Fremsat den 23. februar 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18332
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B68/20151_B68_som_fremsat.pdf
Fremsat den 23. februar 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om at ulovliggøre modtagelse af økonomiske midler fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer med tilknytning til terrorbevægelser til religiøse og kulturelle bygninger Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte lovforslag, der gør det ulovligt at modtage øko- nomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og for- mål i Danmark fra fremmede stater, der har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati og vest- lige værdier og livsførelse, eller fra personer og organisatio- ner, der har tilknytning til terrorbevægelser eller som mod- arbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse. Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2015-16 AX018332 Bemærkninger til forslaget Der er gang i byggeriet af stormoskeer i København. I 2014 blev en sunnimuslimsk stormoské indviet på Rovsing- sgade, og i 2015 åbnede en shiamuslimsk stormoské på Vi- bevej. Planerne om en ny sunnimuslimsk stormoské på Dor- theavej er langt fremme, og indsamlingen af penge til det 80 mio. kr. dyre byggeri er i gang. Netop pengene til opførelsen af stormoskéerne har været omdrejningspunktet for offentlighedens interesse gennem flere år. Der har ikke været fuld gennemsigtighed med hen- syn til, hvor pengene kommer fra, og hvilke betingelser der eventuelt knytter sig til støtten. Ved byggeriet af stormoskeen og kulturcenteret på 6.800 km2 på Rovsingsgade støttede storemiren Hamad bin Khali- fa al-Thani i den muslimske oliestat Qatar opførelsen med 150 mio. kr., men om der fulgte betingelser med, og hvad disse i så fald gik ud på, har været uklart for offentligheden. Den rige oliestat Qatar er kendt for at støtte moskebyggerier rundt om i verden, men støtten omfatter også jihadister i Sy- rien og Det Muslimske Broderskab i Tunesien og Egypten. Al Thani har været en af de største økonomiske støtter bag flere salafistbevægelser og ekstremistiske syriske oprørsbe- vægelser de seneste år, fremgik det af artiklen »Islamisterne i Danmark«, Information den 6. oktober 2014. Uklarheden om pengestrømmen har hos befolkningen og politiske beslutningstagere skabt en bekymring og en frygt for, at der i kølvandet på de 150 mio. kr. er fulgt betingelser med fra al-Thani om at tilhøre en bestemt religiøs retning. Det vil være usædvanligt, hvis der ikke er stillet betingelser. Ved byggeriet af den shiamuslimske stormoské på Vibe- vej var det ligeledes uklart, hvor pengene kom fra, og om der blev stillet betingelser. Det fik i 2011 Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti til i Københavns Borgerrepræsenta- tion at stille krav om en kulegravning af økonomien i mo- skeen, men der kom ikke åbenhed ud af anstrengelserne. Det forlød, at en væsentlig del af pengene til det anslåede 50 mio. kr. dyre byggeri kom fra Iran. Ved det kommende stormoskébyggeri på Dortheavej i nordvestkvarteret i Købehavn forlyder det, at finansieringen udelukkende sker via private donationer. Men det er umuligt at vide, om det er sandt. Det er i dag ikke muligt for myndighederne at kræve ind- sigt i, hvorfra pengene til byggerier af moskeer og religiøse kulturcentre kommer fra. Forslagsstillerne ønsker derfor, at det gøres ulovligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle byg- ninger og formål i Danmark fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer, der har tilknytning til terror- bevægelser, eller som modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse. Såfremt beslutningsforsalget vedta- ges, forpligtes regeringen til inden udgangen af 2016 at fremsætte lovforslag herom. Det er forslagsstillernes hensigt, at den eller de personer, der ønsker at indsamle midler til religiøse og kulturelle byg- ninger og formål, skal overholde de foreslåede bestemmel- ser. Herudover skal den ansvarlige for indsamlingen i særlig grad sikre, at der ikke modtages støtte og donationer fra sta- ter eller private bidrag fra personer, der har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati og vest- lige værdier og livsførelse. En passende sanktion ved overtrædelse af bestemmelsen om ikke at måtte modtage økonomiske midler fra terrorsta- ter eller personer, der støtte sådanne, kunne passende være konfiskation af det indsamlede beløb til fordel for statskas- sen og en bøde på 100.000 kr. Ved grov tilsidesættelse af bestemmelsen eller ved forsøg på at omgå bestemmelsen skal straffen være fængsel i indtil 4 år. 2 Skriftlig fremsættelse Martin Henriksen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ulovliggøre modtagelse af økonomiske midler fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer med tilknytning til terrorbevægelser til religiøse og kulturelle bygninger. (Beslutningsforslag nr. B 68) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3