal Vejdirektoratet underrette alle stater, der er
blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger,
der er nævnt i stk. 1.
Andre bestemmelser
§ 17 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel er Tra-
fik- og Byggestyrelsen uafhængig af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 17 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2,
fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i dette kapitel, samt at vilkår m.v. for pro-
jekternes gennemførelse overholdes.
4
§ 17 p. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at offentliggørelse af oplysninger om projektet,
herunder høringer, skal ske via en central elektronisk portal.
§ 17 q. Transport- og bygningsministeren fastsætter regler
om fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvens-
vurdering af projekter, hvor der både gælder krav om miljø-
konsekvensvurdering efter reglerne i dette kapitel og krav
om vurdering efter regler, der implementerer Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.«
7. I § 130, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vedrørende veje«:
»og miljø og naturbeskyttelse«.
8. I § 132 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan ikke påkla-
ges til anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Ved søgsmål om forhold omfattet af kapitel 2 a,
herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til
projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk.
3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Stk. 8. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 17 d og §
17 j skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
offentliggjort.«
9. I § 135, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«.
10. I § 135, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 96 og 99.« til: »§§ 96
og 99, eller«.
11. I § 135, stk. 1, indsættes som nr. 6-9:
»6) i strid med § 17 b undlader at indgive skriftlig ansøg-
ning om afgørelse efter § 17 d eller administrativ tilla-
delse efter § 17 j,
7) i strid med §§ 17 d eller 17 j påbegynder et ansøgt pro-
jekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har meddelt tilladel-
se,
8) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter §
17 j, eller
9) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er
udstedt i henhold til kapitel 2 a eller regler fastsat i
medfør af kapitel 2 a, herunder påbud om at berigtige
et ulovligt forhold.«
12. Før bilag 1 indsættes som bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 bilag 1,
2, 3, 4 og 5 til denne lov.
Bilag 1 bliver herefter bilag 5.
§ 2
I lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbanelov, foretages
følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende
2012, nr. L 26, side 1 og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vur-
dering af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.«
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Lovens formål er desuden at sikre et højt miljøbe-
skyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonse-
kvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og udfø-
relsen af statslige jernbaneprojekter, samt at der under ind-
dragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sand-
synlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den bio-
logiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed,
flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske
faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kir-
ker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk
arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og
ulykker og ressourceeffektivitet samt det indbyrdes forhold
mellem disse faktorer, jf. kapitel 6 a.«
3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I kapitel 6 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) en eller flere fysiske personer eller juridiske perso-
ner (selskaber m.v.), som direkte eller indirekte be-
røres eller forventes berørt af et projekt, og
b) en eller flere foreninger eller organisationer, der
har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller
miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller
organisationen har vedtægter eller love, som doku-
menterer dens formål, og foreningen eller organisa-
tionen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
2) Projekt:
a) etablering, udvidelse eller ændring, herunder ned-
rivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knytte-
de projekter, og
b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i landska-
ber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse
af ressourcer i undergrunden i forbindelse med eta-
blering, udvidelse eller ændring, herunder nedriv-
ning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede
projekter.
3) Berørt myndighed: En myndighed, som på grund af
dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale
kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneanlægs indvirkning på miljøet.
4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggestyrelsens af-
gørelse efter § 38 j, der giver Banedanmark ret til at
gennemføre et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1
eller 2.
5) Tilladelse ved anlægslov: Folketingets vedtagelse af en
anlægslov, der giver Banedanmark ret til at gennemføre
et projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 3.«
4. Efter kapitel 6 indsættes:
5
»Kapitel 6 a
Miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg
Krav om tilladelse
§ 38 a. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse eller æn-
dring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 1, kræves en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse eller æn-
dring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 2, kræves en administrativ tilladelse,
hvis Trafik- og Byggestyrelsen efter § 38 d har truffet
screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurde-
ring af projektets indvirkning på miljøet.
Stk. 3. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse eller æn-
dring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter,
der er omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ
tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette
kapitels bestemmelser om offentlig høring, jf. § 38 h, stk. 2,
finder ikke anvendelse på projekter, der opnår tilladelse ved
anlægslov.
Ansøgning
§ 38 b. Ansøgning efter § 38 a, stk. 1 og 2, indgives
skriftligt til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Banedanmark skal før etablering, udvidelse eller
ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede pro-
jekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 3, indgive skriftlig an-
søgning om en screeningsafgørelse til Trafik- og Byggesty-
relsen, såfremt projektet er opført på bilag 2.
Screening
§ 38 c. Banedanmarks ansøgning efter § 38 b for et pro-
jekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om
projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf. bilag 2 a, og
tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af ind-
virkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lov-
givning, der er relevante for det konkrete projekt.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Banedanmark frem-
lægge en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller fore-
bygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadeli-
ge indvirkninger på miljøet.
§ 38 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt et projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af
krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3. Ved vurderin-
gen skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kriterier-
ne i bilag 3.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal i afgørelsen tage
hensyn til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger
af indvirkningen på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-
lovgivning, når det er relevant for det konkrete projekt.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage høring af
berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse efter stk. 1.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpeger de be-
rørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 3, for det
enkelte projekt.
Stk. 5. Trafik- og Byggestyrelsen skal med henvisning til
de kriterier, der fremgår af bilag 3, angive hovedårsagerne
til afgørelsen. I de tilfælde, hvor Banedanmark har fremlagt
en beskrivelse efter § 38 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggesty-
relsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af
krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3, endvidere anfø-
re særkender ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltnin-
ger der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad
der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirknin-
ger på miljøet.
Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal offentliggøre sin af-
gørelse efter stk. 1.
Stk. 7. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om tærskelværdier eller kriterier til brug for Trafik-
og Byggestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
§ 38 e. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe screenings-
afgørelse efter § 38 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90
dage fra den dag, hvor Banedanmark har fremlagt alle de
oplysninger, der kræves efter § 38 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af særlige for-
hold ved projektets art, kompleksitet, placering eller dimen-
sioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen forlænge fristen til at
træffe afgørelse. Trafik- og Byggestyrelsen underretter
skriftligt Banedanmark om årsagerne til forlængelsen og
om, hvornår der forventes en afgørelse.
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
§ 38 f. Banedanmark kan forud for udarbejdelse af en
miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g, anmode Trafik- og Byg-
gestyrelsen om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende
og detaljerede de oplysninger, som skal fremlægges i miljø-
konsekvensrapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig ta-
ge hensyn til Banedanmarks oplysninger om projektets sær-
lige karakteristika, herunder dets placering og tekniske ka-
pacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet. Udtalel-
sen skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af de
høringer, der er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre berørte myn-
digheder, inden styrelsen afgiver udtalelse efter stk. 1. Tra-
fik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik-
og Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der fore-
ligger særlige omstændigheder.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpeger de be-
rørte myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 2, for det
enkelte projekt.
Miljøkonsekvensrapport
§ 38 g. Banedanmark udfærdiger en miljøkonsekvensrap-
port for et projekt, der er omfattet af § 38 a. Miljøkonse-
kvensrapporten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj
kvalitet.
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte
6
1) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projek-
tets placering, udformning, dimensioner og andre rele-
vante særkender,
2) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige ind-
virkninger på miljøet,
3) en beskrivelse af projektets særkender eller de foran-
staltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebyg-
ge, begrænse eller om muligt neutralisere forventede
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
4) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som Bane-
danmark har undersøgt, og som er relevante for projek-
tet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af ho-
vedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen
til projektets indvirkninger på miljøet,
5) et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4, og
6) alle yderligere oplysninger, som er beskrevet i bilag 4,
og som er relevante for de særlige karakteristika, der
gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt
projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive
berørt.
Stk. 3. Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor
Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 38
f, stk. 1, være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.
Stk. 4. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten
skal der tages hensyn til tilgængelige resultater af andre re-
levante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning el-
ler dansk lovgivning.
Stk. 5. De oplysninger, som miljøkonsekvensrapporten
skal omfatte, jf. stk. 2 og bilag 4, skal på en passende måde
påvise, beskrive og indeholde en vurdering af projektets væ-
sentlige direkte og indirekte virkninger på
1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter
og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets di-
rektiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de
forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici
for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for det
pågældende projekt.
Stk. 7. Banedanmark skal sikre, at miljøkonsekvensrap-
porten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksper-
ter.
Stk. 8. Myndigheder skal stille relevante oplysninger til
brug for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådig-
hed for Banedanmark efter anmodning fra Banedanmark.
§ 38 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkon-
sekvensrapporten for de projekter, der er omfattet af § 38 a,
stk. 1 og 2, opfylder kravene i § 38 g. Trafik- og Byggesty-
relsen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysninger
fra Banedanmark til opfyldelse af de krav, der følger af § 38
g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at
styrelsen har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gennemgang
af miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder og offentligheden mulighed for
at fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse om ad-
ministrativ tilladelse. Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter
en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonse-
kvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal
fremgå af høringen.
Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-
lægslov, sender Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte be-
mærkninger. Banedanmark fastsætter en frist for fremsættel-
se af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst
8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og 3 er af-
sluttet, og der opstår behov for at gennemføre en suppleren-
de miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en supple-
rende miljøkonsekvensrapport ske med en høringsfrist på
mindst 30 dage.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpeger de be-
rørte myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 2 og 3
for det enkelte projekt.
Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3 stilles føl-
gende oplysninger til rådighed for offentligheden og de be-
rørte myndigheder:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan
rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for frem-
sendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til af-
gørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af Bane-
danmark eller Trafik- og Byggestyrelsen til brug for sa-
gens behandling, er til rådighed for offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles til rådig-
hed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på
offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderin-
gen.
Internationale høringer
§ 38 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 38 a, forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat,
skal Trafik- og Byggestyrelsen snarest muligt underrette
miljø- og fødevareministeren med henblik på gennemførelse
af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og
fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.
Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse
fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er
indledt et projekt, der er omfattet af § 38 a, hvis gennemfø-
relse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den pågæl-
dende stat, underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med henblik på af-
7
klaring af, om der skal gennemføres en international høring,
jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke meddele admi-
nistrativ tilladelse, før miljø- og fødevareministeren har
meddelt samtykke hertil.
Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af international hø-
ring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren ud-
kast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt, de op-
lysninger, der er nævnt i § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger
om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger om be-
slutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgi-
velse af bemærkninger, til den berørte stat.
Administrativ tilladelse
§ 38 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse, om et
ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, kan til-
lades. Afgørelsen træffes på grundlag af Banedanmarks an-
søgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende
oplysninger, og resultatet af de høringer, der er foretaget.
Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvens-
rapporten og eventuelle supplerende oplysninger er tidssva-
rende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af det kon-
krete projekt.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse ef-
ter stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik- og Byg-
gestyrelsen ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig
frist, meddeles dette Banedanmark samt begrundelsen her-
for.
§ 38 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at
tillade det ansøgte projekt, jf. § 38 j, skal afgørelsen inde-
holde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil,
en beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstalt-
ninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller be-
grænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige ind-
virkninger på miljøet samt eventuelle overvågningsforan-
staltninger.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår for ad-
ministrative tilladelser med henblik på opfyldelse af dette
kapitels formål, jf. § 1, stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen
skal, såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirknin-
ger på miljøet, stille vilkår om Banedanmarks overvågning
heraf.
Stk. 3. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at
nægte administrativ tilladelse til det ansøgte projekt, skal
Trafik- og Byggestyrelsen angive hovedårsagerne herfor i
afgørelsen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om overvågningens gennemførelse, om ind-
holdet af overvågningen, om at overvågningen i visse tilfæl-
de skal udøves af andre end Banedanmark, samt om indbe-
retning til ministeren af resultaterne af overvågningen.
§ 38 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage en afgø-
relse om at tillade et ansøgt projekt, jf. § 38 j, og om nød-
vendigt meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en
tilladelse eller fastsætte særlige vilkår til en eksisterende til-
ladelse, såfremt
1) der fremkommer nye oplysninger om projektets væ-
sentlige skadelige indvirkning på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne
forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af
tilladelsen, eller
3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går
ud over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byg-
gestyrelsens meddelelse af tilladelse.
Offentliggørelse
§ 38 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truffet afgørel-
se om at give eller nægte administrativ tilladelse, skal styrel-
sen sikre, at følgende oplysninger straks gøres offentligt til-
gængelige for offentligheden og berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt
er knyttet hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til
grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proce-
duren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der er foreta-
get.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 38 h,
stk. 1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i
nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden
måde taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærk-
ninger fra berørte stater, jf. § 38 i.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette alle sta-
ter, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og fremsende de op-
lysninger, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I de projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægs-
lov, skal Banedanmark stille de oplysninger, der er nævnt i
stk. 1, til rådighed for offentligheden og berørte myndighe-
der.
Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved an-
lægslov, skal Banedanmark underrette alle stater, der er ble-
vet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger, der
er nævnt i stk. 1.
Andre bestemmelser
§ 38 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel er Tra-
fik- og Byggestyrelsen uafhængig af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 38 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2,
fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i dette kapitel, samt at vilkår m.v. for pro-
jekternes gennemførelse overholdes.
§ 38 p. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om, at offentliggørelse af oplysninger om projektet,
herunder høringer, skal ske via en central elektronisk portal.
§ 38 q. Transport- og bygningsministeren fastsætter regler
om fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvens-
vurdering af projekter, hvor der både gælder krav om miljø-
konsekvensvurdering efter reglerne i dette kapitel og krav
om vurdering efter regler, der implementerer Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
8
planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.«
5. I § 102, stk. 1, indsættes efter »jernbaneområdet«: »samt
forhold vedrørende miljø og naturbeskyttelse omfattet af
denne lov«.
6. Efter § 115 indsættes i kapitel 18:
»§ 115 a. Afgørelser truffet efter kapitel 6 a kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ved søgsmål om forhold omfattet af kapitel 6 a,
herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til
projekter, der opnår tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk.
3, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter § 38 d og §
38 j skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
offentliggjort.«
7. I § 116 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) i strid med § 38 b undlader at indgive skriftlig ansøg-
ning om afgørelse efter § 38 d eller administrativ tilla-
delse efter § 38 j,
2) i strid med §§ 38 d eller 38 j påbegynder et ansøgt pro-
jekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har meddelt tilladel-
se,
3) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse efter
kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6 a, el-
ler
4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er
udstedt i henhold til kapitel 6 a eller regler fastsat i
medfør af kapitel 6 a, herunder påbud om at berigtige
et ulovligt forhold.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
8. Som bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 indsættes bilag 1, 2, 3, 4 og 5
til denne lov.
§ 3
I lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj
2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a, 1. pkt., indsættes efter »på havneområder«: »og
procedurer for gennemførelse af vurderinger af indvirknin-
ger på miljøet af offentlige og private projekter«.
§ 4
I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som senest ændret ved
§ 2 i lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages følgende
ændringer:
1. § 24, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Lov om havne finder ikke anvendelse på Københavns
Havn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 a i lov om havne finder anvendelse for Køben-
havns Havn. Endvidere finder kapitel 3 og 5 a-7 i lov om
havne anvendelse på driften af Københavns Havn med de
afvigelser, der følger af bestemmelserne i denne lov.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 5
I lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af
jernbanen foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »transportministeren«: »og
Trafik- og Byggestyrelsen«.
2. I § 4, stk. 1, ændres »transportministeren efter høring af
Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt« til:
»Trafik- og Byggestyrelsen efter høring af«.
3. I § 4, stk. 2, ændres »Transportministerens« til: »Trafik-
og Byggestyrelsens«, og »§ 11 g, stk. 4, i lov om planlæg-
ning« ændres til: »§ 38 j, stk. 1, i jernbaneloven«.
4. I § 4, stk. 3, ændres »transportministerens« til: »Trafik-
og Byggestyrelsens«.
5. I § 5, stk. 1, ændres »transportministerens« til: »Trafik-
og Byggestyrelsens«.
6. I § 5, stk. 2, ændres »transportministeren« til: »Trafik- og
Byggestyrelsen«, og »Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og
Kulturstyrelsen samt« udgår.
7. I § 5, stk. 3, ændres »transportministeren« til: »Trafik- og
Byggestyrelsen«.
8. I § 6 ændres »Planlovgivningens« til: »Jernbanelovens«.
§ 6
I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en cityring, som ændret
ved lov nr. 526 af 27. maj 2013, lov nr. 748 af 25. juni 2014,
lov nr. 1520 af 27. december 2014, lov nr. 156 af 18. februar
2015 og lov nr. 686 af 27. maj 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 4, stk. 4, ændres »§ 11 g, stk. 4, i lov om planlægning«
til: »§ 15, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og konkrete projekter (VVM)«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 5 og 6 træder i kraft den 16. maj
2017.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på projekter, som er
omfattet af denne lov, hvis
1) der er truffet en screeningsafgørelse før ikrafttrædelses-
tidspunktet,
9
2) bygherren har anmodet den kompetente VVM-myndig-
hed om en udtalelse om afgrænsning af miljøkonse-
kvensrapportens indhold før ikrafttrædelsestidspunktet,
eller
3) VVM-redegørelsen er afgivet før ikrafttrædelsestids-
punktet.
For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
10
Bilag 1
»Bilag 1
1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af
råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.
2.
a) Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW.
b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer, herunder demontering og nedlukning af sådanne kerne-
kraftværker eller reaktorer1) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige
og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)
3.
a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel.
b) Anlæg, der er bestemt:
i) til fremstilling eller berigning af nukleart brændsel
ii) til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller højradioaktivt affald
iii) til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel
iv) udelukkende til endelig bortskaffelse af radioaktivt affald
v) udelukkende til deponering (planlagt til at vare i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller
radioaktivt affald på et andet sted med produktionsstedet.
4.
a) Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.
b) Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp
af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.
5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indehol-
der asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20 000 tons færdi-
ge produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter;
for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons.
6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk om-
dannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er:
a) til fremstilling af organiske grundkemikalier
b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier
c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)
d) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider
e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces
f) til fremstilling af sprængstoffer.
7.
a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne2) med en start- og landingsbane på mindst 2 100 m.
b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje3).
c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej
med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et
således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.
8.
a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.
11
b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til
vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons.
9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald4), afsnit D9) eller
deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv5).
10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i
bilag I til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.
11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den ind-
vundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. kubikmeter/år.
12.
a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel
vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m 3 /år.
b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitli-
ge vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2 000 mio. m 3 /år, og
den overførte vandmængde overstiger 5 % af denne mængde.
I begge tilfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfattet.
13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150 000 personækvivalenter som define-
ret i artikel 2, nr. 6, i Rådets direktiv 91/271/EØF6) af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.
14. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500 000 m 3 naturgas/dag i kommercielt øje-
med.
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende
opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m 3.
16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km:
a) til transport af gas, olie, kemikalier
b) til transport af kuldioxidstrømme (CO 2) med henblik på geologisk lagring, herunder tilknyttede pum-
pestationer.
17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:
a) 85 000 pladser til slagtekyllinger, 60 000 pladser til høner
b) 3 000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller
c) 900 pladser til søer.
18. Industrianlæg til fremstilling af:
a) papirmasse af træ eller andre fibermaterialer
b) papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons per dag.
19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et
areal over 150 hektar.
20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.
21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på
200 000 tons eller derover.
12
22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april
2009 om geologisk lagring af kuldioxid7).
23. Anlæg til opsamling af CO 2-strømme fra anlæg omfattet af dette bilag, med henblik på geologisk
lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO 2 årligt ligger på 1,5
megatons eller derover.
24. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller
udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag.«
13
1) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer
er blevet permanent fjernet fra anlæggets område.
2) Jf. definitionen for lufthavne i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for international Luftfart (bilag 14).
3) Ved motortrafikveje forstås veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.
5) Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991.
6) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.
7) Direktiv 2009/31 af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF, 2004/35/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006.
14
Bilag 2
»Bilag 2
1. LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR
a) Projekter vedrørende sammenlægninger.
b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugs-
virksomhed.
c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.
d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.
e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
f) Intensivt fiskeopdræt.
g) Landindvinding fra havet.
2. UDVINDINGSINDUSTRIEN
a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
b) Minedrift i underjordiske brud.
c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.
d) Dybdeboringer, navnlig:
i) geotermiske boringer
ii) boringer til deponering af nukleart affald
iii) vandforsyningsboringer bortset fra boringer til undersøgelse af jordbundens fasthed.
e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.
3. ENERGIINDUSTRIEN
a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af
bilag 1).
b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger
(projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
c) Oplagring af naturgas over jorden.
d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.
e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.
f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.
g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.
i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).
j) Anlæg til opsamling af CO 2-strømme fra anlæg, der ikke er omfattet af bilag 1, med henblik på geolo-
gisk lagring i medfør af direktiv 2009/31/EF.
4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER
a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende streng-
støbning.
b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af:
i) varmtvalsning
ii) smedning med hamre
iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal.
c) Smelteanlæg for jernmetaller.
d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvin-
dingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).
e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.
15
f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.
g) Skibsværfter.
h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer.
i) Fremstilling af jernbanemateriel.
j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).
k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.
5. MINERALINDUSTRIEN
a) Koksværker (tørdestillation af kul).
b) Anlæg til cementfremstilling.
c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af
bilag 1).
d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.
e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.
f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj
eller porcelæn.
6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG 1)
a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.
b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.
c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.
7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN
a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.
b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.
c) Fremstilling af mejeriprodukter.
d) Brygning og maltning.
e) Sukkervareindustrien.
f) Slagterier.
g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.
h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.
i) Sukkerfabrikker.
8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN
a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.
c) Anlæg til garvning af huder og skind.
d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.
9. GUMMIINDUSTRIEN
Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.
10. INFRASTRUKTURPROJEKTER
a) Anlægsarbejder i industrizoner.
b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.
c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke
er omfattet af bilag I).
d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag
1).
16
f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb.
g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet
af bilag 1).
h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der ude-
lukkende eller overvejende tjener til personbefordring.
i) Anlæg af olie- og gasledninger og rørledninger til transport af CO 2-strømme med henblik på geologisk
lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1).
j) Anlæg af vandledninger over større afstande.
k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlin-
jerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod
havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.
l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er om-
fattet af bilag 1.
m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag 1.
11. ANDRE PROJEKTER
a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.
b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.
e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.
f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.
g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.
h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.
i) Destruktionsanstalter.
12. TURISME OG FRITID
a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.
b) Lystbådehavne.
c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.
d) Permanente campingpladser.
e) Forlystelsesparker, o.l.
13.
a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er
udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (æn-
dring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1).
b) Projekter i bilag 1, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye meto-
der eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.«
17
Bilag 3
»Bilag 2 a
(OPLYSNINGER FRA BYGHERREN OM DE I BILAG 2 OPFØRTE PROJEKTER)
1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geogra-
fiske områder, der kan forventes at blive berørt af projektet.
2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet.
3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så vidt oplysninger om sådanne virkninger forelig-
ger, som projektet kan forventes at få på miljøet som følge af:
a) de forventede reststoffer og emissioner og den forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant
b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.
4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriterierne i bilag 3 ved indsamlingen af oplysninger i
overensstemmelse med punkt 1-3.«
18
Bilag 4
»Bilag 3
(KRITERIER TIL BESTEMMELSE AF, HVORVIDT PROJEKTER OPFØRT PÅ BILAG 2 SKAL UN-
DERKASTES EN MILJØKONSEKVENSVURDERING)
1. Projekters Karakteristika: Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:
a) hele projektets dimensioner og udformning,
b) kumulation med andre eksisterende og/eller godkendte projekter,
c) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet,
d) affaldsproduktion,
e) forurening og gener,
f) risikoen for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt, herunder
sådanne som forårsages af klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden, og
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som følge af vand- eller luftforurening).
2. Projekters Placering: Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes at bli-
ve berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
a) den eksisterende og godkendte arealanvendelse,
b) naturressourcernes (herunder jordbund, jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst,
kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes undergrund, og
c) det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:
i) vådområder, områder langs bredder, flodmundinger
ii) kystområder og havmiljøet
iii) bjerg- og skovområder
iv) naturreservater og -parker
v) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af
medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF
vi) områder, hvor det ikke er lykkedes — eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes
— at opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen, og som er relevante for pro-
jektet
vii) tætbefolkede områder
viii) landskaber og lokaliteter af historisk, kulturel eller arkæologisk betydning.
3. Arten af og kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet: Projektets forventede væsentlige
virkninger på miljøet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag, og
under hensyn til projektets indvirkning på de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn
til:
a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af perso-
ner, der forventes berørt),
b) indvirkningens art,
c) indvirkningens grænseoverskridende karakter,
d) indvirkningens intensitet og kompleksitet,
e) indvirkningens sandsynlighed,
f) indvirkningens forventede indtræden, varighed, hyppighed og reversibilitet,
g) kumulationen af projektets indvirkninger med indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte
projekter, og
h) muligheden for reelt at begrænse indvirkningerne.«
19
Bilag 5
»Bilag 4
(OPLYSNINGER TIL MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN)
1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af projektets placering,
b) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, herunder, hvor det er relevant, fornødne nedriv-
ningsarbejder, og arealanvendelsesbehovet i anlægs- og driftsfaserne,
c) en beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets driftsfase (navnlig en eventuel produkti-
onsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og mængden af de anvendte materialer og na-
turressourcer (herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversitet), og
d) et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (såsom vand-, luft-, jordbunds-
og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling) og mængder og typer af affald produ-
ceret i anlægs- og driftsfaserne.
2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks. vedrørende projektets udformning, teknologi, place-
ring, dimensioner og størrelsesorden), som bygherren har undersøgt, og som er relevante for det fremlagte
projekt og dets særlige karakteristika, og angivelse af hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sam-
menligning af miljøpåvirkningerne.
3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenarie) og en kort be-
skrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres, for så vidt naturlige ændringer i
forhold til referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig indsats på grundlag af tilgængelighe-
den af miljøoplysninger og videnskabelig viden.
4. En beskrivelse af de i vejlovens § 17 g, stk. 5, hhv. jernbanelovens § 38 g, stk. 5, nævnte faktorer, der
kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, menneskers sundhed, biodiversi-
teten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, ero-
sion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske forandringer, kvantitet og kvali-
tet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder,
kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab.
5. En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på miljøet som følge af bl.a.:
a) anlæggelsen og tilstedeværelsen af projektet, herunder, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
b) brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet, så vidt muligt under
hensyntagen til en bæredygtig adgang til disse ressourcer
c) emissionen af forurenende stoffer, støj, vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af gener og bort-
skaffelsen og genvindingen af affald
d) faren for menneskers sundhed, kulturarven og miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller katastrofer)
e) kumulationen af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der
tages hensyn til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med områder af særlig miljømæs-
sig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af naturressourcer
f) projektets indvirkning på klimaet (f.eks. arten og omfanget af drivhusgasemissioner) og projektets sår-
barhed over for klimaændringer
g) de anvendte teknologier og stoffer.
Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger på de i vejlovens § 17 g, stk. 5, hhv. jernbanelo-
vens § 38 g, stk. 5, angivne faktorer bør omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirek-
te, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midler-
20
tidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelses-
mål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.
6. En beskrivelse af, hvilke metoder eller beviser der er anvendt til identificeringen og forudberegningen
af de væsentlige virkninger på miljøet, herunder oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks.
tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med indsamlingen af de krævede oplysninger og
vedrørende de vigtigste usikkerheder.
7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om
muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuel-
le foreslåede overvågningsordninger (f.eks. udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne
beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, fore-
bygges, begrænses eller neutraliseres, og bør dække både anlægs- og driftsfasen.
8. En beskrivelse af projektets forventede skadelige virkninger på miljøet som følge af projektets sårbar-
hed over for større ulykker og/eller katastrofer, som er relevante for det pågældende projekt. Relevante
foreliggende oplysninger indhentet via risikovurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning såsom
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU1) eller Rådets direktiv 2009/71/Euratom2) eller rele-
vante vurderinger foretaget i henhold til national lovgivning kan bruges til dette formål, forudsat at krave-
ne i nærværende direktiv opfyldes.
Beskrivelsen bør, hvor det er relevant, omfatte de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse eller afbød-
ning af sådanne begivenheders væsentlige skadelige virkninger på miljøet og oplysninger om beredskabet
med henblik på og den foreslåede håndtering af sådanne nødsituationer.
9. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af punkt 1-8 fremlagte oplysninger.
10. En referenceliste med oplysninger om kilderne til de i rapporten indeholdte beskrivelser og vurderin-
ger.«
21
1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efter-
følgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, side 1).
2) Rådets direktiv 2009/71/Eurotom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, side 18)
25.4.2014 L 124/18 Den Europæiske Unions Tidende DA.
22
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Implementering af VVM-direktivet i forhold til statslige vej- og jernbaneanlæg
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. De omfattede projekttyper
2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. De omfattede projekttyper
2.2. Statslige vej- og jernbaneanlæg (administrativ VVM-tilladelse)
2.2.1. Krav om tilladelse og en vurdering af et projekts indvirkning på miljøet
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Screening
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Bygherrens kompetente eksperter og VVM-myndighedens ekspertise
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslående ordning
2.2.5. Overvågning
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6. Inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.1.1. Screening
2.2.6.1.2. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
2.2.6.1.3. Miljøkonsekvensrapporten
2.2.6.1.4. International høring
2.2.6.1.5. Afgørelse om tilladelse
2.2.6.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.2.1. Screening
2.2.6.2.2. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping)
2.2.6.2.3. Miljøkonsekvensrapporten
2.2.6.2.4. International høring
2.2.6.2.5. Afgørelse om tilladelse
2.2.6.2.6. Elektronisk tilgængelighed for offentligheden til oplysninger
2.2.7. Forebyggelse af interessekonflikt
2.2.7.1. Gældende ret
2.2.7.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.8. One stop shop
2.2.8.1. Gældende ret
2.2.8.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Statslige vej- og jernbaneanlæg (VVM-tilladelse ved anlægslov)
2.3.1. Gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering for projekter, der vedtages ved anlægslov
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
2.4. Søgsmål
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
23
2.5. Implementering af det ændrede VVM-direktiv i havneloven og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By
& Havn I/S
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Forholdet til Århuskonventionen og Espoo-konventionen
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag implementeres Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(herefter VVM-direktivet), i lov om offentlige veje m.v., jf.
lov nr. 1520 af 27. december 2014, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1895 af 29. december 2015 (herefter vejloven), for så
vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, og
i jernbanelov, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015 (herefter jern-
baneloven), for så vidt angår statslige jernbaneanlæg og der-
til knyttede projekter.
Implementering af VVM-direktivet i vejloven og jernba-
neloven vil betyde, at VVM-proceduren for Transport- og
Bygningsministeriets projekter fremover reguleres i den re-
levante sektorlovgivning på området, samt at ministeriets
egne styrelser fremover varetager VVM-proceduren og har
tilladelseskompetencen for de projekter, der meddeles admi-
nistrativ tilladelse. Implementeringen omfatter tillige de
statslige vej- og jernbaneanlæg, hvor Folketinget giver
VVM-tilladelse ved vedtagelse af en anlægslov.
Når der herefter henvises til Transport- og Bygningsmini-
steriets sektorlovgivning, menes der den del af sektorlovgiv-
ningen, hvor VVM-direktivet implementeres.
Projekter, der vedtages ved anlægslov, var tidligere for-
melt undtaget VVM-direktivets bestemmelser om gennem-
førelse af en VVM-procedure og en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet. Dette gjaldt dog kun i det omfang, at
målene med VVM-direktivet blev nået gennem lovgivnings-
processen. I praksis har direktivets undtagelse for projekter,
der vedtages ved anlægslov, i dansk ret betydet, at projekter-
ne har været undtaget fra den danske implementering af
VVM-direktivet, men projekterne har i praksis været under-
lagt de samme materielle krav, som følger af VVM-direkti-
vet.
I forbindelse med VVM-direktivets ændring i 2014, blev
undtagelsen for projekter, der vedtages ved anlægslov, op-
hævet. Det betyder, at der nu skal være implementeret en
procedure for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderinger
i relation til disse projekter også.
Dette lovforslag betyder derfor for det første, at der i hen-
holdsvis vejloven og jernbaneloven implementeres en
VVM-procedure for de projekter, der vedtages ved anlægs-
lov. I den forbindelse udpeges Vejdirektoratet og Banedan-
mark til kompetente myndigheder til at varetage VVM-pro-
cessuelle opgaver i overensstemmelse med de krav, der føl-
ger af VVM-direktivet, frem til Folketingets vedtagelse af
en anlægslov. Det fremgår desuden, at der ikke skal medde-
les administrativ VVM-tilladelse til disse projekter.
De af Transport- og Bygningsministeriets vej- og jernba-
neprojekter, der ikke igangsættes på baggrund af en anlægs-
lov, følger i dag den sædvanlige procedure, som er fastlagt i
bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering
af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet
(VVM) (herefter VVM-bekendtgørelsen), som er udstedt i
medfør af lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
om planlægning (herefter planloven), hvorefter der medde-
les administrativ VVM-tilladelse af Naturstyrelsen.
I forhold til disse projekter betyder lovforslaget for det an-
det, at der implementeres en administrativ VVM-procedure i
Transport- og Bygningsministeriets egen sektorlovgivning
på området, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen fremover
vil være kompetent VVM-myndighed og meddele admini-
strativ VVM-tilladelse. Disse tilladelser meddeles som
nævnt til de af Transport- og Bygningsministeriets projekter,
der ikke vedtages ved anlægslov. Trafik- og Byggestyrelsen
vil dermed overtage de administrative opgaver, som Natur-
styrelsen på nuværende tidspunkt varetager i relation til
VVM-pligtige vej- og jernbaneprojekter på Transport- og
Bygningsministeriets ressortområde.
For det tredje medfører lovforslaget, at der indføres be-
myndigelsesbestemmelser i henholdsvis lov om havne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012 af lov om havne
(herefter havneloven), som regulerer danske havne, bortset
fra Københavns Havn, og lov nr. 551 af 6. juni 2007 om
Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S med se-
nere ændringer (nu lov om Metroselskabet I/S og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S), som regulerer Københavns
Havn, hvorefter der kan fastsættes regler om gennemførelse
af VVM-direktivet på havneområdet, dvs. for gennemførelse
af VVM-pligtige havneprojekter. Efter gældende regler er
det allerede i dag Trafik- og Byggestyrelsen, der har VVM-
kompetencen for så vidt angår havneprojekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker og inden for havnens sø-
område, jf. bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om mil-
24
jømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på sø-
territoriet (herefter VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet).
Lovforslaget har til hensigt at videreføre gældende ret, såle-
des at VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet vil blive opda-
teret i overensstemmelse med ændringen af VVM-direktivet
fra 2014. Bekendtgørelsen vil dog til forskel fra i dag, hvor
den både omfatter søterritoriet generelt og søområdet inden
for en erhvervshavns dækkende værker, alene gælde for
sidstnævnte. Der fastsættes desuden en særskilt ikrafttrædel-
sesdato for disse bestemmelser, jf. nærmere de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.5.
Det skal desuden bemærkes, at Miljø- og Fødevaremini-
steriet vil fremsætte et lovforslag, som generelt implemente-
rer VVM-direktivet i dansk ret. De sagsområder på Trans-
port- og Bygningsministeriets område, som er beskrevet
ovenfor, undtages i medfør af dette lovforslag fra denne ge-
nerelle implementering. Øvrige projekter på Transport- og
Bygningsministeriets område vil fortsat skulle miljøkonse-
kvensvurderes efter Miljø- og Fødevareministeriets generel-
le VVM-regler.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Implementering af VVM-direktivet i forhold til statslige
vej- og jernbaneanlæg
2.1.1. Gældende ret
VVM-reglernes anvendelsesområde er som nævnt fastsat i
VVM-bekendtgørelsen i medfør af planloven.
Bekendtgørelsen indeholder regler for gennemførelse af
en VVM-procedure for projekter, der er opført på bekendt-
gørelsens bilag 1 og 2. Projekterne vedrører anlægsarbejder,
installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturli-
ge miljø eller i landskaber, herunder sådanne der tager sigte
på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.
De projekter, der er opført på bekendtgørelsens bilag 1, er
umiddelbart underlagt VVM-proceduren (VVM-pligt), mens
projekter, der er opført på bilag 2, først skal gennemgå en
screeningsprocedure med henblik på at afgøre, om projektet
er VVM-pligtigt.
Bekendtgørelsens regler retter sig til den bygherre, herun-
der personer eller selskaber (juridiske personer), der ansøger
om godkendelse eller tilladelse til et privat anlæg, samt til
den offentlige myndighed, som tager initiativ til et anlæg,
herunder de statslige vej- og jernbaneprojekter, som Vejdi-
rektoratet og Banedanmark gennemfører, og som skal have
administrativ VVM-tilladelse fra Naturstyrelsen.
I bekendtgørelsen er kommunalbestyrelsen samt Natursty-
relsen, Miljøstyrelsen og regionsrådet udpeget til kompeten-
te VVM-myndigheder. Det betyder, at det er disse myndig-
heder, der i dag er ansvarlige for at gennemføre en VVM-
procedure for projekter, der er opført på bekendtgørelsens
bilag. I de tilfælde, hvor staten er bygherre, er det Natursty-
relsen, der varetager VVM-proceduren og meddeler VVM-
tilladelse.
2.1.1.1. De omfattede projekttyper
VVM-direktivets bilag I og bilag II indeholder en opreg-
ning af, hvilke projekttyper der er omfattet af direktivets
krav om gennemførelse af en VVM-procedure.
Projekter, der er opført på direktivets bilag I, har væsentli-
ge indvirkninger på miljøet og er således umiddelbart VVM-
pligtige. Direktivet fastsætter derfor, at disse skal underka-
stes en systematisk vurdering af projektets indvirkning på
miljøet.
Projekter, der er opført på direktivets bilag II, har ikke
nødvendigvis i alle tilfælde væsentlige indvirkninger på mil-
jøet. Sådanne projekter skal derfor først underkastes en mil-
jøkonsekvensvurdering, hvis man på baggrund af en screen-
ing når frem til, at projektet kan få væsentlige indvirkninger
på miljøet, hvorefter projektet er VVM-pligtigt.
VVM-direktivets bilag I og II er i dag implementeret i
VVM-bekendtgørelsen. VVM-bekendtgørelsen benytter
samme systematik som VVM-direktivet, når det skal afgø-
res, om et projekt er VVM-pligtigt.
Det betyder, at de projekttyper, der er opført på VVM-be-
kendtgørelsens bilag 1 og 2, tager udgangspunkt i direkti-
vets bilag I og II. Der er dog i bekendtgørelsen tilføjet flere
projekttyper på begge bilag end de, der følger af direktivets
bilag, ligesom enkelte af direktivets bilag 2-projekter er op-
ført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 med den konsekvens,
at projekterne i dansk ret er umiddelbart VVM-pligtige.
2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
På baggrund af ændringen af VVM-direktivet vil miljø-
og fødevareministeren fremsætte forslag til lov om miljø-
vurdering af planer og programmer og konkrete projekter
(VVM) (herefter ny miljøvurderingslov).
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af be-
stemte planers og programmers indvirkning på miljøet (her-
efter SMV-direktivet) og VVM-direktivet i dansk ret. Som
konsekvens af Miljø- og Fødevareministeriets forslag ophæ-
ves implementeringen af VVM-direktivet i planloven, her-
under VVM-bekendtgørelsen. Uden særlig regulering ville
Transport- og Bygningsministeriets anlægsprojekter, herun-
der projekter, der vedtages ved anlægslov, være omfattet af
Miljø- og Fødevareministeriets ny miljøvurderingslov.
Som nævnt i afsnit 1, betyder ændringen af VVM-direkti-
vet, at projekter, der vedtages ved anlægslove, nu også for-
melt er omfattet af direktivets bestemmelser.
Transport- og Bygningsministeriet finder ikke, at den dan-
ske tradition for at vedtage større statslige vej- og jernbane-
projekter i en demokratisk proces, dvs. ved vedtagelse ved
anlægslov af Folketinget, skal bortfalde, som følge af æn-
dringen af VVM-direktivet. Der skal derfor implementeres
en VVM-procedure for disse projekter. VVM-procedurerne
har i forhold til økonomi, tidsplaner, projektstyring samt øv-
rig tilrettelæggelse nær sammenhæng med den øvrige trans-
portinfrastrukturregulering af anlægsprojekterne, herunder
gældende regler om byggelinjer, forundersøgelser, fremryk-
25
ket ekspropriation, midlertidig og permanent ekspropriation.
Da denne øvrige regulering i dag følger af vejloven, for så
vidt angår vejprojekter, og jernbaneloven, for så vidt angår
jernbaneprojekter, foreslås det med dette lovforslag, at rets-
grundlaget for statslige vej- og jernbaneprojekter suppleres
med reglerne om miljøkonsekvensvurdering og samles i
Transport- og Bygningsministeriets sektorlovgivning. Der-
med vil de væsentligste retsområder for gennemførelse af
større anlægsprojekter være forankret i samme lovgivning
og fremgå i en sammenhæng. Det er ministeriets vurdering,
at en sådan samlet regulering væsentligt vil styrke offentlig-
hedens muligheder for at danne sig et overblik over konse-
kvenserne, herunder rettigheder og pligter, i forbindelse med
nye anlægsprojekter, ligesom bygherre og myndigheders
vilkår for at gennemføre disse ofte meget omfattende, tids-
krævende og projektstyringsmæssigt komplicerede anlægs-
projekter, forenkles.
Forslaget om implementering af VVM-proceduren i
Transport- og Bygningsministeriets sektorlovgivning inde-
bærer, at proceduren skal varetages af ministeriets styrelser,
uanset om der skal meddeles en administrativ tilladelse eller
der er tale om et projekt, der vedtages ved anlægslov.
I de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved an-
lægslov, skal der ikke meddeles administrativ VVM-tilladel-
se. I disse tilfælde skal Banedanmark og Vejdirektoratet
fungere som kompetente VVM-myndigheder indtil fremsæt-
telse af lovforslaget.
Det er desuden en væsentlig del af den statslige vej- og
jernbaneinfrastruktur, at der løbende er mulighed for admi-
nistrativt at gennemføre mindre projekter med henblik på al-
mindelig drift, vedligeholdelse og forbedring af transportin-
frastrukturen.
Udover vedtagelse af større statslige vej- og jernbanepro-
jekter ved anlægslov, er der derfor også behov for, at mindre
omfattende statslige vej- og jernbaneprojekter kan opnå en
VVM-tilladelse, inden de gennemføres. Disse tilladelser
meddeles administrativt, dvs. uden vedtagelse af en anlægs-
lov.
Vejdirektoratet og Banedanmark vil således typisk søge
en administrativ tilladelse i de tilfælde, hvor projekternes
omfang ikke kan berettige en lovbehandling i Folketinget.
Transport- og Bygningsministeriet vurderer, at der også i
forhold til de administrative VVM-tilladelser vil kunne ska-
bes et mere sammenhængende og overskueligt retsgrundlag
for såvel offentligheden som myndighederne ved så vidt
muligt at samle reglerne for også mindre anlægsprojekter i
ministeriets sektorlovgivning. Det vil også betyde, at Vejdi-
rektoratet og Banedanmark i det væsentligste alene skal for-
holde sig til ét regelsæt i forbindelse med tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af samtlige statslige vej- og jernbanepro-
jekter. Udover VVM-tilladelsen vil Vejdirektoratet og Bane-
danmark dog fortsat skulle indhente en række tilladelser og
dispensationer, f.eks. søge om dispensation fra naturbeskyt-
telseslovens beskyttelseslinjer, tilladelser til afledning af
regnvand, landzonetilladelser mv. Disse tilladelser vil natur-
ligvis tage afsæt i de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Det foreslås derfor, at der også implementeres en proced-
ure for de statslige vej- og jernbaneprojekter, hvor der ikke
vedtages en anlægslov, men meddeles administrativ VVM-
tilladelse, i henholdsvis vejloven og jernbaneloven. I disse
tilfælde foreslås det, at Trafik- og Byggestyrelsen udpeges
til kompetent VVM-myndighed.
Trafik- og Byggestyrelsen meddeler efter den gældende
havnelovgivning administrative VVM-tilladelser til havne-
projekter og er således allerede i dag kompetent VVM-myn-
dighed. Hertil kommer, at Vejdirektoratet og Banedanmark
også har høj grad af miljøretlig ekspertise på baggrund af
mange års erfaring med udarbejdelse af VVM-redegørelser i
forbindelse med gennemførelse af statslige vej- og jernbane-
projekter. Regler om miljøkonsekvensvurderinger er således
i dag en integreret og væsentlig del af Transport- og Byg-
ningsministeriets styrelsers daglige virke.
Det bemærkes, at der på Transport- og Bygningsministeri-
ets område er tradition for i visse tilfælde at overlade gen-
nemførelse af anlægsprojekter til et statsligt selskab. Som
eksempel kan nævnes Femern A/S, der blev oprettet med
henblik på projektering af den kommende Femern Bælt-for-
bindelse. Det er således også fremadrettet hensigten, at Vej-
direktoratets og Banedanmarks opgaver i henhold til det
foreslåede kapitel 2 a i vejloven, hhv. det foreslåede kapitel
6 a i jernbaneloven, kan delegeres til et dertil oprettet stats-
ligt selskab for de projekter, der tillades af Folketinget ved
anlægslov. Transport- og Bygningsministeriet vil i disse til-
fælde varetage de nødvendige myndighedsopgaver, så som
gennemførelse af offentlig høring.
I forhold til afgræsningen af begrebet »statslige vej- og
jernbaneprojekter« skal det for det første bemærkes, at også
de vej- og jernbaneprojekter, som indebærer vej og jernbane
på broer og i tunneler, er omfattet. Det betyder, at projekter
som f.eks. Femern Bælt-forbindelsen også vil kunne miljø-
konsekvensvurderes efter de regler, som implementeres med
dette lovforslag. For det andet omfatter statslige vej- og
jernbaneprojekter også dertil knyttede projekter, jf. afsnit
2.1.2.1. for en nærmere beskrivelse af dertil knyttede projek-
ter.
Et projekt vil være omfattet af reglerne om miljøkonse-
kvensvurderinger efter Transport- og Bygningsministeriets
lovgivning, i det omfang det færdige anlæg klassificeres
som statsligt, dvs. vej- og jernbaneprojekter som gennemfø-
res på det statslige jernbanenet, henholdsvis vejnet. For så
vidt angår afgrænsningen af statslige jernbaneanlæg, be-
mærkes det, at Transport- og Bygningsministeriets VVM-
kompetence ikke vil omfatte privatbaneområdet, letbaneom-
rådet eller metroområdet, der således vil skulle miljøunder-
søges efter de generelle VVM-regler i Miljø- og Fødevare-
ministeriets forventede nye miljøvurderingslov. S-baner vil
dog, som en del af det statslige jernbanenet, være omfattet af
dette lovslag.
I den øvrige del af lovforslaget benyttes på den baggrund
alene begrebet statslige vej- og jernbaneprojekter.
Lovforslaget betyder, at der ved udarbejdelse af konkrete
statslige vej- og jernbaneprojekter, ligesom i dag skal gen-
26
nemføres en vurdering af projektets sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldig-
hed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, jordbund,
jordarealer, havområdet, vand, luft, klimatiske faktorer, ma-
terielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, større
menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og res-
sourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse
faktorer. Dette gælder, uanset om projekterne skal vedtages
af Folketinget ved anlægslov, eller om der skal meddeles ad-
ministrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrelsen til projek-
terne.
Det generelle udgangspunkt for lovforslaget er, at VVM-
direktivet implementeres så direktivnært som muligt for at
sikre, at der ikke sker overimplementering. Der tilsigtes in-
gen forskelle på de miljømæssige krav og standarder som
skal følges efter dette lovforslag i forhold til Miljø- og Føde-
vareministeriets generelle implementering i ny miljøvurde-
ringslov. Enkelte steder fraviger Transport- og Bygningsmi-
nisteriets implementering den generelle implementering.
Disse tilfælde er udtrykkeligt omtalt i lovforslaget, f.eks. ud-
talelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens ind-
hold (scoping).
2.1.2.1. De omfattede projekttyper
VVM-direktivets bilag I og II foreslås implementeret i de-
res helhed i vejloven, som henholdsvis bilag 1 og 2 og til-
svarende i jernbaneloven som bilag 1 og 2.
Det vil således i særlig grad være VVM-direktivets bilag
I, dvs. vejlovens og jernbanelovens foreslåede bilag 1 pkt. 7
om a) nyanlæg til jernbanefjerntrafik, b) anlæg af motorveje
og motortrafikveje samt c) anlæg af nye veje med mindst fi-
re kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksi-
sterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af
mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således
udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på
mindst 10 km, der har betydning for Transport- og Byg-
ningsministeriets sektorregulering. For de projekttyper, der
er opført på direktivet bilag II, dvs. vejlovens og jernbanelo-
vens foreslåede bilag 2, vil det særligt være pkt. 10 om in-
frastrukturprojekter, der vil have praktisk betydning.
Lovforslagets fastlagte VVM-procedure omfatter imidler-
tid, udover selve vej- og jernbaneanlægget, også »dertil
knyttede projekter«. Der er her tale om projekter, som er
nødvendige for selve vejanlægget eller jernbanen og/eller
etableringen af disse, eller i øvrigt er en forudsætning for
driften og/eller vedligeholdelsen, uden at disse projekter
nødvendigvis er omfattet af direktivets bilag I, pkt. 7 eller
bilag II, pkt. 10. Disse tilknyttede projekter kan således være
omfattet af direktivets øvrige projekttyper, dvs. oplistet på
andre punkter end bilag I, pkt. 7 eller bilag II, pkt. 10. Der
kan f.eks. være tale om dæmninger og andre anlæg til op-
stuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller sup-
plerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger
10 mio. m3, jf. direktivets bilag I, pkt. 15.
Transport- og Bygningsministeriet finder således, at direk-
tivets bilag I og II skal implementeres i deres helhed i vejl-
oven og jernbaneloven, selvom disse bilag indeholder pro-
jekttyper, som ikke nødvendigvis vil have betydning for
Transport- og Bygningsministeriets anlægsprojekter. Bilag-
ene implementeres i sin helhed, idet det ikke på forhånd er
muligt at forudsige de præcise projekttyper, der fremadrettet
kan blive omfattet af Transport- og Bygningsministeriets an-
lægsprojekter. Det skal bemærkes, at projekttyperne, som
nævnt, kun vil være omfattet af vejloven og jernbaneloven i
det omfang, at de etablereres som et projekt, der er tilknyttet
et vej- eller jernbaneanlæg.
2.2. Statslige vej- og jernbaneanlæg (administrativ VVM-
tilladelse)
2.2.1. Krav om tilladelse og en vurdering af et projekts
indvirkning på miljøet
2.2.1.1. Gældende ret
VVM-direktivets overordnende formål er at sikre, at pro-
jekter, der er optaget på VVM-direktivets bilag I og II, som
bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering m.v.
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, un-
dergives et krav om tilladelse og en vurdering af disses ind-
virkninger på miljøet, inden der gives tilladelse, jf. direkti-
vets artikel 2, stk. 1. I denne proces inddrages offentlighe-
den og berørte myndigheder, således at VVM-myndigheden
kan træffe afgørelse om VVM-tilladelse på et oplyst grund-
lag.
For projekttyper, der er optaget på VVM-direktivets bilag
I, er det obligatorisk at gennemføre en VVM-procedure. For
projekttyper, der er optaget på direktivets bilag II, skal der
foretages en konkret vurdering (screening) – af det projekt,
som bygherren ansøger om - med henblik på at fastslå, om
projektet kan forventes at få væsentlige miljømæssige ind-
virkninger og dermed er VVM-pligtigt.
VVM-direktivets formål om at sikre, at visse projekter
først kan igangsættes på baggrund af en tilladelse og først
efter, at projektets indvirkning på miljøet er vurderet, er i
dag for landbaserede projekter, reguleret i VVM-bekendtgø-
relsen. Det fremgår således af § 2, stk. 1, at bygherren før
etablering, udvidelse eller ændring af anlæg, der er opført på
bekendtgørelsens bilag 1 og 2, skal indgive skriftlig anmel-
delse til kommunalbestyrelsen. Projekterne på henholdsvis
bilag 1 og 2 tager udgangspunkt i VVM-direktivets bilag,
men der er i den nationale implementering tilføjet supple-
rende nationale projekttyper på begge bilag.
I de tilfælde, hvor et anlæg er omfattet af direktivets bilag
II, og hvor Vejdirektoratet eller Banedanmark, dvs. staten,
er bygherre, sendes anmeldelsen til screening til den pågæld-
ende kommune, som kommenterer anmeldelsen/sagen og vi-
deresender anmeldelsen til Naturstyrelsen, jf. bekendtgørel-
sens § 11. Det pågældende anlæg må ikke påbegyndes, før
Naturstyrelsen meddeler sin screeningsafgørelse, hvor det er
vurderet, om anlægget antages at kunne påvirke miljøet væ-
sentligt. Såfremt anlægget vurderes ikke at kunne påvirke
miljøet væsentligt, vil der ikke skulle udføres en VVM-un-
dersøgelse.
27
Hvis projektet er VVM-pligtigt, foretager Naturstyrelsen
på grundlag af bygherrens, dvs. Vejdirektoratets eller Bane-
danmarks ansøgning, og efter høring af offentligheden, en
afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (sco-
ping), jf. nærmere de almindelige bemærkningers afsnit
2.2.3. Formelt er det Naturstyrelsen, der udarbejder miljø-
konsekvensrapporten, men i praksis er det Vejdirektoratet
eller Banedanmark, der leverer de analyser, undersøgelser
og oplysninger, som rapporten skal indeholde. De oplysnin-
ger mv., som indgår i miljøkonsekvensrapporten for et
konkret projekt, skal på en passende måde påvise, beskrive
og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på føl-
gende faktorer: a) mennesker, fauna og flora, b) jordbund,
vand, luft, klima og landskab, c) materielle goder og kultur-
arv, og d) samspillet mellem faktorerne i a-c, jf. bekendtgø-
relsens § 5, stk. 2. Når rapporten er udarbejdet, sender Na-
turstyrelsen rapporten i høring hos de berørte myndigheder
og offentligheden. Høringsperioden er minimum 8 uger, jf.
VVM-bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
På grundlag af høringen træffer Naturstyrelsen efterføl-
gende afgørelse, om projektet kan tillades. I bekræftende
fald udstedes en VVM-tilladelse. Afgørelsen om at tillade et
anlæg skal offentliggøres, jf. nærmere de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.2.6.
2.2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det skal fortsat sikres, at VVM-direktivets overordnede
formål om, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, di-
mensioner eller placering m.v. kan forventes at få væsentli-
ge indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse
og en vurdering af disses indvirkninger på miljøet, inden der
gives tilladelse, varetages.
Som noget nyt foreslås det med dette lovforslag, at dette
formål, for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter,
fremover skal indgå i den relevante sektorlovgivning på om-
rådet, og at Trafik- og Byggestyrelsen fremover er kompe-
tent VVM-myndighed for gennemførelsen af en VVM-pro-
cedure herfor.
Efter forslaget til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, og jernba-
nelovens § 38 a, stk. 1 og 2, kræver Vejdirektoratets eller
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statsli-
ge vej- eller jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der
er omfattet af vejlovens og jernbanelovens foreslåede bilag
1, således en vurdering af projektets indvirkning på miljøet
samt administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen.
For de projekter, der er omfattet af vejlovens og jernbanelo-
vens foreslåede bilag 2, kræves der ligeledes tilladelse fra
Trafik- og Byggestyrelsen samt en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet, såfremt Trafik- og Byggestyrelsen
på grundlag af Vejdirektoratets eller Banedanmarks ansøg-
ning, jf. forslaget til vejlovens § 17 b og jernbanelovens §
38 b, har truffet screeningsafgørelse herom, jf. forslaget til
vejlovens § 17 d og jernbanelovens § 38 d. Bortset fra, at det
fremover er Trafik- og Byggestyrelsen, der er kompetent
myndighed til at behandle Vejdirektoratets eller Banedan-
marks ansøgning, ændres der således ikke i forhold til tilla-
delseskravet på gældende ret.
Den foreslåede ordning skal sikre direktivets overordnede
formål, således at de omfattede projekter ikke kan igangsæt-
tes uden tilladelse eller uden de miljømæssige indvirkninger
er blevet undersøgt.
Efter forslaget til vejlovens § 17 g og jernbanelovens § 38
g skal Vejdirektoratet og Banedanmark udarbejde en miljø-
konsekvensrapport for de projekter, der er omfattet af forsla-
get til vejlovens § 17 a og jernbanelovens § 38 a. Miljøkon-
sekvensrapporten skal på en passende måde påvise, beskrive
og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virk-
ninger på 1) befolkningen og menneskers sundhed, 2) den
biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og na-
turtyper der er beskyttet i henhold i henhold til habitat- og
fugledirektivet, 3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og 5) samspil-
let mellem disse faktorer, jf. forslaget til vejlovens § 17 g,
stk. 5, og jernbanelovens § 38 g, stk. 5.
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 j og jernbanelovens
§ 38 j skal Trafik- og Byggestyrelsen efter høringen træffe
afgørelse om det ansøgte projekt, der er omfattet af forslaget
til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, og jernbanelovens § 38 a,
stk. 1 og 2, kan tillades. Denne afgørelse træffes på grundlag
af Vejdirektoratets eller Banedanmarks ansøgning, miljø-
konsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger,
samt resultatet af de høringer, der er foretaget samt eventuelt
miljø- og fødevareministerens samtykke efter forslaget til
vejlovens § 17 i og jernbanelovens § 38 i. Trafik- og Bygge-
styrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventu-
elle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold til
miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse skal efter forslaget
til vejlovens § 17 k og jernbanelovens § 38 k indeholde alle
de miljømæssige betingelser, der er knyttet til tilladelsen, en
beskrivelse af alle projektets særkender og de foranstaltnin-
ger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller be-
grænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige ind-
virkninger på miljøet, samt eventuelle overvågningsforan-
staltninger. Baggrunden for at kræve begrundelse for en til-
ladelse, der kan give Vejdirektoratet og Banedanmark fuldt
ud medhold, er, at den kompetente VVM-myndighed skal
vise, at der i tilladelsen er taget hensyn til resultater af de
gennemførte høringer og indsamlede oplysninger. Herved
sikres åbenhed og ansvarlighed i forvaltningen, jf. betragt-
ning nr. 34 i præamblen til det ændrede VVM-direktiv.
Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at nægte til-
ladelse til det ansøgte projekt, skal Trafik- og Byggestyrel-
sen angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen, jf. forslaget
til vejlovens § 17 k, stk. 3, og jernbanelovens § 38 k, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at Trafik- og Byggestyrelsen kan
stille vilkår for en administrativ tilladelse med henblik på at
opfylde formålet i de foreslåede nye kapitler om VVM-pro-
cedurer i hhv. vejloven og jernbaneloven, jf. forslaget til
vejlovens § 17 k, stk. 2, og jernbanelovens § 38 k, stk. 2.
Det skal bemærkes, at såfremt projektet har væsentlige ska-
delige virkninger på miljøet, er der krav om, at Trafik- og
28
Byggestyrelsen stiller vilkår om Vejdirektoratets og Bane-
danmarks overvågning heraf.
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 l og jernbanelovens
§ 38 l kan Trafik- og Byggestyrelsen genoptage en afgørelse
om at tillade et ansøgt projekt og om nødvendigt meddele
forbud og påbud i de tilfælde, hvor projektets skadelige ind-
virkning på miljøet går ud over, hvad der er forudsat, hvor
der kommer nye oplysninger herom eller, hvor der er for-
hold, som ikke kunne forudses af Trafik- og Byggestyrelsen
på tidspunktet for meddelelse af tilladelsen. I særlige tilfæl-
de kan Trafik- og Byggestyrelsen tilbagekalde en tilladelse
eller fastsætte særlige vilkår, forudsat at vilkårene ligger in-
den for lovens anvendelsesområde og stilles med henblik på
opfyldelse af lovens formål i en eksisterende tilladelse.
Kravet om administrativ tilladelse fra Trafik- og Bygge-
styrelsen finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor Folketin-
get meddeler tilladelse til projektet ved en anlægslov, jf. for-
slaget til vejlovens § 17 a, stk. 3, og jernbanelovens § 38 a,
stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.3. for en nærmere beskrivelse af anlægslovsproceduren.
2.2.2. Screening
2.2.2.1. Gældende ret
I overensstemmelse med VVM-direktivet er det for pro-
jekter, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, ik-
ke obligatorisk at udarbejde en miljøkonsekvensrapport. I
stedet underkastes de af Vejdirektoratets og Banedanmarks
projekter, som er opført på bilag 2, en procedure, hvorefter
Naturstyrelsen vurderer, om det konkrete projekt kan for-
ventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet (screening).
I henhold til VVM-direktivet kan medlemsstaterne foretage
denne vurdering ved en undersøgelse af projektet i hvert en-
kelt tilfælde. Medlemsstaterne kan også vælge at fastsætte
tærskelværdier eller kriterier til brug for denne afgørelse, el-
ler medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge disse
procedurer. Under alle omstændigheder skal der i forbindel-
se med screeningen tages hensyn til relevante udvælgelses-
kriterier, som er fastsat i direktivets bilag III. Disse udvæl-
gelseskriterier omfatter projektets karakteristika, placering
samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning.
I overensstemmelse med direktivet følger det af VVM-be-
kendtgørelsen, at projekter, der er opført på bekendtgørel-
sens bilag 2, skal gennemgå en screeningsprocedure med
henblik på at afgøre, om det pågældende projekt er VVM-
pligtigt. VVM-bekendtgørelsen fastsætter ikke tærskelvær-
dier eller andre kriterier for Naturstyrelsens vurdering af et
projekt, der er opført på bilag 2. Naturstyrelsen foretager så-
ledes en konkret vurdering af det pågældende projekt i hvert
enkelt tilfælde med henblik på at afgøre, om projektet kan få
væsentlige indvirkninger på miljøet. I denne vurdering tager
Naturstyrelsen hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bi-
lag 3, som svarer til direktivets bilag III.
Hvis Naturstyrelsen forventer, at screeningen vil resultere
i en afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt, sender
styrelsen udkast til afgørelse, herunder anmeldelseskema og
eventuelle andre relevante oplysninger til berørte myndighe-
der og eventuelle parter. Høringen af berørte myndigheder
og eventuelle parter sker parallelt for at minimere sagsbe-
handlingstiden mest muligt, og der fastsættes i hovedreglen
en høringsfrist på 2 uger. Denne frist kan dog konkret for-
længes, hvis f.eks. den berørte myndighed eller parten øn-
sker en længere svarfrist. De bemærkninger, som Natursty-
relsen måtte modtage i forbindelse med høringen, indarbej-
des i nødvendigt omfang i screeningsafgørelsen.
Naturstyrelsen kan også på baggrund af bygherrens oplys-
ninger umiddelbart vurdere, at projektet er VVM-pligtigt.
Såfremt der under screeningsprocessen indkommer oplys-
ninger om faktiske forhold vedrørende det anmeldte projekt,
som bygherren ikke antages at være bekendt med, og som
kan have betydning for afgørelsens udfald, skal Naturstyrel-
sen partshøre bygherren vedrørende disse oplysninger, inden
styrelsen træffer afgørelse.
Hvis screeningen viser, at det anmeldte projekt kan for-
ventes at have væsentlige miljømæssige indvirkninger, træf-
fer Naturstyrelsen afgørelse om, at det anmeldte projekt er
VVM-pligtigt, og projektet følger herefter samme proced-
ure, som projekter, der er opført på bilag 1, og som er umid-
delbart VVM-pligtige.
Hvis screeningen viser, at det anmeldte projekt ikke er
VVM-pligtigt, meddeler Naturstyrelsen skriftligt Vejdirek-
toratet eller Banedanmark, at anlægget ikke antages at kun-
ne påvirke miljøet væsentligt, og projektet skal således ikke
gennemgå en VVM-procedure. Naturstyrelsens afgørelse
skal offentliggøres umiddelbart herefter, herunder Natursty-
relsens begrundelse for, at anlægget ikke vurderes VVM-
pligtigt.
2.2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Direktivets bestemmelse om en screeningsafgørelse for
projekter, der er opført på direktivets bilag II, er videreført i
det ændrede VVM-direktiv. Det fremgår også fortsat af di-
rektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at screeningsafgø-
relsen skal træffes på baggrund af en konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde, eller ved at medlemsstaterne fastsætter
tærskelværdier eller kriterier for vurderingen, eller på bag-
grund af begge disse procedurer. Kravene til screeningspro-
ceduren er dog med ændringsdirektivet tydeliggjort ved, at
kriterierne i direktivets bilag III om bestemmelse af, hvor-
vidt projekter, der er opført på direktivets bilag II, skal un-
derkastes en miljøkonsekvensvurdering, er uddybet og op-
dateret i forhold til miljøbegrebet generelt. Som noget nyt er
der nu også fastsat krav til, hvad screeningsafgørelser skal
indeholde, og hvordan de skal begrundes. Ændringerne skal
bl.a. sikre, at der kun foretages miljøkonsekvensvurdering af
projekter, der kan forventes at få væsentlige virkninger for
miljøet. Derved undgår man en unødvendig byrde i forbind-
else med mindre projekter. Samtidig indføres der med æn-
dringsdirektivet et nyt bilag II·A, som indeholder en liste
over de mindsteoplysninger, som bygherren skal give i sin
ansøgning i forbindelse med en screeningsafgørelse. Endelig
indføres der en tidsfrist for myndigheden til at træffe scree-
ningsafgørelsen på op til 90 dage. Kun i særlige konkrete til-
29
fælde vil myndigheden kunne overskride fristen. Tidsfristen
regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkelig oplyst.
Med forslaget til vejlovens § 17 d og jernbanelovens § 38
d videreføres den eksisterende ordning fra VVM-bekendtgø-
relsen, hvorefter screeningsafgørelsen foretages på baggrund
af en konkret vurdering af det anmeldte projekt i hvert en-
kelt tilfælde. Der vil således ikke blive fastsat tærskelværdi-
er eller kriterier for vurderingen af det pågældende projekt.
Som beskrevet ovenfor foreslås kompetencen til at træffe
screeningsafgørelsen med nærværende lovforslag at overgå
til Trafik- og Byggestyrelsen.
Det foreslås desuden at videreføre den eksisterende ord-
ning fra VVM-bekendtgørelsen, hvorefter direktivets bilag
III om kriterier for myndighedernes vurdering af screenings-
pligtige projekter indgår i lovens implementering af VVM-
direktivet, dvs. vejlovens og jernbanelovens foreslåede bilag
3 med de opdateringer af bilaget, som følger af ændringsdi-
rektivet.
Direktivets nye bilag II·A, foreslås implementeret, jf. for-
slaget til vejlovens § 17 c og jernbanelovens § 38 c, således
at minimumskravene til Vejdirektoratets og Banedanmarks
oplysninger ved ansøgning om en screeningsafgørelse af et
konkret projekt, fremgår af lovens bestemmelser. Endvidere
vedlægges direktivets bilag II·A som vejlovens og jernbane-
lovens foreslåede bilag 2 a.
Endelig foreslås det, jf. forslaget til vejlovens § 17 e og
jernbanelovens § 38 e, at der fastsættes en tidsfrist for Tra-
fik- og Byggestyrelsen til at træffe screeningsafgørelsen på
op til 90 dage i overensstemmelse med direktivets krav. Kun
i særlige konkrete tilfælde vil Trafik- og Byggestyrelsen
kunne overskride fristen. Tidsfristen regnes fra det tids-
punkt, hvor sagen er tilstrækkelig oplyst.
2.2.3. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scoping)
2.2.3.1. Gældende ret
Det gældende VVM-direktiv fastsætter i artikel 5, stk. 2,
at VVM-myndigheden efter anmodning fra bygherren, og
inden en ansøgning om tilladelse indgives, udtaler sig om,
hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge i miljøkonse-
kvensrapporten (scoping). VVM-myndigheden skal i den
forbindelse rådføre sig med berørte myndigheder. Direktivet
giver også mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte
bestemmelse om, at VVM-myndigheden skal afgive en så-
dan udtalelse, uanset om bygherren anmoder herom.
I Danmark har afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold (scoping) tidligere været gennemført efter planlo-
vens § 23 c om indkaldelse af ideer og forslag (idéfasen),
idet miljøkonsekvensrapporten skulle indgå i et kommune-
plantillæg. Ved lov nr. 1630 af 26. december 2013 blev ud-
arbejdelsen af det obligatoriske kommuneplantillæg til mil-
jøkonsekvensrapporten ophævet, således at rapporten kunne
udarbejdes som et selvstændigt dokument. Ved ændringen
af VVM-bekendtgørelsen i den forbindelse, jf. bekendtgø-
relse nr. 1654 af 27. december 2013, blev idéfasen videre-
ført som obligatorisk scopingfase, hvor ikke alene berørte
myndigheder, men også offentligheden høres. Der er altså i
medfør af VVM-bekendtgørelsen fastsat bestemmelse om
obligatorisk scopingfase (uanset om bygherren anmoder her-
om), ligesom den høring, der i den forbindelse skal gennem-
føres, også omfatter offentligheden og ikke alene berørte
myndigheder.
2.2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
VVM-direktivets artikel 5, stk. 2, viderefører reglerne om
en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold (scoping) i de tilfælde, hvor bygherren anmoder om
en udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplys-
ninger skal være, som bygherren skal fremlægge i miljøkon-
sekvensrapporten. Den kompetente myndighed skal også
fortsat høre berørte myndigheder, før den afgiver sin udta-
lelse, ligesom direktivet også fortsat giver mulighed for, at
medlemsstaterne kan kræve, at VVM-myndigheden afgiver
en udtalelse, uanset om bygherren anmoder herom.
Det fremgår nu af direktivets artikel 5, stk. 1, at såfremt
der afgives en sådan udtalelse, skal miljøkonsekvensrappor-
ten være baseret på denne udtalelse og indeholde de oplys-
ninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås
frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende
viden og vurderingsmetoder. For at undgå dobbeltarbejde
skal bygherren ved udarbejdelsen af miljøkonsekvensrap-
porten tage hensyn til tilgængelige resultater af andre rele-
vante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller
national lovgivning.
Vejdirektoratet og Banedanmark har stor erfaring med ud-
arbejdelse af miljøkonsekvensrapporter i forbindelse med
etablering af statslige vej- og jernbaneprojekter. Henset til
styrelsernes store erfaring på området vurderer Transport-
og Bygningsministeriet ikke, at de gældende regler om en
obligatorisk udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvens-
rapportens indhold (scoping) er påkrævet for Vejdirektora-
tets og Banedanmarks projekter.
Det foreslås således, at der ikke længere skal være krav
om en obligatorisk scopingfase for statslige vej- og jernba-
neprojekter, samt at alene berørte myndigheder – og altså ik-
ke offentligheden – skal høres i de tilfælde, hvor der gen-
nemføres en scopingfase. Dette er i overensstemmelse med
direktivets bestemmelser. I medfør af forslaget til vejlovens
§ 17 f og jernbanelovens § 38 f følger det, at Vejdirektoratet
og Banedanmark i hvert enkelt tilfælde kan anmode Trafik-
og Byggestyrelsen om at igangsætte en scopingfase. Vejdi-
rektoratet og Banedanmark kan således anmode Trafik- og
Byggestyrelsen om at afgive en udtalelse om afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) om, hvor om-
fattende og detaljerede de oplysninger, som Vejdirektoratet
og Banedanmark skal fremlægge i miljøkonsekvensrappor-
ten, skal være. Trafik- og Byggestyrelsen skal i den forbin-
delse høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver en
udtalelse. Såfremt Vejdirektoratet og Banedanmark anmoder
30
om en udtalelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, skal miljø-
konsekvensrapporten være baseret på denne udtalelse.
Det skal hertil bemærkes, at Vejdirektoratet og Banedan-
mark fortsat kan inddrage offentligheden i forbindelse med
projekteringen af styrelsernes projekter, f.eks. afholde bor-
germøder og lignende, som hidtil. Bestemmelsen skal alene
ses i forhold til nærværende implementering af VVM-direk-
tivet, hvilket ikke har indflydelse på styrelsernes sædvanlige
praksis for øvrig inddragelse af offentligheden i forbindelse
med gennemførelse af projekter.
2.2.4. Bygherrens kompetente eksperter og VVM-
myndighedens ekspertise
2.2.4.1. Gældende ret
VVM-direktivet stillede ikke tidligere krav om brug af
kompetente eksperter, når bygherren udarbejder en miljø-
konsekvensrapport eller krav til VVM-myndighedens eks-
pertise.
Udgangspunktet for den gældende implementering af
VVM-direktivet i dansk ret er således, at der ikke stilles
krav om brug af rådgivere, ligesom der ikke stilles krav til
rådgivernes kompetence i forbindelse med bygherrens udar-
bejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Direktivet stillede
heller ikke tidligere indholdsmæssige krav til myndigheder-
nes saglige kompetence på det område, som de efter ressort-
fordelingen skal varetage, når myndigheden skal gennemfø-
re en VVM-procedure og vurdere en miljøkonsekvensrap-
port.
I forbindelse med projekter, hvor Vejdirektoratet eller Ba-
nedanmark gør brug af eksterne rådgivere, bliver der som
led i udbuddet af rådgivningsydelsen stillet krav om doku-
mentation for specifikke krav til rådgivernes naturvidenska-
belige og miljømæssige ekspertise på de respektive områder.
Ved vurderingen af indkomne tilbud inddrages de tilbudte
medarbejderes faglige kompetencer og erfaringer som eva-
lueringskriterium af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Dette sker bl.a. ved gennemgang af fremsendte CV’er for de
pågældende rådgivere.
2.2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der er i forbindelse med ændringen af VVM-direktivet i
2014 fastsat krav om, at bygherrens miljøkonsekvensrapport
skal udarbejdes af kompetente eksperter, og at VVM-myn-
digheden har eller kan få adgang til tilstrækkelige ekspertise
til at undersøge miljøkonsekvensrapporten, jf. artikel 5, stk.
3, litra a og b.
Det indholdsmæssige niveau for eksperternes viden følger
af præamblens betragtning nr. 33, hvorefter eksperter, der
forestår udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporter, bør væ-
re kvalificerede og kompetente. Det fremgår også, at der ved
de kompetente myndigheders undersøgelse af et projekt er
brug for tilstrækkelig ekspertise på det for projektet relevan-
te område for at sikre, at de oplysninger, som bygherren
fremlægger, er fuldstændige og af høj kvalitet. Endelig
fremgår det, at medlemsstaterne om nødvendigt skal sørge
for, at myndigheder, som måtte være i besiddelse af relevan-
te oplysninger, stiller disse til rådighed for bygherren.
Transport- og Bygningsministeriet finder, at de eksisteren-
de rammebetingelser (markedsbetingelser for rådgivning
samt eventuel efterprøvelse af miljøkonsekvensrapporten og
myndighedens miljøkonsekvensvurdering ved domstolene)
for eksperternes rådgivningsydelse, og Vejdirektoratets og
Banedanmarks erfaringsopbygning generelt set imødekom-
mer de forventninger, som direktivet afspejler. Det er såle-
des Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at miljø-
konsekvensvurderinger for projekter under Transport- og
Bygningsministeriets ressort allerede i dag er fuldstændige
og af høj kvalitet.
Med henblik på at opfylde direktivets artikel 5, stk. 3, litra
a og b, foreslås det, at det også fremadrettet er Vejdirektora-
tets og Banedanmarks ansvar, at de anvendte rådgivere til
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten for det konkrete
projekt, er kvalificerede og kompetente eksperter, jf. forsla-
get til vejlovens § 17 g, stk. 7, og jernbanelovens § 38 g, stk.
7. For Trafik- og Byggestyrelsen følger det af forslaget til
vejlovens § 17 h, stk. 1, og jernbanelovens § 38 h, stk. 1, at
styrelsen skal sikre, at den har eller efter behov kan få ad-
gang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge de miljøkon-
sekvensrapporter, som Vejdirektoratet og Banedanmark
fremlægger.
2.2.5. Overvågning af miljøkonsekvenserne
2.2.5.1. Gældende ret
VVM-direktivet stillede ikke tidligere eksplicit krav om
overvågning. I de tilfælde, hvor Banedanmarks eller Vejdi-
rektoratets anlægsprojekter har været forbundet med mulige
væsentlige skadelige virkninger på miljøet, er krav om over-
vågning tilføjet projektet i forbindelse med projektets of-
fentlige høring; godkendelse efter naturbeskyttelseslovens §
20 og behandling i Folketinget (f.eks. Silkeborgmotorvejen).
2.2.5.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
SMV-direktivet forpligter i dag i artikel 10 medlemssta-
terne til at overvåge planers og programmers væsentlige ind-
virkning på miljøet. Overvågning er et vigtigt element i di-
rektivet, da den gør det muligt at sammenligne resultaterne
af miljøvurderingen med de miljøpåvirkninger, som faktisk
forekommer. Direktivet foreskriver ikke, hvorledes væsent-
lige miljøpåvirkninger skal overvåges; f.eks. hvilke organer
der er ansvarlige for overvågning, tidspunktet og hyppighe-
den af overvågningen eller, hvilke metoder der skal anven-
des. Overvågningen skal omfatte de væsentlige miljøpåvirk-
ninger. Disse inkluderer i princippet alle former for virknin-
ger, herunder positive, negative, forudsete og uforudsete.
Ændringen af VVM-direktivet tager udgangspunkt i
SMV-direktivets formuleringer, men for det første omfatter
kravet om overvågning kun de projekter, der har væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet. For det andet angår
overvågningen kun de foranstaltninger, der træffes for at
31
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. For det tredje
omtales ikke de former for virkninger (positive, negative,
forudsete og uforudsete), som overvågningen kan omfatte.
For det fjerde forudsættes det, at det er bygherren, der fore-
tager overvågningen, og endelig for det femte giver VVM-
direktivet mulighed for, at eksisterende overvågnings- og
monitoreringsordninger såvel nationale som EU-retlige kan
anvendes med henblik på at undgå dobbeltovervågning.
Lovforslaget indeholder på den baggrund krav om over-
vågning af projekter, der har væsentlige skadelige indvirk-
ninger på miljøet. Indholdet og omfanget af overvågnings-
ordninger vil i sagens natur afhænge af det konkrete projekt.
Bestemmelserne om overvågning stiller ikke yderligere krav
om overvågning, end hvad der kræves i henhold til anden
EU-lovgivning og dansk ret iøvrigt. Typen af parametre, der
skal overvåges, og varigheden af overvågningen skal stå i et
rimeligt forhold til projektets art, placering og dimensioner
samt omfanget af dets indvirkninger på miljøet.
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 k, stk. 2, og jernba-
nelovens § 38 k, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen stille
vilkår om Vejdirektoratets eller Banedanmarks overvågning
i den administrative tilladelse, hvis projektet har væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet. Kræves der andre tilla-
delser til projektets anlæg, drift og eventuelle nedrivning
kan vilkår om overvågning fastsættes i sådanne tilladelser,
såfremt der er hjemmel i den lov, som tilladelsen eller tilla-
delserne udstedes på grundlag af.
Lovforslaget fastsætter endvidere, jf. forslaget til vejl-
ovens § 17 o og jernbanelovens § 38 o, at Trafik- og Bygge-
styrelsen fører tilsyn med, at de foreslåede bestemmelser i
vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6 a samt vil-
kår for projektets gennemførelse, overholdes.
2.2.6. Inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder
2.2.6.1. Gældende ret
Ligesom kravet om tilladelse og vurderingen af projektets
indvirkning på miljøet, jf. de almindelige bemærkninger til
afsnit 2.2.1., er inddragelse af offentligheden et væsentligt
element i VVM-processen. VVM-direktivet indeholder der-
for i artikel 6, 7 og 9 bestemmelser, som alle vedrører ind-
dragelse af offentligheden og berørte myndigheder i forbin-
delse med en VVM-procedure.
Reglerne om høring i direktivet opfylder Århuskonvention
af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig delta-
gelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-
stolsprøvelse på miljøområdet (herefter Århuskonventio-
nen), der har til formål at sikre offentlighedens deltagelse i
forbindelse med vedtagelsen af konkrete projekter.
De gældende regler i VVM-bekendtgørelsen fastsætter i
overensstemmelse med direktivets krav bestemmelser om
inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder i de
forskellige faser af VVM-proceduren jf. gennemgangen ne-
denfor i afsnit 2.2.6.1.1.-2.2.6.1.5.
2.2.6.1.1. Screening
VVM-bekendtgørelsen forudsætter, at berørte myndighe-
der inddrages i høringen over screeningsafgørelser. Der er
ingen frist i bekendtgørelsen. Såfremt den kompetente myn-
dighed vurderer, at et ansøgt projekt ikke er VVM-pligtigt,
offentliggøres denne afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.
3. Offentligheden skal i den forbindelse have stillet oplys-
ninger om ansøgningen, afgørelsen med begrundelse, samt
angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger,
til rådighed.
2.2.6.1.2. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens
indhold (scoping)
Offentligheden og berørte myndigheder skal have mulig-
hed for at påvirke indholdet af miljøkonsekvensrapporten og
komme med synspunkter og forslag. Afgrænsning af miljø-
konsekvensrapportens indhold (scoping) er i dansk ret im-
plementeret som en del af idéfasen og består i at offentliggø-
re bygherrens projektønske med indkaldelse af ideer og for-
slag til processen. Idéfasen skal være minimum 14 dage,
men for større projekter er der praksis på op til 8 uger for at
sikre tilstrækkelig tid til f.eks. afholdelse af borgermøder.
2.2.6.1.3. Miljøkonsekvensrapporten
Når miljøkonsekvensrapporten (også kaldet VVM-redegø-
relsen) er udarbejdet, offentliggøres rapporten med henblik
på høring af offentligheden og berørte myndigheder. Hø-
ringsfristen skal være mindst være 8 uger, jf. VVM-bekendt-
gørelsens § 6, stk. 2.
2.2.6.1.4. International høring
Miljø- og Fødevareministeriet er ressortmyndighed for
kontakter til nabostater i forbindelse med gennemførelsen af
internationale høringer af de projekter, der kan forventes at
få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat.
2.2.6.1.5. Afgørelse om tilladelse
Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om
at tillade et anlæg, skal denne afgørelse offentliggøres, jf.
VVM-bekendtgørelsens § 7, stk. 7. Offentliggørelsen skal
som minimum indeholde
1) oplysning om indholdet af beslutningen, begrundelser og
betragtninger, der ligger til grund for beslutningen,
2) en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger til at undgå,
nedbringe og om muligt neutralisere de værste skadelige
virkninger af anlægget, og
3) VVM-tilladelsen og de betingelser, der eventuelt er knyt-
tet til den.
Såfremt myndigheden har truffet afgørelse om ikke at til-
lade et anlæg, skal denne afgørelse og begrundelsen herfor
offentliggøres, jf. VVM-bekendtgørelsens § 7, stk. 4.
2.2.6.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Ændringen af VVM-direktivet i 2014 viderefører i artikel
6, 7 og 9 krav om inddragelse af offentligheden og berørte
32
myndigheder. Som noget nyt fremgår det af direktivet, at
medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at de relevante oplysninger er elektronisk til-
gængelige for offentligheden. Endvidere fastsættes det, at
høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvur-
deringen ikke må være kortere end 30 dage.
VVM-direktivet foreslås implementeret i vejloven og jern-
baneloven således, at direktivets krav til inddragelse af of-
fentligheden og berørte myndigheder i de forskellige faser af
VVM-processen, sikres, jf. gennemgangen nedenfor i afsnit
2.2.6.2.1.-2.2.6.2.6.
2.2.6.2.1. Screening
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 d, stk. 3, og jernba-
nelovens § 38 d, stk. 3, skal Trafik- og Byggestyrelsen høre
berørte myndigheder, som udpeges konkret for det enkelte
projekt, jf. forslaget til vejlovens § 17 d, stk. 4, og jernbane-
lovens § 38 d, stk. 4, inden Trafik- og Byggestyrelsen træf-
fer en screeningsafgørelse. I medfør af forslaget til vejl-
ovens § 17 d, stk. 6, og jernbanelovens § 38 d, stk. 6, skal
Trafik- og Byggestyrelsen offentliggøre screeningsafgørel-
sen.
2.2.6.2.2. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens ind-
hold (scoping)
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 f, stk. 2, og jernba-
nelovens § 38 f, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen høre
berørte myndigheder, som udpeges konkret for det enkelte
projekt, jf. forslaget til vejlovens § 17 f, stk. 3, og jernbane-
lovens § 38 f, stk. 3, forud for Trafik- og Byggestyrelsens
udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger
skal være, som Vejdirektoratet og Banedanmark skal frem-
lægge i miljøkonsekvensrapporten. Som nævnt i de alminde-
lige bemærkninger afsnit 2.2.3 ændres gældende ret dermed
således, at offentligheden ikke længere skal høres i forbin-
delse med en scopingfase, hvilket er i overensstemmelse
med de krav direktivet stiller, og i øvrigt formålet med di-
rektivets bestemmelser om en scopingfase.
Som nævnt under afsnit 2.2.3. skal det dog hertil bemær-
kes, at Vejdirektoratet og Banedanmark fortsat kan inddrage
offentligheden i forbindelse med projekteringen af styrelser-
nes projekter, f.eks. afholde borgermøder og lignende, som
hidtil. Bestemmelsen skal alene ses i forhold til nærværende
implementering af VVM-direktivet, hvilket ikke har indfly-
delse på styrelsernes praksis for øvrig inddragelse af offent-
ligheden i forbindelse med gennemførelse af projekter.
2.2.6.2.3. Miljøkonsekvensrapporten
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, og jernba-
nelovens § 38 h, stk. 2, følger det, at Trafik- og Byggestyrel-
sen skal sende ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten og
eventuelt supplerende oplysninger i høring med henblik på
at give berørte myndigheder, som udpeges konkret for det
enkelte projekt, jf. forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 5, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 5, og offentligheden, mulighed
for at afgive udtalelse til miljøkonsekvensrapporten, herun-
der ansøgningen om tilladelse. Fristen herfor fastsættes i
lovforslaget til 8 uger, uanset at direktivet alene stiller krav
om en høringsfrist på mindst 30 dage. Med henblik på at
sikre tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden, fore-
slås det dog, at en høringsfrist på i udgangspunktet mini-
mum 8 uger opretholdes i overensstemmelse med gældende
ret. I de tilfælde, hvor høringerne af miljøkonsekvensrappor-
ten er afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en
supplerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over
en supplerende miljøkonsekvensrapport, dog ske med en hø-
ringsfrist på mindst 30 dage. Der henvises til bemærkninger-
ne til de foreslåede § 17 h, stk. 2-4, i vejloven og de foreslå-
ede § 38 h, stk. 2-4, i jernbaneloven for en nærmere beskri-
velse heraf.
2.2.6.2.4. International høring
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 i og jernbanelovens
§ 38 i skal der gennemføres internationale høringer i de til-
fælde, hvor et projekt har grænseoverskridende effekter,
dvs. kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en
anden stat. I praksis gennemføres denne høring af miljø- og
fødevareministeren, som er udpeget til ressortmyndighed for
gennemførelse af internationale høringer.
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 7,
hvor processen for initiering af høring af stater af et konkret
projekt beskrives. Bestemmelsen omhandler primært høring
af stater, når et projekt på dansk grund enten forventes at ha-
ve grænseoverskridende væsentlige påvirkninger af miljøet,
eller når et projekts udstrækning i sig selv er grænseover-
skridende, som f.eks. planlægningen for eller etableringen af
visse infrastrukturprojekter kan være det. Der henvises til
bemærkningerne til de foreslåede § 17 i i vejloven og § 38 i
i jernbaneloven for en nærmere beskrivelse af denne proced-
ure.
2.2.6.2.5. Afgørelse om tilladelse
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 m, stk. 1, og jern-
banelovens § 38 m, stk. 1, skal Trafik- og Byggestyrelsen
efter at have truffet afgørelse om at give eller nægte tilladel-
se straks informere offentligheden og berørte myndigheder
og sikre, at oplysninger 1) om indholdet af afgørelsen og de
betingelser, der eventuelt er knyttet hertil, 2) om de vigtigste
begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgø-
relsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlighe-
dens deltagelse, 3) om resuméet af resultaterne af de hørin-
ger, der er foretaget 4) der er indsamlet til brug for miljø-
konsekvensrapporten, evt. supplerende oplysninger og resul-
tatet af høringerne, stilles til rådighed for offentligheden,
samt 5) om, hvorledes resultaterne og oplysningerne, der er
nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen eller på anden
måde taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærkninger
fra berørte stater i forbindelse med internationale høringer,
er tilgængelige.
Endelig foreslås det i vejlovens § 17 m, stk. 2, og jernba-
nelovens § 38 m, stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen skal
underrette alle stater, der er blevet hørt ved projekter, hvor
der kan forventes indvirkninger på miljøet i en anden stat,
33
ved at fremsende de oplysninger, der er nævnt ovenfor, til
den berørte stat.
2.2.6.2.6. Elektronisk tilgængelighed for offentligheden til
oplysninger
Som noget nyt fremgår det af direktivets artikel 6, stk. 5,
at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltnin-
ger for at sikre, at de relevante oplysninger er elektronisk til-
gængelige for offentligheden via i det mindste en central
portal eller let tilgængelige adgangssteder på det rette admi-
nistrative niveau. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Vejdirektoratets og Banedan-
marks hjemmesider og Høringsportalen.dk. Offentliggørelse
på styrelsernes hjemmesider og høringsportalen imødekom-
mer efter Transport- og Bygningsministeriets opfattelse be-
hovet for let tilgængelig adgang til alle relevante oplysnin-
ger om projekter, herunder projektets indvirkning på miljø-
et. Det foreslås derfor, jf. forslaget til vejlovens § 17 p og
jernbanelovens § 38 p, at transport- og bygningsministeren
administrativt kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af
oplysninger om projektet skal ske via en central elektronisk
portal, dvs. i første omgang i overensstemmelse med gæl-
dende praksis. Hjemmelen giver dog også mulighed for, at
ministeren kan tilpasse kravene på dette retsområde efter be-
hov.
2.2.7. Forebyggelse af interessekonflikt
2.2.7.1. Gældende ret
På samme måde som en sagsbehandler kan komme i en
sådan interessekonflikt i en konkret sag, at der foreligger in-
habilitet efter forvaltningslovens kapitel 2, er det fast anta-
get i praksis, at også myndigheder kan befinde sig i en situa-
tion, hvor myndigheden er inhabil. Forvaltningsloven inde-
holder ikke regler, der håndterer myndighedsinhabilitet, men
det antages, at forvaltningslovens kapitel 2 om personlig,
speciel inhabilitet finder anvendelse med de modifikationer,
som er nødvendige for at vurdere en myndigheds inhabilitet.
Til dette generelle regelsæt findes der i sektorlovgivningen
særskilte regler, som tager sigte på at håndtere tilfælde, hvor
der opstår spørgsmål med hensyn til myndighedsinhabilitet.
Planlovens regler indeholder ikke i dag særlige regler, der
har til formål at forebygge interessekonflikter i forbindelse
med VVM-procedurer.
2.2.7.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det følger af VVM-direktivets artikel 9 a, at medlemssta-
terne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder ud-
fører de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og
ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til en in-
teressekonflikt.
Det fremgår også, at såfremt den kompetente myndighed
også er bygherre, skal medlemsstaterne som led i deres
strukturering af administrative kompetencer i det mindste
sørge for en passende adskillelse mellem uforenelige funkti-
oner i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, der føl-
ger af direktivet.
Trafik- og Byggestyrelsen udpeges i denne lov som kom-
petent VVM-myndighed og er således ansvarlig for, at der
gennemføres en VVM-procedure for Vejdirektoratets og Ba-
nedanmarks anlægsprojekter. Trafik- og Byggestyrelsen skal
i den forbindelse bl.a. træffe screeningsafgørelser og medde-
le VVM-tilladelse til projektet.
Trafik- og Byggestyrelsen varetager således alene rollen
som VVM-myndighed, mens Vejdirektoratet og Banedan-
mark varetager rollerne som anlægsmyndigheder.
Trafik- og Byggestyrelsen varetager allerede i dag rollen
som kompetent VVM-myndighed i henhold til havnelovgiv-
ningen, for så vidt angår projekter på søterritoriet indenfor
en erhvervshavns dækkende værker indenfor havnens søom-
råde. Trafik- og Byggestyrelsen har således allerede i dag
erfaring med miljøkonsekvensvurdering af konkrete projek-
ter.
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 n og jernbanelo-
vens § 38 n er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af in-
struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse i
henhold til vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel 6
a. Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke er under-
lagt transport- og bygningsministerens instruktionsbeføjelse,
når Trafik- og Byggestyrelsen varetager opgaver i relation
til gennemførelsen af en VVM-procedure af statslige vej- og
jernbaneprojekter og skal meddele administrativ tilladelse
hertil, dvs. varetager rollen som VVM-myndighed.
Det kan hertil bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen al-
lerede i dag er uafhængig af Transport- og Bygningsministe-
riets departement i relation til Trafik- og Byggestyrelsens
rolle som sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet. Trafik-
og Byggestyrelsen er således allerede i dag tildelt en rolle
efter hvilken, styrelsen skal fungere uafhængig af departe-
mentet og dets øvrige styrelser.
Det skal desuden bemærkes, at Transport- og Bygnings-
ministeriet ikke vurderer, at direktivets krav i artikel 9 a
nødvendiggør, at Trafik- og Byggestyrelsen er uafhængig af
Transport- Bygningsministeriets departement i forbindelse
med afgørelserne, som træffes i henhold til de foreslåede be-
stemmelser i vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel
6 a. Men henset til, at der i dette lovforslag etableres en per-
manent ordning, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen som en
underordnet myndighed til Transport- og Bygningsministe-
riet udpeges til VVM-myndighed og giver VVM-tilladelse
til Vejdirektoratet og Banedanmark, som også er underord-
net departementet, vurderer Transport- og Bygningsministe-
riet det imidlertid hensigtsmæssigt, at Trafik- og Byggesty-
relsen ikke er underlagt instruktionsbeføjelse i forbindelse
med disse afgørelser.
34
Endelig kan det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsens
afgørelser kan efterprøves ved domstolene, jf. de almindeli-
ge bemærkninger i afsnit 2.4. om søgsmål.
2.2.8. One stop shop
2.2.8.1. Gældende ret
Ved ’one stop shop’ forstås, at bygherren kun behøver at
henvende sig til én myndighed for at ansøge om en tilladel-
se. Afhængig af den konkrete udformning af ordningen kan
der være tale om at samkøre forskellige tilladelses-, dispen-
sations- eller godkendelsesordninger.
I forhold til miljøvurderingen af den kommunale planlæg-
ning efter planloven har det siden 2005 været muligt at
samkøre høringsprocesser og vurderinger efter den gælden-
de miljøvurderingslov, som indeholder regler for strategiske
miljøvurderinger (SMV), og VVM-reglerne i planloven, når
kommunalbestyrelsen skulle udarbejde planlægning og vur-
dering for et konkret projekt. Det har især haft betydning for
de kommuneplantillæg, som det frem til 1. januar 2013 var
obligatorisk for kommunalbestyrelsen at udarbejde for
VVM-pligtige projekter. Dette processuelle overlap mellem
miljøvurderingen af planlægningen (SMV) og miljøkonse-
kvensvurderingen af konkrete projekter (VVM) svarer til
den koordinerende procedure, der omtales i SMV-direkti-
vets artikel 11, stk. 2.
Der er i dag ikke etableret ordninger som samkører pro-
cesser og vurderinger vedrørende VVM-direktivet, direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttel-
sesdirektivet) og/eller direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
2.2.8.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Efter ændringen af VVM-direktivet skal medlemsstaterne,
hvor det findes relevant, organisere en one stop shop, når et
konkret projekt giver anledning til at gennemføre vurderin-
ger vedrørende miljøspørgsmål efter VVM-direktivet, fugle-
beskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det ændrede VVM-direktiv giver også medlemsstaterne
mulighed for at fastlægge en samordnet og/eller fælles pro-
cedure for projekter, for hvilke kravet om en miljøkonse-
kvensvurdering hidrører både fra VVM-direktivet og anden
EU-lovgivning.
I medfør af forslaget til vejlovens § 17 q og jernbanelo-
vens § 38 q følger det i overensstemmelse med kravene i di-
rektivet, at transport- og bygningsministeren fastsætter reg-
ler om samordnede og eller fælles procedurer (’one stop
shop’) for statslige vej- og jernbaneprojekter, hvor kravet
om miljøkonsekvensvurdering hidrører både fra denne lov
og fra fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
2.3. Statslige vej- og jernbaneanlæg (tilladelse ved
anlægslov)
2.3.1. Gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering for
projekter, der vedtages ved anlægslov
2.3.1.1. Gældende ret
I Danmark er der tradition for, at større transportinfra-
strukturprojekter vedtages i enkeltheder af Folketinget ved
en anlægslov, hvorved projektet opnår den fornødne VVM-
tilladelse forud for gennemførelse af projektet. Anlægsloven
er dermed den samlede bemyndigelse til transport- og byg-
ningsministeren til at gennemføre det pågældende projekt.
Disse projekter var tidligere formelt undtaget VVM-direk-
tivets anvendelsesområde, jf. 2011-direktivets artikel 1, stk.
4, og dermed også undtaget den danske implementering i
bl.a. planloven, idet målene med VVM-direktivet blev nået
gennem lovgivningsprocessen. Det betyder bl.a., at der ikke
skal meddeles administrativ VVM-tilladelse til projektet,
idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet.
EU-Domstolen har flere gange taget stilling til udstræk-
ningen af VVM-direktivets undtagelse for projekter, der
vedtages ved lov. EU-Domstolen har i den forbindelse fast-
slået, at direktivets undtagelse for projekter, der vedtages
ved lov, kun kan finde anvendelse, hvis loven frembyder
samme kendetegn, som en tilladelse. Den skal altså give
bygherren ret til at gennemføre projektet. Derudover skal
projektet være vedtaget tilstrækkeligt præcist og endeligt,
således at loven i lighed med en tilladelse indeholder alle de
elementer i projektet, som er relevante for vurdering af det-
tes indvirkning på miljøet. Lovgiver skal således være i be-
siddelse af alle tilstrækkelige miljøoplysninger på tidspunk-
tet for vedtagelsen af projektet. Dette skal mindst omfatte en
beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art
og dimensioner, en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger
med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutrali-
sere betydelige skadelige virkninger og de data, der er nød-
vendige for at konstatere og vurdere, hvilke væsentlige virk-
ninger projektet vil kunne få for miljøet.
I praksis har undtagelsen for projekter, der vedtages ved
anlægslov, altså betydet, at Transport- og Bygningsministe-
riets projekter i overensstemmelse med EU-Domstolenes
praksis, forud for anlægslovens vedtagelse, har gennemgået
en miljøkonsekvensvurdering, og offentligheden er blevet
inddraget i processen i samme omfang, som hvis projekterne
var omfattet af direktivet. Vejdirektoratet, Banedanmark el-
ler det typisk statslige selskab, som transport- og bygnings-
ministeren har bemyndiget hertil, har således varetaget alle
relevante opgaver i relation til gennemførelsen af miljøkon-
sekvensvurderinger i overensstemmelse med VVM-direkti-
vets krav. Uanset disse projekter således har været undtaget
fra direktivets anvendelsesområde er de materielle krav, der
følger af direktivet, i praksis dog blevet fulgt. Dermed er det
sikret, at anlægsloven i lighed med en administrativ tilladel-
se har indeholdt alle de elementer i projektet, som er rele-
vante for vurderingen af projektets indvirkninger på miljøet.
35
2.3.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det ændrede VVM-direktiv fra 2014 ophæver artikel 1,
stk. 4, som undtager anlægslovsprojekter fra VVM-direkti-
vets anvendelsesområde. Dog finder direktivets bestemmel-
ser om offentlig høring fortsat ikke anvendelse på projekter,
der vedtages i enkeltheder ved lov forudsat, at målene med
direktivet opfyldes ved lovgivningsprocessen. Ophævelsen
af bestemmelsen har til formål at tydeliggøre anvendelses-
området for direktivet på baggrund af erfaringerne fra gen-
nemførelsen af direktivet og EU-Domstolens retspraksis.
Ophævelsen af bestemmelsen vil samtidig gøre det klart, at
projekter, der meddeles tilladelse ved vedtagelse af en an-
lægslov, skal gennemgå en VVM-procedure, inden de ved-
tages - på samme måde som projekter, der meddeles admini-
strativ tilladelse.
Det foreslås, at den nuværende model, hvorefter visse
statslige vej- og jernbaneprojekter kan vedtages af Folketin-
get ved anlægslov, opretholdes. Det vil betyde, at Folketin-
gets vedtagelse af anlægsloven fortsat vil være den samlede
bemyndigelse for transport- og bygningsministeren til at
igangsætte et givent projekt, og loven vil træde i stedet for
en administrativ VVM-tilladelse. I medfør af forslaget til
vejlovens § 17 a, stk. 3, og jernbanelovens § 38 a, stk. 3,
kræver Vejdirektoratets og Banedanmarks etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige vej- og jernbaneprojekter ik-
ke administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, når
projektet opnår Folketingets tilladelse ved anlægslov.
Modellen sikrer, at statslige vej- og jernbaneprojekter, der
ofte er komplekse, bekostelige og omfatter store arealer med
stor betydning for borgere og virksomheder, ikke igangsæt-
tes, før Folketinget har taget stilling til projektet i sin helhed.
Samtidig sikres det i overensstemmelse med direktivets for-
mål, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner
eller placering, kan forventes at få væsentlige indvirkninger
på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en miljøkon-
sekvensvurdering inden igangsættelse af projektet.
Da VVM-direktivet ikke længere formelt undtager an-
lægslovsprojekter fra direktivets anvendelsesområde, vil
projekterne som noget nyt skulle følge den foreslåede imple-
menterede VVM-procedure for statslige vej- og jernbane-
projekter i henholdsvis vejloven og jernbaneloven.
I praksis vil ophævelsen af direktivets undtagelse for pro-
jekter, der vedtages ved særlig national lov, ikke medføre
større ændringer i forhold til den nuværende retstilstand.
Den væsentligste ændring er som beskrevet, at den gælden-
de praksis bliver formaliseret ved implementering i hen-
holdsvis vejloven og jernbaneloven.
VVM-proceduren for projekter, der vedtages ved anlægs-
lov, svarer indholdsmæssigt til den procedure, der er fastlagt
i den administrative procedure, jf. nærmere de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.2, dog med de processuelle fravigel-
ser, som er nødvendige for at opretholde den gældende prak-
sis, hvorefter større vej- og jernbaneprojekter vedtages ved
anlægslov.
Vejdirektoratet og Banedanmark vil således ikke i disse
tilfælde indgive ansøgning om projektet til Trafik- og Byg-
gestyrelsen, jf. forslaget til vejlovens § 17 b og jernbanelo-
vens § 38 b, medmindre der er tale om et projekt omfattet af
vejlovens og jernbanelovens foreslåede bilag 2, hvorefter
Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe screeningsafgørelse. I
stedet vil projektet blive igangsat på baggrund af en politisk
beslutning – typisk en konkret politisk aftale mellem rege-
ringen og en kreds af forligspartier. Vejdirektoratet og Ba-
nedanmark skal, inden projektet vedtages ved anlægslov,
udarbejde en miljøkonsekvensrapport, jf. forslaget til vejl-
ovens § 17 g og jernbanelovens § 38 g. Denne bestemmelse
regulerer det indholdsmæssige niveau af miljøkonsekvens-
rapporten, og denne finder anvendelse for alle projekter,
hvad enten de vedtages ved anlægslov eller meddeles admi-
nistrativ tilladelse.
Lovens bestemmelse om offentlig høring over miljøkon-
sekvensrapporten, jf. forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, og
jernbanelovens § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på pro-
jekter, der vedtages i enkeltheder lov. Dette svarer til det
ændrede VVM-direktivs artikel 2, stk. 5, hvorefter projekter
i de tilfælde, hvor de vedtages ved en særlig national lov,
fritages fra de i VVM-direktivet fastlagte bestemmelser om
offentlig høring (bortset fra internationale høringer, jf. di-
rektivets artikel 7 og forslaget til vejlovens § 17 i og jernba-
nelovens § 38 i), forudsat direktivets mål vedrørende offent-
lig høring opfyldes gennem lovgivningsproceduren. Denne
undtagelse gælder alene for høring af offentligheden og ikke
den høring, der skal gennemføres af berørte myndigheder.
Det er dog fast praksis, at Vejdirektoratet og Banedanmark
gennemfører offentlige høringer over projektet, som svarer
til de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen ville have
gennemført, såfremt projektet skulle meddeles administrativ
tilladelse. Det er ikke hensigten med dette lovforslag at æn-
dre på denne praksis. Vejdirektoratet og Banedanmark vil
således i overensstemmelse med gældende praksis høre of-
fentligheden parallelt med høringen af berørte myndigheder.
Vejdirektoratet og Banedanmark vil også sikre, at andre sta-
ter høres, såfremt projektet har grænseoverskridende effek-
ter i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i
forslaget til vejlovens § 17 i og jernbanelovens § 38 i. Vejdi-
rektoratet og Banedanmark vil således i disse tilfælde vare-
tage de opgaver, som Trafik- og Byggestyrelsen i henhold til
de foreslåede bestemmelser ville skulle varetage, hvis pro-
jektet blev meddelt administrativ tilladelse.
Ligesom det er tilfældet for de projekter, der meddeles ad-
ministrativ tilladelse, gennemføres høringerne over miljø-
konsekvensrapporter, der vedtages ved anlægslov, med en
høringsfrist på mindst 8 uger til at fremkomme med be-
mærkninger til rapporten. I de tilfælde, hvor høringen over
miljøkonsekvensrapporten er afsluttet, og der opstår behov
for at gennemføre en supplerende miljøkonsekvensvurde-
ring, kan høringen over en supplerende miljøkonsekvensrap-
port, dog ske med en høringsfrist på mindst 30 dage. Der
henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 17 h, stk.
2-4, i vejloven og de foreslåede § 38 h, stk. 2-4, i jernbane-
loven for en nærmere beskrivelse heraf.
36
Det skal hertil bemærkes, at direktivet også giver mulig-
hed for at, at medlemsstaterne fra sag til sag, og såfremt der
er hjemmel hertil i national ret, kan beslutte ikke at anvende
direktivet på projekter eller dele af projekter, der alene tje-
ner et forsvarsformål eller projekter, der alene tjener et civilt
beredskabsformål, hvis medlemsstaterne vurderer, at en så-
dan anvendelse ville skade disse formål. Direktivet giver og-
så mulighed for at medlemsstaterne i undtagelsestilfælde
kan fritage et konkret projekt fra direktivets bestemmelser,
hvis anvendelsen af disse bestemmelser vil skade formålet
med projektet, forudsat målene med direktivet opfyldes.
Transport- og Bygningsministeriet finder ikke disse und-
tagelser relevante for Transport- og Bygningsministeriets
område, hvorfor der ikke er fastsat bestemmelser herom i
dette lovforslag.
Det skal desuden bemærkes, at projekterne er omfattet af
forslaget til vejlovens § 17 d og jernbanelovens § 38 d om
screeningsafgørelser og forslaget til vejlovens § 17 f og
jernbanelovens § 38 f om afgrænsning af miljøkonsekvens-
rapportens indhold (scoping). Det skal dog hertil samtidig
bemærkes, at de projekter, der vedtages ved anlægslov, ofte
vil have en sådan karakter, at projekterne er umiddelbart
VVM-pligtige, dvs. omfattet af vejlovens og jernbanelovens
foreslåede bilag 1. Bestemmelsen om en screeningsafgørelse
forventes således at have begrænset betydning for de projek-
ter, der vedtages ved anlægslov.
Anlægsloven skal beskrive anlægsprojektet i alle enkelt-
heder og indeholde oplysninger om miljøkonsekvensrappor-
ten, eventuelle supplerende oplysninger, og resultatet af de
høringer, der er foretaget, herunder eventuelle internationale
høringer ved projekter med grænseoverskridende miljøef-
fekter. Indholdet af de oplysninger, der skal fremgå af an-
lægsloven, svarer således i praksis til karakteren af de oplys-
ninger, som Trafik- og Byggestyrelsen administrativt skal
træffe afgørelse på baggrund af, jf. forslaget til vejlovens §
17 j og jernbanelovens § 38 j.
Vejdirektoratet og Banedanmark sikrer også, at Folketin-
get forud for anlægslovens vedtagelse i overensstemmelse
med gældende praksis får høringsnotat over de høringssvar,
der er indkommet i forbindelse med høring over henholdsvis
miljøkonsekvensvurderingen og forslaget til anlægsloven,
forelagt.
Vejdirektoratet og Banedanmark skal desuden sikre, at til-
svarende oplysninger, som den administrative tilladelse skal
indeholde, jf. forslaget til vejlovens § 17 k, stk. 1, og jernba-
nelovens 38 k, stk. 1, herunder de miljømæssige betingelser,
der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets
særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt oplys-
ninger om eventuelle vilkår for projektets gennemførelse,
stilles til rådighed for Folketinget i forbindelse med anlægs-
lovsforslagets fremsættelse. Dette svarer til gældende prak-
sis.
Vejdirektoratet og Banedanmark skal ligeledes i praksis
sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle suppleren-
de oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkonse-
kvensvurderingen af det konkrete projekt, hvilket svarer til
det krav, der stilles til Trafik- og Byggestyrelsen i den admi-
nistrative procedure.
Såfremt projektet har væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet, vil der i anlægsloven blive fastsat bestemmelser
om Vejdirektoratets og Banedanmarks overvågning heraf.
Dette svarer i praksis til de krav, der stilles i den administra-
tive procedure, jf. forslaget til vejlovens § 17 k, stk. 2, og
jernbanelovens § 38 k, stk. 2..
Ved etablering af anlæg i medfør af anlægslove fører
transport- og bygningsministeren tilsyn med, at anlægspro-
jektet gennemføres med hjemmel i anlægsloven, herunder i
overensstemmelse med miljøkonsekvensrapporten samt det
overvågningsprogram, som beskrives i rapporten. Det vil i
praksis være Vejdirektoratet og Banedanmark, der er an-
svarlig for at sikre, at projektet gennemføres i overensstem-
melse med anlægslovsloven. Det gælder bl.a. også i forhold
til afværgeforanstaltninger, som beskrives i bemærkningerne
til loven, herunder at den forudsatte erstatningsnatur udvik-
ler sig og plejes frem til erstatningsformålet er opfyldt.
Overvågningen skal i anlægslovens bemærkninger beskri-
ve den opfølgning og evaluering, der skal ske i forbindelse
med etablering af f.eks. kompenserende foranstaltninger el-
ler afværgeforanstaltninger. I de tilfælde, hvor overvågning
kan ske gennem eksisterende overvågning, herunder den
overvågning, som Miljø- og Fødevareministeriet foretager,
bør man gøre brug af tilgængelige data herfra.
Endelig skal Vejdirektoratet og Banedanmark, underrette
transport- og bygningsministeren, hvis der efter anlægslo-
vens vedtagelse fremkommer oplysninger, som nævnt i for-
slagene til vejlovens § 17 l, nr. 1-3, og jernbanelovens § 38
l, nr. 1-3, om projektets skadelige indvirkninger på miljøet.
Såfremt transport- og bygningsministeren vurderer, at de
nævnte oplysninger kræver en supplerende miljøkonse-
kvensvurdering og/eller projektændring, som vil forudsætte
en ændring af anlægsloven, underretter ministeren herefter
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Transport- og
bygningsministeren kan herunder vælge at underrette Folke-
tingets Transport- og Bygningsudvalg om oplysninger af
denne karakter, uden at det nødvendigvis fører til en æn-
dringslov.
Når anlægsloven er vedtaget, sørger Vejdirektoratet og
Banedanmark for, at de samme oplysninger stilles til rådig-
hed for offentligheden og eventuelt berørte stater ved pro-
jekter med grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som
hvis tilladelsen var meddelt administrativt, jf. forslaget til
vejlovens § 17 m, stk. 3 og 4, og jernbanelovens § 38 m, stk.
3 og 4.
Det skal bemærkes, at såfremt der opstår behov for pro-
jektændringer efter anlægslovens vedtagelse, og disse æn-
dringer nødvendiggør en supplerende miljøkonsekvensvur-
dering, kan dette følge den administrative procedure, som
fastlagt i denne lov. Det kan dog ikke udelukkes, at projek-
tændringerne kan have en sådan karakter, at det kan blive
nødvendigt at fremsætte en ændringslov. Transport- og byg-
37
ningsministeren vil i givet fald rette henvendelse til Trans-
port- og Bygnings Folketingets Transport- og Bygningsud-
valg og forligskredsen bag det konkrete projekt, med hen-
blik på at aftale processen herfor. Såfremt der vedtages en
ændringslov indeholdende en supplerende miljøkonsekvens-
vurdering, vil denne også følge den beskrevne anlægslovs-
proces.
2.4. Søgsmål
2.4.1. Gældende ret
VVM-direktivets artikel 11, stk. 1, fastsætter krav om, at
medlemsstaterne skal sikre, at medlemmer af den berørte of-
fentlighed, som har tilstrækkelig interesse, eller som gør
gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forud-
sætning i henhold til medlemsstatens forvaltningsretlige reg-
ler, har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt
og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle
og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller
undladelse, der er omfattet af direktivets bestemmelser om
offentlig deltagelse. Direktivet bestemmer i artikel 11, stk.
3, at medlemsstaterne skal fastsætte, hvad der forstås ved til-
strækkelig interesse og krænkelse af en rettighed. I den for-
bindelse følger det af direktivet, jf. artikel 1, stk. 2, litra e, at
den berørte offentlighed defineres som den del af offentlig-
heden, som er berørt af, kan blive berørt af eller har en inte-
resse i de beslutningsprocedurer, som miljøkonsekvensrap-
porten udarbejdes i henhold til. Enhver ikke-statslig organi-
sation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som
opfylder alle krav efter national lovgivning, anses for omfat-
tet heraf.
Muligheden for efterprøvelse skal i overensstemmelse
med Århuskonventionen, som er indarbejdet i VVM-direkti-
vet, være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt
dyre.
I medfør af VVM-bekendtgørelsen er der fastsat bestem-
melse om, at Natur- og Miljøklagenævnet behandler klager
over administrative afgørelser. De af Transport- og Byg-
ningsministeriets projekter, som opnår tilladelse ved Folke-
tingets vedtagelse af en anlægslov, kan alene efterprøves
ved domstolene.
2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
VVM-direktivets krav i artikel 11, stk. 1, betyder, at med-
lemsstaterne skal sikre, at den berørte offentlighed har ad-
gang til at få efterprøvet den materielle og processuelle lov-
lighed af enhver afgørelse, som er omfattet af direktivets be-
stemmelser om offentlig deltagelse.
Ministeriet finder, at en efterprøvelse ved de danske dom-
stole af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser fuldt ud sva-
rer til kvaliteten af en efterprøvelse ved et administrativt
klagenævn. Hertil kommer, at en afgørelse fra et administra-
tivt klagenævn, så som Natur- og Miljøklagenævnet, under
alle omstændigheder ville kunne indbringes for domstolene.
Ordningen i lovforslaget sikrer således, at der ikke er flere
sagsgange end nødvendigt, førend der foreligger en endelig
afgørelse i sagen. Samtidig sikrer kravene i Århuskonventi-
onen, jf. nærmere nedenfor bemærkningerne til forslaget til
vejlovens § 132, stk. 7, og jernbanelovens § 115 a, stk. 2, at
en prøvelse ved domstolene ikke er uoverkommeligt dyr for
de berørte parter.
Det foreslås derfor i vejlovens § 132, stk. 6, og jernbane-
lovens § 115 a, at Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser ef-
ter vejlovens kapitel 2 a, hhv. jernbanelovens kapitel 6 a ik-
ke kan påklages til anden administrativ myndighed. I stedet
vil der være mulighed for efterprøvelse af Trafik- og Bygge-
styrelsens afgørelser ved domstolene.
Dermed vil der ikke længere være klageadgang over de
afgørelser, der træffes som led i gennemførelsen af en
VVM-procedure for de projekter, hvor der meddeles admi-
nistrativ tilladelse. Der vil imidlertid være adgang til efter-
prøvelse af afgørelserne ved domstolene, ligesom det i dag
er tilfældet for de projekter, der vedtages ved anlægslov.
Med henblik på at sikre, at omkostningerne i forbindelse
med sådanne miljømæssige søgsmål ikke er uoverkomme-
ligt dyre for de berørte parter, foreslås det i vejlovens § 132,
stk. 7, og jernbanelovens § 115 a, stk. 2, at retten skal påse,
at disse omkostninger ikke er uoverkommeligt dyre for de
berørte parter. Denne bestemmelse finder også anvendelse
på efterprøvelse på miljømæssige søgsmål af de anlægslove,
der meddeler tilladelser til projekter. Udgangspunktet i rets-
plejeloven er, at den tabende part skal erstatte de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand
af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvri-
ge udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens §
312, stk. 3, kan retten dog bestemme, at den tabende part ik-
ke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgif-
ter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil
kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes
at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor
der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtel-
ser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke
må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen har til hen-
sigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen
om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkom-
meligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overens-
stemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-
Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a.
EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag
C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014
i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.
Det følger af de almindelige processuelle regler i Dan-
mark, at enhver, der har en individuel retlig interesse, kan
anlægge retssag. Det er Transport- og Bygningsministeriets
opfattelse, at den almindelige søgsmålsadgang opfylder År-
huskonventionens krav om klageadgang i de tilfælde, hvor
det ikke er muligt at indbringe klage ved administrativ re-
kurs.
I medfør af forslaget til vejlovens § 132, stk. 8, og jernba-
nelovens § 115 a, stk. 3, er fristen for domstolsprøvelse af
afgørelser efter vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens ka-
pitel 6 a senest 6 måneder efter, at afgørelsen er offentlig-
38
gjort. Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der ef-
ter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om
rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder et-
hvert miljømæssigt søgsmål mod myndighederne, der forud-
sætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmåls-
fristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet
den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen regnes fra dag-
en, hvor afgørelsen er offentliggjort. Bestemmelsen finder
alene anvendelse på de afgørelser, der træffes i medfør af
den administrative procedure for projekter omfattet af for-
slaget til vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2, og jernbanelovens §
38 a, stk. 1 og 2.
2.5. Implementering af det ændrede VVM-direktiv i
havneloven og lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
2.5.1. Gældende ret
I medfør af havnelovens bestemmelser kan transport- og
bygningsministeren fastsætte regler eller træffe bestemmel-
ser med henblik på at gennemføre eller anvende internatio-
nale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet
af havneloven, herunder forordninger, direktiver og beslut-
ninger om naturbeskyttelse på havneområder. VVM-be-
kendtgørelsen for søterritoriet er på den baggrund udstedt
med henblik på, at der gennemføres en VVM-procedure i
overensstemmelse med direktivets krav i forhold til havne-
projekter på søterritoriet inden for en erhvervshavns dæk-
kende værker og inden for havnens søområde.
Tidligere var bekendtgørelsen i det hele underlagt Trans-
port- og Bygningsministeriets ressortområde. Ved kongelig
resolution af 3. februar 2014 blev det imidlertid bestemt, at
ressortansvaret for Kystdirektoratet med tilhørende sagsom-
råder – undtagen ejerskabet til færgelejerne i Bøjden og
Fynshav samt sager vedrørende lov om havne og lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S –
skulle overdrages fra Transportministeriet (nu Transport- og
Bygningsministeriet) til Miljøministeriet (nu Miljø- og Fø-
devareministeriet). Administrationen af VVM-bekendtgørel-
sen for søterritoriet har sidenhen været delt mellem Kystdi-
rektoratet og Trafik- og Byggestyrelsen, som overtog ansva-
ret fra Kystdirektoratet for projekter omfattet af havneloven
og lov Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &
Havn I/S, dvs., for havneprojekter på søterritoriet inden for
en erhvervshavns dækkende værker og inden for havnens
søområde. Kystdirektoratet administrerer bekendtgørelsen i
forhold til projekter på søterritoriet, dvs. uden for en er-
hvervshavns dækkende værker. I det omfang et havnepro-
jekt både dækker havnens søområde og landområder i sam-
me havn, vil landdelen af projektet skulle miljøundersøges
efter planlovens bestemmelser, dvs. efter VVM-bekendtgø-
relsen for landprojekter.
De gældende regler om miljøkonsekvensvurdering af hav-
neprojekter er som nævnt fastsat i VVM-bekendtgørelsen
for søterritoriet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der ved
projekter, som vedrører søhandelshavne, anløbsbroer til last-
ning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands
og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af far-
tøjer på over 1.350 tons, er obligatorisk VVM-pligt. Yderli-
gere er der obligatorisk VVM-pligt ved enhver ændring eller
udvidelse af ovenstående projekter, såfremt en sådan æn-
dring eller udvidelse i sig selv opfylder eventuelle fastsatte
tærskelværdier. Endvidere indeholder VVM-bekendtgørel-
sen for søterritoriet bestemmelser om, hvilke projekter der
skal gennemgå en screeningsprocedure med henblik på at
vurdere, om projektet er VVM-pligtigt.
Endeligt er de nærmere regler om VVM-proceduren fast-
sat i bekendtgørelsen, herunder bestemmelser om offentlig-
gørelse, krav til VVM-redegørelsens nærmere indhold samt
høringer af berørte myndigheder og organisationer.
2.5.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Lovforslaget ændrer ikke gældende ret i forhold til kom-
petencer eller sagernes fordeling mellem Trafik- og Bygge-
styrelsen (havneprojekter inden for en erhvervshavns dæk-
kende værker og inden for havnens søområde), Kystdirekto-
ratet (projekter på søterritoriet, dvs. uden for en havns dæk-
kende værker) eller kommunerne/Naturstyrelsen (landbase-
rede dele af et havneprojekt). Der skabes med lovforslagets
§§ 3 og 4 klar hjemmel til, at transport- og bygningsministe-
ren i medfør af havneloven og lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S kan implementere
VVM-direktivet.
Den gældende implementering af VVM-direktivet i
VVM-bekendtgørelsen for søterritoriet vil herefter blive op-
dateret i overensstemmelse med ændringerne af VVM-di-
rektivet. Bekendtgørelsen vil dog kun omfatte havneprojek-
ter inden for en erhvervshavns dækkende værker inden for
havnens søområde og ikke søterritoriet generelt. Det bety-
der, at der vil blive fastsat regler, som implementerer krave-
ne efter det ændrede VVM-direktiv til screeningsafgørelser,
bygherrens og VVM-myndighedens anvendelse af eller sik-
ring af adgang til kompetente eksperter, vilkår om overvåg-
ningsforanstaltninger ved et havneprojekts væsentlige ska-
desvirkninger for miljøet m.v.
Der vil også på havneområdet blive fastsat regler om one
stop shop. Det betyder, at det med den reviderede bekendt-
gørelse sikres, at bygherrer i havneprojekter kun skal hen-
vende sig med ansøgning om at igangsætte projektet hos
Trafik- og Byggestyrelsen, som herefter er ansvarlig for og-
så at vurdere projektet i forhold til fuglebeskyttelsesdirekti-
vet og habitatdirektivet. Det skal bemærkes, at Trafik- og
Byggestyrelsen fortsat alene vil træffe afgørelse for så vidt
angår havneprojekter inden for en erhvervshavns dækkende
værker og på havnens søområde. Såfremt projektet udstræk-
ker sig til land eller på søterritoriet i øvrigt, skal der indhen-
tes tilladelser herfor fra rette myndigheder.
Lovforslagets § 4, hvorefter de regler, der fastsættes i
medfør af havnelovens § 1 a, også finder anvendelse for Kø-
benhavns Havn, træder i kraft dagen efter offentliggørelse i
Lovtidende, dvs. før den øvrige del af loven, som først træ-
der i kraft den 16. maj 2017 (implementeringsfristen for det
39
ændrede VVM-direktiv), jf. nærmere de særlige bemærknin-
ger til lovforslagets § 7.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det forventes, at lovforslaget ikke vil indebære væsentlige
økonomiske og administrative konsekvenser for staten som
helhed. De nye opgaver, som Trafik- og Byggestyrelsen skal
varetage, vil modsvare de færre opgaver, som Naturstyrel-
sen fremover skal varetage, idet Naturstyrelsen ikke længere
skal behandle VVM-ansøgninger fra Vejdirektoratet og Ba-
nedanmark.
Der forventes ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for kommunerne og regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indfører ikke nye eller ændrede skatter og af-
gifter, ligesom forslaget i øvrigt ikke pålægger erhvervslivet
økonomiske byrder.
Lovforslaget vil i relation til statslige vej- og jernbanepro-
jekter ikke medføre erhvervsadministrative konsekvenser,
idet staten i disse tilfælde er bygherre.
For så vidt angår havneprojekter fastsættes reglerne ved
bekendtgørelse, og de erhvervsadministrative konsekvenser
vil blive vurderet i denne forbindelse.
Lovforslaget indeholder ikke øvrige direkte regulerings-
mæssige krav til virksomhederne, hvorfor det vurderes, at
der ikke vil være øvrige efterlevelseskonsekvenser.
Lovforslaget forventes ikke at medføre ændring i antallet
af miljøkonsekvensrapporter og vurderes således ikke at ha-
ve afledte effekter på samfundsniveau.
Lovforslaget vil indebære administrative ændringer inden
for dansk lovgivning, idet Trafik- og Byggestyrelsen frem-
over vil være kompetent VVM-myndighed for behandling af
Vejdirektoratets og Banedanmarks ansøgninger om en
VVM-tilladelse. Overordnet vurderes forslaget at have en
positiv samfundsøkonomisk gevinst som følge af faste sags-
behandlingstider og administrative lettelser.
5. Administrative konsekvenser for borgere
VVM-direktivet har som udgangspunkt til formål at sikre,
at borgerne og interesseorganisationerne har mulighed for at
blive bekendt med et projekt på et tidligt tidspunkt og i den
sammenhæng påvirke projektets udformning. Det er primært
Århuskonventionen, som regulerer dette, og denne konventi-
ons relevante bestemmelser for konkrete projekter er allere-
de indarbejdet i VVM-direktivet og derfor implementeret i
dansk ret.
Med lovforslaget afskæres borgernes adgang til at klage
over de administrative VVM-tilladelser, dog består mulighe-
den for at få prøvet sagen ved domstolen. Der er i den for-
bindelse fastsat bestemmelse om, at domstolene skal sikre,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje
for de berørte parter. Der forventes på den baggrund ikke
væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder regler, der indebærer, at projek-
ter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på mil-
jøet, underkastes en miljøkonsekvensvurdering under ind-
dragelse af offentligheden, inden der træffes beslutninger
herom, og at sådanne projekter undergives krav om tilladel-
se. De foreslåede regler viderefører tilsvarende krav i anden
lovgivning. Lovforslaget indeholder også en præcisering og
opdatering af kravene til miljøkonsekvensvurderingen af
projekter, hvilket gennemfører ændringerne af VVM-direk-
tivet fra 2014. Forslaget opdaterer således centrale emner
som biodiversitet, menneskers sundhed, jordarealer og kli-
matilpasning i vurderingen af projektets miljømæssige kon-
sekvenser og vil i øvrigt indebære en mere ensartet vurde-
ring af projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet
væsentligt. Sammenfattende er det vurderingen, at reglerne
vil bidrage til at sikre et veldokumenteret oplysningsgrund-
lag for vurdering på miljøområdet, og derved vil kunne have
en positiv effekt på miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer VVM-direktivet i vejloven
for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede pro-
jekter og i jernbaneloven for så vidt angår statslige jernbane-
anlæg og dertil knyttede projekter.
VVM-direktivet er vedtaget efter proceduren i TEUF arti-
kel 192, stk. 1, og indeholder minimumskrav til procedurer-
ne for tilladelse til offentlige og private projekter, som kan
forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Lovforslagets bestemmelser er som udgangspunkt udtryk
for en videreførelse af indholdet af gældende regler, som
gennemfører VVM-direktivet.
Udgangspunktet for den hidtidige implementering af
VVM-direktivet, for så vidt angår miljøkonsekvensvurderin-
ger af konkrete projekter, har været en direktivnær imple-
mentering af direktivets krav. Udgangspunktet for imple-
menteringen af ændringerne af VVM-direktivet er ligeledes
en tekstnær tilgang.
VVM-direktivet indeholder i bilag I en opregning af de
projekttyper, der umiddelbart er VVM-pligtige, og i bilag II
en opregning af de projekttyper, der efter en konkret vurde-
ring (screening) kan være VVM-pligtige. I den gældende
danske implementering af direktivet er nogle projekttyper,
der efter direktivet kun er optaget på bilag 2 som screenin-
gspligtige, i dansk implementering i 1990’erne optaget på
bilag 1 som obligatorisk VVM-pligtige. Det har hidtil ikke
været muligt at afklare den konkrete begrundelse for disse
fravigelser, men baggrunden herfor er antagelig, at der er ta-
le om projekter, som i en screeningsproces normalt vil blive
vurderet til at være VVM-pligtige. Obligatorisk VVM-pligt
vil i disse tilfælde reelt være proces- og tidsbesparende og
dermed til gavn for de berørte bygherrer, hvad enten disse er
private erhvervsvirksomheder eller myndigheder. Det er
derfor vurderingen, at dette ikke i større omfang har medført
øgede byrder for bygherrerne.
40
I forbindelse med implementering af VVM-direktivet i
henholdsvis vejloven og jernbaneloven implementeres di-
rektivets bilag imidlertid direkte. Det betyder, at lovforsla-
gets bilag over projekttyper, der er underlagt umiddelbar
VVM-pligt, dvs. vejlovens og jernbanelovens foreslåede bi-
lag 1 og projekttyper, der kræver en konkret screeningsvur-
dering, dvs. vejlovens og jernbanelovens foreslåede bilag 2,
implementeres, så disse fuldt ud svarer til direktivets bilag.
Dette skal sikre, at VVM-direktivet ikke overimplementeres
i forhold til projekter, der er VVM-pligtige. Hertil kommer,
at hensynet til bygherren, jf. ovenfor, ikke i samme grad gør
sig gældende i de tilfælde, hvor bygherren, som det er tilfæl-
det for nærværende lovforslag, er en offentlig myndighed.
I forbindelse med implementering af VVM-direktivet i
havnelovgivningen, vil direktivets bestemmelser og bilag
blive implementeret i en bekendtgørelse.
VVM-direktivet giver medlemsstaterne en vis valgfrihed
med hensyn til den konkrete tilrettelæggelse af miljøkonse-
kvensvurderinger. Bl.a. er det frivilligt for medlemsstaterne,
om de vil kræve, at myndighederne afgiver en udtalelse om,
hvor omfattende og detaljerede de oplysninger skal være,
som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensvurde-
ringsrapporten, dvs. afgrænsning af miljøkonsekvensrappor-
tens indhold (scoping), uanset om bygherren anmoder her-
om. Efter direktivets artikel 5, stk. 2, skal myndigheden høre
berørte myndigheder, før den afgiver sin udtalelse. Der er
derimod ikke bestemmelser om høring af offentligheden. Ef-
ter lovforslaget stilles det Vejdirektoratet og Banedanmark
frit, om de ønsker en udtalelse om afgrænsning af miljøkon-
sekvensrapportens indhold (scoping).
Det ændrede VVM-direktiv indeholder også en præcise-
ring af direktivets artikel 6 vedrørende høring af berørte
myndigheder og inddragelse af offentligheden, herunder en
ny bestemmelse om, at tidsrammerne for høring af den be-
rørte offentlighed om miljøkonsekvensrapporten ikke må
være kortere end 30 dage. Med dette lovforslag fastsættes
der en høringsfrist over miljøkonsekvensrapporten på i ud-
gangspunktet 8 uger i overensstemmelse med gældende ret.
I de tilfælde, hvor høringen over miljøkonsekvensrapporten
er afsluttet, og der opstår behov for at gennemføre en sup-
plerende miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en
supplerende miljøkonsekvensrapport, dog ske med en hø-
ringsfrist på mindst 30 dage.
7.1. Forholdet til Århuskonventionen og Espoo-
konventionen
VVM-direktivet gennemfører dele af Århuskonventionen
(Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse
i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolspr-
øvelse på miljøområdet, Århus, Danmark, 25. juni 1998) og
Espoo-konventionen (konventionen af 25. februar 1991 om
vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegræn-
serne), hvorfor lovforslaget, som har til formål at gennemfø-
re de nævnte direktiver, på tilsvarende måde tjener til at vi-
dereføre de nationale regler, som gennemfører disse konven-
tioner.
Lovforslaget lever op til kravene i Århuskonventionen og
Espoo-konventionen.
I lyset af EU-domstolens dom af 13. februar 2014 i sag
C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien, indeholder
forslaget en bestemmelse om, at retten ved søgsmål om for-
hold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje
for den pågældende. Forpligtelsen påhviler samtlige retsin-
stanser.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. oktober
2015 til den 23. november 2015 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advoka-
ter, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederi-
forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv – Høringssager, Dansk Jernbaneforbund,
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vejforening,
Danske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Havnevirk-
somheder, Danske Regioner, De praktiserende landinspektø-
rer, Den Danske Dommerforening, Den danske landinspek-
tørforening, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Geodatastyrelsen, Grund-
ejeren.dk, HK Trafik og Jernbane, Institut for miljø, sam-
fund og rumlig forandring – Roskilde Universitet, Jernbane-
nævnet, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes
Landsforening KL, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikter-
nes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Lokalbanen, Metroselskabet I/S, Metroservice A/S, Midtjy-
ske Jernbaner, Midttrafik, Movia, NOAH Trafik, Nordjyl-
lands Trafikselskab, Parcelhusejernes Landsforening, Regi-
onstog, Sammenslutning af Danske Småøer, Udviklingssel-
skabet By & Havn og Sund & Bælt Holding A/S.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Ingen.
41
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Overordnet vurderes forslaget at have
en positiv samfundsøkonomisk gevinst
som følge af faste sagsbehandlingstider.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Med lovforslaget afskæres borgernes
adgang til at klage over administrative
VVM-tilladelser, dog består mulighe-
den for at få prøvet sagen ved domsole-
ne. Der er i den forbindelse fastsat be-
stemmelser om, at domstolene skal sik-
re, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte
parter. Der forventes på den baggrund
ikke væsentlige administrative konse-
kvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser Forslaget opdaterer centrale emner som
biodiversitet, menneskers sundhed,
jordarealer og klimatilpasning i vurde-
ringen af projektets miljømæssige kon-
sekvenser og vil i øvrigt indebære en
mere ensartet vurdering af projekter,
der må antages at kunne påvirke miljøet
væsentligt. Sammenfattende er det vur-
deringen, at reglerne vil bidrage til at
sikre et veldokumenteret oplysnings-
grundlag for vurdering på miljøområ-
det, og derved vil kunne have en positiv
effekt på miljøet.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget implementerer VVM-direktivet i henholdsvis vejloven, jernbaneloven
og havnelovgivningen. I forbindelse med implementering af VVM-direktivet i
havnelovgivningen vil direktivets bestemmelser blive implementeret i en bekendt-
gørelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I medfør af det foreslåede nr. 1, vil det fremgå af en fod-
note til lov om offentlige veje mv., at loven indeholder be-
stemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-tidende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.
Til nr. 2
I medfør det foreslåede nr. 2, foretages en lovteknisk æn-
dring af vejlovens § 1, nr. 4. Ændringen er en følge af, at
der, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt nr. 6 i vejlo-
vens § 1.
Til nr. 3
I medfør det foreslåede nr. 3, foretages en lovteknisk æn-
dring af vejlovens § 1, nr. 5. Ændringen er en følge af, at
der, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt nr. 6 i vejlo-
vens § 1.
Til nr. 4
I medfør af det foreslåede nr. 4, vil det fremgå af vejlo-
vens § 1, nr. 6, at formålet med lovens foreslåede kapitel 2 a
er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til inte-
grationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med
42
planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, samt
at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn til
projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet,
herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, men-
neskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand,
luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kultur-
arv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk
og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte kata-
stroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet samt det ind-
byrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 2 a.
Dette formål gennemføres ved, at VVM-direktivet imple-
menteres i vejloven. Dermed sikres det, at der gennemføres
en miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er opført på vejlovens foreslåede bi-
lag 1 og 2, såfremt de kan få væsentlig indvirkning på miljø-
et, ligesom det sikres, at disse projekter undergives et krav
om tilladelse.
VVM-direktivet indeholder ikke en selvstændig formåls-
bestemmelse, men det er en udtrykkelig forudsætning i di-
rektivet, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimen-
sioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirk-
ninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives
tilladelse, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse fremgår det således og-
så, at VVM-reglerne skal sikre et højt miljøbeskyttelsesni-
veau, hvilket er i overensstemmelse med Lissabontraktatens
artikel 191, stk. 2. Det er i øvrigt ikke hensigten med be-
stemmelsen at udvide formålet med lovforslagets regler om
miljøkonsekvensvurderinger af projekter udover, hvad der
følger af direktivet.
Bestemmelsen fastlægger to centrale forhold, som miljø-
konsekvensvurdering af projekters sandsynlige indvirknin-
ger på miljøet skal opfylde, nemlig at offentligheden inddra-
ges, og miljøkonsekvensvurderingen tager udgangspunkt i
det brede miljøbegreb.
For vurderingen af projekter gælder, at der i direktivet ik-
ke henvises til inddragelse af offentligheden i en formålsbe-
stemmelse, men det indgår i definitionen af miljøkonse-
kvensvurderingen som VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, li-
tra g), pkt. ii, samt i flere af direktivets artikler. Bestemmel-
serne blev sat ind i VVM-direktivet i 1985.
Det andet forhold, som miljøkonsekvensvurderingen skal
opfylde, er, at den skal tage udgangspunkt i det brede miljø-
begreb. Det miljøbegreb knytter sig til Lissabontraktatens
artikel 191, hvoraf det fremgår, at målsætningerne for EU's
miljøpolitik er »bevarelse, beskyttelse og forbedring af mil-
jøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig
og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og fremme på
internationalt plan af foranstaltningerne til løsning af de re-
gionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse
af klimaændringer«. Det brede miljøbegreb, der anvendes
ved miljøkonsekvensvurdering omfattet af dette lovforslag,
er indkredset og eksemplificeret ved de begreber, der anven-
des i VVM-direktivet.
Miljøbegrebet fremgår af begreberne af artikel 3 og bilag
IV, jf. artikel 2, stk. 1, i direktivet, der beskriver indhold af
miljøkonsekvensrapporten. EU-Domstolen har flere gange
udtalt, at anvendelsesområdet for VVM-direktivet er vidt og
dets formål meget bredt, jf. således C-72/95 Kraaijeveld
mod Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland, præmis 31 og
39, og C-2/07 Abraham m.fl., præmis 32. Også dansk rets-
praksis har i flere afgørelser lagt til grund, at VVM-direkti-
vet har et vidt anvendelsesområde og et meget bredt formål,
jf. således Højesterets afgørelse i H. D. 1. april 2014 i sag
267/2011 (2. afd.).
Et af formålene med ændringen af VVM-direktivet har
været at forbedre principperne for miljøkonsekvensvurde-
ring af projekter og tilpasse direktivet til den retlige og poli-
tiske baggrund, der har gennemgået en betydelig udvikling,
jf. betragtning 2, hvorfor det er nødvendigt at øge sammen-
hængen og samspillet med andre EU-retsakter og -politikker
og med medlemsstaternes strategier og politikker på områ-
der, der er underlagt national kompetence, jf. betragtning 3.
Dette indebærer en opdatering af miljøbegrebet, således at
begreberne er strømlinet og ensrettet i forhold til implemen-
tering af det første VVM-direktiv i 1989. Som eksempler på
sådanne opdateringer kan nævnes »mennesker«, der erstat-
tes af »befolkningen og menneskers sundhed«, »jordbund«
erstattes af »jordarealer, jordbund«, og »klima« nævnes di-
rekte. Det fremgår af relevante betragtninger til direktivæn-
dringen, at ændringerne følger et opdateringsbehov såvel i
forhold til eksisterende EU-lovgivning som EU-politikker
og konventioner, som EU har tilsluttet sig, og som dermed
er blevet en del af EU-retten.
