L 106 - svar på spm. 6, om der har været dialog med EU-Kommissionen omkring den del af udtalelsen, der vedrører ansættelser under en måneds varighed, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spsm. 6 (L 106).docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L106/spm/6/svar/1302014/1602447.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
23. februar 2016
J.nr. 2015 - 5198
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Josephine Fock
Josephine.Fock@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
6 (L 106), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine
Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren oplyse, om der har været dialog med EU-Kommissionen omkring
den del af udtalelsen, der vedrører ansættelser under en måneds varighed, og hvis
dette er tilfældet, vil ministeren så redegøre for indholdet af dialogen?”
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 1 og 2 til lovforslaget (L 106).
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


Svar på spsm. 1 (L 106).docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L106/spm/6/svar/1302014/1602448.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
23. februar 2016
J.nr. 2015 - 5198
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Karsten Hønge
Karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L106), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Høn-
ge (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Med henvisning til høringssvar fra LO, FTF, Akademikerne, CFU og Forhand-
lingsfællesskabet samt Beskæftigelsesministeriets høringsnotat, jf. L 106 - bilag 2,
bedes ministeren oplyse, hvilke anbringender EU-kommissionen har haft i forhold
til, at lønmodtagere ansat i mindre end én måned udsættes for en mindre gunstig
behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte?”
Svar:
EU-Kommissionen har i dialogen med Beskæftigelsesministeriet om implemente-
ringen af deltidsdirektivet (97/81/EF) og direktivet om tidsbegrænset ansættelse
(99/70/EF) påpeget, at hvor deltidsdirektivet indeholder en undtagelsesbestemmel-
se for løst ansatte, indeholder direktivet om tidsbegrænset ansættelse ikke en tilsva-
rende bestemmelse.
Kommissionen anfører på den baggrund, at lønmodtagere, der er ansat mindre end
en måned ikke kan undtages fra princippet om ikke-forskelsbehandling, jf. § 4 i
den europæiske rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse indgået mellem EFS,
Unice og CEEP, der er optrykt som bilag til direktivet om tidsbegrænset ansættelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt


Svar på spsm. 2 (L 106).docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L106/spm/6/svar/1302014/1602449.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
23. februar 2016
J.nr. 2015 - 5198
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Karsten Hønge
Karsten.Honge@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (L 106), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Beskæftigelsesministeriet orienterede i notat af 29. august 2013 Europaudvalget
og Beskæftigelsesudvalget om EU-Kommissionens åbningsskrivelse, jf. BEU alm.
del Bilag 250, folketingsåret 2012-13, og herunder om at Beskæftigelsesministeriet
ville følge KL’s forhandlinger om løsning af den konstaterede problemstilling med
henblik på løbende at orientere Kommissionen om status for forhandlingerne.
Hvilken tilbagemelding har Beskæftigelsesministeriet givet EU-kommissionen om
resultatet af KL’s håndtering af problemstillingen i form af indgåelse af reviderede
overenskomster, og hvorledes har EU-kommissionen forholdt sig til tilbagemeldin-
gen, herunder i forhold til lønmodtagere, der er ansat i mindre end én måned?”
Svar:
Som en del af opfølgningen på den begrundede udtalelse, oversendte Beskæftigel-
sesministeriet efter anmodning fra EU-Kommissionen rammeaftalen mellem KL og
KTO af 4. juni 2014 samt rammeaftalen mellem RLTN og KTO af 19. august 2014
til Kommissionen.
På baggrund heraf åbnede EU-Kommissionen en sag i EU’s pilotsystem vedrøren-
de den danske implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse (direktiv
99/70/EF). Kommissionen henviste i den forbindelse til, at de oversendte rammeaf-
taler indeholder særlige bestemmelser, der undtager lønmodtagere fra rammeafta-
lernes anvendelsesområde, og hvor deltidsdirektivet indeholder en undtagelsesbe-
stemmelse for løst ansatte, indeholder direktivet om tidsbegrænset ansættelse ikke
en tilsvarende bestemmelse.
Den danske regering besvarede Kommissionens henvendelse med en redegørelse
for, hvordan direktivet om tidsbegrænset ansættelse er implementeret i dansk ret.
Regeringen oplyste i den forbindelse, at lov om tidsbegrænset ansættelse finder an-
vendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er
sikret rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktivet.
Herefter lukkede EU-Kommissionen pilotsagen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen