Svar på spm. nr. S 600: Hvad er ministerens holdning til, at hver syvende folkeskolelærer ikke er læreruddannet, jf. Berlingske den 31. januar 2016?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Spørger: Annette Lind
- Til: Ellen Trane Nørby
- Minister: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Besvarelse af S 600_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S600/svar/1299344/1599158.pdf
12-02-2016 Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folketinget Annette Lind (S) på spørgsmål af 4. februar 2016 (nr. S 600) ”Hvad er ministerens holdning til, at hver syvende folkeskolelærer ikke er læreruddannet, jf. Berlingske den 31. januar 2016?” Svar: Lærernes kvalifikationer er helt afgørende for elevernes læring og trivsel, og jeg tager de udfordringer, der er nogle steder med at finde kvalificerede lærerkræfter, meget alvorligt, for det er et problem, når der mangler lærere. Jeg vil drøfte problemstillingen med Uddannelses- og Forskningsministeriet, KL, Danske Professionshøjskoler og Skolelederforeningen. Her vil vi se på, hvordan vi i fællesskab kan løfte denne udfordring. Derudover har DLF inviteret folkeskolens parter til at deltage i en arbejdsgruppe om overgangen fra læreruddannelsen til professionen, hvori Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indgår. Ar- bejdsgruppen forventes at undersøge, hvordan nyuddannede lærere bedst muligt støttes i deres første år som lærer, så eleverne modtager den bedst mulige undervisning, og nyuddannede lærere fastholdes i professionen og deres ansættelse. Når der sker store forandringer på en arbejdsplads, vil det ofte give anledning til, at nogle medarbejdere vælger at sige op, gå på pension eller vælger andre karriereveje etc. Det er først og fremmest kommu- nerne og skoleledelserne, der lokalt skal arbejde for at gøre skolerne til attraktive arbejdspladser, herun- der fastholde og tiltrække lærere. Skoleledere og medarbejdere skal arbejde og samarbejde på nye må- der, og det tager tid at finde sig til rette i de nye arbejdstidsregler og reformen, finde gode lokale løsnin- ger og få dem indarbejdet som nye rutiner. Jeg har en forventning om, at skoler og kommuner i takt med, at tingene kommer på plads, også vil være i stand til at sikre en bedre dagligdag for deres lærere og skabe undervisning af høj kvalitet for eleverne. Samtidig er det positivt, at flere unge valgte at starte på læreruddannelsen i sommer, så jeg mener, at vi er på rette vej. Optaget på læreruddannelserne er steget med 7 procent fra 2014 til 2015. Folkeskoleloven giver mulighed for ansættelse af andre end læreruddannede. Kommunerne kan derfor ansætte personer der – uden at være læreruddannede – har erhvervet sig særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag inden for folkeskolens fagkreds. Danmarks Statistiks arbejdsstyrkeregister, der er indsamlet i 2012, viser netop, at en stor andel af de ansatte i folkeskolen, som ikke er uddannede lærere, er pædagoguddannet eller har en anden bachelor-/kandidatuddannelse. Når der i artiklen i Berlingske refereres til, at hver syvende folkeskolelærer ikke er læreruddannet, er der med andre ord ikke nødven- digvis tale om ”ikke-uddannet” personale, men der kan være tale om eksempelvis pædagoguddannede eller universitetsuddannede. Ellen Trane Nørby 2015-16 S 600 endeligt svar Offentligt