Fremsat den 24. februar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 24. februar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
kildeskatteloven, ligningsloven, opkrævningsloven og selskabsskatteloven
(Indførelse af beløbsmæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.)
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1253 af 17. november 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften før § 16 indsættes efter »Afskrivning«: »og
bortfald«.
2. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Overskydende beløb hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden på 200 kr. eller derunder bortfalder, når udbetaling
over Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted inden for
en periode på 3 måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres »tillæg som nævnt i § 59, 4.
pkt.,« til: »rente som nævnt i § 59,«.
2. § 56, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
3. I § 56 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. For indeholdelsespligtige, der er omfattet af op-
krævningslovens § 2, stk. 6, gælder stk. 1 alene forudlønne-
de.
Stk. 3. Kommuner og regioner skal afregne indeholdt kil-
deskat senest den første hverdag i måneden.«
4. I § 62 C indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beløb på 200 kr. eller derunder bortfalder, når ud-
betaling over Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted
inden for en periode på 3 måneder.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7.
september 2015, som ændret senest ved lov nr. 997 af 30.
august 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 8 Y, stk. 3, 2. pkt., ændres »14 dage efter betalingen,
dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse« til: »i for-
bindelse med virksomhedens selvangivelsesfrist for det ind-
komstår, hvori købet er foretaget«
§ 4
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30.
september 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 6, indsættes som 5. pkt.:
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse på regioner og kommu-
ner.«
2. I § 16 c, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke
efter registreringen af virksomhedens ophør.«
3. I § 16 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »hvor debetsaldoen
er«: »større end 200 kr. og«.
4. I § 16 c, stk. 4, 3. pkt., ændres »100 kr.« til: »200 kr.«
5. I § 16 c, stk. 4, indsættes som 6. og 7. pkt.:
»En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en
ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af
Lovforslag nr. L 124 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 15-2311412
AN012464
virksomhedens ophør. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes
eller suspenderes.«
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende
ændringer:
1. § 29 B, stk. 2, 3-5. pkt., affattes således:
»Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning, eller
alle selskaber i en sambeskatning i løbet af et indkomstår
etablerer ny koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i
selskabet eller selskaberne inden etableringen af koncernfor-
bindelse ikke medregnes under sambeskatningen ved ind-
komstårets udløb, kan acontoskat, som selskabet eller sel-
skaberne har angivet, i stedet henføres til indkomstperioder
før etableringen af koncernforbindelsen. Det er en betingel-
se, at de selskaber, som har angivet og betalt acontoskatten,
anmoder herom senest den 1. februar i året efter indkomst-
året eller senest 3 måneder efter etableringen af koncernfor-
bindelsen. Der beregnes ikke tillæg efter stk. 6 og 7 af acon-
toskat som nævnt i 3. pkt.«
2. § 29 B, stk. 8, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Denne procentsats fradrages en andel svarende til den i §
17, stk. 1, nævnte procent. Herefter ganges procenten med
480/360 og afrundes til en decimal.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2015.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbindelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Forlængelse af fristen for indberetning af kontant betaling
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder, der har en gæld på skattekontoen
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4 Forhøjelse af bagatelgrænsen for udbetaling fra skattekontoen
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder, der har et tilgodehavende på skattekontoen
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Overskydende skat på 200 kr. eller derunder, som ikke kan udbetales over Nemkontosystemet, bortfalder
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling fra restanceinddrivelsesmyndigheden
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Præcisering vedrørende betalingsfristen i lovgivningen om et Offentligt Betalingssystem
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling af overskydende skat
5.2. Bagatelgrænser på skattekontoen
5.3. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncernforbindelse
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10.Forholdet til EU-retten
11.Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.Sammenfattende skema
1. Indledning
Der har i længere tid været kritik af SKATs udsendelse af
indbetalingskort og udstedelse af checks på småbeløb. For at
imødekomme denne kritik og sikre en hensigtsmæssig ba-
lance mellem værdien for skatteyderne af en præcis afreg-
ning og omkostningerne ved administrationen forbundet
hermed, foreslår regeringen, at der indføres en bagatelgræn-
se på 200 kr. i forbindelse med udbetaling og opkrævning
fra SKAT.
Med lovforslaget sker der en forenkling og effektivisering
af administrationen af mindre betalinger for både skatteyder
og SKAT.
Lovforslaget indeholder en række elementer, som bringer
skatteadministrationen mere på linje med skatteydernes op-
fattelse af, hvad der er fornuftig og omkostningsbevidst ad-
ministration. Blandt andet indføres der med forslaget baga-
telgrænser på en række ind- og udbetalinger til og fra
SKAT, således at der sikres en hensigtsmæssig balance mel-
lem værdien for skatteyderne af en præcis afregning af be-
løb og omkostningerne ved administrationen forbundet her-
med.
3
Herudover foreslår regeringen to regelforenklinger, som
giver udvidet adgang til at betale acontoskat og letter de ad-
ministrative byrder for virksomhederne ved forlængelse af
frister.
2. Lovforslagets formål og baggrund
På baggrund af længere tids kritik af SKATs udsendelse
af indbetalingskort og udstedelse af checks på småbeløb har
SKAT gennemført en brugerundersøgelse af skatteydernes
holdning til indførelse af bagatelgrænser for betalinger i
skattelovgivningen.
Undersøgelsen viste, at omkring 84 pct. af alle virksom-
heder går ind for, at der indføres bagatelgrænser for opkræv-
ninger og udbetalinger fra SKAT. Mange virksomheder be-
mærkede, at en bagatelgrænse skal gælde både ved opkræv-
ninger og ved udbetalinger.
Undersøgelsen viste, at der er meget forskelligt syn på,
hvornår en betaling har en sådan størrelse, at den skal falde
ind under en bagatelgrænse. Således synes 11,7 pct. af de
adspurgte ikke, at der bør indføres en bagatelgrænse. 66,6
pct. pegede på bagatelgrænser, som ligger i intervallet 1-200
kr., og 21,7 pct. pegede på bagatelgrænser over 200 kr.
Når SKAT udsteder checks på beløb, som af modtageren
anses for at være bagatelagtige, er der risiko for, at modtage-
ren undlader at indløse checken, med den konsekvens at
checken skal annulleres. Udstedelse af en check koster ca.
50 kr., mens en check, som ikke indløses, koster yderligere
140 kr. i forbindelse med annullation af checken. Hvis en
checkmodtager anser beløbet på checken for at være baga-
telagtigt, er der en risiko for, at checken ikke vil blive ind-
løst. Det koster i sig selv 190 kr. før medregning af lønud-
gifter og øvrige administrative udgifter.
Hertil kommer, at bankernes checksamarbejde ophører
ved udgangen af 2016, hvilket indebærer, at de enkelte ban-
ker ikke længere er forpligtet til at indløse checks udstedt af
andre banker, hvilket vil medvirke til, at det kan blive van-
skeligere at indløse checks.
På baggrund af de direkte omkostninger ved udstedelse og
tilbagekaldelse af checks, som ikke bliver hævet, sammen-
holdt med, at 78,3 pct. af de adspurgte i brugerundersøgel-
sen må forventes at ville hæve en modtaget check på 200 kr.
eller derover, er det valgt at sætte bagatelgrænsen til 200 kr.
Med denne grænse er der lagt vægt på en rimelig balance
mellem udgifterne ved udbetaling og beløbets størrelse.
Lovforslaget har endvidere til formål at lempe adgangen
for selskaber til at betale acontoskat i forbindelse med etab-
lering af koncernforbindelse. Med lempelsen gives længere
tid til at opgøre årets skat i forbindelse med etablering af
koncernforbindelse med henblik på at indbetale ekstra acon-
toskat for at undgå restskat. Herved bliver reglerne mere
fleksible for selskaberne.
Herudover foreslås det at forlænge fristen for virksomhe-
dens indberetning af oplysninger vedrørende kontant beta-
ling med henblik på at give virksomhederne en rimelig tid til
at foretage de nødvendige indberetninger og sikre, at virk-
somhedernes evt. rådgivere får mulighed for at følge op på,
om der er foretaget de nødvendige indberetninger til SKAT,
inden der foretages skattemæssigt fradrag og afskrivning i
virksomhedernes regnskaber.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved
etablering af koncernforbindelse
3.1.1. Gældende ret
Selskaber betaler acontoskat i løbet af indkomståret. Ordi-
nær acontoskat skal betales henholdsvis senest den 20. marts
i indkomståret og senest den 20. november i indkomståret,
jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk. 5. Derudover kan sel-
skaber indbetale frivillig acontoskat frem til den 1. februar i
året efter indkomståret, jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk.
6.
