Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)

Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
(Justering af fremdriftsreformen m.v.)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18.
marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at
opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.«
2. § 5, stk. 3, ophæves.
3. § 5 a ophæves.
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 5 a« til: »jf. § 5, stk. 1,
nr. 3«.
5. I § 8, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om
særlig anvendelse af karakterkrav.«
6. § 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om universitetets
pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framel-
ding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de en-
kelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren
fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderen-
de til fag og prøver på kandidatuddannelse.«
7. I § 19, stk. 1, udgår »og 4«.
8. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved uddannelser, hvor ministeren har fastlagt maksi-
mumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5,
fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.«
9. § 19, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
10. § 19, stk. 8, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om, hvilke studeren-
de der kan udløse tilskud efter stk. 1 og om opgørelse af an-
tal årsstuderende, herunder at tilskuddet kan reduceres ved
optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til
uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt
omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.«
11. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »efter stk. 10«
til: »efter stk. 9«.
12. I § 19, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til:
»stk. 3«.
13. I § 26, stk. 1, udgår »§ 26 a, og«.
14. I § 26, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 1, 8 og 10« til: »§ 19,
stk. 1, 7 og 9«.
15. § 26, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 3-9.
16. I § 26, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.
17. I § 26, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres
»stk. 1 og 6« til: »stk. 1 og 5«.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16
Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 16/005163
CE000360
18. I § 26, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »§
19, stk. 10« til: »§ 19, stk. 9«.
19. I § 26, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk.
6«.
20. § 26 a ophæves.
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 633
af 12. maj 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilmelding til og af-
melding fra prøver,«: »herunder eventuelle krav til studieak-
tivitet,«.
2. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om, at uddannelser omfattet af denne lov, som
udbydes af universiteter i medfør af universitetslovens § 7,
kan følge regler om prøver og eksamen, tilmelding til og af-
melding fra fag og prøver, herunder eventuelle krav til stu-
dieaktivitet, for bacheloruddannelser ved universiteterne.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26.
januar 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »tilmelding af stude-
rende til uddannelseselementer«: », eventuelle krav til stu-
dieaktivitet«.
§ 4
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
660 af 16. maj 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilmelding til og af-
melding fra prøver«: »og eventuelle krav til studieaktivitet«.
§ 5
I lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet foretages følgende ændringer:
1. § 12, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed samt om
en institutions pligt til at fastsætte interne regler om tilmel-
ding og framelding af studerende til uddannelsens fag og
prøver ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav
til studieaktivitet,«
2. § 12, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-4, 7, 9 og 11-20, træder i kraft
den 1. september 2016 og har virkning for studerende, der
optages på en kandidatuddannelse den 1. februar 2017 eller
senere.
Stk. 3. De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af § 8,
stk. 3, i den gældende universitetslov, finder fortsat anven-
delse, indtil universitetet har fastsat interne regler inden for
den ramme, som ministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 3,
i universitetsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.
Stk. 4. De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af § 12,
stk. 1, nr. 1 og 2, i den gældende lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-
et, finder fortsat anvendelse, indtil institutionerne har fastsat
interne regler inden for den ramme, som ministeren fastsæt-
ter i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-
et som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Universitetsloven
3.1.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr. studieår)
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3. Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.4. Særlig anvendelse af karakterkrav
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.5. Udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimensionering
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
3.2.1. Mulighed for framelding til prøver
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.3. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser udbudt af universiteter
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
3.3.1. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Lov om maritime uddannelser
3.4.1. Mulighed for framelding til prøver
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.4.2.1. Gældende ret
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
3.5.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point pr. studieår)
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
3
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at give især universiteterne mere
frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne
efter de konkrete udfordringer og behov for studiegennem-
førelse i forhold til den normerede studietid. Det centrale
krav om obligatorisk tilmelding af bachelor- og kandidatstu-
derende til fag og prøver svarende til 60 ECTS-point fore-
slås ophævet for universiteterne og erstattet af et krav om, at
universiteterne selv skal fastsætte interne regler herom inden
for en af ministeren fastsat ramme. Universiteterne får end-
videre mulighed for at fastsætte et løbende studieaktivitets-
krav i form af bestå-krav.
Samtidig foreslås det, at uddannelser omfattet af lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, som også udbydes på universiteter, f.eks. diplomin-
geniøruddannelserne, vil kunne følge de samme regler, som
skal gælde for universiteternes bacheloruddannelser for så
vidt angår tilmelding af studerende til fag og prøver, herun-
der eventuelle krav til studieaktivitet.
For så vidt angår de øvrige videregående uddannelsesinstitu-
tioner foreslås det, at de også får en række muligheder for at
indføre tiltag med henblik på at understøtte en aktiv studie-
kultur.
Det foreslås endvidere at genindføre muligheden for, at stu-
derende kan supplere en bachelor- eller professionsbachelor-
uddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav på en
kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse,
dog højst i et omfang på op til 30 ECTS-point.
For at øge fleksibiliteten i optagelsesprocessen for universi-
teterne, og herunder give universiteterne flere muligheder
for at målrette adgangskravene til den enkelte bachelorud-
dannelse, foreslås det endvidere, at der kan fastsættes et ka-
rakterkrav, der kun gælder for en afgrænset del af ansøgerne
til studiepladserne på en bacheloruddannelse.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der har til
formål at tilvejebringe et klart retsgrundlag for udbetaling af
tilskud i tilfælde af et universitets overskridelse af en af mi-
nisteren fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddan-
nelserne (dimensionering).
2. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget fremsættes på baggrund af aftale af 20. novem-
ber 2015 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti om justering af fremdriftsreformen fra 2013,
jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af universitetslo-
ven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Obligatorisk til-
melding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, af-
skaffelse af muligheden for at melde fra prøver, etablering
af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden in-
stitution eller studieskift og bedre overgange mellem bache-
lor- og kandidatuddannelser m.v.).
Partierne er fortsat enige i målet med fremdriftsreformen om
at mindske omfanget af studietidsforsinkelser på de videre-
gående uddannelser og dermed bidrage til vækst og velstand
i Danmark.
Partierne er endvidere enige om at fastholde det overordne-
de mål om, at universiteterne skal reducere studietidsover-
skridelsen med 4,3 måneder ud over normeret tid frem mod
2020, når reformen er fuldt indfaset i forhold til niveauet i
2011. Universiteterne har mellem 2011 og 2014 reduceret
studietiden med 1,4 måneder i gennemsnit. Målet frem mod
2020 er derfor en yderligere reduktion på 2,9 måneder. Hvis
universiteterne samlet set indfrier målet om reduktion i stu-
dietidsforsinkelserne i 2020, vil de studerende på universite-
terne fortsat i gennemsnit kunne være 9,4 måneder forsinke-
de i forhold til den normerede studietid.
Universiteterne kan således opfylde det overordnede mål om
øget fremdrift og samtidigt tildele orlov, give relevante dis-
pensationer m.v. til studerende i et rimeligt omfang. Mang-
lende målopfyldelse vil kun have økonomiske konsekvenser
for de universiteter, der ikke når deres specifikke mål.
Partierne er enige om, at det overordnede sigte med justerin-
gerne er, at institutionerne får mere frihed og fleksible ram-
mer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete ud-
fordringer og behov. Institutionerne får samtidig større flek-
sibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner. Partierne
er også enige om, at der skal etableres gode rammer og fær-
rest mulige barrierer for de studerendes uddannelsesforløb
for at sikre en aktiv studiekultur.
Aftalen omfatter seks initiativer:
- Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og
prøver (60 ECTS-point pr. studieår).
- Mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende stu-
dieaktivitetskrav.
- Mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende, ka-
raktergivende prøver og fremlæggelser.
- Mulighed for at institutionerne kan give dispensation til
studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige
ungdomsorganisationer.
- Faglig relevant merit ved studieskift.
4
- Bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til
kandidatuddannelser.
Efter lovforslaget skal ovennævnte initiativer gælde for ba-
chelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne.
Herudover vil de øvrige videregående uddannelser under
Uddannelses- og Forskningsministeriet blive berørt på føl-
gende måde: For erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser og maritime uddannelser vil det
være uddannelsesinstitutionens beslutning, om den studeren-
de igen skal have mulighed for at framelde prøver for hele
eller dele af uddannelser. Disse institutioner skal endvidere
gives mulighed for at indføre løbende studieaktivitetskrav
samt fastsætte løbende, karaktergivende prøver og fremlæg-
gelser for visse fag eller i visse uddannelser. Mulighederne
vil bidrage til at fremme en aktiv studiekultur. De videregå-
ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet omfattes af muligheden for at
indføre et løbende studieaktivitetskrav, da de ligesom uni-
versiteterne har udfordringer med studietidsforsinkelse, men
disse institutioner vil ikke få mulighed for selv at fastsætte
interne regler om tilmelding til fag og prøver, da de ikke har
mål for reduktion af studietiden.
Initiativet om faglig relevant merit ved studieskift skal gæl-
de for alle de videregående uddannelser, og forligspartierne
er enige om, at den retlige ramme for merit ved studieskift,
jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013, skal fastholdes. Optagne stude-
rende skal dermed fortsat oplyse om og søge merit for tidli-
gere beståede fagelementer. Det vil dog blive præciseret
over for uddannelsesinstitutionerne, at der – selvom der altid
skal ske en meritvurdering af studerendes tidligere beståede
fagelementer – ikke skal gives merit, hvis fagelementet ikke
er faglig relevant for den uddannelse, hvor den studerende er
optaget.
De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner un-
der Kulturministeriet er ikke omfattet af aftale af 20. novem-
ber 2015 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti om justering af fremdriftsreformen fra 2013.
De kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet vil i
relevant omfang få fastsat regler, som svarer til reglerne for
universiteterne. Kulturministeriet vil i sin rammestyring af
institutionerne fastsætte krav, der sikrer et fortsat fokus på
hurtig studiegennemførsel.
Efter lovforslaget får ministeren endvidere mulighed for at
fastsætte, at et universitet kan anvende karakterkrav, der kun
gælder for en afgrænset del af ansøgerne til studiepladserne
på en bacheloruddannelse.
Den del af lovforslaget, der vedrører udbetaling af tilskud i
overensstemmelse med en fastsat dimensionering, skal ses i
sammenhæng med den øgede brug af dimensionering på de
videregående uddannelser. Dette initiativ indgik i aftale af 2.
juli 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokra-
terne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Fol-
keparti om en vækstpakke 2014 (initiativ 77). Den daværen-
de regering udmeldte i forlængelse heraf i september 2014
en model for dimensionering af optaget på videregående ud-
dannelser med systematisk og markant overledighed. Der er
efterfølgende foretaget justeringer i modellen på baggrund
af drøftelser med uddannelsesinstitutionerne.
Regeringen har i august 2015 besluttet at videreføre og fast-
holde denne dimensionering, herunder at optaget på de ud-
dannelser og uddannelsesgrupper, som identificeres med sy-
stematisk overledighed i 2014 og frem også skal dimensi-
oneres. Modellen for dimensionering evalueres i 2017 og
eventuelle ændringer håndteres i forlængelse heraf.
Med henblik på at sikre, at udbetaling af tilskud til universi-
teterne sker i overensstemmelse med den fastsatte dimensi-
onering, foreslås det at give uddannelses- og forskningsmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at
tilskuddet kan reduceres ved overskridelse af en dimensi-
onering.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Universitetsloven
3.1.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag
og prøver (60 ECTS-point pr. studieår)
3.1.1.1. Gældende ret
Universiteterne har i dag pligt til at sikre, at samtlige stude-
rende på bachelor- og kandidatuddannelser hvert studieår
bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60
ECTS-point, uanset at den studerende mangler at bestå prø-
ver fra det foregående studieår. Den studerende er automa-
tisk tilmeldt 1. og 2. prøveforsøg, men uden mulighed for
framelding, og disse to prøveforsøg ligger i samme eksa-
menstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den stude-
rende beslutter som udgangspunkt selv, hvornår 3. prøvefor-
søg skal placeres i uddannelsen, og den studerende har ret til
at placere 3. prøveforsøg ved næste ordinære prøve i faget.
Universiteterne kan dispensere fra kravet om tilmelding til
fag og dertil hørende prøver, hvis den studerende er elite-
idrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold,
herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke
vil være i stand til at gennemføre på normeret tid.
Der henvises til § 8, stk. 3, i lov nr. 898 af 4. juli 2013, som
er udmøntet ved bekendtgørelse, jf. § 7 i bekendtgørelse nr.
1520 af 16. december om bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og § 14
og § 18 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksa-
men og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbe-
kendtgørelsen).
Endvidere kan universiteterne i dag fastsætte krav om f.eks.
aflevering af skriftlige opgavebesvarelser eller mundtlige
forelæggelser i undervisningen som en forudsætning for, at
den studerende kan aflægge prøve i faget. Universiteterne
5
kan dog ikke lade bedømmelsen af disse afleveringsopgaver
eller mundtlige forelæggelser indgå i den samlede karakter-
fastsættelse sammen med den afsluttende prøve i faget. Der
henvises til § 3, stk. 2 og 3, i eksamensbekendtgørelsen.
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen og aftalepartierne finder, at der er behov for at
give universiteterne mere frihed og fleksible rammer til at
tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete udfordringer
og behov, således at universiteterne får større fleksibilitet til
at nå målene om studietidsreduktioner.
Med lovforslaget foreslås det derfor at ophæve det centralt
fastsatte krav om, at studerende på bachelor- og kandidatud-
dannelser skal tilmeldes fag og prøver svarende til nye 60
ECTS-point hvert studieår. Samtidig ophæves det centrale
krav om, at de studerende automatisk er tilmeldt 1. prøve-
forsøg og 2. prøveforsøg uden mulighed for framelding, og
at de studerende har ret til en hurtig omprøve (2. prøvefor-
søg) og ret til placering af 3. prøveforsøg.
Fremover foreslås det, at det enkelte universitet selv fastsæt-
ter regler for tilmelding til fag og prøver inden for en af mi-
nisteren fastsat ramme. Det er hensigten, at ministeren med
hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 6, vil fastsætte følgende reg-
ler, inden for hvilke det enkelte universitets ledelse skal fast-
sætte interne regler for tilmelding til fag og prøver:
- Om det skal være universitetet eller den enkelte studeren-
de, som har ansvaret for at foretage tilmeldingen til fag og
prøver, herunder til omprøver (2. og 3. prøveforsøg).
- Om der skal fastsættes et krav til tilmeldingen til fag og
prøver opgjort i ECTS-point, herunder om dette krav skal
omfatte både nye fag og dertil hørende prøver samt prøver i
ikke-beståede fag fra tidligere semestre eller studieår. Uni-
versitetet kan dog højst kræve tilmelding af den studerende
til fag og dertil hørende prøver svarende til nye 60 ECTS-
point hvert studieår.
- Om placeringen af prøverne, herunder hvornår den ordinæ-
re prøve (1. prøveforsøg) skal finde sted, og hvornår omprø-
verne (2. og 3. prøveforsøg) skal placeres.
- Om der skal være mulighed for automatisk tilmelding til
de enkelte prøveforsøg (ordinær prøve og omprøver), herun-
der om der skal være mulighed for, at den enkelte studeren-
de kan framelde prøver.
De interne regler for tilmelding til fag og prøver vil kunne
fastsættes således, at de kan være ens for alle universitetets
bachelor- og kandidatuddannelser, herunder på alle studieår,
eller at de kan være forskellige på de enkelte uddannelser,
herunder på de enkelte studieår. Herved vil universitetet
kunne tage højde for, at de forskellige uddannelser ikke har
samme udfordringer med studietidsforsinkelse.
Det er samtidig hensigten, at ministeren vil fastsætte, at det
enkelte universitet fremover kan beslutte at fravige de in-
ternt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og
prøver i et studieår, såfremt studerende ved universitetet er
iværksættere. Ministeren vil fastsætte de centrale rammer,
inden for hvilke det enkelte universitet skal fastsætte interne
regler, der klart afgrænser, hvilke studerende der kan anses
for at være iværksættere, såfremt universitetet ønsker at be-
nytte denne mulighed. Ministeren forventes f.eks. at fastsæt-
te, at de studerende skal dokumentere enten at have selv-
stændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende
aktiviteter, eller er en del af et iværksættermiljø, f.eks. uni-
versiteternes inkubator- og iværksættermiljøer samt regiona-
le vækstmiljøer. Desuden forventes det, at ministeren vil
fastsætte, at det enkelte universitet bestemmer en tidsmæssig
begrænsning for perioden, hvor der kan opnås dispensation.
Ministeriet vil indlede en dialog med universiteterne forud
for udarbejdelsen af de centrale regler.
Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at det
enkelte universitet også vil kunne beslutte at fravige de in-
ternt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og
prøver i et studieår, såfremt studerende ved universitetet
samtidig er formænd i frivillige organisationer under Dansk
Ungdoms Fællesråd (DUF). For også at sikre, at der ikke vil
opstå utilsigtet brug af dispensationer for disse studerende,
vil ministeren fastsætte krav om, at den studerende bestrider
en formandspost, at der er tale om en landsdækkende med-
lemsorganisation under DUF, og at den studerende kan do-
kumentere, at hvervet har et så betydeligt omfang, at det
reelt ikke vil være muligt at være fuldtidsstuderende.
De hidtil gældende regler om dispensation fra kravet om til-
melding til fag og dertil hørende prøver, hvis den studerende
er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige
forhold, herunder funktionsnedsættelse, vil blive opretholdt.
Med henblik på at fremme en aktiv studiekultur er det samti-
dig hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslo-
vens § 8, stk. 1, vil fastsætte, at universiteterne fremover og-
så vil få mulighed for at beslutte, om bedømmelsen af skrift-
lige opgaver eller mundtlige forelæggelser vil skulle indgå
som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med
den afsluttende prøve i faget.
Det er forventningen, at ministeren i medfør af bemyndigel-
sen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil fastsætte, at universiteterne
vil få mulighed for at fastsætte interne regler om tilmelding
og framelding til fag og prøver allerede fra studieåret
2016-17. Universiteternes regler skal dog senest være fast-
sat, således at de kan få virkning fra studieåret 2017-18, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3.
3.1.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.1.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan universiteterne for bachelor-
og kandidatuddannelsen ikke fastsætte et løbende studieakti-
vitetskrav i form af bestå-krav. Et sådant krav vil indebære,
at den studerende skal bestå et fastsat antal ECTS-point i lø-
6
bet af en given periode for at kunne forblive indskrevet på
uddannelsen.
Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, der har været gæl-
dende i mange år, kan dog opfattes som en form for studie-
aktivitetskrav. Førsteårsprøven skal være bestået inden ud-
gangen af andet studieår efter studiestart for, at den stude-
rende kan fortsætte uddannelsen, uanset om den studerende
har gennemført tre prøveforsøg, jf. § 15, stk. 1 og 3, i be-
kendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur
ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Med fremdriftsreformen fra 2013 blev der endvidere givet
mulighed for, at universitetet kan beslutte, at førsteårsprø-
ven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter
studiestart, jf. § 15, stk. 2 og 3, i eksamensbekendtgørelsen.
Udover førsteårsprøven på bacheloruddannelsen har univer-
siteterne i dag følgende muligheder for at øge de studeren-
des studieaktivitet:
1) Tidsgrænse
Universiteterne kan fastsætte interne regler for, hvornår den
studerende senest skal have afsluttet sin bachelor- og kandi-
datuddannelse. Hvis den studerende ikke har afsluttet ud-
dannelsen, dvs. gennemført og bestået de prøver, der indgår
i uddannelsen, inden for den fastsatte tidsfrist, kan universi-
tetet udskrive den studerende af uddannelsen. Der henvises
til § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december
2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universite-
terne (uddannelsesbekendtgørelsen).
2) Krav om deltagelse i undervisningen
Universitetet kan fastsætte interne regler om, at deltagelse i
undervisningen, herunder aflevering af skriftlige opgavebe-
svarelser, skal være en forudsætning for, at den studerende
kan aflægge prøve i faget. Deltagelse eller løbende opgave-
besvarelser indgår ikke i den endelige karakterfastsættelse.
Der henvises til § 3, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 670 af
19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddan-
nelser (eksamensbekendtgørelsen).
3) Studiestartsprøven på bacheloruddannelsen
Universitetet kan beslutte, at studerende skal deltage i og be-
stå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på bachelor-
uddannelsen. Prøven skal afholdes senest 2 måneder efter
studiestart. Der henvises til § 27 i bekendtgørelse nr. 670 af
19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddan-
nelser (eksamensbekendtgørelsen).
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen og aftalepartierne finder, at muligheden for at
fastsætte et løbende studieaktivitetskrav vil kunne supplere
de eksisterende muligheder for at sikre en aktiv studiekultur,
herunder førsteårsprøven og studiestartsprøven på bachelor-
uddannelsen samt muligheden for at fastsætte en tidsgrænse
for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet sin ud-
dannelse. Formålet er at få flere studerende til at gennemfø-
re deres universitetsuddannelse hurtigere og undgå unødige
forsinkelser.
Med lovforslaget gives derfor mulighed for, at det enkelte
universitet kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav
for studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, der ud-
bydes i medfør af universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.
Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6,
fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke det enkelte
universitet kan fastsætte interne regler om et studieaktivi-
tetskrav. Det er hensigten, at ministeren bl.a. vil fastsætte, at
et universitet, som ønsker at indføre et studieaktivitetskrav,
højst kan kræve, at den studerende skal bestå prøver af et
omfang svarende til 45 ECTS-point pr. studieår. Endvidere
vil den studerende altid skulle have mulighed for tre prøve-
forsøg i de fag, som indgår i studieaktivitetskravet, inden
den studerende kan udskrives af uddannelsen. Der vil kunne
dispenseres for et eventuelt studieaktivitetskrav, hvis den
studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger
usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Et eventuelt løbende studieaktivitetskrav vil af universitetets
ledelse kunne fastsættes for alle eller for nogle uddannelser
ved universitetet og vil desuden kunne fastsættes for alle el-
ler enkelte studieår, herunder variere i omfang mellem disse.
Herved får universitetet mulighed for at tage højde for, at de
forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer med
studietidsforsinkelse.
Såfremt den studerende er iværksætter eller formand i en fri-
villig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),
får universiteterne også mulighed for at fravige et eventuelt
fastsat studieaktivitetskrav for disse studerende. Der henvi-
ses til bemærkningerne ovenfor under pkt. 3.1.1.2.
Det er forventningen, at ministeren i medfør af bemyndigel-
sen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil fastsætte reglerne således, at
universiteterne vil kunne få mulighed for at fastsætte interne
regler om et løbende studieaktivitetskrav allerede fra studie-
året 2016-17.
3.1.3. Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til
kandidatuddannelser
3.1.3.1. Gældende ret
For at blive optaget på en kandidatuddannelse forudsættes
det, at ansøgeren har en relevant bacheloruddannelse eller
professionsbacheloruddannelse. Hvis adgangskravene ikke
opfyldes, kan ansøgeren ikke optages på kandidatuddannel-
sen, medmindre ansøgeren supplerer sin bachelor- eller pro-
fessionsbacheloruddannelse.
Muligheden for supplering mellem bachelor- og kandidatud-
dannelse blev afskaffet som et af initiativerne i fremdriftsre-
formen fra 2013. Samtidig indførtes mulighed for supplering
af bacheloruddannelsen eller af professionsbacheloruddan-
nelsen på op til 15 ECTS-point efter optagelsen på en kandi-
datuddannelse, men denne supplering skal universiteterne
7
fuldt ud selv finansiere inden for deres taxameterbevillinger.
Der henvises til § 5 a, § 19, stk. 3, og § 26, stk. 3, i lov nr.
898 af 4. juli 2013, som er udmøntet i bekendtgørelse, jf. §
10, stk. 3, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december
2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universite-
terne (uddannelsesbekendtgørelsen).
For at give både de studerende og institutionerne mere tid til
at indrette sig på de nye regler blev der i slutningen af 2014
indført en 2-årig overgangsordning ved lov nr. 1377 af 16.
december 2014 om ændring af universitetsloven og forskel-
lige andre love (Gennemsigtighed i valg af uddannelse, for-
sikring af gæsteforskere, krav til oversættelse af eksamens-
beviser og midlertidig overgangsordning om supplering
mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse). Der
henvises endvidere til § 1, nr. 3, og § 2 i bekendtgørelse nr.
608 af 8. marts 2015 om ændring af uddannelsesbekendtgø-
relsen. Denne ordning indebærer, at bachelorer og professi-
onsbachelorer fortsat vil kunne supplere deres bachelorud-
dannelse eller professionsbacheloruddannelse frem til og
med 31. august 2016 med henblik på at opfylde adgangskra-
vene til en kandidatuddannelse i årene 2015 og 2016. Sup-
pleringen kan ske via enkeltfag fra en eksisterende bachelor-
uddannelse, uden begrænsning på omfanget af ECTS-point
og herudover også inden optagelsen på kandidatuddannel-
sen. I overgangsperioden er der indført statsrefusion af de
studerendes deltagerbetaling via disse enkeltfag, jf. § 26 a i
lov nr. 1377 af 16. december 2014.
3.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelsesinstitutionerne og de studerende har rejst kritik
af suppleringsordningen fra 2013. Det er bl.a. blevet kritise-
ret, at supplering på op til kun 15 ECTS-point ikke altid er
tilstrækkeligt, og at det kan være vanskeligt at gennemføre
et suppleringsforløb, når den studerende på samme tid skal
gennemføre fag på kandidatuddannelsen.
Supplering vil kunne bidrage til en bedre sammenhæng i ud-
dannelsessystemet. Regeringen og aftalepartierne er derfor
blevet enige om, at der fortsat bør være en mulighed for at
supplere en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
med henblik på optagelse på en kandidatuddannelse, og at
omfanget bør være højere end 15 ECTS-point. Partierne er
dog også enige om, at supplering skal begrænses mest mu-
ligt, da supplering er studietidsforlængende og udgiftskræ-
vende.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at universiteterne vil få
mulighed for at udbyde supplerende uddannelsesaktiviteter
med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddan-
nelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, men med visse begrænsnin-
ger.
Universiteterne vil som hidtil selv fastsætte adgangskravene
til deres kandidatuddannelser og vil hermed være garant for
fagligheden i forbindelse med optagelse. Universiteternes
kandidatuddannelser vil dog altid skulle tilrettelægges såle-
des, at mindst én og gerne flere bacheloruddannelser er di-
rekte adgangsgivende. Universiteterne vil i opbygning af de-
res bacheloruddannelser derfor samtidig skulle sikre, at de
studerende vil få flere valgmuligheder, sådan at uddannelsen
vil give direkte adgang til flere kandidatuddannelser – også
på andre universiteter. Universiteterne vil i deres samarbejde
med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne også
skulle sikre bedre faglige overgange mellem kandidatuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser sådan, at behovet
for faglig supplering vil kunne minimeres, uden at det vil
ske på bekostning af det faglige niveau.
Ministeren vil i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, fastsætte nærmere regler om den nye
supplerende uddannelsesaktivitet og herunder bestemme, at
den nye aktivitet skal være en undtagelse og højst kan have
et omfang på op til 30 ECTS-point. Det indebærer samtidig,
at universitetet i dets vurdering af ansøgere til en kandidat-
uddannelse kun må lægge den adgangsgivende bachelor- el-
ler professionsbacheloruddannelse samt supplerende uddan-
nelsesaktivitet til denne svarende til højst 30 ECTS-point til
grund. Det vil gælde, uanset om de 30 ECTS-point vil være
opnået ved uddannelsesaktivitet i Danmark eller i udlandet.
Ministeren vil endvidere fastsætte, at det er en forudsætning
for, at supplerende aktiviteter efter afsluttet bacheloruddan-
nelse vil kunne indgå i optagelsesgrundlaget, at den stude-
rende forud for suppleringsaktiviteten vil opnå betinget op-
tagelse på den relevante kandidatuddannelse ved universite-
tet. Supplerende aktiviteter, der ligger forud for en afsluttet
bacheloruddannelse, vil dog kunne godkendes, men kun
hvis den relevante aktivitet har et omfang på op til 30
ECTS-point.
Betinget optagelse betyder, at universitetet kan optage en
bachelor eller en professionsbachelor på en kandidatuddan-
nelse, selv om de fastsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved
ansøgningsfristen. Optagelsen på kandidatuddannelsen er
betinget af, at bacheloren eller professionsbacheloren sup-
plerer fag til et niveau, der kan sidestilles med adgangskra-
vene. Universitetet vil kunne fastsætte, at suppleringen skal
være gennemført inden studiestarten på kandidatuddannel-
sen eller sideløbende med kandidatuddannelsens første stu-
dieår.
Universitetets udbud af supplering vil ske i form af enkelt-
fag fra eksisterende bacheloruddannelser og undtagelsesvis i
form af særligt tilrettelagte suppleringsforløb. Suppleringen
vil blive finansieret på linje med de almindelige regler om
deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 19, stk. 1, og §
26, stk. 1, hvilket vil sige med deltidstaxameter, delvis del-
tagerbetaling og uden mulighed for statens uddannelsesstøt-
te (SU).
Det indebærer, at den studerende vil kunne oppebære SU,
hvis betingelserne for at oppebære SU på kandidatuddannel-
sen er opfyldt, og hvis eventuel supplering gennemføres si-
deløbende med studiestarten på kandidatuddannelsen. Hvis
eventuel supplering gennemføres inden studiestarten på kan-
didatuddannelsen, f.eks. i august måned med studiestart pr.
1. september, vil den studerende kunne oppebære SU, hvis
8
bacheloruddannelsen eller professionsbacheloruddannelsen
netop er afsluttet, og den studerende bliver optaget på kandi-
datuddannelsen i direkte forlængelse heraf. I dette tilfælde
vil den studerende i uddannelsesstøttemæssig henseende be-
tragtes som studerende på kandidatuddannelsen, selv om
kandidatuddannelsen reelt først vil blive påbegyndt efter 2
måneders ferie.
Den midlertidige 2-årige overgangsordning udløber den 31.
august 2016, jf. pkt. 3.1.3.1., og i forlængelse heraf foreslås
det med lovforslaget, at de nye regler om supplering træder i
kraft den 1. september 2016. Forinden vil ministeren fast-
sætte regler herom.
3.1.4. Særlig anvendelse af karakterkrav
3.1.4.1. Gældende ret
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren ge-
nerelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse.
Med denne bemyndigelse er der blandt andet fastsat regler
om adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov for uni-
versiteternes bacheloruddannelser i bekendtgørelse nr. 257
af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved
universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) med se-
nere ændringer.
Det er herunder fastsat i bacheloradgangsbekendtgørelsens §
2, stk. 1, at adgang til bacheloruddannelser forudsætter en
gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke adgangskrav
samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav. Der kan endvi-
dere være en adgangsprøve, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Karakterkrav fastsættes for den enkelte bacheloruddannelse
af universitetet og består af et krav om, at den adgangsgi-
vende eksamen er gennemført med et bestemt eksamensgen-
nemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med
en bestemt minimumskarakter, der er højere end 02. Der
henvises til bacheloradgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Et karakterkrav er en del af en bacheloruddannelses ad-
gangskrav, og karakterkravet skal dermed – ligesom kravet
om en gymnasial eksamen og om opfyldelse af specifikke
adgangskrav – opfyldes af alle ansøgere.
Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den
enkelte bacheloruddannelse, opdeles pladserne i kvoter. Der
henvises til bacheloradgangsbekendtgørelsens § 13, stk. 1.
3.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at øge fleksibiliteten i optagelsesprocessen
for universiteterne, og herunder give universiteterne flere
muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte
bacheloruddannelse, foreslås det, at ministeren kan fastsætte
nærmere regler om særlig anvendelse af karakterkrav.
Med ændringen vil ministeren således kunne fastsætte regler
om, at et universitet som noget nyt kan fastsætte et karakter-
krav, der kun gælder for en afgrænset del af ansøgerne til
studiepladserne på en bacheloruddannelse, herunder under
hvilke betingelser. Karakterkravet vil således f.eks. kunne
være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter,
som en bacheloruddannelses studiepladser efter de gældende
regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end
studiepladser på uddannelsen.
Den foreslåede bestemmelse understøtter universiteternes
sikring af, at alle optagne studerende uanset deres adgangs-
grundlag har de nødvendige kvalifikationer for at kunne op-
fylde uddannelsens faglige mål og gennemføre uddannelsen.
Universiteternes hidtidige mulighed for at fastsætte et karak-
terkrav, der gælder alle ansøgere til studiepladserne på en
bacheloruddannelse, fortsætter uændret.
3.1.5. Udbetaling af tilskud i overensstemmelse med dimen-
sionering
3.1.5.1. Gældende ret
Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i
Danmark ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal
årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb. Det
følger af universitetslovens § 19, stk. 8, at ministeren kan
fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud
efter bestemmelsen i universitetslovens § 19, stk. 1, og for
opgørelse af antal årsstuderende.
Ministeren kan med hjemmel i universitetslovens § 4, stk. 5,
fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til universitets-
uddannelser (dimensionering). Visse autorisationsgivende
uddannelser, som f.eks. dyrlæge, medicin og tandlæge, har i
en årrække været dimensioneret på finansloven.
Udmøntningen af bevillingen til erhvervsakademier, profes-
sionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner sker i
dag i overensstemmelse med den udmeldte dimensionering
og anden tidligere besluttet dimensionering.
Der er ikke i universitetsloven fastsat regler om, at udbeta-
ling af tilskud skal ske i overensstemmelse med en fastsat
dimensionering, ligesom der ikke er fastsat regler om mini-
sterens reaktionsmuligheder i forhold til universiteter, der
måtte optage studerende ud over dimensioneringen.
3.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetalingen af tilskud til de videregående uddannelsesin-
stitutioner bør ske efter ensartede og gennemskuelige prin-
cipper.
Det foreslås på den baggrund, at der i universitetsloven ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter udbetaling af tilskud vil
skulle ske i overensstemmelse med en eventuelt fastsat di-
mensionering.
Med henblik på at skabe en klar retstilstand i forhold til mi-
nisterens mulighed for at gribe ind over for et universitets
eventuelle overskridelse af en dimensionering foreslås det
desuden, at der fastsættes hjemmel til, at ministeren vil kun-
ne reducere de aktivitetsbestemte tilskud ved en sådan over-
9
skridelse. Denne mulighed vil kunne anvendes, uanset på
hvilket grundlag dimensioneringen er fastsat.
Ministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i uni-
versitetslovens § 19, stk. 7, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 10, fastsætte nærmere regler herom. Dette vil
betyde, at de videregående uddannelser finansieres ud fra de
samme overordnede principper, samt at finansieringssyste-
met understøtter, at den udmeldte dimensionering overhol-
des.
Forslaget kan få virkning fra studieåret 2016-17, da optaget i
2016 først udløser tilskud i 2017 for beståede eksamener.
3.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser
3.2.1. Mulighed for framelding til prøver
3.2.1.1. Gældende ret
Med fremdriftsreformen fra 2013 blev muligheden for fra-
melding til prøver ophævet. De studerende har pligt til at
følge uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesin-
stitutionen, og er automatisk tilmeldt prøve i de uddannel-
seselementer, de er begyndt på. De er tilmeldt alle tre prøve-
forsøg uden mulighed for framelding. Dog kan institutionen
dispensere, når det er begrundet i usædvanlige forhold, her-
under funktionsnedsættelse, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1519 af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede
videregående uddannelser.
3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har
ønsket at få samme muligheder som universiteterne for en
mere fleksibel tilrettelæggelse, som vil kunne bidrage til at
fremme en aktiv studiekultur. Det vurderes, at det er hen-
sigtsmæssigt at imødekomme institutionernes ønske.
Det foreslås således, at muligheden for framelding til prøve
genindføres. Framelding skal dog ske inden for en af institu-
tionen fastsat frist. De studerende skal fortsat automatisk
være tilmeldt de uddannelseselementer med tilhørende prø-
ver, som følger af uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse.
Uddannelsesinstitutionerne vil dog have mulighed for at
fastsætte, at der ikke kan ske framelding til prøve i visse fag
eller helt eller delvist i visse uddannelser. Det vil, hvor det
findes nødvendigt, kunne fremme en aktiv studiekultur og
fastholde de studerende i deres uddannelse. Regler herom
vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Institutionerne kan i dag fastsætte krav om f.eks. aflevering
af skriftlige opgavebesvarelser eller mundtlige forelæggelser
i undervisningen som en forudsætning for, at den studerende
kan aflægge prøve i faget. Med henblik på at fremme en ak-
tiv studiekultur er det samtidig hensigten, at ministeren med
hjemmel i § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser vil fastsætte,
at institutionerne fremover også vil få mulighed for at be-
slutte, om bedømmelsen af disse skriftlige opgaver eller
mundtlige forelæggelser skal indgå som en del af den samle-
de karakterfastsættelse sammen med den afsluttende eksa-
men i faget.
De hidtil gældende regler om dispensation fra kravet om til-
melding til fag og dertil hørende prøver, hvis den studerende
er eliteidrætsudøver, eller der foreligger usædvanlige for-
hold, herunder funktionsnedsættelse, vil blive opretholdt.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i
lovforslagets § 2, nr. 1, vil fastsætte reglerne således, at er-
hvervsakademierne og professionshøjskolerne vil kunne få
mulighed for at fastsætte regler om framelding til prøver al-
lerede fra studieåret 2016-2017.
3.2.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan institutionerne ikke fastsætte et
løbende studieaktivitetskrav for erhvervsakademi- og pro-
fessionsbacheloruddannelserne i form af, at den studerende
skal bestå et fastsat antal ECTS-point i løbet af en given pe-
riode for at kunne forblive indskrevet på uddannelsen, bort-
set fra førsteårsprøven og studiestartprøven, hvor der gælder
et krav om studieaktivitet (studieegnethed) på første år, jf. §
8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1519
af 16. december 2013 om prøver i erhvervsrettede videregå-
ende uddannelser.
Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af andet
studieår efter studiestart som en betingelse for, at den stude-
rende kan fortsætte uddannelsen, uanset om den studerende
har gennemført tre prøveforsøg. Med fremdriftsreformen fra
2013 blev der givet mulighed for, at en institution kan be-
slutte, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen
af første studieår efter studiestart. Institutionerne fik endvi-
dere mulighed for at beslutte, at studerende skal deltage i og
bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddan-
nelsen. Prøven skal afholdes senest to måneder efter studie-
start.
Herudover har institutionerne følgende muligheder for at
øge de studerendes studieaktivitet:
1) Tidsgrænse
Der er centralt fastsat en tidsgrænse for, hvornår den stude-
rende senest skal have afsluttet uddannelsen. Har den stude-
rende ikke afsluttet uddannelsen, dvs. gennemført og bestået
de prøver, der indgår i uddannelsen inden for den fastsatte
frist, kan den studerende udskrives af uddannelsen, jf. § 5,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1521 af 16. december 2013 om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser.
