Kan udenrigsministeren forklare, hvorfor han i andre sammenhænge har brugt det samme tal, altså 9,2 mia. kr., til at redegøre for Danmarks udgifter på asyl- og familiesammenføringsområdet, når dette tal faktisk dækker over to udgiftsblokke, nemlig udgifter til asylansøgere og familiesammenførte og udgifter til integrationsområdet, jf. Udlændige-, Integrations- og Boligministeriets egne tal, dette gælder f.eks. udenrigsministerens udtalelse til avisen Politiken den 11. juni 2015, hvor udenrigsministeren citeres for følgende: »Vi bruger i Danmark nu 9,2 milliarder på asyl- og familiesammenføringsområdet. Dengang vi sad i regering brugte vi 2,9 milliarder. Det er en meget voldsom forskel«?