Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)
Tilhører sager:
Aktører:
CE356
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L126/20151_L126_som_fremsat.pdf
Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning af befordringsrabatordningen) § 1 I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 749 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gyldigt«: », jf. dog stk. 2«. 2. § 3, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. For den del af udgiften til abonnementskort, der ligger over 69,03 kr. (2016-niveau) pr. dag, ydes en rabat på 50 pct. Stk. 3. Ved beregningen af rabatten efter stk. 1 og 2 be- tragtes et månedskort som et abonnementskort på 30 dage.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 4. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »Egenbetalingen ef- ter stk. 1, jf. § 1,« til: »Satserne i stk. 1 og 2«. 5. I § 3 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt styk- ke: »Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast- sætte regler om, at bestemmelsen i stk. 2 ikke finder anven- delse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.« 6. I § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1-3«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Loven gælder ikke for studerende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. juli 2016. For disse studerende finder de hidtil gældende regler anvendelse. For studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse den 1. juli 2016 eller senere, finder loven dog anvendelse. Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2015-16 Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 16/002701 CE000356 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregå- ende uddannelser gives der rabat på abonnementskort til be- fordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetra- fik. Den studerende har en egenbetaling, der i 2016 udgør 20,50 kr. pr. dag, og får 100 pct. rabat på den del af abonne- mentskortets pris, der ligger ud over egenbetalingen. Rabat- ten gives alene på abonnementskort, der dækker stræknin- gen mellem den studerendes bopæl og uddannelsessted. En lignende befordringsrabatordning gælder for uddannelsessø- gende i ungdomsuddannelser og er reguleret af lov om be- fordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannel- ser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 10. juni 2015. Med lovforslaget målrettes reglerne om rabat på abonne- mentskort til studerende ved videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Uddan- nelses- og forskningsministeren bemyndiges dog efter for- slaget til at fastsætte regler, hvorefter ændringen af befor- dringsrabatordningen ikke finder anvendelse for studerende, der er bosat i landdistriktskommunerne. Disse vil derfor fortsat kunne opnå samme rabat som i dag. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Det følger af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (befordringsrabatloven), at der gi- ves rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Rabatten gi- ves til den billigste daglige befordring mellem bopæl og ud- dannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 20,50 kr. (2016-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyl- digt. Et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage. Det følger endvidere af § 4 i bekendtgørelse nr. 1633 af 14. december 2015 om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (befordringsrabatbekendtgørel- sen), at studerende, der deltager i uddannelse ved flere ud- dannelsessteder på samme tid og derfor har brug for flere abonnementskort med samme gyldighedsperiode, alene skal betale egenbetalingsbeløbet én gang. 2.2. Ministeriets overvejelser Den samlede udgift til befordringsrabatordningerne for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser er steget med ca. 310 mio. kr. fra 2011 til 2014, hvilket er en stigning på knap 80 pct. En del af udgiftsstigningen skal ses i lyset af, at befor- dringsrabatordningerne er blevet udvidet ved politiske afta- ler med henblik på at gøre det billigere og mere attraktivt for unge – særligt uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser – at benytte kollektiv trafik. Dette er senest sket i 2012 med aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokrater- ne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Fol- keparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og investerin- ger til forbedring af den kollektive trafik. Med aftalen ind- førtes ungdomskortordningen, der har til hensigt dels at sik- re, at uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser, stude- rende ved videregående uddannelser og alle 16-19-årige un- ge får mulighed for fri kollektiv trafik i hele det takstområ- de, som ungdomskortindehaveren bor i, dels at disse får mu- lighed for at kunne rejse til meget fordelagtige priser i den øvrige lokaltrafik og landsdelstrafikken. De eksisterende be- fordringsrabatordninger for henholdsvis uddannelsessøgen- de i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser blev hermed integreret i ungdomskortordnin- gen, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 672 af 20. juni 2014 om uddannelseskort. En del af udgiftsstigningen for studerende ved videregåen- de uddannelser kan dog i højere grad siges at være utilsigtet. Baggrunden herfor er blandt andet, at befordringsrabatord- ningerne for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser i 2011 blev har- moniseret som en del af aftalen mellem den daværende re- gering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi fra 2010. I den forbindelse blev egenbetalingen for studerende ved vi- deregående uddannelser, som har lang transport og brug for dyre rabatkort, ændret markant. Rabatsatsen blev forøget fra 65 pct. til 100 pct., og den hidtidige maksimumgrænse for rabat på knap 40 kr. pr. dag blev ophævet. På den baggrund udgør Trafikstyrelsens og Styrelsen for Videregående Ud- dannelsers udgifter til abonnementskort, der koster over 3.000 kr. om måneden, svarende til 100 kr. pr. dag, knap 40 pct. af de samlede udgifter til befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det der- for at målrette befordringsrabatordningen for studerende i videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dy- reste abonnementskort. Det foreslås således, at der alene ydes 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der ligger over 2.071 kr. pr. måned, hvilket svarer til 69,03 kr. pr. dag. Studerende, som går på en videregående uddannelse og er bosat i landdistriktskommuner, vil efter regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren kunne undtages fra ændringen og vil derfor fortsat kunne få 100 pct. rabat ud over egenbetalingen. 2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås at målrette befordringsrabatordningen for stu- derende ved videregående uddannelser ved at nedsætte ra- batten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås således, at der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnement- skortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag. Det følger af finanslovsaftalen, at forslaget ikke skal gæl- de for studerende, der har bopæl i landdistriktskommuner. Det foreslås derfor, at uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den nye regel om 50 pct. rabat på den del 2 af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag, ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner. Der er ingen officiel definition af landdistriktskommuner, men det følger af ligningslovens § 9 c, stk. 3, der har til hen- sigt at tilgodese borgere, der pendler til arbejdet fra yder- kommuner, at der indtil udgangen af 2018 kan gives et for- højet befordringsfradrag til borgere, der har sædvanlig bo- pæl i kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter studerende, der har sædvanlig bopæl i en af ovennævnte kommuner, undtages fra reglen om 50 pct. rabat således, at disse stude- rende alene skal betale egenbetalingen på 20,50 kr. (2016- niveau) pr. dag uanset abonnementskortets pris. Den foreslåede ændring vedrører alene det abonnements- kort, der gælder for strækningen mellem den studerendes bopæl og primære uddannelsessted. Studerende, der deltager i uddannelse ved flere uddannelsessteder på samme tid og derfor har brug for flere abonnementskort med samme gyl- dighedsperiode, foreslås fortsat alene at skulle betale egen- betalingsbeløbet én gang. Der vil derfor ikke være egenbeta- ling for det sekundære abonnementskort. Det forudsættes derfor, at befordringsrabatbekendtgørelsens § 4 konsekvens- ændres, så der tages højde for, at egenbetalingen på det pri- mære abonnementskort beregnes enten efter de gældende regler eller efter den foreslåede regel, hvorefter rabatten nedsættes for de dyreste abonnementskort. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of- fentlige Forslaget forventes at medføre mindreudgifter for staten i form af lavere rabat på de dyreste abonnementskort til stu- derende ved videregående uddannelser på 40,7 mio. kr. i 2016, 60,6 mio. kr. i 2017 og 81,5 mio. kr. årligt i 2018 og frem (før tilbageløb). Omkostninger til it-udvikling samt drift og vedligehold heraf samt finansielle omkostninger forventes i 2016 at ud- gøre 6,3 mio. kr. I 2017 og frem forventes omkostningerne at blive ca. 1,4 mio. kr. om året. Omkostningerne finansieres af provenuet ved forslaget. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kom- muner og regioner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgere Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. december 2015 til den 6. januar 2016 været sendt i høring hos følgen- de myndigheder og organisationer : Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt- teordninger, Arriva, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Bornholms Trafikselskab, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Evalueringsin- stitut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Libe- rale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammen- slutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Land- brugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dan- ske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsy- net, Det Centrale Handicapråd, DSB Regional, DSB S-tog a/s, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, Funk- tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasiernes Be- styrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Han- delsskolernes Lærerforening (HL), HK/Kommunal, HK/ Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneske- rettigheder, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kø- benhavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorgani- sationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Han- delsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lærernes Central- organisation, Lærerstuderendes landskreds, Midttrafik, Mo- via, Nordjylland trafikselskab - NT, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendes studieorganisation, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Er- hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan- nelser, Skolelederforeningen, Studenterrådgivningen, Suhr's Seminarium, SU-rådet, Sydtrafik, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet og VUC Bestyrelsesforeningen. 3 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Forslaget forventes at medføre en min- dreudgift på 40,7 mio. kr. i 2016, 60,6 mio. kr. i 2017 og 81,5 mio. kr. årligt i 2018 og frem (før tilbageløb). Omkost- ninger til it-udvikling samt drift og vedli- gehold heraf samt finansielle omkostnin- ger forventes i 2016 at udgøre 6,3 mio. kr. I 2017 og frem forventes omkostnin- gerne at blive ca. 1,4 mio. kr. om året. Omkostningerne finansieres af provenuet ved forslaget. Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervs- livet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borger- ne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel- ser gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 20,50 kr. (2016-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Med forslaget indsættes der i befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 1. pkt., en henvisning til bestemmelsens stk. 2 som undtagelse til stk. 1. Forslaget er således en konsekvens af den under § 1, nr. 3, foreslåede nye bestemmelse i befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, hvorefter der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag. Til nr. 2 Der gives efter befordringsrabatlovens § 1 rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Ved abonnementskort forstås personlige periode- eller pendlerkort med en valgfri gyldig- hedsperiode, herunder månedskort. Det følger af befor- dringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at et månedskort be- tragtes som et abonnementskort på 30 dage. Forslaget, hvormed befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ophæves, er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 3, hvormed der forslås indsat en tilsvarende bestemmelse som § 3, stk. 3, i befordringsrabatloven. Til nr. 3 Efter befordringsrabatloven kan studerende ved videregå- ende uddannelser få rabat på abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik mellem den studerendes bopæl og uddannelsessted. Rabatten udgør hele det beløb, som abonnementskortet koster ud over egen- betalingen, som er fastsat i befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, og i 2016 udgør 20,50 kr. pr dag. Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det at målrette befordringsrabatordningen for studerende ved vide- regående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås således at fastsætte som § 3, stk. 2, i befordringsrabatloven, at der alene gives 50 pct. ra- bat på den del af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag. Endvidere foreslås det fastsat som § 3, stk. 3, i befor- dringsrabatloven, at et abonnementskort på 30 dage betrag- tes som et månedskort ved beregning af rabatten efter befor- dringsrabatlovens § 3, stk. 1, og efter det foreslående nye stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende ret, jf. befordrings- rabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet. Til nr. 4 Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, at egenbe- talingen efter § 3, stk. 1, reguleres én gang pr. kalenderår på et tidspunkt fastsat af uddannelses- og forskningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings- procent. Reguleringen sker på grundlag af den egenbetaling, der gælder på reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb. 4 Som konsekvens af, lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, så satsen på 69,03 kr. pr. dag (2016-niveau), der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, reguleres på samme måde som egen- betalingen efter befordringsrabatloven. Til nr. 5. Det følger af finanslovsaftalen, at den nye regel om 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der ligger ud over 69,03 kr. pr dag, ikke skal gælde for studerende, der har bopæl i landdistriktskommuner. Det foreslås derfor at fastsætte som § 3, stk. 5, i befordringsrabatloven, at uddan- nelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den under lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 3, stk. 2, i befordrings- rabatloven ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner. Der er ingen officiel definition af landdistriktskommuner, men det følger af ligningslovens § 9 c, stk. 3, der har til hen- sigt at tilgodese borgere, der pendler til arbejdet fra yder- kommuner, at der indtil udgangen af 2018 kan gives et for- højet befordringsfradrag til borgere, der har sædvanlig bo- pæl i kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 5, i befordringsrabatloven at tage udgangspunkt i de kommu- ner, der indtil 2018 er omfattet af ligningslovens § 9 c, stk. 3, og fastsætte regler, hvorefter studerende, der har sædvan- lig bopæl i en af disse kommuner, undtages fra den under lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede nye § 3, stk. 2, i befor- dringsrabatloven, således at disse studerende alene skal be- tale egenbetalingen på 20,50 kr. (2016-niveau) pr. dag uan- set abonnementskortets pris. Til nr. 6 De foreslåede ændringer i befordringsrabatlovens § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, følger af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat nye stykker i befordringsrabatlovens § 3 om rabattens beregning. Henvisningerne i § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, til bestemmelser om rabattens beregning konsekvensrettes således. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Loven foreslås ikke at finde anvendelse for studerende, der allerede er i gang med en videregående uddannelser den 1. juli 2016. Disse vil være omfattet af de hidtil gældende regler, hvorefter rabatten på abonnementskort altid udgør abonnementskortets fulde pris med fradrag af egenbetalin- gen, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1. Endelige foreslås det, at loven dog finder anvendelse for studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse, herunder skifter fra en bachelor- til en kandidatuddannelse, den 1. juli 2016 eller senere. 5 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 749 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer: § 3. Rabat efter § 1 gives til den billigste daglige befor- dring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Ved beregningen af rabatten betragtes et månedskort som et abonnementskort på 30 dage. Stk. 2. Egenbetalingen efter stk. 1, jf. § 1, reguleres én gang pr. kalenderår på et tidspunkt fastsat af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro- cent. Reguleringen sker på grundlag af den egenbetaling, der gælder på reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb af- rundes til nærmeste ørebeløb. 1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gyldigt«: », jf. dog stk. 2«. 2. § 3, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. For den del af udgiften til abonnementskort, der ligger over 69,03 kr. (2016-niveau) pr. dag, ydes en rabat på 50 pct. Stk. 3. Ved beregningen af rabatten efter stk. 1 og 2 be- tragtes et månedskort som et abonnementskort på 30 dage.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 4. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »Satserne efter stk. 1, jf. § 1,«. til: »Beløbsgrænserne i stk. 1 og 2«. 5. I § 3 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt styk- ke: »Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fast- sætte regler om, at bestemmelsen i stk. 2 ikke finder anven- delse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.« § 4. (...) Stk. 4. Revisoren for en transportansvarlig efter stk. 1 atte- sterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 3, stk. 1, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt. 6. I § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1-3«. § 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om: (...) 4) At rabatbeløb efter § 3, stk. 1, jf. § 1, i særlige tilfælde af den transportansvarlige skal udbetales kontant til stude- rende, der har ret til rabat, når de tidligere har købt abonne- mentskort uden rabat, idet rabatten dog ikke kan udbetales kontant, hvis den studerende har undladt at søge i tide. 6 § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 2. Loven gælder ikke for studerende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. juli 2016. For disse studerende finder de hidtil gældende regler anvendelse. For studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse den 1. juli 2016 eller senere, finder loven dog anvendelse. 7