Ved ændring af ejerforhold kan der ske ændring af sambe-
skatningsforholdet. Ved udtræden af en sambeskatning uden
indtræden i en ny sambeskatning opstår der en periode, hvor
selskabets skattepligtige indkomst skal opgøres i en selv-
stændig særindkomst, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5.
Selskaber, som indgår i en sambeskatning, betaler aconto-
skat samlet for hele koncernen, jf. § 29 B, skt. 2. Aconto-
skatten betales af administrationsselskabet i koncernen, jf. §
31, stk. 6. Hvis selskabet i en del af året ikke indgår i en
sambeskatning, opstår der for perioden en særindkomst. Ved
ind- og udtræden af sambeskatning opdeles indkomsten
mellem de to administrationsselskaber og en eventuel sær-
indkomst, men hele acontoskatten godskrives som udgangs-
punkt det selskab, som er administrationsselskab den sidste
dag i året, jf. § 29 B, stk. 2, 2. pkt. Selskaberne kan dog an-
mode om, at acontoskat, som er betalt inden etableringen af
den seneste koncernforbindelse, henføres til dækning af ind-
komsten før koncernetableringen, jf. § 29 B, stk. 2, 3. pkt.
Hvis et selskab tidligere i året har indgået i en anden kon-
cernforbindelse, kan acontoskat efter anmodning også hen-
føres til denne periode.
Hvis der eksempelvis i forbindelse med et aktiekøb etable-
res en koncernforbindelse i løbet af indkomståret, opdeles
indkomsten i en særindkomst for selskabet for perioden
frem til etableringen af koncernforbindelsen og en koncern-
indkomst samlet for den nye koncern. Acontoskat, som det
indtrædende selskab har betalt inden koncernetableringen,
henføres som udgangspunkt til administrationsselskabet.
Selskaberne kan dog anmode om, at acontoskat, som selskab-
et har betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, hen-
føres til dækning af indkomsten før koncernetableringen
(særindkomsten).
Hvis selskabet har betalt for lidt acontoskat i perioden til
dækning af indkomsten før koncernetableringen, har selskab-
et mulighed for at indbetale yderligere acontoskat frem til
tidspunktet for etableringen af den nye koncernforbindelse.
Men der er ikke adgang til at indbetale yderligere acontoskat
til dækning af indkomsten før koncernetableringen efter
etableringen af koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens
§ 29 B, stk. 2. 3. pkt. Dette er kritiseret, fordi det giver et
4
stort arbejdspres på selskaber, som handles, idet de skal nå
at opgøre skatten af særindkomsten og indbetale frivillig
acontoskat inden etableringen af koncernforbindelsen.
Efter gældende regler har selskaberne en frist på 3 må-
neder efter etableringen af koncernforbindelse til at anmode
om, at acontoskat, der er betalt af det handlede selskab inden
etableringen af koncernforbindelsen, omkonteres til dækn-
ing af skatten på særindkomsten, jf. selskabsskattelovens §
29 B, stk. 2, 4. pkt.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at selskaber, som indtræder i en ny koncern-
forbindelse, får mulighed for at angive og indbetale frivillig
acontoskat senest den 1. februar i året efter indkomståret ef-
ter de almindelige regler til dækning af indkomstskatten ve-
drørende perioder før etableringen af den nye koncernfor-
bindelse. Således sidestilles selskaber, der overtages og ind-
går i en ny koncernforbindelse i løbet af indkomståret, med
andre selskaber i forhold til fristen for at betale acontoskat.
Tilsvarende foreslås det, at fristen for at anmode om om-
kontering af acontoskat, der er betalt inden koncernetable-
ringen til dækning af indkomsten for tidligere indkomstpe-
rioder, forlænges til den 1. februar i året efter indkomståret
eller senest 3 måneder efter etableringen af den nye koncern-
forbindelse. Herved vil fristen for at anmode om omkonte-
ring svare til sidste frist for indbetaling af frivillig aconto-
skat. Selskabet vil dog altid have mindst 3 måneder fra etab-
leringen af den nye koncernforbindelse til at indsende an-
modningen.
3.2. Forlængelse af fristen for indberetning af kontant
betaling
3.2.1. Gældende ret
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag
for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer,
der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v.,
som er skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2,
og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens
§ 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller be-
talingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodta-
ger og betaler, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1. Dette gælder
dog ikke, hvis den samlede betaling udgør mindre end
10.000 kr. inkl. moms.
Såfremt virksomheden ikke har betalt via et pengeinstitut
eller et betalingsinstitut, kan virksomheden efter de gælden-
de regler i stedet foretage indberetning på SKATs hjemme-
side om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der
entydigt identificerer den leverandør, betalingen er foretaget
til, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3. Foretages denne indberet-
ning, kan virksomheden opretholde sin ret til skattemæssigt
fradrag. Efter gældende ret skal indberetningen foretages se-
nest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fak-
turaens modtagelse, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3.
3.2.2. Lovforslaget
Med lovforslagets § 3 foreslås det at forlænge den nugæl-
dende frist på 14 dage for virksomheden til at foretage ind-
beretning til SKAT vedrørende kontant betaling eller beta-
ling ved check vedrørende køb af varer eller ydelser, der
samlet set overstiger 10.000 kr. inkl. moms.
Den nugældende regulering blev indført i 2012 og har i en
række tilfælde vist sig at være unødigt restriktiv. Formålet
med bestemmelsen var at modvirke sort arbejde, men be-
stemmelsen har samtidig vist sig at medføre utilsigtede øko-
nomiske konsekvenser for flere virksomheder, der har afreg-
net skatter og afgifter korrekt og rettidigt, men som følge af
manglende rettidig indberetning har mistet retten til skatte-
mæssigt fradrag vedrørende de anskaffede aktiver.
Det foreslås, at den nugældende frist på 14 dage forlæng-
es, således at indberetningsfristen vedrørende oplysninger
om køb af varer og ydelser, der samlet set overstiger 10.000
kr. inkl. moms, fremover vil være sammenfaldende med
virksomhedens selvangivelsesfrist. Er betalingen sket via et
pengeinstitut eller et betalingsinstitut, som sikrer identifika-
tion af såvel betaler som betalingsmodtager, skal der fortsat
ikke foretages indberetning til SKAT om det foretagne køb
for at få fradrag.
En sådan forlængelse af indberetningsfristen vil sikre, at
virksomhederne får en rimelig frist til at foretage indberet-
ning af de nødvendige oplysninger, og sikre, at virksomhed-
ernes evt. rådgivere får mulighed for at gøre virksomheder-
ne opmærksomme herpå og derved foranledige, at oplysning-
erne indberettes.
Med lovforslaget foreslås det ikke at ændre i kravene til
de oplysninger, som virksomhederne skal indberette til
SKAT for at opretholde den skattemæssige fradragsret. Der
skal således fortsat som minimum foretages indberetning
om det betalte beløbs størrelse, betalingsdatoen, sælgerens
cvr-nummer, sælgers navn, fakturanummeret og fakturadato.
3.3. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder,
der har en gæld på skattekontoen
3.3.1. Gældende ret
Fra august 2013 har alle virksomheder med et cvr- eller
se-nummer fået en skattekonto, som samler betalinger mel-
lem virksomheden og SKAT i en samlet saldo. Hvis virk-
somheden har gæld på skattekontoen, tilskrives løbende mo-
rarente, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. En mindre
gæld i forbindelse med virksomhedsophør kan ofte henføres
til, at virksomheden på et tidspunkt har betalt en fordring for
sent uden at være opmærksom på, at der derved er påløbet et
mindre rentebeløb.
Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 3, udsender SKAT
rykkere til ophørte virksomheder, som har gæld på skatte-
kontoen, uanset gældens størrelse. Ved udsendelse af ryk-
kerbrev pålægges der et gebyr på 65 kr. Betales beløbet ikke
inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet
overgives til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighed-
5
en. Hvis beløbet bliver stående på skattekontoen vil gælden
typisk forælde efter en 3-årig periode.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at renteberegningen stoppes, hvis virksom-
heden er ophørt, og saldoen på skattekontoen er på 200 kr.
eller derunder. Samtidig foreslås det, at der ikke sendes et
rykkerbrev til ophørte virksomheder, hvor debetsaldoen er
på 200 kr. eller derunder. Ved ophør forstås det tidspunkt,
hvor virksomheden registreres hos Erhvervsstyrelsen som
ophørt. Herved undgås det, at SKAT bruger ressourcer og
omkostninger på at opkræve og inddrive småbeløb. Herud-
over sikres det, at virksomheden ikke ulejliges med opkræv-
ning og inddrivelse af småbeløb fra en virksomhedsdrift,
som kan være ophørt for lang tid siden. Når gælden er foræl-
det efter reglerne i forældelsesloven, bliver beløbet afskre-
vet.
3.4. Forhøjelse af bagatelgrænsen for udbetaling fra
skattekontoen
3.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler er der en generel mindstegrænse på
100 kr. for udbetaling af indestående på skattekontoen, jf.
opkrævningslovens § 16 c, stk. 4. Dette gælder også udbeta-
linger, hvor virksomheden har hævet sin udbetalingsgrænse.
3.4.2. Lovforslaget
Af hensyn til, at virksomhederne ikke skal have meget
små beløb udbetalt ved overskridelsen af maksimumsbe-
løbsgrænsen, foreslås det, at den generelle mindstegrænse
for udbetalinger af indeståender på skattekontoen på 100 kr.
forhøjes til 200 kr.
For virksomheder, der ikke har ændret virksomhedens ud-
betalingsgrænse, vil den foreslåede mindstegrænse betyde,
at virksomhederne ikke får beløb på under 200 kr. udbetalt.
For en virksomhed, som har hævet sin beløbsgrænse til de
maksimale 200.000 kr., vil forslaget indebære, at der først
sker udbetaling, når indeståendet på skattekontoen udgør
200.200 kr. eller derover. I denne situation vil virksomheden
få udbetalt den del af saldoen, som overstiger 200.000 kr.
Virksomhederne vil fortsat kunne få beløb under 200 kr.
udbetalt fra skattekontoen. Dette kan ske, ved at virksomhed-
en retter henvendelse til SKAT og beder om at få beløbet
udbetalt.
3.5. Indførelse af bagatelgrænse for ophørte virksomheder,
der har et tilgodehavende på skattekontoen
3.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan udbetaling af en kreditsaldo ik-
ke ske, før der kan udbetales mindst 100 kr., medmindre
virksomheden konkret anmoder om udbetaling, jf. opkræv-
ningslovens § 16 c, stk. 4. I så fald vil virksomheden altid
kunne få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
Beløb på skattekontoen er som udgangspunkt omfattet af
de almindelige regler om 3 års forældelse, medmindre andet
er bestemt for de enkelte kravstyper. Den 3-årige forældelse
efter reglerne i forældelseslovens kapitel 5 afbrydes, når
skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved
sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Det, at SKAT via
skattekontoen udstiller det tilgodehavende beløb, betragtes i
praksis som en erkendelse af gælden, og derfor afbrydes for-
ældelsen af en kreditsaldo løbende, således at beløbet i prin-
cippet ikke forældes, så længe det udstilles på skattekon-
toen.
For ophørte virksomheder vil beløb på op til 100 kr. såle-
des blive stående på skattekontoen på ubestemt tid. Ved op-
hør forstås det tidspunkt, hvor virksomheden afregistreres
hos Erhvervsstyrelsen.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at en kreditsaldo på 200 kr. eller derunder til-
hørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registre-
ringen af virksomhedens ophør. Det betyder, at SKAT 3 år
efter datoen for virksomhedens afmeldelse skal indtægtsføre
en ophørt virksomheds tilgodehavende på op til 200 kr., hvis
virksomheden ikke har anmodet om udbetaling inden udlø-
bet af den 3-årige periode. Forslaget skal ses i sammenhæng
med forslaget om at forhøje den generelle minimumsgrænse
for udbetaling fra skattekontoen fra 100 kr. til 200 kr. Der er
tale om en absolut frist, der ikke afbrydes eller suspenderes
efter reglerne i forældelsesloven. Fristen regnes fra datoen
for registreringen af virksomhedens afmeldelse.
Herved undgås det, at der hos SKAT ophobes et stort an-
tal skattekonti på ophørte virksomheder, hvor virksomheder-
ne har et tilgodehavende på op til 200 kr., og hvor SKAT ik-
ke udbetaler beløbet på grund af udbetalingsgrænsen.
3.6. Overskydende skat på 200 kr. eller derunder, som ikke
kan udbetales over Nemkontosystemet, bortfalder
3.6.1. Gældende ret
Efter gældende regler gælder ingen bagatelgrænse ved ud-
betaling af overskydende skat, ud over at der kun udbetales
hele kroner, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 4. Det betyder, at
skatteyderen kan modtage overskydende skat på helt ned til
1 krone.
Udbetalingen sker over Nemkontoen. Efter Nemkontosy-
stemet skal alle over 18 år anvise en Nemkonto, hvortil det
offentlige kan udbetale beløb, jf. bekendtgørelse nr. 766 af
5. juli 2006 om Nemkontoordningen. Borgere under 18 år,
der skal have en udbetaling fra en offentlig myndighed, skal
ligeledes anvise en Nemkonto. Øvrige personer, herunder
udrejste personer, kan anvise en Nemkonto ved, at deres
udenlandske bankkonto eksempelvis anvises som Nemkon-
to.
For skatteydere, der ikke har oprettet en Nemkonto, sker
udbetalingen ved, at beløbet overføres til en ventekonto, jf.
bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2012 om ændring af
bekendtgørelse om Nemkontoordningen. Hermed har SKAT
6
udbetalt beløbet med frigørende virkning. Digitaliseringssty-
relsen sender i disse tilfælde besked til beløbsmodtageren
om, at beløbet er indsat på en ventekonto, og at udbetaling
vil ske, når beløbsmodtageren har anvist en Nemkonto.
I visse tilfælde er det ikke muligt for SKAT at udbetale et
beløb over Nemkontosystemet, selv om skatteyderen står
opført i registret over personer med en Nemkonto. Det skyl-
des, at der ikke eksisterer en korresponderende konto i pen-
geinstituttet, hvortil SKAT kan overføre beløbet. At der ikke
eksisterer en korresponderende konto i et pengeinstitut, kan
eksempelvis skyldes bankskifte eller anden omlægning,
hvor oplysningen om det nye kontonummer endnu ikke er
anvist til Digitaliseringsstyrelsens system over eksisterende
Nemkonti. I disse situationer returnerer pengeinstituttet be-
løbet til SKAT, der udbetaler beløbet ved check.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at overskydende skat på 200 kr. eller derun-
der bortfalder, når udbetaling over Nemkontosystemet ikke
har kunnet finde sted inden for en periode på 3 måneder. I
praksis indebærer det, at SKAT gentagne gange skal forsøge
at udbetale beløbet inden for en periode af 3 måneder. Hvis
udbetaling herefter ikke har kunnet finde sted, bortfalder be-
løbet.
Herved undgås det, at SKAT udsender checks med over-
skydende skat, når beløbet er på 200 kr. eller derunder.
3.7. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling fra
restanceinddrivelsesmyndigheden
3.7.1. Gældende ret
Krav under inddrivelse forrentes fra den første i måneden
efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden til
og med den dag, hvor betaling sker, jf. lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige § 5, stk. 1. Renten beregnes for det
antal dage, restancen har bestået. Når der udsendes brev til
kunden om inddrivelsesskridt, f.eks. en rykker med angivel-
se af sidste rettidige betalingsfrist, beregnes renten frem til
sidste rettidige betalingsfrist. Ved udsendelse af rykkerbreve
fra restanceinddrivelsesmyndigheden er restancen således
tillagt renter til og med den dag, der er anført i rykkerbrevet.
Ved den faktiske betaling sker den egentlige tilskrivning af
renten frem til betalingsdagen. Hvis restancen bliver betalt
inden den dag, som er anført i rykkerbrevet, er den beregne-
de rente for høj, hvorved der opstår et mindre tilgodehaven-
de til den tidligere skyldner. Tilsvarende kan der opstå tilgo-
dehavender til skyldneren, hvis den sidste rate af løninde-
holdelse overstiger restgælden under inddrivelse, hvorved
der inddrives for meget.
Efter gældende regler udbetales ethvert beløb uanset be-
løbsstørrelse, hvis der i forbindelse med inddrivelsen indbe-
tales for meget eller for tidligt, eller der inddrives for meget
i forhold til den samlede saldo af gæld under inddrivelse.
Overskydende beløb udbetales som udgangspunkt over
Nemkontosystemet.
I visse tilfælde er det ikke muligt for SKAT at udbetale et
beløb over Nemkontosystemet, selv om skyldneren står op-
ført i registret over personer med en Nemkonto. Det skyldes,
at der ikke eksisterer en korresponderende konto i pengein-
stituttet, hvortil SKAT kan overføre beløbet. At der ikke ek-
sisterer en korresponderende konto i et pengeinstitut, kan
eksempelvis skyldes bankskifte eller anden omlægning,
hvor oplysningen om det nye kontonummer endnu ikke er
anvist til Digitaliseringsstyrelsens system over eksisterende
Nemkonti. I disse situationer returnerer pengeinstituttet be-
løbet til SKAT, der udbetaler beløbet ved check. Hvis
checkbeløbet er beskedent, er der risiko for, at checkmodta-
geren ikke indløser checken, hvilket fører til, at checken
skal tilbagekaldes. Det betyder, at administrationen med op-
gørelsen og udbetalingen kan overstige værdien af beløbet
til udbetaling.
3.7.2. Lovforslaget
Hvis skyldneren indbetaler for meget i forbindelse med
indfrielse af gæld, eller restanceinddrivelsesmyndigheden
inddriver for meget ved lønindeholdelse eller udlæg, skal
det overskydende beløb tilbagebetales til skyldneren.
Det foreslås, at for meget indbetalte eller inddrevne beløb
på 200 kr. eller derunder bortfalder, når udbetaling over
Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted inden for en
periode på 3 måneder. I praksis indebærer det, at SKAT
gentagne gange skal forsøge at udbetale beløbet inden for en
periode af 3 måneder. Hvis udbetaling herefter ikke har kun-
net finde sted, bortfalder beløbet.
3.8. Præcisering vedrørende betalingsfristen i lovgivningen
om et Offentligt Betalingssystem
3.8.1. Gældende ret
Kommuner og regioner skal efter reglerne om et Offent-
ligt Betalingssystem indbetale indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag den første hverdag (bankdag) i måneden.
Fristen er fastlagt, med henblik på at indbetalingen af inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan modregnes med
statens udbetaling af 12-delsraten over kontoen i et Offent-
ligt Betalingssystem.
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal store arbejdsgi-
vere angive og indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som
indkomsten vedrører. Kommuner og regioner vil være om-
fattet af reglen om store arbejdsgivere på grund af antallet af
medarbejdere.
Opkrævningslovens regler gælder for indeholdelsespligti-
ge, som er eller skulle være registreret hos SKAT, medmin-
dre der er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning.
For så vidt angår angivelsespligten, er dette sket i lov om et
indkomstregister med tilhørende bekendtgørelser, der fast-
sætter indberetningspligter for lønoplysninger – herunder
pligten til at indberette oplysninger om indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Af bekendtgørelse nr. 1256 af 9. no-
vember 2010 om et indkomstregister fremgår, at kommuner
og regioner skal indberette lønoplysninger senest den sidste
7
hverdag (bankdag) i måneden. Herved er det sikret, at oplys-
ninger om kommunernes og regionernes indeholdte A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag er indberettet i god tid, inden mod-
regningen i Offentligt Betalingssystem skal finde sted den
første hverdag (bankdag) i måneden.
Efter kildeskattelovens § 56 kan skatteministeren fastsætte
en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat for ministeri-
er, kommuner, regioner og offentlige institutioner m.fl. Dis-
se indeholdelsespligtige arbejdsgivere vil i praksis være om-
fattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, hvorefter store ar-
bejdsgivere skal afregne indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag sidste hverdag (bankdag) i den måned, som ind-
komsten vedrører, jf. ovenfor. For store arbejdsgiveres bag-
udlønnede ansatte, der får deres løn udbetalt sidste hverdag
(bankdag) i den måned, som A-indkomsten vedrører, har
kildeskattelovens § 56 ikke længere nogen selvstændig be-
tydning, fordi en yderligere fremrykning af afregningsfristen
ikke kan ske. Kravet på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
stiftes således først ved udbetalingen af A-indkomsten, jf.
kildeskattelovens § 46, stk. 1. Derimod har bestemmelsen
fortsat betydning for forudlønnede, fordi opkrævningslovens
§ 2, stk. 6, ikke sondrer mellem forud- og bagudlønnede.
I bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, §
26, stk. 2, jf. stk. 3, er det bestemt, at kommuner og regioner
for deres bagudlønnede ansatte skal afregne indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag den sidste hverdag (bankdag)
i den måned, som A-indkomsten vedrører, mens afregningen
for forudlønnede skal ske den første hverdag (bankdag) i
måneden.
I bekendtgørelse nr. 336 af 10. april 2007 om Offentligt
Betalingssystem for kommuner og regioner fastslås derimod
i § 8, stk. 1, og § 12, stk. 1, om henholdsvis kommuner og
regioner, at kommuner og regioner skal afregne A-skatten
og arbejdsmarkedsbidraget vedrørende lønnen til deres an-
satte den første hverdag (bankdag) i måneden.
Der er således ikke gennemført en konsekvensrettelse af
kildeskattebekendtgørelsen og opkrævningslovens § 2, stk.
6, til reglerne om regioners og kommuners betaling af A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag i bekendtgørelsen om Offent-
ligt Betalingssystem for kommuner og regioner.
3.8.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås en ændring i opkrævningslo-
vens § 2, stk. 6, så det i et nyt punktum bestemmes, at stk. 6
om store arbejdsgivere ikke finder anvendelse på regioner
og kommuner. For regioner og kommuner anvendes i stedet
de afregningsregler, der fastslås i bekendtgørelse nr. 336 af
10. april 2007 om Offentligt Betalingssystem for kommuner
og regioner, jf. ovenfor i afsnit 3.8.1 om gældende ret. Det
foreslås, at den afregningsfrist, der er fastsat for regioner og
kommuner i denne bekendtgørelse, indsættes i et nyt stk. 3
til kildeskattelovens § 56.
Samtidig foreslås det, at bemyndigelsen i kildeskattelo-
vens § 56 til skatteministeren til at bestemme en fremrykket
afregning for regioner og kommuner ophæves, idet bestem-
melsen ikke længere har nogen relevans.
Det foreslås samtidig, at det i et nyt stk. 2 fastslås, at stk. 1
– hvis den i kildeskattelovens § 56 nævnte indeholdelses-
pligtige er en stor arbejdsgiver, der omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 6, hvilket i praksis vil være tilfældet –
alene gælder forudlønnede. Som anført ovenfor i afsnit 3.8.1
har kildeskattelovens § 56 ikke længere nogen relevans for
bagudlønnede hos store arbejdsgivere.
Ændringerne indebærer, at kildeskattebekendtgørelsens §
26 vil skulle ophæves samtidig med ikrafttrædelsen af denne
lov, dvs. den 1. juli 2016.
Med disse ændringer vil det blive udtrykkeligt fastslået, at
fristen for kommuners og regioners indbetaling af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag svarer til de afregningsfrister, der føl-
ger af lovgivningen om Offentligt Betalingssystem.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række elementer, der sigter på
en forenkling og præcisering af reglerne på skatteområdet.
Forslagene vurderes samlet set kun at have meget begrænse-
de provenumæssige konsekvenser. Opgjort på finansår vil
der i 2016 være et merprovenu på 200 mio. kr. som følge af
fremrykkede indtægter fra selskabsskat.
Forslaget om at udvide adgangen til frivillig indbetaling af
acontoskat til dækning af skatten i særindkomsten for sel-
skaber vil medføre en fremrykning af langt hovedparten af
den del af disse selskabers skattebetaling, der fremkommer
som restskat i november i året efter indkomståret. I stedet
fremkommer skattebetalingen som frivillig indbetaling i no-
vember i indkomståret. Fremrykningen på ca. et år indebæ-
rer på den ene side en rentefordel for staten og på den anden
side et bortfald af restskattetillæg. Da statens nominelle lå-
nerente, jf. de langsigtede forudsætninger i 2020-planen,
stort set svarer til restskattetillægget, skønnes forslaget ikke
at have nævneværdig varig virkning. Forslaget skønnes ikke
at have nævneværdige afledte konsekvenser. Baseret på for-
holdene i 2011-2013 skønnes fremrykningen i finansåret
2016 at andrage et merprovenu på ca. 200 mio. kr.
Herudover indeholder lovforslaget en række bagatelgræn-
ser, der dog vurderes at berøre så få juridiske og fysiske per-
soner, at provenuvirkningen er minimal.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have pro-
venumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Indførelse af bagatelgrænse for udbetaling af
overskydende skat
Forslaget om indførelse af en bagatelgrænse for udbeta-
ling af overskydende skat, som ikke kan udbetales over
Nemkontosystemet inden for en periode på 3 måneder, kræ-
ver ændring i årsopgørelsessystemets udbetalingssystem.
Den samlede ændring anslås at medføre engangsomkostning-
er på 3,5 mio. kr. Bortfald af udstedelse af checks skønnes at
give en årlig besparelse på ca. 100.000 kr.
8
5.2. Bagatelgrænser på skattekontoen
Forslagene vedrørende indførelse og forhøjelse af bagatel-
grænser på skattekontoen vurderes at medføre omkostninger
på ca. 400.000 kr. til systemtilretninger. Bortfald af udsted-
else af checks skønnes at give en årlig besparelse på ca.
80.000 kr.
