Svar på spm. nr. S 628: Når folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen på et møde i Aarhus den 8. februar 2016 på regeringens vegne udtalte, at det er altafgørende vigtigt med en udvidelse af E45, og at den skal udvides i denne valgperiode, vil ministeren så på denne baggrund oplyse, om han er enig med Michael Aastrup Jensen i dette løfte, og hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for at sikre, at en udvidelse af E45 vil blive gennemført i denne valgperiode?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport- og bygningsministeren
- Til: Hans Christian Schmidt
- Spørger: Nicolai Wammen
- Minister: transport- og bygningsministeren
Svar på § 20 nr. S 628.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S628/svar/1300058/1600296.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 17. februar 2016 2016-1012 Folketingsmedlem Nicolai Wammen (S) har den 9. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 628: Når folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen på et møde i Aarhus den 8. fe- bruar 2016 på regeringens vegne udtalte, at det er altafgørende vigtigt med en udvidelse af E45, og at den skal udvides i denne valgperiode, vil ministeren så på denne baggrund oplyse, om han er enig med Michael Aastrup Jensen i dette løfte, og hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for at sikre, at en udvi- delse af E45 vil blive gennemført i denne valgperiode? Svar: Jeg er helt enig med Michael Aastrup Jensen (V) i, at det er vigtigt, at vi får gjort noget ved trængselsproblemerne på den østjyske motorvej E45 til gavn for de mange borgere og virksomheder, der hver dag færdes på denne strækning. Derfor har vi også, i modsætning til den tidligere regering, prioriteret E45 i regeringsgrundlaget. I den forbindelse vil jeg gerne erindre spørgeren om, at trængselsproblemerne på E45 ikke er nye. De var der også under den tidligere regering. Som det fremgår af Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet" fra 2013, 2014 og 2015, var der i 2012 kritisk og stor trængsel omkring Aarhus. Ved Aal- borg, Skanderborg og Kolding var der stor trængsel. I 2013 var der ligeledes stor trængsel ved Kolding og Aalborg samt næsten hele strækningen fra Aarhus til Skanderborg. Det samme billede gjorde sig gældende i 2014, dog også med begyndende trængsel ved Horsens. Samtidig vil jeg gerne understrege, at løsningerne på trængselsudfordringerne på E45 også var til stede, dengang Socialdemokraterne sad i regering. Således fremgår det af den strategiske analyse af den østjyske motorvejskorridor, E45 fra januar 2014, at der er mulighed for at udbygge strækningen mellem Aarhus og Skanderborg relativt billigt ved at udnytte den brede midterrabat. 2015-16 S 628 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Jeg kan således konstatere, at Socialdemokraterne havde mulighed for at prio- ritere en udbygning af E45, men valgte at prioritere anderledes. Jeg har netop afholdt et statusmøde med den grønne forligskreds, hvor vi hav- de lejlighed til at drøfte den gældende investeringsudfordring. Som det fremgår af finanslovsaftalen for 2016, er niveauet for de offentlige in- vesteringer væsentlig højere frem mod 2020, end der er råd til. Regeringen vil derfor senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til tilpasninger på inve- steringsområdet, som drøftes af partierne bag aftalen om finansloven for 2016 og i relevante forligskredse. Jeg har endvidere planer om at indkalde den grønne forligskreds til endnu et statusmøde, hvor vi blandt andet vil kunne drøfte partiernes ønsker til en frem- tidig prioritering, herunder Michael Aastrup Jensens (V) forslag til en del af løsningen på E45, som jeg er enig med ham i. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt