L 99 - svar på spm. 7 om ministeren vil oplyse om ændringen af regler for beregning af morrenter betyder, at det bliver dyrere for erhvervslivet, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L99/spm/7/svar/1301809/1602151.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo- ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe- dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen- domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 28. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær. Karsten Lauritzen / Mads Peter Rostock Jacobsen 23. februar 2016 J.nr. 15-1566174 Skatteudvalget 2015-16 L 99 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse om ændringen af regler for beregning af morrenter betyder, at det bliver dyrere for erhvervslivet, da man med EU-toldkodeksen skal benytte national- bankens rente plus 2 procentpoint ved forrentning, i modsætning til i dag, hvor forrent- ning sker med nationalbankens rente plus 0,7 procentpoint. Svar Fra og med den 1. maj 2016 vil toldbeløb, der ikke betales rettidigt, skulle forrentes efter EU-toldkodeksens regler for morarenter. Det betyder, at toldbeløb fremover vil blive forrentet med en lavere morarentesats end i dag. I dag forrentes toldbeløb, der ikke betales til tiden, efter opkrævningsloven med en må- nedlig rente beregnet som en basisrente med et tillæg på 0,7 pct.-point. Basisrenten er for 2016 fastsat til 0,1 pct., dvs. i alt 0,8 pct. Det svarer på nuværende tidspunkt til en årlig rente på 10 pct. For virksomheder, hvor told betales over skattekontoen, sker forrentnin- gen af saldoen, hvorfor der også tilskrives rente af allerede tilskrevne renter efter et rentes renteprincip. Den lavere morarente i EU-toldkodeksen er en pro annorente, der beregnes som Dan- marks Nationalbanks udlånsrente med et tillæg på 2 pct.-point. Udlånsrenten er senest fastsat den 20. januar 2015 til 0,05 pct. Morarenten efter EU-toldkodeksen udgør således pt. 2,05 pct. p.a. Fremover vil det derfor ikke blive dyrere for erhvervslivet, men derimod billigere, når toldbeløb ikke betales rettidigt.