Til nr. 5
I medfør af det foreslåede nr. 5, indføres en række defini-
tioner af de begreber, som nævnes i det foreslåede kapitel 2
a.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 1, at
der i kapitel 2 a forstås ved »offentlighed«, en eller flere fy-
siske personer eller juridiske personer (selskaber m.v.), som
direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af et
projekt og en eller flere foreninger eller organisationer, der
har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller miljøinte-
resser som formål, hvis foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og for-
eningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 med-
lemmer. Det vil bl.a. omfatte de fysiske personer eller juridi-
ske personer, som har bopæl i tæt tilknytning til det planlag-
te projekt eller som i øvrigt har ejendom i tilknytning til pro-
jektet. Det vil også omfatte lokale eller landsdækkende mil-
jøorganisationer som f.eks. Danmarks Naturfredningsfore-
ning.
Bestemmelsen implementerer direktivets artikel 1, stk. 2,
litra d og e.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 2, at
der i kapitel 2 a forstås ved »projekt«, etablering, udvidelse
eller ændring, herunder nedrivning, af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, og andre indgreb i det naturlige
miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på
43
udnyttelse af ressourcer i undergrunden i forbindelse med
etablering, udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
Den foreslåede definition af »projekt« tager udgangspunkt
i VVM-direktivets definition i artikel 1, stk. 2, litra a). Der
er dog tilføjet »nedrivning«, da dette er tilføjet det ændrede
VVM-direktivs bilag IV, jf. vejlovens foreslåede bilag 4.
Ændringen skal ses på baggrund af EU-Domstolens afgørel-
se C-50/09 Kommissionen mod Irland, hvor Domstolen kom
frem til, at nedrivning kan være et selvstændigt projekt,
selvom det ikke selvstændigt fremgår af direktivets bilag I
og II, jf. dommens præmis 99-101.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 3, at
der i kapitel 2 a forstås ved »berørt myndighed«, en myndig-
hed, som på grund af dens specifikke miljøansvar eller loka-
le og regionale kompetence, kan forventes at blive berørt af
et statsligt vejanlægs indvirkning på miljøet.
Den foreslåede definition tager udgangspunkt i definitio-
nen af berørt myndighed, som er indeholdt i direktivets arti-
kel 6, stk.1. »Berørt« kan vedrøre myndighedens rolle som
den myndighed, der skal give samtykke, tilladelse, eller dis-
pensation til projektet eller dele af projektet, eller som har et
særligt ansvar på miljøområdet. Berørte myndigheder i den-
ne lovs forstand kan f.eks. være Miljøstyrelsen eller Natur-
styrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori det kon-
krete projekt skal gennemføres.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4, at
der i kapitel 2 a forstås ved »administrativ tilladelse«, Tra-
fik- og Byggestyrelsens afgørelse efter den foreslåede § 17 j
til vejloven, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6, der giver Vejdi-
rektoratet ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af
den foreslåede § 17 a, stk. 1 eller 2, til vejloven.
VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra c), definerer tilla-
delse således, at det er den afgørelse fra den (eller de) kom-
petente myndighed(er), som giver bygherren ret til at gen-
nemføre projektet.
Det fremgår af forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 5, at i
kapitel 2 a, forstås ved »tilladelse ved anlægslov«, Folketin-
gets vedtagelse af en anlægslov, der giver Vejdirektoratet ret
til at gennemføre et projekt, der er omfattet af vejlovens for-
slåede § 17 a, stk. 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6.
Forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, implemente-
rer sammen med forslaget til §§ 17 g, 17 h, 17 i, 17 j, og 17
k, VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, hvorefter en miljøkon-
sekvensvurdering defineres som en proces bestående af:
a) Bygherrens udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport,
jf. direktivets artikel 5, stk. 1 og 2. Dette krav er gen-
nemført i forslaget til vejlovens § 17 g.
b) Gennemførelse af høringer, jf. direktivets artikel 6, og
hvis det er relevant, jf. artikel 7 (projekter med grænse-
overskridende miljøpåvirkninger). Dette krav er gen-
nemført i forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 2, og § 17 i.
c) Den kompetente myndigheds undersøgelse af de i miljø-
konsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuel-
le supplerende oplysninger, som bygherren om nødven-
digt har fremlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk.
3, samt af eventuelle relevante oplysninger modtaget via
høringer i henhold til artikel 6 og 7. Dette krav er gen-
nemført i forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 1.
d) Den kompetente myndigheds begrundede konklusion om
et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under
hensyntagen til resultaterne af den i nr. c) omhandlede
undersøgelse og, i givet fald dens egen supplerende un-
dersøgelse. Dette krav er gennemført i forslaget til vejlo-
vens § 17 j og § 17 k, stk. 1.
e) Indarbejdelse af den kompetente myndigheds begrundede
konklusion i alle de i artikel 8 a omhandlede afgørelser.
Dette krav er gennemført i forslaget til vejlovens § 17 j
og § 17 k, stk. 1.
Til nr. 6
I medfør af det foreslåede nr. 6, indsættes der et nyt kapi-
tel 2 a i vejloven. Kapitlet omhandler gennemførelse af mil-
jøkonsekvensvurderinger af statslige vejanlæg, der er opført
på vejlovens foreslåede bilag 1 og 2, førend projekterne kan
tillades og dermed igangsættes.
Til § 17 a
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1 og artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Direktivets krav om tilladelse og vurdering af et projekts
indvirkning på miljøet er i dag implementeret i VVM-be-
kendtgørelsens § 2, for så vidt angår de projekter, som skal
have en administrativ VVM-tilladelse. For statslige vejpro-
jekter er det således Naturstyrelsen, som varetager VVM-
proceduren og meddeler VVM-tilladelse. Herudover er der
efter gældende fast praksis mulighed for, at et konkret stats-
ligt vejprojekt gives tilladelse ved Folketingets vedtagelse af
en anlægslov, jf. nærmere de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.3., som træder i stedet for en administrativ VVM-til-
ladelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens fore-
slåede bilag 1, kræver en vurdering af projektets indvirkning
på miljøet samt administrativ tilladelse. Det betyder, at stats-
lige vejprojekter og dertil knyttede projekter, der er opført
på vejlovens foreslåede bilag 1, forudsætter, at der udarbej-
des en miljøkonsekvensrapport, hvilket skal danne grundlag
for en administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen,
jf. det foreslåede § 17 j, førend Vejdirektoratet kan gennem-
føre projektet.
Som noget nyt er det således Trafik- og Byggestyrelsen,
der skal meddele administrativ tilladelse til etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter.
For en nærmere beskrivelse af dertil knyttede projekter
henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at ved Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
foreslåede bilag 2, kræves en administrativ tilladelse, hvis
44
Trafik- og Byggestyrelsen efter § 17 d har truffet screenings-
afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt, og der derfor
skal gennemføres en vurdering af projektets indvirkning på
miljøet. Det betyder, at der for bilag 2-projekter skal udar-
bejdes en miljøkonsekvensrapport, inden der efter det fore-
slåede § 17 j gives administrativ tilladelse til det ansøgte
projekt.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
implementeres VVM-direktivets bilag I og II i deres helhed
i vejloven, som henholdsvis bilag 1 og 2. Bilagene omfatter
således også andre projekttyper end vejanlæg. Det skyldes,
at den i loven fastlagte VVM-procedure, også omfatter pro-
jekter, der skal etableres i tilknytning til et statsligt vejan-
læg. Dette projekt kan, ligesom det pågældende vejanlæg,
være omfattet af VVM-direktivets krav om en vurdering af
projektets indvirkning på miljøet. Da det ikke er muligt at
forudse disse præcise projekttyper, implementeres bilagene
således i deres helhed i vejloven. Disse tilknyttede projekter
er dermed underlagt den samme procedure som selve vejan-
lægget i henhold til denne lov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3 at ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens fore-
slåede bilag 1 og 2, kræves der ikke administrativ tilladelse,
når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. De foreslåede
bestemmelser til vejlovens kapitel 2 a om offentlig høring,
jf. § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der op-
når tilladelse ved lov.
Tidligere fremgik det af VVM-direktivet, at direktivet ik-
ke finder anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder
ved en national særlov, idet målene med direktivet, herunder
høring af offentligheden, afgivelse af oplysninger m.v., nås
gennem lovgivningsprocessen. I overensstemmelse med di-
rektivets bestemmelse fremgår det af den danske implemen-
tering i VVM-bekendtgørelsen, at denne bl.a. ikke finder an-
vendelse på anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig
lov. I praksis gennemgår disse projekter dog en procedure,
der fuldt ud svarer til de indholdsmæssige krav til miljøkon-
sekvensvurderinger, der er fastlagt i direktivet.
Det ændrede VVM-direktiv ophæver bestemmelsen om, at
direktivet ikke finder anvendelse på projekter, der vedtages i
enkeltheder ved særlig national lov, bortset fra at medlems-
staterne kan undtage direktivets regler om offentlig høring
på den forudsætning, at disse sagsskridt varetages ved lov-
givningsproceduren. Disse projekter vil således fremover,
bortset fra høringsreglerne, jf. § 17 h, stk. 2, være omfattet
af VVM-direktivets bestemmelser.
Det foreslåede stk. 3 medfører på den baggrund, at der ik-
ke skal meddeles administrativ tilladelse fra Trafik- og Byg-
gestyrelsen, jf. det foreslåede stk. 1 eller 2, i de tilfælde,
hvor Folketinget godkender en miljøkonsekvensvurdering i
forbindelse med vedtagelse af en anlægslov. I stedet vil Fol-
ketingets vedtagelse af anlægsloven udgøre VVM-tilladel-
sen i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direk-
tivets artikel 2, stk. 1. Bestemmelsen er således et led i at
sikre, at der implementeres en VVM-procedure for de pro-
jekter, der vedtages af Folketinget ved anlægslov, og er i øv-
rigt udtryk for en videreførelse af gældende praksis for an-
lægslove. Det skal hertil bemærkes, at selvom projekter, der
vedtages ved anlægslov, ikke er omfattet af lovens bestem-
melse om offentlig høring, er det hensigten, at Vejdirektora-
tet – ligesom i dag - vil gennemføre høringer over projekter,
som svarer til de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen
gennemfører for de projekter, hvor Trafik- og Byggestyrel-
sen meddeler administrativ tilladelse. Det medfører også, at
der i forbindelse med anlægslovsprojekter vil blive gennem-
ført ikke én, som i den administrative procedure, men to hø-
ringer over projektet, nemlig høringen over selve miljøkon-
sekvensrapporten og efterfølgende høring over forslaget til
anlægsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.3.
Til § 17 b
Med henblik på at sikre, at direktivets krav om tilladelse,
jf. artikel 2, stk. 1, for de nævnte projekter overholdes, er
der i dag i VVM-bekendtgørelsens § 2 fastsat regler om, at
bygherren skal indgive skriftlig ansøgning for et projekt, der
er omfattet af bekendtgørelsens bilag. For statslige projekter
skal ansøgningen indgives til den relevante kommunalbesty-
relse, som videresender ansøgningen til Naturstyrelsens be-
handling, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 1. I forhold til pro-
jekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, skal
der i sagens natur ikke indgives ansøgning til andre myndig-
heder. Miljøkonsekvensvurderinger af disse projekter igang-
sættes typisk på baggrund af en politisk aftale om at projek-
tere et givent projekt med henblik på udarbejdelse af en se-
nere anlægslov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at ansøgning efter de
foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2, indgives skriftligt til Trafik-
og Byggestyrelsen.
Det betyder, at Vejdirektoratet skal indgive en ansøgning
om et projekt, der er omfattet af forslaget til vejlovens § 17
a, stk. 1 og 2, dvs. projekter, der er oplistet på vejlovens
foreslåede bilag 1 og 2, og indgive den til Trafik- og Bygge-
styrelsen. Ansøgningen skal være skriftlig. Vejdirektoratet
skal ligesom i dag ikke indgive ansøgning for projekter, der
er omfattet af forslaget til vejlovens § 17 a, stk. 3, hvor Fol-
ketinget giver tilladelse ved anlægslov, idet disse projekter
ligesom i dag, typisk igangsættes på baggrund af en politisk
aftale, jf. dog det foreslåede stk. 2 om screening nedenfor.
Formkravet om skriftlighed er en videreførelse af § 2, stk.
1, i VVM-bekendtgørelsen. Det bemærkes, at der i lovfor-
slagets § 17 c stilles krav til indholdet af Vejdirektoratets
ansøgning, såfremt der skal træffes screeningsafgørelse efter
den foreslåede § 17 d, dvs. for de projekter, der er oplistet
på vejlovens foreslåede bilag 2. Der stilles derimod ikke i
lovforslaget indholdsmæssige krav til Vejdirektoratets an-
søgning om et projekt, som umiddelbart er VVM-pligtigt, jf.
det foreslåede § 17 a, stk. 1, dvs. for de projekter, der er op-
listet på vejlovens foreslåede bilag 1. For disse projekter
stiller VVM-direktivet alene krav om, at bygherren skal ind-
give en ansøgning. Derimod stilles der for VVM-pligtige
projekter, der er oplistet på vejlovens foreslåede bilag 1, ale-
45
ne indholdsmæssige krav til den miljøkonsekvensrapport,
som bygherren skal udarbejde, før myndigheden kan træffe
afgørelse om VVM-tilladelse til projektet, dvs. Trafik- og
Byggestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 17 j. Bag-
grunden herfor er, at det ansøgte projekt undergår en miljø-
konsekvensvurdering, hvortil der knytter sig en række pro-
cesskridt, herunder udarbejdelsen af miljøkonsekvensrap-
porten, der beskriver og analyserer projektets væsentlige
indvirkninger på miljøet, jf. det foreslåede § 17 g.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Vejdirektoratet før
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af det foreslåede §
17 a, stk. 3, skal indgive skriftlig ansøgning om screenings-
afgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt projektet er
opført på vejlovens foreslåede bilag 2.
Det betyder, at Vejdirektoratet, uanset det foreslåede stk.
1, skal indgive ansøgning for projekter, der er omfattet af §
17 a, stk. 3, hvis projektet er opført på vejlovens foreslåede
bilag 2 med henblik på, at Trafik- og Byggestyrelsen træffer
screeningsafgørelse efter den foreslåede § 17 d. Såfremt
Trafik- og Byggestyrelsen finder, at det anmeldte projekt er
omfattet af krav om tilladelse, udarbejder Vejdirektoratet en
miljøkonsekvensvurdering, som præsenteres for Folketinget
i en anlægslov, i overensstemmelse med den procedure, som
følges i dag på dette område.
Det skal bemærkes, at i praksis vil projekter, der vedtages
ved anlægslov, ofte have en sådan karakter, at projektet er
opført på vejlovens foreslåede bilag 1. Det kan dog ikke
udelukkes, at der også vil blive vedtaget anlægslove for pro-
jekter, der er opført på vejlovens foreslåede bilag 2, hvor der
ikke umiddelbart er VVM-pligt – og dermed pligt til at udar-
bejde en miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratets opgaver efter denne bestemmelse kan de-
legeres til et statsligt selskab, jf. de almindelige bemærkning-
er afsnit 2.1.2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1. og 2.2.2.
Til § 17 c
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 4, og direktivets nye bilag II·A.
VVM-direktivet stillede ikke tidligere krav til, hvilke op-
lysninger bygherren skal stille til rådighed for myndigheden
med henblik på, at denne træffer screeningsafgørelse om et
projekt, der er opført på vejlovens foreslåede bilag 2, er
VVM-pligtigt.
I overensstemmelse hermed er der ikke fastsat bestemmel-
ser herom i den gældende VVM-bekendtgørelse.
VVM-direktivet stiller nu i artikel 4, stk. 4, krav til, hvilke
oplysninger bygherren skal fremlægge i forbindelse med en
afgørelse om VVM-pligt for projekter, der er opført på di-
rektivets bilag II. Bygherren skal således fremlægge oplys-
ninger om projektets karakteristika og dets forventede væ-
sentlige indvirkninger på miljøet. Til direktivet vedlægges
nu også bilag II·A, som indeholder en detaljeret oversigt
over, hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge. Det
fremgår også, at bygherren, hvis det er relevant, skal tage
hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante vurde-
ringer af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør
af anden EU-lovgivning end VVM-direktivet, ligesom byg-
herren også kan - men ikke har pligt til - at fremlægge en
beskrivelse af særkender ved projektet og/eller de foranstalt-
ninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge,
hvad der ellers kunne være væsentlige skadelige indvirkning-
er på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Vejdirektoratets
ansøgning efter det foreslåede § 17 b for et projekt, der er
opført på vejlovens foreslåede bilag 2, skal indeholde oplys-
ninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf.
vejlovens foreslåede bilag 2 a, og tilgængelige resultater af
andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der
er foretaget i medfør af anden EU-lovgivning.
Der er tale om de oplysninger, som er tilstrækkelige til, at
Trafik- og Byggestyrelsen kan træffe afgørelse efter vejlo-
vens foreslåede § 17 d.
Dermed fastsættes såvel de formelle som de indholdsmæs-
sige krav til Vejdirektoratets ansøgning. Formelt er det
navnligt kravet om skriftlig ansøgning, jf. den foreslåede §
17 b, hvilket er en videreførelse af de gældende regler om
indgivelse af ansøgninger vedrørende screeningspligtige
projekter, herunder § 2, stk. 1, 1. pkt., i VVM-bekendtgørel-
sen, mens de indholdsmæssige krav fremgår af forslaget til
vejlovens § 17 c, stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Vejdirektoratet ved
ansøgning efter det foreslåede stk. 1 kan fremlægge en be-
skrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltnin-
ger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad
der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirk-
ninger på miljøet.
Bestemmelsen beskriver således de muligheder, som Vej-
direktoratet har for yderligere at begrunde, at det konkrete
screeningspligtige projekt, ikke forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet. Det forudsættes, at disse oplysning-
er fremgår på det tidspunkt, hvor Vejdirektoratet ansøger
Trafik- og Byggestyrelsen om den miljømæssige godkendel-
se af projektet. Der er ikke tale om en pligt for Vejdirektora-
tet, men alene en mulighed for at supplere ansøgningen. Der
er således ikke tale om foranstaltninger, som Trafik- og
Byggestyrelsen kan stille som vilkår for en afgørelse om, at
projektet ikke er VVM-pligtigt.
Den beskrivelse som Vejdirektoratet kan fremlægge efter
det foreslåede stk. 2, kan i de tilfælde, hvor Vejdirektoratets
bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab, frem-
lægges af selskabet i stedet.
Den foreslåede § 17 c finder både anvendelse på projekter,
der vedtages efter den administrative procedure og projek-
ter, der skal vedtages ved anlægslov, jf. nærmere de særlige
bemærkninger til den foreslåede § 17 b.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.
46
Til § 17 d
Denne bestemmelse implementerer VVM-direktivets arti-
kel 4, stk. 2, 3, og 5 og bilag III.
I dag er kravet om, at der træffes screeningsafgørelse for
projekter, der er omfattet af direktivets bilag II, implemente-
ret i VVM-bekendtgørelsens § 3. I dansk ret er der ikke fast-
sat tærskelværdier eller kriterier for denne vurdering, hvor-
for der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt til-
fælde under hensyn til de kriterier, som fremgår af bekendt-
gørelsens bilag 3 (som svarer til direktivets bilag III). Det er
Naturstyrelsen, der er VVM-myndighed i de tilfælde, hvor
staten er bygherre, og det vil sige, at Naturstyrelsen, efter
gældende ret træffer screeningsafgørelse for de statslige vej-
projekter, der skal meddeles administrativ tilladelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der op-
ført på vejlovens foreslåede bilag 2, er omfattet af krav om
tilladelse efter de foreslåede § 17 a, stk. 2 eller 3. Ved vur-
deringen skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kri-
terierne i vejlovens foreslåede bilag 3.
Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe
screeningsafgørelse om, hvorvidt et konkret statsligt vejpro-
jekt er omfattet af krav om tilladelse efter det foreslåede §
17 a, stk. 2, jf. § 17 j, eller af krav om tilladelse ved vedtag-
else af anlægslov, jf. det foreslåede § 17 a, stk. 3, idet det
konkrete projekt kan forventes at få væsentlige indvirkning-
er på miljøet på grund af projektets art, dimensioner eller
placering. Ved vurderingen skal Trafik- og Byggestyrelsen
tage hensyn til kriterierne i vejlovens foreslåede bilag 3.
Dertil kommer resultatet af høringen af berørte myndighed-
er, jf. det foreslåede stk. 3.
Screeningsproceduren skal gennemføres effektivt og gen-
nemskueligt for Vejdirektoratet og offentligheden, jf. direk-
tivets betragtning 29,1. og 2. pkt.
Det bemærkes, at en screeningsafgørelse ikke er en tillad-
else, og bl.a. derfor kan der ikke stilles vilkår i afgørelsen.
Såfremt det var muligt at stille vilkår i en screeningsafgørel-
se ville grænsen for, hvornår det konkrete projekt kan have
en væsentlig indvirkning på miljøet, blive forskudt. Vurde-
rer Trafik- og Byggestyrelsen, at der er behov for at stille
vilkår i den konkrete screeningsafgørelse med henblik på at
sikre, at det konkrete projekt ikke kan få en væsentlig ind-
virkning på miljøet, vil der i stedet skulle træffes afgørelse
om, at projektet er VVM-pligtigt.
Det ændrede direktivs artikel 4, stk. 3, tydeliggør kravene
til screeningsproceduren ved, at kriterierne i direktivets bi-
lag III for, om et projekt, der er opført på direktivets bilag II,
skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering, uddybes og
opdateres i forhold til miljøbegrebet generelt.
Ved vurderingen af, hvorvidt et projekt er VVM-pligtigt
skal Trafik- og Byggestyrelsen således inddrage kriterierne i
vejlovens foreslåede bilag 3, som omfatter projektets karak-
teristika, herunder bl.a. projektets dimensioner og udform-
ninger, kumulation med andre eksisterende og/eller god-
kendte projekter, forurening og gener, risikoen for større
ulykker og risikoen for menneskers sundhed. Kriterierne
omfatter også projektets placering, herunder den miljømæs-
sige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes
at blive berørt af projektet. Det omfatter arten af og kende-
tegn ved den potentielle indvirkning på miljøet, herunder
bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlig udstrækning,
art, grænseoverskridende karakter, intensitet og kompleksi-
tet m.v.
Det ændrede direktivs artikel 4, stk. 3, tydeliggør kravene
til screeningsproceduren ved, at kriterierne i direktivets bi-
lag III for, om et projekt, der er opført på direktivets bilag II,
skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering, uddybes og
opdateres i forhold til miljøbegrebet generelt. Det bemær-
kes, at screeningen som hidtil ikke kan erstatte konsekvens-
vurderinger efter Natura 2000-regelsættet, jf. bekendtgørelse
nr. 1828 af 16. december 2015 om bekendtgørelse om ud-
pegning og administration af internationale naturbeskyttel-
sesområder samt beskyttelse af visse arter.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Trafik- og Bygge-
styrelsen i afgørelsen skal tage hensyn til resultaterne af fore-
løbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet,
der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, når det er rele-
vant for det konkrete projekt.
Det fremgår af det foreslåede stk.3, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder, inden
der træffes screeningsafgørelse efter det foreslåede stk. 1.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå reel deltagelse i processen.
En passende frist betyder, at styrelsen skal tage hensyn til
projektets kompleksitet, når styrelsen fastsætter en frist. Jo
mere komplekst et projekt er, desto længere skal fristen væ-
re. Fristen skal også fastsættes således, at Trafik- og Bygge-
styrelsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor
90 dage, jf. kravene i det foreslåede § 17 e, stk. 1.
Derudover forudsættes det, at de almindelige forvaltnings-
retlige principper for partshøring af væsentligt og individu-
elt berørte lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af
projektet, f.eks. fordi projektet anlægges i nær tilknytning til
ejendommen, fortsat vil skulle iagttages af Trafik- og Byg-
gestyrelsen. Dette følger af den almindelige forpligtelse,
som offentlige myndigheder har til oplysning af sagen. Det
skal bemærkes, at det i sidste punktum i betragtning 29 i
VVM-direktivets præambel anføres, at det anses for at være
i overensstemmelse med god forvaltningsskik at tage hensyn
til uopfordrede kommentarer, der måtte være modtaget fra
andre kilder, såsom medlemmer af offentligheden eller of-
fentlige myndigheder, også selv om der ikke kræves nogen
formel høring i screeningsfasen. Der henvises her til andre
end berørte myndigheder. Pligten til at foretage partshøring
af bygherren gælder med de modifikationer, der følger af, at
det er bygherren, der har ansøgt om projektet og som ud-
gangspunkt derfor vil være bekendt med sagens oplysninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at transport- og byg-
ningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal
ske høring af, jf. det foreslåede stk. 3, for det enkelte pro-
jekt.
47
Dette vil ske i forbindelse med gennemførelsen af høring-
en i det enkelte projekt. I praksis sikres det ved, at de berørte
myndigheder modtager høringen direkte fra transport- og
bygningsministeren eller den, som ministeren bemyndiger
til at sende høringen.
Som nævnt i forslaget til vejlovens § 3, stk. 2, nr. 3, defi-
neres en berørt myndighed som en myndighed, der på grund
af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale
kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt vej-
projekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konk-
ret projekt skal gennemføres.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at Trafik- og Bygge-
styrelsen med henvisning til de kriterier, der fremgår af vej-
lovens foreslåede bilag 3, skal angive hovedårsagerne til af-
gørelsen. I de tilfælde, hvor Vejdirektoratet har fremlagt en
beskrivelse om et projekts særkender efter det foreslåede §
17 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i en afgørelse
om, at et projekt ikke er omfattet af krav om tilladelse efter
de foreslåede § 17 a, stk. 2 eller 3, endvidere anføre særken-
der ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der på-
tænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers
kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet
Det betyder, at såfremt Trafik- og Byggestyrelsen vurde-
rer, at det konkrete projekt kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet på grund af projektets art, dimensio-
ner eller placering og derfor vil være underlagt et krav om
tilladelse efter den foreslåede § 17 j, eller krav om tilladelse
ved vedtagelse ved anlægslov, skal screeningsafgørelsen in-
deholde hovedårsagerne til, at en miljøkonsekvensvurdering
og efterfølgende tilladelse kræves, med henvisning til de re-
levante kriterier i vejlovens foreslåede bilag 3. Såfremt Tra-
fik- og Byggestyrelsen derimod finder, at det konkrete pro-
jekt ikke kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet på grund af projektets art, dimensioner eller place-
ring, skal afgørelsen herom begrundes, herunder angive ho-
vedårsagerne hertil med henvisning til relevante kriterier i
vejlovens foreslåede bilag 3. Hvis Vejdirektoratet har frem-
lagt en beskrivelse om et projekts særkender efter dette lov-
forslags § 17 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i be-
grundelsen for afgørelsen endvidere anføre særkender ved
projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne
have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal offentliggøre sin afgørelse, jf. det foreslåede
stk. 1. Offentliggørelsen skal anføre hovedårsagerne til, at
der kræves eller ikke kræves en miljøkonsekvensvurdering
med henvisning til de på vejlovens foreslåede bilag 3 opfør-
te kriterier, jf. det foreslåede stk. 5.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Vejdirektoratets hjemmeside og
høringsportalen. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen. Offentliggørelse
på Vejdirektoratets hjemmeside og høringsportalen imøde-
kommer behovet for let tilgængelig adgang til alle relevante
oplysninger om projekter, herunder projektets indvirkning
på miljøet. I medfør af vejlovens foreslåede § 17 p fastsætter
transport- og bygningsministeren regler herom.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at transport- og byg-
ningsministeren kan fastsætte regler om tærskelværdier eller
kriterier til brug for Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse ef-
ter det foreslåede stk. 1.
Som nævnt tidligere, er der ikke i dansk ret fastsat sådan-
ne tærskelværdier i dag, og der er heller ikke for nærværen-
de behov herfor. Det kan dog ikke udelukkes, at det for de
statslige vejprojekter, som skal screenes forud for meddelel-
se af en administrativ VVM-tilladelse fra Trafik- og Bygge-
styrelsen, kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte tærskel-
værdier. Sådanne tærskelværdier ville således være et red-
skab til at forenkle arbejdet med såvel Vejdirektoratets vur-
dering af, hvilke projekter der skal screenes, såvel som Tra-
fik- og Byggestyrelsens afgørelse om eventuel VVM-pligt.
De fastsætte tærskelværdier ville i givet fald skulle opfylde
kravene i direktivets bilag III, dvs. vejlovens foreslåede bi-
lag 3.
Bestemmelsen finder også anvendelse for de projekter, der
vedtages ved anlægslov. Bestemmelsen forventes dog at ha-
ve begrænset betydning for disse projekter, idet sådanne
projekter ofte har en sådan karakter, at de er umiddelbart
VVM-pligtige, hvorfor der ikke er behov for en screenings-
afgørelse, jf. nærmere de særlige bemærkninger til det fore-
slåede § 17 b, og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.
Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.
Til § 17 e
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 5 og 6.
Tidligere var der ikke fastsat regler i VVM-direktivet for,
hvor lang tid myndighederne måtte bruge på at træffe en
screeningsafgørelse, og der er heller ikke i dansk ret fastsat
bestemmelse herom.
Med det ændrede VVM-direktiv er der nu, for at fremme
en effektiv screeningsprocedure i medfør af artikel 4, stk. 6,
fastsat en tidsfrist for myndigheder på højst 90 dage til at
træffe screeningsafgørelsen. Dette gælder dog ikke, hvis
myndigheden i særlige tilfælde kan begrunde, at fristen skal
forlænges. I givet fald skal den kompetente myndighed un-
derrette bygherren om årsagerne til fristforlængelsen, og
hvornår der forventes en afgørelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal træffe screeningsafgørelse efter det foreslåede
§ 17 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag,
hvor Vejdirektoratet har fremlagt alle de oplysninger, der
48
kræves efter det foreslåede § 17 c, stk. 1, jf. dog det foreslå-
ede stk. 2.
Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor Vejdirektoratet
har fremlagt alle de oplysninger, som kræves efter vejlovens
foreslåede § 17 c. Det er Trafik- og Byggestyrelsen, der af-
gør, hvornår Vejdirektoratet i overensstemmelse med be-
stemmelserne i vejlovens kapitel 2 a har fremlagt de nød-
vendige oplysninger for, at Trafik- og Byggestyrelsen kan
træffe afgørelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at i særlige tilfælde,
herunder på grund af særlige forhold ved projektets art,
kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik- og
Byggestyrelsen forlænge fristen for at træffe afgørelse. Tra-
fik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt Vejdirektoratet
om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes
en afgørelse.
Særlige tilfælde kan f.eks. være, at projektet anlægges nær
Natura 2000-områder eller har grænseoverskridende påvirk-
ning af miljøet i en anden stat.
I de tilfælde, hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, underetter Trafik- og Bygge-
styrelsen selskabet herom.
§ 17 e finder også anvendelse på projekter, der vedtages
ved anlægslov. Bestemmelsen forventes dog at have be-
grænset betydning for disse projekter, idet sådanne projekter
ofte har en sådan karakter, at de er umiddelbart VVM-pligti-
ge, hvorfor der ikke er behov for en screeningsafgørelse, jf.
nærmere de særlige bemærkninger til det foreslåede § 17 b,
og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.
Til § 17 f
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2.
I dansk ret er spørgsmålet om afgrænsning af miljøkonse-
kvensrapportens indhold (scoping) implementeret i VVM-
bekendtgørelsens regler om idéfasehøring, jf. bekendtgørel-
sens § 4. Der er tale om en obligatorisk fase, hvor både be-
rørte myndigheder og offentligheden høres. For de projek-
ter, der i dag meddeles administrativ VVM-tilladelse, gen-
nemføres der således en idéfasehøring. For så vidt angår de
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov,
har der også i praksis været gennemført idéfasehøringer,
hvor offentligheden har fået lejlighed til at forholde sig til
og komme med ideer og forslag til et planlagt statsligt vej-
projekt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Vejdirektoratet for-
ud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. den
foreslåede § 17 g, kan anmode Trafik- og Byggestyrelsen
om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljere-
de de oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvens-
rapporten skal være, dvs. en afgrænsning af miljøkonse-
kvensrapportens indhold (scoping). Udtalelsen skal navnlig
tage hensyn til Vejdirektoratets oplysninger om projektets
særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske
kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet. Udta-
lelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af
de høringer, der skal foretages efter det foreslåede stk. 2.
Dette gælder for de projekter, der er omfattet af den fore-
slåede § 17 a, dvs. både statslige vejprojekter, der skal have
en administrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrelsen, og
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov.
Afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scoping), skal opfattes som hjælp til Vejdirektoratet med
henblik på at fokusere rapportens indhold på de emner, som
vedrører projektets væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det foreslås således i overensstemmelse med direktivets
krav herom, at scopingfasen kun indledes, når Vejdirektora-
tet som statens bygherre i det statslige vejprojekt anmoder
om det. I andre tilfælde er der ikke pligt til at gennemføre
den beskrevne proces.
Trafik- og Byggestyrelsens udtalelse om afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) er ikke en af-
gørelse i forvaltningslovens forstand.
Det fremgår af det stk. 2, at Trafik- og Byggestyrelsen
skal høre berørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udta-
lelse efter det foreslåede stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
fastsætter en frist på 14 dage for berørte myndigheder til at
afgive bemærkninger til udtalelsen. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan fravige denne frist, såfremt der foreligger særlige
omstændigheder.
Det er hensigten, at de berørte myndigheder skal have lej-
lighed til at udtale sig om projektet, herunder om, hvor om-
fattende og detaljerede de berørte myndigheder finder, at de
oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrappor-
ten, skal være.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at transport- og byg-
ningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal
ske høring af, jf. det foreslåede stk. 2, for det enkelte pro-
jekt.
Det er forventningen, at dette vil ske i forbindelse med
gennemførelsen af høringen i det enkelte projekt. I praksis
sikres det ved, at de berørte myndigheder modtager høring-
en direkte fra transport- og bygningsministeren eller den,
som ministeren bemyndiger til at sende høringen.
Som nævnt i vejlovens foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, define-
res en berørt myndighed som en myndighed, der på grund af
dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kom-
petence kan forventes at blive berørt af et statsligt vejpro-
jekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konk-
ret projekt skal gennemføres.
Berørte myndigheder vil i forbindelse med høringen få op-
lysninger om, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan ret-
tes og om fristerne for fremsættelse af bemærkninger. Det
vil også fremgå af høringen, hvilken type afgørelse der for-
ventes truffet, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.
Endelig vil det fremgå, hvor og hvordan relevante oplysnin-
ger stilles til rådighed for de berørte myndigheder.
49
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på de
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov.
Henset til Vejdirektoratets store erfaring med udarbejdelse
af miljøkonsekvensvurderinger vurderes bestemmelsen ikke
at få stor praktisk relevans. Det kan dog ikke udelukkes, at
Vejdirektoratet i konkrete tilfælde kan have behov for en
udtalelse fra Trafik- og Byggestyrelsen om afgrænsning af
miljøkonsekvensvurderingens indhold (scoping).
I de tilfælde, hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, kan selskabet anmode Trafik-
og Byggestyrelsen om denne udtalelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3.
Til § 17 g
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 3
og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b og stk. 4, samt direktivets bi-
lag IV.
VVM-bekendtgørelsen stiller i dag krav til indholdet af
miljøkonsekvensrapporten, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2
Det fremgår, af det foreslåede stk. 1, at Vejdirektoratet ud-
færdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er
omfattet af den foreslåede § 17 a. Miljøkonsekvensrapporten
skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes efter en even-
tuel procedure efter de foreslåede §§ 17 b-17 f er afsluttet.
Som noget nyt fremgår det, at det er Vejdirektoratet, der
udarbejder en miljøkonsekvensrapport, hvilket er en æn-
dring fra den gældende implementering af VVM-direktivet,
hvor det har været den kompetente VVM-myndighed, der
har haft det formelle ansvar for rapporten. I praksis har det
dog ved udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter været
Vejdirektoratet, som har bidraget med oplysninger og udar-
bejdelse af selve redegørelsen. Denne praktiske arbejdsde-
ling formaliseres nu i overensstemmelse med direktivet, så-
ledes at det nu udtrykkeligt påhviler Vejdirektoratet at udar-
bejde en miljøkonsekvensrapport.
Niveauet for oplysning og kvaliteten af miljøkonsekvens-
vurderingen svarer til de nuværende krav, men det fremgår
nu direkte af VVM-direktivets præambel, jf. betragtning nr.
32, at de data og oplysninger, som bygherren skal fremlæg-
ge i miljøkonsekvensrapporten i henhold til direktivets bilag
IV, som svarer til vejlovens foreslåede bilag 4, bør være
fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Bortset fra en
ændring af »bør« til »skal«, foreslås denne standard for mil-
jøkonsekvensrapportens indhold optaget i ordlyden af det
foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen. Standarden vurderes ikke
at ændre på den gældende retspraksis fra henholdsvis natio-
nale domstole og EU-domstolen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1-6, hvad miljø-
konsekvensrapporten mindst skal omfatte. Miljøkonse-
kvensrapportens indhold fastsættes således i denne bestem-
melse i overensstemmelse med de krav, som fremgår af
VVM-direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale om minimums-
krav til indholdet af en miljøkonsekvensrapport, hvilket un-
derstreges af bestemmelsens nr. 6, hvorefter oplysningerne i
vejlovens foreslåede bilag 4 skal inddrages i rapporten, så-
fremt de er nødvendige for at beskrive og afspejle det kon-
krete projekts indvirkning på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet
med oplysninger om projektets placering, udformning, di-
mensioner og andre relevante særkender.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 2, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektets
forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 3, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektets
særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for
at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere
forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 4, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af de rimelige
alternativer, som Vejdirektoratet har undersøgt, og som er
relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en
angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under
hensyntagen til projektets indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 5, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde et ikke-teknisk resumé af op-
lysningerne i de forslåede nr. 1 -4 ovenfor.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 6, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde alle yderligere oplysninger,
som er beskrevet i vejlovens foreslåede bilag 4, og som er
relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende
for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det
miljø, der kan forventes at blive berørt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at miljøkonsekvens-
rapporten i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har
afgivet en udtalelse efter det foreslåede § 17 f, stk. 1, skal
være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.
Det betyder, at omfanget af oplysningerne i miljøkonse-
kvensrapporten skal baseres på den afgrænsning af miljø-
konsekvensrapportens indhold (scoping), som Trafik- og
Byggestyrelsen har foretaget efter den foreslåede § 17 f,
dvs. den udtalelse, som styrelsen afgiver, hvis Vejdirektora-
tet anmoder om det. Trafik- og Byggestyrelsens afgrænsning
af miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) skal sikre,
at miljøkonsekvensrapporten har et sådant indhold, at Tra-
fik- og Byggestyrelsen vil være i stand til at vurdere og træf-
fe afgørelse, om hvorvidt projektet skal have en administra-
tiv tilladelse. Trafik- og Byggestyrelsen kan fortsat kræve
supplerende oplysninger, såfremt det vurderes nødvendigt,
jf. forslaget til vejlovens § 17 h, stk. 1, 2. pkt. Er der ikke
afgivet en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrap-
portens indhold (scoping), vil det være op til Vejdirektoratet
at foretage afgrænsningen af de data, oplysninger og beskri-
velser, der vil være nødvendige for at sikre, at rapporten er
fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at der ved udarbejdel-
sen af miljøkonsekvensrapporten skal tages hensyn til til-
gængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget
50
i henhold til anden EU-lovgivning eller dansk lovgivning.
Bestemmelsen skal sikre, at der undgås dobbeltarbejde.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at de oplysninger,
som miljøkonsekvensrapporten skal omfatte, jf. det foreslå-
ede stk. 2, og vejlovens foreslåede bilag 4, på en passende
måde skal påvise, beskrive og indeholde en vurdering af
projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på en
række faktorer, jf. nærmere de foreslåede nr. 1-5. Indholdet
af bestemmelsen afspejler miljøbegrebet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 1, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på befolkningen og menneskers sundhed.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 2, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på den biologiske mangfoldighed med særlig
vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rå-
dets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vil-
de dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 3, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 4, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på materielle goder, kulturarv og landskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 5, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på samspillet mellem faktorerne i de foreslåede
nr. 1-4 ovenfor.
De foreslåede stk. 4 og stk. 5 gengiver dermed kravene til
miljøkonsekvensrapporten og afspejler den generelle opda-
tering af miljøbegrebet, som var en del af formålet med æn-
dringen af VVM-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, at virkningerne, der er
nævnt i det foreslåede stk. 5, skal omfatte de forventede
virkninger af projektets sårbarhed over for risici for større
ulykker eller katastrofer, der er relevante for det pågældende
projekt. Bestemmelsen har således til formål at sikre projek-
ters modstandsdygtighed og robusthed overfor udefrakom-
mende ulykker og naturkatastrofer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Vejdirektoratet skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalifi-
cerede og kompetente eksperter. Bestemmelsen udgør sam-
men med de foreslåede stk. 2-6 den formelle ramme for, at
miljøkonsekvensrapporten er fuldstændig og af tilstrækkelig
høj kvalitet i overensstemmelse med de krav, der følger efter
ændringen af VVM-direktivet. Med det foreslåede stk. 7,
fastsættes det således i overensstemmelse med det ændrede
VVM-direktivs artikel 5, stk. 3, litra a) samt betragtning nr.
33 i direktivets præambel, at Vejdirektoratet skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af kvalificerede og
kompetente eksperter. Udarbejdelse af en miljøkonsekvens-
rapport vil allerede i dag typisk kræve inddragelse af flere
rådgivere (eksperter) med specialistviden og generel viden.
Der er ikke krav om uafhængighed, hvilket muliggør anven-
delsen af in-house rådgivning.
Der foreslås ikke krav om særlig uddannelse, godkendelse
eller akkreditering, da omkostninger ved sådanne ordninger
vil overstige formålet med at stille sådanne krav. De eksi-
sterende markedsmekanismer og den mulighed for efterprø-
velse af rådgiveres og eksperters kompetence, der kan ske
ved at indbringe søgsmål over miljøkonsekvensvurderinger-
ne for domstolene, vurderes at være tilstrækkelig, herunder
de krav der stilles til ekstern kvalitetssikring af Vejdirekto-
ratets projekter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der stilles tilsvarende
krav til myndighedernes ekspertise i forbindelse med be-
handling af sager om konkrete projekter i forslaget til vejlo-
vens § 17 h, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 8, at myndigheder skal
stille relevante oplysninger til brug for udarbejdelse af mil-
jøkonsekvensrapporten til rådighed for Vejdirektoratet efter
anmodning fra Vejdirektoratet.
Dette krav følger allerede af forvaltningsrettens almindeli-
ge regler, og der tilsigtes ingen ændring heri med denne be-
stemmelse. Bestemmelsen skal således alene sikre, at direk-
tivets krav i artikel 5, stk. 4, er implementeret i dansk ret.
Omfanget af de oplysninger, som Vejdirektoratet kan kræve,
afhænger af, hvilken ansøgning Vejdirektoratet har indgivet,
jf. det foreslåede § 17 c, idet det forudsættes, at screenings-
afgørelsen efter den foreslåede § 17 d, baseres på Vejdirek-
toratets egne oplysninger.
Vejdirektoratets bygherreopgaver efter denne bestemmel-
se kan delegeres til et statsligt selskab.
Bestemmelsen finder både anvendelse for projekter, der
meddeles administrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrel-
sen, og projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved an-
lægslov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.
Til § 17 h
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivet artikel 5,
stk. 3, litra b) og c), samt artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 6, og 7.
VVM-bekendtgørelsen fastsætter i dag i § 6, regler om
gennemførelse af offentlig høring.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de pro-
jekter, der er omfattet af de foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2,
opfylder kravene i den foreslåede § 17 g. Trafik- og Bygge-
styrelsen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysning-
er fra Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af
det foreslåede § 17 g, stk. 2, og vejlovens foreslåede bilag 4.
Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at den har eller efter
behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at under-
søge miljøkonsekvensrapporten.
51
Gennemgangen skal ske, når Vejdirektoratet har sendt
rapporten til Trafik- og Byggestyrelsen og inden denne sen-
des i høring, jf. det foreslåede stk. 2. Selvom Trafik- og
Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter den foreslåede
§ 17 f, og den fremlagte miljøkonsekvensrapport inddrager
og beskriver de ønskede oplysninger, kan Trafik- og Bygge-
styrelsen indhente supplerende oplysninger fra Vejdirektora-
tet eller foranstalte egne undersøgelser. Omfanget og indhol-
det af de supplerende oplysninger og eventuelle undersøgel-
ser sker med henblik på at kunne opfylde relevante krav i
vejlovens foreslåede bilag 4 og med henblik på at træffe af-
gørelse efter lovforslagets § 17 j, hvorefter Trafik- og Byg-
gestyrelsen meddeler administrativ tilladelse. Trafik- og
Byggestyrelsen skal som led i sagsbehandlingen sikre, at
den har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig eks-
pertise til at undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Trafik- og Bygge-
styrelsen efter gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten
skal sende denne, ansøgningen og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndig-
heder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærk-
ninger, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist for fremsættel-
se af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst
8 uger, jf. dog det foreslåede stk. 4. Fristen skal fremgå af
høringen.
I medfør af det foreslåede stk. 3, sender Vejdirektoratet i
de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplys-
ninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder
mulighed for at fremsætte bemærkninger. Vejdirektoratet
fastsætter en frist for fremsættelse af bemærkninger til mil-
jøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog det foreslåe-
de stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.
Bestemmelsen betyder, at uanset, at Vejdirektoratet er
undtaget fra lovens bestemmelser om offentlig høring, skal
Vejdirektoratet høre berørte myndigheder over miljøkonse-
kvensrapporten.
Som nævnt i vejlovens foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, define-
res en berørt myndighed som en myndighed, der på grund af
dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kom-
petence kan forventes at blive berørt af et statsligt vejpro-
jekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori projektet
skal gennemføres.
Det er desuden hensigten, jf. de særlige bemærkninger til
det foreslåede § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratet i forbindelse
med gennemførelsen af høring af berørte myndigheder også
vil høre offentligheden i overensstemmelse med gældende
praksis, og at offentligheden, ligesom berørte myndigheder,
får minimum 8 uger til at fremsætte bemærkninger.
Det betyder, at der fortsat gennemføres to høringer i for-
bindelse med anlægslovsprojekter, nemlig én for så vidt an-
går selve miljøkonsekvensrapporten og én for så vidt angår
forslaget til anlægsloven.
I de tilfælde, hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, forestår Transport- og Byg-
ningsministeriets departement denne høring på vegne af sel-
skabet, ligesom departementet udarbejder høringsnotatet.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Vejdirektoratets hjemmeside og
høringsportalen. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen. Offentliggørelse
på Vejdirektoratets hjemmeside og høringsportalen imøde-
kommer behovet for let tilgængelig adgang til alle relevante
oplysninger om projekter, herunder projektets indvirkning
på miljøet. I medfør af forslaget til vejlovens § 17 p fastsæt-
ter transport- og bygningsministeren regler herom.
Der tilsigtes ingen indholdsmæssige forskelle mellem den
høring, der skal foretages i administrative sager i henhold til
det foreslåede stk. 2, og den høring, der gennemføres, når
projektet vedtages ved anlægslov. Det skal dog bemærkes,
at Vejdirektoratet til forskel fra høringsproceduren i den ad-
ministrative procedure ikke sender en ansøgning i høring.
Dette skyldes, at der for anlægslovsprojekter ikke udarbej-
des en ansøgning, jf. nærmere bemærkningerne til den fore-
slåede § 17 b.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at i de tilfælde, hvor
høringer efter de foreslåede stk. 2 og 3, er afsluttet, og der
opstår behov for at gennemføre en supplerende miljøkonse-
kvensvurdering, kan høringen over en supplerende miljø-
konsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30
dage. Behovet for supplerende miljøkonsekvensvurderinger
kan f.eks. opstå, når det – efter miljøkonsekvensrapporten er
afsluttet – viser sig, at der ikke er taget højde for visse nær-
mere bestemte forhold i rapporten, eller projektet udvikler
sig sådan, at det er nødvendigt at undersøge yderligere for-
hold, som ikke var forudsat fra projektets begyndelse. Så-
danne supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal også
sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden.
Den kortere frist ved supplerende miljøkonsekvensvurde-
ringer skyldes, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde allerede vil være bekendt med det pågældende
projekt. Det vurderes derfor ubetænkeligt, at gennemføre
disse høringer med en minimumsfrist på 30 dage.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at transport- og byg-
ningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal
ske høring af, jf. de foreslåede stk. 2 og 3, for det enkelte
projekt.
Dette vil ske i forbindelse med gennemførelsen af hørin-
gen i det enkelte projekt. I praksis sikres det ved, at de be-
rørte myndigheder modtager høringen direkte fra transport-
og bygningsministeren eller den, som ministeren bemyndi-
ger til at sende høringen.
Som nævnt i vejlovens foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, define-
res en berørt myndighed som en myndighed, der på grund af
dens specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kom-
52
petence kan forventes at blive berørt af et statsligt vejpro-
jekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konk-
ret projekt gennemføres.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 1-5, hvilke oplys-
ninger der skal stilles til rådighed med henblik på gennem-
førelsen af høringen efter de foreslåede stk. 2 og 3.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 1, at oplysninger-
ne skal omfatte en angivelse af, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne
for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål. Det vil i
praksis betyde, at det i udgangspunktet skal fremgå af hø-
ringen, at bemærkninger og spørgsmål i forbindelse med hø-
ringen, kan rettes til Trafik- og Byggestyrelsen for projekter,
hvor der meddeles administrativ tilladelse, og til Vejdirekto-
ratet, hvor der skal gives tilladelse ved anlægslov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 2, at oplysninger-
ne skal omfatte oplysninger om karakteren af eventuelle af-
gørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger,
samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes. Det vil i prak-
sis betyde, at det skal fremgå, at der efter høringen skal træf-
fes en VVM-afgørelse i henhold til vejlovens regler herom,
eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 3, at oplysninger-
ne skal omfatte, hvorvidt de miljøoplysninger, der er ind-
hentet af Vejdirektoratet eller Trafik- og Byggestyrelsen til
brug for sagens behandling, er til rådighed for offentlighe-
den.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 4, at oplysninger-
ne skal omfatte, hvor og hvordan relevante oplysninger stil-
les til rådighed. Det vil i praksis betyde, at det vil fremgå, at
oplysningerne offentliggøres på Trafik- og Byggestyrelsens
hjemmeside, Vejdirektoratets hjemmeside samt Hørings-
portalen.dk eller i øvrigt i overensstemmelse de regler, der
fastsættes om elektronisk adgang til oplysninger herom, jf.
forslaget til § 17 q.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 5, at oplysninger-
ne skal omfatte, hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvur-
deringen.
Til § 17 i
Den foreslåede bestemmelse implementerer VVM-direkti-
vets artikel 7, hvor processen for initiering af høring af sta-
ter over et projekt beskrives. Bestemmelsen omhandler pro-
ceduren for høring af stater, når et projekt, der er omfattet af
den foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2, kan forventes at have
grænseoverskridende væsentlige påvirkninger af miljøet, el-
ler projektets udstrækning i sig selv er grænseoverskridende.
Høring af stater over væsentlige grænseoverskridende ind-
virkninger på miljøet bør ske så tidligt som muligt i proces-
sen, således at denne høring indgår i beslutningsgrundlaget.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at kan et projekt, der
er omfattet af den foreslåede § 17 a, forventes at få væsentli-
ge indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og
Byggestyrelsen snarest muligt underrette miljø- og fødeva-
reministeren med henblik på gennemførelse af en internatio-
nal høring, jf. det foreslåede stk. 3. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og
fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.
Høringen af stater sker igennem miljø- og fødevaremini-
steren, idet det er miljø- og fødevareministeren, der er res-
sortmyndighed (focal point) for kontakter til nabostater i
forbindelse med grænseoverskridende høringer. Dette er i
dag beskrevet i summarisk form i VVM-bekendtgørelsens §
9.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår endvidere, at Trafik- og
Byggestyrelsen i de ovenfor nævnte situationer snarest mu-
ligt skal underrette miljø- og fødevareministeren med hen-
blik på gennemførelse af høring efter reglerne i det foreslåe-
de stk. 3.
For så vidt angår de projekter, som skal gives tilladelse
ved anlægslov, vil det være Vejdirektoratet eller det typisk
statslige selskab, der er bemyndiget til at varetage bygherre-
opgaven i det konkrete projekt, der varetager de opgaver,
som Trafik- og Byggestyrelsen varetager efter denne be-
stemmelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at får miljø- og føde-
vareministeren en henvendelse fra en anden stat om, at den-
ne finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er om-
fattet af § 17 a, hvis gennemførelse kan få væsentlige ind-
virkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter mil-
jø- og fødevareministeren snarest muligt Trafik- og Bygge-
styrelsen herom med henblik på afklaring af, om der skal
gennemføres en international høring, jf. det foreslåede stk.
3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke heller ikke i denne si-
tuation meddele administrativ tilladelse, før miljø- og føde-
vareministeren har meddelt samtykke hertil.
Det betyder i praksis, at miljø- og fødevareministeren sna-
rest sender sådanne henvendelser fra andre stater videre til
Trafik- og Byggestyrelsen og går i dialog med styrelsen om
den videre håndtering heraf. Trafik- og Byggestyrelsen vur-
derer på den baggrund, hvilken betydning en sådan henven-
delse fra en anden stat skal have for det konkrete projekt,
herunder om henvendelsen kan give anledning til projektæn-
dringer, krav om supplerende miljøkonsekvensvurderinger
m.v.
Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen inddrager miljø-
og fødevareministeren i den vurdering, som styrelsen foran-
lediget af miljø- og fødevareministerens fremsendelse af en
anden stats henvendelse foretager i forhold til det konkrete
projekt, og giver miljø- og fødevareministeren mulighed for
at udtale sig herom, dvs. meddele samtykke, inden der med-
deles administrativ VVM-tilladelse.
For så vidt angår de projekter, som skal gives tilladelse
ved anlægslov, vil det være Vejdirektoratet eller det typisk
statslige selskab, der er bemyndiget til at varetage bygherre-
opgaven i det konkrete projekt, der varetager de opgaver,
som Trafik- og Byggestyrelsen varetager efter denne be-
stemmelse.
53
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at med henblik på
gennemførelse af international høring, jf. de foreslåede stk.
1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren udkast til miljø-
konsekvensrapport til et ansøgt projekt, de oplysninger, der
er nævnt i de foreslåede § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger
om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger om be-
slutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgi-
velse af bemærkninger, til den berørte stat.
Trafik- og Byggestyrelsen sikrer, at denne anden stats hø-
ringsbidrag inddrages i beslutningsgrundlaget, samt at op-
lysninger om afgørelsen fremsendes til miljø- og fødevare-
ministeren, der herefter fremsender til denne anden stat.
Det foreslåede stk. 3 implementerer VVM-direktivets arti-
kel 7, stk. 1, 4 og 5, hvor stater sikres en rimelig frist til at
afgøre, om man ønsker at deltage i beslutningsproceduren
og i givet fald sikres adgang til de relevante oplysninger.
Bestemmelsen gengiver VVM-direktivets bestemmelser om
pligten for den berørte stat til at svare, såfremt man ønsker
at tage del i en grænseoverskridende høring fra oprindelses-
staten. Konsekvensen af ikke at svare er, at oprindelsessta-
ten ikke er forpligtet til at inddrage den berørte stat i proces-
sen, og herunder ikke er forpligtet til at tage hensyn til den
berørte stats kommentarer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.6. og 2.3.1. for så vidt angår internationale høringer
i de projekter, der skal vedtages af Folketinget ved anlægs-
lov.
Til § 17 j
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, artikel 8 og 8 a, stk. 5 og 6.
Det følger i dag af VVM-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at
den kompetente myndighed skal træffe afgørelse om, hvor-
vidt et anlæg kan tillades. Denne afgørelse skal offentliggø-
res og offentliggørelsen skal indeholde en række oplysning-
er om tilladelsen, herunder begrundelsen for beslutningen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at Tra-
fik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om et ansøgt pro-
jekt, der er omfattet af de foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2, kan
tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af Vejdirektoratets
ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle suppleren-
de oplysninger, og resultatet af de høringer, der er foretaget.
Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvens-
rapporten og eventuelle supplerende oplysninger er tidssva-
rende i forhold til miljøkonsekvensvurderingen af det kon-
krete projekt.
Det bemærkes, at afgørelsen – i de forventede få tilfælde,
hvor et projekt har grænseoverskridende miljøpåvirkninger i
anden stat – også skal træffes på baggrund af miljø- og føde-
vareministerens eventuelle samtykke efter de foreslåede §
17 i, stk. 1 eller 2.
Der skal således tages behørigt hensyn til resultaterne af
de høringer, der er foretaget, jf. de foreslåede § 17 h, stk. 1
og 2, og eventuelt § 17 i, samt de oplysninger der er indsam-
let i henhold til § 17 g.
Sidste punktum i bestemmelsen, hvorefter der stilles krav
om tidssvarende oplysninger, har særlig betydning, såfremt
den tidsmæssige udstrækning fra Vejdirektoratets fremlæg-
gelse af miljøkonsekvensrapporten frem til Trafik- og Byg-
gestyrelsens afgørelse har været lang og/eller præget af æn-
drede forudsætninger. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
der undervejs har været projektændringer, eller hvis der
grundet projektets karakter og kompleksitet har været en
særlig lang proces. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage
sin egen selvstændige vurdering af miljøkonsekvensrappor-
tens beskrivelse af projektet, jf. EU-Domstolens praksis
C-50/09 og 508/03 og artikel 3. Trafik- og Byggestyrelsen
kan i den forbindelse stille vilkår om, at en tilladelse skal
udnyttes inden for en nærmere bestemt tidsmæssig udstræk-
ning.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse efter det
foreslåede stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik-
og Byggestyrelsen ikke kan træffe afgørelse inden for en ri-
melig frist, meddeles dette Vejdirektorat samt begrundelsen
herfor.
Udsættelse af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse kan
f.eks. ske, hvor høringen har vist behov for yderligere un-
dersøgelser, belysning af andre alternativer eller lignende.
Trafik- og Byggestyrelsen vil dog kunne træffe afgørelse om
ikke at tillade projektet, hvis Trafik- og Byggestyrelsen
trods gentagne opfordringer ikke får de ønskede oplysninger
mv. fra Vejdirektoratet, jf. det foreslåede § 17 h, stk. 1.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for de projekter, der
vedtages ved anlægslov, jf. det foreslåede § 17 a, stk. 3.
Til § 17 k
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 8
a, stk. 1, 2 og 4.
Krav om begrundelse for enten en afgørelse om at medde-
le VVM-tilladelse eller ikke at meddele VVM-tilladelse ind-
går allerede i dag i § 7 i VVM-bekendtgørelsen. Hertil kom-
mer, at begrundelseskravet også følger af de almindelige
regler i forvaltningsretten.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 1, at
træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at tillade det
ansøgte projekt, jf. den foreslåede § 17 j, skal afgørelsen in-
deholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet her-
til, en beskrivelse af alle projektets særkender og de foran-
staltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge el-
ler begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, samt eventuelle overvågningsfor-
anstaltninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår for administrati-
ve tilladelser med henblik på opfyldelse af formålet med det
foreslåede kapitel 2 a i vejloven. Bestemmelsen er ikke ud-
trykkeligt fastsat i VVM-direktivet, men adgangen til at
fastsætte vilkår følger implicit af direktivets forudsætning
om, at det er konkrete projekter, der vurderes og eventuelt
tillades.
54
Trafik- og Byggestyrelsen skal således, såfremt projektet
har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vil-
kår om Vejdirektoratets overvågning heraf.
Ifølge det ændrede VVM-direktivs artikel 8 a, stk. 4, kan
myndigheden fastsætte vilkår i tilladelsen om, at foranstalt-
ninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller be-
grænse og om muligt neutralisere de væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, gennemføres af bygherren. Byg-
herren skal således dokumentere, at foranstaltningerne gen-
nemføres i de relevante faser, dvs. navnlig anlægs- og/eller
driftsfasen, men også en eventuel nedrivningsfase.
Omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning af
de nævnte procedurer skal være proportionale med projek-
tets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets ind-
virkning på miljøet. Der kan anvendes eksisterende overvåg-
ningsordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger,
som er fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det kon-
krete projekt og formålet med overvågningen.
Derudover skal Trafik- og Byggestyrelsen fastlægge pro-
cedurer for den overvågning, som Vejdirektoratet skal fore-
tage med henblik på at fastslå, om de pågældende foranstalt-
ninger virker som ønsket. Samtidig skal procedurerne også
gerne identificere eventuelle uforudsete væsentlige skadeli-
ge indvirkninger på miljøet i de forskellige faser, således at
der foretages en passende afhjælpning heraf. Denne over-
vågning bør ikke overlappe eller stille yderligere krav om
overvågning end, hvad der kræves i henhold til anden EU-
lovgivning end VVM-direktivet og i henhold til anden lov-
givning.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 3, at
træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at nægte ad-
ministrativ tilladelse til det ansøgte projekt, skal Trafik- og
Byggestyrelsen angive hovedårsagerne herfor. Dette frem-
går af det ændrede VVM-direktivs artikel 8 a, stk. 2, og vur-
deres ikke at gå videre end det almindelige forvaltningsretli-
ge krav om begrundelse af afgørelser.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 4, at
transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om overvågningens gennemførelse, om indholdet af
overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal
udøves af andre end Vejdirektoratet, samt om indberetning
til ministeren af resultaterne af overvågningen.
Til § 17 l
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 17 l, nr.
1-3, at Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage en afgørel-
se om at tillade et ansøgt projekt, jf. den foreslåede § 17 j,
og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilba-
gekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksi-
sterende tilladelse, såfremt der fremkommer nye oplysning-
er om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljø-
et, jf. nr. 1, projektets væsentlige skadelig indvirkning ikke
kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse
af tilladelse, jf. nr. 2, eller projektets væsentlige skadelige
indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund
for Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelsen, jf.
nr. 3.
Baggrunden for bestemmelsen er det ændrede VVM-di-
rektivs artikel 8 a, stk. 4, hvorefter myndigheden kan kræve
foranstaltninger gennemført for projekter, der har væsentlig
skadelig indvirkning på miljøet med henblik på at imødegå
sådanne indvirkninger på miljøet, samt at det overvåges, at
de pågældende foranstaltninger har den ønskede virkning.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på de projekter, der
vedtages ved anlægslov. Vejdirektoratet skal dog underrette
transport- og bygningsministeren, hvis der efter anlægslo-
vens vedtagelse fremkommer oplysninger, som nævnt i de
foreslåede nr. 1-3 om projektets skadelige indvirkninger på
miljøet. Såfremt transport- og bygningsministeren vurderer,
at de nævnte oplysninger kræver en supplerende miljøkon-
sekvensvurdering og/eller projektændringer, som vil forud-
sætte en ændring af anlægsloven, underretter ministeren her-
efter Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Transport-
og bygningsministeren kan herunder vælge at underrette
Transport- og Bygningsudvalget om oplysninger af denne
karakter, uden det nødvendigvis fører til en ændringslov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.5.
Til § 17 m
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 9.
I dag fremgår regler for offentliggørelse af en afgørelse af
VVM-bekendtgørelsens § 7, som vedrører omfanget af de
oplysninger, der skal offentliggøres.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at når Trafik- og Byg-
gestyrelsen har truffet afgørelse om at give eller nægte ad-
ministrativ tilladelse, skal styrelsen sikre, at oplysningerne,
som er nævnt i bestemmelsens nr. 1-5, straks gøres offent-
ligt tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder.
Det drejer sig i henhold til nr. 1 om indholdet af afgørel-
sen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil. I hen-
hold til nr. 2 om de vigtigste begrundelser og overvejelser,
der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om
proceduren for offentlig deltagelse. I henhold til nr. 3 om re-
suméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget. I hen-
hold til nr. 4 om de oplysninger, der er indsamlet i henhold
til de foreslåede § 17 h, stk. 1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17
i. I henhold til nr. 5 om, hvorledes resultaterne og oplysnin-
gerne, jf. de foreslåede nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen
eller på anden måde taget i betragtning, navnlig eventuelle
bemærkninger fra berørte stater, jf. den foreslåede § 17 i.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette alle stater, der er
blevet hørt efter de foreslåede § 17 i, stk. 1 og 2, og frem-
sende de oplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 1.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 3, at i
de projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratet stille de oplysninger, der er nævnt i det fore-
slåede stk. 1, til rådighed for offentligheden og berørte myn-
digheder.
55
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Vejdirektoratets hjemmeside og
høringsportalen. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen. Offentliggørelse
på Vejdirektoratets hjemmeside og høringsportalen imøde-
kommer behovet for let tilgængelig adgang til alle relevante
oplysninger om projekter, herunder projektets indvirkning
på miljøet. I medfør af den foreslåede § 17 p fastsætter
transport- og bygningsministeren regler herom.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 4, at i
de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Vejdirektoratet underrette alle stater, der er blevet hørt
efter de foreslåede § 17 i, stk. 1 og 2, og fremsende de op-
lysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 1.
I de tilfælde, hvor Vejdirektoratets bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, varetager selskabet de opga-
ver, som Vejdirektoratet har ansvaret for efter de foreslåede
stk. 3 og 4.
Til § 17 n
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 9
a.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 17 n, at
Trafik- og Byggestyrelsen ved udførelsen af opgaver i hen-
hold til det foreslåede kapitel 2 a i vejloven er uafhængig af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Trafik- og Byggestyrelsen udpeges i denne lov som kom-
petent VVM-myndighed og er således ansvarlig for, at der
gennemføres en VVM-procedure for Vejdirektoratets an-
lægsprojekter. Trafik- og Byggestyrelsen skal i den forbin-
delse bl.a. træffe screeningsafgørelser og meddele VVM-til-
ladelse til projektet. Trafik- og Byggestyrelsen varetager så-
ledes alene rollen som VVM-myndighed, mens Vejdirekto-
ratet varetager rollen som anlægsmyndighed.
Bestemmelsen betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke
er underlagt transport- og bygningsministerens instruktions-
beføjelse, når Trafik- og Byggestyrelsen varetager opgaver i
relation til gennemførelsen af en VVM-procedure af statsli-
ge vejprojekter, og skal meddele administrativ tilladelse her-
til (VVM-myndighed).
Trafik- og Byggestyrelsen varetager allerede i dag rollen
som kompetent VVM-myndighed i henhold til havnelovgiv-
ningen, for så vidt angår projekter på søterritoriet indenfor
en erhvervshavns dækkende værker på havnens søområde.
Trafik- og Byggestyrelsen har således allerede i dag erfaring
med miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter.
Det kan endvidere bemærkes, at Trafik- og Byggestyrel-
sen allerede i dag er uafhængig af Transport- og Bygnings-
ministeriets departement i relation til Trafik- og Byggesty-
relsens rolle som sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet.
Trafik- og Byggestyrelsen er således allerede i dag tildelt en
rolle efter, hvilken styrelsen skal fungere uafhængig af de-
partementet og dets øvrige styrelser.
Det skal desuden bemærkes, at Transport- og Bygnings-
ministeriet ikke vurderer, at direktivets krav i artikel 9 a
nødvendiggør, at Trafik- og Byggestyrelsen er uafhængig af
Transport- Bygningsministeriets departement i forbindelse
med afgørelserne, som træffes i henhold til de foreslåede be-
stemmelser i vejlovens kapitel 2 a. Men henset til, at der i
dette lovforslag etableres en permanent ordning, hvorefter
Trafik- og Byggestyrelsen som en underordnet myndighed
til Transport- og Bygningsministeriet, udpeges til VVM-
myndighed og giver VVM-tilladelse til Vejdirektoratet, som
også er underordnet departementet, vurderer Transport- og
Bygningsministeriet det imidlertid hensigtsmæssigt, at Tra-
fik- og Byggestyrelsen ikke er underlagt instruktionsbeføjel-
se i forbindelse med disse afgørelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.7.
Til § 17 o
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 17 o, at
for projekter, der er omfattet af de foreslåede § 17 a, stk. 1
og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med overholdel-
se af de foreslåede bestemmelser i kapitel 2 a, samt at vilkår
m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.
Der er tale om tilsyn i forhold til de projekter, hvor der
skal meddeles administrativ VVM-tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen skal påse, at loven overholdes.
Trafik- og Byggestyrelsen har pligt til at reagere på henven-
delser fra borgere og myndigheder, som finder, at loven,
regler udstedt i medfør heraf eller eventuelle vilkår ikke
overholdes.
Der vil dog være tilfælde, hvor et ulovligt forhold er af så
underordnet betydning, at styrelsen ikke har pligt til at rea-
gere. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet be-
tydning, ligger ikke fast og vil variere fra sagsområde til
sagsområde.
Til § 17 p
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 6,
stk. 5. Det fremgår heraf, at medlemsstaterne skal træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de relevante op-
lysninger er elektronisk tilgængelige for offentligheden via i
det mindste en central portal eller let tilgængelige adgangs-
steder på det rette administrative niveau. Dette krav stilles
med henblik på at styrke offentlighedens adgang til rettidige
miljøoplysninger og dermed øge gennemsigtigheden i pro-
cessen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 17 p, at
transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at
offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder hø-
ringer, skal ske via en central elektronisk portal.
Dette omfatter f.eks. høringer efter de foreslåede § 17 d,
stk. 3, § 17 h, stk. 2 og 3, og § 17 n, stk. 1 og 2.
56
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Vejdirektoratets hjemmeside og
Høringsportalen.dk. Offentliggørelse på styrelsens hjemme-
side og høringsportalen imødekommer efter Transport- og
Bygningsministeriets opfattelse behovet for let tilgængelig
adgang til alle relevante oplysninger om projekter, herunder
projektets indvirkning på miljøet. Det foreslås derfor med
bestemmelsen, at transport- og bygningsministeren admini-
strativt kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplys-
ninger om projektet skal ske via en central elektronisk por-
tal, dvs. i første omgang i overensstemmelse med gældende
praksis. Hjemmelen giver dog også mulighed for, at ministe-
ren kan tilpasse kravene på dette retsområde efter behov.
Til § 17 q
Den foreslåede bestemmelse implementerer VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 3, 1. pkt.
Efter ændringen af VVM-direktivet skal medlemsstaterne,
hvor relevant, organisere en »one stop shop«, når et konkret
projekt giver anledning til at gennemføre vurderinger vedrø-
rende miljøspørgsmål efter VVM-direktivet, Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet).
Ved etablering af one stop shop sikrer man, at bygherren
kun skal henvende sig til én myndighed for at få de nødven-
dige tilladelser til et projekt.
Det fremgår på den baggrund af den foreslåede bestem-
melse til § 17 q, at transport- og bygningsministeren fastsæt-
ter regler om fælles og samordede procedurer for miljøkon-
sekvensvurdering af projekter, hvor der både gælder krav
om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i det foreslåede
kapitel 2 a i vejloven og krav om vurdering efter regler, der
implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirekti-
vet.
Det vil i praksis betyde, at der fastsættes regler om, at Tra-
fik- og Byggestyrelsen i forbindelse med en afgørelse efter
den foreslåede § 17 j også skal vurdere, om der er forhold i
de regler, der implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og
habitatdirektivet, som hindrer, at projektet kan opnå tilladel-
se. Den vurdering skal foretages i henhold til de regler, der
fastsættes administrativt, dvs. ved bekendtgørelse, i medfør
af vejlovens § 130, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 7.
Til nr. 7
I medfør af det foreslåede § 1, nr. 7, hvor bemyndigelses-
hjemlen i vejlovens § 130, stk. 1, ændres, fastsætter trans-
port- og bygningsministeren regler, der sikrer, at der i for-
bindelse med Trafik- og Byggestyrelsens stillingtagen til
projekterne nævnt i det foreslåede kapitel 2 a i vejloven,
foretages en vurdering af projektets eventuelle påvirkning af
internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters
yngle- og rasteområder og af beskyttede plantearters leve-
steder. Reglerne herom er i dag udstedt i medfør af bl.a.
planloven i bekendtgørelse nr. 1828 af 16. december 2015
om udpegning og administration af internationale naturbe-
skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Forslaget
skal sikre, at de regler der gælder i dag for Naturstyrelsens
behandling af en ansøgning fra Vejdirektoratet, videreføres
når det fremover er Trafik- og Byggestyrelsen, som skal be-
handle ansøgningen.
De regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bestem-
melse, vil alene gælde i de tilfælde, hvor Trafik- og Bygge-
styrelsen skal udstede en administrativ tilladelse, jf. den
foreslåede § 17 j. I de tilfælde, hvor et projekt skal tillades
ved anlægslov, vil projektets indvirkning på de nævnte na-
turbeskyttelsesområder være beskrevet i den pågældende an-
lægslov i overensstemmelse med gældende praksis herfor.
Det skal bemærkes, at der i henhold til fuglebeskyttelses-
direktivet og habitatdirektivet kun kan gives tilladelse til et
projekt, såfremt skade på udpegningsgrundlaget i Natura
2000-området kan afvises. Dette kan dog konkret fraviges,
jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, såfremt et projekt på
trods af, at lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gen-
nemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi
der ikke findes nogen alternativ løsning. I givet fald skal
medlemsstaten træffe alle nødvendige kompensationsforan-
staltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura
2000 beskyttes. Såfremt der gøres brug af denne fravigelses-
bestemmelse skal Europa-Kommissionen underrettes om,
hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
De regler, der skal gennemføre fuglebeskyttelsesdirektivet
og habitatdirektivet i forbindelse med Trafik- og Byggesty-
relsens afgørelser efter denne lov, vil blive fastsat ved be-
kendtgørelse.
Til nr. 8
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 11.
VVM-bekendtgørelsens § 14 fastsætter i dag, at klager
over afgørelser, der er truffet i henhold til bekendtgørelsen,
behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Det vil sige, at
Natur- og Miljøklagenævnet i dag behandler klager over af-
gørelser vedrørende projekter, der følger den administrative
procedure.
Der kan i dag ikke klages over projekter, herunder forhold
i relation til gennemførelsen af en VVM-procedure, når dis-
se er vedtaget ved en anlægslov. Derimod er der i disse til-
fælde adgang til domstolsprøvelse.
Det foreslås at indsætte tre nye stykker om søgsmålsad-
gang i vejlovens § 132.
I medfør af det foreslåede stk. 6 kan afgørelser truffet efter
det foreslåede kapitel 2 a i vejloven ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Det betyder, at søgsmål alene kan
indbringes for de almindelige domstole. Dermed vil der ikke
længere være klageadgang over de afgørelser, der træffes
som led i gennemførelsen af en VVM-procedure for de pro-
57
jekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse. Der vil
imidlertid være adgang til efterprøvelse af afgørelserne ved
domstolene, ligesom det i dag er tilfældet for de projekter,
der vedtages ved anlægslov. Domstolene skal i den forbin-
delse sikre, jf. det foreslåede stk. 7, at omkostningerne i for-
bindelse med en sådan efterprøvelse, ikke er uoverkomme-
ligt høje for de berørte parter.
Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at de
rammer, der gives for efterprøvelse ved domstolene, jf. det
forslåede stk. 7, nedenfor, tilgodeser offentlighedens ret til
efterprøvelse af den gennemførte VVM-procedure.
Efter det foreslåede stk. 7 skal retten ved søgsmål om for-
hold omfattet af det foreslåede kapitel 2 a i vejloven, herun-
der søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til pro-
jekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, jf.
det foreslåede § 17 a, stk. 3, påse, at omkostningerne ved
sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven.
Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de
udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse
har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter
til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb,
og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retspleje-
lovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme,
at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte mod-
parten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det.
Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i
modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for
den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller in-
ternationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgænge-
lige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samti-
dig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsple-
jelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces. Bestem-
melsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i År-
hus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor for-
stås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direk-
tivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf.
herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. fe-
bruar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritan-
nien.
Bestemmelsen omfatter både prøvelse af de administrative
afgørelser, som Trafik- og Byggestyrelsen træffer i henhold
til det foreslåede kapitel 2 a i vejloven, jf. de foreslåede § 17
a, stk. 1 og 2, samt prøvelse af projekter, hvor Folketinget
giver tilladelse ved anlægslov, jf. det foreslåede § 17 a, stk.
3.
I medfør af det foreslåede stk. 8 skal søgsmål til prøvelse
af afgørelser efter de foreslåede § 17 d og § 17 j være anlagt
inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med
den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis
periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden
af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert miljømæs-
sigt søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prø-
velse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke
fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen
offentliggøres. Bestemmelsen finder alene anvendelse på de
afgørelser, der træffes i medfør af den administrative pro-
cedure for projekter omfattet af de foreslåede § 17 a, stk. 1
og 2, og således ikke for anlægslovsprojekter.
Til nr. 9
Der er tale om en lovteknisk ændring, som følge af det
foreslåede § 1, nr. 11, hvor nr. 6-9 indsættes i vejlovens §
135, stk. 1.
Til nr. 10
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af det
foreslåede § 1, nr. 11, hvor nr. 6-9 indsættes i vejlovens §
135, stk. 1.
Til nr. 11
Det foreslås at indsætte fire nye numre om straf i vejl-
ovens § 135, stk. 1.
Den forslåede bestemmelse vedrører straf for overtrædel-
ser af visse af de foreslåede bestemmelser i vejlovens kapi-
tel 2 a. Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til planlo-
vens § 64, stk. 1, nr. 3 og 4, og VVM-bekendtgørelsens §
15, som er fastsat med hjemmel i planlovens § 64, stk. 2.
Det foreslås i § 135, stk. 1, nr. 6 og 7, at der fastsættes
regler om straf i form af bøde ved overtrædelse af bestem-
melserne i de foreslåede § 17 d og § 17 j. Det betyder, at
Vejdirektoratet kan idømmes bødestraf, hvis Vejdirektoratet
undlader at indgive ansøgning om et projekt, der er opført
på vejlovens foreslåede bilag 1 og 2, eller påbegynder et an-
søgt projekt, før der er meddelt tilladelse.
Det foreslås desuden i § 135, stk. 1, nr. 8 og 9, at der fast-
sættes regler om straf i form af bøde ved tilsidesættelse af
vilkår for en tilladelse eller undladelse af at efterkomme et
påbud eller forbud efter det foreslåede kapitel 2 a i vejloven.
Det betyder, at Vejdirektoratet kan idømmes bødestraf, hvis
Vejdirektoratet tilsidesætter et vilkår for en tilladelse eller
undlader at efterkomme et påbud eller forbud.
Det bemærkes i den sammenhæng, at det følger af straffe-
lovens § 27, stk. 2, at statslige myndigheder kan straffes i
anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virk-
somhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed
udøvet af private. Vejdirektoratets rolle som bygherre i hen-
hold til kapitel 2 a kan sidestilles med virksomhed, som
udøves af private. Det betyder, at Vejdirektoratet kan straf-
pålægges efter de foreslåede bestemmelser til § 135, stk. 1,
nr. 6-9.
Det foreslåede § 1, nr. 11, sikrer overholdelse af VVM-di-
rektivets artikel 10 a og artikel 3, litra h, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november 2008
om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirekti-
vet).
58
Til nr. 12
I medfør af nr. 12 indsættes lovforslagets bilag 1-5 som
bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 i vejloven. Vejlovens bilagsnummere-
ring følger således VVM-direktivets systematik.
Til § 2
Til nr. 1
I medfør af det foreslåede nr. 1, vil det fremgå af en fod-
note til jernbaneloven, at loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse of-
fentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-ti-
dende 2012, nr. L 26, side 1, og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1.
Til nr. 2
I medfør af det foreslåede nr. 2 vil det fremgå af jernbane-
lovens § 1, stk. 3, at formålet med lovens foreslåede kapitel
6 a er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige jernbanepro-
jekter, samt at der under inddragelse af offentligheden tages
hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på
miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolknin-
gen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarea-
ler, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, land-
skab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt
arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og na-
turskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet
samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel
6 a.
Dette formål gennemføres ved, at VVM-direktivet imple-
menteres i jernbaneloven. Dermed sikres det, at der gennem-
føres en miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbanean-
læg og dertil knyttede projekter, der er opført på jernbanelo-
vens foreslåede bilag 1 og 2, såfremt de kan få væsentlig
indvirkning på miljøet, ligesom det sikres, at disse projekter
undergives et krav om tilladelse.
VVM-direktivet indeholder ikke en selvstændig formåls-
bestemmelse, men det er en udtrykkelig forudsætning i di-
rektivet, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimen-
sioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirk-
ninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives
tilladelse, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse fremgår det således og-
så, at VVM-reglerne skal sikre et højt miljøbeskyttelsesni-
veau, hvilket er i overensstemmelse med Lissabontraktatens
artikel 191, stk. 2. Det er i øvrigt ikke hensigten med be-
stemmelsen at udvide formålet med lovforslagets regler om
miljøkonsekvensvurderinger af projekter udover, hvad der
følger af direktivet.
Bestemmelsen fastlægger to centrale forhold, som miljø-
konsekvensvurdering af projekters sandsynlige indvirkning-
er på miljøet skal opfylde, nemlig at offentligheden inddrag-
es, og miljøkonsekvensvurderingen tager udgangspunkt i det
brede miljøbegreb.
For vurderingen af projekter gælder, at der i direktivet ik-
ke henvises til inddragelse af offentligheden i en formålsbe-
stemmelse, men det indgår i definitionen af miljøkonse-
kvensvurderingen som VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, li-
tra g), pkt. ii, samt i flere af direktivets artikler. Bestemmel-
serne blev sat ind i VVM-direktivet i 1985.
Det andet forhold, som miljøkonsekvensvurderingen skal
opfylde, er, at den skal tage udgangspunkt i det brede miljø-
begreb. Det miljøbegreb knytter sig til Lissabontraktatens
artikel 191, hvoraf det fremgår, at målsætningerne for EU's
miljøpolitik er »bevarelse, beskyttelse og forbedring af mil-
jøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig
og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og fremme på
internationalt plan af foranstaltningerne til løsning af de re-
gionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse
af klimaændringer«. Det brede miljøbegreb, der anvendes
ved miljøkonsekvensvurdering omfattet af dette lovforslag,
er indkredset og eksemplificeret ved de begreber, der anven-
des i VVM-direktivet.
Miljøbegrebet fremgår af begreberne af artikel 3 og bilag
IV, jf. artikel 2, stk. 1, i direktivet, der beskriver indhold af
miljøkonsekvensrapporten. EU-Domstolen har flere gange
udtalt, at anvendelsesområdet for VVM-direktivet er vidt og
dets formål meget bredt, jf. således C-72/95 Kraaijeveld
mod Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland, præmis 31 og
39, og C-2/07 Abraham m.fl., præmis 32. Også dansk rets-
praksis har i flere afgørelser lagt til grund, at VVM-direkti-
vet har et vidt anvendelsesområde og et meget bredt formål,
jf. således Højesterets afgørelse i H. D. 1. april 2014 i sag
267/2011 (2. afd.).
Et af formålene med ændringen af VVM-direktivet har
været at forbedre principperne for miljøkonsekvensvurde-
ring af projekter og tilpasse direktivet til den retlige og poli-
tiske baggrund, der har gennemgået en betydelig udvikling,
jf. betragtning 2, hvorfor det er nødvendigt at øge sammen-
hængen og samspillet med andre EU-retsakter og -politikker
og med medlemsstaternes strategier og politikker på områ-
der, der er underlagt national kompetence, jf. betragtning 3.
Dette indebærer en opdatering af miljøbegrebet, således at
begreberne er strømlinet og ensrettet i forhold til implemen-
tering af det første VVM-direktiv i 1989. Som eksempler på
sådanne opdateringer kan nævnes »mennesker«, der erstat-
tes af »befolkningen og menneskers sundhed«, »jordbund«
erstattes af »jordarealer, jordbund«, og »klima« nævnes di-
rekte. Det fremgår af relevante betragtninger til direktivæn-
dringen, at ændringerne følger et opdateringsbehov såvel i
forhold til eksisterende EU-lovgivning som EU-politikker
og konventioner, som EU har tilsluttet sig, og som dermed
er blevet en del af EU-retten.
59
Til nr. 3
I medfør af det forslåede nr. 3, indføres en række definitio-
ner af de begreber, som nævnes i det foreslåede kapitel 6 a.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr.
1, at der i kapitel 6 a forstås ved »offentlighed«, en eller
flere fysiske personer eller juridiske personer (selskaber
m.v.), som direkte eller indirekte berøres eller forventes be-
rørt af et projekt og en eller flere foreninger eller organisati-
oner, der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur eller
miljøinteresser som formål, hvis foreningen eller organisati-
onen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens for-
mål, og foreningen eller organisationen repræsenterer
mindst 100 medlemmer. Det vil bl.a. omfatte de fysiske per-
soner eller juridiske personer, som har bopæl i tæt tilknyt-
ning til det planlagte projekt, eller som i øvrigt har ejendom
i tilknytning til projektet. Det vil også omfatte lokale eller
landsdækkende miljøorganisationer som f.eks. Danmarks
Naturfredningsforening.
Bestemmelsen implementerer direktivets artikel 1, stk. 2,
litra d og e.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr.
2, at der i kapitel 6 a forstås ved »projekt«, etablering, udvi-
delse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige jernba-
neanlæg og dertil knyttede projekter, og andre indgreb i det
naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tag-
er sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden i forbin-
delse med etablering, udvidelse eller ændring, herunder ned-
rivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projek-
ter.
Den foreslåede definition af »projekt« tager udgangspunkt
i VVM-direktivets definition i artikel 1, stk. 2, litra a). Der
er dog tilføjet »nedrivning«, da dette er tilføjet det ændrede
VVM-direktivs bilag IV, jf. vejlovens foreslåede bilag 4.
Ændringen skal ses på baggrund af EU-Domstolens afgørel-
se C-50/09 Kommissionen mod Irland, hvor Domstolen kom
frem til, at nedrivning kan være et selvstændigt projekt,
selvom det ikke selvstændigt fremgår af direktivets bilag I
og II, jf. dommens præmis 99-101.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr.
3, at der i kapitel 6 a forstås ved »berørt myndighed«, en
myndighed, som på grund af dens specifikke miljøansvar el-
ler lokale og regionale kompetence, kan forventes at blive
berørt af et statsligt jernbaneanlægs indvirkning på miljøet.
Den foreslåede definition tager udgangspunkt i definitio-
nen af berørt myndighed, som er indeholdt i direktivets arti-
kel 6, stk.1. »Berørt« kan vedrøre myndighedens rolle som
den myndighed, der skal give samtykke, tilladelse eller dis-
pensation til projektet eller dele af projektet, eller som har et
særligt ansvar på miljøområdet. Berørte myndigheder i den-
ne lovs forstand kan f.eks. være Miljøstyrelsen eller Natur-
styrelsen eller de kommuner eller regioner, hvor det konkre-
te projekt skal gennemføres.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr.
4, at der i kapitel 6 a forstås ved »administrativ tilladelse«,
Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter den foreslåede §
38 j til jernbaneloven, jf. dette lovforslags § 2, nr. 4, der gi-
ver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt, der er om-
fattet af den foreslåede § 38 a, stk. 1 eller 2, til jernbanelo-
ven.
VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra c), definerer tilla-
delse således, at det er den afgørelse fra den eller de kompe-
tente myndighed(er), som giver bygherren ret til at gennem-
føre projektet.
Det fremgår af forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr.
5, at i kapitel 6 a, forstås ved »tilladelse ved anlægslov« Fol-
ketingets vedtagelse af en anlægslov, der giver Banedan-
mark ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af jern-
banelovens foreslåede § 38 a, stk. 3, jf. dette lovforslags § 2,
nr. 4.
Forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5, imple-
menterer sammen med bestemmelserne i §§ 38 g, 38 h, 38 i,
38 j og 38 k VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, hvorefter en
miljøkonsekvensvurdering defineres som en proces beståen-
de af:
a) Bygherrens udfærdigelse af en miljøkonsekvensrapport,
jf. direktivets artikel 5, stk. 1 og 2. Dette krav er gen-
nemført i forslaget til jernbanelovens § 38 g.
b) Gennemførelse af høringer, jf. artikel 6, og hvis det er re-
levant, jf. artikel 7 (projekter med grænseoverskridende
miljøpåvirkninger). Dette krav er gennemført i forslaget
til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, og § 38 i.
c) Den kompetente myndigheds undersøgelse af de i miljø-
konsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuel-
le supplerende oplysninger, som bygherren om nødven-
digt har fremlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk.
3, samt af eventuelle relevante oplysninger modtaget via
høringer i henhold til artikel 6 og 7. Dette krav er gen-
nemført i forslaget til jernbanelovens § 38 h, stk. 1.
d) Den kompetente myndigheds begrundede konklusion om
et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet under
hensyntagen til resultaterne af den i pkt. c) omhandlede
undersøgelse og, i givet fald, dens egen supplerende und-
ersøgelse. Dette krav er gennemført i forslaget til jernba-
nelovens § 38 j og § 38 k.
e) Indarbejdelse af den kompetente myndigheds begrundede
konklusion i alle de i artikel 8 a omhandlede afgørelser.
Dette krav er gennemført i forslaget til jernbanelovens §
38 j og § 38 k, stk. 1.
Til nr. 4
I medfør af det foreslåede nr. 4 indsættes der et nyt kapitel
6 a i jernbaneloven. Kapitlet omhandler gennemførelse af
miljøkonsekvensvurderinger af statslige jernbaneanlæg, der
er opført på jernbanelovens foreslåede bilag 1 og 2, førend
projekterne kan tillades og dermed igangsættes.
Til § 38 a
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, og artikel 4, stk. 1, samt direktivets bilag I og II.
Direktivets krav om tilladelse og vurdering af et projekts
indvirkning på miljøet er i dag implementeret i VVM-be-
kendtgørelsens § 2, for så vidt angår de projekter, som skal
60
have en administrativ VVM-tilladelse. For statslige jernba-
neprojekter er det således Naturstyrelsen, som varetager
VVM-proceduren og meddeler VVM-tilladelse. Herudover
er der efter gældende fast praksis mulighed for, at et konkret
statsligt jernbaneprojekt gives tilladelse ved Folketingets
vedtagelse af en anlægslov, jf. nærmere de almindelige be-
mærkninger i afsnit 2.3., som træder i stedet for en admini-
strativ VVM-tilladelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbanean-
læg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af jernbane-
lovens foreslåede bilag 1, kræver en vurdering af projektets
indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse. Det be-
tyder, at statslige jernbaneprojekter og dertil knyttede pro-
jekter, der er opført på jernbanelovens foreslåede bilag 1,
forudsætter, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport,
hvilket skal danne grundlag for en administrativ tilladelse
fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. det foreslåede § 38 j, fø-
rend Banedanmark kan gennemføre projektet.
Som noget nyt er det således Trafik- og Byggestyrelsen,
der skal meddele administrativ tilladelse til etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyt-
tede projekter.
For en nærmere beskrivelse af dertil knyttede projekter
henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2 at ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbanean-
læg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af jernbane-
lovens foreslåede bilag 2, kræves en administrativ tilladelse,
hvis Trafik- og Byggestyrelsen efter § 38 d har truffet
screeningsafgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt, og der
derfor skal gennemføres en vurdering af projektets indvirk-
ning på miljøet. Det betyder, at der for bilag 2-projekter skal
udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, inden der efter det
foreslåede § 38 j gives administrativ tilladelse til det ansøgte
projekt.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2,
implementeres VVM-direktivets bilag I og II i deres helhed
i jernbaneloven, som henholdsvis bilag 1 og 2. Bilagene om-
fatter således også andre projekttyper end jernbaneanlæg.
Det skyldes, at den i loven fastlagte VVM-procedure også
omfatter projekter, der skal etableres i tilknytning til et stats-
ligt jernbaneanlæg. Dette projekt kan, ligesom det pågæl-
dende jernbaneanlæg, være omfattet af VVM-direktivets
krav om en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.
Da det ikke er muligt at forudse disse præcise projekttyper,
implementeres bilagene således i deres helhed i jernbanelo-
ven. Disse tilknyttede projekter er dermed underlagt den
samme procedure som selve jernbaneanlægget i henhold til
denne lov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3 at ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbanean-
læg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af jernbane-
lovens foreslåede bilag 1 og 2, kræves der ikke administrativ
tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. De
foreslåede bestemmelser til jernbanelovens kapitel 6 a om
offentlig høring, jf. § 38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på
projekter, der opnår tilladelse ved lov.
Tidligere fremgik det af VVM-direktivet, at direktivet ik-
ke finder anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder
ved en national særlov, idet målene med direktivet, herunder
høring af offentligheden, afgivelse af oplysninger m.v., nås
gennem lovgivningsprocessen. I overensstemmelse med di-
rektivets bestemmelse fremgår det af den danske implemen-
tering i VVM-bekendtgørelsen, at denne bl.a. ikke finder an-
vendelse på anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig
lov. I praksis gennemgår disse projekter dog en procedure,
der fuldt ud svarer til de indholdsmæssige krav til miljøkon-
sekvensvurderinger, der er fastlagt i direktivet.
Det ændrede VVM-direktiv ophæver bestemmelsen om, at
direktivet ikke finder anvendelse på projekter, der vedtages i
enkeltheder ved særlig national lov, bortset fra at medlems-
staterne kan undtage direktivets regler om offentlig høring
på den forudsætning, at disse sagsskridt varetages ved lov-
givningsproceduren. Disse projekter vil således fremover,
bortset fra høringsreglerne, jf. § 38 h, stk. 2, være omfattet
af VVM-direktivets bestemmelser.
Det foreslåede stk. 3 medfører på den baggrund, at der ik-
ke skal meddeles administrativ tilladelse fra Trafik- og Byg-
gestyrelsen, jf. det foreslåede stk. 1 eller 2, i de tilfælde,
hvor Folketinget godkender en miljøkonsekvensvurdering i
forbindelse med vedtagelse af en anlægslov. I stedet vil Fol-
ketingets vedtagelse af anlægsloven udgøre VVM-tilladel-
sen i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direk-
tivets artikel 2, stk. 1. Bestemmelsen er således et led i at
sikre, at der implementeres en VVM-procedure for de pro-
jekter, der vedtages af Folketinget ved anlægslov, og er i øv-
rigt udtryk for en videreførelse af gældende praksis for an-
lægslove. Det skal hertil bemærkes, at selvom projekter, der
vedtages ved anlægslov, ikke er omfattet af lovens bestem-
melse om offentlig høring, er det hensigten, at Banedanmark
– ligesom i dag - vil gennemføre høringer over projekter,
som svarer til de høringer, som Trafik- og Byggestyrelsen
gennemfører for de projekter, hvor Trafik- og Byggestyrel-
sen meddeler administrativ tilladelse. Det medfører også, at
der i forbindelse med anlægslovsprojekter vil blive gennem-
ført ikke én, som i den administrative procedure, men to hø-
ringer over projektet, nemlig høringen over selve miljøkon-
sekvensrapporten og efterfølgende høring over forslaget til
anlægsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.3.
Til § 38 b
Med henblik på at sikre, at direktivets krav om tilladelse,
jf. artikel 2, stk. 1, for de nævnte projekter overholdes, er
der i dag i VVM-bekendtgørelsens § 2, fastsat regler om, at
bygherren skal indgive skriftlig ansøgning for et projekt, der
er omfattet af bekendtgørelsens bilag. For statslige projekter
skal ansøgningen indgives til den relevante kommunalbesty-
relse, som videresender ansøgningen til Naturstyrelsens be-
handling, jf. bekendtgørelsens § 11, nr. 1. I forhold til pro-
jekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, skal
61
der i sagens natur ikke indgives ansøgning til andre myndig-
heder. Miljøkonsekvensvurderinger af disse projekter igang-
sættes typisk på baggrund af en politisk aftale om at projek-
tere et givent projekt med henblik på udarbejdelse af en se-
nere anlægslov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at ansøgning efter de
foreslåede § 38 a, stk. 1 og 2, indgives skriftligt til Trafik-
og Byggestyrelsen.
Det betyder, at Banedanmark skal indgive en ansøgning
om et projekt, der er omfattet af forslaget til jernbanelovens
§ 38 a, stk. 1 og 2, dvs. projekter, der er oplistet på jernbane-
lovens foreslåede bilag 1 og 2, og indgive den til Trafik- og
Byggestyrelsen. Ansøgningen skal være skriftlig. Banedan-
mark skal ligesom i dag ikke indgive ansøgning for projek-
ter, der er omfattet af forslaget til jernbanelovens § 38 a, stk.
3, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, idet disse
projekter ligesom i dag, typisk igangsættes på baggrund af
en politisk aftale, jf. dog det foreslåede stk. 2 om screening
nedenfor.
Formkravet om skriftlighed er en videreførelse af § 2, stk.
1, i VVM-bekendtgørelsen. Det bemærkes, at der i lovfor-
slagets § 38 c stilles krav til indholdet af Banedanmarks an-
søgning, såfremt der skal træffes screeningsafgørelse efter
den foreslåede § 38 d, dvs. for de projekter, der er oplistet
på jernbanelovens foreslåede bilag 2. Der stilles derimod ik-
ke i lovforslaget indholdsmæssige krav til Banedanmarks
ansøgning om et projekt, som umiddelbart er VVM-pligtigt,
jf. det foreslåede § 38 a, stk. 1, dvs. for de projekter, der er
oplistet på jernbanelovens foreslåede bilag 1. For disse pro-
jekter stiller VVM-direktivet alene krav om, at bygherren
skal indgive en ansøgning. Derimod stilles der for VVM-
pligtige projekter, der er oplistet på jernbanelovens foreslåe-
de bilag 1 alene indholdsmæssige krav til den miljøkonse-
kvensrapport, som bygherren skal udarbejde, før myndighe-
den kan træffe afgørelse om VVM-tilladelse til projektet,
dvs. Trafik- og Byggestyrelsen afgørelser efter den foreslåe-
de § 38 j. Baggrunden herfor er, at det ansøgte projekt un-
dergår en miljøkonsekvensvurdering, hvortil der knytter sig
en række processkridt, herunder udarbejdelsen af miljøkon-
sekvensrapporten, der beskriver og analyserer projektets væ-
sentlige indvirkninger på miljøet, jf. det foreslåede § 38 g.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Banedanmark før
etablering, udvidelse eller ændring af statslige jernbanean-
læg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af det fore-
slåede § 38 a, stk. 3, skal indgive skriftlig ansøgning om
screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt
projektet er opført på jernbanelovens foreslåede bilag 2.
Det betyder, at Banedanmark, uanset det foreslåede stk. 1,
skal indgive ansøgning for projekter, der er omfattet af § 38
a, stk. 3, hvis projektet er opført på jernbanelovens foreslåe-
de bilag 2 med henblik på, at Trafik- og Byggestyrelsen
træffer screeningsafgørelse efter den foreslåede § 38 d. Så-
fremt Trafik- og Byggestyrelsen finder, at det anmeldte pro-
jekt er omfattet af krav om tilladelse, udarbejder Banedan-
mark en miljøkonsekvensvurdering, som præsenteres for
Folketinget i en anlægslov i overensstemmelse med den pro-
cedure, som følges i dag på dette område.
Det skal bemærkes, at i praksis vil projekter, der vedtages
ved anlægslov, ofte have en sådan karakter, at projektet er
opført på jernbanelovens foreslåede bilag 1. Det kan dog ik-
ke udelukkes, at der også vil blive vedtaget anlægslove for
projekter, der er opført på jernbanelovens foreslåede bilag 2,
hvor der ikke umiddelbart er VVM-pligt – og dermed pligt
til at udarbejde en miljøkonsekvensrapport.
Banedanmarks opgaver efter denne bestemmelse kan dele-
geres til et statsligt selskab, jf. de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1. og 2.2.2.
Til § 38 c
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 4, og direktivets nye bilag II·A.
VVM-direktivet stillede ikke tidligere krav til, hvilke op-
lysninger bygherren skal stille til rådighed for myndigheden
med henblik på, at denne træffer screeningsafgørelse om et
projekt, der er opført på jernbanelovens foreslåede bilag 2,
er VVM-pligtigt.
I overensstemmelse hermed er der ikke fastsat bestemmel-
ser herom i den gældende VVM-bekendtgørelse.
VVM-direktivet stiller nu i artikel 4, stk. 4, krav til, hvilke
oplysninger bygherren skal fremlægge i forbindelse med en
afgørelse om VVM-pligt for projekter, der er opført på di-
rektivets bilag II. Bygherren skal således fremlægge oplys-
ninger om projektets karakteristika og dets forventede væ-
sentlige indvirkninger på miljøet. Til direktivet vedlægges
nu også bilag II·A, som indeholder en detaljeret oversigt
over, hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge. Det
fremgår også, at bygherren, hvis det er relevant, skal tage
hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante vurde-
ringer af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør
af anden EU-lovgivning end VVM-direktivet, ligesom byg-
herren også kan - men ikke har pligt til - at fremlægge en
beskrivelse af særkender ved projektet og/eller de foranstalt-
ninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge,
hvad der ellers kunne være væsentlige skadelige indvirkning-
er på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Banedanmarks an-
søgning, efter det foreslåede § 38 b for et projekt, der er op-
ført på jernbanelovens foreslåede bilag 2, skal indeholde op-
lysninger om projektets potentielle indvirkning på miljøet,
jf. jernbanelovens foreslåede bilag 2 a, og tilgængelige re-
sultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af anden EU-lovgivning.
Der er tale om de oplysninger, som er tilstrækkelige til, at
Trafik- og Byggestyrelsen kan træffe afgørelse efter jernba-
nelovens foreslåede § 38 d.
Dermed fastsættes såvel de formelle som de indholdsmæs-
sige krav til Banedanmarks ansøgning. Formelt er det navn-
ligt kravet om skriftlig ansøgning, jf. den foreslåede § 38 b,
hvilket er en videreførelse af de gældende regler om indgi-
velse af ansøgninger vedrørende screeningspligtige projek-
62
ter, herunder § 2, stk. 1, 1. pkt., i VVM-bekendtgørelsen,
mens de indholdsmæssige krav fremgår af forslaget til § 38
c, stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Banedanmark ved
ansøgning efter det foreslåede stk. 1 kan fremlægge en be-
skrivelse af særkender ved projektet eller af de foranstaltnin-
ger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad
der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirk-
ninger på miljøet.
Bestemmelsen beskriver således de muligheder, som Ba-
nedanmark har for yderligere at begrunde, at det konkrete
screeningspligtige projekt ikke forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet. Det forudsættes, at disse oplysning-
er fremgår på det tidspunkt, hvor Banedanmark ansøger Tra-
fik- og Byggestyrelsen om den miljømæssige godkendelse
af projektet. Der er ikke tale om en pligt for Banedanmark,
men alene en mulighed for at supplere ansøgningen. Der er
således ikke tale om foranstaltninger, som Trafik- og Byg-
gestyrelsen kan stille som vilkår for en afgørelse om, at pro-
jektet ikke er VVM-pligtigt.
Den beskrivelse, som Banedanmark kan fremlægge efter
det foreslåede stk. 2, kan i de tilfælde, hvor Banedanmarks
bygherreopgaver er delegeret til et statsligt selskab, frem-
lægges af selskabet i stedet.
§ 38 c finder både anvendelse på projekter, der vedtages
efter den administrative procedure og projekter, der skal
vedtages ved anlægslov, jf. nærmere de særlige bemærknin-
ger til det foreslåede § 38 b.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.
Til § 38 d
Denne bestemmelse implementerer VVM-direktivets arti-
kel 4, stk. 2, 3, og 5 og bilag III.
I dag er kravet om, at der træffes screeningsafgørelse for
projekter, der er omfattet af direktivets bilag II, implemente-
ret i VVM-bekendtgørelsens § 3. I dansk ret er der ikke fast-
sat tærskelværdier eller kriterier for denne vurdering, hvor-
for der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt til-
fælde under hensyn til de kriterier, som fremgår af bekendt-
gørelsens bilag 3 (som svarer til direktivets bilag III). Det er
Naturstyrelsen, der er VVM-myndighed i de tilfælde, hvor
staten er bygherre, og det vil sige, at Naturstyrelsen, efter
gældende ret træffer screeningsafgørelse for de statslige
jernbaneprojekter, der skal meddeles administrativ tilladel-
se.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt, der op-
ført på jernbanelovens foreslåede bilag 2, er omfattet af krav
om tilladelse efter de foreslåede § 38 a, stk. 2 eller 3. Ved
vurderingen skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til
kriterierne i jernbanelovens foreslåede bilag 3.
Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe
screeningsafgørelse om, hvorvidt et konkret statsligt jernba-
neprojekt er omfattet af krav om tilladelse efter de foreslåe-
de § 38 a, stk. 2, jf. § 38 j, eller af krav om tilladelse ved
vedtagelse af anlægslov, jf. det foreslåede § 38 a, stk. 3, idet
det konkrete projekt kan forventes at få væsentlige indvirk-
ninger på miljøet på grund af projektets art, dimensioner el-
ler placering. Ved vurderingen skal Trafik- og Byggestyrel-
sen tage hensyn til kriterierne i jernbanelovens foreslåede
bilag 3. Dertil kommer resultatet af høringen af berørte
myndigheder, jf. det foreslåede stk. 3.
Screeningsproceduren skal gennemføres effektivt og gen-
nemskueligt for Banedanmark og offentligheden, jf. direkti-
vets betragtning 29, 1 og 2. pkt.
Det bemærkes, at en screeningsafgørelse ikke er en tilla-
delse, og bl.a. derfor kan der ikke stilles vilkår i afgørelsen.
Såfremt det var muligt at stille vilkår i en screeningsafgørel-
se ville grænsen for, hvornår det konkrete projekt kan have
en væsentlig indvirkning på miljøet, blive forskudt. Vurde-
rer Trafik- og Byggestyrelsen, at der er behov for at stille
vilkår i den konkrete screeningsafgørelse med henblik på at
sikre, at det konkrete projekt ikke kan få en væsentlig ind-
virkning på miljøet, vil der i stedet skulle træffes afgørelse
om, at projektet er VVM-pligtigt.
Det ændrede direktivs artikel 4, stk. 3, tydeliggør kravene
til screeningsproceduren ved, at kriterierne i direktivets bi-
lag III for, om et projekt, der er opført på direktivets bilag II,
skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering, uddybes og
opdateres i forhold til miljøbegrebet generelt.
Ved vurderingen af, hvorvidt et projekt er VVM-pligtigt,
skal Trafik- og Byggestyrelsen således inddrage kriterierne i
jernbanelovens foreslåede bilag 3, som omfatter projektets
karakteristika, herunder bl.a. projektets dimensioner og ud-
formninger, kumulation med andre eksisterende og/eller
godkendte projekter, forurening og gener, risikoen for større
ulykker og risikoen for menneskers sundhed. Kriterierne
omfatter også projektets placering, herunder den miljømæs-
sige sårbarhed i de geografiske områder, der kan forventes
at blive berørt af projektet. Endelig omfatter de arten af og
kendetegn ved den potentielle indvirkning på miljøet, herun-
der bl.a. indvirkningens størrelsesorden og rumlig udstræk-
ning, art, grænseoverskridende karakter, intensitet og kom-
pleksitet m.v.
Det bemærkes, at screeningen som hidtil ikke kan erstatte
konsekvensvurderinger efter Natura 2000-regelsættet, jf. be-
kendtgørelse nr. 1828 af 16. december 2015 om bekendtgø-
relse om udpegning og administration af internationale na-
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Trafik- og Bygge-
styrelsen i afgørelsen skal tage hensyn til resultaterne af
foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på mil-
jøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, når det er
relevant for det konkrete projekt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal foretage høring af berørte myndigheder, inden
der træffes screeningsafgørelse efter det foreslåede stk. 1.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå reel deltagelse i processen.
63
En passende frist betyder, at styrelsen skal tage hensyn til
projektets kompleksitet, når styrelsen fastsætter en frist. Jo
mere komplekst et projekt er, desto længere skal fristen væ-
re. Fristen skal også fastsættes således, at Trafik- og Bygge-
styrelsen som udgangspunkt kan træffe afgørelse indenfor
90 dage, jf. kravet i det foreslåede § 38 e, stk. 1.
Derudover forudsættes det, at de almindelige forvaltnings-
retlige principper for partshøring af væsentligt og individu-
elt berørte lodsejere, dvs. de lodsejere, der bliver berørt af
projektet, f.eks. fordi projektet anlægges i nær tilknytning til
ejendommen, fortsat vil skulle iagttages af Trafik- og Byg-
gestyrelsen. Dette følger af den almindelige forpligtelse,
som offentlige myndigheder har til oplysning af sagen. Det
skal bemærkes, at det i sidste punktum i betragtning 29 i
VVM-direktivets præambel anføres, at det anses for at være
i overensstemmelse med god forvaltningsskik at tage hensyn
til uopfordrede kommentarer, der måtte være modtaget fra
andre kilder, såsom medlemmer af offentligheden eller of-
fentlige myndigheder, også selv om der ikke kræves nogen
formel høring i screeningsfasen. Der henvises her til andre
end berørte myndigheder. Pligten til at foretage partshøring
af bygherren gælder med de modifikationer, der følger af, at
det er bygherren, der har ansøgt om projektet og som ud-
gangspunkt derfor vil være bekendt med sagens oplysninger.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at transport- og byg-
ningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal
ske høring af, jf. det foreslåede stk. 3, for det enkelte pro-
jekt.
Dette vil ske i forbindelse med gennemførelsen af hørin-
gen i det enkelte projekt. I praksis sikres det ved, at de be-
rørte myndigheder modtager høringen direkte fra transport-
og bygningsministeren eller den, som ministeren bemyndig-
er til at sende høringen.
Som nævnt i forslaget til jernbanelovens § 3, stk. 2, nr. 3,
defineres en berørt myndighed som en myndighed, der på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regiona-
le kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneprojekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konk-
ret projekt skal gennemføres.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at Trafik- og Bygge-
styrelsen med henvisning til de kriterier, der fremgår af jern-
banelovens foreslåede bilag 3, skal angive hovedårsagerne
til afgørelsen. I de tilfælde, hvor Banedanmark har fremlagt
en beskrivelse om et projekts særkender efter det foreslåede
§ 38 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i en afgørelse
om, at et projekt ikke er omfattet af krav om tilladelse efter
de foreslåede § 38 a, stk. 2 eller 3, endvidere anføre særken-
der ved projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der på-
tænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers
kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet
Det betyder, at såfremt Trafik- og Byggestyrelsen vurde-
rer, at det konkrete projekt kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet på grund af projektets art, dimensi-
oner eller placering og derfor vil være underlagt et krav om
tilladelse efter den foreslåede § 38 j eller krav om tilladelse
ved vedtagelse ved anlægslov, skal screeningsafgørelsen in-
deholde hovedårsagerne til, at en miljøkonsekvensvurdering
og efterfølgende tilladelse kræves med henvisning til de re-
levante kriterier i jernbanelovens foreslåede bilag 3. Såfremt
Trafik- og Byggestyrelsen derimod finder, at det konkrete
projekt ikke kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet på grund af projektets art, dimensioner eller place-
ring, skal afgørelsen herom begrundes, herunder angive ho-
vedårsagerne hertil med henvisning til relevante kriterier i
jernbanelovens foreslåede bilag 3. Hvis Banedanmark har
fremlagt en beskrivelse om et projekts særkender efter dette
lovforslags § 38 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i
begrundelsen for afgørelsen endvidere anføre særkender ved
projektet eller anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne
have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal offentliggøre sin afgørelse, jf. det foreslåede §
stk. 1. Offentliggørelsen skal anføre hovedårsagerne til, at
der kræves eller ikke kræves en miljøkonsekvensvurdering
med henvisning til de på jernbanelovens foreslåede bilag 3
opførte kriterier, jf. det foreslåede stk. 5.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Banedanmarks hjemmeside og
høringsportalen. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen. Offentliggørelse
på Banedanmarks hjemmeside og høringsportalen imøde-
kommer behovet for let tilgængelig adgang til alle relevante
oplysninger om projekter, herunder projektets indvirkning
på miljøet. I medfør af forslaget til jernbanelovens § 38 p
fastsætter transport- og bygningsministeren regler herom.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at transport- og byg-
ningsministeren kan fastsætte regler om tærskelværdier eller
kriterier til brug for Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse ef-
ter det foreslåede stk. 1.
Som nævnt tidligere, er der ikke i dansk ret fastsat sådan-
ne tærskelværdier i dag, og der er heller ikke for nærværen-
de behov herfor. Det kan dog ikke udelukkes, at det for de
statslige jernbaneprojekter, som skal screenes forud for
meddelelse af en administrativ VVM-tilladelse fra Trafik-
og Byggestyrelsen, kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte
tærskelværdier. Sådanne tærskelværdier ville således være
et redskab til at forenkle arbejdet med såvel Banedanmarks
vurdering af, hvilke projekter der skal screenes såvel som
Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse om eventuel VVM-
pligt. De fastsætte tærskelværdier ville i givet fald skulle op-
fylde kravene i direktivets bilag III, dvs. jernbanelovens
foreslåede bilag 3.
Bestemmelsen finder også anvendelse for de projekter, der
vedtages ved anlægslov. Bestemmelsen forventes dog at ha-
ve begrænset betydning for disse projekter, idet sådanne
64
projekter ofte har en sådan karakter, at de er umiddelbart
VVM-pligtige, hvorfor der ikke er behov for en screenings-
afgørelse, jf. nærmere de særlige bemærkninger til det fore-
slåede § 38 b og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.
Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger afsnit
2.2.2.
Til § 38 e
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 4,
stk. 5 og 6.
Tidligere var der ikke fastsat regler i VVM-direktivet for,
hvor lang tid myndighederne måtte bruge på at træffe en
screeningsafgørelse, og der er heller ikke i dansk ret fastsat
bestemmelse herom.
Med det ændrede VVM-direktiv er der nu, for at fremme
en effektiv screeningsprocedure i medfør af artikel 4, stk. 6,
fastsat en tidsfrist for myndigheder på højst 90 dage til at
træffe screeningsafgørelsen. Dette gælder dog ikke, hvis
myndigheden i særlige tilfælde kan begrunde, at fristen skal
forlænges. I givet fald skal den kompetente myndighed un-
derrette bygherren om årsagerne til fristforlængelsen, og
hvornår der forventes en afgørelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal træffe screeningsafgørelse efter det foreslåede
§ 38 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag,
hvor Banedanmark har fremlagt alle de oplysninger, der
kræves efter det foreslåede § 38 c, stk. 1, jf. dog det foreslå-
ede stk. 2.
Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor Banedanmark
har fremlagt alle de oplysninger, som kræves efter jernbane-
lovens foreslåede § 38 c. Det er Trafik- og Byggestyrelsen,
der afgør, hvornår Banedanmark i overensstemmelse med
bestemmelserne i jernbanelovens kapitel 6 a har fremlagt de
nødvendige oplysninger for, at Trafik- og Byggestyrelsen
kan træffe afgørelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at i særlige tilfælde,
herunder på grund af særlige forhold ved projektets art,
kompleksitet, placering eller dimensioner, kan Trafik- og
Byggestyrelsen forlænge fristen for at træffe afgørelse. Tra-
fik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt Banedanmark
om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes
en afgørelse.
Særlige tilfælde kan f.eks. være, at projektet anlægges nær
Natura 2000-områder eller har grænseoverskridende påvirk-
ning af miljøet i en anden stat.
I de tilfælde, hvor Banedanmarks bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, underretter Trafik- og Bygge-
styrelsen selskabet herom.
Forslaget til § 38 e finder også anvendelse på projekter,
der vedtages ved anlægslov. Bestemmelsen forventes dog at
have begrænset betydning for disse projekter, idet sådanne
projekter ofte har en sådan karakter, at de er umiddelbart
VVM-pligtige, hvorfor der ikke er behov for en screenin-
gsafgørelse, jf. nærmere de særlige bemærkninger til det
foreslåede § 38 b og de almindelige bemærkninger i afsnit
2.3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.
Til § 38 f
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 2.
I dansk ret er spørgsmålet om afgrænsning af miljøkonse-
kvensrapportens indhold (scoping) implementeret i VVM-
bekendtgørelsens regler om idéfasehøring, jf. bekendtgørel-
sens § 4. Der er tale om en obligatorisk fase, hvor både be-
rørte myndigheder og offentligheden høres. For de projek-
ter, der i dag meddeles administrativ VVM-tilladelse, gen-
nemføres der således en idéfasehøring. For så vidt angår de
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov,
har der også i praksis været gennemført idéfasehøringer,
hvor offentligheden har fået lejlighed til at forholde sig til
og komme med ideer og forslag til et planlagt statsligt jern-
baneprojekt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Banedanmark for-
ud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. den
foreslåede § 38 g, kan anmode Trafik- og Byggestyrelsen
om at afgive en udtalelse om, hvor omfattende og detaljere-
de de oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvens-
rapporten, skal være, dvs. en afgrænsning af miljøkonse-
kvensrapportens indhold (scoping). Udtalelsen skal navnlig
tage hensyn til Banedanmarks oplysninger om projektets
særlige karakteristika, herunder dets placering og tekniske
kapacitet, og dets forventede indvirkning på miljøet. Udta-
lelsen skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af
de høringer, der skal foretages efter den foreslåede stk. 2.
Dette gælder for de projekter, der er omfattet af den fore-
slåede § 38 a, dvs. både statslige jernbaneprojekter, der skal
have en administrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrel-
sen, og projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved an-
lægslov.
Afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold
(scoping) skal opfattes som hjælp til Banedanmark med hen-
blik på at fokusere rapportens indhold på de emner, som ve-
drører projektets væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det foreslås således i overensstemmelse med direktivets
krav herom, at scopingfasen kun indledes, når Banedanmark
som statens bygherre i det statslige jernbaneprojekt anmoder
om det. I andre tilfælde er der ikke pligt til at gennemføre
den beskrevne proces.
Trafik- og Byggestyrelsens udtalelse om afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) er ikke en af-
gørelse i forvaltningslovens forstand.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal høre berørte myndigheder, inden styrelsen af-
giver udtalelse efter det foreslåede stk. 1. Trafik- og Bygge-
styrelsen fastsætter en frist på 14 dage for berørte myndig-
heder til at afgive bemærkninger til udtalelsen. Trafik- og
Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der forelig-
ger særlige omstændigheder.
65
Det er hensigten, at de berørte myndigheder skal have lej-
lighed til at udtale sig om projektet, herunder om, hvor om-
fattende og detaljerede de berørte myndigheder finder, at de
oplysninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvensrappor-
ten, skal være.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at transport- og byg-
ningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal
ske høring af, jf. stk. 2, for det enkelte projekt.
Det er forventningen, at dette vil ske i forbindelse med
gennemførelsen af høringen i det enkelte projekt. I praksis
sikres det ved, at de berørte myndigheder modtager høring-
en direkte fra transport- og bygningsministeren eller den,
som ministeren bemyndiger til at sende høringen.
Som nævnt i jernbanelovens foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3,
defineres en berørt myndighed som en myndighed, der på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regiona-
le kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneprojekts indvirkning på miljøet. Berørte myndighe-
der kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller de
kommuner eller regioner, hvori et konkret projekt skal gen-
nemføres.
Berørte myndigheder vil i forbindelse med høringen få op-
lysninger om, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan ret-
tes og om fristerne for fremsættelse af bemærkninger. Det
vil også fremgå af høringen, hvilken type afgørelse der for-
ventes truffet, og efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.
Endelig vil det fremgå, hvor og hvordan relevante oplysning-
er stilles til rådighed for de berørte myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på de
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov.
Henset til Banedanmarks store erfaring med udarbejdelse af
miljøkonsekvensvurderinger vurderes bestemmelsen ikke at
få stor praktisk relevans. Det kan dog ikke udelukkes, at Ba-
nedanmark i konkrete tilfælde kan have behov for en udta-
lelse fra Trafik- og Byggestyrelsen om afgrænsning af mil-
jøkonsekvensvurderingens indhold (scoping).
I de tilfælde, hvor Banedanmarks bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, kan selskabet anmode Trafik-
og Byggestyrelsen om denne udtalelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.3.
Til § 38 g
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 3
og artikel 5, stk. 1 og 3, litra b og stk. 4, samt direktivets bi-
lag IV.
VVM-bekendtgørelsen stiller i dag krav til indholdet af
miljøkonsekvensrapporten, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2
Det fremgår, af det foreslåede stk. 1, at Banedanmark ud-
færdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt, der er
omfattet af den foreslåede § 38 a. Miljøkonsekvensrapporten
skal være fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes efter en even-
tuel procedure efter de foreslåede §§ 38 b-38 f er afsluttet.
Som noget nyt fremgår det, at det er Banedanmark, der
udarbejder en miljøkonsekvensrapport, hvilket er en æn-
dring fra den gældende implementering af VVM-direktivet,
hvor det har været den kompetente VVM-myndighed, der
har haft det formelle ansvar for rapporten. I praksis har det
dog ved udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter været
Banedanmark, som har bidraget med oplysninger og udar-
bejdelse af selve redegørelsen. Denne praktiske arbejdsde-
ling formaliseres nu i overensstemmelse med direktivet, så-
ledes at det nu udtrykkeligt påhviler Banedanmark at udar-
bejde en miljøkonsekvensrapport.
Niveauet for oplysning og kvaliteten af miljøkonsekvens-
vurderingen svarer til de nuværende krav, men det fremgår
nu direkte af VVM-direktivets præambel, jf. betragtning nr.
32, at de data og oplysninger, som bygherren skal fremlæg-
ge i miljøkonsekvensrapporten i henhold til direktivets bilag
IV, som svarer til jernbanelovens foreslåede bilag 4, bør væ-
re fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Bortset fra
en ændring af »bør« til »skal«, foreslås denne standard for
miljøkonsekvensrapportens indhold optaget i ordlyden af det
foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen. Standarden vurderes ikke
at ændre på den gældende retspraksis fra henholdsvis natio-
nale domstole og EU-domstolen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1-6, hvad miljø-
konsekvensrapporten mindst skal omfatte. Miljøkonse-
kvensrapportens indhold fastsættes således i denne bestem-
melse i overensstemmelse med de krav, som fremgår af
VVM-direktivets artikel 5, stk. 1. Der er tale om minimums-
krav til indholdet af en miljøkonsekvensrapport, hvilket un-
derstreges af bestemmelsens nr. 6, hvorefter oplysningerne i
jernbanelovens foreslåede bilag 4 skal inddrages i rapporten,
såfremt de er nødvendige for at beskrive og afspejle det kon-
krete projekts indvirkning på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet
med oplysninger om projektets placering, udformning, di-
mensioner og andre relevante særkender.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 2, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektets
forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 3, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektets
særkender eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for
at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere
forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 4, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde en beskrivelse af de rimelige
alternativer, som Banedanmark har undersøgt, og som er re-
levante for projektet og dets særlige karakteristika, og en an-
givelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hen-
syntagen til projektets indvirkninger på miljøet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 5, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde et ikke-teknisk resumé af op-
lysningerne i de foreslåede nr. 1 -4 ovenfor.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 6, at miljøkonse-
kvensrapporten skal indeholde alle yderligere oplysninger,
66
som er beskrevet i jernbanelovens foreslåede bilag 4, og
som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig
gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype
og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at miljøkonsekvens-
rapporten i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har
afgivet en udtalelse efter det foreslåede § 38 f, stk. 1, skal
være udarbejdet på grundlag af udtalelsen.
Det betyder, at omfanget af oplysningerne i miljøkonse-
kvensrapporten skal baseres på den afgrænsning af miljø-
konsekvensrapportens indhold (scoping), som Trafik- og
Byggestyrelsen har foretaget efter den foreslåede § 38 f,
dvs. den udtalelse, som styrelsen afgiver, hvis Banedanmark
anmoder om det. Trafik- og Byggestyrelsens afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold (scoping) skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten har et sådant indhold, at Trafik-
og Byggestyrelsen vil være i stand til at vurdere og træffe
afgørelse, om hvorvidt projektet skal have en administrativ
tilladelse. Trafik- og Byggestyrelsen kan fortsat kræve sup-
plerende oplysninger, såfremt det vurderes nødvendigt, jf.
forslaget til vejlovens § 38 h, stk. 1, 2. pkt. Er der ikke afgi-
vet en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrappor-
tens indhold (scoping), vil det være op til Banedanmark at
foretage afgrænsningen af de data, oplysninger og beskrivel-
ser, der vil være nødvendige for at sikre, at rapporten er
fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at der ved udarbejdel-
sen af miljøkonsekvensrapporten skal tages hensyn til til-
gængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget
i henhold til anden EU-lovgivning eller dansk lovgivning.
Bestemmelsen skal sikre, at der undgås dobbeltarbejde.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at de oplysninger,
som miljøkonsekvensrapporten skal omfatte, jf. det foreslåe-
de stk. 2 og jernbanelovens foreslåede bilag 4, på en passen-
de måde skal påvise, beskrive og indeholde en vurdering af
projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på en
række faktorer, jf. nærmere de foreslåede nr. 1-5. Indholdet
af bestemmelsen afspejler miljøbegrebet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 1, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på befolkningen og menneskers sundhed.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 2, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på den biologiske mangfoldighed med særlig
vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rå-
dets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vil-
de dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 3, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 4, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på materielle goder, kulturarv og landskabet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, nr. 5, at oplysninger-
ne på en passende måde skal påvise, beskrive og indeholde
en vurdering af projektets væsentlige direkte og indirekte
virkninger på samspillet mellem faktorerne i de foreslåede
nr. 1-4 ovenfor.
De foreslåede stk. 4 og stk. 5 gengiver dermed kravene til
miljøkonsekvensrapporten og afspejler den generelle opda-
tering af miljøbegrebet, som var en del af formålet med æn-
dringen af VVM-direktivet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, at virkningerne, der er
nævnt i det foreslåede stk. 5, skal omfatte de forventede
virkninger af projektets sårbarhed over for risici for større
ulykker eller katastrofer, der er relevante for det pågældende
projekt.
Bestemmelsen har således til formål at sikre projekters
modstandsdygtighed og robusthed overfor udefrakommende
ulykker og naturkatastrofer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at Banedanmark skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af kvalifi-
cerede og kompetente eksperter. Bestemmelsen udgør sam-
men med de foreslåede stk. 2-6 den formelle ramme for, at
miljøkonsekvensrapporten er fuldstændig og af tilstrækkelig
høj kvalitet i overensstemmelse med de krav, der følger efter
ændringen af VVM-direktivet. Med det foreslåede stk. 7,
fastsættes det således i overensstemmelse med det ændrede
VVM-direktivs artikel 5, stk. 3, litra a) samt betragtning nr.
33 i direktivets præambel, at Banedanmark skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af kvalificerede og
kompetente eksperter. Udarbejdelse af en miljøkonsekvens-
rapport vil allerede i dag typisk kræve inddragelse af flere
rådgivere (eksperter) med specialistviden og generel viden.
Der er ikke krav om uafhængighed, hvilket muliggør anven-
delsen af in-house rådgivning.
Der foreslås ikke krav om særlig uddannelse, godkendelse
eller akkreditering, da omkostninger ved sådanne ordninger
vil overstige formålet med at stille sådanne krav. De eksi-
sterende markedsmekanismer og den mulighed for efterprø-
velse af rådgiveres og eksperters kompetence, der kan ske
ved at indbringe søgsmål over miljøkonsekvensvurderinger-
ne for domstolene, vurderes at være tilstrækkelig, herunder
de krav der stilles til ekstern kvalitetssikring af Banedan-
marks projekter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der stilles tilsvarende
krav til myndighedernes ekspertise i forbindelse med be-
handling af sager om konkrete projekter i forslaget til jern-
banelovens § 38 h, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af det foreslåede stk. 8, at myndigheder skal
stille relevante oplysninger til brug for udarbejdelse af mil-
jøkonsekvensrapporten til rådighed for Banedanmark efter
anmodning fra Banedanmark.
Dette krav følger allerede af forvaltningsrettens almindeli-
ge regler, og der tilsigtes ingen ændring heri med denne be-
stemmelse. Bestemmelsen skal således alene sikre, at direk-
tivets krav i artikel 5, stk. 4, er implementeret i dansk ret.
67
Omfanget af de oplysninger, som Banedanmark kan kræve,
afhænger af, hvilken ansøgning Banedanmark har indgivet,
jf. det foreslåede § 38 c, idet det forudsættes, at screenings-
afgørelsen efter den foreslåede § 38 d baseres på Banedan-
marks egne oplysninger.
Banedanmarks bygherreopgaver efter denne bestemmelse
kan delegeres til et statsligt selskab.
Bestemmelsen finder både anvendelse for projekter, der
meddeles administrativ tilladelse af Trafik- og Byggestyrel-
sen, og projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved an-
lægslov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.1.
Til § 38 h
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 5,
stk. 3, litra b) og c), samt artikel 6, stk. 1, 2, 3, 4, 6, og 7.
VVM-bekendtgørelsen fastsætter i dag i § 6 regler om
gennemførelse af offentlig høring.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for de pro-
jekter, der er omfattet af de foreslåede § 38 a, stk. 1 og 2,
opfylder kravene i den foreslåede § 38 g. Trafik- og Bygge-
styrelsen kan om nødvendigt indhente yderligere oplysnin-
ger fra Banedanmark til opfyldelse af de krav, der følger af
det foreslåede § 38 g, stk. 2, og jernbanelovens foreslåede
bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at den har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at
undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Gennemgangen skal ske, når Banedanmark har sendt rap-
porten til Trafik- og Byggestyrelsen, og inden denne sendes
i høring, jf. det foreslåede stk. 2. Selvom Trafik- og Bygge-
styrelsen har afgivet en udtalelse efter den foreslåede § 38 f,
og den fremlagte miljøkonsekvensrapport inddrager og be-
skriver de ønskede oplysninger, kan Trafik- og Byggestyrel-
sen indhente supplerende oplysninger fra Banedanmark eller
foranstalte egne undersøgelser. Omfanget og indholdet af de
supplerende oplysninger og eventuelle undersøgelser sker
med henblik på at kunne opfylde relevante krav i jernbane-
lovens foreslåede bilag 4 med henblik på at træffe afgørelse
efter lovforslagets § 38 j, hvorefter Trafik- og Byggestyrel-
sen meddeler administrativ tilladelse. Trafik- og Byggesty-
relsen skal som led i sagsbehandlingen sikre, at den har eller
efter behov kan få adgang til tilstrækkelig ekspertise til at
undersøge miljøkonsekvensrapporten.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Trafik- og Bygge-
styrelsen efter gennemgangen af miljøkonsekvensrapporten
skal sende denne, ansøgningen og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berørte myndig-
heder og offentligheden mulighed for at fremsætte bemærk-
ninger, før der træffes afgørelse om administrativ tilladelse.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en frist for fremsættel-
se af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på mindst
8 uger, jf. dog det foreslåede stk. 4. Fristen skal fremgå af
høringen.
I medfør af det foreslåede stk. 3, sender Banedanmark i de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, miljø-
konsekvensrapporten og eventuelle supplerende oplysninger
i høring med henblik på at give berørte myndigheder mulig-
hed for at fremsætte bemærkninger. Banedanmark fastsætter
en frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonse-
kvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog det foreslåede stk.
4. Fristen skal fremgå af høringen.
Bestemmelsen betyder, at uanset, at Banedanmark er und-
taget fra lovens bestemmelser om offentlig høring, skal Ba-
nedanmark høre berørte myndigheder over miljøkonse-
kvensrapporten.
Som nævnt i jernbanelovens foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3,
defineres en berørt myndighed som en myndighed, der på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regiona-
le kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
vejprojekts indvirkning på miljøet. Berørte myndigheder
kan f.eks. være Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen eller de kom-
muner eller regioner, hvori projektet skal gennemføres.
Det er desuden hensigten, jf. de særlige bemærkninger til
det foreslåede § 38 a, stk. 3, at Banedanmark i forbindelse
med gennemførelsen af høring af berørte myndigheder også
vil høre offentligheden i overensstemmelse med gældende
praksis, og at offentligheden, ligesom berørte myndigheder,
får minimum 8 uger til at fremsætte bemærkninger.
Det betyder, at der fortsat gennemføres to høringer i for-
bindelse med anlægslovsprojekter, nemlig én for så vidt an-
går selve miljøkonsekvensrapporten og én for så vidt angår
forslaget til anlægsloven.
I de tilfælde, hvor Banedanmarks bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, forestår Transport- og Byg-
ningsministeriets departement denne høring på vegne af sel-
skabet, ligesom departementet udarbejder høringsnotatet.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Banedanmarks hjemmeside og
høringsportalen. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen. Offentliggørelse
på Banedanmarks hjemmeside og høringsportalen imøde-
kommer behovet for let tilgængelig adgang til alle relevante
oplysninger om projekter, herunder projektets indvirkning
på miljøet. I medfør af forslaget til jernbanelovens § 38 p
fastsætter transport- og bygningsministeren regler herom.
Der tilsigtes ingen indholdsmæssige forskelle mellem den
høring, der skal foretages i administrative sager i henhold til
det foreslåede stk. 2, og den høring, der gennemføres, når
projektet vedtages ved anlægslov. Det skal dog bemærkes,
at Banedanmark til forskel fra høringsproceduren i den ad-
ministrative procedure ikke sender en ansøgning i høring.
Dette skyldes, at der for anlægslovsprojekter ikke udarbej-
des en ansøgning, jf. nærmere bemærkningerne til den fore-
slåede § 38 b.
68
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at i de tilfælde, hvor
høringer efter de foreslåede stk. 2 og 3 er afsluttet, og der
opstår behov for at gennemføre en supplerende miljøkonse-
kvensvurdering, kan høringen over en supplerende miljø-
konsekvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30
dage. Behovet for supplerende miljøkonsekvensvurderinger
kan f.eks. opstå, når det – efter miljøkonsekvensrapporten er
afsluttet – viser sig, at der ikke er taget højde for visse nær-
mere bestemte forhold i rapporten, eller projektet udvikler
sig sådan, at det er nødvendigt at undersøge yderligere for-
hold, som ikke var forudsat fra projektets begyndelse. Så-
danne supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal også
sendes i høring hos berørte myndigheder og offentligheden.
Den kortere frist ved supplerende miljøkonsekvensvurde-
ringer skyldes, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde allerede vil være bekendt med det pågældende
projekt. Det vurderes derfor ubetænkeligt, at gennemføre
disse høringer med en minimumsfrist på 30 dage.
Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at transport- og byg-
ningsministeren udpeger de berørte myndigheder, der skal
ske høring af, jf. de foreslåede stk. 2 og 3, for det enkelte
projekt.
Dette vil ske i forbindelse med gennemførelsen af hørin-
gen i det enkelte projekt. I praksis sikres det ved, at de be-
rørte myndigheder modtager høringen direkte fra transport-
og bygningsministeren eller den, som ministeren bemyndi-
ger til at sende høringen.
Som nævnt i jernbanelovens foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3,
defineres en berørt myndighed som en myndighed, der på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale og regiona-
le kompetence kan forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneprojekts indvirkning på miljøet.
Berørte myndigheder kan f.eks. være Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen eller de kommuner eller regioner, hvori et konk-
ret projekt gennemføres.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 1-5, hvilke oplys-
ninger der skal stilles til rådighed med henblik på gennem-
førelsen af høringen efter de foreslåede stk. 2 og 3.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 1, at oplysninger-
ne skal omfatte en angivelse af, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger om fristerne
for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål. Det vil i
praksis betyde, at det i udgangspunktet skal fremgå af hø-
ringen, at bemærkninger og spørgsmål i forbindelse med hø-
ringen, kan rettes til Trafik- og Byggestyrelsen for projekter,
hvor der meddeles administrativ tilladelse, og til Banedan-
mark, hvor der skal gives tilladelse ved anlægslov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 2, at oplysninger-
ne skal omfatte oplysninger om karakteren af eventuelle af-
gørelser eller udkast til afgørelse, hvis et sådant foreligger,
samt efter hvilken lov afgørelsen skal træffes. Det vil i prak-
sis betyde, at det skal fremgå, at der efter høringen skal træf-
fes en VVM-afgørelse i henhold til jernbanelovens regler
herom, eller at projektet vedtages ved anlægslov.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 3, at oplysninger-
ne skal omfatte, hvorvidt de miljøoplysninger, der er ind-
hentet af Banedanmark eller Trafik- og Byggestyrelsen til
brug for sagens behandling, er til rådighed for offentlighe-
den.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 4, at oplysninger-
ne skal omfatte, hvor og hvordan relevante oplysninger stil-
les til rådighed. Det vil i praksis betyde, at det vil fremgå, at
oplysningerne offentliggøres på Trafik- og Byggestyrelsens
hjemmeside, Banedanmarks hjemmeside samt Hørings-
portalen.dk eller i øvrigt i overensstemmelse de regler, der
fastsættes om elektronisk adgang til oplysninger herom, jf.
forslaget til § 38 q.
Det fremgår af det foreslåede stk. 6, nr. 5, at oplysninger-
ne skal omfatte, hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvur-
deringen.
Til § 38 i
Den foreslåede bestemmelse implementerer VVM-direkti-
vets artikel 7, hvor processen for initiering af høring af sta-
ter over et projekt beskrives. Bestemmelsen omhandler pro-
ceduren for høring af stater, når et projekt, der er omfattet af
den foreslåede § 38 a, stk. 1 og 2, kan forventes at have
grænseoverskridende væsentlige påvirkninger af miljøet, el-
ler projektets udstrækning i sig selv er grænseoverskridende.
Høring af stater over væsentlige grænseoverskridende ind-
virkninger på miljøet bør ske så tidligt som muligt i proces-
sen, således at denne høring indgår i beslutningsgrundlaget.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at kan et projekt, der
er omfattet af den foreslåede § 38 a, forventes at få væsentli-
ge indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik- og
Byggestyrelsen snarest muligt underrette miljø- og fødeva-
reministeren med henblik på gennemførelse af en internatio-
nal høring, jf. det foreslåede stk. 3. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før miljø- og
fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.
Høringen af stater sker igennem miljø- og fødevaremini-
steren, idet det er miljø- og fødevareministeren, der er res-
sortmyndighed (focal point) for kontakter til nabostater i
forbindelse med grænseoverskridende høringer. Dette er i
dag beskrevet i summarisk form i VVM-bekendtgørelsens §
9.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår endvidere, at Trafik- og
Byggestyrelsen i de ovenfor nævnte situationer snarest mu-
ligt skal underrette miljø- og fødevareministeren med hen-
blik på gennemførelse af høring efter reglerne i det foreslåe-
de stk. 3.
For så vidt angår de projekter, som skal gives tilladelse
ved anlægslov, vil det være Banedanmark eller det statslige
selskab, der er bemyndiget til at varetage bygherreopgaven i
det konkrete projekt, der varetager de opgaver, som Trafik-
og Byggestyrelsen varetager efter denne bestemmelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at får miljø- og føde-
vareministeren en henvendelse fra en anden stat om, at den-
ne finder, at der i Danmark er indledt et projekt, der er om-
fattet af § 38 a, hvis gennemførelse kan få væsentlige ind-
virkninger på miljøet i den pågældende stat, underretter mil-
69
jø- og fødevareministeren snarest muligt Trafik- og Bygge-
styrelsen herom med henblik på afklaring af, om der skal
gennemføres en international høring, jf. det foreslåede stk.
3. Trafik- og Byggestyrelsen kan heller ikke i denne situati-
on meddele administrativ tilladelse, før miljø- og fødevare-
ministeren har meddelt samtykke hertil.
Det betyder i praksis, at miljø- og fødevareministeren sna-
rest sender sådanne henvendelser fra andre stater videre til
Trafik- og Byggestyrelsen og går i dialog med styrelsen om
den videre håndtering heraf. Trafik- og Byggestyrelsen vur-
derer på den baggrund, hvilken betydning en sådan henven-
delse fra en anden stat skal have for det konkrete projekt,
herunder om henvendelsen kan give anledning til projektæn-
dringer, krav om supplerende miljøkonsekvensvurderinger
m.v.
Det betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen inddrager miljø-
og fødevareministeren i den vurdering, som styrelsen foran-
lediget af miljø- og fødevareministerens fremsendelse af en
anden stats henvendelse foretager i forhold til det konkrete
projekt, og giver miljø- og fødevareministeren mulighed for
at udtale sig herom, dvs. meddele samtykke, inden der med-
deles administrativ VVM-tilladelse.
For så vidt angår de projekter, som skal gives tilladelse
ved anlægslov, vil det være Banedanmark eller det typisk
statslige selskab, der er bemyndiget til at varetage bygherre-
opgaven i det konkrete projekt, der varetager de opgaver,
som Trafik- og Byggestyrelsen varetager efter denne be-
stemmelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at med henblik på
gennemførelse af international høring, jf. de foreslåede stk.
1 og 2, sender miljø- og fødevareministeren udkast til miljø-
konsekvensrapport til et ansøgt projekt, de oplysninger, der
er nævnt i de foreslåede § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger
om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger om be-
slutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgi-
velse af bemærkninger, til den berørte stat.
Trafik- og Byggestyrelsen sikrer, at denne anden stats hø-
ringsbidrag inddrages i beslutningsgrundlaget, samt at op-
lysninger om afgørelsen fremsendes til miljø- og fødevare-
ministeren, der herefter fremsender til denne anden stat.
Det foreslåede stk. 3 implementerer VVM-direktivets arti-
kel 7, stk. 1, 4 og 5, hvor stater sikres en rimelig frist til at
afgøre, om man ønsker at deltage i beslutningsproceduren
og i givet fald sikres adgang til de relevante oplysninger.
Bestemmelsen gengiver VVM-direktivets bestemmelser om
pligten for den berørte stat til at svare, såfremt man ønsker
at tage del i en grænseoverskridende høring fra oprindelses-
staten. Konsekvensen af ikke at svare er, at oprindelsessta-
ten ikke er forpligtet til at inddrage den berørte stat i proces-
sen og herunder ikke er forpligtet til at tage hensyn til den
berørte stats kommentarer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.6. og 2.3.1. for så vidt angår internationale høringer
i de projekter, der skal vedtages af Folketinget ved anlægs-
lov.
Til § 38 j
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, og artikel 8, 8 a, stk. 5 og 6.
Det følger i dag af VVM-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at
den kompetente myndighed skal træffe afgørelse om, hvor-
vidt et anlæg kan tillades. Denne afgørelse skal offentliggø-
res og offentliggørelsen skal indeholde en række oplysning-
er om tilladelsen, herunder begrundelsen for beslutningen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Trafik- og Bygge-
styrelsen træffer afgørelse om et ansøgt projekt, der er om-
fattet af de foreslåede § 38 a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgø-
relsen træffes på grundlag af Banedanmarks ansøgning, mil-
jøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger,
og resultatet af de høringer, der er foretaget. Trafik- og Byg-
gestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten og
eventuelle supplerende oplysninger er tidssvarende i forhold
til miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Det bemærkes, at afgørelsen – i de forventede få tilfælde,
hvor et projekt har grænseoverskridende miljøpåvirkninger i
en anden stat – også skal træffes på baggrund af miljø- og
fødevareministerens eventuelle samtykke efter de foreslåede
§ 38 i, stk. 1 eller 2.
Der skal således tages behørigt hensyn til resultaterne af
de høringer, der er foretaget, jf. de foreslåede § 38 h, stk. 1
og 2, og eventuelt § 38 i, samt de oplysninger, der er ind-
samlet i henhold til § 38 g.
Sidste punktum i bestemmelsen, hvorefter der stilles krav
om tidssvarende oplysninger, har særlig betydning, såfremt
den tidsmæssige udstrækning fra Banedanmarks fremlæg-
gelse af miljøkonsekvensrapporten frem til Trafik- og Byg-
gestyrelsens afgørelse har været lang og/eller præget af æn-
drede forudsætninger. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis
der undervejs har været projektændringer, eller hvis der
grundet projektets karakter og kompleksitet har været en
særlig lang proces. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage
sin egen selvstændige vurdering af miljøkonsekvensrappor-
tens beskrivelse af projektet, jf. EU-Domstolens praksis
C-50/09 og 508/03 og artikel 3. Trafik- og Byggestyrelsen
kan i den forbindelse stille vilkår om, at en tilladelse skal
udnyttes inden for en nærmere bestemt tidsmæssig udstræk-
ning.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse efter det
foreslåede stk. 1 inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik-
og Byggestyrelsen ikke kan træffe afgørelse inden for en ri-
melig frist, meddeles dette Banedanmark samt begrundelsen
herfor.
Udsættelse af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse kan
f.eks. ske, hvor høringen har vist behov for yderligere un-
dersøgelser, belysning af andre alternativer eller lignende.
Trafik- og Byggestyrelsen vil dog kunne træffe afgørelse om
ikke at tillade projektet, hvis Trafik- og Byggestyrelsen
trods gentagne opfordringer ikke får de ønskede oplysninger
mv. fra Banedanmark, jf. det foreslåede § 38 h, stk. 1.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for de projekter, der
vedtages ved anlægslov, jf. det foreslåede § 38 a, stk. 3.
70
Til § 38 k
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 8
a, stk. 1, 2 og 4.
Krav om begrundelse for enten en afgørelse om at medde-
le VVM-tilladelse eller ikke at meddele VVM-tilladelse ind-
går allerede i dag i § 7 i VVM-bekendtgørelsen. Hertil kom-
mer, at begrundelseskravet også følger af de almindelige
regler i forvaltningsretten.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 1, at
træffer Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse om at tillade
det ansøgte projekt, jf. den foreslåede § 38 j, skal afgørelsen
indeholde alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet
hertil, en beskrivelse af alle projektets særkender og de for-
anstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge
eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadeli-
ge indvirkninger på miljøet, samt eventuelle overvågnings-
foranstaltninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vilkår for administrati-
ve tilladelser med henblik på opfyldelse af formålet med det
foreslåede kapitel 6 a i jernbaneloven. Bestemmelsen er ikke
udtrykkeligt fastsat i VVM-direktivet, men adgangen til at
fastsætte vilkår følger implicit af direktivets forudsætning
om, at det er konkrete projekter, der vurderes og eventuelt
tillades.
Trafik- og Byggestyrelsen skal således, såfremt projektet
har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, stille vil-
kår om Banedanmarks overvågning heraf.
Ifølge det ændrede VVM-direktivs artikel 8 a, stk. 4, kan
myndigheden fastsætte vilkår i tilladelsen om, at foranstalt-
ninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller be-
grænse og om muligt neutralisere de væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, gennemføres af bygherren. Byg-
herren skal således dokumentere, at foranstaltningerne gen-
nemføres i de relevante faser, dvs. navnlig anlægs- og/eller
driftsfasen, men også en eventuel nedrivningsfase.
Omfanget, indholdet og den tidsmæssige udstrækning af
de nævnte procedurer skal være proportionale med projek-
tets art, placering og dimensioner samt omfanget af dets ind-
virkning på miljøet. Der kan anvendes eksisterende overvåg-
ningsordninger fra anden EU-lovgivning eller ordninger,
som er fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til det kon-
krete projekt og formålet med overvågningen.
Derudover skal Trafik- og Byggestyrelsen fastlægge pro-
cedurer for den overvågning, som Banedanmark skal foreta-
ge med henblik på at fastslå, om de pågældende foranstalt-
ninger virker som ønsket. Samtidig skal procedurerne også
gerne identificere eventuelle uforudsete væsentlige skadeli-
ge indvirkninger på miljøet i de forskellige faser, således at
der foretages en passende afhjælpning heraf. Denne over-
vågning bør ikke overlappe eller stille yderligere krav om
overvågning end, hvad der kræves i henhold til anden EU-
lovgivning end VVM-direktivet og i henhold til anden lov-
givning.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 3, at
træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at nægte ad-
ministrativ tilladelse til det ansøgte projekt, skal Trafik- og
Byggestyrelsen angive hovedårsagerne herfor. Dette frem-
går af det ændrede VVM-direktivs artikel 8 a, stk. 2, og vur-
deres ikke at gå videre end det almindelige forvaltningsretli-
ge krav om begrundelse af afgørelser.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 4, at
transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om overvågningens gennemførelse, om indholdet af
overvågningen og om, at overvågningen i visse tilfælde skal
udøves af andre end Banedanmark, samt om indberetning til
ministeren af resultaterne af overvågningen.
Til § 38 l
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 38 l, nr.
1-3, at Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage en afgørel-
se om at tillade et ansøgt projekt, jf. den foreslåede § 38 j,
og om nødvendigt meddele forbud og påbud, herunder tilba-
gekalde en tilladelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksi-
sterende tilladelse, såfremt der fremkommer nye oplysning-
er om projektets væsentlige skadelige indvirkning på miljø-
et, jf. nr. 1, projektets væsentlige skadelig indvirkning ikke
kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse
af tilladelse, jf. nr. 2 eller projektets væsentlige skadelige
indvirkning i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund
for Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelsen, jf.
nr. 3.
Baggrunden for bestemmelsen er det ændrede VVM-di-
rektivs artikel 8 a, stk. 4, hvorefter myndigheden kan kræve
foranstaltninger gennemført for projekter, der har væsentlig
skadelig indvirkning på miljøet med henblik på at imødegå
sådanne indvirkninger på miljøet, samt at det overvåges, at
de pågældende foranstaltninger har den ønskede virkning.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på de projekter, der
vedtages ved anlægslov. Banedanmark skal dog underrette
transport- og bygningsministeren, hvis der efter anlægslo-
vens vedtagelse fremkommer oplysninger, som nævnt i de
foreslåede nr. 1-3 om projektets skadelige indvirkninger på
miljøet. Såfremt transport- og bygningsministeren vurderer,
at de nævnte oplysninger kræver en supplerende miljøkon-
sekvensvurdering og/eller projektændringer, som vil forud-
sætte en ændring af anlægsloven, underretter ministeren her-
efter Folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Transport-
og bygningsministeren kan herunder vælge at underrette
Transport- og Bygningsudvalget om oplysninger af denne
karakter, uden det nødvendigvis fører til en ændringslov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.5.
Til § 38 m
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 9.
I dag fremgår regler for offentliggørelse af en afgørelse af
VVM-bekendtgørelsens § 7, som vedrører omfanget af de
oplysninger, der skal offentliggøres.
71
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at når Trafik- og Byg-
gestyrelsen har truffet afgørelse om at give eller nægte ad-
ministrativ tilladelse, skal styrelsen sikre, at oplysningerne,
som er nævnt i bestemmelsens nr. 1-5, straks gøres offent-
ligt tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder.
Det drejer sig i henhold til nr. 1 om indholdet af afgørel-
sen og de betingelser, der eventuelt er knyttet hertil. I hen-
hold til nr. 2 om de vigtigste begrundelser og overvejelser,
der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om
proceduren for offentlig deltagelse. I henhold til nr. 3 om re-
suméet af resultaterne af de høringer, der er foretaget. I hen-
hold til nr. 4 om de oplysninger, der er indsamlet i henhold
til de foreslåede § 38 h, stk. 1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38
i. I henhold til nr. 5 om, hvorledes resultaterne og oplysnin-
gerne, jf. de foreslåede nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen
eller på anden måde taget i betragtning, navnlig eventuelle
bemærkninger fra berørte stater, jf. den foreslåede § 38 i.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 2, at
Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette alle stater, der er
blevet hørt efter de foreslåede § 38 i, stk. 1 og 2, og frem-
sende de oplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 1.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 3, at i
de projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmark stille de oplysninger, der er nævnt i det fore-
slåede stk. 1, til rådighed for offentligheden og berørte myn-
digheder.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Banedanmarks hjemmeside og
høringsportalen. Dette krav stilles med henblik på at styrke
offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og der-
med øge gennemsigtigheden i processen. Offentliggørelse
på Banedanmarks hjemmeside og høringsportalen imøde-
kommer behovet for let tilgængelig adgang til alle relevante
oplysninger om projekter, herunder projektets indvirkning
på miljøet. I medfør af den foreslåede § 38 p fastsætter
transport- og bygningsministeren regler herom.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til stk. 4, at i
de projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov,
skal Banedanmark underrette alle stater, der er blevet hørt
efter de foreslåede § 38 i, stk. 1 og 2, og fremsende de op-
lysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 1.
I de tilfælde, hvor Banedanmarks bygherreopgaver er de-
legeret til et statsligt selskab, varetager selskabet de opga-
ver, som Banedanmark har ansvaret for efter de foreslåede
stk. 3 og 4.
Til § 38 n
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 9
a.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 38 n, at
Trafik- og Byggestyrelsen ved udførelsen af opgaver i hen-
hold til det foreslåede kapitel 6 a i jernbaneloven er uafhæn-
gig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgø-
relse.
Trafik- og Byggestyrelsen udpeges i denne lov som kom-
petent VVM-myndighed og er således ansvarlig for, at der
gennemføres en VVM-procedure for Banedanmarks anlægs-
projekter. Trafik- og Byggestyrelsen skal i den forbindelse
bl.a. træffe screeningsafgørelser og meddele VVM-tilladelse
til projektet. Trafik- og Byggestyrelsen varetager således
alene rollen som VVM-myndighed, mens Banedanmark va-
retager rollen som anlægsmyndighed.
Bestemmelsen betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke
er underlagt transport- og bygningsministerens instruktions-
beføjelse, når Trafik- og Byggestyrelsen varetager opgaver i
relation til gennemførelsen af en VVM-procedure af statsli-
ge jernbaneprojekter og skal meddele administrativ tilladel-
se hertil (VVM-myndighed).
Trafik- og Byggestyrelsen varetager allerede i dag rollen
som kompetent VVM-myndighed i henhold til havnelovgiv-
ningen, for så vidt angår projekter på søterritoriet indenfor
en erhvervshavns dækkende værker på havnens søområde.
Trafik- og Byggestyrelsen har således allerede i dag erfaring
med miljøkonsekvensvurdering af konkrete projekter.
Det kan endvidere bemærkes, at Trafik- og Byggestyrel-
sen allerede i dag er uafhængig af Transport- og Bygnings-
ministeriets departement i relation til Trafik- og Byggesty-
relsens rolle som sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet.
Trafik- og Byggestyrelsen er således allerede i dag tildelt en
rolle efter, hvilken styrelsen skal fungere uafhængig af de-
partementet og dets øvrige styrelser.
Det skal desuden bemærkes, at Transport- og Bygnings-
ministeriet ikke vurderer, at direktivets krav i artikel 9 a
nødvendiggør, at Trafik- og Byggestyrelsen er uafhængig af
Transport- Bygningsministeriets departement i forbindelse
med afgørelserne, som træffes i henhold til de foreslåede be-
stemmelser i vejlovens kapitel 2 a og jernbanelovens kapitel
6 a. Men henset til, at der i dette lovforslag etableres en per-
manent ordning, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen som en
underordnet myndighed til Transport- og Bygningsministe-
riet, udpeges til VVM-myndighed og giver VVM-tilladelse
til Banedanmark, som også er underordnet departementet,
vurderer Transport- og Bygningsministeriet det imidlertid
hensigtsmæssigt, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke er un-
derlagt instruktionsbeføjelse i forbindelse med disse afgørel-
ser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.7.
Til § 38 o
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 38 o, at
for projekter, der er omfattet af de foreslåede § 38 a, stk. 1
og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn med overholdel-
se af de foreslåede bestemmelser i kapitel 6 a, samt at vilkår
m.v. for projekternes gennemførelse overholdes.
Der er tale om tilsyn i forhold til de projekter, hvor der
skal meddeles administrativ VVM-tilladelse.
72
Trafik- og Byggestyrelsen skal påse, at loven overholdes.
Trafik- og Byggestyrelsen har pligt til at reagere på henven-
delser fra borgere og myndigheder, som finder, at loven,
regler udstedt i medfør heraf eller eventuelle vilkår ikke
overholdes.
Der vil dog være tilfælde, hvor et ulovligt forhold er af så
underordnet betydning, at styrelsen ikke har pligt til at rea-
gere. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet be-
tydning, ligger ikke fast og vil variere fra sagsområde til
sagsområde.
Til § 38 p
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 6,
stk. 5. Det fremgår heraf, at medlemsstaterne skal træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de relevante op-
lysninger er elektronisk tilgængelige for offentligheden via i
det mindste en central portal eller let tilgængelige adgangs-
steder på det rette administrative niveau. Dette krav stilles
med henblik på at styrke offentlighedens adgang til rettidige
miljøoplysninger og dermed øge gennemsigtigheden i pro-
cessen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til § 38 p, at
transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at
offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder hø-
ringer, skal ske via en central elektronisk portal.
Dette omfatter f.eks. høringer efter de foreslåede § 17 d,
stk. 3, § 17 h, stk. 2 og 3, og § 17 n, stk. 1 og 2.
Fælles for inddragelse af offentligheden i henhold til di-
rektivet er, at offentliggørelse og høring af offentligheden
skal foregå i det mindste via en central elektronisk portal el-
ler på let tilgængelige adgangssteder på rette administrative
niveau, f.eks. som i dag på Banedanmarks hjemmeside og
Høringsportalen.dk. Offentliggørelse på styrelsens hjemme-
side og høringsportalen imødekommer efter Transport- og
Bygningsministeriets opfattelse behovet for let tilgængelig
adgang til alle relevante oplysninger om projekter, herunder
projektets indvirkning på miljøet. Det foreslås derfor med
bestemmelsen, at transport- og bygningsministeren admini-
strativt kan fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplys-
ninger om projektet skal ske via en central elektronisk por-
tal, dvs. i første omgang i overensstemmelse med gældende
praksis. Hjemmelen giver dog også mulighed for, at minister-
en kan tilpasse kravene på dette retsområde efter behov.
Til § 38 q
Den foreslåede bestemmelse implementerer VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 3, 1. pkt.
Efter ændringen af VVM-direktivet skal medlemsstaterne,
hvor relevant, organisere en »one stop shop«, når et konkret
projekt giver anledning til at gennemføre vurderinger vedrø-
rende miljøspørgsmål efter VVM-direktivet, Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet).
Ved etablering af one stop shop sikrer man, at bygherren
kun skal henvende sig til én myndighed for at få de nødven-
dige tilladelser til et projekt.
Det fremgår på den baggrund af den foreslåede bestem-
melse til § 38 q, at transport- og bygningsministeren fastsæt-
ter regler om fælles og samordede procedurer for miljøkon-
sekvensvurdering af projekter, hvor der både gælder krav
om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i det foreslåede
kapitel 6 a i jernbaneloven og krav om vurdering efter reg-
ler, der implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og habi-
tatdirektivet.
Det vil i praksis betyde, at der fastsættes regler om, at Tra-
fik- og Byggestyrelsen i forbindelse med en afgørelse efter
den foreslåede § 38 j, også skal vurdere, om der er forhold i
de regler, der implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og
habitatdirektivet, som hindrer, at projektet kan opnå tilladel-
se. Den vurdering skal foretages i henhold til de regler, der
fastsættes administrativt, dvs. ved bekendtgørelse, i medfør
af jernbanelovens § 102, stk. 1, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 5.
Til nr. 5
I medfør af det foreslåede nr. 5, hvor bemyndigelseshjem-
len i jernbanelovens § 102, stk. 1, ændres, fastsætter trans-
port- og bygningsministeren regler, der sikrer, at der i for-
bindelse med Trafik- og Byggestyrelsens stillingtagen til
projekterne nævnt i det foreslåede kapitel 6 a i jernbanelo-
ven, foretages en vurdering af projektets eventuelle påvirk-
ning af internationale naturbeskyttelsesområder, af beskytte-
de arters yngle- og rasteområder og af beskyttede plantear-
ters levesteder. Reglerne herom er i dag udstedt i medfør af
bl.a. planloven i bekendtgørelse nr. 1828 af 16. december
2015 om udpegning og administration af internationale na-
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Forslaget skal sikre, at de regler, der gælder i dag for Na-
turstyrelsens behandling af en ansøgning fra Banedanmark,
videreføres, når det fremover er Trafik- og Byggestyrelsen,
som skal behandle ansøgningen.
De regler, der udstedes i medfør af det foreslåede nr. 5, vil
alene gælde i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen
skal udstede en administrativ tilladelse, jf. den foreslåede §
38 j. I de tilfælde, hvor et projekt skal tillades ved anlægs-
lov, vil projektets indvirkning på de nævnte naturbeskyttel-
sesområder være beskrevet i den pågældende anlægslov i
overensstemmelse med gældende praksis herfor.
Det skal bemærkes, at der i henhold til fuglebeskyttelses-
direktivet og habitatdirektivet kun kan gives tilladelse til et
projekt, såfremt skade på udpegningsgrundlaget i Natura
2000-området kan afvises. Dette kan dog konkret fraviges,
jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, såfremt et projekt på
trods af, at lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gen-
nemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi
der ikke findes nogen alternativ løsning. I givet fald skal
medlemsstaten træffe alle nødvendige kompensationsforan-
staltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura
73
2000 beskyttes. Såfremt der gøres brug af denne fravigelses-
bestemmelse skal Europa-Kommissionen underrettes om,
hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
De regler, der skal gennemføre fuglebeskyttelsesdirektivet
og habitatdirektivet i forbindelse med Trafik- og Byggesty-
relsens afgørelser efter denne lov, vil blive fastsat ved be-
kendtgørelse.
Til nr. 6
Bestemmelsen implementerer VVM-direktivets artikel 11.
VVM-bekendtgørelsens § 14 fastsætter i dag bestemmelse
om, at klager over afgørelser, der er truffet i henhold til be-
kendtgørelsen, behandles af Natur- og Miljøklagenævnet.
Det vil sige, at Natur- og Miljøklagenævnet i dag behandler
klager over afgørelser vedrørende projekter, der følger den
administrative procedure.
Der kan i dag ikke klages over projekter, herunder forhold
i relation til gennemførelsen af en VVM-procedure, når dis-
se er vedtaget ved en anlægslov. Derimod er der i disse til-
fælde adgang til domstolsprøvelse.
Det foreslås at indsætte § 115 a om søgsmålsadgang i
jernbaneloven.
I medfør af det foreslåede stk. 1 kan afgørelser truffet efter
det foreslåede kapitel 6 a i jernbaneloven ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Det betyder, at søgsmål
alene kan indbringes for de almindelige domstole. Dermed
vil der ikke længere være klageadgang over de afgørelser,
der træffes som led i gennemførelsen af en VVM-procedure
for de projekter, hvor der meddeles administrativ tilladelse.
Der vil imidlertid være adgang til efterprøvelse af afgørel-
serne ved domstolene, ligesom det i dag er tilfældet for de
projekter, der vedtages ved anlægslov. Domstolene skal i
den forbindelse sikre, jf. det foreslåede stk. 2, at omkostnin-
gerne i forbindelse med en sådan efterprøvelse, ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at de
rammer, der gives for efterprøvelse ved domstolene, jf. det
foreslåede stk. 2, nedenfor, tilgodeser offentlighedens ret til
efterprøvelse af den gennemførte VVM-procedure.
Efter det foreslåede stk. 2 skal retten ved søgsmål om for-
hold omfattet af det foreslåede kapitel 6 a i jernbaneloven,
herunder søgsmål om miljømæssige spørgsmål i forhold til
projekter, hvor Folketinget giver tilladelse ved anlægslov, jf.
det foreslåede § 38 a, stk. 3, påse, at omkostningerne ved
sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter
Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven.
Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de
udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse
har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter
til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb,
og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retspleje-
lovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme,
at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte mod-
parten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det.
Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i
modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for
den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller in-
ternationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgænge-
lige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samti-
dig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsple-
jelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces. Bestem-
melsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i År-
hus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor for-
stås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direk-
tivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf.
herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. fe-
bruar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritan-
nien.
Bestemmelsen omfatter både prøvelse af de administrative
afgørelser, som Trafik- og Byggestyrelsen træffer i henhold
til det foreslåede kapitel 6 a i jernbaneloven, jf. de foreslåe-
de § 38 a, stk. 1 og 2, samt prøvelse af projekter, hvor Fol-
ketinget giver tilladelse ved anlægslov, jf. det foreslåede §
38 a, stk. 3.
I medfør af det foreslåede stk. 3 skal søgsmål til prøvelse
af afgørelser efter de foreslåede § 38 d og § 38 j være anlagt
inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med
den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis
periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden
af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert miljømæs-
sigt søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prø-
velse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke
fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen
offentliggøres. Bestemmelsen finder alene anvendelse på de
afgørelser, der træffes i medfør af den administrative pro-
cedure, dvs. for projekter omfattet af de foreslåede § 38 a,
stk. 1 og 2, og således ikke for anlægslovsprojekter.
Til nr. 7
Det foreslås at indsætte stk. 2 i § 116 om straf i jernbane-
loven.
Den foreslåede bestemmelse vedrører straf for overtrædel-
ser af visse af de foreslåede bestemmelser i jernbanelovens
kapitel 6 a. Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til plan-
lovens § 64, stk. 1, nr. 3 og 4, og VVM-bekendtgørelsens §
15, som er fastsat med hjemmel i planlovens § 64, stk. 2.
Det foreslås i § 116, stk. 2, nr. 1 og 2, at der fastsættes
regler om straf i form af bøde ved overtrædelse af bestem-
melserne i de foreslåede § 38 d og § 38 j. Det betyder, at Ba-
nedanmark kan idømmes bødestraf, hvis Banedanmark und-
lader at indgive ansøgning om et projekt, der er opført på
jernbanelovens foreslåede bilag 1 og 2, eller påbegynder et
ansøgt projekt, før der er meddelt tilladelse.
Det foreslås desuden i § 116, stk. 2, nr. 3 og 4, at der fast-
sættes regler om straf i form af bøde ved tilsidesættelse af
vilkår for en tilladelse eller undladelse af at efterkomme et
påbud eller forbud efter det foreslåede kapitel 6 a i jernbane-
loven. Det betyder, at Banedanmark kan idømmes bødestraf,
74
hvis Banedanmark tilsidesætter et vilkår for en tilladelse el-
ler undlader at efterkomme et påbud eller forbud.
Det bemærkes i den sammenhæng, at det følger af straffe-
lovens § 27, stk. 2, at statslige myndigheder kan straffes i
anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virk-
somhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed
udøvet af private. Banedanmarks rolle som bygherre i hen-
hold til kapitel 6 a kan sidestilles med virksomhed, som
udøves af private. Det betyder, at Banedanmark kan strafpå-
lægges efter forslaget til § 116, stk. 2, nr. 1-4.
Det foreslåede nr. 7 sikrer overholdelse af VVM-direkti-
vets artikel 10 a og artikel 3, litra h, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november 2008 om
strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet).
Til nr. 8
I medfør af nr. 8 indsættes lovforslagets bilag 1-5 som bi-
lag 1, 2, 2 a, 3 og 4 i jernbaneloven. Jernbanelovens bilag-
snummerering følger således VVM-direktivets systematik.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås i § 3, nr. 1, at havnelovens § 1 a ændres, såle-
des at det udtrykkeligt fremgår, at procedurer for gennemfø-
relse af vurderinger af indvirkninger på miljøet af offentlige
og private projekter, dvs. VVM-direktivet, også kan imple-
menteres i medfør af bestemmelsen.
Bestemmelsen præciserer, at transport- og bygningsmini-
steren i medfør af havnelovens § 1 a kan fastsætte bestem-
melser, der gennemfører VVM-direktivet. Som følge af æn-
dringen af VVM-direktivet vil VVM-bekendtgørelsen for
søterritoriet blive ændret i overensstemmelse med ændrin-
gerne af direktivet. Denne bekendtgørelse træder således i
stedet for den generelle implementering af VVM-direktivet,
som gennemføres med Miljø- og Fødevareministerens for-
slag til ny miljøvurderingslov.
Det skal bemærkes, at der også med den foreslåede juste-
ring af bemyndigelseshjemmelen i havnelovens § 1 a kan
fastsættes regler til gennemførelse af regler om vurdering af
projektets eventuelle påvirkning af internationale naturbe-
skyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og rasteområ-
der og af beskyttede plantearters levesteder.
Det betyder, at der vil blive fastsat regler, som implemen-
terer kravene efter det ændrede VVM-direktiv til screenings-
afgørelser, bygherrens og VVM-myndighedens anvendelse
af eller sikring af adgang til kompetente eksperter, vilkår om
overvågningsforanstaltninger ved et havneprojekts væsentli-
ge skadesvirkninger for miljøet m.v. Transport- og byg-
ningsministeren vil i medfør af denne bestemmelse kunne
fastsætte nærmere regler om, at Trafik- og Byggestyrelsens
afgørelser efter havneloven ikke kan påklages til ministeren
i overensstemmelse med havnelovens § 17 a. Dette skyldes,
at administration af VVM-regler i Transport- og Bygnings-
ministeriets sektorlovgivning skal være ensartet, jf. forslaget
om, at der ikke er klageadgang i forhold til miljøafgørelser
på det statslige vej- og jernbaneområde, jf. det foreslåede
kapitel 2 a i vejloven, hhv. kapitel 6 a i jernbaneloven.
Dette betyder også, at der i medfør af havnelovens § 18,
stk. 2, kan fastsættes regler om straf for overtrædelse af de
regler, der udstedes i medfør af havnelovens § 1 a med hen-
blik på implementering af VVM-direktivet.
Der vil i lighed med det statslige vej- og jernbaneområde
blive fastsat regler om one stop shop på havneområdet. Det
betyder, at det med den reviderede bekendtgørelse sikres, at
der i forbindelse med Trafik- og Byggestyrelsens stillingta-
gen til projekterne foretages en vurdering af projektets even-
tuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder,
af beskyttede arters yngle- og rasteområder og af beskyttede
pantearters levesteder. Det skal bemærkes, at der i henhold
til fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet kun kan
gives tilladelse til et projekt, såfremt skade på udpegnings-
grundlaget i Natura 2000-området kan afvises. Dette kan
dog konkret fraviges, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4,
såfremt et projekt på trods af, at lokaliteten vurderes nega-
tivt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hen-
syn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social el-
ler økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løs-
ning. I givet fald skal medlemsstaten træffe alle nødvendige
kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale
sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Såfremt der gøres
brug af denne fravigelsesbestemmelse skal Europa-Kom-
missionen underrettes om, hvilke kompensationsforanstalt-
ninger der træffes.
Det skal også bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen
fortsat alene vil træffe afgørelse for så vidt angår havnepro-
jekter inden for en erhvervshavns dækkende værker og på
havnens søområde. Såfremt projektet udstrækker sig til land
eller på søterritoriet i øvrigt, skal der indhentes tilladelser
herfor fra rette myndigheder.
Den opdaterede VVM-bekendtgørelse for søterritoriet vil
blive udstedt senest med implementeringsfristen for direkti-
vet den 16. maj 2017.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.
Til § 4
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse til § 24, stk. 1, fastlægger at
havneloven ikke finder anvendelse på Københavns Havn.
Bestemmelsen deles til forskel fra tidligere op i to stykker,
således at hovedreglen om, at havneloven som udgangs-
punkt ikke finder anvendelse for Københavns Havn, fremgår
af det nyaffattede stk. 1.
Af forslaget til et nyt stk. 2 til § 24 vil de bestemmelser og
kapitler i havneloven, som skal gælde for Københavns
Havn, således fremgå som undtagelser til hovedreglen.
I bestemmelsen fastsættes det således nærmere, hvilke be-
stemmelser og kapitler i havneloven, som uanset hovedreg-
len i stk. 1 om, at havneloven i udgangspunktet ikke finder
anvendelse for Københavns Havn, alligevel skal gælde for
havnen. Det betyder, at havnelovens bestemmelser om ad-
75
gang til at benytte en havn, sikring af havnefaciliteter, or-
densreglement og klageadgang, samt straffebestemmelser
finder anvendelse på Københavns Havn med de afvigelser,
der følger af bestemmelserne i loven. Det betyder også, jf.
de foreslåede bestemmelser til stk. 2, 1. pkt., at havnelovens
§ 1 a, hvorefter transport- og bygningsministeren bemyndi-
ges til at kunne fastsætte regler med henblik på at gennem-
føre eller anvende internationale konventioner og EU-regler,
herunder VVM-direktivet, der er omfattet af loven, også
gælder for lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselska-
bet By & Havn I/S. Det betyder, at VVM-bekendtgørelsen
for søterritoriet, som Transport- og Bygningsministeriet op-
daterer i overensstemmelse med det ændrede VVM-direktiv,
jf. de almindelige bemærkningers afsnit 2.5., også vil gælde
for Københavns Havn. Transport- og Bygningsministeren
vil i medfør af denne bestemmelse kunne fastsætte nærmere
regler om, at Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser efter lov
om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn
I/S ikke kan påklages til ministeren. Dette skyldes, at admi-
nistration af VVM-regler i Transport- og Bygningsministeri-
ets sektorlovgivning skal være ensartet, jf. forslaget om, at
der ikke er klageadgang i forhold til miljøafgørelser på det
statslige vej- og jernbaneområde, jf. det foreslåede kapitel 2
a i vejloven, hhv. kapitel 6 a i jernbaneloven.
For så vidt angår det foreslåede 2. pkt. i bestemmelsen be-
mærkes det, at det er en videreførelse af det gældende 2. pkt.
havnelovens § 24, stk. 1. Der er ikke tiltænkt ændringer i
den gældende retstilstand herom med dette lovforslag.
Endelig kan der som nævnt fastsættes regler om straf for
overtrædelse af de bestemmelser, der skal implementere
VVM-direktivet i relation til Københavns Havn. Der henvi-
ses til bemærkningerne til det foreslåede § 3, nr. 1, for en
nærmere beskrivelse af de regler, som vil blive implemente-
ret for havneområdet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.
Til § 5
Til nr. 1
Ændringerne betyder, at Banedanmark efter den 16. maj
2017, hvor dette lovforslag træder i kraft, skal forelægge en
detaljeret indstilling om godkendelse af anlægget vedrøren-
de eller de enkelte jernbanestrækninger for både transport-
og bygningsministeren og Trafik- og Byggestyrelsen.
Det skyldes, at Trafik- og Byggestyrelsen, jf. bemærknin-
gerne til det foreslåede § 5, nr. 2, nedenfor, fremover skal
godkende de enkelte miljøkonsekvensvurderinger for pro-
jektet.
Til nr. 2
Ændringen betyder, at godkendelse af den endelige ud-
formning af elektrificeringen for den pågældende strækning,
herunder nye broer, arealerhvervelse, erstatningsnatur, servi-
tutter (miljøkonsekvensvurdering) m.v., træffes af Trafik-
og Byggestyrelsen og ikke af transport- og bygningsministe-
ren. Ændringen skyldes, at VVM-direktivet som noget nyt
stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at såfremt den
kompetente myndighed også er bygherre, skal medlemssta-
terne som led i deres strukturering af administrative kompe-
tencer sørge for en passende adskillelse mellem uforenelige
funktioner. Transport- og Bygningsministeriet finder, at der
efter samme hensyn, som ligger til grund for den foreslåede
§ 38 n (om Trafik- og Byggestyrelsens uafhængighed) i
jernbaneloven, skal indrettes en lignende ordning i forhold
til disse projekter. Det betyder, at transport- og bygningsmi-
nisteren ikke skal godkende miljøkonsekvensvurderinger
som disse efter den 16. maj 2017, som derimod vil blive
godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede bestem-
melse i jernbanelovens § 38 n som indsat i dette lovforslags
§ 2, nr. 4, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.7.
Ændringen betyder desuden, at det ikke længere fremgår
af bestemmelsen, at godkendelsen skal træffes efter høring
af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt et
af Folketinget nedsat udvalg. Ændringen betyder ikke, at
Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen ikke høres
over den relevante miljøkonsekvensvurdering. Denne høring
skal imidlertid fremover gennemføres i henhold til de fore-
slåede regler til jernbanelovens kapitel 6 a. For så vidt angår
gennemførelse af elektrificeringsprojekter, som er omfattet
af lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering af jernba-
nen (elektrificeringsloven), er Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen
og Kulturstyrelsen således berørte myndigheder, jf. forslaget
til jernbanelovens § 38 h, stk. 2, som vil blive hørt på sam-
me måde, som det hidtil har fulgt af elektrificeringsloven.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af, at elektrificeringslovens
projekter efter den 16. maj 2017, hvor dette lovforslag træ-
der i kraft, vil være omfattet af jernbanelovens bestemmel-
ser om miljøtilladelser i stedet for lov om planlægning.
Til nr. 4
Ændringen betyder, at involverede kommuner fremover
vedtager kommuneplantillæg i overensstemmelse med Tra-
fik- og Byggestyrelsens godkendelse i stedet for transport-
og bygningsministerens.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede
§ 5, nr. 2.
Til nr. 5-7
Ændringerne er en konsekvens af, at Trafik- og Byggesty-
relsen efter den 16. maj 2017 overtager transport- og byg-
ningsministerens miljøgodkendelseskompetence for disse
projekter.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 5, nr.
2.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af, at elektrificeringslovens
projekter efter den 16. maj 2017, hvor dette lovforslag træ-
der i kraft, vil være omfattet af jernbanelovens bestemmel-
76
ser om miljøtilladelser i stedet for lov om planlægning. Æn-
dringen betyder således, at det fremover er jernbanelovens
regler om udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger, der
finder anvendelse, for så vidt angår anlæg omfattet af elek-
trificeringsloven, medmindre disse regler er fraveget i elek-
trificeringsloven. Dette betyder bl.a., at det er Trafik- og
Byggestyrelsen, som fremover skal varetage de opgaver,
som tidligere var henlagt til Naturstyrelsen i medfør af plan-
lovgivningens regler.
Til § 6
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af, at lov om planlægning op-
hæves og erstattes af en ny lov om miljøvurdering. Forslaget
medfører således lovteknisk, at transport- og bygningsmini-
sterens godkendelse af linjeføring samt udformningen og
placeringen af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter,
skakte m.m, og eventuelle ændringer heraf, fremover træder
i stedet for en VVM-tilladelse efter miljøvurderingsloven i
stedet for lov om planlægning.
Til § 7
Efter det foreslåede stk. 1, træder loven i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende, jf. dog det foreslåede § 2.
Det betyder, at kun lovens § 4, nr. 1, træder i kraft dagen
efter offentliggørelse i Lovtidende, hvorimod resten af lo-
ven, dvs. §§ 1-3, 5 og 6 træder i kraft den 16. maj 2017 i
overensstemmelse med implementeringsfristen for det æn-
drede VVM-direktiv fra 2014, jf. det foreslåede stk. 2.
Den foreslåede ændring af havneloven, jf. lovforslagets §
4, hvorefter bl.a. havnelovens § 1 a også finder anvendelse
på Københavns Havn, træder således i kraft før det tids-
punkt, loven i øvrigt træder i kraft.
Det er i forbindelse med lovarbejdet blevet klart, at VVM-
direktivet ikke er korrekt implementeret for Københavns
Havn. Det skyldes, at det fremgår af § 24 i lov om Metrosel-
skabet I/S og By og Havn I/S, at kun visse dele af havnelo-
ven finder anvendelse på Københavns Havn, men ikke den
bestemmelse, der bemyndiger transport- og bygningsmini-
steren til at kunne implementere EU-retsakter, herunder
VVM-direktivet, for Københavns Havn. Det betyder, at
VVM-direktivet i forhold til Københavns Havn finder direk-
te anvendelse, indtil det nødvendige hjemmelsgrundlag for
at implementere direktivet for havnen er tilvejebragt.
Der fastsættes derfor et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt
for lovforslagets § 4, nr. 1, således at der hurtigst muligt til-
vejebringes et hjemmelsgrundlag for, at ministeren kan im-
plementere VVM-direktivet for Københavns Havn.
Der udstedes således hurtigst muligt efter lovens offentlig-
gørelse i Lovtidende en bekendtgørelse, som implementerer
VVM-direktivet fra 2011 for Københavns Havn. Denne be-
kendtgørelse vil finde anvendelse frem til 16. maj 2017. Fra
den 16. maj 2017 opdateres bekendtgørelsen således med de
ændringer, der følger af ændringsdirektivet fra 2014 i over-
ensstemmelse med implementeringsfristen for VVM-direkti-
vet og de andre VVM-sagsområder under Transport- og
Bygningsministeriet i øvrigt.
Efter det foreslåede stk. 2, træder loven i kraft den 16. maj
2017. Denne dato er fristen for, at medlemsstaterne skal ha-
ve implementeret det ændrede VVM-direktiv fra 2014 i nati-
onal ret, jf. ændringsdirektivets art. 2, stk. 1.
Det foreslåede stk. 3, følger af det ændrede VVM-direktiv
fra 2014, jf. art. 3, stk. 1 og 2. Med direktivet er der således
taget udtrykkeligt stilling til de tilfælde, hvor VVM-pligtige
projekter skal færdigbehandles efter gældende VVM-regler,
dvs. de regler som følger af VVM-direktivet fra 2011. De
foreslåede nr. 1-3 i stk. 3 svarer således i det hele til over-
gangsreglerne i ændringsdirektivet fra 2014.
Efter det foreslåede nr. 1 skal miljøundersøgelser af
VVM-pligtige projekter færdigbehandles efter de gældende
VVM-regler, hvis der i projektet er truffet en screeningsaf-
gørelse om, at projektet er VVM-pligtigt før ikrafttrædelses-
tidspunktet, jf. det foreslåede stk. 2.
Det betyder for havneprojekter, der er omfattet af denne
lov, og som skal have en administrativ VVM-tilladelse, at
miljøundersøgelserne færdiggøres i overensstemmelse med
de krav, der følger af den gældende VVM-bekendtgørelse
for søterritoriet, når Trafik- og Byggestyrelsen som VVM-
kompetent myndighed har truffet en screeningsafgørelse i
projektet før den 16. maj 2017. For statslige vej- og bane-
projekter færdiggøres miljøundersøgelserne i overensstem-
melse med de krav, der følger af den gældende VVM-be-
kendtgørelse, når Naturstyrelsen som VVM-kompetent
myndighed har truffet en screeningsafgørelse i projektet før
den 16. maj 2017.
For projekter, der er omfattet af denne lov, og som skal
opnå tilladelse ved en anlægslov af Folketinget, gælder det
også, at miljøundersøgelserne afsluttes i overensstemmelse
med den praksis, som gælder i dag for disse projekter, hvis
Naturstyrelsen har truffet en screeeningsafgørelse i projektet
før den 16. maj 2017. Anlægslovsprojekter er som udgangs-
punkt VVM-pligtige projekter, hvor der som altovervejende
hovedregel ikke træffes screeningsafgørelser. Den foreslåe-
de bestemmelse antages derfor ikke at få stor relevans i
praksis, men det kan ikke udelukkes, at et anlægslovspro-
jekt, f.eks. ved tvivl om VVM-pligt, skal screenes.
Efter det foreslåede nr. 2, skal miljøundersøgelser af
VVM-pligtige projekter færdigbehandles efter de gældende
VVM-regler, hvis bygherren i projektet har anmodet den
VVM-kompetente myndighed om en scopingudtalelse før
ikrafttrædelsestidspunktet, jf. det foreslåede stk. 2.
Det betyder for havneprojekter, der er omfattet af denne
lov, og som skal have en administrativ VVM-tilladelse, at
miljøundersøgelserne færdiggøres i overensstemmelse med
de krav, der følger af den gældende VVM-bekendtgørelse
for søterritoriet, hvis bygherren før den 16. maj 2017 har an-
modet Trafik- og Byggestyrelsen som VVM-kompetent
myndighed at afgive en scopingudtalelse i projektet. For
statslige vej- og baneprojekter færdiggøres miljøundersøgel-
serne i overensstemmelse med de krav, der følger af den
gældende VVM-bekendtgørelse, hvis Vejdirektoratet, Bane-
77
danmark eller et statsligt selskab, som har fået delegeret dis-
se styrelsers bygherrekompetencer, før den 16. maj 2017 har
anmodet Naturstyrelsen som VVM-kompetent myndighed
om at afgive en scopingudtalelse i projektet.
For projekter, der er omfattet af denne lov, og som skal
opnå tilladelse ved en anlægslov af Folketinget, betyder den
foreslåede bestemmelse, at miljøkonsekvensvurderingerne
skal færdiggøres i overensstemmelse med de krav, der føl-
ger af VVM-direktivet fra 2011, det vil sige uden de ændrin-
ger der følger af ændringsdirektivet fra 2014, såfremt Vejdi-
rektoratet eller Banedanmark har igangsat en scoping proces
(idéfasehøring), inden 16. maj 2017.
Efter det foreslåede nr. 3, skal miljøundersøgelser af
VVM-pligtige projekter færdigbehandles efter de gældende
VVM-regler, hvis VVM-redegørelsen i projektet er afgivet
før ikrafttrædelsestidspunktet, jf. det foreslåede stk. 2.
Det betyder for havneprojekter, der er omfattet af denne
lov, og som skal have en administrativ VVM-tilladelse, at
miljøundersøgelserne færdiggøres i overensstemmelse med
de krav, der følger af den gældende VVM-bekendtgørelse
for søterritoriet, hvis bygherren før den 16. maj 2017 har
indsendt den færdige VVM-redegørelse til Trafik- og Byg-
gestyrelsen som VVM-kompetent myndighed. For statslige
vej- og baneprojekter færdiggøres miljøundersøgelserne i
overensstemmelse med de krav, der følger af den gældende
VVM-bekendtgørelse, hvis Vejdirektoratet, Banedanmark
eller et statsligt selskab, som har fået delegeret disse styrel-
sers bygherrekompetencer, før den 16. maj 2017 har ind-
sendt den færdige VVM-redegørelse til Naturstyrelsen som
VVM-kompetent myndighed.
For projekter, der er omfattet af denne lov, og som skal
opnå tilladelse ved en anlægslov af Folketinget, anses
VVM-redegørelsen for afgivet, når resultatet af miljøunder-
søgelserne er indarbejdet i et forslag til anlægslov, som er
fremsat for Folketinget. Det er med andre ord fremsættelses-
tidspunktet for lovforslaget, der i disse projekter er skæ-
ringstidspunktet for, om miljøundersøgelserne skal opfylde
de krav, der følger af de gældende eller de nye regler, som
foreslås med dette lovforslag. Det skal dog hertil bemærkes,
at Vejdirektoratet og Banedanmark har en fast og langvarig
praksis for at gennemføre en scoping proces (idéfasehøring)
for disse projekter, hvorfor disse projekter som hovedregel,
vil være omfattet af nr. 2, ovenfor og miljøkonsekvensvur-
deringen skal derfor færdiggøres i overensstemmelse med
de krav, der følger af VVM-direktivet fra 2011, det vil sige
uden de ændringer der følger af ændringsdirektivet fra 2014.
For lovforslag, som fremsættes før den 16. maj 2017 har
overgangsreglen ikke relevans, idet miljøundersøgelserne
her skal behandles efter gældende praksis.
Overgangsreglen vil dog have betydning for de projekter,
hvor miljøundersøgelserne er igangsat før den 16. maj 2017,
uden der er gennemført en scopingproces (idéfasehøring) og
forslaget til anlægslov i det konkrete projekt ikke er fremsat
før denne dato. For disse projekter betyder overgangsreglen,
at Vejdirektoratet, Banedanmark eller et statsligt selskab,
som har fået delegeret disse styrelsers bygherrekompeten-
cer, allerede før ikrafttrædelsestidspunktet skal indrette sig
på de krav til miljøkonsekvensrapporten, som følger af dette
lovforslag, når forslaget til anlægsloven i det konkrete pro-
jekt først fremsættes for Folketinget efter den 16. maj 2017.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at såfremt der opstår
behov for at miljøkonsekvensvurdere ændringer af et pro-
jekt, hvor der enten er meddelt administrativ tilladelse eller
tilladelse ved anlægslov før den 16. maj 2017 og uden, at
der er igangsat en scopingfase eller truffet screeningafgørel-
se, jf. ovenfor under nr. 1 og 2, før 16. maj 2017, skal denne
projektændring miljøkonsekvensvurderes i henhold til de
regler, der følger af de foreslåede §§ 1-6.
78
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentli-
ge veje m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af
29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»2) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side
1 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af di-
rektiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vur-
dering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124,
side 1.«
§ 1. Denne lov skal medvirke til
…
4) at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklin-
gen gennem en sammenhængende vejplanlægning
og tidssvarende vejanlæg, og
2. I § 1, nr. 4, ændres »vejanlæg, og« til: »vejan-
læg,«.
5) at andre former for infrastruktur kan placeres
i forbindelse med vejnettet.
3. I § 1, nr. 5, ændres »vejnettet.« til: »vejnettet,
og«.
4. I § 1 indsættes som nr. 6:
»6) at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og
bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvur-
deringer i forbindelse med planlægningen og ud-
førelsen af statslige vejprojekter, samt at der un-
der inddragelse af offentligheden tages hensyn til
projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på
miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna,
jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske fakto-
rer, materielle goder, landskab, kulturarv, herun-
der kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk
og arkæologisk arv, større menneske- og natur-
skabte katastroferisici og ulykker og ressourceef-
79
fektivitet samt det indbyrdes forhold mellem disse
faktorer, jf. kapitel 2 a.«
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Vejmyndighed: Den myndighed, som admini-
strerer en offentlig vej, jf. nr. 2, eller offentlig sti,
jf. nr. 3.
2) Offentlige veje: Veje, gader, broer og pladser,
der er åbne for almindelig færdsel, og som admi-
nistreres af stat eller kommune efter denne lov. De
offentlige veje inddeles i statsveje og kommune-
veje.
3) Offentlige stier: Færdselsarealer, der admini-
streres af stat eller kommune efter denne lov med
de tillempelser, som de særlige forhold for stier
tilsiger. En offentlig sti er fortrinsvis forbeholdt
gående, cyklende og ridende færdsel og udgør ik-
ke en del af en offentlig vej.
4) Vejplan: Plan, hvor vejmyndigheden noterer
anlæg af nye veje, større flytninger af bestående
veje og andre større anlægsarbejder, herunder væ-
sentlige ændringer i vejens tværprofil.
5) Byer og bymæssige områder: Københavns
Kommune og de områder, der efter lov om plan-
lægning er byzone eller sommerhusområde, samt
nærmere afgrænsede områder i landzone, som
kommunalbestyrelsen har besluttet at administrere
efter byreglerne, jf. §§ 25-86 i lov om private fæl-
lesveje.
6) Adgang: En vejtilslutning eller en fysisk etab-
leret adgang fra en ejendom til en vej eller sti til
brug for gående, ridende eller kørende færdsel.
7) Adgangsbestemmelse: Afgørelser truffet efter
§ 49 om tilgrænsende ejendommes adgange til ve-
jen eller stien.
8) Vejbyggelinje: Sikringslinje med vejmyndig-
heden som påtaleberettiget, som indebærer be-
grænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres
råden over et nærmere defineret areal.
9) Vejbidrag: De udgifter til offentlige veje, som
grundejere pålægges at betale i henhold til kapitel
4.
10) Valgplakater: Valgagitatoriske meddelelser
på en vejrbestandig plade, der ikke er større end
0,8 m².
80
11) Nedklassificering: Den proces, hvorefter en
offentlig vej ændrer status til en privat vej eller
privat fællesvej.
5. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I kapitel 2 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) en eller flere fysiske personer eller juridiske
personer (selskaber m.v.), som direkte eller indi-
rekte berøres eller forventes berørt af et projekt,
og
b) en eller flere foreninger eller organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen
eller organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen eller or-
ganisationen repræsenterer mindst 100 medlem-
mer.
2) Projekt:
a) etablering, udvidelse eller ændring, herunder
nedrivning, af statslige vejanlæg og dertil knytte-
de projekter, og
b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i
landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på
udnyttelse af ressourcer i undergrunden i forbin-
delse med etablering, udvidelse eller ændring,
herunder nedrivning, af statslige vejanlæg og der-
til knyttede projekter.
3) Berørt myndighed: En myndighed, som på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale
og regionale kompetence kan forventes at blive
berørt af et statsligt vejanlægs indvirkning på mil-
jøet.
4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggesty-
relsens afgørelse efter § 17 j, der giver Vejdirekto-
ratet ret til at gennemføre et projekt, der er omfat-
tet af § 17 a, stk. 1 eller 2.
5) Tilladelse ved anlægslov: Folketingets vedta-
gelse af en anlægslov, der giver Vejdirektoratet
ret til at gennemføre et projekt, der er omfattet af
§ 17 a, stk. 3.«
§ 17. Vejmyndigheden udarbejder fortegnelse
over samtlige offentlige veje og stier under sin ad-
ministration. Fortegnelserne skal offentliggøres.
81
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærme-
re regler om udarbejdelse af vej- og stifortegnelse.
6. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg
Krav om tilladelse
§ 17 a. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidel-
se eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræ-
ves en vurdering af projektets indvirkning på mil-
jøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidel-
se eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræ-
ves en administrativ tilladelse, hvis Trafik- og
Byggestyrelsen efter § 17 d har truffet screenin-
gsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurde-
ring af projektets indvirkning på miljøet.
Stk. 3. Ved Vejdirektoratets etablering, udvidel-
se eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projek-
tet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels
bestemmelser om offentlig høring, jf. § 17 h, stk.
2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov.
Ansøgning
§ 17 b. Ansøgning efter § 17 a, stk. 1 og 2, ind-
gives skriftligt til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Vejdirektoratet skal før etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af § 17 a, stk.
3, indgive skriftlig ansøgning om en screeningsaf-
gørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt pro-
jektet er opført på bilag 2.
Screening
82
§ 17 c. Vejdirektoratets ansøgning efter § 17 b
for et projekt, der er opført på bilag 2, skal inde-
holde oplysninger om projektets potentielle ind-
virkning på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige
resultater af andre relevante vurderinger af ind-
virkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af
EU-lovgivning, der er relevante for det konkrete
projekt.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Vejdirek-
toratet fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der el-
lers kunne have været væsentlige skadelige ind-
virkninger på miljøet.
§ 17 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgø-
relse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bi-
lag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 17
a, stk. 2 eller 3. Ved vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag
3.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal i afgørel-
sen tage hensyn til resultaterne af foreløbig kon-
trol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet,
der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, når
det er relevant for det konkrete projekt.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som gi-
ver myndigheden mulighed for at forberede sig og
opnå reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpe-
ger de berørte myndigheder, der skal ske høring
af, jf. stk. 3, for det enkelte projekt.
Stk. 5. Trafik- og Byggestyrelsen skal med hen-
visning til de kriterier, der fremgår af bilag 3, an-
give hovedårsagerne til afgørelsen. I de tilfælde,
hvor Vejdirektoratet har fremlagt en beskrivelse
efter § 17 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen
i en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af
krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3, end-
videre anføre særkender ved projektet eller anføre,
hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at
undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have
83
været væsentlige skadelige indvirkninger på mil-
jøet.
Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal offentlig-
gøre sin afgørelse efter stk. 1.
Stk. 7. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om tærskelværdier eller kriterier
til brug for Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse
efter stk. 1.
§ 17 e. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe
screeningsafgørelse efter § 17 d, stk. 1, hurtigst
muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor Vejdi-
rektoratet har fremlagt alle de oplysninger, der
kræves efter § 17 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af
særlige forhold ved projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byg-
gestyrelsen forlænge fristen til at træffe afgørelse.
Trafik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt
Vejdirektoratet om årsagerne til forlængelsen og
om, hvornår der forventes en afgørelse.
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens ind-
hold
§ 17 f. Vejdirektoratet kan forud for udarbejdel-
se af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 17 g, anmo-
de Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en ud-
talelse om, hvor omfattende og detaljerede de op-
lysninger, som skal fremlægges i miljøkonse-
kvensrapporten, skal være. Udtalelsen skal navn-
lig tage hensyn til Vejdirektoratets oplysninger
om projektets særlige karakteristika, herunder dets
placering og tekniske kapacitet, og dets forvente-
de indvirkning på miljøet. Udtalelsen skal endvi-
dere tage behørigt hensyn til resultaterne af de hø-
ringer, der er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre be-
rørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udta-
lelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fast-
sætter en frist på 14 dage. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan fravige denne frist, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpe-
ger de berørte myndigheder, der skal ske høring
af, jf. stk. 2, for det enkelte projekt.
84
Miljøkonsekvensrapport
§ 17 g. Vejdirektoratet udfærdiger en miljøkon-
sekvensrapport for et projekt, der er omfattet af §
17 a. Miljøkonsekvensrapporten skal være fuld-
stændig og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst
omfatte
1) en beskrivelse af projektet med oplysninger
om projektets placering, udformning, dimensioner
og andre relevante særkender,
2) en beskrivelse af projektets forventede væ-
sentlige indvirkninger på miljøet,
3) en beskrivelse af projektets særkender eller
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neu-
tralisere forventede væsentlige skadelige indvirk-
ninger på miljøet,
4) en beskrivelse af de rimelige alternativer,
som Vejdirektoratet har undersøgt, og som er rele-
vante for projektet og dets særlige karakteristika,
og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte
løsning under hensyntagen til projektets indvirk-
ninger på miljøet,
5) et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr.
1-4, og
6) alle yderligere oplysninger, som er beskrevet
i bilag 4, og som er relevante for de særlige karak-
teristika, der gør sig gældende for et bestemt pro-
jekt eller en bestemt projekttype og for det miljø,
der kan forventes at blive berørt.
Stk. 3. Miljøkonsekvensrapporten skal i de til-
fælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet
en udtalelse efter § 17 f, stk. 1, være udarbejdet på
grundlag af udtalelsen.
Stk. 4. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvens-
rapporten skal der tages hensyn til tilgængelige re-
sultater af andre relevante vurderinger foretaget i
henhold til EU-lovgivning eller dansk lovgivning.
Stk. 5. De oplysninger, som miljøkonsekvens-
rapporten skal omfatte, jf. stk. 2 og bilag 4, skal
på en passende måde påvise, beskrive og indehol-
de en vurdering af projektets væsentlige direkte
og indirekte virkninger på
85
1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig
vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i hen-
hold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om
beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal
omfatte de forventede virkninger af projektets sår-
barhed over for risici for større ulykker eller kata-
strofer, der er relevante for det pågældende pro-
jekt.
Stk. 7. Vejdirektoratet skal sikre, at miljøkonse-
kvensrapporten er udarbejdet af kvalificerede og
kompetente eksperter.
Stk. 8. Myndigheder skal stille relevante oplys-
ninger til brug for udarbejdelse af miljøkonse-
kvensrapporten til rådighed for Vejdirektoratet ef-
ter anmodning fra Vejdirektoratet.
§ 17 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i
§ 17 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om nødven-
digt indhente yderligere oplysninger fra Vejdirek-
toratet til opfyldelse af de krav, der følger af § 17
g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen
skal sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få
adgang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gen-
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende den-
ne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplys-
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse
om administrativ tilladelse. Trafik- og Byggesty-
relsen fastsætter en frist for fremsættelse af be-
mærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå
af høringen.
86
Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladel-
se ved anlægslov, sender Vejdirektoratet miljø-
konsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger i høring med henblik på at give berør-
te myndigheder mulighed for at fremsætte be-
mærkninger. Vejdirektoratet fastsætter en frist for
fremsættelse af bemærkninger til miljøkonse-
kvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4.
Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og
3 er afsluttet, og der opstår behov for at gennem-
føre en supplerende miljøkonsekvensvurdering,
kan høringen over en supplerende miljøkonse-
kvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30
dage.
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpe-
ger de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 2 og 3 for det enkelte projekt.
Stk. 6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3
stilles følgende oplysninger til rådighed for of-
fentligheden og de berørte myndigheder:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger
om fristerne for fremsendelse af bemærkninger el-
ler spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller ud-
kast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt
efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhen-
tet af Vejdirektoratet eller Trafik- og Byggestyrel-
sen til brug for sagens behandling, er til rådighed
for offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles
til rådighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkon-
sekvensvurderingen.
Internationale høringer
§ 17 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 17 a,
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet
i en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen
snarest muligt underrette miljø- og fødevaremini-
steren med henblik på gennemførelse af en inter-
87
national høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før
miljø- og fødevareministeren har meddelt samtyk-
ke hertil.
Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en hen-
vendelse fra en anden stat om, at denne finder, at
der i Danmark er indledt et projekt, der er omfat-
tet af § 17 a, hvis gennemførelse kan få væsentli-
ge indvirkninger på miljøet i den pågældende stat,
underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med hen-
blik på afklaring af, om der skal gennemføres en
international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Bygge-
styrelsen kan ikke meddele administrativ tilladel-
se, før miljø- og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af interna-
tional høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fø-
devareministeren udkast til miljøkonsekvensrap-
port til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er
nævnt i § 17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om pro-
jektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger
om beslutningsproceduren, herunder angivelse af
en frist for afgivelse af bemærkninger, til den be-
rørte stat.
Administrativ tilladelse
§ 17 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgø-
relse, om et ansøgt projekt, der er omfattet af § 17
a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på
grundlag af Vejdirektoratets ansøgning, miljøkon-
sekvensrapporten, eventuelle supplerende oplys-
ninger, og resultatet af de høringer, der er foreta-
get. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljø-
konsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkon-
sekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe af-
gørelse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Så-
fremt Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan træffe
afgørelse inden for en rimelig frist, meddeles dette
Vejdirektoratet samt begrundelsen herfor.
88
§ 17 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgø-
relse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 17 j,
skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af
alle projektets særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vil-
kår for administrative tilladelser med henblik på
opfyldelse af dette kapitels formål, jf. § 1, nr. 6.
Trafik- og Byggestyrelsen skal, såfremt projektet
har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
stille vilkår om Vejdirektoratets overvågning he-
raf.
Stk. 3. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgø-
relse om at nægte administrativ tilladelse til det
ansøgte projekt, skal Trafik- og Byggestyrelsen
angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om overvågningens gen-
nemførelse, om indholdet af overvågningen, om at
overvågningen i visse tilfælde skal udøves af an-
dre end Vejdirektoratet, samt om indberetning til
ministeren af resultaterne af overvågningen.
§ 17 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage
en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. §
17 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud,
herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte
særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, så-
fremt
1) der fremkommer nye oplysninger om projek-
tets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning
ikke kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrel-
sens meddelelse af tilladelsen, eller
3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i
øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved
Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladel-
se.
Offentliggørelse
89
§ 17 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truf-
fet afgørelse om at give eller nægte administrativ
tilladelse, skal styrelsen sikre, at følgende oplys-
ninger straks gøres offentligt tilgængelige for of-
fentligheden og berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der
eventuelt er knyttet hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der
ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysnin-
ger om proceduren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der
er foretaget.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til
§ 17 h, stk. 1, 2. pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der
er nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen
eller på anden måde taget i betragtning, navnlig
eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. §
17 i.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette
alle stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I de projekter, hvor der gives tilladelse
ved anlægslov, skal Vejdirektoratet stille de op-
lysninger, der er nævnt i stk. 1, til rådighed for of-
fentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladel-
se ved anlægslov, skal Vejdirektoratet underrette
alle stater, der er blevet hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Andre bestemmelser
§ 17 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel
er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af in-
struktioner om den enkelte sags behandling og af-
gørelse.
§ 17 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a,
stk. 1 og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn
med overholdelse af bestemmelserne i dette kapi-
tel, samt at vilkår m.v. for projekternes gennemfø-
relse overholdes.
90
§ 17 p. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplys-
ninger om projektet, herunder høringer, skal ske
via en central elektronisk portal.
§ 17 q. Transport- og bygningsministeren fast-
sætter regler om fælles og samordnede procedurer
for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurde-
ring efter reglerne i dette kapitel og krav om vur-
dering efter regler, der implementerer Rådets di-
rektiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af
vilde fugle.«
§ 130. Transportministeren fastsætter regler om
gennemførelse eller anvendelse af internationale
konventioner og EU-regler om forhold vedrørende
veje, der er omfattet af denne lov. Transportmini-
steren kan herunder fastsætte regler om meddelel-
se af påbud og forbud om oplysningspligter.
Stk. 2….
7. I § 130, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »vedrø-
rende veje«: »og miljø og naturbeskyttelse«.
§ 132. …
Stk. 2-5.
8. I § 132 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Ved søgsmål om forhold omfattet af ka-
pitel 2 a, herunder søgsmål om miljømæssige
spørgsmål i forhold til projekter, der opnår tilla-
delse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, skal retten
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uover-
kommeligt høje for de berørte parter.
Stk. 8. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter §
17 d og § 17 j, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er offentliggjort.«
§ 135. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1-3) …
4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud,
der er udstedt i henhold til loven eller de forskrif-
ter, der er udfærdiget i medfør af loven, eller
9. I § 135, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«.
91
5) forsætligt borttager, forvansker eller beskadi-
ger afmærkning m.v., som foretages i forbindelse
med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 96 og
99.
10. I § 135, stk. 1, nr. 5, ændres »§§ 96 og 99.«
til: »§§ 96 og 99, eller«.
11. I § 135, stk. 1, indsættes som nr. 6-9:
»6) i strid med § 17 b undlader at indgive skrift-
lig ansøgning om afgørelse efter § 17 d eller ad-
ministrativ tilladelse efter § 17 j,
7) i strid med §§ 17 d eller 17 j påbegynder et
ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har
meddelt tilladelse,
8) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilla-
delse efter § 17 j, eller
9) undlader at efterkomme et påbud eller forbud,
der er udstedt i henhold til kapitel 2 a eller regler
fastsat i medfør af kapitel 2 a, herunder påbud om
at berigtige et ulovligt forhold.«
12. Før bilag 1 indsættes som bilag 1, 2, 2 a, 3 og
4 bilag 1, 2, 3, 4 og 5 til denne lov.
Bilag 1 bliver herefter bilag 5.
§ 2
I lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbanelov, fore-
tages følgende ændringer:
1. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»2) Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirk-
ning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side
1 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af di-
rektiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vur-
dering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124,
side 1.«
§ 1. …
Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de
formål, der er nævnt i stk. 1, særlig skabe klare
rammer for jernbanebanens forskellige aktører og
for passagerernes adgang til jernbanen, fremme
92
anlæg og fornyelse af jernbaner, sikre en effektiv
anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe
konkurrence på markedet.
2. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Lovens formål er desuden at sikre et
højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til inte-
grationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbin-
delse med planlægningen og udførelsen af statsli-
ge jernbaneprojekter, samt at der under inddragel-
se af offentligheden tages hensyn til projekters
sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet,
herunder den biologiske mangfoldighed, befolk-
ningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jord-
bund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer,
materielle goder, landskab, kulturarv, herunder
kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og
arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte
katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet
samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer,
jf. kapitel 6 a.«
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Anlægsmyndighed: Bygherren på et jernbane-
anlægsprojekt.
2) Ansøger: Enhver fysisk eller juridisk person,
herunder jernbanevirksomheder, som har en al-
mennyttig eller forretningsmæssig interesse i at
købe eller reservere infrastrukturkapacitet.
3) Bybane: Metro, letbaner og S-baner, som ud-
fører transport i byer og forstæder.
4) Infrastrukturforvalter: Ethvert organ eller
enhver virksomhed, der er ansvarlig for anlæg,
vedligeholdelse og forvaltning, herunder trafiksty-
ring, af jernbaneinfrastruktur.
5) Jernbaneinfrastruktur: Infrastrukturelementer
som defineret i bilag I i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om oprettelse af et fælles europæ-
isk jernbaneområde, som hører til hoved- og side-
sporene med undtagelse af spor inden for reparati-
onsværksteder eller lokomotivremiser eller private
sportilslutninger.
6) Jernbanevirksomhed: En virksomhed, hvis
hovedaktivitet består i godstransport eller passa-
gertransport på jernbane, og som er forpligtet til at
93
sørge for trækkraften, eller en virksomhed, der
kun leverer trækkraft.
7) Veteranbane: Jernbanedrift, der gennem en
begrænset personbefordring fortrinsvis drives for
at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige
formål, og som ikke primært tilsigter at dække et
trafikalt behov.
3. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I kapitel 6 a forstås ved:
1) Offentligheden:
a) en eller flere fysiske personer eller juridiske
personer (selskaber m.v.), som direkte eller indi-
rekte berøres eller forventes berørt af et projekt,
og
b) en eller flere foreninger eller organisationer,
der har beskyttelsen af landskab, kulturarv, natur
eller miljøinteresser som formål, hvis foreningen
eller organisationen har vedtægter eller love, som
dokumenterer dens formål, og foreningen eller or-
ganisationen repræsenterer mindst 100 medlem-
mer.
2) Projekt:
a) etablering, udvidelse eller ændring, herunder
nedrivning, af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, og
b) andre indgreb i det naturlige miljø eller i
landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på
udnyttelse af ressourcer i undergrunden i forbin-
delse med etablering, udvidelse eller ændring,
herunder nedrivning, af statslige jernbaneanlæg
og dertil knyttede projekter.
3) Berørt myndighed: En myndighed, som på
grund af dens specifikke miljøansvar eller lokale
og regionale kompetence, kan forventes at blive
berørt af et statsligt jernbaneanlægs indvirkning
på miljøet.
4) Administrativ tilladelse: Trafik- og Byggesty-
relsens afgørelse efter § 38 j, der giver Banedan-
mark ret til at gennemføre et projekt, der er omfat-
tet af § 38 a, stk. 1 eller 2.
5) Tilladelse ved anlægslov: Folketingets vedta-
gelse af en anlægslov, der giver Banedanmark ret
til at gennemføre et projekt, der er omfattet af §
38 a, stk. 3.«
94
§ 38. Transportministeren har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimati-
on og uden retskendelse adgang til en privat ejen-
dom med henblik på at foretage jordbundsunder-
søgelser, opmålinger, afmærkninger og andre un-
dersøgelser af udendørsarealer for at foretage un-
dersøgelser og projektering af nye baneanlæg eller
ændringer af eksisterende baneanlæg samt klima-
relaterede afværgeforanstaltninger.
Stk. 2. Transportministeren skal mindst 14 dage
før gennemførelsen af forberedende undersøgelser
efter stk. 1 give skriftligt besked til de berørte
grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er muligt,
skal oplysning om de forberedende undersøgelser
offentliggøres i lokale medier el.lign.
Stk. 3. Transportministeren kan under samme
betingelser som nævnt i stk. 1 lade foretage arkæ-
ologiske forundersøgelser.
Stk. 4. Transportministeren skal mindst 28 dage
før gennemførelsen af arkæologiske forundersø-
gelser efter stk. 3 give skriftlig besked til de berør-
te grundejere eller brugere. Hvis dette ikke er mu-
ligt, skal oplysning om de arkæologiske forun-
dersøgelser offentliggøres i lokale medier el.lign.
Stk. 5. Erstatning for skader og ulempe, som på-
føres ved undersøgelser efter stk. 1 og 3, fastsæt-
tes efter almindelige erstatningsregler. I tilfælde af
uenighed mellem skadelidte og transportministe-
ren fastsættes erstatningen efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen finder
§ 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
4. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbane-
anlæg
Krav om tilladelse
§ 38 a. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1, kræ-
95
ves en vurdering af projektets indvirkning på mil-
jøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 2, kræ-
ves en administrativ tilladelse, hvis Trafik- og
Byggestyrelsen efter § 38 d har truffet screenings-
afgørelse om, at der skal gennemføres en vurde-
ring af projektets indvirkning på miljøet.
Stk. 3. Ved Banedanmarks etablering, udvidelse
eller ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil
knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, kræves ikke administrativ tilladelse, når projek-
tet opnår tilladelse ved anlægslov. Dette kapitels
bestemmelser om offentlig høring, jf. § 38 h, stk.
2, finder ikke anvendelse på projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov.
Ansøgning
§ 38 b. Ansøgning efter § 38 a, stk. 1 og 2, ind-
gives skriftligt til Trafik- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Banedanmark skal før etablering, udvi-
delse eller ændring af statslige jernbaneanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af § 38 a,
stk. 3, indgive skriftlig ansøgning om en scree-
ningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen, så-
fremt projektet er opført på bilag 2.
Screening
§ 38 c. Banedanmarks ansøgning efter § 38 b for
et projekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde
oplysninger om projektets potentielle indvirkning
på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige resultater
af andre relevante vurderinger af indvirkninger på
miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgiv-
ning, der er relevante for det konkrete projekt.
Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 kan Banedan-
mark fremlægge en beskrivelse af særkender ved
projektet eller af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der el-
lers kunne have været væsentlige skadelige ind-
virkninger på miljøet.
96
§ 38 d. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgø-
relse om, hvorvidt et projekt, der er opført på bi-
lag 2, er omfattet af krav om tilladelse efter § 38
a, stk. 2 eller 3. Ved vurderingen skal Trafik- og
Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag
3.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal i afgørel-
sen tage hensyn til resultaterne af foreløbig kon-
trol eller vurderinger af indvirkningen på miljøet,
der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, når
det er relevant for det konkrete projekt.
Stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal foretage
høring af berørte myndigheder, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen
fastsætter en passende frist for høringen, som gi-
ver myndigheden mulighed for at forberede sig og
opnå reel deltagelse i processen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren udpe-
ger de berørte myndigheder, der skal ske høring
af, jf. stk. 3, for det enkelte projekt.
Stk. 5. Trafik- og Byggestyrelsen skal med hen-
visning til de kriterier, der fremgår af bilag 3, an-
give hovedårsagerne til afgørelsen. I de tilfælde,
hvor Banedanmark har fremlagt en beskrivelse ef-
ter § 38 c, stk. 2, skal Trafik- og Byggestyrelsen i
en afgørelse om, at et projekt ikke er omfattet af
krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3, end-
videre anføre særkender ved projektet eller anføre,
hvilke foranstaltninger der påtænkes truffet for at
undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have
været væsentlige skadelige indvirkninger på mil-
jøet.
Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal offentlig-
gøre sin afgørelse efter stk. 1.
Stk. 7. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om tærskelværdier eller kriterier
til brug for Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse
efter stk. 1.
§ 38 e. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe
screeningsafgørelse efter § 38 d, stk. 1, hurtigst
muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor Bane-
danmark har fremlagt alle de oplysninger, der
kræves efter § 38 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.
97
Stk. 2. I særlige tilfælde, herunder på grund af
særlige forhold ved projektets art, kompleksitet,
placering eller dimensioner, kan Trafik- og Byg-
gestyrelsen forlænge fristen til at træffe afgørelse.
Trafik- og Byggestyrelsen underretter skriftligt
Banedanmark om årsagerne til forlængelsen og
om, hvornår der forventes en afgørelse.
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens ind-
hold
§ 38 f. Banedanmark kan forud for udarbejdelse
af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38 g, anmode
Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en udtalel-
se om, hvor omfattende og detaljerede de oplys-
ninger, som skal fremlægges i miljøkonsekvens-
rapporten, skal være. Udtalelsen skal navnlig tage
hensyn til Banedanmarks oplysninger om projek-
tets særlige karakteristika, herunder dets placering
og tekniske kapacitet, og dets forventede indvirk-
ning på miljøet. Udtalelsen skal endvidere tage
behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der
er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal høre be-
rørte myndigheder, inden styrelsen afgiver udta-
lelse efter stk. 1. Trafik- og Byggestyrelsen fast-
sætter en frist på 14 dage. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan fravige denne frist, såfremt der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3. Transport- og bygningsministeren udpe-
ger de berørte myndigheder, der skal ske høring
af, jf. stk. 2, for det enkelte projekt.
Miljøkonsekvensrapport
§ 38 g. Banedanmark udfærdiger en miljøkonse-
kvensrapport for et projekt, der er omfattet af § 38
a. Miljøkonsekvensrapporten skal være fuldstæn-
dig og af tilstrækkelig høj kvalitet.
Stk. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal mindst
omfatte
1) en beskrivelse af projektet med oplysninger
om projektets placering, udformning, dimensioner
og andre relevante særkender,
2) en beskrivelse af projektets forventede væ-
sentlige indvirkninger på miljøet,
98
3) en beskrivelse af projektets særkender eller
de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neu-
tralisere forventede væsentlige skadelige indvirk-
ninger på miljøet,
4) en beskrivelse af de rimelige alternativer,
som Banedanmark har undersøgt, og som er rele-
vante for projektet og dets særlige karakteristika,
og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte
løsning under hensyntagen til projektets indvirk-
ninger på miljøet,
5) et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr.
1-4, og
6) alle yderligere oplysninger, som er beskrevet
i bilag 4, og som er relevante for de særlige karak-
teristika, der gør sig gældende for et bestemt pro-
jekt eller en bestemt projekttype og for det miljø,
der kan forventes at blive berørt.
Stk. 3. Miljøkonsekvensrapporten skal i de til-
fælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet
en udtalelse efter § 38 f, stk. 1, være udarbejdet på
grundlag af udtalelsen.
Stk. 4. Ved udarbejdelsen af miljøkonsekvens-
rapporten skal der tages hensyn til tilgængelige re-
sultater af andre relevante vurderinger foretaget i
henhold til EU-lovgivning eller dansk lovgivning.
Stk. 5. De oplysninger, som miljøkonsekvens-
rapporten skal omfatte, jf. stk. 2 og bilag 4, skal
på en passende måde påvise, beskrive og indehol-
de en vurdering af projektets væsentlige direkte
og indirekte virkninger på
1) befolkningen og menneskers sundhed,
2) den biologiske mangfoldighed med særlig
vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i hen-
hold til Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om
beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle goder, kulturarv og landskabet, og
5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 6. Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal
omfatte de forventede virkninger af projektets sår-
barhed over for risici for større ulykker eller kata-
99
strofer, der er relevante for det pågældende pro-
jekt.
Stk. 7. Banedanmark skal sikre, at miljøkonse-
kvensrapporten er udarbejdet af kvalificerede og
kompetente eksperter.
Stk. 8. Myndigheder skal stille relevante oplys-
ninger til brug for udarbejdelse af miljøkonse-
kvensrapporten til rådighed for Banedanmark ef-
ter anmodning fra Banedanmark.
§ 38 h. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at
miljøkonsekvensrapporten for de projekter, der er
omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder kravene i
§ 38 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om nødven-
digt indhente yderligere oplysninger fra Banedan-
mark til opfyldelse af de krav, der følger af § 38 g,
stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få ad-
gang til tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal efter gen-
nemgang af miljøkonsekvensrapporten sende den-
ne, ansøgningen og eventuelle supplerende oplys-
ninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder og offentligheden mulighed for at
fremsætte bemærkninger, før der træffes afgørelse
om administrativ tilladelse. Trafik- og Byggesty-
relsen fastsætter en frist for fremsættelse af be-
mærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå
af høringen.
Stk. 3. I de projekter, hvor der meddeles tilladel-
se ved anlægslov, sender Banedanmark miljøkon-
sekvensrapporten og eventuelle supplerende op-
lysninger i høring med henblik på at give berørte
myndigheder mulighed for at fremsætte bemærk-
ninger. Banedanmark fastsætter en frist for frem-
sættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrap-
porten på mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal
fremgå af høringen.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og
3 er afsluttet, og der opstår behov for at gennem-
føre en supplerende miljøkonsekvensvurdering,
kan høringen over en supplerende miljøkonse-
kvensrapport ske med en høringsfrist på mindst 30
dage.
100
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren udpe-
ger de berørte myndigheder, der skal ske høring af
efter stk. 2 og 3 for det enkelte projekt.
Stk.6. Med henblik på høring efter stk. 2 og 3
stilles følgende oplysninger til rådighed for of-
fentligheden og de berørte myndigheder:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller
spørgsmål kan rettes samt nærmere oplysninger
om fristerne for fremsendelse af bemærkninger el-
ler spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller ud-
kast til afgørelse, hvis et sådant foreligger, samt
efter hvilken lov afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhen-
tet af Banedanmark eller Trafik- og Byggestyrel-
sen til brug for sagens behandling, er til rådighed
for offentligheden.
4) Hvor og hvordan relevante oplysninger stilles
til rådighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med
henblik på offentlighedens deltagelse i miljøkon-
sekvensvurderingen.
Internationale høringer
§ 38 i. Kan et projekt, der er omfattet af § 38 a,
forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet
i en anden stat, skal Trafik- og Byggestyrelsen
snarest muligt underrette miljø- og fødevaremini-
steren med henblik på gennemførelse af en inter-
national høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrel-
sen kan ikke meddele administrativ tilladelse, før
miljø- og fødevareministeren har meddelt samtyk-
ke hertil.
Stk. 2. Får miljø- og fødevareministeren en hen-
vendelse fra en anden stat om, at denne finder, at
der i Danmark er indledt et projekt, der er omfat-
tet af § 38 a, hvis gennemførelse kan få væsentli-
ge indvirkninger på miljøet i den pågældende stat,
underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med hen-
blik på afklaring af, om der skal gennemføres en
international høring, jf. stk. 3. Trafik- og Bygge-
styrelsen kan ikke meddele administrativ tilladel-
101
se, før miljø- og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk. 3. Med henblik på gennemførelse af interna-
tional høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og fø-
devareministeren udkast til miljøkonsekvensrap-
port til et ansøgt projekt, de oplysninger, der er
nævnt i § 38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om pro-
jektets mulige grænseoverskridende virkninger på
miljøet, herunder på sundheden, samt oplysninger
om beslutningsproceduren, herunder angivelse af
en frist for afgivelse af bemærkninger, til den be-
rørte stat.
Administrativ tilladelse
§ 38 j. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgø-
relse, om et ansøgt projekt, der er omfattet af § 38
a, stk. 1 og 2, kan tillades. Afgørelsen træffes på
grundlag af Banedanmarks ansøgning, miljøkon-
sekvensrapporten, eventuelle supplerende oplys-
ninger, og resultatet af de høringer, der er foreta-
get. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at miljø-
konsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til miljøkon-
sekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal træffe af-
gørelse efter stk. 1 inden for en rimelig frist. Så-
fremt Trafik- og Byggestyrelsen ikke kan træffe
afgørelse inden for en rimelig frist, meddeles dette
Banedanmark samt begrundelsen herfor.
§ 38 k. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgø-
relse om at tillade det ansøgte projekt, jf. § 38 j,
skal afgørelsen indeholde alle de miljømæssige
betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af
alle projektets særkender og de foranstaltninger,
der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige
skadelige indvirkninger på miljøet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan stille vil-
kår for administrative tilladelser med henblik på
opfyldelse af dette kapitels formål, jf. § 1, stk. 3.
Trafik- og Byggestyrelsen skal, såfremt projektet
har væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,
stille vilkår om Banedanmarks overvågning heraf.
102
Stk. 3. Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgø-
relse om at nægte administrativ tilladelse til det
ansøgte projekt, skal Trafik- og Byggestyrelsen
angive hovedårsagerne herfor i afgørelsen.
Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om overvågningens gen-
nemførelse, om indholdet af overvågningen, om at
overvågningen i visse tilfælde skal udøves af an-
dre end Banedanmark, samt om indberetning til
ministeren af resultaterne af overvågningen.
§ 38 l. Trafik- og Byggestyrelsen kan genoptage
en afgørelse om at tillade et ansøgt projekt, jf. §
38 j, og om nødvendigt meddele forbud og påbud,
herunder tilbagekalde en tilladelse eller fastsætte
særlige vilkår til en eksisterende tilladelse, så-
fremt
1) der fremkommer nye oplysninger om projek-
tets væsentlige skadelige indvirkning på miljøet,
2) projektets væsentlige skadelige indvirkning
ikke kunne forudses ved Trafik- og Byggestyrel-
sens meddelelse af tilladelsen, eller
3) projektets væsentlige skadelige indvirkning i
øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved
Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladel-
se.
Offentliggørelse
§ 38 m. Når Trafik- og Byggestyrelsen har truf-
fet afgørelse om at give eller nægte administrativ
tilladelse, skal styrelsen sikre, at følgende oplys-
ninger straks gøres offentligt tilgængelige for of-
fentligheden og berørte myndigheder:
1) Indholdet af afgørelsen og de betingelser, der
eventuelt er knyttet hertil.
2) De vigtigste begrundelser og overvejelser, der
ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysnin-
ger om proceduren for offentlig deltagelse.
3) Resuméet af resultaterne af de høringer, der
er foretaget.
4) De oplysninger, der er indsamlet i henhold til
§ 38 h, stk. 1, 2. pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i.
5) Hvorledes resultaterne og oplysningerne, der
er nævnt i nr. 3 og 4, er indarbejdet i afgørelsen
103
eller på anden måde taget i betragtning, navnlig
eventuelle bemærkninger fra berørte stater, jf. §
38 i.
Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen skal underrette
alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I de projekter, hvor der gives tilladelse
ved anlægslov, skal Banedanmark stille de oplys-
ninger, der er nævnt i stk. 1, til rådighed for of-
fentligheden og berørte myndigheder.
Stk. 4. I de projekter, hvor der meddeles tilladel-
se ved anlægslov, skal Banedanmark underrette
alle stater, der er blevet hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og
fremsende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Andre bestemmelser
§ 38 n. Ved udførelsen af opgaver i dette kapitel
er Trafik- og Byggestyrelsen uafhængig af in-
struktioner om den enkelte sags behandling og af-
gørelse.
§ 38 o. For projekter, der er omfattet af § 17 a,
stk. 1 og 2, fører Trafik- og Byggestyrelsen tilsyn
med overholdelse af bestemmelserne i dette kapi-
tel, samt at vilkår m.v. for projekternes gennemfø-
relse overholdes.
§ 38 p. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om, at offentliggørelse af oplys-
ninger om projektet, herunder høringer, skal ske
via en central elektronisk portal.
§ 38 q. Transport- og bygningsministeren fast-
sætter regler om fælles og samordnede procedurer
for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurde-
ring efter reglerne i dette kapitel og krav om vur-
dering efter regler, der implementerer Rådets di-
rektiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af
vilde fugle.«
104
§ 102. Transportministeren kan fastsætte regler
med henblik på opfyldelse og anvendelse af rets-
akter fastsat af Den Europæiske Union om forhold
på jernbaneområdet, herunder regler om meddelel-
se af påbud og forbud og om oplysningspligter.
Stk. 2-4. …
5. I § 102, stk. 1, indsættes efter »jernbaneområ-
det«: »samt forhold vedrørende miljø og naturbe-
skyttelse omfattet af denne lov«.
§ 115. Søgsmål til prøvelse af afgørelser og be-
slutninger om forhold omfattet af denne lov, her-
under Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes
for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen
eller beslutningen er kommet frem til klageren.
Finder indbringelse for domstolene ikke sted in-
den for fristen, er den pågældende afgørelse eller
beslutning endelig.
Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 37, stk. 4, skal
dog være anlagt, inden 6 måneder efter at klage-
myndighedens afgørelse er kommet frem til klage-
ren.
Stk. 3. En afgørelse eller beslutning som nævnt i
stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene, før
den administrative klageadgang er udnyttet.
6. Efter § 115 indsættes i kapitel 18:
»§ 115 a. Afgørelser truffet efter kapitel 6 a kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ved søgsmål om forhold omfattet af ka-
pitel 6 a, herunder søgsmål om miljømæssige
spørgsmål i forhold til projekter, der opnår tilla-
delse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3, skal retten
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uover-
kommeligt høje for de berørte parter.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter §
38 d og § 38 j, skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er offentliggjort.«
§ 116. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
straffes den, der
1) påbegynder eller driver virksomhed uden for-
nødne certifikater, jf. § 58, godkendelser, jf. §§
59, 60 og 68, eller tilladelser, jf. § 9,
2) tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til
en tilladelse eller godkendelse efter nr. 1,
3) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage tilsyn ef-
ter §§ 70 og 71 eller Havarikommissionen for Ci-
105
vil Luftfart og Jernbane i at foretage undersøgelse
efter § 81,
4) overtræder §§ 24 eller 26, § 42, stk. 1, §§
43-46, § 48, stk. 1 og 2, § 80, stk. 1 og 2, eller §
85 eller
5) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser.
7. I § 116 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Med bøde straffes den, der
1) i strid med § 38 b undlader at indgive skriftlig
ansøgning om afgørelse efter § 38 d eller admini-
strativ tilladelse efter § 38 j,
2) i strid med §§ 38 d eller 38 j påbegynder et
ansøgt projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har
meddelt tilladelse,
3) tilsidesætter vilkår for en administrativ tilla-
delse efter kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør
af kapitel 6 a, eller
4) undlader at efterkomme et påbud eller forbud,
der er udstedt i henhold til kapitel 6 a eller regler
fastsat i medfør af kapitel 6 a, herunder påbud om
at berigtige et ulovligt forhold.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
8. Som bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 indsættes bilag 1, 2,
3, 4 og 5 til denns lov.
§ 3
§ 1 a. Transport- og energiministeren fastsætter
regler eller træffer bestemmelser med henblik på
at gennemføre eller anvende internationale kon-
ventioner og EU-regler om forhold, der er omfat-
tet af denne lov, herunder forordninger, direktiver
og beslutninger om naturbeskyttelse på havneom-
råder.
1. I § 1 a, 1. pkt., indsættes efter »på havneområ-
der«: »og procedurer for gennemførelse af vurde-
ringer af indvirkninger på miljøet af offentlige og
private projekter«.
§ 4
I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet
I/S og Udviklingsselskabet By & Havn, som se-
nest ændret ved § 2 i lov nr. 156 af 18. februar
2015, foretages følgende ændringer:
106
§ 24. Lov om havne finder ikke anvendelse på
Københavns Havn. Dog finder kapitel 3 og 5 a-7 i
lov om havne anvendelse på driften af Køben-
havns Havn med de afvigelser, der følger af be-
stemmelserne i denne lov.
Stk. 2-4. …
1. § 24, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Lov om havne finder ikke anvendelse på Kø-
benhavns Havn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 a i lov om havne finder anvendelse
for Københavns Havn. Endvidere finder kapitel 3
og 5 a-7 i lov om havne anvendelse på driften af
Københavns Havn med de afvigelser, der følger af
bestemmelserne i denne lov.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 5
I lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering
af jernbanen foretages følgende ændring:
§ 3. Banedanmark forestår udarbejdelse af even-
tuel VVM-redegørelse, herunder høring, for de
nødvendige anlæg med henblik på elektrificering
af de konkrete jernbanestrækninger og forelægger
en detaljeret indstilling om godkendelse af anlæg-
get vedrørende den eller de enkelte jernbanestræk-
ninger for transportministeren.
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »transportministe-
ren«: »og Trafik- og Byggestyrelsen«.
§ 4. Godkendelse af den endelige udformning af
elektrificeringen for den pågældende strækning,
herunder nye broer, arealerhvervelser, erstatnings-
natur, servitutter m.m., træffes af transportministe-
ren efter høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen
og Kulturstyrelsen samt et af Folketinget nedsat
udvalg.
2. I § 4, stk. 1, ændres »transportministeren efter
høring af Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Kul-
turstyrelsen samt« til: »Trafik- og Byggestyrelsen
efter høring af«.
Stk. 2. Transportministerens godkendelse efter
stk. 1 træder i stedet for en VVM-tilladelse efter §
11 g, stk. 4, i lov om planlægning.
3. I § 4, stk. 2, ændres »Transportministerens« til:
»Trafik- og Byggestyrelsens« og »§ 11 g, stk. 4, i
lov om planlægning« ændres til: »§ 38 j, stk. 1, i
jernbaneloven«.
4. I § 4, stk. 3, ændres »transportministerens« til:
»Trafik- og Byggestyrelsens«.
§ 5. Banedanmark bemyndiges til efter trans-
portministerens godkendelse, jf. § 4, at forestå an-
læg af elektrificeringen af konkrete jernbanestræk-
ninger som omfattet af § 1.
5. I § 5, stk. 1, ændres »transportministerens« til:
»Trafik- og Byggestyrelsens«.
Stk. 2. Eventuelle mindre ændringer af et god-
kendt projekt, der kan gennemføres uden ny
VVM-procedure, kan efter indstilling fra Bane-
danmark godkendes af transportministeren og i re-
6. I § 5, stk. 2, ændres »transportministeren« til:
»Trafik- og Byggestyrelsen«, og »Naturstyrelsen,
Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt« udgår.
107
levant omfang efter høring af Naturstyrelsen, Mil-
jøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt et af Folketin-
get nedsat udvalg.
Stk. 3. Større ændringer af et godkendt projekt,
der efter en gennemført VVM-screening kræver
en fornyet VVM-procedure, kan først godkendes
af transportministeren, efter at Banedanmark har
udført en fornyet VVM-procedure efter reglerne i
§§ 3 og 4.
7. I § 5, stk. 3, ændres »transportministeren« til:
»Trafik- og Byggestyrelsen«.
§ 6. Planlovgivningens regler om udarbejdelse
af redegørelse om vurdering af visse offentlige og
private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) fin-
der, for så vidt angår anlæg efter denne lov, an-
vendelse med de ændringer, der følger af denne
lov.
8. I § 6 ændres »Planlovgivningens« til: »Jernba-
nelovens«.
§ 6
I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en cityring som
ændret ved lov nr. 526 af 27. maj 2013, lov nr.
748 af 25. juni 2014, lov nr. 1520 af 27. december
2014, lov nr. 156 af 18. februar 2015 og lov nr.
686 af 27. maj 2015 foretages følgende ændring:
§ 4. …
Stk. 2 og 3. …
Stk. 4. Transport- og energiministerens godken-
delse efter stk. 2 og 3 træder i stedet for en VVM-
tilladelse efter § 11 g, stk. 4, i lov om planlæg-
ning.
1. I § 4, stk. 4, ændres »§ 11 g, stk. 4, i lov om
planlægning« til: »§ 15, stk. 1, i lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og konkrete pro-
jekter (VVM)«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentlig-
gørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens §§ 1-3, 5 og 6 træder i kraft den
16. maj 2017.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på projek-
ter, som er omfattet af denne lov, hvis
1) der er truffet en screeningsafgørelse før
ikrafttrædelsestidspunktet,
2) bygherren har anmodet den kompetente
VVM-myndighed om en udtalelse om afgræns-
ning af miljøkonsekvensrapportens indhold før
ikrafttrædelsestidspunktet, eller
108
3) VVM-redegørelsen er afgivet før ikrafttræ-
delsestidspunktet.
For sådanne projekter finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
109