Fremsat den 12. februar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 12. februar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en
børne- og ungeydelse og opkrævningsloven
(Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførelse af modregning og
indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.)
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved
lov nr. 1253 af 17. november 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre
myndigheder indhente oplysninger om, hvilke personer der
er berettigede til børne- og ungeydelse, samt oplysninger
om, hvilke børn og unge ydelsen vedrører. Restanceinddri-
velsesmyndigheden kan endvidere opbevare oplysningerne i
et register, som af restanceinddrivelsesmyndigheden opret-
tes til formålet.
Stk. 7. Restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til op-
lysninger, jf. stk. 4-6, gælder også indsamling og anvendelse
af oplysninger om personers nettoindkomst og betalingsevne
til brug for statistiske og regnskabsmæssige formål.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
2. I § 3, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
1 og 3-5« til: »stk. 1 og 3-7«.
3. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:
»§ 9 a. Modregning, der gennemføres af restanceinddri-
velsesmyndigheden eller af told- og skatteforvaltningen som
fordringshaver, kan ske uden partshøring af skyldneren og
uden forudgående vurdering af dennes økonomiske for-
hold.«
4. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »skatteankeforvaltningen«
til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.
5. I § 17, stk. 1, indsættes som 4.-6. pkt.:
»Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af
klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyn-
digheden genoptage sagen. Kan restanceinddrivelsesmyn-
digheden ikke give fuldt medhold i klagen, og denne fast-
holdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden kla-
gen til skatteankeforvaltningen sammen med en udtalelse
om sagen. Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4 og 5, fin-
der ikke anvendelse.«
6. Efter § 18 a indsættes før overskriften før § 19:
»Særlige regler for perioden til og med 2019
§ 18 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om fravigel-
se af dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. §
4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra
og med den 1. april 2016 til og med den 31. december
2019.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 964 af 19. september 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 920 af 18. september 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 999
af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 a, 1. pkt., indsættes efter »lægges«: »udelukkende«,
og efter »seneste« indsættes: »leverede eller indhentede, jf.
§ 12,«.
2. I § 8 a, 2. pkt., indsættes efter »fastsættes«: »udelukken-
de«.
3. I § 8 a indsættes som stk. 2:
Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2015-16
Skattemin., j.nr. 16-0053699
AN012450
»Nedsættelse og regulering af børneydelsen og ungeydel-
sen, jf. stk. 1, kan ske uden partshøring af modtageren af
ydelsen.«
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30.
september 2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Told- og skatteforvaltningen kan nægte at regi-
strere og kan inddrage registreringen efter skatte- og afgifts-
love, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, for en
person, der er pålagt en konkurskarantæne efter konkurslo-
vens § 159, 2. pkt., medmindre personen over for told- og
skatteforvaltningen godtgør, at vedkommende ikke deltager
i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den om-
handlede erhvervsvirksomhed.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse for
klager over afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Fastsættelse af særlige regler om dækningsrækkefølge og om inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperioden
2.2. Ændret klagebehandling af klager over SKATs restanceinddrivelse
2.3. Indsamling og anvendelse af visse oplysninger til brug for SKATs opgaver som restanceinddrivelsesmyndighed
2.4. Gennemførelse af modregninger uden partshøring
2.5. Gennemførelse af indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring og præcisering af grundlaget for
indkomstaftrapningen
2.6. Nægtelse eller inddragelse af registrering ved konkurskarantæne
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Fastsættelse af særlige regler om dækningsrækkefølge og om inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperioden
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Ændret klagebehandling af klager over SKATs restanceinddrivelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Indsamling og anvendelse af visse oplysninger til brug for SKATs opgaver som restanceinddrivelsesmyndighed
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Gennemførelse af modregninger uden partshøring
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Gennemførelse af indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring og præcisering af grundlaget for
indkomstaftrapningen
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Nægtelse eller inddragelse af registrering ved konkurskarantæne
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er det andet af en række lovgivningstiltag på
inddrivelsesområdet som led i det arbejde, der er igangsat i
Skatteministeriet, som følge af at SKAT den 8. september
2015 besluttede at stoppe al automatisk inddrivelse via Ét
Fælles Inddrivelsessystem (EFI).
Det er målsætningen, at et nyt it-system kan være færdigt i
2019. I perioden frem mod det nye system skal der etableres
en midlertidig it-understøttelse (interimssystem). Interims-
systemet vil i starten alene kunne sikre en begrænset it-un-
derstøttelse af inddrivelsen, men forventes gradvist at kunne
udbygges til eventuelt at udgøre en permanent it-løsning.
For at undgå utilsigtet forældelse i perioden med ingen el-
ler meget begrænset systemunderstøttelse er der i november
2015 gennemført lovgivning om standsning af forældelsen
for fordringer under inddrivelse. Nærværende lovforslag in-
deholder yderligere tiltag, der er nødvendige for etablerin-
gen af interimssystemet og for en hensigtsmæssig behand-
ling af klager på inddrivelsesområdet. Herudover foreslås en
række justeringer og præciseringer, der skal sikre et klart og
entydigt hjemmelsgrundlag.
Forslaget vil senere i år blive fulgt op af yderligere tiltag,
der bl.a. skal sikre enklere regler på inddrivelsesområdet,
hvilket er afgørende for en effektiv it-understøttelse.
3
Lovforslaget indeholder derudover nogle præciseringer
vedrørende indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen
samt nægtelse eller inddragelse af registreringen for moms
og A-skat m.v. ved konkurskarantæne.
Det foreslås, at skatteministeren for interimsperioden kan
fastsætte regler om fravigelse af den generelle dæknings-
rækkefølge. Desuden foreslås klagestrukturen på inddrivel-
sesområdet ændret, så klager skal sendes direkte til SKAT.
Ændrer SKAT ikke afgørelsen, videresendes klagen til Skat-
teankestyrelsen.
Det foreslås derudover, at SKAT kan indhente og anvende
oplysninger om, hvilke personer der er berettigede til børne-
og ungeydelse, og om nettoindkomst og betalingsevne til
statistiske og regnskabsmæssige formål. Desuden præciseres
det, at indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og
SKATs modregning som fordringshaver eller restanceind-
drivelsesmyndighed kan ske uden partshøring, at Udbetaling
Danmark kun kan lægge indkomstoplysninger fra SKAT til
grund for indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, og
at SKAT ved skærpet konkurskarantæne kan nægte eller
inddrage registreringen for moms og A-skat m.v.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Fastsættelse af særlige regler om dækningsrækkefølge
og om inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperioden
SKAT besluttede den 8. september 2015 at stoppe al auto-
matisk inddrivelse via EFI, på baggrund af at en række ana-
lyser af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og DebitorMo-
torInddrivelse (DMI) havde påvist fejl af funktionel, teknisk
og datamæssig karakter. Analyserne m.v. er nærmere be-
skrevet i »Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessystem«,
der er sendt til Skatteudvalget den 25. september 2015.
Indtil der er fundet en alternativ metode til it-understøttel-
se af inddrivelsesaktiviteterne, vil SKATs restanceinddrivel-
se derfor i en periode skulle udføres uden eller med en me-
get begrænset systemunderstøttelse.
I perioden frem mod det nye system skal der etableres en
midlertidig it-understøttelse (interimssystem). Interimssyste-
met forventes i starten alene at kunne sikre en begrænset it-
understøttelse af inddrivelsen, men forventes gradvist at
kunne udbygges til eventuelt at udgøre et permanent it-sy-
stem for inddrivelsen, hvilket forventes tidligst at kunne ske
om ca. 3-4 år (interimsperioden).
Der skal således i interimsperioden opretholdes en pro-
duktion på inddrivelsesområdet, så der fortsat kan ske mod-
tagelse af nye fordringer fra de fordringshavere, hvis for-
dringer skal inddrives af SKAT som restanceinddrivelses-
myndighed, og inddrivelse af retskraftige fordringer, der al-
lerede er modtaget til inddrivelse.
Det forventes som følge af behovet for gradvis udvikling
af funktionalitet baseret på interimssystemets dokumentere-
de evne til at understøtte inddrivelsen, at inddrivelsen via
første udgave af interimssystemet vil være begrænset til ca.
25 udvalgte fordringstyper med tre inddrivelsesindsatser
(rykkere, betalingsordninger og udlæg) i forhold til nye
skyldnere, dvs. skyldnere, der ikke i forvejen er registreret
med gæld i EFI.
Der er derfor behov for en adgang til at fravige bestem-
melserne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det
gælder særligt i forhold til at kunne fravige de generelle reg-
ler om dækningsrækkefølgen i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, fordi fordringer, der er modtaget til inddrivel-
se via interimssystemet, indledningsvist ikke vil blive dæk-
ket, hvis fordringerne ikke indgår blandt de udvalgte ca. 25
fordringstyper. De vil i stedet blive placeret i interimssyste-
mets inaktive del. En fordring, der indgår i interimssyste-
mets aktive del, fordi den er en af de udvalgte ca. 25 for-
dringstyper, vil i henhold til de gældende regler om dæk-
ningsrækkefølgen efter omstændighederne skulle dækkes ef-
ter en anden fordring, der er placeret i interimssystemets in-
aktive del. Men denne dækning vil ikke ske, fordi der netop
ikke via interimssystemet sker nogen inddrivelse af denne
anden fordring. Der er derfor behov for at kunne fravige
dækningsrækkefølgen, så alene fordringer, der er placeret i
den aktive del af interimssystemet, dækkes via den inddri-
velse, der finder sted ved anvendelsen af rykkere og beta-
lingsordninger via interimssystemet. Ved udlæg dækkes ale-
ne de fordringer, der er omfattet af udlægget. Fordringer, der
er placeret i interimssystemets inaktive del, vil blive inddre-
vet, såfremt en inddrivelsesindsats, der foregår uden for in-
terimssystemet, f.eks. manuelt eller ved modregning, mulig-
gør det.
Herudover er der behov for at sikre, at der i interimsperio-
den til og med 2019, som omtalt ovenfor, kan etableres et
interimssystem, der alene understøtter inddrivelsen af ud-
valgte fordringer.
Det foreslås derfor, at skatteministeren gives adgang til at
fastsætte regler, hvorefter SKAT i en interimsperiode, hvor
et interimssystem tages i anvendelse, og indtil et permanent
it-system til systemunderstøttelse af inddrivelsen kan tages i
drift, til brug for restanceinddrivelsen alene systemunder-
støttet søger at inddrive udvalgte fordringstyper i forhold til
udvalgte skyldnere. Dette indebærer, at der skal indføres
særlige regler om dækningsrækkefølgen og om adgang til
alene at systemunderstøtte inddrivelsen af visse fordringer.
2.2. Ændret klagebehandling af klager over SKATs
restanceinddrivelse
Inden den 1. januar 2014 skulle klager over SKATs afgø-
relser som restanceinddrivelsesmyndighed indgives til
SKAT, der herefter havde 14 dage til eventuelt at genoptage
sagen og træffe en ny afgørelse, der gav klageren helt eller
delvist medhold. Ved delvist medhold havde klageren heref-
ter en måned til at meddele SKAT, om klagen ønskedes
fastholdt, hvorefter SKAT skulle videresende klagen til
Landskatteretten sammen med en udtalelse. SKAT skulle
også videresende klagen til Landsskatteretten sammen med
en udtalelse, hvis SKAT ikke fandt grundlag for at genopta-
ge sagen og give klager helt eller delvist medhold. Disse
regler fremgik af § 39 i den tidligere bekendtgørelse nr. 922
af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
4
Ved lov nr. 649 af 12. juni 2013 blev denne klagestruktur
ændret, idet klager over SKATs inddrivelse som restan-
ceinddrivelsesmyndighed siden den 1. januar 2014 har skul-
let indgives til Skatteankestyrelsen, der efter modtagelsen af
klagen indhenter en udtalelse fra SKAT. I forbindelse med
denne anmodning har SKAT mulighed for at genoptage sag-
en. Disse regler fremgår af § 17 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige og skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4 og
5.
I interimsperioden med udviklingen af et nyt it-system til
understøttelse af inddrivelsen skal SKAT ud over at sikre
den gradvise indfasning af et nyt it-baseret inddrivelsessy-
stem have løst en række problemer med fordringer med
tvivlsom retskraft, idet sådanne fordringer ikke lovligt kan
inddrives, og genoptagelser af sager, hvori der er foretaget
en muligvis ulovlig inddrivelse. Dette arbejde kan efter om-
stændighederne medføre inddrivelsesklager, der ellers ikke
ville være opstået.
Til SKATs arbejde med de genoptagelser, som SKAT kan
være forpligtet til at skulle gennemføre i de tilfælde, hvor
der er konstateret ulovligheder i inddrivelsen, og arbejdet
med de klager, der indgives over SKATs afgørelser om ind-
drivelse vedrørende selv samme fordring, som genoptagel-
sen vedrører, vil det være hensigtsmæssigt med en koordine-
ret behandling af klagesager på inddrivelsesområdet. Det
foreslås derfor, at klager over SKATs afgørelser om inddri-
velse som restanceinddrivelsesmyndighed skal indgives til
SKAT.
