Høringssvar fra Farmakonomforeningen

Tilhører sager:

Aktører:


    Farmakonomforeningen.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L115/bilag/9/1601638.pdf

    Skindergade 45 - 47 · 1159 København K · Telefon 3312 0600 · Fax 3314 0666 · e-mail ff@farmakonom.dk · www.farmakonom.dk
    Udvalgssekretariatet
    Sundheds- og ældreudvalget
    Att. Hanne Schmidt
    Sagsnr. 16-0053 / jw
    Høringssvar vedrørende lovforslag om muligheden for at ikke-autoriserede personer
    kan udføre priktest.
    Farmakonomforeningen har følgende kommentarer til lovforslaget, idet vi bemærker, at
    foreningen ikke står på høringslisten, selvom forslaget netop vedrører bl.a. farmakonomer.
    Farmakonomforeningen kan tilslutte sig forslaget om at lade andre end læger og lægers
    medhjælpere udføre priktest med henblik på at kunne måle f.eks. blodsukker og kolesterol.
    Apotekerne har i dag rådgivningsydelser inden for bl.a. blodtryk, blodsukker og kolesterol,
    hvorfor det er naturligt, at faguddannet personale, herunder farmakonomer, udfører den
    dertil hørende priktest. Efter Farmakonomforeningens opfattelse er det vigtigt, at en priktest
    kun må udføres af personer, som har de fornødne kompetencer til at give sundhedsfaglig
    rådgivning.
    Det fremsatte lovforslag er i øvrigt et eksempel på, hvor uhensigtsmæssigt det er, at
    farmakonomer ikke, i lighed med andre sundhedsgrupper, er omfattet af autorisationsloven
    for sundhedspersoner. Farmakonomforeningen skal derfor foreslå, at der snarest bliver taget
    initiativ til at rette op på dette forhold.
    Med venlig hilsen
    Christina Durinck
    formand
    Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
    L 115 Bilag 9
    Offentligt