Svar på spm. nr. S 599: Hvad er ministerens holdning til det, som fremgår af artiklen »Ny forskning: Kuffertslæbere smadrer kroppen« i Fagbladet 3F den 4. februar 2016?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Peter Hummelgaard
- Til: Jørn Neergaard Larsen
S 599 svar fra dep.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S599/svar/1299342/1599154.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 12. februar 2016 J.nr. 20165200044 Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Peter Hummelgaard Thomsen Peter.Hummelgaard@ft.dk Folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen (S) har den 4. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 599, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 599: ”Hvad er ministerens holdning til det, som fremgår af artiklen »Ny forskning: Kuf- fertslæbere smadrer kroppen« i Fagbladet 3F den 4. februar 2016? ” Svar: Indledningsvist vil jeg gerne sige, at det ligger mig meget på sinde, at man ikke skal blive syg af at gå på arbejde. Der er ingen tvivl om, at baggageportørerne i landets lufthavne har et hårdt fysisk arbejde med blandt andet mange løft, som det også fremgår af artiklen i Fagbladet 3F. Det er arbejdsgivernes ansvar, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at arbejds- giverne fx må tilvejebringe de bedst egnede tekniske hjælpemidler, der kan afhjæl- pe belastningen hos de ansatte og sikre, at hjælpemidlerne anvendes. Jeg kan forstå af artiklen og af de oplysninger, jeg har fra Arbejdstilsynet, at man i lufthavnene arbejder ad det spor, men at der også er et potentiale for at forbedre og i højere grad sikre anvendelse af de hjælpemidler, som allerede er til stede. Arbejdstilsynet er opmærksomt på lufthavnsportørernes arbejdsmiljø og fører jævnligt tilsyn med området. Arbejdstilsynet afgiver påbud, når det er nødvendigt, bl.a. i forhold til brugen af hjælpemidler. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der findes tekniske hjælpemidler, der kan anvendes ved en lang række af bagageportø- rernes arbejdsprocesser. Det er også Arbejdstilsynets opfattelse, at virksomhederne i stigende grad går efter at have de rigtige tekniske hjælpemidler til rådighed og at sikre, at hjælpemidlerne bliver benyttet. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen 2015-16 S 599 endeligt svar Offentligt