Hvis SKAT ikke kan give klager fuldt medhold i klagen,
og denne fastholdes af klager, skal SKAT herefter videre-
sende klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udta-
lelse om sagen. Der vil således være tale om en tilbageven-
den til den klagestruktur, der var gældende på inddrivelses-
området inden lovændringen pr. 1. januar 2014, jf. ovenfor.
Den klagestruktur, der blev indført ved lov nr. 649 af 12.
juni 2013, skal evalueres medio 2017, med henblik på en
vurdering af om der vil være behov for ændringer. Det vil
derfor i den forbindelse også skulle vurderes, hvilken per-
manent løsning der skal vælges for klager på inddrivelses-
området.
2.3. Indsamling og anvendelse af visse oplysninger til brug
for SKATs opgaver som restanceinddrivelsesmyndighed
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse af 8. september
2015 af udvalgte funktionaliteter i SKATs inddrivelsessy-
stem, Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og DebitorMotor-
Inddrivelse (DMI), jf. SAU 2014-15 (2. samling), Alm. del
– bilag 48, omtales SKATs indsamling og anvendelse af vis-
se personoplysninger. Det konkluderes, at det for SKATs
opgavevaretagelse som restanceinddrivelsesmyndighed ikke
er nødvendigt at indsamle oplysninger om nettoindkomst og
genberegne betalingsevnen for personer, som ikke længere
har et gældsforhold til inddrivelse via SKAT, eller for perso-
ner, som aldrig har haft en gæld til inddrivelse via SKAT. I
det omfang det er nødvendigt at indsamle oplysninger om en
nettoindkomst for at beregne en betalingsevne på en person,
som er registreret med et aktivt gældsforhold, vil dette være
lovligt. Det var således ikke lovligt, når SKAT løbende fore-
tog betalingsevneberegning på alle kunder, herunder også
kunder, der havde aktive inddrivelsesindsatser mod sig,
uden at disse betalingsevneberegninger konkret blev benyt-
tet i sagsbehandlingen.
Det omtales også, at SKAT har oprettet et internt register
over alle udbetalinger af børne- og ungeydelse (BUM-regi-
steret) til brug for vurderingen af, om en person er forsørger,
hvilken information indsamles til brug for beregningen af
personens betalingsevne i henhold til § 5, stk. 1, i bekendt-
gørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. SKAT har i skattekontrollovens § 6 E
hjemmel til at foretage samkøring med andre offentlige regi-
stre på en sådan måde, at de personer, der falder uden for
udsøgningskriteriet, forbliver i deres respektive registre.
SKAT har således hjemmel til at foretage en samkøring med
f.eks. Udbetaling Danmarks register på de personer, som
SKAT har behov for at beregne betalingsevnen på, i forhold
til at fastslå, om de pågældende personer har en forsørger-
pligt, men der er ikke hjemmel til at indsamle oplysninger
om alle de borgere, som modtager børne- og ungeydelse, og
oprette et internt register til brug for opbevaringen af disse
oplysninger.
For at kunne igangsætte en inddrivelsesindsats hurtigst
muligt efter modtagelsen af en fordring til inddrivelse er der
imidlertid behov for en adgang til at indsamle oplysninger
og oprette et register med oplysninger om personnumre på
alle personer, der er berettigede til børne- og ungeydelser,
samt med oplysninger om personnumre på de børn, som
ydelsen vedrører.
En sådan indsamling af personoplysninger og oprettelse
og førelse af et register over, hvilke personer der er beretti-
gede til børne- og ungeydelser, herunder også personer, der
ikke aktuelt har gæld, der inddrives af SKAT, kræver, at der
indføres en særskilt lovhjemmel hertil.
Der er endvidere behov for en adgang til at foretage be-
regning af nettoindkomst og betalingsevne til brug for stati-
stiske og regnskabsmæssige formål, herunder en opgørelse
af fordringernes inddrivelighed som grundlag for udarbej-
delse af restancestatistik og rapportering til Folketinget om
status for offentlige restancer og som grundlag for fastsæt-
telse af fordringernes kursværdi.
Den beskrevne indsamling og anvendelse af oplysninger
om personers nettoindkomst og betalingsevne indebærer
umiddelbart en behandling af personoplysninger, der er så
omfattende, at den ikke er hjemlet inden for persondatalo-
vens bestemmelser, og det vil endvidere ud fra overordnede
samfunds- og retssikkerhedsmæssige overvejelser være hen-
sigtsmæssigt, at der tilvejebringes en direkte lovhjemmel
herfor.
2.4. Gennemførelse af modregninger uden partshøring
Som nævnt i afsnit 2.1 stoppede SKAT den 8. september
2015 al automatisk inddrivelse via EFI. Det omfattede også
modregninger. Der arbejdes dog i Skatteministeriet og
SKAT på at få skabt mulighed for at gennemføre modreg-
5
ning via en systemunderstøttelse fra EFI/DMI, indtil et nyt
it-system kan overtage denne inddrivelsesfunktion.
Der er imidlertid i forbindelse med en klage til Folketin-
gets Ombudsmand rejst tvivl om, hvorvidt der i det konkrete
tilfælde skulle være gennemført partshøring af den pågæl-
dende borger og undersøgelse af dennes økonomiske for-
hold, før SKAT gennemførte modregning for vedkommen-
des skattegæld.
SKAT gennemfører ikke modregning i typer af udbetalin-
ger, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning,
f.eks. udlæg og arrest, som følge af navnlig deres forsørgel-
seskarakter. Det gælder f.eks. social pension, kontanthjælp,
boligstøtte m.v. Derudover foretager SKAT ikke modreg-
ning i visse andre typer af udbetalinger, der er øremærkede
til et særligt formål, der vil forspildes, hvis der modregnes.
Det gælder f.eks. løntilskud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, jf. SKM2006. 302. SKAT.
Desuden oplyses en borger, der får oplysning om en udbe-
taling fra det offentlige, typisk om, at gæld til det offentlige
kan blive modregnet i forbindelse med udbetalingen. En
skyldner med kendskab til sin gæld vil derfor være gjort op-
mærksom på, at beløbet helt eller delvist vil kunne blive an-
vendt til modregning med gælden til det offentlige.
Modregning sker i praksis i en automatiseret proces, der
hviler på systemunderstøttelse. En pligt til inden hver enkelt
modregning at foretage partshøring og undersøge skyldners
økonomiske forhold vil helt fjerne den effektivitet, som den
automatiserede proces sikrer, og indebære væsentlige admi-
nistrative og økonomiske konsekvenser.
Allerede inden idriftsættelsen af EFI den 1. september
2013 var SKATs modregninger baseret på systemunderstøt-
telse fra bl.a. Det Centrale Fordringsregister, hvor offentlige
fordringshavere kunne få deres fordringer registreret med
henblik på modregning i udbetalinger fra staten.
I forlængelse af de forenklinger, der allerede var gennem-
ført på inddrivelsesområdet, som følge af at opgaven med
inddrivelse af gæld til det offentlige fra den 1. november
2005 blev placeret hos SKAT, havde Skatteministeriet end-
videre analyseret mulighederne for at systemunderstøtte pro-
cedurerne for modregning, således at der i Ét Fælles Inddri-
velsessystem (EFI) kunne udvikles et modregningsmodul.
Der blev således ved lov nr. 346 af 18. april 2007 (Automa-
tisk modregning m.v.) gennemført en række ændringer i
bl.a. lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer
for at sikre det fornødne hjemmelsgrundlag for denne sy-
stemunderstøttede modregning af SKAT som restanceind-
drivelsesmyndighed. De regler, der blev indført i lov om op-
krævning og inddrivelse af visse fordringer, findes i dag i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det vil modvirke det hensyn til systemunderstøttelse af
modregning, som Folketinget med et stort flertal tilsluttede
sig ved vedtagelsen af lov nr. 346 af 18. april 2007, hvis
SKAT i forbindelse med hver enkelt modregning skal gen-
nemføre partshøring af skyldneren og undersøge dennes
økonomiske forhold. SKAT gennemførte således i 2012 tæt
på 900.000 modregninger for et samlet beløb på ca. 6,2 mia.
kr. I dag registreres i statistikken alene antallet af fordringer,
der dækkes helt eller delvist ved modregning. Det samlede
antal fordringer, der helt eller delvist er dækket ved modreg-
ning gennemført af SKAT som restanceinddrivelsesmyndig-
hed i perioden fra 1. september 2013 indtil 31. maj 2014,
dvs. de første 21 måneder af EFI’s drift, udgjorde i alt
6.083.000, svarende til et provenu på ca. 3,9 mia. kr. I sam-
me periode blev 247.000 fordringer dækket helt eller delvist
ved modregninger gennemført af SKAT som fordringsha-
ver. Det samlede provenu udgjorde 855 mio. kr. Heri indgår
ikke modregninger foretaget via skattekontoen efter opkræv-
ningslovens § 16 a, stk. 1.
Det meget store antal modregninger medfører alene et me-
get beskedent antal klager. I 2012 traf Landsskatteretten af-
gørelse i 132 klagesager, hvoraf fire klagere fik helt eller
delvist medhold. I 2013 traf Landsskatteretten afgørelse i 83
klagesager. Klageren fik helt eller delvist medhold i seks af
disse. I 2014 traf Skatteankestyrelsen afgørelse i 412 klage-
sager, og syv klagere fik helt eller delvist medhold. Stignin-
gen i antallet af klager fra 2013 til 2014 skyldes bortfaldet
den 1. januar 2014 af den remonstrationsordning (dvs. gen-
optagelse med henblik på eventuel ændring af afgørelsen),
der fremgik af § 39 i den tidligere bekendtgørelse nr. 922 af
24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige. I
dag finder en remonstrationsbehandling først sted, efter at
Skatteankestyrelsen har modtaget klagen, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 5.
Skatteankestyrelsen har oplyst, at årsagen til, at klageren
har fået helt eller delvist medhold, som regel er, at modfor-
dringen ikke bestod eller ikke bestod fuldt ud som følge af
forældelse eller andet bortfald, mens kravet var til inddrivel-
se hos SKAT, eller at kravet på anden vis var opgjort for-
kert.
Mange modregninger vil ved en pligt til partshøring des-
uden ikke kunne ske inden for den udbetalingsfrist, der gæl-
der for den fordring, hvori der modregnes.
Med lovforslaget fastslås, at modregning, der gennemfø-
res af restanceinddrivelsesmyndigheden eller gennemføres
af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan ske
uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurde-
ring af dennes økonomiske forhold.
Med henblik på at det hurtigt afklares, om eventuelle ind-
sigelser fra skyldner i forhold til den gennemførte modreg-
ning giver anledning til, at hovedfordringen skal udbetales,
vil der blive etableret en fast track-ordning, således at SKAT
i de sager, hvor en skyldner påklager en modregning, som
SKAT har gennemført som fordringshaver, inden for en frist
på 14 dage skal afgive en udtalelse til Skatteankestyrelsen
eller ændre afgørelsen, hvis SKAT i forbindelse med en
genoptagelse af sagen finder anledning hertil. Herved sikres
det, at de indsigelser, der ville kunne være fremsat under en
forudgående høring, vil blive behandlet hurtigst muligt. I
forhold til modregninger foretaget af SKAT som restan-
ceinddrivelsesmyndighed vil en lovbestemt fast track-ord-
ning blive opnået ved den foreslåede indførelse af en remon-
strationsordning svarende til den, der inden den 1. januar
2014 var gældende for klager over SKATs inddrivelse som
6
restanceinddrivelsesmyndighed. Forslaget om denne indfø-
relse indebærer, at inddrivelsesklager skal indgives til
SKAT, der herefter inden for 14 dage vil kunne genoptage
sagen og give klageren helt eller delvist medhold, hvis der
findes grund hertil, jf. ovenfor i afsnit 2.2.
2.5. Gennemførelse af indkomstaftrapning af børne- og
ungeydelsen uden partshøring og præcisering af grundlaget
for indkomstaftrapningen
Den samlede børne- og ungeydelse, som en person modta-
ger, skal efter nærmere fastsatte regler i lov om en børne- og
ungeydelse nedsættes i forhold til indkomsten. Denne ned-
sættelse benævnes indkomstaftrapning. Den beløbsmæssige
opgørelse af indkomstaftrapningen er fastsat i § 1 a i lov om
en børne- og ungeydelse, og det fremgår endvidere af lovens
§ 8 a, hvilke oplysninger der skal lægges til grund for ned-
sættelsen. Nedsættelsen sker således på baggrund af objekti-
ve kriterier, og SKAT informerer både på forskudsopgørel-
sen og årsopgørelsen om, at indkomstoplysningerne kan
medføre indkomstaftrapning af børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark foretager ikke partshøring forud for
nedsættelse eller regulering af børne- og ungeydelsen efter
reglerne om indkomstaftrapning. Ankestyrelsen har imidler-
tid i en række afgørelser kritiseret, at Udbetaling Danmark
ikke foretager partshøring efter forvaltningslovens § 19. Der
er således blevet rejst tvivl om, hvorvidt der består en parts-
høringspligt. Ankestyrelsen har endvidere kritiseret, at Ud-
betaling Danmark ikke inddrager indkomstoplysninger, som
ydelsesmodtageren har oplyst om, ved beregningen af ind-
komstaftrapningen.
Eventuelle indsigelser under en partshøring vil ikke kunne
medføre en ændring i Udbetaling Danmarks nedsættelse og
regulering af børne- og ungeydelsen efter reglerne om ind-
komstaftrapning, da de beregnes efter objektive kriterier
fastsat i loven. Da det er SKAT, der har kompetencen til at
fastsætte indkomstgrundlaget i forskudsopgørelsen og års-
opgørelsen, kan Udbetaling Danmark således heller ikke
foretage ændringer af ydelsesmodtagerens forskuds- eller
årsopgørelse.
Herudover vil en pligt til at foretage partshøring, inden der
gennemføres indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen,
være til hinder for at opretholde en automatiseret indkomst-
aftrapning. Udbetaling Danmark gennemførte i 2015 ca.
60.000 endelige reguleringer på baggrund af årsopgørelsen
for 2014 og ca. 66.000 foreløbige nedsættelser på baggrund
af forskudsopgørelsen for 2015. Der er således tale om et
stort antal nedsættelser og reguleringer.
Det foreslås på denne baggrund, at det præciseres i lov om
en børne- og ungeydelse, at Udbetaling Danmark ikke skal
gennemføre partshøring af ydelsesmodtageren, inden Udbe-
taling Danmark træffer afgørelse om nedsættelse og regule-
ring af børne- og ungeydelsen efter reglerne om indkomstaf-
trapning. Det foreslås endvidere præciseret, at Udbetaling
Danmark udelukkende kan lægge indkomstoplysninger fra
SKAT til grund for indkomstaftrapning af børne- og unge-
ydelsen, og at indkomstoplysningerne skal være leveret eller
indhentet efter nærmere fastsatte regler.
2.6. Nægtelse eller inddragelse af registrering ved
konkurskarantæne
Endelig foreslås det, at det præciseres, at SKAT kan næg-
te eller inddrage registreringen for moms og A-skat m.v. for
en person med en skærpet konkurskarantæne efter konkurs-
lovens § 159, 2. pkt.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Fastsættelse af særlige regler om dækningsrækkefølge
og om inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperioden
3.1.1. Gældende ret
I lovforslag nr. L 112, Folketingstidende 2004-05 (2. sam-
ling), tillæg A, der er lovforslaget bag lov nr. 429 af 6. juni
2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, der
samlede inddrivelsen af gæld til det offentlige hos SKAT,
anføres side 4637, at det ved restanceinddrivelsesmyndighe-
dens opgavevaretagelse vil blive afspejlet, at udfordringen
er at få inddrevet en fordring på den mest hensigtsmæssige
måde ved anvendelse af færrest mulige ressourcer, ligesom
inddrivelsesindsatsen også skal tilrettelægges og prioriteres
ud fra skyldnernes evne og vilje til at afvikle deres mellem-
værende med det offentlige.
SKAT kan ved sin restanceinddrivelse ikke generelt fra-
vælge en mulig inddrivelsesindsats, fordi den systemmæs-
sigt ikke aktuelt kan understøttes eller kun vanskeligt lader
sig systemunderstøtte. På den anden side skal en inddrivel-
sesindsats konkret fravælges, hvis den ikke aktuelt muliggør
en lovlig inddrivelse.
Det er i § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige bestemt, at der ved en inddrivelse, der ikke kan føre
til dækning af alle fordringer mod skyldneren, først skal ske
dækning af eventuelle bøder, dernæst eventuelle krav på un-
derholdsbidrag, idet private krav dog dækkes før de offentli-
ge, og endelig alle øvrige fordringer, der er under inddrivel-
se hos SKAT. Er der ikke inden for samme kategori dækn-
ing til alle fordringer, dækkes fordringerne i den rækkefølge,
hvori de modtages hos SKAT til inddrivelse (FIFO-princip-
pet – first in, first out), idet renter dog dækkes forud for ho-
vedkravet, jf. § 4, stk. 2.
Inddrivelsen af en fordring skal foregå lovligt, og dæk-
ningsrækkefølgen efter § 4, stk. 1 og 2, hindrer ikke, at der
inddrives vedrørende en fordring, der dækningsmæssigt er
efterstillet en fordring, der ikke aktuelt kan inddrives som
følge af tvivl om fordringens retskraft m.v.
Efter § 4, stk. 3, kan SKAT uanset stk. 1 og 2 efter an-
modning fra en skyldner tillade, at beløb, der inddrives fra
skyldner, går til dækning af bestemte fordringer. Af lovfor-
slag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 276,
fremgår, at bestemmelsen er tænkt anvendt i tilfælde, hvor
der til et krav er knyttet særlige inddrivelsesmidler, eller an-
dre tilfælde, hvor manglende betaling vil medføre urimelige
retsvirkninger for skyldner. Tilladelse kan f.eks. gives for at
sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde.
Tilladelse bør derimod normalt ikke gives, hvis f.eks. foræl-
7
delsesfrister vil betyde, at andre krav, der efter dæknings-
rækkefølgen ifølge stk. 1 ville have fortrinsret, fortabes.
I § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er
fastsat regler om særskilt lønindeholdelse, der kan ske for
enkelte fordringstyper, nemlig biblioteksgebyrer, kontrolaf-
gifter for overtrædelser af bestemmelser i færdselsloven, lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om
trafikselskaber samt beløb til dækning af medie- og radioli-
cens efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, alle med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger. Den sær-
skilte lønindeholdelse sker uanset dækningsrækkefølgen i §
4, stk. 1, idet de beløb, der inddrives ved særskilt løninde-
holdelse, anvendes til dækning af fordringerne i den række-
følge, i hvilken SKAT træffer bestemmelse om lønindehol-
delse for kravene.
Endelig indeholder § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige regler om dækningsrækkefølgen ved modregning.
Efter stk. 1 dækkes først fordringer under opkrævning, for
hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det
omfang denne myndighed træffer afgørelse om modregning.
Dernæst dækkes de fordringer, der er under inddrivelse hos
SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed. Endelig dækkes
andre fordringer under opkrævning. Hvor kun delvis dækn-
ing inden for samme kategori er mulig, anvendes dæknings-
rækkefølgen efter § 4 (ved restanceinddrivelsesmyndighe-
dens modregning) eller efter tidspunktet for indberetning til
SKATs fordringsregister (ved modregning under opkræv-
ning).
Sker inddrivelsen ved udpantning (udlæg) foretaget af
SKATs pantefogeder, anvendes det beløb, som udlægget
indbringer, til dækning af de fordringer, for hvilke der er
foretaget udlæg. Er der ikke dækning til alle disse, anvendes
dækningsrækkefølgen efter § 4 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
3.1.2. Lovforslaget
For at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med
udviklingen af et nyt it-baseret inddrivelsessystem, herunder
at it-understøttelsen gradvist kan udbygges, samt den manu-
elle inddrivelse, der skal foretages i samme periode, foreslås
det, at skatteministeren for interimsperioden med udviklin-
gen af et nyt it-system til inddrivelsen kan fastsætte særlige
regler om dækningsrækkefølgen ved inddrivelsen af fordrin-
ger efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og om
inddrivelse af udvalgte fordringer via systemunderstøttelse.
Det skal således sikres, at de gældende regler om dæk-
ningsrækkefølge i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige kan fraviges, i det omfang en sådan fravigelse af
reglerne er nødvendig for at sikre udviklingen af it-systemet.
Det er tanken, at interimssystemet i sin første udgave skal
stå for inddrivelsen af ca. 25 udvalgte fordringstyper i for-
hold til nye skyldnere, dvs. skyldnere, der ikke i forvejen
har gæld, der er overdraget til SKAT til inddrivelse via EFI/
DMI, idet nye skyldnere, der hæfter solidarisk for fordrin-
gen sammen med en anden skyldner, der i forvejen er regi-
streret i EFI/DMI med anden gæld, dog ikke forventes at
ville indgå i inddrivelsen via interimssystemet i den begræn-
sede periode. Det forventes, at inddrivelsesindsatsen indled-
ningsvist vil bestå af rykkere, afdragsordninger og udlæg.
Når interimssystemet kan understøtte den indledningsvist
begrænsede inddrivelse, er det tanken, at det gradvist tilføres
yderligere funktionalitet, så inddrivelsen kan udvides i for-
hold til inddrivelsesmidler, fordringstyper og skyldnere.
Forslaget indebærer, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen iføl-
ge § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herun-
der at dækningsrækkefølgen ikke finder anvendelse ved ind-
drivelsen over for den enkelte skyldner, der kan have gæld,
der både omfattes af interimssystemets aktive del og inakti-
ve del, jf. afsnit 2.1, og om inddrivelse af udvalgte fordrin-
ger. Dækningsrækkefølgen efter § 4 vil dog finde anvendel-
se for de fordringer, der inddrives via interimssystemets ak-
tive del. Desuden vil renter af de fordringer, der inddrives,
blive dækket inden hovedkravet. Dette indebærer, at også §
4, stk. 3, om ændret dækningsrækkefølge på skyldners an-
modning finder anvendelse for inddrivelsen via interimssy-
stemets aktive del.
Da tidspunktet for idriftsættelsen af et færdigt it-system
ikke kan fastsættes med sikkerhed, men det samtidig vurde-
res, at der er behov for en tidsmæssig afgrænsning, foreslås
det, at skatteministerens adgang til at fravige dækningsræk-
kefølgen og bestemme, hvilke fordringer der skal inddrives
via interimssystemet, gælder for perioden fra den 1. april
2016 til den 31. december 2019. Skulle der opstå behov for
en forlængelse af perioden, må der til den tid fremsættes
lovforslag herom.
3.2. Ændret klagebehandling af klager over SKATs
restanceinddrivelse
3.2.1. Gældende ret
Klager over SKATs afgørelser om inddrivelse som restan-
ceinddrivelsesmyndighed, herunder klager om fordringens
eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører SKATs ad-
ministration af opgaven med at inddrive fordringen, f.eks.
spørgsmål om, hvorvidt SKAT har fået afbrudt fordringens
forældelse, skal indsendes til Skatteankestyrelsen. Klagen
skal indgives skriftligt senest 3 måneder efter modtagelsen
af den afgørelse, der klages over, jf. § 17, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Der kan ifølge stk. 1, 3.
pkt., bortses fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstæn-
digheder taler derfor. Skatteministeren kan efter § 17, stk. 2,
fastsætte nærmere regler om klageadgangen efter stk. 1.
Fælles regler om klage over SKATs afgørelser fremgår af
kapitel 13 a i skatteforvaltningsloven. Skatteankestyrelsen
indhenter i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4,
en udtalelse fra SKAT, når klagen vedrører inddrivelse. I
praksis gives en frist på 6 uger til afgivelsen af udtalelsen.
SKAT kan i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
5, hvis SKAT finder anledning dertil, genoptage og ændre
afgørelsen, hvis klageren er enig heri.
8
Efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014
om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen er det
Skatteankestyrelsen, der afgør klagerne efter § 17 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Bekendtgørelsen er ud-
stedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, 1.
pkt.
Med hensyn til indsigelser vedrørende kontrolafgifter for
overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om ra-
dio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om tra-
fikselskaber, som skyldneren fremsætter over for SKAT
som restanceinddrivelsesmyndighed om dels kravets beretti-
gelse, dels berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse
og om en gennemført modregning, er det derimod fogedret-
ten, der træffer afgørelse, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
3.2.2. Lovforslaget
Lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer, at klager over SKATs
afgørelser om inddrivelse som restanceinddrivelsesmyndig-
hed skal indsendes til SKAT, i stedet for at klagen indsendes
til Skatteankestyrelsen, der så sender afgørelsen til udtalelse
i SKAT. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at der indfø-
res en remonstrationsordning svarende til den, der var gæl-
dende på inddrivelsesområdet inden den 1. januar 2014,
hvor lov nr. 649 af 12. juni 2013 (Ny klagestruktur på skat-
teområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét
Fælles Inddrivelsessystem m.v.) trådte i kraft.
Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 649 af 12. juni 2013 fik § 17, stk.
1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige sin nugæl-
dende affattelse. Inden ændringen fremgik det af § 17, stk.
1, at afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder
om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom
vedrørte restanceinddrivelsesmyndighedens, dvs. SKATs,
administration, kunne indbringes for Landsskatteretten,
medmindre andet var bestemt i lovgivningen. Klagen skulle
indgives skriftligt til SKAT og være modtaget senest 3 må-
neder efter modtagelsen af den afgørelse, der blev klaget
over. Der kunne dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis
særlige omstændigheder talte derfor. Hvis SKAT på grund-
lag af klagen fandt anledning dertil, kunne SKAT genoptage
sagen. Kunne SKAT ikke give fuldt medhold i klagen, og
denne blev fastholdt af klager, skulle SKAT videresende
klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om
sagen.
Skatteministeren havde i medfør af § 17, stk. 2, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige fastsat nærmere regler
om stk. 1. Det skete med §§ 38 og 39 i den tidligere be-
kendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Heraf fremgik, at klager over SKATs
afgørelser som restanceinddrivelsesmyndighed inden for en
frist på 3 måneder skriftligt skulle indgives til SKAT, idet
en klage trods en overskridelse af klagefristen dog kunne
behandles, hvis særlige omstændigheder talte derfor. Afgø-
relse herom skulle træffes af Landsskatteretten. SKAT hav-
de efter modtagelsen af klagen 14 dage til eventuelt at gen-
optage sagen og træffe en ny afgørelse, der gav klageren
helt eller delvist medhold. Ved delvist medhold havde kla-
geren dernæst en måned til at meddele SKAT, om klagen
skulle fastholdes, hvorefter SKAT skulle videresende klagen
til Landskatteretten sammen med en udtalelse. SKAT skulle
også videresende klagen til Landsskatteretten sammen med
en udtalelse, hvis SKAT ikke fandt grundlag for at genopta-
ge sagen og give klager helt eller delvist medhold.
Det foreslås, at § 17, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige får en affattelse, der stort set svarer til affat-
telsen før den 1. januar 2014, idet det dog tilføjes, at kompe-
tencen til at træffe afgørelse i klagesagerne også i medfør af
lovgivningen kan være tillagt andre end Landsskatteretten,
ligesom det i et nyt punktum bestemmes, at skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 4 og 5, ikke finder anvendelse. Med
den foreslåede ændring vil der ikke være behov for disse be-
stemmelser om henholdsvis Skatteankestyrelsens indhentel-
se af en udtalelse og SKATs adgang til genoptagelse. Det er
også tanken, at skatteministeren i medfør af bemyndigelsen i
§ 17, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fastsætter regler, der svarer til §§ 38 og 39 i den tidligere be-
kendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Det er endvidere tanken, at kompe-
tencen til at træffe afgørelse fortsat skal være delegeret til
Skatteankestyrelsen efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1
af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteanke-
styrelsen.
Formålet med forslaget er at sikre en hensigtsmæssig kla-
gebehandling, herunder i højere grad at samle behandlingen
af de klager, der indgives over SKATs afgørelser om inddri-
velse, og de genoptagelsessager, SKAT kan være forpligtet
til at skulle i gang med som følge af konstaterede ulovlighe-
der i inddrivelsen, jf. ovenfor i afsnit 2.1.
Af lovforslaget bag lov nr. 649 af 12. juni 2013, jf. lovfor-
slag nr. L 212, Folketingstidende 2012-13, A, L 212 som
fremsat, side 10, fremgår, at den nye klagestruktur vil blive
evalueret medio 2017, med henblik på en vurdering af om
der vil være behov for ændringer. Det vil derfor i den for-
bindelse også skulle vurderes, hvilken klagestruktur der per-
manent skal gælde på inddrivelsesområdet.
Den foreslåede regelændring omfatter klager over afgørel-
ser truffet fra og med ændringslovens ikrafttrædelsestids-
punkt, dvs. den 1. april 2016 eller senere, jf. lovforslagets §
4, stk. 2.
3.3. Indsamling og anvendelse af visse oplysninger til brug
for SKATs opgaver som restanceinddrivelsesmyndighed
3.3.1. Gældende ret
Persondataloven fastsætter generelle regler for bl.a. of-
fentlige myndigheders behandling af personoplysninger,
som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk data-
behandling, f.eks. et inddrivelsessystem. Begrebet »behand-
ling« er bredt defineret og omfatter enhver operation eller
række af operationer med eller uden brug af elektronisk da-
tabehandling, som oplysninger gøres til genstand for, jf. lo-
vens § 3, nr. 2. Det kan være behandling i form af bl.a. ind-
samling, registrering og opbevaring af oplysninger.
9
Endvidere gælder der en række grundlæggende principper
for behandling af personoplysninger, herunder god databe-
handlingsskik, formålsbestemthed og proportionalitet, jf. lo-
vens § 5.
Persondatalovens § 6 fastsætter de generelle betingelser
for, hvornår der må ske behandling af personoplysninger,
som ikke er følsomme oplysninger, dvs. alle andre oplysnin-
ger end oplysninger om rent private forhold, som er omfattet
af lovens §§ 7-8. Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1,
må behandling af ikke-følsomme oplysninger finde sted,
hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke.
Efter lovens § 6, stk. 1, nr. 3, må behandling endvidere finde
sted, hvis den er nødvendig for overholdelsen af en retlig
forpligtelse, og efter § 6, stk. 1, nr. 6, hvis den er nødvendig
af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse. Det betyder i
praksis, at en behandling er tilladt, hvis den er nødvendig
for, at myndigheden kan udføre en opgave, der henhører un-
der offentlig myndighedsudøvelse, som den i henhold til
lovgivningen har fået pålagt.
Ifølge § 8, stk. 1, må der for den offentlige forvaltning ik-
ke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige
sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7,
stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagel-
sen af myndighedens opgaver.
Persondatalovens § 10, stk. 1, bestemmer, at oplysninger
som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8 må behandles, hvis dette
alene sker med henblik på at udføre statistiske eller viden-
skabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig be-
tydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen
af undersøgelserne. Efter stk. 2 må de af stk. 1 omfattede
oplysninger ikke senere behandles i andet end statistisk eller
videnskabeligt øjemed. Det samme gælder behandling af an-
dre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller viden-
skabeligt øjemed, jf. § 6. Persondatalovens § 10, stk. 3, be-
stemmer, at de af § 10, stk. 1 og 2, omfattede oplysninger
kun må videregives til tredjemand efter forudgående tilla-
delse fra tilsynsmyndigheden, der kan stille nærmere vilkår
for videregivelsen.
Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om
personnummer med henblik på en entydig identifikation el-
ler som journalnummer, jf. persondatalovens § 11, stk. 1.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætter i §
3, stk. 4, 1. og 2. pkt., at SKAT hos bl.a. andre myndigheder
kan indsamle oplysninger, der er nødvendige for SKATs op-
gavevaretagelse som restanceinddrivelsesmyndighed. SKAT
kan fra registre, der føres af offentlige myndigheder, indhen-
te de oplysninger om skyldnerens forhold, som er af betyd-
ning for inddrivelsen.
Efter § 3, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige har SKAT til brug for inddrivelsen af fordringer termi-
naladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske og ju-
ridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Oplysningerne kan anvendes til brug for behandlingen af en-
keltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sam-
menstilling af oplysninger med SKATs øvrige oplysninger
som restanceinddrivelsesmyndighed.
Skatteministeren kan efter § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 3-5.
Skattekontrollovens § 6 E indeholder hjemmel til, at
SKAT med henblik på registersamkøring kan indhente op-
lysninger, der er registreret elektronisk hos andre myndighe-
der, om borgeres og virksomheders økonomiske eller er-
hvervsmæssige forhold, i det omfang det er af væsentlig be-
tydning for bl.a. opgørelse eller inddrivelse af skatter m.v.
Datatilsynets – og tidligere Registertilsynets – praksis vi-
ser, at selv om persondataloven måtte udgøre et tilstrække-
ligt retsgrundlag for et registers oprettelse og førelse, vil det
efter omstændighederne og ud fra mere overordnede sam-
funds- og retssikkerhedsmæssige overvejelser være tilråde-
ligt, at der i tilfælde, hvor der skal ske en mere omfattende
og systematisk behandling af personoplysninger, tilvejebrin-
ges en særskilt lovhjemmel. I forbindelse med denne vurde-
ring indgår overvejelser om bl.a. registerets størrelse, for-
mål, karakteren af de registrerede oplysninger og den tillad-
te anvendelse af oplysninger.
3.3.2. Lovforslaget
Inddrivelsen hos personer sker som udgangspunkt efter
den såkaldte tabeltrækmetode, der fremgår af § 5 i bekendt-
gørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Herefter fastsættes en afdragsordning
med udgangspunkt i det nettoindkomstinterval, skyldneren
befinder sig i, og den procentdel, der skal afdrages, afhæn-
ger af, om personen har forsørgerpligt over for børn eller ej.
Af § 5, stk. 10, fremgår, at den af forældrene, som børne- og
ungeydelsen udbetales til, anses som forsørger, hvis foræl-
drene ikke er samlevende.
SKAT har påpeget et behov for adgang til at indsamle op-
lysninger og oprette et register med oplysninger om person-
nummer på alle personer, der er berettigede til børne- og un-
geydelser, og oplysninger om personnumre på de børn og
unge, som ydelsen vedrører. Formålet er at kunne igangsæt-
te en inddrivelsesindsats hurtigst muligt efter modtagelse af
en fordring til inddrivelse. Herved sikres den kortest mulige
procestid for nye skyldnere, fordi det hurtigt kan afklares,
om en forsørgerpligt påvirker betalingsevnen.
En sådan indsamling af personoplysninger og oprettelse
og førelse af et register over, hvilke personer der er beretti-
gede til børne- og ungeydelser, og dermed også personer,
der ikke aktuelt har gæld, der inddrives af SKAT, vil ikke i
alle tilfælde kunne ske efter persondataloven, skattekontrol-
loven eller lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
kræver således, at der indføres en særskilt lovhjemmel her-
til. Det bemærkes i denne forbindelse, at det med de foreslå-
ede bestemmelser præciseres, i hvilket omfang der inden for
persondatalovens rammer kan ske behandling af de pågæl-
dende oplysninger.
Der foreslås derfor indført en hjemmel til, at SKAT som
restanceinddrivelsesmyndighed hos andre myndigheder kan
10
indhente og i et register, der af SKAT oprettes til formålet,
opbevare oplysninger om, hvilke personer der er berettigede
til børne- og ungeydelse, samt hvilke børn og unge ydelsen
vedrører.
SKAT har endvidere behov for en adgang til at foretage
beregning af nettoindkomst og betalingsevne til brug for sta-
tistiske og regnskabsmæssige formål, herunder en opgørelse
af fordringernes inddrivelighed som grundlag for udarbej-
delse af restancestatistik og rapportering til Folketinget om
status for offentlige restancer og som grundlag for fastsæt-
telse af fordringernes kursværdi.
Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel til, at SKAT
som restanceinddrivelsesmyndighed kan anvende den ad-
gang til oplysninger om skyldnerens forhold, der i dag be-
står i medfør af § 3, stk. 4 og 5, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, til indsamling og anvendelse af oplysnin-
ger om personers nettoindkomst og betalingsevne til brug
for statistiske og regnskabsmæssige formål, herunder udar-
bejdelse af restancestatistik og rapporter til Folketinget samt
fastsættelsen af en kursværdi for fordringer, der er modtaget
til inddrivelse. Det foreslås desuden, at denne anvendelse
også skal omfatte den adgang, der indføres med den foreslå-
ede bestemmelse om adgang til at indhente og i et register,
der af SKAT oprettes til formålet, opbevare oplysninger om,
hvilke personer der er berettigede til børne- og ungeydelse,
samt hvilke børn og unge ydelsen vedrører.
De begrænsninger i anvendelsesadgangen, der fremgår af
persondatalovens § 10, stk. 2 og 3, vil fortsat være gælden-
de.
I øvrigt vil persondatalovens regler være gældende.
Endelig foreslås, at skatteministerens bemyndigelse i § 3,
stk. 6, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
til at fastsætte nærmere regler til gennemførelsen af reglerne
i stk. 1 og 3-5 også skal omfatte de regler, der foreslås oven-
for.
3.4. Gennemførelse af modregninger uden partshøring
3.4.1. Gældende ret
Ved modregning ophører to fordringer helt eller delvist
ved en erklæring fra den ene fordringshaver (modregneren)
til den anden (hovedmanden) om, at de to fordringer er bragt
til ophør, i det omfang de beløbsmæssigt overlapper hinan-
den. Modregning, der som følge af påbudsvirkningen sker
med virkning fra modregningserklæringens fremkomst til
hovedmanden, bevirker således, at en fordring indfries, uden
at der er sket betaling med penge, ligesom modregning ikke
forudsætter en aftale.
Modregning kan gennemføres ensidigt af modregneren,
hvis de almindelige modregningsbetingelser, der hviler på
retssædvane og retspraksis, er opfyldt. Hertil hører, at mod-
regnerens fordring, der kaldes modfordringen, skal være for-
falden til betaling, mens frigørelsestiden for hovedmandens
fordring, der kaldes hovedfordringen, skal være indtrådt.
Har hovedmanden fået indrømmet løbedage til betalingen,
kan modregneren først gennemføre modregning på sidste
rettidige betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for
Retsvæsen 1963, side 126. Løbedage er f.eks. indrømmet
med betalingen af B-skat, der forfalder til betaling den 1. i
måneden, men har den 20. i forfaldsmåneden som sidste ret-
tidige betalingsdag, jf. kildeskattelovens § 58. Modfordrin-
gen og hovedfordringen skal også være udjævnelige, dvs. af
samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen skal desuden
være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion
m.v. Endelig skal der foreligge gensidighed, dvs. at fordrin-
gerne skal bestå mellem de samme parter.
Det antages, at der i almindelighed ikke uden lovhjemmel
kan ske modregning i en fordring, hvis der heller ikke ville
kunne foretages udlæg i fordringen. Det skyldes, at modreg-
ning, der ikke er aftalt, har samme karakter af tvangsfuld-
byrdelse som udlæg.
Retsplejelovens § 512, stk. 3, 1. pkt., fastslår eksempelvis,
at udlæg ikke kan foretages i krav på pension eller i krav på
understøttelse eller anden hjælp fra det offentlige eller fra
stiftelser eller andre velgørende institutioner, medmindre der
er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne fordres
udbetalt. Alle krav mod det offentlige, der udspringer af so-
ciallovgivningen i vid forstand, omfattes af bestemmelsen.
Retsplejelovens § 513, stk. 2, bestemmer, at udlæg i krav
på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som ikke falder
ind under stk. 1 om udlægsforbud vedrørende erstatning for
invaliditet eller tab af forsørger, først kan foretages, når be-
løbet er udbetalt. Bestemmelsen omfatter f.eks. skyldnerens
krav på erstatning fra politiet i anledning af strafferetlig for-
følgning, jf. retsplejelovens kapitel 93 a.
I retsplejelovens § 513, stk. 3, bestemmes, at udlæg ikke
kan foretages i krav på erstatning for tab af arbejdsfortjene-
ste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet
kunne fordres udbetalt.
I særlovgivningen findes også bestemmelser om retsfor-
følgningsforbud. Det gælder f.eks. § 73 i lov om sygedag-
penge, hvorefter krav på ydelser efter denne lov ikke kan
gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning,
medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor
ydelsen kunne kræves udbetalt. I lov om individuel bolig-
støtte bestemmer § 49, stk. 2, 1. pkt., at krav på boligstøtte
ikke kan gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden
retsforfølgning. I § 11, stk. 1, i lov om en børne- og unge-
ydelse bestemmes, at krav på børne- og ungeydelsen ikke
kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Det offentliges udbetalinger af beløb til en borgers forsør-
gelse er således i vidt omfang beskyttet mod udlæg, og
SKAT friholder i overensstemmelse hermed fra modregning
navnlig folkepension, social førtidspension, kontanthjælp og
andre underholdsydelser efter lov om aktiv socialpolitik, sy-
gedagpenge m.v., arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte,
f.eks. boligsikring, og børne- og ungeydelse.
Børne- og ungeydelse kan dog i medfør af § 11, stk. 2, i
lov om en børne- og ungeydelse anvendes til dækning af
daginstitutionskrav, krav vedrørende skolefritidsordning og
skyldig børne- og ungeydelse.
11
Landsskatteretten har i SKM2008. 673. LSR afgjort, at
overskydende skat ikke har en sådan forsørgelseskarakter, at
modregning er udelukket.
SKAT friholder også visse andre typer af udbetalinger fra
modregning, selv om der for disse ikke gælder et retsfor-
følgningsforbud. Det er tilfældet for visse typer af udbetalin-
ger, der er øremærkede til et særligt formål, der vil forspil-
des, hvis der ikke sker effektiv udbetaling, men modregning.
Som eksempel kan nævnes løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. SKM2006. 302. SKAT. Disse und-
tagelser er beskrevet i Den Juridiske Vejledning 2016-1, af-
snit G. A. 3.1.4.4, fra SKAT.
Statslige krav uden for formuerettens område, dvs. offent-
ligretlige krav, kan ikke modregnes i skyldnerens formueret-
lige krav mod staten, f.eks. vederlag for leverancer, bygge-
arbejder, arbejdsydelser, tjenesteydelser m.v. Dette er fast-
slået i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22.
november 1983 om begrænsning af statens modregningsret.
En betydelig del af SKATs modregninger gennemføres i
skyldnerens krav på overskydende skat eller negativ moms.
Når SKAT modregner som restanceinddrivelsesmyndighed,
vil modregning i overskydende skat eller negativ moms kun-
ne ske til dækning af statslige fordringshaveres forfaldne
fordringer, fordi staten i modregningssammenhæng betrag-
tes som en enhed, når det er staten, der modregner. En for-
falden fordring fra en anden statslig myndighed end SKAT
kan således inddrives ved modregning i skyldnerens krav
mod SKAT på overskydende skat eller negativ moms.
Modregning i overskydende skat eller negativ moms kan
imidlertid også ske til fordel for kommuner og regioner samt
Udbetaling Danmark i kraft af den såkaldte indtrædelsesret,
der er en lovbestemt undtagelse til den modregningsmæssi-
ge gensidighedsbetingelse. Efter § 8, stk. 1, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige indtræder kommuner og re-
gioner i retten til udbetalinger fra staten til dækning af deres
forfaldne fordringer. Efter § 8, stk. 2, indtræder det offentli-
ge desuden på vegne af en privat bidragsberettiget person i
retten til udbetalinger fra det offentlige til dækning af for-
faldne private krav på underholdsbidrag. Lovens § 9, stk. 1,
fastslår endvidere, at en tilladelse til afdragsvis betaling eller
henstand med betalingen ikke afskærer det offentliges ad-
gang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offent-
lige, ligesom det i § 9, stk. 2, fastslås, at en kommunalt fast-
sat betalingsaftale ikke afskærer kommunen fra at indtræde i
retten til udbetalinger fra staten, jf. § 8.
Lov om Udbetaling Danmark bestemmer i § 31, at §§ 8 og
9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder tilsva-
rende anvendelse for Udbetaling Danmark. Udbetaling Dan-
marks krav vil derfor også kunne inddrives gennem indtræ-
delsesretten, jf. ovenfor.
Indtrædelsesretten kan SKAT også anvende som restan-
ceinddrivelsesmyndighed ved inddrivelsen af fordringer
modtaget til inddrivelse fra kommuner, regioner og Udbeta-
ling Danmark. Efter § 3, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige overtager SKAT således kreditorbeføjelser-
ne, herunder indtrædelsesretten, for fordringer, der er over-
draget til inddrivelse. Af lovforslag nr. L 112, Folketingsti-
dende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 4637, fremgår, at
indtrædelsesretten er en af de kreditorbeføjelser, som SKAT
indtræder i som restanceinddrivelsesmyndighed.
Til brug for en fordringshavers modregning i udbetalinger
fra staten kan fordringshaver indberette sin fordring til regi-
strering i et fordringsregister hos SKAT, med henblik på at
sikre at beløb, som staten skal udbetale, anvendes til mod-
regning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
En fordringshaver, hvis fordringer omfattes af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, kan endvidere selv gen-
nemføre modregning, jf. § 2, stk. 8, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Af bestemmelsen i § 2, stk. 8, frem-
går, at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordrings-
haveren opkræver fordringen, helt eller delvist kan tilbage-
kalde en fordring, der er sendt til inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, med henblik på at foretage
modregning for fordringen. Denne modregningsadgang be-
står også, hvis fordringen slet ikke er sendt til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
SKAT har samme adgang til at foretage modregning som
fordringshaver.
En række lovbestemmelser lægger til grund, at SKAT
foretager sådanne modregninger som fordringshaver. I for-
bindelse med udbetalingen af overskydende skat er det i kil-
deskattelovens § 62, stk. 3, 3. pkt., og § 62 A, stk. 4, 2. pkt.,
bestemt, at der inden udbetaling sker modregning med den
skattepligtiges eventuelle skatterestancer med påløbne mo-
rarenter. Opkrævningslovens § 12, stk. 4, 2. pkt., bestem-
mer, at krav på tilsvar og eventuelle renter for afsluttede af-
regningsperioder modregnes ved udbetalingen af de negati-
ve tilsvar, der udbetales efter § 12, stk. 1, selv om modkra-
vet ikke er forfaldent. Den såkaldte skattekonto, som anven-
des ved ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. for
virksomheder, er baseret på et saldoprincip, fordi der auto-
matisk sker modregning via skattekontoen, der tillige inde-
holder meddelelse om de foretagne modregninger, jf. op-
krævningslovens § 16 a, stk. 1.
En fordring, der dækkes ved modregning, som foretages
af fordringshaver i en udbetaling fra denne fordringshaver,
dækkes inden fordringer, der søges modregnet af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i selv samme udbetaling fra den
pågældende fordringshaver. Er der med den resterende del
af udbetalingen ikke dækning til alle fordringer, som restan-
ceinddrivelsesmyndigheden ønsker at modregne med, dæk-
kes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget til
inddrivelse. Er der efter restanceinddrivelsesmyndighedens
modregning i den pågældende udbetaling stadig et beløb til-
bage, dækkes endelig fordringer, som andre fordringshavere
ønsker at modregne i udbetalingen, og er der ikke dækning
til alle disse fordringer, dækkes de i den rækkefølge, hvori
de er registreret i fordringsregisteret hos SKAT.
Denne dækningsrækkefølge fremgår af § 7, stk. 1 og 2, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Reglen har
navnlig betydning ved udbetalinger fra SKAT. Modregner
SKAT som fordringshaver i en udbetaling fra SKAT, dæk-
12
kes denne fordring inden de fordringer, som SKAT har
modtaget til inddrivelse og derfor kan lade indgå i en mod-
regning. Er der efter SKATs modregning som først for-
dringshaver og dernæst som restanceinddrivelsesmyndighed
stadig et beløb tilbage af udbetalingen fra SKAT, går dette
herefter til dækning af fordringer, som andre statslige myn-
digheder og institutioner m.v., kommuner, regioner og Ud-
betaling Danmark ønsker at gennemføre modregning med,
bl.a. i form af den såkaldte indtrædelsesret, jf. ovenfor.
For kravene på udbetalinger fra det offentlige gælder ty-
pisk en udbetalingsfrist, der ikke kan overskrides med hen-
blik på at muliggøre en modregning.
For negativ moms gælder eksempelvis en udbetalingsfrist
på tre uger fra SKATs rettidige modtagelse af virksomhe-
dens momsangivelse, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.
Fristen afbrydes ifølge stk. 3, hvis SKAT på grund af virk-
somhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivelsen,
indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol,
ligesom fristen kan afbrydes, hvis SKAT skønner, at udbeta-
ling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggen-
de risiko for afgiftstab, indtil virksomhedens forhold er un-
dersøgt.
Også for overskydende skat gælder en udbetalingsfrist,
som SKAT skal overholde. Skyldes den overskydende skat
eksempelvis en ændret årsopgørelse, skal udbetalingen ske
inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter ud-
skrivningsdatoen, jf. kildeskattelovens § 62 A, stk. 4, 1. pkt.
De nævnte udbetalingsfrister kan efter reglerne ikke ud-
skydes, selv om det er hensigten at foretage modregning, og
modregning først måtte kunne foretages, efter at der er fore-
taget partshøring og foretaget en vurdering af skyldners øko-
nomiske forhold.
En skyldner kan ikke ved at bestride den modfordring,
hvormed der påtænkes modregnet, kræve inddrivelsen udsat,
indtil der er taget stilling til skyldners indsigelse. Det følger
modsætningsvist af § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, hvorefter SKAT som restanceind-
drivelsesmyndighed kan beslutte, at indsigelser om kravets
eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis
der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er op-
gjort korrekt eller ikke eksisterer. Det klare udgangspunkt er
således, at en indsigelse mod en modfordring ikke vil have
opsættende virkning på SKATs ret til at gennemføre mod-
regningen.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at en myn-
dighed har pligt til at gennemføre partshøring af den, som
afgørelsen retter sig mod, inden der træffes afgørelse i sag-
en, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrø-
rende sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurde-
ringer, der er til ugunst for parten og har væsentlig betyd-
ning for sagens afgørelse. Myndigheden skal i et sådant til-
fælde give parten lejlighed til at fremkomme med en udta-
lelse og kan fastsætte en frist for afgivelsen af denne udtalel-
se.
Pligten efter § 19, stk. 1, til partshøring gælder dog ikke i
alle tilfælde.
Pligten gælder således ifølge § 19, stk. 2, nr. 1-6, ikke,
hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffen-
hed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på
det foreliggende grundlag, hvis udsættelse vil medføre over-
skridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, hvis
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse, hvis parten
ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens
kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, hvis
den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds
af personer, virksomheder m.v., hvis forelæggelsen af oplys-
ningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsent-
lige vanskeligheder, eller hvis der ved lov er fastsat særlige
bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig be-
kendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at af-
give en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Bestemmelsen i § 19 finder i lighed med en række andre
af forvaltningslovens regler om partsrettigheder kun anven-
delse i sager, hvor en myndighed har truffet eller skal træffe
afgørelse i en sag – såkaldte afgørelsessager.
Udgangspunktet er, at en myndigheds beslutninger om
økonomiske krav baseret på privatretlige regler ikke anses
for afgørelsessager. Heller ikke de dispositioner, en myndig-
hed foretager som fordringshaver, anses som udgangspunkt
for afgørelser i forvaltningslovens forstand.
Skattemyndighederne har imidlertid konsekvent lagt til
grund, at SKATs beslutninger om at foretage modregning
skal betragtes som afgørelser i forvaltningslovens forstand,
og at forvaltningslovens partsrettigheder, f.eks. klageadgan-
gen, derfor finder anvendelse i disse sager.
Partshøring efter reglerne i forvaltningslovens § 19 skal
finde sted, hvis parten ikke kan antages at være bekendt
med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-
ger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er til
ugunst for parten og har væsentlig betydning for sagens af-
gørelse.
Som det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1,
gælder pligten til partshøring dog ikke, hvis det efter oplys-
ningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse på det foreliggende grund-
lag.
På baggrund af disse regler har SKAT konsekvent lagt til
grund, at der som udgangspunkt ikke er pligt til at foretage
partshøring i sager om modregning.
Der kan i lovgivningen være fastsat særlige regler om
partshøring, herunder i form af undtagelser fra pligten til
partshøring på specifikke områder. I færdselslovens § 121,
stk. 2, er således bestemt, at afgørelser om at pålægge
standsnings- og parkeringsafgifter ikke er omfattet af for-
valtningslovens § 19. Disse afgørelser træffes enten af poli-
tiet eller kommunerne. Undtagelsen blev indført ved lov nr.
341 af 16. maj 2001. Af det bagvedliggende lovforslag, L
174, Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 5131, frem-
13
går, at den indførte undtagelsesbestemmelse havde til formål
at muliggøre en fortsættelse af den hidtidige praksis, da en
partshøring bl.a. ville medføre et øget ressourceforbrug og et
stort administrativt besvær som følge af en nødvendig om-
lægning af kommunernes og politiets systemer vedrørende
opkrævningen af standsnings- og parkeringsafgifter.
En pligt til partshøring kan i øvrigt – ud over de beskrevne
regler i forvaltningsloven – også følge af uskrevne rets-
grundsætninger om partshøring.
I forvaltningsretten gælder det såkaldte proportionalitets-
princip, hvorefter det indgreb, som myndighedernes hand-
linger og beslutninger kan være udtryk for i forhold til bor-
gere m.v., ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsi-
ger. I den forvaltningsretlige teori antages, at myndigheden
skal anvende egnede midler til at opnå det tilstræbte formål,
midlerne skal stå i et passende forhold til formålet, og ende-
lig skal midlerne være nødvendige, idet det mindst indgri-
bende middel, der ud fra en helhedsvurdering opfylder disse
kriterier, skal anvendes.
Proportionalitetsbetragtninger har også haft væsentlig be-
tydning for udformningen af reglerne om den offentlige re-
stanceinddrivelse. I lovforslaget til lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer, jf. lovforslag nr. L 112, Fol-
ketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, anføres på si-
de 4637, at de mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt
som lønindeholdelse og udpantning som udgangspunkt ikke
vil blive anvendt over for skyldnere, som indgår og overhol-
der en afviklingsordning, som kan eliminere restancen. I §
10, stk. 3, 4. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige er det desuden bestemt, at der ved afgørelse om løninde-
holdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget
og familiens underhold. I § 8, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørel-
se nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til
det offentlige anføres supplerende, at dette normalt vil være
tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes med ud-
gangspunkt i § 5 om det såkaldte tabeltræk, hvorefter det be-
løb, der inddrives hver måned, tager udgangspunkt i det net-
toindkomstinterval, som skyldneren er placeret i.
I retsplejelovens § 509, der omhandler det såkaldte trangs-
beneficium, er i stk. 1 bestemt, at der ikke kan foretages ud-
læg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til
opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod
for skyldneren og hans husstand, jf. dog stk. 2 om en vis ad-
gang til udlæg i bl.a. andele i andelsboligforeninger. Hvis
skyldnerens eneste likvide middel i starten af måneden er et
bankindestående på f.eks. 3.000 kr., kan der ikke foretages
udlæg heri. Udlægsforbuddet skyldes i denne situation ikke
fordringstypen – bankindestående – men skyldnerens indivi-
duelle økonomiske situation, hvorefter beløbet er nødven-
digt til skyldnerens og dennes husstands underhold resten af
måneden.
I relation til modregning antages det, at det ovenfor be-
skrevne modregningsforbud, der gælder for typer af udbeta-
linger, som ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning,
ikke omfatter det retsforfølgningsforbud, der baseret på
skyldners individuelle økonomiske situation, jf. ovenfor,
kan følge af retsplejelovens § 509. Bernhard Gomard: Obli-
gationsret, 3. del (2. udgave, 2009, ved Torsten Iversen), an-
fører således på side 226, at grundsætningen om, at en for-
dring (hovedfordringen), der er fritaget for udlæg, ikke kan
fyldestgøres ved modregning, er undergivet visse undtagel-
ser, fordi det ikke er praktisk muligt at respektere bestem-
melsen i retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, da mod-
regning jo sker uden medvirken af nogen myndighed. Be-
tragtningen er således den, at modregning ikke sker på sam-
me måde som tvangsfuldbyrdelse gennem udlæg, hvor fo-
gedretten skal sikre en overholdelse af retsplejelovens §
509, hvilket kan ske ved at stille spørgsmål til skyldneren
under udlægsforretningen. En udlægsforretning er som ud-
gangspunkt en inkluderende tvangsfuldbyrdelsesform, idet
skyldner så vidt muligt skal underrettes om tid og sted for
forretningen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 1, hvorimod
modregning traditionelt har været betragtet som en singulær
tvangsfuldbyrdelsesform, fordi modregning til sin gennem-
førelse alene kræver en modregningserklæring fra modreg-
neren.
3.4.2. Lovforslaget
Den nærmere udstrækning af og indholdet af pligten til at
foretage partshøring og undersøge skyldners økonomiske
forhold i sager, hvor SKAT foretager modregning, kan give
anledning til tvivl.
Modregningsprocessen er i høj grad systemunderstøttet,
og den gennemføres automatisk. Der foretages ikke partshø-
ring, og der foretages ikke undersøgelser af skyldnerens
økonomiske forhold. Til gengæld modregner SKAT ikke i
udbetalinger, der har forsørgelseskarakter, ligesom der bl.a.
heller ikke foretages modregning i visse udbetalinger, der
har et særligt formål, der forspildes i tilfælde af modregning.
En forpligtelse for SKAT til at gennemføre partshøring af
skyldneren og undersøge dennes økonomiske forhold, inden
modregning gennemføres, vil således have betydelige øko-
nomiske og administrative konsekvenser, idet de nuværende
procedurer, hvor modregning er baseret på en høj grad af
automatik og systemunderstøttelse, ikke vil kunne oprethol-
des. Det er således ikke muligt systemmæssigt at få afklaret
skyldnerens økonomiske forhold.
I forhold til fysiske personer gennemfører SKAT årligt
flere hundrede tusinde modregninger for et milliardbeløb.
Som følge af udbetalingsfristerne for de fordringer, der kan
være aktuelle for en modregning, vil en partshøring og un-
dersøgelse af skyldnerens økonomiske forhold desuden kun-
ne betyde, at modregningsmuligheden forpasses.
Det foreslås derfor, at SKATs modregninger – hvad enten
disse gennemføres af SKAT som restanceinddrivelsesmyn-
dighed eller som fordringshaver, og hvad enten de gennem-
føres automatisk med systemunderstøttelse eller manuelt –
udtrykkeligt undtages fra pligten til partshøring, ligesom
modregning skal kunne gennemføres uden forudgående vur-
dering af skyldnerens økonomiske forhold.
Det bemærkes, at SKAT allerede i dag friholder typer af
fordringer, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølg-
ning som følge af deres forsørgelsesmæssige sigte m.v., fra
14
modregningsadgangen, hvilket sikrer, at der som udgangs-
punkt ikke sker modregning i midler, der skal dække nød-
vendige leveomkostninger. Det må antages, at størstedelen
af de sager, hvor partshøring kunne være relevant med hen-
blik på at få afklaret skyldnerens økonomiske forhold, inden
modregning foretages, befinder sig i disse kategorier. I disse
sager foretages imidlertid som nævnt slet ikke modregning.
Lovforslaget har ikke til formål at ændre på dette.
Det bemærkes også, at en skyldner, over for hvem der på-
tænkes gennemført modregning, har været igennem et op-
krævningsforløb, hvor det offentliges krav er blevet gjort
gældende, og hvis kravet som følge af manglende rettidig
betaling er overdraget til SKAT til inddrivelse, vil skyldner
endvidere som absolut hovedregel have modtaget den un-
derretning, som fordringshaver ifølge § 2, stk. 4, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige skal give skyldner in-
den overdragelsen til SKAT. Skyldner vil derfor som det
klare udgangspunkt være bekendt med, at det offentlige har
en fordring mod skyldner, og bør i så fald indse muligheden
for, at kravet vil kunne blive dækket gennem modregning i
en fordring, som skyldner måtte få mod staten.
Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor fordringen mod
skyldner helt eller delvist ikke består, men som klagepraksis
fra Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen viser, jf. oven-
for i afsnit 2.4, er der i praksis tale om ganske få sådanne
sager.
Dertil kommer, som det nævnes ovenfor, at skyldners ind-
sigelse mod modfordringens eksistens eller størrelse som det
klare udgangspunkt ikke har den konsekvens, at modregnin-
gen skal suspenderes. Kun hvis indsigelsen skaber en be-
grundet formodning om, at modfordringen ikke er opgjort
korrekt eller ikke eksisterer, kan SKAT som restanceinddri-
velsesmyndighed tillægge indsigelsen opsættende virkning,
jf. § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige.
For at imødekomme behovet hos skyldnere, der måtte ha-
ve indsigelser i forhold til en modregning, som SKAT gen-
nemfører som fordringshaver, vil der hos SKAT blive eta-
bleret en fast track-ordning, således at SKAT hurtigt vil
kunne behandle de sager, hvor en skyldner måtte vælge at
påklage en gennemført modregning, i forbindelse med afgi-
velsen af en udtalelse til Skatteankestyrelsen, jf. skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 4, eller en genoptagelse (remon-
strationsbehandling), jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
5, eller hvor skyldneren nåede at indfri sin gæld inden mod-
regningen, således at SKAT hurtigt kan foranledige hoved-
fordringen (udbetalingen fra det offentlige) udbetalt.
I praksis giver Skatteankestyrelsen SKAT en frist på 6
uger til at afgive udtalelsen efter skatteforvaltningslovens §
35 a, stk. 4. Det er således med fast track-ordningen tanken,
at SKAT inden for en kortere frist på højst 14 dage afgiver
udtalelsen eller inden da ændrer afgørelsen i forbindelse
med den genoptagelse, som SKAT måtte finde anledning til.
Afgiver SKAT en udtalelse, vil det skyldes, at SKAT har
vurderet, at afgørelsen ikke skal ændres, hvorfor den endeli-
ge administrative afgørelse i stedet overlades til Skatteanke-
styrelsen.
Forslaget om en ændret klagestruktur for klager over
SKATs afgørelser om inddrivelse som restanceinddrivelses-
myndighed, jf. ovenfor i afsnit 3.2.2, indebærer en lovbe-
stemt fast track-ordning for klager over SKATs modregnin-
ger som restanceinddrivelsesmyndighed. Det skyldes, at en
remonstrationsordning svarende til den, der var gældende
inden den 1. januar 2014, vil blive indført. Den tidligere re-
monstrationsordning indebar, at SKAT havde 14 dage til
eventuelt at genoptage afgørelsen og give klageren helt eller
delvist medhold, jf. § 39 i den tidligere bekendtgørelse nr.
922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offent-
lige.
Med friholdelsen af de ovenfor nævnte typer af udbetalin-
ger fra modregningsadgangen og med etableringen af fast
track-ordningen sikres det, at de indsigelser, der ville kunne
være fremsat under en forudgående høring, vil blive behand-
let hurtigst muligt.
Ved vurderingen af, at pligten til partshøring kan fraviges
udtrykkeligt på dette konkrete område, lægges der endvidere
vægt på, at beslutninger om at foretage modregning ikke lig-
ger i kernen af anvendelsesområdet for forvaltningslovens
partsrettigheder. Som det fremgår af afsnit 3.4.1, er det såle-
des udgangspunktet, at offentlige myndigheders beslutnin-
ger som led i udøvelse af kreditorbeføjelser ikke er afgørel-
ser i lovens forstand og dermed ikke er omfattet af forvalt-
ningslovens partsrettigheder.
3.5 Gennemførelse af indkomstaftrapning af børne- og
ungeydelsen uden partshøring og præcisering af grundlaget
for indkomstaftrapningen
3.5.1 Gældende ret
Størrelsen af børne- og ungeydelsen er differentieret efter
fire aldersgrupper: En babyydelse til de 0-2-årige, en små-
børnsydelse til de 3-6-årige, en børneydelse til de 7-14-årige
og en ungeydelse til de 15-17-årige. For børn fra 0-14 år ud-
betales børneydelsen kvartalsvis, mens ungeydelsen til de
15-17-årige udbetales månedsvis.
Efter § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse skal den
samlede børne- og ungeydelse nedsættes med 2 pct. af den
del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk.
1 og 3, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-
niveau) for modtageren. Modtageren vil typisk være mode-
ren, men det kan i bestemte situationer være faderen.
For ægtefæller sker nedsættelsen på baggrund af begge
ægtefællers indkomst. Hvis begge ægtefæller har et topskat-
tegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsen der-
for på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægte-
fællerne, som overstiger bundgrænsen på 700.000 kr. Hvis
kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over
700.000 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af den del,
der overstiger de 700.000 kr.
Tilsvarende gælder, hvis barnet er i privat familiepleje, og
børne- og ungeydelsen udbetales til plejefamilien. Hvis bar-
net selv er modtager af ydelsen, vil nedsættelsen skulle ske
på baggrund af barnets egen indkomst.
15
Efter § 8 a i lov om en børne- og ungeydelse skal der fore-
tages en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen i
årets løb på baggrund af indkomstoplysningerne i den sene-
ste forskudsopgørelse fra SKAT for det pågældende ind-
komstår. Det er SKAT, der har kompetencen til at fastsætte
indkomstgrundlaget i forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2, i
lovforslag nr. L 194, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L
194 som fremsat, side 23, hvorved § 8 a i lov om en børne-
og ungeydelse blev foreslået indført, at der ved den seneste
forskudsopgørelse fra SKAT forstås den forskudsopgørelse,
som er tilgængelig for Udbetaling Danmark på tidspunktet
for beregning af kvartalets børne- og ungeydelse.
Det fremgår endvidere af § 19 i bekendtgørelse nr. 1563
af 13. december 2013 om børne- og ungeydelsen, at SKAT
leverer indkomstoplysninger til Udbetaling Danmark én
gang i kvartalet. Det er således disse indkomstoplysninger,
der er tilgængelige for Udbetaling Danmark til brug for ind-
komstaftrapningen. Det fremgår også af § 19, at Udbetaling
Danmark herudover kan indhente oplysninger om indkomst-
forhold hos SKAT til brug for påbegyndelsen af en ny udbe-
taling. Med påbegyndelsen af en ny udbetaling forstås udbe-
taling for et barn eller en ung, der ikke i perioden forinden
har fået udbetalt ydelse.
Endelig fremgår det af § 20 i bekendtgørelse nr. 1563 af
13. december 2013 om børne- og ungeydelsen, at Udbeta-
ling Danmark kvartalsvis beregner, om der skal foretages
nedsættelse af børne- og ungeydelsen på baggrund af de ny-
este oplysninger, som SKAT efter bekendtgørelsens § 19 le-
verer, samt at Udbetaling Danmark kvartalsvis ved påbegyn-
delsen af en ny udbetaling beregner, om der skal foretages
nedsættelse af børne- og ungeydelsen på baggrund af de
særskilt indhentede oplysninger.
Da SKAT leverer indkomstoplysningerne fra forskudsop-
gørelsen én gang i kvartalet i henhold til § 19 i bekendtgø-
relse nr. 1563 af 13. december 2013 om børne- og ungeydel-
sen, kan der ske ændringer i ydelsesmodtagerens forskuds-
opgørelse i den mellemliggende periode mellem, at SKAT
har leveret indkomstoplysningerne, og Udbetaling Danmark
beregner en eventuel nedsættelse af ydelsen og efterfølgen-
de udbetaler ydelsen. Denne ændring kan ikke blive medta-
get i beregningen af en eventuel nedsættelse af den aktuelle
ydelse, da Udbetaling Danmark kun kan foretage beregnin-
gen på baggrund af de indkomstoplysninger, der er leveret
af SKAT på det fastsatte tidspunkt, jf. ovenfor om §§ 19 og
20 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013. Ændrin-
gen vil således først blive medtaget ved beregningen af en
eventuel nedsættelse af en efterfølgende ydelse, når SKAT
har leveret indkomstoplysningerne på det næste fastsatte
tidspunkt.
Når årsopgørelsen foreligger, beregner Udbetaling Dan-
mark den endelige nedsættelse på baggrund af indkomstop-
lysningerne heri, og såfremt der efterfølgende sker ændrin-
ger i årsopgørelsen, foretages en regulering af nedsættelsen i
henhold hertil, jf. § 8 a i lov om en børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark har ikke hjemmel til at lægge ind-
komstoplysninger, der ikke er leveret af SKAT, til grund for
beregningen af en eventuel nedsættelse eller regulering efter
§ 1 a i lov om en børne- og ungeydelse.
Det fremgår således af lov om en børne- og ungeydelse
samt bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om bør-
ne- og ungeydelsen, hvordan Udbetaling Danmark skal be-
regne nedsættelsen, samt hvilke oplysninger der skal lægges
til grund for denne beregning.
Det er Udbetaling Danmark, der både udbetaler ydelsen
og træffer afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse,
jf. § 5 i lov om en børne- og ungeydelse. SKAT afgør dog
spørgsmålet om skattepligt, jf. § 5, stk. 2, i lov om en børne-
og ungeydelse.
Det fremgår af § 3 i lov om en børne- og ungeydelse, at
betingelserne i lovens §§ 1 og 2 skal være opfyldt den første
dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, for
at der er ret til ydelsen i den pågældende periode. Efter § 5,
stk. 3 og 4, udbetales børneydelsen kvartalsvis den seneste
hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets
første måned, og ungeydelsen månedsvis den seneste hver-
dag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden.
Udbetaling Danmark har i praksis ikke foretaget partshø-
ring forud for nedsættelse og regulering af børne- og unge-
ydelsen efter reglerne om indkomstaftrapning. Der henvises
i øvrigt til de generelle bemærkninger om partshøring i af-
snit 3.4.1 ovenfor.
Ankestyrelsen har imidlertid i en række afgørelser kritise-
ret, at Udbetaling Danmark ikke foretager partshøring, for-
inden at der er blevet truffet afgørelse om nedsættelse af
børne- og ungeydelsen efter §§ 1 a og 8 a i lov om en børne-
og ungeydelse. Ankestyrelsen har endvidere i konkrete kla-
gesager kritiseret, at Udbetaling Danmark ikke under sager-
ne har inddraget indkomstoplysninger, som ydelsesmodtage-
ren har oplyst, og at Udbetaling Danmark ikke har lagt en
aktuel forskudsopgørelse, som er blevet dannet efter den
fastsatte levering af indkomstoplysningerne fra SKAT som
følge af efterfølgende ændringer i indkomstforholdene, til
grund ved beregningen af indkomstaftrapningen.
Den beløbsmæssige opgørelse af indkomstaftrapningen er,
jf. ovenfor, fastsat i lov om en børne- og ungeydelse og be-
kendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om børne- og
ungeydelsen. Nedsættelsen sker således på baggrund af ob-
jektive kriterier, og SKAT informerer både på forskudsop-
gørelsen og årsopgørelsen om, at indkomstoplysningerne
kan medføre indkomstaftrapning af børne- og ungeydelse.
En eventuel indsigelse under en partshøring vedrørende
opgørelsen af den indkomst, som lægges til grund for aftrap-
ningen, vil således ikke kunne medføre en ændring i Udbe-
taling Danmarks beløbsmæssige nedsættelse af børne- og
ungeydelsen efter reglerne om indkomstaftrapning, da Ud-
betaling Danmark ikke har hjemmel til at inddrage andre
indkomstoplysninger end de i loven fastsatte, jf. ovenfor.
16
3.5.2 Lovforslaget
Som beskrevet ovenfor i afsnit 3.5.1 har Udbetaling Dan-
mark ikke hjemmel til at inddrage andre indkomstoplysnin-
ger end de i loven fastsatte. En eventuel indsigelse under en
partshøring vedrørende opgørelsen af den indkomst, som
lægges til grund for indkomstaftrapningen, vil således ikke
kunne medføre en ændring i Udbetaling Danmarks beløbs-
mæssige nedsættelse af børne- og ungeydelsen efter reglerne
om indkomstaftrapning.
Nedsættelsen i løbet af året er desuden kun foreløbig. En
eventuel endelig nedsættelse bliver først beregnet, når årsop-
gørelsen foreligger. Hvis ydelsesmodtagerens indkomst
f.eks. er faldet i årets løb, vil den endelige regulering derfor
også kompensere for dette, og ydelsesmodtageren vil få ud-
betalt et eventuelt differencebeløb. Sker der efterfølgende
ændringer i årsopgørelsen, foretages der ligeledes en regule-
ring af nedsættelsen i henhold hertil.
En pligt til at foretage partshøring, inden der gennemføres
indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, vil endvidere
modvirke, at indkomstaftrapningen kan ske automatisk. Ud-
betaling Danmark gennemførte i 2015 ca. 60.000 endelige
nedsættelser på baggrund af årsopgørelsen for 2014 og ca.
66.000 foreløbige nedsættelser på baggrund af forskudsop-
gørelsen for 2015. Der er således tale om et stort antal ned-
sættelser.
Det foreslås på denne baggrund, at det udtrykkeligt fast-
slås, at nedsættelse af børne- og ungeydelsen efter reglerne
om indkomstaftrapning kan ske uden forudgående partshø-
ring, således at den hidtidige fremgangsmåde kan fortsættes.
Det foreslås endvidere præciseret, at Udbetaling Danmark
udelukkende kan lægge indkomstoplysninger fra henholds-
vis forskudsopgørelsen og årsopgørelsen fra SKAT til grund
for indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, og at det
skal være de indkomstoplysninger i den seneste forskudsop-
gørelse, som er blevet leveret eller indhentet efter de nærme-
re fastsatte regler i bekendtgørelse om børne- og ungeydel-
sen, som Udbetaling Danmark skal lægge til grund ved be-
regningen af indkomstaftrapningen.
Udbetaling Danmark kan således ikke lægge indkomstop-
lysninger fra ydelsesmodtagerne selv eller andre til grund,
når Udbetaling Danmark skal beregne nedsættelsen af bør-
ne- og ungeydelsen efter § 8 a i lov om en børne- og unge-
ydelse. Såfremt ydelsesmodtageren mener, at indkomstop-
lysningerne i forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen skal
ændres, skal ydelsesmodtageren få rettet forskudsopgørelsen
eller årsopgørelsen hos SKAT.
Udbetaling Danmark kan heller ikke anvende indkomstop-
lysningerne i en forskudsopgørelse, som en ydelsesmodtager
selv eller andre indsender til Udbetaling Danmark, og som
er dannet i den mellemliggende periode, fra Udbetaling
Danmark har modtaget indkomstoplysningerne fra SKAT,
til ydelsen udbetales. Det vil blive sikret, at de tilfælde, hvor
forskudsopgørelsen er blevet ændret fra SKATs levering af
indkomstoplysninger, til ydelsen udbetales, minimeres.
Reglerne i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013
om børne- og ungeydelsen vil således uafhængigt af dette
lovforslag blive præciseret, så SKATs levering af indkomst-
oplysninger fra forskudsopgørelsen fremover skal ske så tæt
på Udbetaling Danmarks beregning af nedsættelse af børne-
og ungeydelse efter § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse
for det aktuelle kvartal, som det er systemmæssigt muligt.
Hidtil har Udbetaling Danmark allerede i november må-
ned, når forskudsopgørelsen for det efterfølgende år er klar,
fået leveret de indkomstoplysninger fra SKAT, der benyttes
til beregningen af en eventuel nedsættelse af børneydelsen
for det efterfølgende januar kvartal og ungeydelsen for janu-
ar, februar og marts måned. Dette skyldes, at man ønsker at
kunne orientere ydelsesmodtagere, der henvender sig i no-
vember og december, når de har set deres forskudsopgørel-
se, om en eventuel kommende indkomstaftrapning.
Det må imidlertid formodes, at en del ydelsesmodtagere
vil ændre deres nye forskudsopgørelse i november og de-
cember. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at indkomstop-
lysninger fra en forskudsopgørelse, der er udsendt i novem-
ber, lægges til grund ved beregning af ydelser, der skal ud-
betales i januar.
SKAT vil derfor fremover, ud over leveringen af ind-
komstoplysninger fra forskudsopgørelsen i november, skulle
levere indkomstoplysninger fra forskudsopgørelsen på et
nærmere fastsat tidspunkt så tæt på beregningen af en even-
tuel nedsættelse for januar kvartal som muligt. Dette sker for
at sikre, at indkomstaftrapningen foretages på baggrund af
så nye indkomstoplysninger som muligt, herunder at en
ydelsesmodtagers egne ændringer så vidt muligt kan nå at
gøre sig gældende for den efterfølgende beregning af en
eventuel nedsættelse. Dette kan således medføre en ændring
af den beregning, som Udbetaling Danmark vil foretage vej-
ledende på baggrund af de indkomstoplysninger, som SKAT
leverer i november.
3.6. Nægtelse eller inddragelse af registrering ved
konkurskarantæne
3.6.1. Gældende ret
Ved lov nr. 429 af 1. maj 2013 blev der i konkursloven
indført et sæt regler om den konkurskarantæne, som skifte-
retten i forbindelse med en konkursbehandling kan ikende
en person, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i
ledelsen af skyldners erhvervsvirksomhed, hvis det må anta-
ges, at personen som følge af groft uforsvarlig forretningsfø-
relse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-
somhed, jf. konkurslovens § 157, stk. 1. Reglerne trådte i
kraft den 1. januar 2014, jf. bekendtgørelse nr. 1403 af 13.
december 2013.
En konkurskarantæne indebærer, at personen i karantæne-
perioden, der som udgangspunkt er 3 år, jf. konkurslovens §
158, stk. 1, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-
somhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksom-
hedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, 1. pkt.
Er den pågældende person tidligere pålagt en konkurska-
rantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og er den groft
uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af
17
konkurskarantæne, foregået, efter at den tidligere konkurs-
karantæne fik virkning, bestemmes det i kendelsen om kon-
kurskarantæne, at den pågældende person heller ikke må
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig
og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser, jf.
konkurslovens § 159, 2. pkt.
