L 99 - svar på spm. 12 om at tilsende udvalget præsentationen og bilag anvendt under den tekniske gennemgang for udvalget den 9. februar 2016 vedrørende L 99 (processen med indførelsen af EU-toldkodeksen), fra skatteministeren

Teknisk gennemgang af
EU-toldkodeks – bilag i
forhold til it-løsninger
Skatteministeriet, februar 2016
Skatteudvalget
2015-16
L
99
endeligt
svar
på
spørgsmål
12
Offentligt
Nuværende dansk systemunderstøttelse af toldområdet
2
Toldprocesserne understøttes i dag af en række it-systemer.
Kun et fåtal ”ses” og tilgås af virksomhederne
Forkortelser/ordliste – danske it-systemer
ICS – import kontrol system – håndterer angivelser, der danner baggrund for risikoanalysen i relation til sikkerhed og sikring
Import – det danske system, der håndterer angivelser for varer, der importeres til Danmark fra lande uden for EU.
Quota – internt rettet system, der overvåger anvendelsen af toldkontingenter mv.
NCTS – den danske del af det fælles EU system til håndtering af forsendelser/transit.
eExport (inkl ECS) – det danske system, der håndterer angivelser for varer, der eksporteres fra Danmark og ud af EU. ECS (eksport kontrol systemet –
pendanten til ICS), der håndterer den sikkerhedsmæssige risikoanalyse på varer, der skal eksporteres, er i Danmark integreret i eExport.
Manifest – det danske system, der håndterer informationer fra transportmidlerne om fx hvad de har ”med” – de såkaldte manifester. Systemet anvendes til
at ”afstemme” mellem de øvrige systemer, herunder til sikring af, at alle varer, der kommer til Danmark, angives.
D/R og SAP38 – er interne regnskabssystemer, der håndterer/opgør den told, der opstår på varerne.
Skattekontoen modtager data fra regnskabssystemerne om skyldige toldbeløb og beregner renter mv. Udstiller data om skyldige skatter og afgifter for
virksomhederne.
ES, Bevilling, Captia og Kunde-remedy, vagtrapport er interne systemer/løsninger til håndtering af sager, henvendelser, bevillinger mv.
RIS/RAS – det interne risikovurderingsværktøj, der er koblet på blandt andet import og eksportsystemerne
Taric3 og eVita – understøttende systemer, der kan anvendes i forbindelse med bestemmelse af, hvilken en toldkode en varer har, og hvilken toldsats, der
er på en given varer.
3
EU-planens it-elementer – kort beskrivelse/ordliste
REX: EU-system, der på sigt vil erstatte de i dag papirbårne oprindelsesbeviser, ved at indeholde et register over såkaldte registrerede eksportører i såvel
EU som de lande, EU har aftaler om nedsat told med. Dækker til en start den generelle præferenceordning. Virksomheder kan anvende systemet til at
tjekke om kunder er registreret, men skal ikke selv lægge noget i systemet.
BTI: EU-system, der gør toldmyndighederne i stand til at monitorere og udstille udstedte bindende tariferingsafgørelser, så de let kan ”ses” af såvel
myndigheder som virksomheder. Virksomheder skal ikke selv lægge noget i systemet. Bindende tariferingsafgørelser anvendes når en virksomhed ønsker
at være sikre på den toldkode, der skal anvendes på en given varer.
Afgørelser: EU-system, der skal understøtte en ensartet ansøgningsproces på tværs af EU. Systemet vil bestå af en fælles EU-del og mulighed for
nationale ”satellitter”. Den danske model er ikke beslutte endnu.
UUM: Uniform User Management og Digital Signatur – en slags bruger/rollestyrings-system, der vil kunne anvendes i forbindelse med de andre it-systemer.
AEO: It-understøttelse af toldmyndighedernes arbejde med udstedelse og håndtering af tilladelser til autoriserede økonomiske operatører, dvs. de særligt
godkendte virksomheder.
EORI2 (Economic Operator Registration and Identification): Lille opgradering til den allerede eksisterende database over økonomiske operatører
CLASS: Støttesystem, der primært skal sikre, at al information omkring toldkoder for varer, kan findes ét samlet sted. Afhængig af indhold og konstruktion af
dette system vil hele eller dele af de i dag 2 nationale systemer med oplysninger om toldkoder formentlig kunne afskaffes.
Surv3: opgradering af eksisterende myndighedsrettet system, der på basis af data fra import og eksportsystemerne blandt andet overvåger de forskellige
handelsordninger (fx hvor der er nedsat told inden for visse mængder)
4
EU-planens it-elementer – kort beskrivelse/ordliste (fortsat)
PoUS (Proof of Unions Status): system, der kan opbevare, håndtere og hente elektroniske ”T2L/F-”blanketter” (bevis på at en given varer er en EU-varer)
og manifester.
AES (Automatiseret eksport system): opgradering af det eksisterende ECS (eksport kontrol system), så der sikres kommunikation mellem dette og andre
relevante it-systemer herunder NCTS, samt tilpasning og opgradering af de nationale eksportsystemer på grund af nye datakrav mv som følge af EU-
toldkodeks.
NCTS: (New Computerised transit system): opgradering af det eksisterende NCTS-system, der håndterer forsendelser af ikke-fortoldende varer på tværs af
EU-landene.
GUM (Guarantee management system): system, der skal håndtere og monitorere sikkerhedsstillelser, der dækker over flere medlemsstater. Det er endnu
ikke afklaret, om systemet vil kunne anvendes til rent nationale garantier.
SP INF: system, der skal understøtte den dokumentation, der anvendes i forbindelse med de særlige procedurer (oplag, forædling mv.).
ICS2: opgradering af det eksisterende import kontrol system, der skal sikre, at varer, der kommer til EU bliver risikovurderet i forhold til sikkerhed og sikring.
Direkte udløber af terrorangrebene i USA i 2001.
eATA: kommende verdensomspændende system, der skal kunne håndtere elektroniske dokumenter, der fx anvendes for at dokumentere, at
udstillingsvarer kun er i EU midlertidigt under en udstilling.
SP imp/exp – EU-projekter omkring de særlige procedurer (oplag, forædling mv.)
NOTI – systemmæssig håndtering af de notifikationer, der skal se i forbindelse med hhv. ankomst og præsentation af varerne for toldmyndighederne og når
varer skal midlertidig opbevares. Vil indgå i de nationale importsystemer
CCI – Centraliseret toldbehandling – dvs. den systemmæssige understøttelse af, at varer, der fysisk befinder sig ét sted i EU, kan fortoldes et andet
5


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 99 - Forslag til Lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-
ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-
dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-
domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 9. februar 2016.
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
23. februar 2016
J.nr. 15-1566174
Skatteudvalget 2015-16
L 99 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget præsentationen og bilag anvendt under den tekniske
gennemgang for udvalget den 9. februar 2016 vedrørende L 99 (processen med indførel-
sen af EU-toldkodeksen).
Svar
Den efterspurgte præsentation samt bilag, som blev anvendt ved den tekniske gennem-
gang for Skatteudvalget den 9. februar 2016, er vedlagt.


Teknisk gennemgang af
EU-toldkodeks
Skatteministeriet, februar 2016
Skatteudvalget
2015-16
L
99
endeligt
svar
på
spørgsmål
12
Offentligt
Teknisk gennemgang af EU-toldkodeks
• Baggrund – hvorfor har vi fået nye regler?
• Hvad er formålet?
• Hvad består det ændrede regelsæt af?
• Hvad indeholder reglerne – hvad er nyt?
• Gennemførelsen – dels i EU, dels i Danmark
• De økonomiske og administrative konsekvenser
2
Baggrund
• Tolden – en hjørnesten i det Indre Marked og bidrager til EU’s egne indtægter
• Toldreglerne skal bidrage til at sikre ens vilkår for de europæiske erhvervsdrivende i
forhold til at handle med varer ind og ud af EU. Ingen told mellem de 28 EU-
medlemsstater og ens toldsatser over for omverdenen. Basis er EU-Traktatens artikler
33 (toldsamarbejde), 114 (tilnærmelse af lovgivningen af hensyn til det Indre Markeds
funktion) og 207 (handelspolitikken).
• Toldindtægterne fra Danmark forventes at bidrage med ca. 2,6 milliarder kr. til EU´
s
budget og med godt 600 mio. kr. til den danske statskasse i 2016.
3
Baggrund
• Hvorfor skal reglerne overhovedet ændres?
• Eksisterende toldkodeks er fra 1993 og baserer sig på papir-procedurer med ”stempler
og gennemslagspapir”. En stadig mere digital verden med hurtigere og stigende
handelsstrømme kræver toldregler, der matcher. Balance mellem krav om sikre varer
(øget terrortrussel mv.) og understøttelse af den lovlige handel.
• Arbejdet med at ændre toldreglerne startede i 2003 med EU-Kommissionens
meddelelse om elektronisk told, der skitserede tankerne om elektronisk understøttelse
af toldprocedurerne. I 2005 skete en række sikkerhedsmæssige stramninger af
toldreglerne efter terrorangrebene i USA, og EU-Kommissionen fremlagde forslag til
Moderniseret toldkodeks, der blev vedtaget i 2008 (men er aldrig sat i drift). I 2013 blev
af EU-toldkodeks vedtaget, og vil gradvist finde anvendelse fra den 1. maj 2016.
4
Hvad består det ændrede regelsæt af?
5
• Forelæggelser og inddragelse af Folketinget – EU-delen
• Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en EU-toldkodeks vedtaget i 2013 – forelagt FEU i
marts og december 2012
• EU-Kommissionens gennemførelsesforordning om en EU-toldkodeks vedtaget i november 2015 -
forelagt FEU i skriftlig procedure i oktober 2015.
• EU-Kommissionens delegerede forordning om en EU-toldkodeks vedtaget i oktober 2015 - forelagt
FEU i oktober 2015
• EU-Kommissionens delegerede forordning om en EU-toldkodeks (overgangsbestemmelser) vedtaget
af EU-Kommissionen i december 2015 (pt. i høring hos Rådet og Europa-Parlamentet) - forelagt FEU
i februar 2016
• EU-Kommissionens gennemførelsesforordning om et arbejdsprogram til EU-toldkodeks - vil blive
forelagt FEU (formentlig inden udgangen af februar 2016)
Ovenstående suppleres af den såkaldte Multi Annual Strategic Plan (MASP) med detaljerede tidsplaner mv. i forhold til it-løsningerne.
Hvad består det ændrede regelsæt af?
6
• Forelæggelser mv – den danske del:
• Ændring af den danske toldlov, fremlagt som L99
• Ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen (er netop sendt i høring)
Dertil kommer den danske juridiske vejledning samt guidelines fra EU
Hvad indeholder reglerne – hvad er nyt?
• Elektronisk kommunikation
mellem virksomheder og toldmyndigheder, mellem toldmyndighederne indbyrdes og mellem
toldmyndighederne og EU-Kommissionen.
• Større harmonisering
af den måde de 28 medlemsstaters toldmyndigheder håndterer told på, så de ”agerer, som var
de én”. Den eksisterende lovgivning gav en del nationale frihedsgrader og fortolkningsmuligheder,
der ikke eksisterer i samme omfang i det nye regelsæt. Et fælleseuropæisk fleksibelt arbejdsprogram,
som revurderes årligt baseret på medlemsstaternes erfaringer med implementeringen.
• Moderniserede processer, der skal it-understøttes
og erstatte de hidtidige papirbårne processer med ”stempler og gennemslagspapir”. De nye processer
er ”tænkt elektroniske” og er designet til at skulle håndteres i et elektronisk miljø. Nye regler inkluderer
blandt andet datagenbrug og bedre anvendelse af de data, der er til rådighed (elektroniske, hurtigere
og mere ensartede analyser). Der bliver færre toldprocedurer og færre nationale afvigelser, da
processerne er beskrevet mere i detaljen.
• Nye processer – nye lettelser for virksomhederne – virkeliggørelse af det indre marked
med det formål at gøre det lettere at være europæisk virksomhed - fx centraliseret toldbehandling,
flere fordele for autoriserede økonomisk operatører (AEO). Mulighed for at teste nye procedurer ”af
i det små”, inden der ændres lovgivning mv. 7
Gennemførelsen
EU’s tidsplan for it-understøttelsen – arbejdsprogrammet og MASP
EU-Kommissionens forordning om et arbejdsprogram indeholder den fælles it-tidsplan,
mens MASP indeholder detailplanerne for hvert af it-elementerne. EU-planerne indeholder
ingen nye it-løsninger i 2016.
Tidsplanerne omfatter op til 26 it-løsninger, der tilsammen skal sikre understøttelsen af EU-
toldkodeksen, og som vil blive udviklet og sat i drift løbende frem mod udgangen af 2020.
8
2020
2017 2018 2019
ÅR
EU-toldkodeks
træder i kraft
REX
BTI (1)
Afgørelser
Marts Oktober
AEO
1. maj
EORI
BTI(2)
CLASS
SURV3
PoUS eETA
Nationalt importsystem *
Nationalt eksportsystem
AES
NCTS
SP exp
SP imp
GUM
SP INF
ICS2
NOTi
UUM
Nationalt
transitsystem
2020 2021
Tidsangivelser i henhold til seneste udkast til arbejdsprogram
*: tidsplan defineres af MS selv
CCI
Gennemførelsen
Den danske tidsplan – den korte bane frem mod den 1. maj
• Fokus på tæt kontakt med erhvervslivet og afklaring af spørgsmål om bevillinger og
sikkerhedsstillelse
• Fokus på de elementer, der skal være klar til den 1. maj 2016, idet regler, der kræver
it-understøttelse generelt først skal anvendes senere (overgangsbestemmelser)
• Mindre ændringer i de procedurekoder, der anvendes, når toldangivelsen udfyldes
• Sikkerhedsstillelse – nyt med sikkerhed for potentiel toldskyld for nye bevillinger
• Bevillinger – eksisterende (bortset fra nogle få, der bortfalder) kører videre på eksisterende vilkår –
nye skal udstedes efter nye regler. SKAT er i direkte kontakt med de konkrete virksomheder, der
har bevillinger, så de får målrettet information og vejledning.
9
Inddragelse af erhvervslivet
Der er stærkt fokus på at inddrage erhvervslivet i den danske gennemførelse af EU-toldkodeks.
Det sker blandt andet på følgende måder:
• Kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelser målrettet ”hvad sker den 1. maj 2016”
• Virksomhedsbesøg
• Møder i Toldkontaktudvalget (månedlige møder) og IT-følgegruppen
• IT-dialogmøder
• Dedikeret hjemmeside på SKAT.dk: Den nye EU-toldkodeks - http://www.skat.dk/eutoldkodeks -
hvor spørgsmål og beskrivelser lægges løbende op
• Informationsmøder og minikurser om EU-toldkodeksen
• Vejledning af virksomheder – både generelt og helt konkret
10
Gennemførelsen
Den danske tidsplan – det mellemlange og lange sigt frem mod 2021
• Gennemførelsen skal ske i tæt samarbejde med erhvervslivet
• Dybdegående analyse af toldområdet og håndteringen af EU-toldkodeks i gang og
skal føre til
• Fastlæggelse af indholdet i den danske gennemførelsesplan i forhold til EU-toldkodeks på
baggrund af EU´s tidsplan
• Fastlæggelse af tidsplanen for den danske gennemførelsesplan i forhold til EU-toldkodeks
• Fastlæggelse af økonomi og konsekvenser forbundet med gennemførelses af EU-toldkodeks i
Danmark
• Plan der sørger for at den danske toldadministration er fremtidssikret ift. de nye regler samt nye
tendenser ift. udviklingen i handel
11
Gennemførelsen
Samarbejde med de andre lande mv. om elementerne i EU-toldkodeks
• Skatteministeriet og SKAT har løbende kontakter med de andre EU-lande og EU-
Kommissionen omkring EU-toldkodeks og dens gennemførelse
• Deltager i arbejdsgrupper og mødefora
• Besøg i andre EU-lande om konkrete elementer (fx i forhold til sikkerhedsstillelse)
• Deltager i aktiviteter og møder i ”likeminded-regi”
• Søger inspiration fra andre lande uden for EU – via fx WCO (verdens toldorganisationens)
årlige told-it-konference og møder i nordisk regi, internationale undersøgelser/sammenligninger
osv.
• Støtter EU-Kommissionen i forhold til udvikling af fælles-elementer, som de enkelte
medlemsstater kan anvende (fx databaser og systemunderstøttelse af processer, der dækker
flere medlemsstater)
12
De økonomiske og administrative konsekvenser
EU-Kommissionens vurderinger
EU-Kommissionen udarbejdede i 2005 i forbindelse med Moderniseret toldkodeks en
konsekvensanalyse, der viste, at it-understøttelse af toldprocedurerne og modernisering af
toldprocedurerne vil give:
• store fordele både for administrationerne og erhvervslivet – på trods af de investeringer, der vil skulle
foretages i it. De årlige besparelser for erhvervslivet på EU-plan blev estimeret til 18,7 milliarder kr.
årligt, når overgangen til nye regler og it er tilendebragt.
• en væsentlig forøget handel (mere end + 2 pct. pr. år), idet det vil blive billigere for virksomhederne
at handle i et elektronisk toldmiljø end i dag.
• flere små- og mellemstore virksomheder, der involverer sig i import og eksport af varer.
• positivt afkast af de investeringer, som medlemsstaterne og EU-Kommissionen foretager allerede
efter omkring 5 år.
EU Kommissionen har i det såkaldte Told2020-program afsat ca. 3 mia. kr. til den fælles/EU-
forberedelse og it-udvikling over perioden 2013-2020.
13
Hidtidige analyser
Der foreligger på nuværende tidspunkt kun meget foreløbige skøn over udgifterne til ændringer
af SKATs it-løsninger som følge af EU-Toldkodeks på i størrelsesordenen 1-1,5 mia. kr.
Det første usikre skøn på 165 mio. kr. i 2007 (justeret til ca. 270 mio. kr. inkl. årsværksforbrug hos
SKAT i udviklingsperioden), baserer sig på meget begrænsede beskrivelser af it-elementerne.
Der er siden – især på EU-plan arbejdet med kortlægning af processer, beskrivelser af de
elektroniske løsninger mv., således at grundlaget for at skønne i dag vurderes at være væsentligt
forbedret.
Skatteministeriet har igangsat en tilbundsgående analyse af toldområdet, der skal skabe et
solidt grundlag for at implementere alle dele af EU-Toldkodekspakken, herunder komme med
kvalificerede skøn over udgifterne hertil, samt oplæg til implementeringsorganisation og hvordan
opgaverne konkret håndteres.
Det er endnu ikke muligt at skønne over de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet disse
blandt andet vil afhænge af valget af digitale løsninger. Det forventes – på linje med EU’s
vurderinger – at den øgede digitalisering og strømligningen af toldprocesserne generelt vil være
byrde-reducerende for erhvervslivet. Der vil dog også være elementer, der på baggrund af krav
om øget sikkerhed i forsyningskæden, vil have modsat effekt.
14