Svar på spm. nr. S 631: Vil ministeren oplyse, om regeringen har besluttet at udsætte en PSO-løsning til efteråret?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Minister: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Spørger: Benny Engelbrecht
- Til: Lars Christian Lilleholt
Svar på spm. S 631.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S631/svar/1300094/1600338.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Benny Engelbrecht (S) har den 10. februar 2016 stillet mig føl- gende spørgsmål S 631, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 631: ”Vil ministeren oplyse, om regeringen har besluttet at udsætte en PSO-løsning til efteråret?" Svar Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at folketingsmedlem Jens Joel (S) med § 20 S 498 har stillet mig et lignende spørgsmål, som blev besvaret mundtligt i salen. Der skal findes en PSO-løsning, som er klar til den 1. januar 2017. Europa- Kommissionen har således givet Danmark indtil udgangen af 2016 til at finde en løsning på PSO-problemet. Der arbejdes målrettet på at finde en hensigtsmæssig løsning på det diskriminationsproblem, som Europa-Kommissionen har fremsat. Dette er ikke nogen nem opgave. PSO-ordningen udgør en væsentlig økonomisk størrelse, og der er mange hensyn at tage i forbindelse med en ændring af ordnin- gens indretning. Det er derfor vigtigt, at en kommende løsning bliver analyseret grundigt, så vi finder en løsning, som tilgodeser Danmarks interesser bedst muligt og samtidig løser diskriminationsproblemet. Jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker at træffe det bedste valg for Dan- mark, danske virksomheder og danskerne. Denne grønne omstilling skal ske på en omkostningseffektiv måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring. Regeringen ønsker derfor ikke at tage en forhastet beslutning. Regeringen har ikke fastlagt forhandlingsforløbet for en langsigtet PSO-løsning. Regeringen arbejder fortsat efter at finde en løsning, som kan træde i kraft fra den 1. januar 2017. Ministeren Dato 17. februar 2016 J nr. 2016 - 571 2015-16 S 631 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt