Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet i 2015

Redegørelse nr. R 9 (12/2 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 12/2 16 om udviklingen i EU-samarbejdet i
2015.
(Redegørelse nr. R 9).
Udenrigsministeren (Kristian Jensen):
1. INDLEDNING
2015 blev et prøvelsernes år. En række ekstraordinære kriser
og fortsatte konflikter udfordrede EU-landene, vores naboer
og selve EU-samarbejdet. De viste med al tydelighed, at vores
europæiske værdier og samfundsmål kun kan forsvares og
fremmes gennem et stærkt og resultatskabende EU-samarbej-
de.
Terroranslagene i bl.a. Frankrig og Danmark satte fra årets
begyndelse fokus på EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Udvik-
lingen i borgerkrigen i Irak og Syrien og fremvæksten af Isla-
misk Stat var centrale udfordringer i den fælles udenrigspoli-
tik. Det var samtidig et grusomt bagtæppe for terroraktioner-
ne og den dramatiske flygtninge- og migrationsudvikling,
der for alvor tog fart i løbet af 2015. Den voldsomme forøgel-
se af flygtninge- og migrationsstrømmen via Balkanruten i
andet halvår betød en ekstraordinær belastning af en række
EU-landes modtage- og asylsystemer og nødvendiggjorde
ekstraordinære modforanstaltninger. Også den fortsatte
Ukraine-konflikt og Ruslands magtpolitiske ageren under-
stregede behovet for og værdien af EU’s udenrigspolitiske
samarbejde og sammenhold.
EU mødte ikke kun eksterne pres i 2015. På de indre linjer
skabte Storbritanniens beslutning om at holde en folkeaf-
stemning om EU-medlemskab og de britiske krav til ændrin-
ger i EU’s virkemåde debat. Samtidig gav valg i flere med-
lemslande fremgang til EU-skeptiske partier, og i Danmark
fik vi ved folkeafstemningen den 3. december 2015 et »nej« til
at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Endelig teste-
de den græske gældskrise eurolandenes evne og vilje til at
være solidariske, når det virkelig gælder. Det er alt sammen
elementer i en udvikling, der risikerer at påvirke stabiliteten i
Europa og dermed også i Danmark.
Trods de mange udfordringer gjorde EU i 2015, både un-
der det lettiske og det luxembourgske formandskab, solide
fremskridt på den kerneopgave, det er for EU at skabe vækst
og beskæftigelse i medlemslandene. EU-institutionerne prio-
riterede iværksættelsen af en »Investeringsplan for Europa«,
som skal fremme private investeringer for 315 mia. euro over
de næste tre år. Kommissionen fremlagde også forslag til et
styrket og mere velfungerende indre marked, der understøt-
ter virksomhedernes vækstmuligheder og styrker forbruger-
nes rettigheder. Den ny strategi for det indre marked skal ses i
sammenhæng med tre nye sektorspecifikke strategier, der li-
geledes blev fremlagt i 2015, og som hver især skal bidrage til
at forbedre erhvervsmiljøet og konkurrenceevnen i EU: Stra-
tegien for en energiunion skal sikre forsyningssikkerhed, fa-
vorable energipriser og klimavenlige energiløsninger; hand-
lingsplanen for en kapitalmarkedsunion skal gøre det lettere
og billigere at mobilisere kapital til virksomheder og infra-
strukturprojekter; og strategien for et digitalt indre marked
skal tilpasse det indre marked til den digitale tidsalder. Som
verdens største handelsblok er fordelagtige frihandelsaftaler
også afgørende for EU’s vækstmuligheder. Kommissionen
fremsatte derfor i 2015 en opdateret EU-handelsstrategi, som
skal gøre handelspolitikken mere effektiv, mere gennemsigtig
for borgerne og mere i tråd med EU’s værdier såsom bære-
dygtighed, menneskerettigheder og anti-korruption.
Danmark har derfor også i 2015 haft stor nytte af EU-sam-
arbejdet. EU er ikke blot vores vigtigste udenrigspolitiske
platform, det er også det største vækstskabende instrument,
vi har til rådighed. I denne redegørelse gennemgås nogle af
de vigtigste resultater, som EU-samarbejdet har medført for
Danmark i 2015.
2. FLYGTNINGE OG MIGRATION
Strømmen af flygtninge og migranter mod Europa og EU-
landene udviklede sig dramatisk i løbet af 2015 og blev en
stadig mere alvorlig udfordring for EU-samarbejdet.
Fokus var i første halvår fortsat på bådflygtningene på den
centrale Middelhavsrute fra Libyen til Italien. Bl.a. den tragiske
kæntringsulykke i april, hvor 800 personer formodes at have
mistet livet, førte til en række initiativer til at styrke EU’s til-
stedeværelse på havet, bekæmpe menneskesmuglere, øge
gennemførelsen af tilbagesendelser, øge samarbejdet med
tredjelande og oprette regionale udviklings- og beskyttelses-
programmer. Inden for rammerne af den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik – hvori Danmark pga. forsvarsforbeholdet
ikke deltager – besluttedes i maj at etablere en militær opera-
tion til at komme menneskesmuglingsnetværk i det sydlige
og centrale Middelhav til livs.
I maj fremlagde Kommissionen også et udspil om en
»Europæisk Dagsorden for Migration« som skulle fastlægge en
fælles ramme for EU’s asyl- og migrationspolitik. Udspillet
omfattede både forslag til den øjeblikkelige håndtering af mi-
grationsstrømmene og til mere langsigtede initiativer til be-
kæmpelse af ulovlig migration og menneskesmugling, sik-
ring af EU’s ydre grænser, etablering af et fælles asylsystem
samt indførelse af en ny politik for lovlig migration. Øvrige
initiativer var bl.a. forslaget om en indsats mod menneskes-
muglingens bagmænd og forslaget om styrkelse og etable-
ring af samarbejdet med transit- og oprindelseslande om
håndteringen af migrationsstrømmene. I juli blev man enige
om en frivillig genbosætningsordning for ca. 20.000 personer
med et klart beskyttelsesbehov, der opholder sig uden for EU.
Genbosætningen omfatter primært syriske flygtninge fra Li-
banon og Jordan.
Den voldsomme forøgelse af migrations- og flygtningestrøm-
men via Balkanruten i andet halvår betød et ekstraordinært
2
pres på landene på rutens modtage- og asylsystemer samt
Schengen-samarbejdet og nødvendiggjorde en række ekstra-
ordinære modforanstaltninger.
Det Europæiske Råd traf som konsekvens heraf på sine
møder i efteråret en række beslutninger for at håndtere flygt-
ningekrisen og bremse tilstrømningen. I september vedtog
man en omfordeling over en toårig periode af i alt 160.000
asylansøgere med et klart behov for international beskyttelse,
i første omgang til fordel for Italien og Grækenland. Den
praktiske udmøntning af omfordelingen er dog blevet forsin-
ket pga. problemer med at gøre registreringscentrene
(»hotspots«) ved EU’s ydre grænser i Italien og Grækenland
operative og fordi få migranter ønsker at søge asyl i navnlig
Grækenland.
Kommissionen fremlagde i december en »grænsepakke«
med en række forslag til styrkelse af Schengen-områdets eks-
terne grænser. Pakken indeholdt bl.a. forslag om etablering af
en fælles europæisk grænse- og kystvagt. Forslaget blev posi-
tivt modtaget af medlemslandene, samtidig med at der var
enighed om, at disses suverænitet skal respekteres.
Inden for rammerne af Schengen-reglerne indførte Tysk-
land, Østrig, Ungarn Slovenien, Sverige, Norge og Frankrig
midlertidig grænsekontrol i løbet af efteråret 2015 for at få
den store tilstrømning af migranter og flygtninge under kon-
trol. Herudover øgede en række andre medlemslande stik-
prøvekontrollen ved grænserne og indførte andre tiltag for at
imødegå den aktuelle migrationsbølge. Som bekendt indførte
Danmark også midlertidig grænsekontrol i januar 2016.
På EU-Afrika topmødet i Valletta i november 2015 erklærede
parterne, at de ville adressere de grundlæggende årsager til
den store stigning i antallet af asylansøgere, flygtninge og ir-
regulære migranter, herunder gennem bekæmpelse af fattig-
dom og fremme af menneskerettigheder, og styrke samarbej-
det om tilbagetagelse af personer, der ikke er berettiget til
asyl eller anden form for lovligt ophold i EU. Samtidig ved-
tog man en handlingsplan, som skal omsætte den politiske
vilje til resultater. Det blev i handlingsplanen bl.a. understre-
get, at de afrikanske lande er forpligtede til at tilbagetage
egne statsborgere.
Et vigtigt udkomme af topmødet var også lanceringen af
en EU trust fond for stabilitet og imødegåelse af grundlæg-
gende årsager til tvungen og irregulær migration fra og i
Afrika. Fonden sigter geografisk primært på Sahel-regionen
og Tchad-søen, Afrikas Horn og Nordafrika og skal søge at
imødegå de grundlæggende årsager til migration og fordri-
velse, herunder bidrage til at skabe beskæftigelsesmulighe-
der, støtte basale tjenester til lokalbefolkningen og forbedre
migrationshåndteringen. Den samlede finansiering fra Kom-
missionen, EU-medlemslandene og andre donorer beløber
sig til mindst 1,9 mia. euro.
På EU-Tyrkiet topmødet den 29. november 2015 blev EU’s
stats- og regeringschefer og Tyrkiet enige om en fælles hand-
lingsplan for styrkelse af samarbejdet om migrationshåndte-
ring baseret på gensidige forpligtelser. Ifølge aftalen skal EU
mobilisere yderligere 3 mia. euro til humanitære indsatser ift.
flygtninge i Tyrkiet. Desuden skal EU støtte Tyrkiet mhp. at
styrke samarbejdet om migration, bl.a. ved at sætte landet
bedre i stand til at bekæmpe menneskesmuglere. Til gengæld
skal Tyrkiet ifølge aftalen bl.a. styrke sin kystbevogtning, let-
te tilbagesendelsen af ikke-asylberettigede migranter, sikre
registrering af flygtninge samt give dem bedre adgang til
sundhedsbehandling og uddannelse. Erklæringen fra topmø-
det lægger desuden op til at sikre fremdrift i udvidelsesfor-
handlingerne, fremme visumliberaliseringsdialogen og styr-
ke den politiske og økonomiske dialog mellem EU og Tyrkiet.
EU bidrog i 2015 med humanitær bistand til at afhjælpe
umiddelbare behov såvel som mere langsigtede udviklings-
indsatser i nærområderne til Syrien/Irak og til andre kriser
og konflikter i bl.a. Afrika. Bistanden sigtede mod beskyttelse
og forbedrede levevilkår, og herigennem forebyggelse af be-
folkningsstrømme fra nærområderne ud i verden.
På Det Europæiske Råds møde den 23. september blev der
vedtaget en erklæring, der indeholdt både umiddelbare prio-
riteter samt forslag til mere langsigtede løsninger, herunder
øgede bidrag til at dække det store humanitære behov i og
omkring Syrien, henset til underfinansieringen af FN-organi-
sationernes og de øvrige humanitære organisationers indsat-
ser i relation til krisen. Bidragene omfattede en ekstra finan-
siel støtte i 2015-2016 på mindst 1 mia. euro fra EU og EU’s
medlemslande til UNHCR, WFP og andre agenturer. Støtten
kom oveni de knap 1,8 mia. euro, der siden 2011 gennem EU-
budgettet er tildelt internt fordrevne, flygtninge og værtsam-
fund i Syrien, Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet.
3. EU’S ØKONOMI
2015 bød på en konsolidering af det moderate økonomiske op-
sving i EU-landene, som startede i 2014. Forbrugerne løsnede
op for tilbageholdenheden efter kriseårene, hvilket blev un-
derstøttet af en lempelig pengepolitik og lave renter. Den
europæiske konkurrenceevne blev styrket af en forholdsvis
svag eurokurs, ligesom prisfaldet på olie og andre råvarer var
gunstigt for produktionen. Arbejdsløsheden faldt til under 10
pct. i EU som helhed, men tallet dækker over store forskelle
landene imellem, og særligt udfordrede lande som Græken-
land og Spanien kæmpede fortsat med mere end dobbelt så
høje ledighedstal.
Den græske gældskrise og den græske regerings kritiske
holdning til reformkravene fra kreditorerne (eurolandene,
Kommissionen, ECB og IMF) for nye lån til Grækenland
skabte betydelig uro, herunder pga. usikkerhed om konse-
kvenserne af landets mulige betalingsstandsning og udtræ-
den af euroen. Der har imidlertid ikke været tegn på en næv-
neværdig afsmittende effekt fra græsk økonomi på udviklin-
gen i resten af Europa, hvor økonomierne generelt fremstod
robuste. Dette står i kontrast til årene 2011-2012, hvor usik-
kerhed om græsk økonomi forplantede sig til de finansielle
markeder i især de sydeuropæiske lande i form af kraftigt sti-
gende obligationsrenter. Grækenland og kreditorerne så i juni
2015 ud til at nærme sig en aftale, men forhandlingerne brød
sammen, da den græske regering uden forudgående varsel
valgte at udskrive en folkeafstemning om kreditorernes for-
slag.Folkeafstemningen d. 5. juli 2015 endte med et græsk
»nej«.Eurosamarbejdet bestod imidlertid testen, idet det hen
over sommeren, i sidste øjeblik, lykkedes eurolandene at ind-
gå en ny langsigtet låneaftale med den græske regering, som
fastholdt reformkravene, som den græske regeringoprinde-
ligt havde afvist, til gengæld for en fornyet gældsfinansie-
ring. Den græske økonomi og offentlige finanser nåede dog
at tage betydelig skade af forløbet, herunder af bankluknin-
ger og de kapitalrestriktioner, der blev indført for at forhin-
dre et stormløb på de græske banker, inden aftalen blev op-
nået. Grækenland er nu i gang med at gennemføre de aftalte
reformer og genoprette den økonomiske situation.
Erfaringerne fra den økonomiske og finansielle krise har
de senere år ført til en væsentlig styrkelse af EU-samarbejdet
3
om den økonomiske og finansielle politik på en række områ-
der, herunder en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten, me-
kanismer til forebyggelse af økonomiske ubalancer og bedre
koordination af medlemslandenes økonomiske politik. For at
styrke samarbejdet yderligere i den Økonomiske og Monetæ-
re Union (ØMU’en)mhp. at mindske sårbarheden over for
fremtidige kriser fremlagde Kommissionsformanden i juni – i
samarbejde med formændene for eurogruppen, Det Europæi-
ske Råd, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Europa-Par-
lamentet – en rapport med forslag til en køreplan for ØMU’ens
videreudvikling.
Rapporten lagde op til, at man i en første fase fra 1. juli
2015 til 30. juni 2017 bygger videre på de gældende instru-
menter inden for de eksisterende traktater, mens man i en an-
den fase fra 1. juli 2017 til 2025 indfører mere vidtgående til-
tagfor at opnå konvergens i medlemslandenes økonomier.
Kommissionen offentliggjorde i oktober konkrete forslag til
udmøntning af rapporten med fokus på de kortsigtede tiltag i
første fase. Kommissionen lagde heri bl.a. op til videreudvik-
ling af det europæiske semester (processen for koordinering
af økonomiske politikker), den økonomiske styring og det fi-
nansielle samarbejde. Drøftelserne af Kommissionens forslag
viste, at mens et bredt flertal af EU-lande lægger stor vægt på
implementering og håndhævelse af de styrkelser af det øko-
nomiske samarbejde, der er aftalt i de senere år, og støtter
målrettede tiltag, der yderligere kan forbedre det økonomi-
ske samarbejde inden for den eksisterende traktat, er der
blandt EU-landene delte meninger om de mere vidtgående
langsigtede tiltag så som bindende økonomiske mål og især
fælles finanspolitik.
Etableringen af bankunionen er også en del af EU’s respons
på finanskrisen. Bankunionen består af et fælles tilsyn (SSM)
og en fælles afviklingsmekanisme (SRM). Under det fælles
tilsyn har ECB siden november 2014 ført tilsyn med de 123
største banker og kreditinstitutter i bankunionens deltager-
lande, som aktuelt kun er eurolande, og ECB samarbejder
med nationale myndigheder om tilsynet med de øvrige ban-
ker. Afviklingsinstansen blev etableret pr. 1. januar 2015 og
blev fuldt operativ fra 1. januar 2016. Hovedprincippet for
håndtering af tab i nødlidende kreditinstitutter er, at det ikke
er skatteyderne, men derimod kreditinstituttets ejere og kre-
ditorer selv, der skal finansiere en afvikling. I særlige tilfælde
kan der være behov for at trække på afviklingsformuen, som
vil være på ca. 55 mia. euro (mere end 400 mia. kr.), når den er
fuldt opbygget i 2024.Bankunionens deltagerlande er i gang
med at etablere offentlig brofinansiering til afviklingsfonden.
Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis
bail-in og midlerne i afviklingsfonden ikke er tilstrækkelige.
Brofinansieringen vil tage form af individuelle kreditlinjer fra
hvert af de deltagende lande til deres respektive afdelinger i
afviklingsfonden.
Kommissionen fremlagde i november 2015 forslag om en
fælles indskydergaranti for landene i bankunionen. Kommissio-
nen arbejder samtidig på flere konkrete initiativer, som skal
reducere risici i den finansielle sektor i forbindelse med etab-
leringen af den fælles indskydergaranti.
Danmark deltager ikke i bankunionen på nuværende tids-
punkt.
4. VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG INTERNE POLITIKKER
Lige siden dens tiltrædelse har Juncker-Kommissionen haft
særlig fokus på at skabe vækst gennem øgede investeringer.
Her er et stort potentiale, fordi de private og offentlige inve-
steringer i Europa har ligget betydeligt lavere efter finanskri-
sen, og fordi investeringsniveauet i Europa er væsentligt la-
vere end i USA. En central del af Kommissionens store inve-
steringsplan, som blev fremlagt i slutningen af 2014, er en ny
Europæisk Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Det er
en garantifond på 21 mia. euro finansieret med bidrag fra
dels EU-budgettet (16 mia. euro), dels Den Europæiske Inve-
steringsbank (EIB) (5 mia. euro). Ambitionen er, at EFSI, som
blev operationel i efteråret 2015, skal stimulere private inve-
steringer for 315 mia. euro over en periode på tre år. Fonden
fokuserer på at skabe investeringer inden for infrastruktur,
uddannelse, forskning og innovation.Ud over mobilisering af
private midler via EFSI omfatter investeringsplanen også en
rådgivningsenhed samt en projektportal, der har til formål at
formidle egentlige projekter til potentielle investorer.I 2015
blev der godkendt i alt 126 projekter og mobiliseret investe-
ringer for ca. 50 mia. euro under EFSI.
En oversigt over de aktuelt underskrevne eller godkendte
større projekter fremgår af hjemmesiden http://www.eib.org/
efsi/index.htm. Bl.a. er der underskrevet en aftale om medfi-
nansiering på op til 75 mio. euro til den danske investerings-
fond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der bl.a. in-
vesterer i havvindmølleparker og biomasseprojekter, samt
godkendt et projekt indgivet af ENVO Biogas Tønder A/S.
Desuden åbner investeringsplanen for muligheden for at et
projekt mellem et såkaldt Oversøisk Land og Territorium
(OLT) og et EU-land kan rejse kapital via EFSI. Grønland er
defineret som et OLT-land.
Også etableringen af en kapitalmarkedsunion for EU har til
formål at fremme vækst og beskæftigelse. Det skal ske ved at
skabe et mere veludviklet og sammenhængende kapitalmar-
ked i EU, så det bliver lettere og billigere at mobilisere kapital
til fx virksomheder og infrastrukturinvesteringer. Kapital-
markedsunionen skal også give opsparere og investorer flere
og bedre investeringsmuligheder og gøre det finansielle sy-
stem mere stabilt ved at gøre det mindre afhængig af udvik-
lingen i bankerne. Kommissionen fremlagde i september
2015 en handlingsplan for etableringen af kapitalmarkedsu-
nionen frem mod 2019 og har i løbet af efteråret taget flere
initiativer som led i planen.Kommissionen har bl.a. gennem-
ført en høring om en mulig fælles EU-ramme for dækkede
obligationer (covered bonds, fx danske realkreditobligatio-
ner).
EU’s indre marked er omdrejningspunktet for hele EU sam-
arbejdet og skaber løbende store økonomiske gevinster for er-
hvervslivet i takt med, at det udbygges. Kommissionen lan-
cerede sidst på året en strategi for yderligere opgradering af
det indre marked. Målet er at skabe et mere velfungerende in-
dre marked, som understøtter små- og mellemstore virksom-
heders vækstmuligheder, promoverer innovation, fremmer
investeringer og styrker forbrugernes rettigheder. Strategien
vil blive fulgt op af konkrete initiativer inden for en række
områder, herunder håndhævelse, deleøkonomi, bedre ram-
mevilkår for serviceydelser, offentlige indkøb og standardise-
ring. Kommissionens strategi for det indre marked skal ses i
sammenhæng med de sektorspecifikke strategier vedrørende
det digitale indre marked, energiunionen og kapitalmar-
kedsunionen, som ligeledes blev fremlagt i 2015.
Det er Kommissionens vurdering, at alene et veludviklet
digitalt indre marked vil kunne styrke den europæiske økono-
mi med op til 415 mia. euro. Strategien for det digitale indre
marked skal sikre bedre og tryggere adgang til digitale varer
og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder. Dette skal
4
bl.a. ske ved at harmonisere forbruger-og kontraktregler og
ved bedre håndhævelse af reglerne ved grænseoverskriden-
de e-handel. Kommissionen foreslår endvidere at uberettiget
geografisk blokering på internettet skal afskaffes og at pro-
cesserne for håndtering af moms i forbindelse med handel
over grænserne skal forenkles.
Kommissionen har i forlængelse af deres strategi for det
digitale indre marked igangsat en proces, som skal føre til en
modernisering af det centrale EU-regelsæt på teleområdet
med det overordnede formål at fremme udbredelsen af høj-
hastighedsbredbånd i EU. I 2015 vedtog man den såkaldte te-
lepakke med regler om lavere roamingafgifter i EU og regler
om netneutralitet. Telepakken skal sikre, at forbrugerne også
fremover har adgang til et frit og åbent internet samt give for-
brugerne lavere roamingpriser i EU fra udgangen af april
2016.De nye roamingregler skal på sigt føre til, at forbrugerne
som udgangspunkt skal betale den samme pris for at bruge
mobilen i de øvrige EU-lande, som de gør derhjemme. Kom-
missionen ønsker endvidere, at tilliden vedrørende håndte-
ring af persondata skal styrkes, bl.a. ved etablering af et of-
fentligt-privat samarbejde om cybersikkerhed.
På det digitale områdevedtog EUi 2015 endvidere regler
for sikring af et højt fælles niveau for net- og informationssik-
kerhed gennem øget samarbejde og beredskab og et program
om interoperabilitetsløsninger for offentlige myndigheder.
For at forbedre betingelserne for virksomheders innovati-
onsaktiviteter og beskytte investeringer i viden vedtoges tilli-
ge et direktiv om beskyttelse af fortrolige forretningsoplys-
ninger mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.
På energiområdet udgør videreudviklingen af det indre
marked og opfyldelsen af EU’s 2030-målsætninger grundla-
get for etableringen af en europæisk energiunion. I februar
2015 fremlagde Kommissionen en strategi for Energiunionen,
der bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: (1) For-
syningssikkerhed, (2) et fuldt integreret indre energimarked,
(3) energieffektivitet, (4) reduktion af CO2-udledninger og (5)
forskning, innovation og konkurrence. Udover at styrke EU's
interne energipolitik, har strategien også til formål at styrke
koordineringen af EU's eksterne energipolitik og fremme
strategiske partnerskaber med EU's nabolande og øvrige
partnere i det globale energilandskab. Som en del af strategi-
en, skal der udvikles et forvaltningssystem, som blandt andet
består af nationale energi- og klimaplaner, der kan bidrage til
fuld implementering af EU’s klima- og energipolitiske pejle-
mærker under de fem dimensioner. Styrkelse og fuld imple-
mentering af det indre energimarked er afgørende forudsæt-
ninger for forsyningssikkerheden, konkurrencedygtige ener-
gipriser og en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende
energi.
I 2015 blev der også opnået resultater til styrkelse af EU-
samarbejdet på området for retlige og indre anliggender (RIA-
området). Der blev bl.a. opnået politisk enighed mellem Rå-
det og Europa-Parlamentet om en europæisk PNR-ordning,
der har til formål at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-
følge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Direktivforslaget
er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bin-
dende for og finder ikke anvendelse i Danmark.Der blev end-
videre opnået enighed om et forordningsforslag om Europol,
som bl.a. omdanner Europol fra et mellemstatsligt til et over-
statsligt EU-agentur.Forordningsforslaget er omfattet af det
danske retsforbehold. Herudover blev der opnået enighed
om en persondatabeskyttelsespakke. Pakken består af en ge-
nerel forordning om beskyttelse af personoplysninger, som
skal gælde horisontalt i både den private og offentlige sektor,
samt et direktiv om beskyttelse af personoplysninger, som
skal gælde for politi- og strafferetsområdet. Dele af direktivet
er omfattet af det danske retsforbehold. Direktivet udgør dog
en udvikling af Schengen-samarbejdet, hvorfor Danmark for
disse dele af direktivet inden for 6 måneder skal træffe afgø-
relse om, hvorvidt reglerne skal gennemføres i national lov-
givning.
EU fortsatte i 2015 bestræbelserne på at udnytte det poten-
tiale for øget vækst og beskæftigelse, som ligger i en fortsat
udvikling og liberalisering at den internationale handel og interna-
tionale investeringer. Som verdens største marked og med sin
liberale handelspolitik er EU en værdifuld handelspartner for
både udviklede og udviklingsøkonomier. Og som verdens
største handelsblok har EU en stærk forhandlingsposition i
de bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger.
Forhandlingerne med USA om et handels- og investe-
ringspartnerskab (TTIP) fortsatte i 2015 i en positiv atmosfæ-
re på de tre hovedområder: Markedsadgang, regulerings-
mæssigt samarbejde og øvrigt samarbejde (bl.a. vedr. intel-
lektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtighed, oprindelses-
regler, energi, konkurrence og handelslettelse). EU fremsatte
bl.a. konkrete tekstforslag vedr. investeringsbeskyttelse og
bæredygtighed, ligesom der er blevet udvekslet anden runde
af toldtilbud.
Der var også fremdrift i en række andre af EU’s bilaterale
frihandelsforhandlinger, herunder den vigtige aftale med Japan,
og i december indgik EU en frihandelsaftale med Vietnam.
Aftalen fjerner ca. 65 pct. af toldsatserne ved aftalens ikraft-
træden og over 99 pct. over en 10-års periode. Samtidig åbnes
det vietnamesiske marked for europæiske serviceudbydere
på en række områder.
EU bakkede endvidere op om de multilaterale forhandlinger i
WTO og spillede konstruktivt ind i forhandlingerne på WTO-
ministerkonferencen i december 2015 i Nairobi, hvor det lyk-
kedes at nå til enighed om en pakke, der begrænser brugen af
eksportstøtteordninger og fremmer de mindst udviklede lan-
des interesser. Desuden afsluttedes forhandlingerne om en
vigtig informationsteknologiaftale, der liberaliserer handlen
med en række produkter inden for IT og medicinsk teknologi
omfattende ca. 10 pct. af verdenshandlen. Endelig var der
god fremgang i forhandlingerne om at fjerne told og handels-
hindringer på grønne varer til gavn for klima, miljø og grøn
vækst. Aftalen forhandles som en plurilateral aftale, hvor in-
teresserede WTO-medlemmer deltager. Der er p.t. 17 med-
lemmer, herunder bl.a. EU, USA og Kina.
Kommissionen fremlagde i oktober en ny EU handels- og
investeringsstrategi med titlen »Handel for alle: En mere an-
svarlig handels- og investeringspolitik«. Strategien skal gøre
EU's handelspolitik mere ansvarlig ved at basere den på de
tre centrale principper: Effektivitet, gennemsigtighed og EU’s
værdier. Fordelene ved mere åbne markeder skal mere effek-
tivt kunne udnyttes af de små og mellemstore virksomheder,
forbrugere og arbejdstagere. Kommissionen ønsker at øge
dialogen med civilsamfundet , og at offentliggøre centrale
forhandlingstekster fra alle forhandlinger, således som det er
sket i forbindelse med TTIP-forhandlingerne med USA. Han-
delsaftaler skal samtidig bruges som løftestænger til at frem-
me europæiske værdier som bæredygtig udvikling, menne-
skerettigheder, retfærdig og etisk handel og bekæmpelse af
korruption i hele verden. Derudover må EU’s frihandelsafta-
ler ikke føre til forringelse af EU’s beskyttelsesniveauer ved-
rørende forbrugere, sundhed, miljø og arbejdstagerrettighe-
der. EU vil endelig også fremover have fokus på WTO og det
5
multilaterale handelssystem som det bedste og mest effektive
værn imod protektionisme.
5. INTERNE REFORMER
Kommissionen har lagt sig i selen for, at medlemslandenes
befolkninger skal opleve, at EU koncentrerer sig om at levere
resultater på de store spørgsmål, som landene ikke selv kan
løse, og at disse resultater kommer borgerne og erhvervslivet
til gode. Dette kan samtidig være en måde at komme den sti-
gende mistillid til EU-systemet til livs på, som har vist sig
ved en række nationale valg i medlemslandene de seneste år,
såvel som ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.
Det kræver en række ændringer i den måde, EU arbejder
på. Derfor fremlagde Kommissionen i maj 2015 en pakke om
»Bedre lovgivning til opnåelse af bedre resultater«. Pakken skal
skabe mere åbenhed og gennemskuelighed i den politiske be-
slutningsproces. Det indebærer større inddragelse af interes-
senter gennem hele lovgivningsprocessen. Samtidig forbed-
res konsekvensanalyserne af lovforslag, som også som noget
nyt vil skulle vurderes ud fra, om den foreslåede lovgivning
er digitaliseringsklar. Også eksisterende lovgivning skal lø-
bende opdateres i takt med den teknologiske og markeds-
mæssige udvikling.
Et andet element i pakken er en styrkelse af det eksisteren-
de regelforenklingsprogram REFIT og forbedret kvantifice-
ring af effekterne af de enkelte forenklingsinitiativer. Hensig-
ten er ikke at afregulere, men derimod at sikre bedre lovgiv-
ning og fjerne unødvendige byrder uden at påvirke de
grundlæggende beskyttelsesniveauer negativt.Pakken inde-
holder også efter dansk inspiration en europæisk pendant til
det danske Virksomhedsforum, hvor virksomheder, borgere
og myndigheder kan stille konkrete forslag til regelforenklin-
ger.
Som del af pakken fremsatte Kommissionen også et udkast
til en ny inter-institutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og
Parlamentet om bedre regulering. Rådet og Europa-Parlamentet
opnåede i december politisk enighed om en aftale, som læg-
ger sig tæt op af Kommissionens forslag. Aftalen sikrer et
styrket samarbejde mellem institutionerne med henblik på at
udarbejde bedre og mindre byrdefuld lovgivning til gavn for
borgere, virksomheder og samfundet.
For Storbritannien er bedre lovgivning imidlertid ikke nok
til at opfylde deres ønsker i forhold til genforhandlingen af
forholdet til EU. I premierminister David Camerons brev fra
november 2015 til formanden for Det Europæiske Råd frem-
gik fire områder, som man fra britisk side ønsker en række
ændringer indenfor, nemlig forholdet mellem euroområdets
inde- og udelande, konkurrenceevnen i EU, velfærdsydelser
samt spørgsmålet om suverænitet.
Genforhandlingen af Storbritanniens forhold til EU blev
drøftet på mødet blandt stats- og regeringscheferne i decem-
ber 2015, men forhandlingerne blev ikke tilendebragt i 2015.
6. EU’S EKSTERNE RELATIONER
EU bidrog i 2015 aktivt til de internationale diplomatiske be-
stræbelser på at fremme en politisk løsning på konflikten i Sy-
rien og imødegå truslen fra ISIL og andre terrorgrupper. EU gav
fuld støtte til FN’s indsats for at nedbringe volden og genstar-
te den politiske proces i Syrien, fordømte ISIL’s voldelige ide-
ologi og hensynsløse fremfærd og udtrykte støtte til den in-
ternationale koalitions militære kampagne mod terrororgani-
sationen.
En ny regional EU-strategi for Syrien, Irak og bekæmpelsen af
ISIL blev vedtaget i marts. Sigtet var at befordre en reel og in-
klusiv politisk dialog i Syrien og fremme stabilitet i Irak, Syri-
en og i de omkringliggende lande, der huser konfliktens flere
millioner flygtninge. I tillæg til EU’s allerede omfattende hu-
manitære bistand til nærområderne vedtog EU i september et
ekstra bidrag på 1 mia. euro til humanitære indsatser i relati-
on til konflikten, jf. ovenfor om humanitær bistand.
EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender, Federica
Mogherini, spillede en afgørende rolle i indgåelsen af aftalen
om det iranske atomprogram, der skal sikre, at atomprogrammet
alene har et civilt formål. Mogherini faciliterede forhandlin-
gerne mellem EU3+3 (Frankrig, Tyskland og UK, samt Kina,
Rusland og USA) og Iran, og har igennem forhandlingsperio-
den løbende sikret en tæt kontakt til Iran, der har været en
forudsætning for aftalens indgåelse.
Formålet med EU’s naboskabspolitik er at skabe et nærområ-
de med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens
værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindel-
ser. EU’s østlige og sydlige naboregioner har imidlertid i de
senere år været præget af ustabilitet og krise. EU vedtog der-
for i december 2015 en ny naboskabspolitik, bl.a. med henblik
på støtte til de naboskabslande, der har været gennem krise
og omvæltninger. Der blev bl.a. lagt vægt på en differentieret
tilgang til de 16 partnerskabslande, hvor fokus for partner-
skaberne skræddersyes til landets aktuelle situation og enga-
gement, samtidig med at der tages udgangspunkt i EU’s inte-
resser. Sikkerhedsdimensionen blev endvidere styrket ifht.
konflikthåndtering og -forebyggelse, terrorbekæmpelse, anti-
radikalisering og bekæmpelse af organiseret grænseoverskri-
dende kriminalitet. Den ny politik satte bl.a. desuden styrket
fokus på migration, herunder imødegåelse af de grundlæg-
gende årsager til migration, forstærket grænsekontrol, bedre
partnerskaber samt beskyttelse af migranter.
Ukraine var også højt på dagsordenen i EU i 2015. Drøftel-
serne var på baggrund af den ulovlige russiske annektering
af Krim i 2014 og den fortsatte russiske aggression i den østli-
ge del af Ukraine præget af EU's sanktioner mod Rusland. EU
sluttede bl.a. op om de diplomatiske bestræbelser påat frem-
me parternes implementering af forpligtelserne i Minsk-afta-
len fra september 2014. EU og medlemslandene var fortsat de
største bidragydere til OSCE’s overvågningsmission med
mandat fra Minsk-aftalen. EU fortsatte tillige samarbejdet
med Ukraine om fremme af reformdagsordenen, og ydede
fortsat bistand mhp. stabilisering og modernisering af lan-
dets økonomi for at forbedre befolkningens levevilkår. Kom-
missionen vurderede i december, at Ukraine opfyldte alle
EU’s betingelser for, at ukrainske statsborgere kunne få vi-
sumfri indrejse i Schengenområdet. Anbefalingen vil blive
behandlet i ministerrådet med henblik på vedtagelse i inde-
værende år.
EU fastholdt presset på Rusland som følge af situationen i
Ukraine og besluttede i marts og december at forlænge de
økonomiske sanktioner, senest med nyt udløb i juli 2016, da
centrale elementer i Minsk-aftalen ikke var gennemført. EU
fastholdt desuden sin ikke-anerkendelsespolitik i forhold til
Ruslands ulovlige annektering af Krim. EU’s importforbud
mod varer fra Krim/Sevastopol og en række restriktioner for
handel og investeringer blev i juni 2015 forlænget frem til juni
2016. I regi af EU’s fælles udenrigspolitik var der samtidig
enighed om, at EU’s tilgang til Rusland skulle omfatte både
en fast og en udstrakt hånd. EU holdt kommunikationskana-
6
lerne til Rusland åbne og forsøgte at engagere Rusland, sær-
ligt på de områder, hvor landet kunne spille en vigtig rolle så-
som vedr. den internationale aftale om Irans atomprogram,
de fælles globale udfordringer ved klimaforandringer og den
uløste konflikt i Syrien.
I forlængelse af initiativ fra den nordisk-baltiske gruppe af
udenrigsministre (under dansk formandskab) vedtog EU i
juni en kommunikationsstrategi overfor det østlige naboskab
og Rusland. Formålet var at kommunikere og fremme EU-po-
litikker og -værdier, styrke mediemiljøet herunder uafhængi-
ge medier, øge den offentlige opmærksomhed omkring mis-
information fra eksterne aktører (særligt Rusland) og forbed-
re EU’s mulighed for at foregribe og reagere på sådanne akti-
viteter.
På topmødet i Riga i maj mellem EU og EU’s østlige partner-
skabslande (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderus-
land, Moldova og Ukraine) var der enighed om at støtte be-
stræbelserne på en politisk løsning af Ukraine-konflikten og
om at opfordre til fuld gennemførelse af Minsk-aftalerne. Det
blev samtidig understreget, at østpartnerskabet ikke var
vendt imod Rusland, men handlede om at fremme økono-
misk udvikling, sikkerhed og stabilitet. I forhold til Georgien,
Moldova og Ukraines ønske om et EU-medlemsperspektiv
begrænsede man sig i sluterklæringen til, som hidtil, at aner-
kende deres europæiske forhåbninger og valg.
EU’s rolle i de senere år som drivende kraft i de globale kli-
maforhandlinger blev videreført i 2015. I kraft af EU’s interne,
ambitiøse mål for udledningsreduktioner, vedvarende energi
og energieffektivisering var EU i stand til troværdigt at arbej-
de for et højt ambitionsniveau i forhandlingerne om en global
klimaaftale på klimakonferencen COP21 i Paris sidst på året.
EU’s og medlemslandenes aktive klimadiplomati i opløbet til
og under konferencen var desuden medvirkende til at sikre
det succesfulde resultat.
7.VÆSENTLIGSTE DOMME AFSAGT AF EU-DOMSTOLEN
I 2015
EU-Domstolen (Retten såvel som selve EU-Domstolen) be-
handlede i 2015 en række sager, der nød særlig dansk op-
mærksomhed, herunder inden for beskæftigelses- og vel-
færdsområdet samt miljøområdet.
Regeringen deltog aktivt gennem 2015 i sagsførelsen ved
EU-Domstolen med henblik på at søge maksimal dansk ind-
flydelse på udviklingen af EU-retten. Samlet afgav regerin-
gen således 22 skriftlige indlæg og 15 mundtlige indlæg i det
forgangne år. I det følgende er fremhævet seks betydningsful-
de domme afsagt i 2015, som Danmark afgav indlæg i:
Alimanovich-sagen (C-67/14)
EU-Domstolen afsagde den 15. september 2015 dom i den ty-
ske sag om jobsøgende EU-statsborgeres ret til sociale ydel-
ser. Under sagen afgav Danmark indlæg til støtte for Tysk-
land og argumenterede for det resultat, som EU-Domstolen
kom frem til.
Alimanovich-sagen drejede sig om, hvorvidt medlemslan-
dene kunne afvise at give arbejdssøgende EU-statsborgere so-
ciale ydelser, der både har til formål at lette adgangen til ar-
bejdsmarkedet og har til formål at give borgerne et underste
økonomisk sikkerhedsnet. EU-Domstolen fastslår, at det kan
medlemslandene godt.
Alimanovich-sagen står centralt i velfærdsdebatten om ad-
gangen til sociale ydelser for arbejdssøgende EU-statsborge-
re. Sagen er af væsentlig betydning for Danmark, fordi en
række sociale ydelser i Danmark har et tilsvarende dobbelt
formål (f.eks. kontanthjælp).
Alimanovich-sagen er nært beslægtet med den såkaldte
»Dano-sag« (C-333/13) fra EU-Domstolen, som blev afsagt
den 11. november 2014, hvor EU-Domstolen fastslog, at ikke-
erhvervsaktive EU-statsborgere grundlæggende ikke har (og
ikke nu skal gives) adgang til offentlige kasser og ikke må ud-
gøre en urimelig byrde for det sociale system. Den danske re-
gering afgav også indlæg i Dano-sagen.
Biocid-sagen (T-521/14)
Retten ved EU-Domstolen dømte den 16. december 2015
Kommissionen for traktatbrud i en direkte sag om passivitet
fra Kommissionens side. ¨
Sagen drejede sig om Kommissionens manglende vedta-
gelse af en delegeret retsakt om fastlæggelse af videnskabeli-
ge kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenska-
ber efter biocidforordningen. Fristen i forordningen for ved-
tagelsen af videnskabelige kriterier var overskredet.
Retten fastslår, at Kommissionen har tilsidesat EU-retten
ved ikke at vedtage de pågældende delegerede retsakter in-
den for den nævnte frist.
Sagen er væsentlig, dels fordi Danmark arbejder for at
styrke EU’s kemikalieindsats, herunder minimere udsættel-
sen for hormonforstyrrende stoffer, og dels fordi det nu er
slået fast, at Kommissionen skal efterleve de rammer, som
EU-lovgiver pålægger Kommissionen i en forordning.
Sagen var anlagt af Sverige med støtte fra Danmark. Dom-
men afspejler fuldt ud den danske argumentation i sagen.
Snus-sagen (C-468/14)
EU-Domstolen dømte den 16. juli 2015 Danmark for traktat-
brud i en direkte sag om salg af løs snus i Danmark. Dommen
var givet på forhånd, fordi Danmark var enig med Kommissi-
onen i, at tobaksdirektivet forbyder salg af løs snus.
Folketinget vedtog lovgivning, hvorefter salg af løs snus
forbydes i Danmark. Loven trådte i kraft den 1. januar 2016,
dog således at forbuddet finder anvendelse fra den 1. juli
2016 for så vidt angår tobaksvarer, der er fremstillet eller im-
porteret inden lovens ikrafttræden. Dermed undgik Dan-
mark, at Kommissionen indbragte Danmark for EU-Domsto-
len med påstand om tvangsbøde for ikke at opfylde Domsto-
lens dom.
Tekniq-sagen (C-515/13)
EU-Domstolen afsagde den 26. februar 2015 dom i en sag
forelagt af Østre Landsret om funktionærloven og et EU-ret-
ligt forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
Det centrale spørgsmål i Tekniq-sagen var, om den dagæl-
dende funktionærlovs § 2 a, stk. 2, var i strid med EU-retten,
herunder forbuddet mod forskelsbehandling på grund af al-
der. Af nævnte bestemmelse fremgik, at en funktionær med
lang anciennitet i en virksomhed ikke havde ret til fratrædel-
sesgodtgørelse, såfremt funktionæren havde ret til at få folke-
pension grundet en alder af 65 år.
Tekniq-sagen var opstået i lyset af den såkaldte »Ole An-
dersen-sag« fra oktober 2010 (C-499/08), der drejede sig om
den nært beslægtede problemstilling (bortfald af ret til sam-
me godtgørelse ved ret til udbetaling af en arbejdsmarkedspen-
sion), hvor de danske regler blev kendt for uforenelige med
EU-retten af EU-Domstolen.
EU-Domstolen fastslår imidlertid i Tekniq-sagen, at funkti-
onærlovens § 2 a, stk. 2, forfølger legitime beskæftigelses- og
7
arbejdsmarkedspolitiske formål som omhandlet i direktivet
om ligebehandling mht. beskæftigelse og erhverv, og at be-
stemmelsen ikke går ud over det, der er nødvendigt for at nå
de formål, som loven tilsigter at forlige.
EU-Domstolen blåstemplede med andre ord de danske
regler på dette område.
Artikel-sagen (C-106/14)
EU-Domstolen afsagde den 10. september 2015 dom i en
fransk sag om REACH-forordningens såkaldte »artikelbe-
greb«. REACH er en forordning om kemikalier, som trådte i
kraft den 1. juni 2007. Med REACH sættes der fokus på at be-
skytte mennesker og miljø fra kemiske stoffers uønskede ef-
fekter i alle de sammenhænge, hvor kemikaliet vil kunne bru-
ges.
Sagen drejede sig om, hvordan artikel-begrebet skal an-
vendes og forstås. REACH-forordningen pålægger nemlig
blandt andet leverandørkæden at videregive oplysninger om
særligt problematiske stoffer, hvis en artikel (vare) indehol-
der over 0,1 vægt pct. af disse stoffer (f.eks. kræftfremkalden-
de stoffer). Artikelbegrebet er derfor af central betydning, når
der i henhold til REACH-forordningen skal fastslås, hvor stor
en vægtprocentdel af en artikel, der indeholder farlige stoffer.
Hvis der f.eks. er særligt problematiske stoffer i et cykel-
håndtag, er det afgørende, om beregningen skal foretages på
baggrund af cyklens samlede vægt eller vægten af cykel-
håndtaget alene.
Førstnævnte beregningsmetode, som baserer sig på den
samlede vægt, vil typisk medføre, at koncentrationen af de
nævnte problematiske stoffer gennemsnitligt for den samlede
artikel vil være så lav, at der ikke vil skulle ske videregivelse
af oplysninger, hvorimod sidstnævnte metode, som baserer
sig på hver enkelt artikel, typisk vil medføre oplysningspligt.
EU-Domstolen fastslår, at beregningen (0,1 pct. vægt) skal
foretages på baggrund af hver enkelt artikel. Artikelbegrebet
omfatter med andre ord cykelhåndtaget på cyklen. EU-Dom-
stolen støtter derved den danske fortolkning af reglerne, og
dommen fører til en ensartet fortolkning i hele EU.
Hybridafgørelses-sagen (C-28/12)
EU-domstolen afsagde den 28. april 2015 dom i en sag mel-
lem Kommissionen og Rådet. Sagen udsprang af et spørgs-
mål om EU’s tiltrædelse af et tillæg til en lufttransportaftale
mellem EU og USA, hvorved Island og Norge tiltrådte afta-
len. Sagen drejede sig om lovligheden af en såkaldt »hybrid-
afgørelse«.
Denne afgørelse gjorde det muligt for medlemslandene og
EU samlet at træffe afgørelse om den nævnte lufttransportaf-
tale – både for så vidt angår de dele, der faldt under med-
lemslandenes egen kompetence, og de dele, der faldt under
EU-kompetence.
Kommissionen fandt, at en afgørelse om EU’s underteg-
nelse og foreløbige anvendelse kun kunne vedtages af Rådet
alene. Rådet – støttet af alle medlemslande – havde derimod
argumenteret for, at det var et udtryk for loyalt og praktisk
samarbejde på et område med blandet kompetence, at EU og
medlemslandene gjorde det sammen.
I dommen gengives i det væsentlige Kommissionens (og
Europa-Parlamentets) argumentation og EU-Domstolen an-
læggersåledes en forholdsvis formel og ufleksibel fortolkning
af betydning for EU’s og medlemslandenes indgåelse af inter-
nationale aftaler på områder med blandet kompetence. Kon-
sekvensen af dommen er, at der fremover vil skulle foretages
en opdeling, så der i stedet for én hybridafgørelser skal ved-
tages én Rådsafgørelse – og i tillæg hertil en separat afgørelse
blandt alle medlemslandene – om f.eks. undertegnelse og
foreløbig anvendelse af en international aftale.
Hermed slutter redegørelsen.