Svar på spm. nr. S 633: Hvilken holdning har ministeren til, at kommunalt ejede forsyninger fremfor at anmode SKAT om at inddrive kan vælge selv at sikre, at der sker inddrivelse af gæld hos forbrugerne, eventuelt ved brug af inkassofirmaer eller advokater?

Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 633 af 11. februar 2016, indleveret af Brian Mikkel-
sen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt
15. februar 2016
J.nr. 16-0171588
2015-16
S 633 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvilken holdning har ministeren til, at kommunalt ejede forsyninger frem for at anmode
SKAT om at inddrive kan vælge selv at sikre, at der sker inddrivelse af gæld hos forbru-
gerne, eventuelt ved brug af inkassofirmaer eller advokater?
Svar
Jeg finder det helt naturligt, at de kommunale forsyningsselskaber er utålmodige og gerne
selv vil forsøge at inddrive deres restancer. Det afspejler, at de forholder sig ansvarligt til
deres økonomi, hvilket er positivt og ønskeligt. Jeg er allerede i tæt dialog med Kommu-
nernes Landsforening om udfordringerne og løsningsmulighederne vedr. inddrivelse af
kommunale og kommunalt ejede forsyningsselskabers restancer. Vi drøfter bl.a. en løs-
ning vedrørende de fordringsberettigede krav, som kommunerne og de kommunale for-
syningsselskaber har til gode hos borgere og virksomheder. Som følge af disse drøftelser
er SKAT nu ved at oprette et særspor for inddrivelsen af fortrinsberettigede krav.
Når Skatteministeriet ikke bare har åbnet op for, at fx kommunale forsyningsselskaber
selv kan foretage inddrivelse, skyldes det, at en overdragelse af inddrivelsesopgaven vil
være særdeles kompleks. Som oplyst i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” fra septem-
ber 2015 er der store problemer med datakvaliteten af fordringerne i EFI. Dette indebæ-
rer, at der er usikkerhed om retskraften af en stor gruppe fordringer, som derfor ikke må
inddrives, med mindre deres retskraft kan valideres. Det skal derfor sikres, at alle fordrin-
ger står registreret med korrekte data, er retskraftige og kan inddrives på lovligt grundlag.
Det igangværende oprydningsarbejde er en ekstremt vanskelig opgave, og en eventuel
overdragelse af inddrivelsen forudsætter, at oprydningsarbejde færdiggøres.
Herudover skal det også nævnes, at de kommunale forsyningsselskaber i dag ikke har de
nødvendige systemer og værktøjer til at løse inddrivelsesopgaven effektivt. Det gælder fx
mulighed for at etablere lønindeholdelse via SKATs forskudssystem ved at forhøje træk-
procenten, som arbejdsgiverne indeholder skat af indkomsten med. Hertil kommer beho-
vet for tilførsel af ressourcer med kompetencer inden for inddrivelse. Desuden har mange
skyldnere så lav indkomst, at de lovgivningsmæssigt er afskåret fra at få inddrevet deres
restancer til det offentlige. Dette lavindkomstværn vil skulle respekteres, uanset hvilken
offentlig myndighed eller privat aktør, der måtte få tillagt inddrivelseskompetencen.
Det er med den gældende lovgivning forudsat, at inddrivelsesopgaven varetages af staten.
En uddelegering af inddrivelsesopgaven til kommunerne, kommunalt ejede forsyningssel-
skaber eller private aktører vil således under alle omstændigheder forudsætte en lovæn-
dring. De kommunalt ejede forsyningsselskaber kan dog se på de muligheder, som findes
inden for den nuværende lovgivning, og som kan udnyttes til at intensivere opkrævnings-
arbejdet i en periode med nedsat inddrivelse. Det gælder fx muligheden for at indgå frivil-
lige afdragsaftaler med kunderne eller iværksætte forebyggende tiltag, der hindrer, at re-
stancerne overhovedet opstår. Der er i den forbindelse også mulighed for, at de kommu-
nale forsyningsselskaber hyrer private firmaer til at understøtte deres opkrævning.
Side 3 af 3
Til orientering vil jeg i den nærmeste fremtid holde et møde med KLs formandskab om
kommunernes fremtidige rolle i løsningen af inddrivelsesopgaven, bl.a. i lyset af de mange
gode input, som jeg har modtaget fra kommunerne.