5.3. Udvidelse af adgangen til at betale acontoskat ved
etablering af koncernforbindelse
Omkontering af acontoskat foregår i en manuel proces. Da
fristen for at anmode om omkontering af acontoskat gøres
mere fleksibel, og selskaber, der indtræder i en ny koncern-
forbindelse, får mulighed for at angive og indbetale frivillig
acontoskat frem til den 1. februar efter indkomståret, skøn-
nes det, at lovforslaget vil medføre anvendelse af yderligere
ressourcer på op til ½ årsværk svarende til ca. 300.000 kr.
De øvrige dele af lovforslaget indebærer ikke administra-
tive konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til indførelsen af
bagatelgrænser for ind- og udbetalinger eller forlængelse af
fristen for indberetning om kontantbetaling. Lovforslagets
præcisering af, at kommuners og regioners indbetaling af in-
deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal følge reglerne
i lovgivningen om Offentligt Betalingssystem, har ingen
økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget skønnes at have begrænsede, positive, er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til udvidelsen af
adgangen til at betale acontoskat ved etablering af koncern-
forbindelse. Forslaget betyder en økonomisk lettelse for de
selskaber, der i forbindelse med etablering af en ny koncern-
forbindelse ikke når at beregne og indbetale frivillig aconto-
skat til dækning af særindkomsten. I dag får disse selskaber
i vidt omfang restskat på særindkomsten. Det skyldes dels,
at de ikke når at indbetale frivillig acontoskat inden koncern-
etableringen, og at nogle selskaber glemmer at anmode om
omkontering af acontoskat til særindkomsten inden for frist-
en. Når fristen for at indbetale frivillig acontoskat forlænges
til den sædvanlige frist for indbetaling af frivillig aconto-
skat, vil flere selskaber nå at få opgjort skatten af særind-
komsten og indbetale yderligere acontoskat med henblik på
at undgå restskat.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet under 4 mio. kr. årligt, og har derfor ikke kvanti-
ficeret konsekvenserne yderligere.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget om at indføre bagatelgrænser ved ind- og ud-
betalinger sikrer, at SKAT i forbindelse med virksomheds-
ophør ikke foretager udbetalinger og opkrævning af småbe-
løb, hvor de administrative omkostninger ved håndteringen
af betalingen ikke synes at stå mål med beløbenes størrelse.
Herved slipper virksomheder, der ophører, for at modtage
opkrævninger og checks på meget små beløb.
Med forslaget om at udvide adgangen til at betale aconto-
skat ved etablering af koncernforbindelse lettes presset på
administrationen i det selskab, der indgår i en ny sambeskat-
ning, i tiden op til etableringen af den nye koncernforbindel-
se, idet der bliver længere tid til at få opgjort og betalt kor-
rekt acontoskat for indkomstperioden inden indtræden i den
nye sambeskatningskreds. Tilsvarende vil der i de fleste si-
tuationer blive længere tid til at anmode om omkontering af
acontoskat til dækning af indkomstskatten for tidligere ind-
komstperioder. Når fristen for at betale frivillig acontoskat,
der kan anvendes til dækning af indkomstskatten på særind-
komsten, forlænges til den 1. februar i året efter indkomst-
året, bliver fristen sammenfaldende med den almindelige
sidste frist for indbetaling af frivillig acontoskat. Der vil i
TastSelv, hvor selskaberne skal ind for at angive betaling af
frivillig acontoskat, blive mindet om fristen for at ansøge
om omkontering, og selskaberne vil kunne ansøge om om-
kontering samme sted i systemet.
Forslaget om ændring af fristen for virksomhedens indbe-
retning af kontant betaling vurderes at have positive er-
hvervsadministrative konsekvenser, da forslaget vil være be-
gunstigende for de selvangivelsespligtige, idet fristen for
indberetning vedrørende kontantbetaling eller betalingen
ved check forlænges.
Lovforslaget har ingen erhvervsadministrative konsekven-
ser i forhold til præcisering af, at kommuners og regioners
indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
skal følge reglerne i lovgivningen om Offentligt Betalings-
system.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. novem-
ber 2015 til den 18. december 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Cepos, Cevea,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI,
FSR – danske revisorer, Håndværksrådet, KL, Kraka,
Landsskatteretten, SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF
Skattefaglig Forening.
9
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Opgjort på finansår vil der i 2016 være
et merprovenu på 200 mio. kr. som føl-
ge af fremrykkede indtægter fra selskabs-
skat.
Forslagene vurderes samlet set kun at
have meget begrænsede provenumæssi-
ge konsekvenser.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Bortfald af checks skønnes at give en
besparelse på ca. 0,2 mio. kr.
Forslagene om bagatelgrænser på skatte-
kontoen og udbetaling af overskydende
skat indebærer administrative omkost-
ninger på ca. 4 mio. kr. til systemtilret-
ning.
Forslaget om acontoskat ved etablering
af koncernforbindelse vurderes at ville
medføre anvendelse af yderligere res-
sourcer på ½ årsværk svarende til ca. 0,3
mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget om acontoskat vurderes at ha-
ve begrænsede positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslagene om acontoskat og forlængel-
sen af fristen for at indberette om kon-
tant betaling vurderes at have begrænse-
de positive administrative konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved bortfald ophører kravet med at eksistere. Med forsla-
get i lovforslagets § 1, nr. 2, om, at mindre tilgodehavender
skal kunne bortfalde alene begrundet i beløbets størrelse, er
der behov for en justering af overskriften, så bortfald også
bliver omfattet. Det foreslås, at overskriften »Afskrivning af
krav« ændres til »Afskrivning og bortfald af krav«.
Til nr. 2
Ifølge § 16, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige kan restanceinddrivelsesmyndigheden afskrive for-
dringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre
omkostninger, herunder undlade at afbryde forældelse, hvis
det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med
uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.
I lovforslagets § 1, nr. 2, er der foreslået en udvidelse af §
16 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige med et nyt
stykke.
I det foreslåede stk. 2 foreslås, at tilgodehavender, som ik-
ke overstiger 200 kr., ikke skal udbetales, hvis udbetaling
over Nemkontosystemet ikke har kunnet finde sted inden for
en periode på 3 måneder. I praksis indebærer det, at disse
beløb bortfalder, hvis det ikke er lykkedes for SKAT ved
gentagne forsøg at udbetale beløbet over Nemkontosystemet
inden for en periode på 3 måneder.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af kildeskattelovens § 23, at tillæg, som beta-
les ved frivillig betaling af yderligere forskudsskat, ikke kan
fradrages. I forbindelse med ændring af reglerne om frivillig
10
betaling af yderligere forskudsskat ved lov nr. 462 af 12. ju-
ni 2009, hvor tillægget blev ændret til en dag-til-dag rente,
blev det overset, at bestemmelsen i § 23 skulle konsekvens-
rettes. Det foreslås at tilrette ordlyden, så den stemmer med
kildeskattelovens § 59.
Til nr. 2
Efter gældende regler skal kommuners og regioners afreg-
ning af A-skat m.v. vedrørende lønnen til deres ansatte fore-
tages den første hverdag (bankdag) i måneden efter udbeta-
lingsmåneden, jf. § 8, stk. 1, og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 336 af 10. april 2007 om Offentligt Betalingssystem for
kommuner og regioner.
Det foreslås, at kildeskattelovens § 56, nr. 4, hvorefter
skatteministeren for regioner og kommuner kan bestemme
en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kilde-
skatteloven, ophæves, fordi reguleringen af kommuners og
regioners afregning af A-skat m.v. vedrørende lønnen til de-
res ansatte følger af lovgivningen om Offentligt Betalings-
system for kommuner og regioner, jf. § 8, stk. 1, og § 12,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 336 af 10. april 2007 om Offent-
ligt Betalingssystem for kommuner og regioner. Den afreg-
ningsfrist, der fremgår af denne bekendtgørelse, vil samtidig
blive udtrykkeligt fastslået i den foreslåede bestemmelse i §
2, nr. 3, om indførelsen af et nyt stk. 3 i kildeskattelovens §
56.
Til nr. 3
Skatteministeren kan i medfør af kildeskattelovens § 56
for ministerier, kommuner, regioner og offentlige institution-
er m.fl. bestemme en fremrykket afregning af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. For de af bestemmelsen om-
fattede indeholdelsespligtige, der tillige omfattes af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 6, om store arbejdsgivere, har kilde-
skattelovens § 56 udtømt sin betydning for de bagudlønnede
ansatte hos disse arbejdsgivere. Det skyldes, at der allerede
med bestemmelsen i opkrævningslovens § 2, stk. 6, er sket
en fremrykning af afregningen til dagen for udbetalingen af
A-indkomsten, nemlig sidste hverdag (bankdag) i den må-
ned, som A-indkomsten vedrører. Da kravet på A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag først stiftes denne dag, jf. kildeskatte-
lovens § 46, stk. 1, er yderligere fremrykning ikke mulig.