2) Deltagelsespligt
Det er centralt fastsat, at der er deltagelsespligt til uddannel-
sesforløbet, som det er tilrettelagt af institutionen, dvs. del-
10
tagelse i undervisningen, aflevering af opgavebesvarelser
m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1521 af 16. decem-
ber 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser. Deltagelse eller opgavebesvarelse kan
også være en forudsætning for at gå til prøve, men kan ikke
indgå i den endelige karakterfastsættelse. jf. § 5, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 1519 af 16. december 2013 om prøver i er-
hvervsrettede videregående uddannelser.
3.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har
ønsket at få samme muligheder som universiteterne for en
mere fleksibel tilrettelæggelse, som vil kunne bidrage til at
fremme en aktiv studiekultur. Det vurderes, at det er hen-
sigtsmæssigt at imødekomme institutionernes ønske.
Med lovforslaget gives således mulighed for, at den enkelte
institution kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for
studerende på erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelserne. Ministeren vil som en konsekvens af lovforsla-
gets § 2, nr. 1, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke
den enkelte institution kan fastsætte regler om et studieakti-
vitetskrav. Det er hensigten, at ministeren bl.a. vil fastsætte,
at institutionen ved indførelse af studieaktivitetskrav højst
kan kræve, at den studerende skal bestå prøver af et omfang
svarende til 45 ECTS-point pr. studieår. Endvidere skal den
studerende altid have mulighed for tre prøveforsøg i de fag,
som indgår i studieaktivitetskravet, inden den studerende
kan udskrives af uddannelsen. Der vil kunne dispenseres fra
et eventuelt studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eli-
teidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige for-
hold, herunder funktionsnedsættelse.
Et eventuelt studieaktivitetskrav kan af institutionen fastsæt-
tes for alle eller for nogle uddannelser eller for alle eller en-
kelte studieår, herunder variere i omfang mellem disse. Her-
ved får institutionen mulighed for at tage højde for, at de
forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer med
studietidsforsinkelse.
Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer
institutionernes eksisterende muligheder for at sikre en aktiv
studiekultur, herunder studiestartsprøven og førsteårsprøven.
Disse eksisterende muligheder vil fortsætte uændret.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i
lovforslagets § 2, nr. 1, vil fastsætte reglerne således, at er-
hvervsakademierne og professionshøjskolerne vil kunne få
mulighed for at fastsætte regler om et løbende studieaktivi-
tetskrav allerede fra studieåret 2016-2017.
3.2.3. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-
ser udbudt af universiteter
3.2.3.1. Gældende ret
Universiteterne udbyder i medfør af § 7 i universitetsloven
en række uddannelser, som følger reglerne i lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser og regler fastsat i medfør af denne lov. Det drejer sig
primært om diplomingeniøruddannelserne, der er professi-
onsbacheloruddannelser, og som udbydes af universiteter.
3.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er ikke hensigtsmæssigt, at uddannelser udbudt på et
universitet følger forskellige regler i forhold til fremdriftsre-
formen. Derfor foreslås det med lovforslaget, at ministeren
kan fastsætte regler om, at disse uddannelser omfattes af de
samme regler, der gælder for universitetets bacheloruddan-
nelser, for så vidt angår regler om tilmelding og framelding
af studerende til prøver, herunder eventuelle krav til studie-
aktivitet, samt regler om prøver og eksamen.
Uddannelserne vil fortsat være omfattet af disse uddannel-
sers uddannelsesbekendtgørelser.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i
lovforslagets § 2, nr. 2, vil fastsætte reglerne således, at reg-
lerne vil kunne få virkning fra studieåret 2016-2017.
3.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstituti-
oner
3.3.1. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner, der omfatter institutioner på Uddannelses-
og Forskningsministeriets område, at institutionerne kan ud-
byde kunstneriske og forskningsbaserede heltidsuddannelser
indtil højeste niveau. Efter loven fastsætter uddannelses- og
forskningsministeren regler om blandt andet uddannelsernes
indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende
til uddannelseselementer, om eksaminer, prøver og bedøm-
melser, herunder om studerendes tilmelding til og framel-
ding fra disse og om adgang til uddannelserne.
Det er på denne baggrund fastsat, at institutionerne udbyder
bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidatuddan-
nelser på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et
års heltidsstudier. Institutionerne skal tilrettelægge uddan-
nelserne sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen
inden for den fastsatte normerede studietid. Der henvises til
§ 8 og § 11 i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014
om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeri-
ets område.
Efter de gældende regler kan de videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner ikke for bachelor- og kandidatud-
dannelsen fastsætte et løbende studieaktivitetskrav i form af
et krav om, at den studerende skal bestå et fastsat antal
ECTS-point i løbet af en given periode for at kunne forblive
indskrevet på uddannelsen.
Førsteårsprøven på den videregående kunstneriske bachelo-
ruddannelse kan dog opfattes som en form for studieaktivi-
tetskrav. Førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen
11
af den studerendes andet studieår efter studiestart som en
betingelse for, at den studerende kan fortsætte uddannelsen,
uanset om den studerende har gennemført tre prøveforsøg.
Der henvises til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16.
december 2013 om eksamen og censur ved de videregående
kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser.
Med fremdriftsreformen fra 2013 blev der givet mulighed
for, at den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution
kan beslutte, at førsteårsprøven skal være bestået inden ud-
gangen af første studieår efter studiestart. Der henvises til §
8, stk. 2, i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de vi-
deregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Herudover har de videregående kunstneriske uddannelsesin-
stitutioner følgende muligheder for at få øget de studerendes
studieaktivitet:
1) Tidsgrænse
De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan
fastsætte interne regler for, hvornår den studerende senest
skal have afsluttet sin uddannelse. Hvis den studerende ikke
har afsluttet uddannelsen, dvs. gennemført og bestået de
prøver, der indgår i uddannelsen, inden for den fastsatte
tidsfrist, kan den videregående kunstneriske uddannelsesin-
stitution udskrive den studerende af uddannelsen. Der henvi-
ses til § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om uddannelser ved de
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets område.
2) Krav om deltagelse i undervisningen
Den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan
fastsætte interne regler om, at deltagelse i undervisningen,
herunder aflevering af skriftlige opgavebesvarelser, skal væ-
re en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve
i faget. Deltagelse eller løbende opgavebesvarelser kan ikke
indgå i den endelige karakterfastsættelse. Der henvises til §
5, stk. 2, i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de vi-
deregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
3) Studiestartsprøven på bacheloruddannelsen
De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan
beslutte, at studerende skal deltage i og bestå en studiestarts-
prøve for at kunne fortsætte på bacheloruddannelsen. Prøven
skal afholdes senest 2 måneder efter studiestart. Der henvi-
ses til § 9 i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de vi-
deregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
3.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ligesom for universiteterne finder regeringen og aftaleparti-
erne, at muligheden for at fastsætte et løbende studieaktivi-
tetskrav vil kunne supplere de eksisterende muligheder for
at sikre en aktiv studiekultur, herunder førsteårsprøven og
studiestartsprøven på bacheloruddannelsen samt muligheden
for at fastsætte en tidsgrænse for, hvornår den studerende se-
nest skal have afsluttet sin uddannelse. Formålet er at få
flere studerende til at gennemføre deres videregående kunst-
neriske uddannelse hurtigere og undgå unødige forsinkelser.
Med lovforslaget gives derfor mulighed for, at den enkelte
videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan be-
slutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for studerende på
videregående kunstneriske bachelor- og kandidatuddannel-
ser. Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 3,
nr. 1, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den en-
kelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitution kan
fastsætte interne regler om et studieaktivitetskrav. Det er
hensigten, at ministeren bl.a. vil fastsætte, at en videregåen-
de kunstnerisk uddannelsesinstitution, som ønsker at indføre
et studieaktivitetskrav, højst kan kræve, at den studerende
skal bestå prøver af et omfang svarende til 45 ECTS-point
pr. studieår. Endvidere vil den studerende altid skulle have
mulighed for tre prøveforsøg i fag, som indgår i studieakti-
vitetskravet, inden den studerende kan udskrives af uddan-
nelsen. Der vil kunne dispenseres, hvis den studerende er
eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige for-
hold.
Et eventuelt løbende studieaktivitetskrav vil af den videre-
gående kunstneriske uddannelsesinstitution kunne fastsættes
for alle eller for nogle uddannelser ved institutionen og vil
desuden kunne fastsættes for alle eller enkelte studieår, her-
under variere i omfang mellem disse. Herved får institutio-
nen mulighed for at tage højde for, at nogle uddannelser kan
have særlige udfordringer med studietidsforsinkelse.
De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner un-
der Uddannelses- og Forskningsministeriet kan i dag fast-
sætte krav om, at aflevering af opgaver og projekter m.v. er
en forudsætning for deltagelse i en prøve. Med henblik på at
fremme en aktiv studiekultur er det endvidere hensigten, at
ministeren med hjemmel i § 10, stk. 1, i lov om videregåen-
de kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil fastsætte, at de
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner frem-
over også vil få mulighed for at beslutte, om bedømmelsen
af disse opgaver og projekter m.v. skal indgå som en del af
den samlede karakterfastsættelse sammen med den afslut-
tende eksamen i faget.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i
lovforslagets § 3, nr. 1, vil fastsætte reglerne således, at de
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil kunne få mulig-
hed for at fastsætte interne regler om et løbende studieakti-
vitetskrav allerede fra studieåret 2016-17.
3.4. Lov om maritime uddannelser
3.4.1. Mulighed for framelding til prøver
3.4.1.1. Gældende ret
12
Med fremdriftsreformen fra 2013 blev muligheden for fra-
melding til prøver ophævet. De studerende har pligt til at
følge uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesin-
stitutionen, og er automatisk tilmeldt prøve i de uddannel-
seselementer, de er begyndt på. De er tilmeldt prøve ved alle
tre prøveforsøg og uden mulighed for framelding til prøve.
Dog kan institutionen dispensere, når det er begrundet i
usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, jf. §
41, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1289 af 14. december 2009
om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af del-
tagere ved de maritime uddannelser med senere ændringer.
Institutionerne kan i dag fastsætte krav om f.eks. aflevering
af skriftlige opgavebesvarelser eller mundtlige forelæggelser
i undervisningen som en forudsætning for, at den studerende
kan aflægge prøve i faget. jf. § 41, stk. 4, i bekendtgørelse
nr. 1289 af 14. december 2009 om eksamens- og prøveaf-
holdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maitime ud-
dannelser med senere ændringer.
Institutionerne kan også fastsætte, at bedømmelsen af disse
skriftlige opgaver eller mundtlige forelæggelser skal indgå
som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med
den afsluttende eksamen i faget, jf. § 6, nr. 2, i bekendtgø-
relse nr. 1289 af 14. december 2009 om eksamens- og prø-
veafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime
uddannelser med senere ændringer.
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De maritime uddannelsesinstitutioner har ønsket at få sam-
me muligheder som universiteterne for en mere fleksibel til-
rettelæggelse, som vil kunne bidrage til at fremme en aktiv
studiekultur. Ministeren har fundet imødekommelse af øn-
sket hensigtsmæssigt også for de maritime uddannelser.
Med lovforslaget genindføres muligheden for framelding til
prøve. Framelding skal dog ske inden for en af institutionen
fastsat frist. De studerende skal fortsat automatisk være til-
meldt de uddannelseselementer med tilhørende prøver, som
følger af uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse. Uddan-
nelsesinstitutionerne vil dog stadig have mulighed for at
fastsætte, at der ikke kan ske framelding til prøve i visse fag
eller helt eller delvist i visse uddannelser.
Det vil, hvor det findes nødvendigt, kunne fremme en aktiv
studiekultur og fastholde de studerende i deres uddannelse.
Regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
De hidtil gældende regler om dispensation fra kravet om til-
melding til fag og dertil hørende prøver, hvis den studerende
er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige
forhold, herunder funktionsnedsættelse eller ved dokumen-
teret sygdom, vil blive opretholdt.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i
lovforslagets § 4, nr. 1, vil fastsætte reglerne således, at de
maritime uddannelsesinstitutioner vil kunne få mulighed for
at fastsætte regler om framelding til prøver allerede fra stu-
dieåret 2016-2017.
3.4.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.4.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan institutionerne ikke fastsætte et
løbende studieaktivitetskrav for de maritime uddannelser,
hvorefter den studerende skal bestå et fastsat antal ECTS-
point i løbet af en given periode for at kunne forblive ind-
skrevet på uddannelsen, bortset fra studiestartprøven, hvor
der gælder et krav om studieaktivitet (studieegnethed) på
første år.
Med fremdriftsreformen fra 2013 er der således givet mulig-
hed for, at en institution kan beslutte, at studerende skal del-
tage i og bestå en studiestartsprøve, for at kunne fortsætte på
uddannelsen. Prøven skal afholdes senest 2 måneder efter
studiestart. Regler for studiestartsprøven er fastsat ved § 9 a
i bekendtgørelse nr. 1289 af 14. december 2009 om eksa-
mens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere
ved de maritime uddannelser med senere ændringer. Med
fremdriftsreformen fra 2013 er der endvidere givet mulighed
for, at ministeren kan fastsætte regler om, at institutionerne
kan indføre en førsteårsprøve, som skal være bestået, inden
2. studieår kan påbegyndes. Ministeren har ikke fastsat reg-
ler herom.
Herudover har institutionerne følgende muligheder for at
øge de studerendes studieaktivitet:
1) Tidsgrænse
Der er for de fleste uddannelser fastsat en tidsgrænse for,
hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannel-
sen. Har den studerende ikke afsluttet uddannelsen, dvs.
gennemført og bestået de prøver, der indgår i uddannelsen
inden for den fastsatte frist, kan den studerende udskrives af
uddannelsen. Regler herom er fastsat i uddannelsesbekendt-
gørelserne for de forskellige maritime uddannelser.
2) Deltagelsespligt
Der er mulighed for, at institutionen kan fastsætte deltagel-
sespligt til uddannelseselementer, dvs. deltagelse i undervis-
ningen, aflevering af opgavebesvarelser m.v. Regler herom
er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne for de forskellige
maritime uddannelser.
Deltagelse eller opgavebesvarelse kan også være en forud-
sætning for at gå til prøve, jf. § 41, stk. 4, i bekendtgørelse
nr. 1289 af 14. december 2009, om eksamens- og prøveaf-
holdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime ud-
dannelser med senere ændringer.
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De maritime uddannelsesinstitutioner har ønsket at få sam-
me muligheder som universiteterne for en mere fleksibel til-
rettelæggelse, som vil kunne bidrage til at fremme en aktiv
studiekultur. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at imø-
dekomme institutionernes ønske.
13
Med lovforslaget gives mulighed for, at den enkelte institu-
tion kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for stu-
derende på de maritime uddannelser. Ministeren vil som en
konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, fastsætte de centrale
rammer, inden for hvilke den enkelte institution kan fastsæt-
te regler om et studieaktivitetskrav. Det er hensigten, at mi-
nisteren bl.a. vil fastsætte, at institutionen ved indførelse
studieaktivitetskrav højst kan kræve, at den studerende skal
bestå prøver af et omfang svarende til 45 ECTS-point pr.
studieår. Endvidere skal den studerende altid have mulighed
for tre prøveforsøg i de fag, som indgår i studieaktivitetskra-
vet, inden den studerende kan udskrives af uddannelsen. Der
kan dispenseres for et eventuelt studieaktivitetskrav, hvis
den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger
usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Et eventuelt studieaktivitetskrav kan af institutionen fastsæt-
tes for alle eller for nogle uddannelser eller for alle eller en-
kelte studieår, herunder variere i omfang mellem disse. Her-
ved får institutionen mulighed for at tage højde for, at de
forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer med
studietidsforsinkelse.
Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer
institutionernes eksisterende muligheder for at sikre en aktiv
studiekultur, herunder studiestartsprøven. Denne eksisteren-
de mulighed vil fortsætte uændret.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen i
lovforslagets § 4, nr. 1, vil fastsætte reglerne således, at de
maritime uddannelsesinstitutioner vil kunne få mulighed for
at fastsætte regler om et løbende studieaktivitetskrav allere-
de fra studieåret 2016-2017.
3.5. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstituti-
oner under Kulturministeriet
3.5.1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag
og prøver (60 ECTS-point pr. studieår)
3.5.1.1. Gældende ret
Det følger af §§ 2-5 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet, at institutionerne kan udbyde kunstnerisk
baserede heltidsuddannelser indtil det højeste niveau. Efter
lovens § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsætter kulturministeren
regler om uddannelsernes niveau, indhold og varighed, her-
under om tilmelding af studerende til uddannelseselementer,
om eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om stude-
rendes tilmelding til og afmelding fra disse. Institutionerne
skal tilrettelægge uddannelserne sådan, at den studerende
kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte normerede
studietid.
De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner un-
der Kulturministeriet har pligt til at sikre, at samtlige stude-
rende på uddannelserne hvert studieår bliver tilmeldt uddan-
nelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point, uanset at
den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående
studieår, jf. lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregå-
ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturmi-
nisteriet. Den studerende er automatisk tilmeldt prøver uden
mulighed for afmelding.
Institutionerne kan dispensere fra kravet om tilmelding til
fag og dertil hørende prøver, hvis den studerende er elite-
idrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold,
herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke
vil være i stand til at gennemføre på normeret tid.
3.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kulturministeriet ønsker at give de videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet mere
fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter kon-
krete udfordringer og behov i forhold til studiegennemfør-
selstider. Med lovforslaget foreslås det derfor at ophæve det
centralt fastsatte krav om, at studerende på uddannelserne
skal tilmeldes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point
hvert studieår ophævet.
Fremover foreslås det, at den enkelte institution selv fastsæt-
ter regler for tilmelding til fag og prøver inden for en af mi-
nisteren fastsat ramme. Det er hensigten, at ministeren med
hjemmel i § 12, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets §
5, nr. 1, fastsætter følgende regler, inden for hvilke den en-
kelte institutions ledelse skal fastsætte interne regler for til-
melding til fag og prøver:
- Om det er institutionen eller den enkelte studerende, som
har ansvaret for at foretage tilmeldingen til fag og prøver,
herunder til omprøve.
- Om der skal fastsættes et krav til tilmeldingen til fag og
prøver opgjort i ECTS-point, herunder om dette krav skal
omfatte både nye fag og dertil hørende prøver samt prøver i
ikke beståede fag fra tidligere semestre eller studieår. Insti-
tutionen kan dog højst kræve tilmelding af den studerende
til fag og dertil hørende prøver svarende til nye 60 ECTS-
point hvert studieår.
- Om der skal være mulighed for automatisk tilmelding til
de enkelte prøveforsøg, herunder om der skal være mulig-
hed for framelding.
De interne regler for tilmelding til fag og prøver vil kunne
fastsættes således, at de kan være ens for alle institutionens
uddannelser, herunder på alle studieår, eller de kan være for-
skellige på de enkelte uddannelser, herunder på de enkelte
studieår. Herved vil institutionen kunne tage højde for, at de
forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer med
studietidsforsinkelse.
Det er samtidig hensigten, at ministeren vil fastsætte, at den
enkelte institution fremover vil kunne beslutte at fravige de
internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag og
prøver i et studieår, såfremt studerende ved institutionen er
iværksættere. Ministeren vil fastsætte de centrale rammer,
inden for hvilke den enkelte institution skal fastsætte interne
14
regler, der klart afgrænser, hvilke studerende der kan anses
for at være iværksættere, såfremt institutionen ønsker at be-
nytte denne mulighed. Ministeren forventes f.eks. at fastsæt-
te, at de studerende skal dokumentere enten at have selv-
stændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende
aktiviteter, eller er en del af et etableret iværksættermiljø.
Desuden forventes det, at ministeren fastsætter, at den en-
kelte institution bestemmer en tidsmæssig begrænsning for
perioden, hvor der kan opnås dispensation. Ministeriet kan
indlede en dialog med institutionerne forud for udarbejdelse
af de centrale regler.
Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at
den enkelte institution også vil kunne beslutte en fravigelse
af de internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere
fag og prøver i et studieår, såfremt studerende ved institutio-
nen samtidig er formænd i frivillige organisationer under
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). For også at sikre, at der
ikke opstår utilsigtet brug af dispensationer for disse stude-
rende, vil ministeren fastsætte krav om, at den studerende
bestrider en formandspost, at der er tale om en landsdæk-
kende medlemsorganisation under DUF, og at den studeren-
de dokumenterer, at hvervet har et så betydeligt omfang, at
det reelt ikke er muligt at være fuldtidsstuderende.
Det er forventningen, at de hidtil gældende regler om dis-
pensation fra kravet om tilmelding til fag og dertil hørende
prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis
der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsned-
sættelse, vil blive opretholdt.
For at den foreslåede ordning ikke skal indeholde risiko for
øget studietidsforsinkelse på de videregående kunstneriske
uddannelser under Kulturministeriet, vil ministeren lade ju-
steringen blive ledsaget af en justering af institutionernes
rammeaftaler, så der stilles krav om tæt monitorering eller
om nedbringelse af studietider på institutionerne.
Det er forventningen, at ministeren i medfør af bemyndigel-
sen i lovforslagets § 5, nr. 1, vil fastsætte reglerne, således at
de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet vil få mulighed for at fastsætte interne reg-
ler om tilmelding og framelding til fag og prøver allerede fra
studieåret 2016-17. Institutionernes regler skal dog senest
være fastsat, således at de kan få virkning fra studieåret
2017-18, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 4.
3.5.2. Mulighed for løbende studieaktivitetskrav
3.5.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan de videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ikke fast-
sætte et løbende studieaktivitetskrav for uddannelserne i
form af bestå-krav. Et løbende studieaktivitetskrav for hele
eller dele af uddannelsen vil indebære, at den studerende
skal bestå et fastsat antal ECTS-point i løbet af en given pe-
riode for, at den studerende kan forblive indskrevet på ud-
dannelsen.
3.5.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kulturministeriet ønsker at give de videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet mere
fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter kon-
krete udfordringer og behov i forhold til studiegennemfør-
selstider. Med lovforslaget gives mulighed for, at institutio-
nerne kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for stu-
derende på uddannelser, der udbydes i medfør af § 7, stk. 1,
i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet. Ministeren vil som en konsekvens
af lovforslagets § 5, nr. 1, fastsætte de centrale rammer, in-
den for hvilke den enkelte institution kan fastsætte interne
regler om et studieaktivitetskrav. Det er hensigten, at mini-
steren bl.a. vil fastsætte, at institutioner, som ønsker at ind-
føre et studieaktivitetskrav, højst kan kræve, at den stude-
rende skal bestå prøver af et omfang svarende til 45 ECTS-
point pr. studieår. Endvidere vil den studerende altid skulle
have mulighed for tre prøveforsøg i de fag, som indgår i stu-
dieaktivitetskravet, inden den studerende kan udskrives af
uddannelsen. Der vil kunne dispenseres for et eventuelt stu-
dieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver,
eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funk-
tionsnedsættelse.
Et eventuelt studieaktivitetskrav vil af den enkelte instituti-
ons ledelse kunne fastsættes for alle eller for nogle uddan-
nelser ved institutionen og vil desuden kunne fastsættes for
alle eller enkelte studieår, herunder variere i omfang mellem
disse. Herved får institutionen mulighed for at tage højde
for, at de forskellige uddannelser ikke har samme udfordrin-
ger med studietidsforsinkelse.
Såfremt den studerende er iværksætter eller formand i en fri-
villig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),
får institutionerne også mulighed for at fravige et eventuelt
fastsat studieaktivitetskrav for disse studerende. Der henvi-
ses til bemærkningerne ovenfor under pkt. 3.5.1.2.
Det er forventningen, at ministeren i medfør af bemyndigel-
sen i lovforslagets § 5, nr. 1, vil fastsætte reglerne, således at
de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet vil få mulighed for at fastsætte interne reg-
ler om studieaktivitetskrav allerede fra studieåret 2016-17.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Muligheden for faglig supplering mellem bachelor- og kan-
didatuddannelse følger reglerne for deltidsuddannelse. Der
ydes tilskud efter deltidstaxametersatserne, og deltagerne
betaler herudover deltagerbetaling. Baseret på aktivitetsni-
veauet for supplering før fremdriftsreformen i 2013 samt de
anslåede effekter af betinget optag og suppleringsgrænsen
på maksimum 30 ECTS-point forventes en aktivitet på ca.
150 årsværk. Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter
på ca. 4 mio. kr. årligt til deltidstaxametertilskud.
Merudgifterne i 2016 dækkes ved disponering af finanslovs-
konto § 19.23.05.50. Omstillingsreserve. Fra 2017 indarbej-
15
des budgettet i det samlede budget for deltidsuddannelse på
universiteterne ved overførsel fra finanslovskonto §
19.23.05.50. Omstillingsreserve.
Lovforslaget vil ikke medføre udgifter for kommuner og re-
gioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. december
2015 til den 11. januar 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening,
Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Billedkunstner-
nes Forbund, Copenhagen Business School – Handelshøj-
skolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Innovationsfond, Danmarks
Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjsko-
le, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universi-
tet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund,
Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Magisterfor-
ening, Dansk Musikerforbund, Dansk Musikpædagogisk
Forening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Sø-Restaurati-
ons Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitek-
tvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakade-
mier, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthånd-
værkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Dan-
ske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsy-
net, DDA (Danish Design Association), Den Danske Film-
skole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding,
De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd,
Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedskoler, Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, DGI (Danske
Gymnastik- og Idrætsforeninger), Erhvervsakademi Aarhus,
Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Er-
hvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Er-
hvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen
Business Academy, Erhvervsakademiet, Dania, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fre-
dericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske
Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Univer-
sitetet i København, KL, Konservative Studerende, Kultur-
ministeriets Rektorer, Københavns Erhvervsakademi, Kø-
benhavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Le-
derne, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes
Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestre-
nes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frede-
rikshavn, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Ny-
borg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professi-
onshøjskolen UCC, Pædagogstuderendes Landssammenslut-
ning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, repræsentanter for
forstandere for de maritime institutioner, repræsentanter for
de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, re-
præsentanter for undervisere på de maritime institutioner,
Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisio-
nen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium,
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialråd-
giverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole,
Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk
Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Sygeplejestu-
derendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teatre-
nes Interesseorganisation, Teknisk Landsforbund, Tekniq,
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University
College Lillebælt, University College Nordjylland, Univer-
sity College Sjælland, University College Syddanmark, VIA
University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universi-
tet, Århus Maskinmesterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
16
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan et universitet tillade bachelo-
rer og professionsbachelorer, der ikke opfylder de fastsatte
adgangskrav til en given kandidatuddannelse, at de efter op-
tagelsen supplerer deres bacheloruddannelse i et omfang
svarende til højst 15 ECTS-point. Denne supplering skal
være gennemført og bestået senest med udgangen af første
år på kandidatuddannelsen for, at den studerende kan fort-
sætte på kandidatuddannelsen. Universiteterne finansierer
selv udgifterne til denne supplering.
Samtidig er der i 2014 indført en 2-årig overgangsordning
frem til 31. august 2016. Denne ordning tillader, at bachelo-
rer og professionsbachelorer kan supplere deres bachelor-
eller professionsbacheloruddannelse via enkeltfag fra eksi-
sterende bacheloruddannelser, inden de ansøger om optagel-
se på en given kandidatuddannelse. Efter denne ordning er
der ikke fastsat en begrænsning på omfanget af supplerin-
gen. Universiteterne modtager deltidstaxameter til finansie-
ring af disse enkeltfag, og den studerendes deltagerbetaling
refunderes af staten.
For at sikre bedre sammenhæng i uddannelsessystemet åb-
nes der med lovforslaget mulighed for, at universitetet igen
kan tillade, at bachelorer og professionsbachelorer, der ikke
opfylder de fastsatte adgangskrav til en given kandidatud-
dannelse, kan supplere deres bacheloruddannelse. Det er
dog hensigten, at der kun undtagelsesvis vil være behov for
supplering, idet supplering alene er relevant for bachelorer
og professionsbachelorer, hvor uddannelsen er fagligt be-
slægtet med den kandidatuddannelse, der søges optagelse
på, men hvor der er behov for supplering i enkelte vigtige
fag.
Det foreslås, at universitetets udbud af supplering normalt
vil ske som enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser,
jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Enkeltfag er en afgrænset
del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksa-
men eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Kun i de tilfæl-
de, hvor enkeltfag ikke er relevant, vil der kunne være be-
hov for at udbyde egentlige suppleringsforløb, og disse for-
løb vil forudsætte ministerens godkendelse.
Suppleringen vil blive finansieret efter de almindelige reg-
ler om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 19, stk. 1,
og § 26, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december
2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbe-
kendtgørelsen) med senere ændringer vil blive ændret i
overensstemmelse hermed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler har bachelorer og professionsba-
chelorer i en 2-årig overgangsperiode fået mulighed for at
supplere deres bacheloruddannelse, inden de søger optagelse
på en kandidatuddannelse. Overgangsperioden udløber den
31. august 2016. Bestemmelsen ophæves som en lovteknisk
konsekvens af, at den midlertidige 2-årige overgangsordning
kun har gyldighed til og med den 31. august 2016, jf. § 1, nr.
1, og § 8, stk. 3, i lov nr. 1377 af 16. december 2014 om æn-
dring af universitetsloven og forskellige andre love samt de
almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.
Til nr. 3
Efter de gældende regler kan bachelorer og professionsba-
chelorer få mulighed for at supplere deres bacheloruddan-
nelse på op til 15 ECTS-point efter optagelsen på en kandi-
datuddannelse, jf. den gældende bestemmelse i universitets-
lovens § 5 a. Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af,
at denne suppleringsmulighed foreslås ophævet med dette
lovforslag og erstattet af nye regler om supplering, jf. de al-
mindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2. og de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 4
Efter de gældende regler fastsætter det enkelte universitet
selv adgangskrav til dets kandidatuddannelser, og disse skal
fremgå af studieordningen for den enkelte kandidatuddan-
nelse. Det skal således fremgå af studieordningen, hvilke af
de mest centrale og relevante bacheloruddannelser der giver
adgang til at blive optaget på en kandidatuddannelse, og
eventuelt hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag el-
ler fagelementer og disses omfang i ECTS-point den stude-
rende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse
for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Herved har
den studerende mulighed for at få kendskab til adgangskra-
vene, hvilket bl.a. bidrager til gennemsigtighed til brug for
de studerende valg af bacheloruddannelse, herunder fagsam-
mensætning på bacheloruddannelsen. Der henvises til § 10,
stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013
om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(uddannelsesbekendtgørelsen).
17
Med bestemmelsen får ministeren en ny bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om supplering med henblik på at
opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse. Ministeren
vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at universitetet i
dets vurdering af den enkelte ansøger til en kandidatuddan-
nelse kun må inddrage ansøgerens bacheloruddannelse eller
professionsbacheloruddannelse samt øvrige relevante ud-
dannelsesaktiviteter på op til 30 ECTS-point.
Ministeren vil herudover fastsætte, at suppleringsaktivite-
ter på op til 30 ECTS-point, der er gennemført efter afsluttet
bacheloruddannelse, kun kan indgå i optagelsesgrundlaget,
hvis den studerende inden påbegyndelsen af suppleringsakti-
viteten har fået betinget optagelse på den pågældende kandi-
datuddannelse. Desuden vil ministeren fastsætte, at fag, der
ligger forud for en afsluttet bacheloruddannelse, vil kunne
godkendes som suppleringsaktivitet, men fortsat kun hvis
den relevante aktivitet har et omfang på op til 30 ECTS-
point.
Ministeren vil endvidere fastsætte de nye regler om finan-
siering af universiteternes udbud af supplering med hjemmel
i universitetslovens § 8, stk. 1. Det vil ske ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsud-
dannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) med
senere ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.2. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 5
Med hjemmel i universitetsloven er der i bekendtgørelse
nr. 257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannel-
ser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)
med senere ændringer fastsat regler om adgangskrav, opta-
gelse, indskrivning og orlov for universiteternes bachelorud-
dannelser. Det indgår heri, at adgang til bacheloruddannel-
ser forudsætter en gymnasial eksamen, opfyldelse af speci-
fikke adgangskrav samt opfyldelse af eventuelle karakter-
krav. Karakterkrav fastsættes af det enkelte universitet.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om særlig anvendelse af karakterkrav. Mi-
nisteren vil dermed kunne fastsætte regler om, at et universi-
tet kan fastsætte et karakterkrav, der kun gælder for en af-
grænset del af ansøgerne til studiepladserne på en bachelo-
ruddannelse, herunder under hvilke betingelser.
Med forslaget udbygges universiteternes eksisterende mu-
ligheder for at fastsætte karakterkrav som en del af adgangs-
kravene til en bacheloruddannelse. Karakterkravet vil såle-
des fremover f.eks. kunne være afgrænset til kun at gælde
ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddannelses
studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er
flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannel-
sen.
Fastsættelse af karakterkrav, der kun gælder for en af-
grænset del af ansøgerne til studiepladserne på en bachelor-
uddannelse, indebærer et vist element af forskelsbehandling
af ansøgerne. Der vil derfor ved udmøntningen af bemyndi-
gelsen blive taget særligt hensyn til, at alle gældende krav
om ligebehandling af bestemte persongrupper og Danmarks
forpligtelser i internationale anliggender m.v. fortsat respek-
teres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.4.2.
Til nr. 6
Efter de gældende regler skal universiteterne sikre, at de
studerende hvert studieår tilmeldes fag og dertil hørende
prøver svarende til nye 60 ECTS-point. Det gælder, uanset
at den studerende mangler at bestå prøver fra forudgående
studieår. Universitetet har mulighed for at framelde en stu-
derende et eller flere fag i et studieår, hvis den studerende er
eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige for-
hold, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gen-
nemføre på normeret studietid. Der henvises til § 7 i be-
kendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor-
og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbe-
kendtgørelsen) og til § 14 og § 18 i bekendtgørelse nr. 670
af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsud-
dannelser (eksamensbekendtgørelsen).
Efter de gældende regler skal kandidatspecialet påbegyn-
des og afleveres inden for den tidsramme, der i studieord-
ningen for den enkelte kandidatuddannelse er fastsat herfor,
og som gælder for heltidsuddannelse. Hvis den studerende
ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, skal uni-
versitetet godkende en ændret opgaveformulering, der skal
ligge inden for samme emneområde, og samtidig fastsætter
universitetet en ny afleveringsfrist på tre måneder. Der hen-
vises til § 21, stk. 7 og 8, i uddannelsesbekendtgørelsen, og
§ 14, stk. 2, i eksamensbekendtgørelsen.
Med henblik på at give universiteterne mere frihed og
fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de
konkrete udfordringer og behov vil ministeren med bestem-
melsen fastsatte en central ramme for bachelor- og kandida-
tuddannelser, der udbydes efter reglerne om heltidsuddan-
nelse, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. Inden for
denne ramme vil det enkelte universitet få pligt til at fastsæt-
te interne regler for tilmelding og framelding af studerende
til bachelor- og kandidatuddannelsens fag og prøver. Inden
for denne ramme vil det enkelte universitet endvidere få mu-
lighed for at fastsætte interne regler om et løbende studieak-
tivitetskrav i form af bestå-krav. Ministeren vil opretholde
de gældende afleveringsfrister for kandidatspecialer.
Et års heltidsstudier svarer til 60 ECTS-point. Derfor vil
ministeren fastsætte, at det enkelte universitet højst kan kræ-
ve tilmelding til nye fag og prøver svarende til nye 60
ECTS-point hvert studieår. Det betyder, at universitetet
fremover vil kunne vælge at fastholde den retstilstand, som i
dag er et centralt krav. Den studerende vil således ikke kun-
ne pålægges tilmelding til nye fag og dertil hørende prøver,
som ligger ud over den normerede studietid, men universite-
tet kan tillade, at den enkelte studerende eksempelvis tilmel-
des 40 ECTS-point i et semester. Universitetet vil som hidtil
også kunne tillade studerende, at de kan gennemføre hele
uddannelsen på kortere tid end normeret tid.
18
Universitetet vil få mulighed for at fastsætte forskellige
regler for de enkelte uddannelser, herunder bestemme hvor-
når ordinære prøver og omprøver skal placeres tidsmæssigt.
Reglerne skal dog være de samme for alle studerende, der er
indskrevet på samme uddannelse. Ved udarbejdelse af de in-
terne regler forventes det, at det enkelte universitet bl.a. skal
fastlægge, om det er den enkelte studerende eller universite-
tet, der har ansvaret for tilmelding til de enkelte fag og prø-
ver, om der er automatisk tilmelding til prøverne ved tilmel-
ding til fag, og om der eventuelt er mulighed for at foretage
rettidig framelding til prøver.
Ministeren vil endvidere fastsætte, at et universitet kan
fravige dets internt fastsatte regler om tilmelding til et eller
flere fag i et studieår og et eventuelt fastsat studieaktivitets-
krav, såfremt den studerende er iværksætter, eller såfremt
den studerende er formand i en frivillig organisation under
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Studerende, der opnår
denne tilladelse, indgår fortsat i opgørelsen af den samlede
studietidsreduktion.
Universiteterne er selvejende institutioner inden for den
offentlige forvaltning og omfattet af forvaltningsloven og
skal følge de almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-
ger. Det enkelte universitets egne regler vil skulle være klare
og gennemskuelige for de studerende samt administrerbare
for universitetets administrative personale. Reglerne vil
skulle offentliggøres på universitetets hjemmeside, inden de
træder i kraft. Herved sikres, at de studerende vil kunne ori-
entere sig om de krav, der gælder for deres uddannelsesfor-
løb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 3.1.1.2. og 3.1.2.2.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 19, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 8
Ministeren kan med hjemmel i universitetslovens § 4, stk.
5, fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til universi-
tetsuddannelser (dimensionering). Til forskel fra de gælden-
de regler om udbetaling af aktivitetsbestemte tilskud til er-
hvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddan-
nelsesinstitutioner er der ikke i universitetsloven fastsat reg-
ler om, at udbetaling af tilskud til universiteter skal ske i
overensstemmelse med en fastsat dimensionering.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der ud-
betales tilskud til universiteterne i overensstemmelse med en
eventuelt fastsat dimensionering. Bestemmelsen indebærer,
at et universitet ikke vil kunne modtage aktivitetsbestemte
tilskud til studerende, der optages på en dimensioneret ud-
dannelse ud over den fastsatte og udmeldte dimensionering.
Med bestemmelsen vil universiteterne blive sidestillet
med professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime
uddannelsesinstitutioner i relation til udmøntning af bevil-
lingen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.5.2.
Til nr. 9
Efter de gældende regler får universiteterne ikke tilskud til
udbud af supplerende uddannelsesaktivitet efter universitets-
lovens § 5 a, jf. den gældende bestemmelse i universitetslo-
vens § 19, stk. 3. Bestemmelsen ophæves som en konse-
kvens af, at denne suppleringsmulighed foreslås ophævet
med dette lovforslag og vil blive erstattet af nye regler om
supplering, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2. og
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 og 4.