I bestemmelsen foreslås derfor, at det i et nyt stk. 2 til kil-
deskattelovens § 56 fastslås, at stk. 1 – hvis den i § 56, stk.
1, nævnte arbejdsgiver omfattes af opkrævningslovens § 2,
stk. 6, hvilket i praksis vil være tilfældet – alene gælder for
forudlønnede.
Samtidig foreslås, at det i et nyt stk. 3 udtrykkeligt fast-
slås, at regioner og kommuner skal afregne A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag vedrørende lønnen til deres ansatte se-
nest den første hverdag (bankdag) i måneden. Med denne
ændring og den foreslåede ændring i lovforslagets § 4, nr. 1,
præciseres det, at afregningsfristen for regioner og kommu-
ner svarer til den afregningsfrist, der fremgår af § 8, stk. 1,
og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 336 af 10. april 2007 om
Offentligt Betalingssystem for kommuner og regioner.
Til nr. 4
Efter gældende regler udbetales overskydende skat straks
over Nemkontosystemet uanset beløbets størrelse. Dog ud-
betales kun hele kroner, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 4.
For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet ikke har
en Nemkonto, skal overskydende skatter efter § 36, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 766 af 5. juni 2006 om Nemkontoordning-
en overføres til en ventekonto. Beløbet står på ventekontoen,
indtil den skattepligtige opretter en Nemkonto, hvortil belø-
bet kan udbetales.
For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet har en
Nemkonto, skal overskydende skat som hovedregel overfø-
res hertil. I visse tilfælde vil det dog, på trods af, at den skat-
tepligtige står opført i registret over personer med en Nem-
konto, ikke være muligt for SKAT at udbetale beløbet over
Nemkontosystemet. Det skyldes, at der ikke eksisterer en
konto i pengeinstituttet, hvortil SKAT kan overføre beløbet.
At der ikke eksisterer en konto i et pengeinstitut, kan eksem-
pelvis skyldes bankskifte eller anden omlægning, hvor op-
lysningen om det nye kontonummer endnu ikke er overført
til Digitaliseringsstyrelsens system over eksisterende Nem-
konti. I disse situationer returnerer pengeinstituttet beløbet
til SKAT, der udbetaler beløbet ved check.
Det foreslås, at beløb på 200 kr. eller derunder bortfalder,
hvis udbetaling over Nemkontosystemet ikke har kunnet fin-
de sted inden for en periode på 3 måneder. I praksis indebæ-
rer det, at disse beløb vil bortfalde, hvis det ikke er lykkedes
for SKAT ved gentagne forsøg at udbetale beløbet over
Nemkontosystemet inden for en periode på 3 måneder.
Til § 3
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 8 Y kan en virksomhed, hvis den
ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller be-
talingsinstitut, opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvalt-
ningens hjemmeside at indberette oplysninger om det fore-
tagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identi-
ficerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberet-
ning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog se-
nest 1 måned efter fakturaens modtagelse.
Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et digitalt
spor, hvor både betalingsmodtager og betaler kan identifice-
res. Aftagervirksomheden kan fastholde sit fradrag ved at
betale digitalt. Betaler en virksomhed sin leverandør med
kontanter, nægtes virksomheden fradrag efter skattereglerne,
når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.
Da betaling med checks ikke altid sikrer sporbarhed, aner-
kendes betaling med cheks ikke som digital betaling. Som
digital betaling anses følgende betalingsformer:
1) Overførsel til leverandørens konto via posthus, bank el-
ler netbank
2) Kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via le-
verandørens kortterminal
3) Indbetalingskort (girokort)
11
Fristen for at foretage indberetning om foretagne kontant-
betalinger har vist sig unødigt restriktiv. Det foreslås derfor,
at den nugældende frist på 14 dage forlænges, således at
indberetningsfristen vedrørende oplysninger om køb af varer
og ydelser, der samlet set overstiger 10.000 kr. inkl. moms,
fremover vil være sammenfaldende med virksomhedens
selvangivelsesfrist. Er betalingen sket via et pengeinstitut el-
ler et betalingsinstitut, som sikrer identifikation af såvel be-
taler som betalingsmodtager, skal der fortsat ikke foretages
indberetning til SKAT om det foretagne køb for at få fra-
drag.
Til § 4
Til nr. 1
I § 26, stk. 2, jf. stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27.
marts 2015 om kildeskat er det bestemt, at kommuner og re-
gioner for deres bagudlønnede ansatte skal afregne inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag den sidste hverdag
(bankdag) i den måned, som A-indkomsten vedrører, mens
afregningen for forudlønnede skal ske den første hverdag
(bankdag) i måneden.
Opkrævningslovens § 2, stk. 6, om store arbejdsgivere be-
stemmer, at indeholdelsespligtige, hvis sammenlagte tilsvar
af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i en forudgående periode
på 12 måneder regnet fra og med oktober 2 år før kalender-
året til og med september i året før kalenderåret overstiger
henholdsvis 250.000 kr. og 1 mio. kr., skal afregne inde-
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sidste hverdag (bank-
dag) i den måned, som indkomsten vedrører. Regioner og
kommuner vil være store arbejdsgivere. Modsat § 26, stk. 2,
jf. stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kil-
deskat sondrer opkrævningslovens § 2, stk. 6, ikke mellem
forud- og bagudlønnede ansatte.
I bekendtgørelse nr. 336 af 10. april 2007 om Offentligt
Betalingssystem for kommuner og regioner fastslås imidler-
tid i § 8, stk. 1, og § 12, stk. 1, om henholdsvis kommuner
og regioner, at kommuner og regioner skal afregne A-skat-
ten og arbejdsmarkedsbidraget vedrørende lønnen til deres
ansatte den første hverdag (bankdag) i måneden.
Det foreslås derfor i bestemmelsen i § 4, nr. 1, at det i et
nyt 5. pkt. til opkrævningslovens § 2, stk. 6, om store ar-
bejdsgivere bestemmes, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse
på regioner og kommuner, fordi en afregning på den sidste
hverdag (bankdag) i måneden netop ikke skal ske. Derved
præciseres, at det i stedet er afregningsfristen i henhold til §
8, stk. 1, og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 336 af 10. april
2007 om Offentligt Betalingssystem for kommuner og re-
gioner – dvs. den første hverdag (bankdag) i måneden – der
skal anvendes for henholdsvis kommuner og regioner, og
denne afregningsfrist vil tillige komme til at fremgå af den i
lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede udvidelse af kildeskatte-
lovens § 56 med et nyt stk. 3, jf. ovenfor i bemærkningerne
til § 2, nr. 3.
Til nr. 2 og 3
Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 3, udsender SKAT
ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derun-
der. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, og-
så hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Betales belø-
bet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan be-
løbet overgives til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå
af skattekontoen. Der pålægges et gebyr på 65 kr. efter op-
krævningslovens § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.
Beløb på skattekontoen er som udgangspunkt omfattet af
den almindelige 3-årige forældelse, jf. forældelseslovens §
3.
Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, forrentes en debet-
saldo med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7,
stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives må-
nedligt. Renten er ikke fradragsberettiget.
Det foreslås i forslagets § 4, nr. 1, at en debetsaldo på 200
kr. eller derunder ikke forrentes efter registreringen af virk-
somhedens ophør, jf. om registrering af ophør under be-
mærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5. Samtidig foreslås
det i forslagets § 4, nr. 2, at der ikke sendes et rykkerbrev til
ophørte virksomheder, hvor debetsaldoen er på 200 kr. eller
derunder.
Sker der en tilgang til saldoen, f.eks. på grund af genopta-
gelse af en momsangivelse, således at den ophørte virksom-
hed kommer til at skylde mere end 200 kr., vil der skulle ske
forrentning og inddrivelse af hele saldoen på sædvanlig vis.
Renteberegningen skal ske fra den dag, hvor saldoen over-
stiger 200 kr.
Der kan stadig ske modregning med en saldo på skatte-
kontoen på op til 200 kr.
Til nr. 4
Efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 3. pkt., kan udbe-
talingen af en kreditsaldo fra skattekontoen først ske, når ud-
betalingen som minimum udgør 100 kr. En virksomhed kan
dog, uanset denne bagatelgrænse, anmode om at få ethvert
beløb uanset størrelse udbetalt.
Det foreslås, at bagatelgrænsen hæves fra 100 kr. til 200
kr., således at udbetalingen af en kreditsaldo først kan ske,
når udbetalingen som minimum udgør 200 kr. En virksom-
hed skal fortsat kunne anmode om at få ethvert beløb uanset
størrelse udbetalt.
Bagatelgrænsen på 200 kr. indebærer, at virksomheder
undgår at få meget små beløb udbetalt. Af hensyn til, at
virksomheder fortsat skal have mulighed for at få ethvert be-
løb udbetalt fra skattekontoen uanset størrelse, vil virksom-
heder, der ønsker beløb under 200 kr. udbetalt fra skattekon-
toen, kunne anmode om at få beløbet udbetalt.
Til nr. 5
Udbetaling af en kreditsaldo på skattekontoen kan ikke
ske, før der kan udbetales mindst 100 kr., jf. opkrævningslo-
12
vens § 16 c, stk. 4. Virksomheder kan dog altid efter anmod-
ning få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt.
For ophørte virksomheder, som ikke anmoder om at få be-
løbet udbetalt, vil beløbet efter gældende regler blive ståen-
de på skattekontoen uendeligt. Det skyldes, at SKATs ud-
stilling af beløbet på skattekontoen indebærer en erkendelse
af gælden, som hindrer forældelse.
Det medfører, at der hos SKAT ophobes et stort antal
skattekonti på ophørte virksomheder, hvor virksomhederne
har et tilgodehavende på op til 100 kr., og hvor SKAT ikke
udbetaler beløbet på grund af udbetalingsgrænsen.
Det foreslås, at en kreditsaldo på 200 kr. eller derunder til-
hørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registre-
ringen af virksomhedens ophør. Hvis virksomheden ikke har
anmodet om udbetaling inden 3 år, efter den er ophørt, skal
SKAT indtægtsføre den ophørte virksomheds tilgodehaven-
de på op til 200 kr.
Endvidere foreslås det, at den 3-årige frist ikke kan afbry-
des eller suspenderes. Det vil som udgangspunkt være for-
ældelseslovens bestemmelser, der finder anvendelse, når der
i en anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister eller andre
særlige bestemmelser om forældelse, i den udstrækning an-
det ikke følger af den anden lov, jf. forældelseslovens § 28.
Med den foreslåede bestemmelse om, at en kreditsaldo på
200 kr. eller derunder bortfalder 3 år efter registreringen af
virksomhedens ophør, er der tale om en absolut frist, og for-
ældelseslovens § 28 kan derfor ikke føre til en anvendelse af
forældelseslovens regler om afbrydelse og suspension.
Når en virksomhed bliver afmeldt, foretager virksomhed-
en eller dennes repræsentant en registrering på virk.dk. På
virk.dk får virksomhederne bl.a. information om, at når et
cvr-nummer ophører, lukkes de tilhørende NemID-medar-
bejdersignaturer også. Hvis der er tale om almindeligt op-
hør, kan alle med adgang til virksomhedens eller forening-
ens digitale postkasse på forhånd sikre sig fortsat adgang.
Når virksomheden har gennemført sin registrering, modta-
ger virksomheden en kvittering på mail samme dag. Efter-
følgende modtager virksomheden et ophørsbevis fra SKAT,
når registreringen er endeligt godkendt. Af ophørsbeviset
fremgår det, at virksomheden har pligt til at indberette til og
med ophørsdatoen inden for de områder, virksomheden er
registreret for f.eks. moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
punktafgifter. Virksomheden anvises samtidig, hvor og
hvordan de kan få yderligere information. På skat.dk oplyses
virksomhederne samtidig om, at de skal bestille en Tast-
Selv-kode hos SKATs Kundecenter, således at de kan ind-
berette moms m.v. for sidste gang på et senere tidspunkt.
SKAT vil fremadrettet udvide informationen på ophørsbe-
viset, så der informeres om, at indestående på skattekontoen
under 200 kr. ikke udbetales, og at virksomheden derfor selv
skal holde øje med saldoen på sin skattekonto, hvis et even-
tuelt restbeløb under 200 kr. ønskes udbetalt. Samtidig vil
SKAT informere om, at SKAT vil indtægtsføre beløbet efter
3 år, hvis virksomheden ikke inden periodens udløb har an-
modet om at få beløbet udbetalt.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler opdeles indkomsten ved etablering
af ny koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, i
løbet af indkomståret i en særindkomst for selskabet eller
selskaberne for perioden frem til etableringen af den nye
koncernforbindelse og i en koncernindkomst samlet for den
nye koncern, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. En ind-
komstperiode inden etableringen af den nye koncernforbin-
delse selvangives selvstændigt. Acontoskat, som et indtræ-
dende selskab har betalt inden koncernetableringen, henfø-
res som udgangspunkt til administrationsselskabet, jf. sel-
skabsskattelovens § 29 B, stk. 2. Selskaberne kan dog anmo-
de om, at acontoskat, som selskabet eller selskaberne har be-
talt inden etableringen af koncernforbindelsen, henføres til
dækning af indkomsten i tidligere indkomstperioder.
Hvis selskabet eller selskaberne har betalt for meget acon-
toskat i perioden inden etableringen af koncernforbindelsen,
kan beløbet udbetales af SKAT efter anmodning, jf. selskabs-
skattelovens § 29 D.
Hvis selskabet har betalt for lidt acontoskat i perioden før
etableringen af den nye koncernforbindelse, har selskabet el-
ler selskaberne mulighed for at indbetale yderligere frem til
tidspunktet for etableringen af den nye koncernforbindelse.
Selskaberne har derimod ikke mulighed for at indbetale
yderligere acontoskat til dækning af indkomstskatten vedrø-
rende tidligere indkomstperioder efter samme frister som
andre selskaber. Dette giver et stort arbejdspres på selskab-
er, som handles, idet de skal nå at opgøre skatten af indkom-
sten inden etableringen af koncernforbindelsen.
Efter gældende regler har selskaberne en frist på 3 måne-
der efter etableringen af koncernforbindelse til at anmode
om, at acontoskat, der er betalt af selskabet inden etablering-
en af koncernforbindelsen, omkonteres til dækning af skat-
ten på særindkomsten, jf. selskabsskattelovens § 29 B, stk.
2.
Det foreslås i den foreslåede bestemmelse, at selskaber,
som indtræder i en ny koncernforbindelse, får mulighed for
at angive og indbetale frivillig acontoskat efter de almindeli-
ge frister til dækning af indkomstskat vedrørende tidligere
indkomstperioder. Således sidestilles selskaber, der overta-
ges og indgår i en ny koncern i løbet af indkomståret, med
andre selskaber i relation til betalingsfrister for frivillig
acontoskat.
Tilsvarende foreslås det i den foreslåede bestemmelse, at
fristen for at anmode om omkontering af acontoskat til
dækning af skatten af særindkomsten gøres mere fleksibel,
ved at fristen for at anmode om omkontering løber frem til
den 1. februar i året efter indkomståret eller senest 3 måne-
der efter etableringen af den nye koncernforbindelse.
Til nr. 2
Efter gældende regler i selskabsskattelovens § 29 B, stk.
8, beregnes godtgørelsesprocenten for selskabers oversky-
dende skat som den gennemsnitlige indskudsbevisrente i
13
Nationalbanken for perioden fra og med januar til og med
september i indkomståret tillagt et fast tillæg på 0,75 pro-
centpoint. Herfra fradrages skatteværdien. Denne efter-skat-
rente ganges med 480 og divideres med 360 med henblik på
at afspejle kredittiden fra det gennemsnitlige indbetalings-
tidspunkt midt i indkomståret og til 1. november i året efter
indkomståret. Herefter afrundes til en decimal.
Den gældende formulering af bestemmelsen foreslås præ-
ciseret, så det bliver klart, at det er den gennemsnitlige juste-
rede indskudsbevisrente efter skat, som skal ganges med
480 og divideres med 360, inden det endelige resultat afrun-
des til en decimal.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med
regeringens beslutning om, at ny lovgivning, der har virk-
ning for erhvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft en-
ten den 1. juli eller den 1. januar.
I stk. 2 foreslås det dog, at lovens § 3 træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
For en række virksomheder er selvangivelsesfristen den 1.
juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er valgt af hen-
syn til at sikre, at såvel virksomhederne som deres rådgivere
får så lang tid som muligt til at følge op på en evt. manglen-
de indberetning til SKAT, som kan have betydning for udar-
bejdelsen og indgivelsen af selvangivelsen for 2015, som for
mange virksomheder er den 1. juli 2016.
Det foreslås endvidere, at forlængelsen af fristen på 14
dage til indberetning af kontant betaling skal have virkning
fra og med indkomståret 2015. Når den foreslåede regel mu-
liggør en indberetning i året efter det år, hvor betalingen er
foretaget, forekommer det unødigt restriktivt, at bestemmel-
sen ikke skulle få virkning allerede for indkomståret 2015.
Loven gives således tilbagevirkende kraft til indkomståret
2015, hvilket er til gunst for virksomhederne. Virkningstids-
punktet betyder, at virksomheder, der har foretaget køb i
indkomståret 2015 eller senere, får længere frist til at indbe-
rette om eventuel kontant betaling eller betaling med check i
forbindelse med deres køb.
14
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1253 af 17. novem-
ber 2015, foretages følgende ændringer:
Afskrivning af krav 1. I overskriften før § 16 indsættes efter »Af-
skrivning«: »og bortfald«.
§ 16. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan af-
skrive fordringer til det offentlige, inklusive ren-
ter, gebyrer og andre omkostninger, herunder
undlade at afbryde forældelse, hvis det må anses
for åbenbart formålsløst eller forbundet med ufor-
holdsmæssige omkostninger at fortsætte inddri-
velsen.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1.
2. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Overskydende beløb hos restanceind-
drivelsesmyndigheden på 200 kr. eller derunder
bortfalder, når udbetaling over Nemkontosyste-
met ikke har kunnet finde sted inden for en perio-
de på 3 måneder.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr.
1884 af 29. december 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 23. Personlige skatter, bortset fra arbejdsmar-
kedsbidraget, og kirkeskat kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det
samme gælder personlige skatter, der pålignes i
udlandet af indkomst eller formue, samt tillæg
som nævnt i § 59, 4. pkt., tillæg til restskat som
nævnt i § 61, stk. 2, og renter som nævnt i § 63
og dødsboskattelovens § 89, stk. 6 og 7.
1. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres »tillæg som nævnt
i § 59, 4. pkt., til: »rente som nævnt i § 59,«.
15
§ 56. For følgende indeholdelsespligtige kan
skatteministeren bestemme en fremrykket afreg-
ning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:
2. § 56, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbud-
get er optaget på statens bevillingslove.
2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor
vedkommende minister i henhold til § 2,
stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen
m.v. har bestemt, at lovens regler om regn-
skabsvæsen skal finde anvendelse.
3) Ikke statslige institutioner, hvor staten yder
tilskud til dækning af institutionens drifts-
udgifter på halvdelen eller mere.
4) Regionerne og kommunerne.
5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, hvori der alene del-
tager kommuner, og hvis regnskab optages
i en kommunes regnskab.
6) Selvejende institutioner med driftsoverens-
komst med en region eller kommune.
3. I § 56 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. For indeholdelsespligtige, der er omfat-
tet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder stk. 1
alene forudlønnede.
Stk. 3. Kommuner og regioner skal afregne in-
deholdt kildeskat senest den første hverdag i må-
neden.«
§ 62 c. Rater, der opkræves efter denne lov,
skal være på mindst 500 kr., indtil hele beløbet er
betalt.
Stk. 2…..
Stk. 3. Ved opkrævning af beløb efter denne lov
opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende gæl-
der ved opkrævning af rater efter stk. 1.
4. I § 62 C indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beløb på 200 kr. eller derunder bortfal-
der, når udbetaling over Nemkontosystemet ikke
har kunnet finde sted inden for en periode på 3
måneder.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081
af 7. september 2015, som ændret senest ved lov
nr. 997 af 30. august 2015, foretages følgende
ændring:
§ 8 Y…
Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed
for at betale via et pengeinstitut eller betalingsin-
1. I § 8 Y, stk. 3, 2. pkt., ændres »14 dage efter
betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens
modtagelse.« til: »i forbindelse med virksomhed-
16
stitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå
sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens
hjemmeside at indberette oplysninger om det
foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der
entydigt identificerer leverandøren, og betalingen
heraf. Denne indberetning skal foretages senest
14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned ef-
ter fakturaens modtagelse.
ens selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvori
købet er foretaget.«
§ 4
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1180 af 30. september 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
Stk. 6. For indeholdelsespligtige efter kildeskat-
teloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold
til indgivne angivelser, foretagne indberetninger
til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættel-
ser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller
A-skat i en forudgående 12-måneders-periode
regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til
og med september i året før kalenderåret oversti-
ger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i ka-
lenderåret til betaling den sidste hverdag (bank-
dag) i den måned, som indkomsten vedrører. For-
faldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som
nævnt i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for
hvilke der føres særskilt regnskab, og som har få-
et tildelt flere SE-numre. Dette gælder dog ikke,
hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar
ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio.
kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og beta-
lingsdag er forfaldsdagen.
1. I § 2, stk. 6, indsættes som 5. pkt.:
»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse på regioner
og kommuner.«
§ 16 c. En debetsaldo forrentes med den rente,
der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten bereg-
nes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ik-
ke fradragsberettiget.
Stk. 2…..
2. I § 16 c, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»En debetsaldo på 200 kr. eller derunder for-
rentes ikke efter registreringen af virksomhedens
ophør.«
Stk. 3. Overstiger en debetsaldo for en virksom-
hed 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks,
og told- og skatteforvaltningen udsender et ryk-
3. I § 16 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »hvor
debetsaldoen er«: »større end 200 kr. og«
17
kerbrev herom til virksomheden. Told- og skatte-
forvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en
debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykker-
brev udsendes dog til ophørte virksomheder, også
hvor debetsaldoen er mindre end 5.000 kr. Beta-
les beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i
rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivel-
se. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil
fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr ef-
ter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.
Stk. 4. En kreditsaldo udbetales til virksomhed-
ens Nemkonto, medmindre virksomheden har øn-
sket en beløbsgrænse for udbetaling af en kredit-
saldo. En beløbsgrænse for udbetaling af en kre-
ditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling
af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbe-
tales mindst 100 kr. Virksomheder kan uanset 3.
pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrel-
se udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke
ske, hvis virksomheden mangler at indsende an-
givelser for afsluttede perioder eller at indsende
selvangivelse, jf. § 12, stk. 4.
4. I § 16 c, stk. 4, 3. pkt., ændres »100 kr.« til:
»200 kr.«
5. I § 16 c, stk. 4, indsættes som 6. og 7. pkt.:
»En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhø-
rende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter
registreringen af virksomhedens ophør. Fristen
efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes.«
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj
2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 998 af 30. au-
gust 2015, foretages følgende ændring:
§ 29 B...
Stk. 2. For sambeskattede selskaber m.v. bereg-
nes den samlede indkomstskat, restskat eller
overskydende skat for indkomståret hos admini-
strationsselskabet, jf. § 31, stk. 6, eller § 31 A,
stk. 4. Acontoskat for selskaber, der ved ind-
komstårets udløb indgår i en sambeskatning, ind-
går fuldt ud i skatteberegningen. Når et selskab,
der ikke indgår i en sambeskatning, eller alle sel-
skaber i en sambeskatning i løbet af et indkomst-
år etablerer ny koncernforbindelse, jf. § 31 C, og
indkomsten i selskabet eller selskaberne inden
etableringen af koncernforbindelsen ikke medreg-
nes under sambeskatningen ved indkomstårets
udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selska-
berne har betalt inden etableringen af koncernfor-
bindelsen, i stedet henføres til denne indkomstpe-
1. § 29 B, stk. 2, 3.-5. pkt., affattes således:
»Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskat-
ning, eller alle selskaber i en sambeskatning i lø-
bet af et indkomstår etablerer ny koncernforbin-
delse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet eller
selskaberne inden etableringen af koncernforbin-
delse ikke medregnes under sambeskatningen
ved indkomstårets udløb, kan acontoskat, som
selskabet eller selskaberne har angivet, i stedet
henføres til indkomstperioder før etableringen af
koncernforbindelsen. Det er en betingelse, at de
selskaber, som har angivet og betalt acontoskat-
ten, anmoder herom senest den 1. februar i året
efter indkomståret eller senest 3 måneder efter
etableringen af koncernforbindelsen. Der bereg-
nes ikke tillæg efter stk. 6 og 7 af acontoskat som
nævnt i 3. pkt.«
18
riode. Det er en betingelse, at anmodning herom
indgives af de berørte selskaber senest 3 måneder
efter etableringen af koncernforbindelse. Der be-
regnes ikke tillæg efter stk. 6 og 7 af acontoskat
som nævnt i 3. pkt.
…
Stk. 8. Godtgørelsesprocenten, jf. stk. 5, fast-
sættes en gang årligt og beregnes som den gen-
nemsnitlige indskudsbevisrente i Danmarks Nati-
onalbank i perioden fra og med den 1. januar til
og med den 30. september i indkomståret tillagt
et fast tillæg på 0,75 procentpoint. Herefter fra-
drages denne procentsats en andel svarende til
den i § 17, stk. 1, nævnte procent ganget med
480/360, afrundet til en decimal. Godtgørelses-
procenten kan dog ikke overstige 5 pct.
2. § 29 B, stk. 8, 2. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Denne procentsats fradrages en andel svaren-
de til den i § 17, stk. 1, nævnte procent. Herefter
ganges procenten med 480/360 og afrundes til en
decimal.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2015.
19