Til nr. 10
Universitetsloven indeholder ikke i dag regler om ministe-
rens reaktionsmuligheder over for universiteter, det måtte
optage studerende ud over en fastsat maksimumsramme for
tilgangen til en uddannelse (dimensionering).
Det foreslås at nyaffatte den eksisterende bestemmelse i
universitetslovens § 19, stk. 8, med henblik på at give mini-
steren mulighed for at reducere det aktivitetsbestemte til-
skud i tilfælde af, at et universitet overskrider en fastsat di-
mensionering.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen videre-
føres hjemmelen til, at ministeren kan bestemme, hvilke stu-
derende, herunder hvilke udenlandske studerende, der kan
udløse tilskud efter stk. 1, jf. L 125, Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 2828.
Hvis det følger af EU-retten, konventioner eller aftaler, at
en udenlandsk studerende ikke selv skal betale for uddannel-
sen i Danmark, jf. § 26 i universitetsloven om deltagerbeta-
ling, udløses der tilskud.
Udlændinge omfattet af udlændingelovens § 9 i og be-
kendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse
til studerende, hvorefter udlændinge kan gives opholdstilla-
delse med henblik på midlertidigt ophold til deltagelse i en
videregående uddannelse, vil ikke udløse tilskud, medmin-
dre dette følger af EU-retten, konventioner eller aftaler, som
nævnt ovenfor. Ministeren kan dog bestemme, at udenland-
ske studerende, som et universitet indskriver som led i en
gensidig udvekslingsaftale med et udenlandsk universitet,
altid kan udløse tilskud, hvis der er balance i udvekslingen.
Ministeren kan også i andre tilfælde, hvor det måtte vise sig
ønskeligt, fastsætte regler om, at udenlandske studerende ik-
ke udløser tilskud.
Med nyaffattelsen foreslås det desuden, at ministerens be-
myndigelse udvides, således at ministeren vil kunne fastsæt-
te nærmere regler om reduktion af aktivitetsbestemte tilskud
som følge af overskridelse af en dimensionering.
Ministerens bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte
nærmere regler i bekendtgørelse nr. 598 af 8. marts 2015 om
tilskud og revision m.v. ved universiteterne, herunder om at
ministeren ved overskridelse af en dimensionering kan tilba-
geholde tilskud, kræve allerede udbetalte tilskud tilbagebe-
talt eller modregne for meget udbetalt tilskud i næste års til-
skud.
19
Efter den foreslåede bestemmelse vil en reduktion inde-
bære, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres for den
årgang, hvor overskridelsen er konstateret, eller hvis uddan-
nelsesaktiviteten på den dimensionerede uddannelse som
følge af overflytninger el.lign. i betydeligt omfang overskri-
der den aktivitet, som kan forventes som følge af dimensi-
oneringen.
Ministeren vil tage hensyn til det enkelte universitets sær-
lige forhold ved beslutningen om, hvorvidt universitetets
overskridelse af den fastsatte dimensionering skal medføre
økonomiske konsekvenser. Det tages med i overvejelserne,
hvorvidt der er tale om en betydelig overskridelse af en di-
mensionering ved en konkret vurdering i hvert enkelt tilfæl-
de. Hvis omfanget af overskridelsen ikke blot skyldes en
mindre fejl i forbindelse med optagelsesprocessen (dvs. gan-
ske få studerende), vil der være en formodning for, at der er
tale om en ikke ubetydelig overskridelse.
Hjemlen vil medføre, at universiteternes tilskudsudløsen-
de aktivitet kan reduceres i forhold til den indberettede akti-
vitet. Denne mulighed vil kunne anvendes, uanset på hvilket
grundlag dimensioneringen er fastsat. En reduktion vil blive
tilrettelagt således, at en eventuel overskridelse af en dimen-
sionering som følge af en eventuel fleksibilitetsgaranti eller
optagelse af såkaldte retskravsbachelorer friholdes. I dag in-
debærer fleksibilitetsgarantien, at der kan optages op til 10
pct. øvrige studerende ud over dimensioneringen, og at der
vil være finansiering til denne aktivitet. Fleksibilitetsgaranti-
en bringes i dag i anvendelse, hvis retskravsbachelorerne
udfylder hele det udmeldte loft for optaget på kandidatud-
dannelserne. Retskravet omfatter optagelse på den kandida-
tuddannelse, der er den naturlige overbygning af bachelo-
ruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uni-
versitet i direkte forlængelse af den afsluttede bachelorud-
dannelse, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015
om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kan-
didatadgangsbekendtgørelsen).
Modellen for dimensionering evalueres i 2017 og eventu-
elle ændringer af modellen vil blive håndteret i forlængelse
heraf.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.5.2.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 19, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 19, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 26 a, op-
hæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 19, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 15
Efter de gældende regler afholder universiteterne udgiften
til supplerende uddannelsesaktivitet for danske borgere og
for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med
danske borgere, jf. den gældende bestemmelse i universi-
tetslovens § 26, stk. 3. Bestemmelsen ophæves som en kon-
sekvens af, at denne suppleringsmulighed foreslås ophævet
med dette lovforslag og vil blive erstattet af nye regler om
supplering, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2. og
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 og 4.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 26, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 26, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 26, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 19
Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af, at
den gældende bestemmelse i universitetslovens § 26, stk. 3,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 20
Efter de gældende regler har bachelorer og professionsba-
chelorer i en 2-årig overgangsperiode fået mulighed for at
supplere deres bacheloruddannelse, inden de søger optagelse
på en kandidatuddannelse. Suppleringen finansieres efter
reglerne om deltidsuddannelse, men således at staten refun-
derer deltagerbetalingen for den studerende. Overgangspe-
rioden udløber den 31. august 2016. Bestemmelsen ophæves
som en lovteknisk konsekvens af, at den midlertidige over-
gangsordning kun har gyldighed til og med den 31. august
2016, jf. § 1, nr. 5, og § 8, stk. 3, i lov nr. 1377 af 16. de-
cember 2014 om ændring af universitetsloven og forskellige
andre love. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
pkt. 3.1.3.1.
Til § 2
Til nr. 1
Den studerende har efter de gældende regler ikke mulig-
hed for at framelde sig prøver i fag, de er begyndt på, jf. § 5,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1519 af 16. december 2013 om
prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
20
Med den foreslåede ændring føres bestemmelsen tilbage
til bestemmelsen fra før fremdriftsreformen fra 2013, såle-
des at muligheden for framelding til prøver genindføres. Ud-
dannelsesinstitutionen får dog mulighed for også at beslutte
– for visse fag eller hele eller dele af uddannelser – at fast-
holde, at framelding til prøver ikke kan ske, hvilket er den
retstilstand, som i dag er centralt fastsat.
Den enkelte institution får endvidere mulighed for at fast-
sætte regler om eventuelle krav til studieaktivitet.
Ministeren vil fastsætte de centrale rammer, inden for
hvilke den enkelte institution kan fastsætte regler om krav til
studieaktivitet. Ministeren vil bl.a. fastsætte, at den enkelte
uddannelsesinstitution højst kan kræve, at den studerende
skal bestå prøver af et omfang svarende til 45 ECTS-point
pr. studieår.
Uddannelsesinstitutionen vil få mulighed for at fastsætte
forskellige regler for de enkelte uddannelser, herunder be-
stemme, hvornår ordinære prøver og omprøver skal placeres
tidsmæssigt. Reglerne skal dog være de samme for alle stu-
derende, der er indskrevet på samme uddannelse.
Ministeren vil endvidere fastsætte, at en uddannelsesinsti-
tution kan fravige de fastsatte regler om framelding fra en
eller flere prøver i et studieår og et eventuelt fastsat studie-
aktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Uddannelsesinstitutionerne er en del af den offentlige for-
valtning og er derfor omfattet af forvaltningsloven og skal
følge de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Uddannelsesinstitutionens egne regler skal være klare og
gennemskuelige for de studerende samt administrerbare for
uddannelsesinstitutionens administrative personale. Regle-
rne skal fastsættes i studieordningen for den enkelte uddan-
nelse og offentliggøres på uddannelsesinstitutionens hjem-
meside, inden de træder i kraft. Herved sikres, at de stude-
rende kan orientere sig om de krav, der gælder for deres ud-
dannelsesforløb.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.2.1.2.
Til nr. 2
Universiteterne udbyder i medfør af § 7 i universitetsloven
en række uddannelser, som følger reglerne i lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser og regler fastsat i medfør af denne lov. Det drejer sig
primært om diplomingeniøruddannelserne, der er professi-
onsbacheloruddannelser, og som udbydes af universiteter.
Det foreslås med bestemmelsen, at ministeren får bemyn-
digelse til at fastsætte regler om, at erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser, som udbydes af universite-
ter, men som er omfattet af lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser, får samme red-
skaber som universitetets bacheloruddannelser i forhold til
fremdriftsreformen, dvs. regler om tilmelding og framelding
af studerende til uddannelsens fag og prøver, studieaktivi-
tetskrav m.v.
Uddannelserne vil fortsat være omfattet af disse uddannel-
sers uddannelsesbekendtgørelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.2.3.2.
Til § 3
Til nr. 1
I henhold til bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december
2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneri-
ske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser og bekendtgørelse nr. 1410 af
12. december 2014 om uddannelser ved de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område kan de videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner fastsætte interne regler med
henblik på at øge studieaktiviteten, herunder om studiestarts-
prøve, førsteårsprøve, krav om deltagelse i undervisning og
om tidsgrænse for afslutning af uddannelse.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om, at de
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan fastlægge et stu-
dieaktivitetskrav.
Et studieaktivitetskrav vil kunne fastsættes for enkelte el-
ler alle studieår, og studieaktivitetskravet vil kunne have
forskelligt omfang målt i ECTS-point i de studieår, hvor det
gælder.
Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer
dermed de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ners eksisterende muligheder for at sikre en aktiv studiekul-
tur.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.3.1.2.
Til § 4
Til nr. 1
Den studerende har efter gældende regler ikke mulighed
for at framelde sig prøver i fag, de er begyndt på, jf. § 41,
stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1289 af 14. december 2009 om
eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltage-
re ved de maritime uddannelser med senere ændringer.
Med den foreslåede ændring føres bestemmelsen tilbage
til bestemmelsen fra før fremdriftsreformen i 2013, således
at muligheden for framelding til prøver genindføres.
Uddannelsesinstitutionen får dog mulighed for også at
vælge – for visse fag eller hele eller dele af uddannelser – at
fastholde den retstilstand, som i dag er centralt fastsat om, at
framelding til prøver ikke kan ske.
Den enkelte institution får endvidere mulighed for at fast-
sætte regler om eventuelle krav til studieaktivitet.
Ministeren vil fastsætte de centrale rammer, inden for
hvilke den enkelte institution kan fastsætte regler om krav til
studieaktivitet. Ministeren vil bl.a. fastsætte, at den enkelte
uddannelsesinstitution højst kan kræve, at den studerende
skal bestå prøver af et omfang svarende til 45 ECTS-point
pr. studieår.
21
Uddannelsesinstitutionen vil få mulighed for at fastsætte
forskellige regler for de enkelte uddannelser. Reglerne skal
dog være de samme for alle studerende, der er indskrevet på
samme uddannelse.
Ministeren vil endvidere fastsætte, at en uddannelsesinsti-
tution kan fravige de fastsatte regler om framelding fra en
eller flere prøver i et studieår og et eventuelt fastsat studie-
aktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Uddannelsesinstitutionerne er en del af den offentlige for-
valtning og er derfor omfattet af forvaltningsloven og skal
følge de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Uddannelsesinstitutionens egne regler skal være klare og
gennemskuelige for de studerende samt administrerbare for
uddannelsesinstitutionens administrative personale. Regle-
rne skal fastsættes i studieordningen for den enkelte uddan-
nelse og offentliggøres på uddannelsesinstitutionens hjem-
meside, inden de træder i kraft. Herved sikres, at de stude-
rende kan orientere sig om de krav, der gælder for deres ud-
dannelsesforløb.
De maritime uddannelser vil med forslaget få de samme
muligheder som erhvervsakademi- og professionsbachelor-
uddannelserne for en mere fleksibel tilrettelæggelse, som vil
kunne bidrage til at fremme en aktiv studiekultur.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.1.2.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende ret har de videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet pligt til at sik-
re, at samtlige studerende på uddannelserne hvert studieår
bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til nye
60 ECTS-point, uanset at den studerende mangler at bestå
prøver fra det foregående studieår. Med lovforslaget ophæ-
ves det centrale krav om, at studerende på uddannelserne
skal tilmeldes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point
hvert studieår.
Med bestemmelsen får ministeren hjemmel til at fastsætte
en central ramme for de videregående kunstneriske uddan-
nelser under Kulturministeriet, der udbydes i medfør af § 7,
stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner under Kulturministeriet. Inden for denne ramme vil
den enkelte institution få pligt til at fastsætte interne regler
for tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens
fag og prøver. Inden for denne ramme vil den enkelte insti-
tution endvidere få mulighed for at fastsætte interne regler
om et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.
Et års heltidsstudier svarer til 60 ECTS-point. Derfor vil
ministeren fastsætte, at den enkelte institution højst kan kræ-
ve tilmelding til nye fag og prøver svarende til nye 60
ECTS-point hvert studieår. Det betyder, at institutionen
fremover kan vælge at fastholde den retstilstand, som i dag
er et centralt krav. Den studerende kan således ikke pålæg-
ges tilmelding til nye fag og dertil hørende prøver, som lig-
ger ud over den normerede studietid, men institutionen kan
tillade, at den enkelte studerende eksempelvis tilmeldes 40
ECTS-point i et semester. Institutionen vil som hidtil også
kunne tilbyde studerende, at de kan gennemføre hele uddan-
nelsen på kortere tid end normeret tid.
Institutionen vil få mulighed for at fastsætte forskellige
regler for de enkelte uddannelser, herunder bestemme hvor-
når ordinære prøver og omprøver skal placeres tidsmæssigt.
Reglerne skal dog være de samme for alle studerende, der er
indskrevet på samme uddannelse. Ved udarbejdelse af de in-
terne regler forventes det, at den enkelte institution bl.a. skal
fastlægge, om det er den enkelte studerende eller institutio-
nen, der har ansvaret for tilmelding til de enkelte fag og prø-
ver, om der er automatisk tilmelding til prøverne ved tilmel-
ding til fag, og om der eventuelt er mulighed for at foretage
rettidig framelding til prøver.
Efter gældende ret kan de videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ikke fastsætte
et løbende studieaktivitetskrav for studerende på uddannel-
serne. Med lovforslaget gives mulighed for, at institutioner-
ne kan beslutte at fastsætte et studieaktivitetskrav for de stu-
derende. Et eventuelt studieaktivitetskrav kan af den enkelte
institutions ledelse fastsættes for alle eller for nogle uddan-
nelser ved institutionen og kan desuden fastsættes for alle
eller enkelte studieår, herunder variere i omfang mellem dis-
se. Herved får institutionen mulighed for at tage højde for, at
de forskellige uddannelser ikke har samme udfordringer
med studietidsforsinkelse.
Muligheden for at fastsætte studieaktivitetskrav supplerer
dermed Kulturministeriets videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioners eksisterende muligheder for at sikre
en aktiv studiekultur.
Ministeren vil endvidere fastsætte, at en institution kan
fravige dens internt fastsatte regler om tilmelding til et eller
flere fag i et studieår og et eventuelt fastsat studieaktivitets-
krav, såfremt den studerende er iværksætter, eller såfremt
den studerende er formand i en frivillig organisation under
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Institutionerne er omfattet af forvaltningsloven, og derfor
skal institutionerne i forbindelse med regeludstedelsen følge
de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det vil
bl.a. sige, at den enkelte institutions egne regler skal være
klare og gennemskuelige for de studerende samt admini-
strerbare for institutionens administrative personale. Regler-
ne skal offentliggøres på institutionens hjemmeside, inden
de træder i kraft. Herved sikres, at de studerende kan orien-
tere sig om de krav, der gælder for deres uddannelsesforløb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 3.5.1.2. og 3.5.2.2.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse har givet kulturministeren
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prø-
ver og bedømmelser, herunder at der ikke er mulighed for at
foretage rettidig afmelding fra de enkelte prøver eller be-
dømmelser. Med lovforslaget ophæves det centrale krav om,
at studerende på uddannelserne skal tilmeldes fag og prøver
svarende til nye 60 ECTS-point hvert studieår. Fremover
22
foreslås det, at den enkelte institution selv fastsætter regler
for tilmelding til fag og prøver inden for en af ministeren
fastsat ramme. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel
i § 12, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 1,
fastsætter regler, inden for hvilke den enkelte institutions le-
delse skal fastsætte interne regler for tilmelding til fag og
prøver, herunder om der skal være mulighed for framelding.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets §
5, nr. 1.
Til § 6
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2016.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at lovforslagets §
1, nr. 1-4, 7, 9 og 11-20, som vedrører supplering, først træ-
der i kraft den 1. september 2016. Det vil sige i forlængelse
af udløbet af den midlertidige 2-årige overgangsordning, der
udløber den 31. august 2016. Det forudsættes herved, at de
nye regler for supplering finder anvendelse for studerende,
der ansøger om optagelse på en kandidatuddannelse, som
udbydes den 1. februar 2017 eller senere.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at de hidtidige
regler om tilmelding og framelding af studerende til uddan-
nelsens fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point pr.
studieår fortsat finder anvendelse, indtil universitetet har
fastsat interne regler for samtlige bachelor- og kandidatud-
dannelser inden for rammerne af de ministerielt fastsatte
regler. Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte, at
universiteterne vil få mulighed for at fastsætte interne regler
om tilmelding og framelding til fag og prøver allerede fra
studieåret 2016-17. Universiteternes regler skal dog senest
være fastsat, således at de kan få virkning fra studieåret
2017-18. Det forudsættes, at universiteternes interne regler
fastsættes så betids, at den relevante it-understøttelse af de
studieadministrative systemer er implementeret inden virk-
ningstidspunktet.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at hidtidige regler
om tilmelding og framelding af studerende til uddannelser-
nes fag og prøver svarende til nye 60 ECTS-point pr. studie-
år fortsat finder anvendelse, indtil de videregående kunstne-
riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har
fastsat interne regler for uddannelserne inden for rammerne
af de ministerielt fastsatte regler. Det er forventningen, at
ministeren vil fastsætte, at institutionerne vil få mulighed for
at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding til
fag og prøver allerede fra studieåret 2016-17. Institutioner-
nes regler skal dog senest være fastsat, således at de kan få
virkning fra studieåret 2017-18.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18.
marts 2015, foretages følgende ændringer:
§ 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgen-
de forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:
1. I § 5, stk. 1, indsættes som nr.3:
»3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at op-
fylde adgangskrav på kandidatuddannelse.«
1) ---
2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Universitetet kan tillige udbyde enkeltfag fra en ba-
cheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav på
kandidatuddannelse.
2. § 5, stk. 3, ophæves.
§ 5 a. Efter at de studerende er optaget på en kandidatuddan-
nelse, kan universitetet udbyde supplerende uddannelsesak-
tivitet, med henblik på at de studerende erhverver de nød-
vendige faglige forudsætninger for fortsat optagelse på ud-
dannelsen.
3. § 5 a ophæves.
§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse,
herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4 og 5, om tit-
ler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til
og optagelse på uddannelse, herunder supplerende uddannel-
sesaktivitet, jf. § 5 a. Ministeren fastsætter nærmere regler
om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksa-
miner, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan re-
sultere i en lavere karakter.
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 5 a« til: »jf. § 5, stk. 1,
nr. 3«.
5. I § 8, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om sær-
lig anvendelse af karakterkrav.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om tilmelding og framel-
ding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de en-
kelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, herunder tilmelding af bachelorstuderende til fag og
prøver på kandidatuddannelse.
6. 8, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om universitetets pligt
til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af
studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte ba-
chelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2,
herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fast-
sætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende
til fag og prøver på kandidatuddannelse.«
Stk. 4-5. ---
§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervis-
nings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre op-
gaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog stk. 3 og 4.
7. I § 19, stk. 1, udgår »og 4«.
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud
fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende
samt eventuelt afsluttede studieforløb.
8. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved uddannelser, hvor ministeren har fastlagt maksimums-
rammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, fastsæt-
tes tilskuddet i overensstemmelse hermed.«
Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud
af supplerende uddannelsesaktivitet efter § 5 a.
9. § 19, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
Stk. 4-7. ---
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende
der kan udløse tilskud efter stk. 1, og for opgørelse af antal
årsstuderende.
10. § 19, stk. 8, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om, hvilke studerende
der kan udløse tilskud efter stk. 1 og om opgørelse af antal
24
Stk. 9 og 10. --- årsstuderende, herunder at tilskuddet kan reduceres ved op-
tag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til
uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt
omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.«
Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om administra-
tionen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder
11. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »efter stk. 10«
til: »efter stk. 9«.
1) om, hvilke udenlandske studerende der kan opnå friplad-
ser og stipendium,
2) om, hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,
3) om ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,
4) om udbetaling af stipendium og
5) om ophør af friplads og stipendium som følge af mang-
lende studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om fri-
plads og stipendium, som følge af at tilsagnet er givet på et
urigtigt grundlag.
Stk. 12. Ministeren fastsætter regler for tilskud til universite-
tets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 4.
12. I § 19, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4« til:
»stk. 3«.
§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i
undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i
eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis
tilskud efter § 19, stk. 1, jf. dog § 26 a, og § 20, stk. 1.
13. I § 26, stk. 1, udgår »§ 26 a, og«.
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagel-
se i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der ind-
går i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det om-
fang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktivite-
ten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.
14. I § 26, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 1, 8 og 10« til: »§ 19,
stk. 1, 7 og 9«.
Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til supplerende uddan-
nelsesaktivitet for danske borgere og for udenlandske borge-
re, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens
universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne akti-
vitet til øvrige udenlandske borgere.
15. § 26, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6. --- Stk. 4-10 bliver herefter stk. 3-9.
Stk. 7. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til
brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-6. Del-
tagerbetalingen efter stk. 1 og 6 må sammen med et eventu-
elt tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalin-
gen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og ud-
gør ved tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 10, diffe-
rencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet
efter § 19, stk. 2.
16. I § 26, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.
17. I § 26, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres
»stk. 1 og 6« til: »stk. 1 og 5«.
18. I § 26, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »§
19, stk. 10« til: »§ 19, stk. 9«.
Stk. 8-9. ---
Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbej-
delse af beregningsgrundlag, jf. stk. 7.
19. I § 26, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk.
6«.
§ 26 a. Ministeren refunderer deltagerbetalingen for stude-
rende, der efter afsluttet bacheloruddannelse indskrives på
eller er indskrevet på enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en
forudsætning for refusionen, at den studerende over for uni-
versitetet skriftligt kan dokumentere, at adgangskrav til en
kandidatuddannelse er opfyldt efter gennemført og bestået
enkeltfag.
20. § 26 a ophæves.
Stk. 2. Universitetet tilbagebetaler den deltagerbetaling, der
er betalt for deltagelse i enkeltfag i perioden fra den 1. sep-
tember 2014 til den 31. januar 2015, til studerende, som op-
fylder betingelserne i stk. 1.
25
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober
2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 633 af 12. maj 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelserne, herunder om:
1. I § 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilmelding til og af-
melding fra prøver,«: »herunder eventuelle krav til studieak-
tivitet,«.
1-3) ---
4) Adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmel-
ding til og afmelding fra prøver, bedømmelse og censorer.
5-7) ---
§ 22. --- 2. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om lærerkvalifikationer og om uddannelses-
institutionernes pligt til at tilvejebringe praktikpladser.
»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at uddannelser omfattet af denne lov, som udby-
des af universiteter i medfør af universitetslovens § 7, kan
følge regler om prøver og eksamen, tilmelding til og afmel-
ding fra fag og prøver, herunder eventuelle krav til studieak-
tivitet, for bacheloruddannelser ved universiteterne.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, foreta-
ges følgende ændring:
§ 10. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om:
1. I § 10, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »tilmelding af stude-
rende til uddannelseselementer«: », eventuelle krav til stu-
dieaktivitet«.
1) Uddannelsernes indhold og varighed, herunder om tilmel-
ding af studerende til uddannelseselementer og om tilmel-
ding af bachelorstuderende til uddannelseselementer på en
kandidatuddannelse.
2-8) ---
Stk. 2-5. ---
§ 4
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660
af 16. maj 2015, foretages følgende ændring:
§ 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan under iagt-
tagelse af bindende internationale bestemmelser fastsætte
regler om
1. I § 12, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »tilmelding til og af-
melding fra prøver«: »og eventuelle krav til studieaktivitet«.
1-3) ---
4) eksamens- og prøveordninger, herunder tilmelding til og
afmelding fra prøver, beskikkelse af censorer, samt vilkåre-
ne for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført
med tilfredsstillende resultat,
5-6) ---
Stk. 2-3. ---
§ 5
26
I lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
foretages følgende ændringer:
§ 12. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om 1. § 12, stk.1, nr.1, affattes således:
1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed, herunder om
tilmelding af studerende til uddannelseselementer,
»1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed samt om en
institutions pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding
og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver
ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav til stu-
dieaktivitet,«.
2-10) ---
Stk. 2. ---
§ 12. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om 2. § 12, stk.1, nr. 2, ophæves.
1) ---
2) eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om stude-
rendes tilmelding til og afmelding fra disse,
3-10) --- Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.
Stk. 2. ---
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-4, 7, 9 og 11-20, træder i kraft den
1. september 2016 og har virkning for studerende, der opta-
ges på en kandidatuddannelse den 1. februar 2017 eller sene-
re.
Stk. 3. De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af § 8, stk.
3, i den gældende universitetslov, finder fortsat anvendelse,
indtil universitetet har fastsat interne regler inden for den
ramme, som ministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 3, i
universitetsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.
Stk. 4. De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af § 12,
stk. 1, nr. 1 og 2, i den gældende lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-
et, finder fortsat anvendelse, indtil institutionerne har fastsat
interne regler inden for den ramme, som ministeren fastsæt-
ter i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-
et som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.
27