Reglerne om konkurskarantæne omfatter også personer,
der uden at være registreret som direktør, bestyrelsesmed-
lem eller tilsynsrådsmedlem i Erhvervsstyrelsen reelt udøver
en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsråds-
medlems beføjelser i selskabet m.v. Det vil f.eks. gælde
stråmandskonstruktioner, hvor den daglige ledelse reelt udø-
ves af en anden end den, der er registreret som direktør i sel-
skabet m.v. I de almindelige bemærkninger i lovforslag nr.
L 131, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 131 som fremsat,
der ligger bag lov nr. 429 af 1. maj 2013 om konkurskaran-
tæne, bemærker Justitsministeriet, at man er enig i Konkurs-
rådets synspunkter og forslag med hensyn til håndhævelse af
reglerne om konkurskarantæne. Konkursrådet var i sin be-
tænkning nr. 1525 fra 2011 om konkurskarantæne klar over,
at en konkurskarantæne ville kunne søges omgået ved strå-
mandskonstruktioner, men betragtede dette som et håndhæ-
velsesproblem, jf. bl.a. side 90.
Både i Konkursrådets betænkning og i lovforslag nr. L
131 tilkendegives, at SKAT forventes at bidrage til håndhæ-
velsen af en pålagt konkurskarantæne ved at nægte eller ind-
drage registreringen for moms og A-skat for personer, der er
pålagt konkurskarantæne. En person, der er pålagt en almin-
delig konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 1. pkt.,
må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at
hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forplig-
telser, men kan derimod drive f.eks. enkeltmandsvirksom-
hed, som efter de gældende regler skal registreres for moms
m.v., hvorimod en person med en skærpet konkurskarantæ-
ne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., heller ikke må deltage
i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ube-
grænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser, dvs. f.eks.
en enkeltmandsvirksomhed.
Erhvervsstyrelsen har registreringsopgaven vedrørende
pligterne efter skatte- og afgiftslovgivningen, jf. § 1 og § 2,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 om virk-
somhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove. SKAT
forestår dog registreringen i sager, der kræver egentlig skat-
te- og afgiftsfaglig kompetence, jf. § 2, stk. 2. Anmeldelsen
skal i alle tilfælde foretages over for Erhvervsstyrelsen.
Efter § 3 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v.
af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen skal Erhvervssty-
relsen nægte en registrering, der ikke er i overensstemmelse
med lovgivningen. Af forarbejderne, lovforslag nr. L 123,
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4269, bemærknin-
gerne til § 1, fremgår, at anmeldelser på Skatteministeriets
område også omfattes af lovens anvendelsesområde, dvs.
anmeldelse til registrering for bl.a. moms og A-skat.
Hvis en person med en gældende konkurskarantæne an-
meldes som ledelse i strid med konkurskarantænen, vil Er-
hvervsstyrelsen derfor skulle nægte registreringen og derfor
have håndhævelsesopgaven i de tilfælde med registrerings-
nægtelse, hvor Erhvervsstyrelsen forestår registreringen.
Efter konkurslovens § 169, stk. 2, kan erhvervs- og vækst-
ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om førelsen af et register over pålagte konkurskaran-
tæner, herunder om indberetning af pålagte konkurskarantæ-
ner til Erhvervsstyrelsen og om udlevering af oplysninger
fra registeret. I medfør af bestemmelsen er udstedt bekendt-
gørelse nr. 1510 af 13. december 2013 om førelse af et regi-
ster over pålagte konkurskarantæner, der i § 9, stk. 1, be-
stemmer, at SKAT sikrer, at en person, der er pålagt kon-
kurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., ikke kan
blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver,
medmindre den pågældende over for SKAT godtgør, at ved-
kommende ikke deltager i og ikke forventer at skulle deltage
i ledelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. Efter § 9,
stk. 2, afregistreres de eksisterende momsregistreringer og
registreringer som arbejdsgiver for en person, der er pålagt
en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt.,
medmindre personen godtgør, at vedkommende ikke delta-
ger i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den
omhandlede erhvervsvirksomhed.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der i opkrævningsloven indsættes en be-
stemmelse om SKATs håndhævelse af en konkurskarantæne
efter konkurslovens § 159, 2. pkt., gennem nægtelse eller
inddragelse af registreringen for moms og for indeholdelses-
pligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at be-
stemmelsen omfatter samtlige registreringsforhold, for hvil-
ke opkrævningen reguleres af opkrævningsloven.
Det foreslås derfor, at der i opkrævningsloven indsættes
en ny bestemmelse, hvorefter SKAT kan nægte eller inddra-
ge registreringen efter skatte- og afgiftslove, hvor opkræv-
ningen reguleres efter opkrævningsloven, for en person, der
er pålagt en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2.
pkt., medmindre personen over for SKAT godtgør, at perso-
nen ikke deltager i og ikke forventes at skulle deltage i le-
delsen af den omhandlede erhvervsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
den eksisterende bestemmelse i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1510 af 13. december 2013 om førelse af et register over
pålagte konkurskarantæner, men dog med den forskel, at det
er alle registreringsforhold, hvor opkrævningen reguleres af
opkrævningsloven, der kan nægtes eller inddrages. Det gæl-
der ud over registreringen for moms og for indeholdelses-
pligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag også regi-
streringen for lønsumsafgift og punkt- og miljøafgifter, men
derimod ikke registreringen som importør efter toldloven, da
told ikke omfattes af opkrævningsloven, jf. opkrævningslo-
vens § 1, stk. 4. En person, der er pålagt en konkurskarantæ-
ne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., kan f.eks. være regi-
streret for lønsumsafgift, fordi personen driver en tandlæge-
praksis eller er taxavognmand. Tandlæge- og personbefor-
dringsydelser er ikke omfattet af momsloven, men derimod
af lønsumsafgiftsloven. Der er i et sådant tilfælde også be-
hov for, at SKAT kan håndhæve konkurskarantænen gen-
18
nem en inddragelse af registreringen for lønsumsafgift.
Medmindre personen over for SKAT kan godtgøre, at han
eller hun ikke deltager i og ikke forventes at skulle deltage i
ledelsen af den omhandlede tandlæge- eller personbefor-
dringsvirksomhed, inddrager SKAT derfor registreringen for
lønsumsafgift.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet set ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslagene vedrørende interimsperioden med udviklingen
af et nyt it-baseret system til SKATs restanceinddrivelse
vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser. Det
gælder således både forslaget om en ændret klagestruktur på
inddrivelsesområdet og muligheden for at fravige dæknings-
rækkefølgen i interimsperioden.
Inddrivelsen af de ca. 25 fordringstyper, der påtænkes ind-
drevet via rykkere, betalingsordninger og udlæg i interims-
systemets første udgave, jf. ovenfor i afsnit 2.1, vil imidler-
tid øge inddrivelsesprovenuet i forhold til i dag, men det er
højst usikkert, hvor stort provenuet vil være. Det skyldes, at
det er forbundet med stor usikkerhed, hvor mange nye for-
dringer der vil blive modtaget til inddrivelse fra fordringsha-
verne. Derudover er det usikkert, hvorvidt disse nye skyld-
nere har betalingsevne. Der er ikke statistisk materiale til rå-
dighed, som for nuværende gør det muligt at fremkomme
med et retvisende skøn.
Som det fremgår af afsnit 2.1 og afsnit 3.1.2, er det tan-
ken, at interimssystemet tilføres yderligere inddrivelsesfunk-
tionalitet i senere udgaver, hvilket forventeligt vil øge ind-
drivelsesprovenuet.
Forslaget om hjemmel for SKAT til at indhente og i et re-
gister opbevare oplysninger om, hvilke personer der er be-
rettigede til børne- og ungeydelse, samt hvilke børn og unge
ydelsen vedrører, vurderes ikke at have provenumæssige
konsekvenser. Det samme gælder forslaget om hjemmel for
SKAT til at indsamle og anvende oplysninger om personers
nettoindkomst og betalingsevne til brug for statistiske og
regnskabsmæssige formål.
I 2012 foretog SKAT op mod 1 mio. modregninger, der
samlet havde en værdi af ca. 6,2 mia. kr. I perioden fra 1.
september 2013 indtil 31. maj 2015 udgjorde provenuet ca.
4,8 mia. kr. Som beskrevet er SKATs modregninger baseret
på en systemunderstøttelse. En pligt til at foretage partshø-
ring ville fjerne den effektivitet og ressourcebesparelse, som
systemunderstøttelsen sikrer. Med forslaget fastslås det, at
SKAT ikke skal foretage partshøring, inden modregningen
gennemføres. Herved sikres det udtrykkeligt, at den nuvæ-
rende praksis kan videreføres. Der vurderes derfor ikke at
være provenumæssige konsekvenser forbundet med lovfor-
slaget. Det samme gælder forslaget om, at indkomstaftrap-
ning af børne- og ungeydelse kan ske uden partshøring af
ydelsesmodtageren, og forslaget om at præcisere grundlaget
for indkomstaftrapning.
Forslaget om SKATs adgang til at nægte og inddrage regi-
streringen for moms m.v. for en person, der er pålagt en
konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., vurde-
res heller ikke at have provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om gennemførelse af modregning uden partshø-
ring indebærer, at det udtrykkeligt fastslås, at den nuværen-
de praksis kan videreføres. Der vurderes derfor ikke at være
administrative konsekvenser forbundet med lovforslaget.
Det samme gælder forslaget om, at indkomstaftrapning af
børne- og ungeydelse kan ske uden partshøring af ydelses-
modtageren.
Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have administrative
konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar
2016 til den 16. februar 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3 F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børnerådet,
Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Danmarks Rederifor-
ening, Dansk Aktionærforening, Dansk arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Told & Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Domstolsstyrel-
sen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, FDM, Finansrådet, Finansforbundet, Finanstilsynet,
FSR – danske revisorer, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Forsikring & Pension, Grundejernes Landsforening,
HORESTA, Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen,
ISOBRO, IT-branchen, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, LO, Nationalbanken, Realkreditforenin-
gen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES,
19
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Udbetaling
Danmark, Ældresagen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmer i
§ 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., at SKAT hos bl.a. andre myndighe-
der kan indsamle oplysninger, der er nødvendige for SKATs
opgavevaretagelse som restanceinddrivelsesmyndighed.
SKAT kan fra registre, der føres af offentlige myndigheder,
indhente de oplysninger om skyldnerens forhold, der er af
betydning for inddrivelsen.
Efter § 3, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige har SKAT til brug for inddrivelsen af fordringer termi-
naladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske og ju-
ridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Disse oplysninger kan anvendes til brug for behandlingen af
enkeltsager eller til brug for kontrol ved samkøring og sam-
menstilling af oplysninger med SKATs øvrige oplysninger
som restanceinddrivelsesmyndighed.
Efter skattekontrollovens § 6 E kan SKAT med henblik på
registersamkøring indhente oplysninger, der er registreret
elektronisk hos andre myndigheder, om borgeres og virk-
somheders økonomiske eller erhvervsmæssige forhold, i det
omfang det er af væsentlig betydning for bl.a. opgørelse el-
ler inddrivelse af skatter m.v.
Datatilsynets – og tidligere Registertilsynets – praksis vi-
ser, at det efter omstændighederne og ud fra mere overord-
nede samfunds- og retssikkerhedsmæssige overvejelser er
tilrådeligt, at der i tilfælde, hvor der skal ske en mere omfat-
tende og systematisk behandling af personoplysninger, tilve-
jebringes en særskilt lovhjemmel. Heri indgår overvejelser
om bl.a. registerets størrelse, formål, karakteren af de regi-
strerede oplysninger og den tilladte anvendelse af oplysnin-
ger.
En indsamling af personoplysninger og oprettelse og fø-
relse af et register over, hvilke personer der er berettigede til
børne- og ungeydelser, og dermed også personer, der ikke
aktuelt har gæld, der inddrives af SKAT, vil ikke i alle til-
fælde kunne ske efter persondataloven, skattekontrolloven
eller lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kræver
således, at der indføres en særskilt lovhjemmel hertil. Der
findes heller ingen bestemmelser, der gør det muligt for
SKAT at anvende de oplysninger, der kan indsamles til brug
for restanceinddrivelsesopgaven, om personers nettoind-
komst og betalingsevne til brug for statistiske og regnskabs-
mæssige formål.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes derfor i § 3 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige to nye stykker
for at tilvejebringe sådanne særskilte hjemler.
Som nyt stk. 6 foreslås i § 3 indsat en bestemmelse, hvor-
efter SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed hos andre
myndigheder kan indhente og i et register, der af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden oprettes til formålet, kan opbe-
vare oplysninger om, hvilke personer der er berettigede til
børne- og ungeydelse, samt hvilke børn og unge ydelsen ve-
drører.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at skyldners betalingsev-
ne efter den såkaldte tabeltrækmetode, jf. § 5 i bekendtgø-
relse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld
til det offentlige, fastsættes ud fra skyldners nettoindkomst,
og betalingsevnen afhænger af, om skyldneren har forsør-
gerpligt over for børn. Af § 5, stk. 10, fremgår, at den af for-
20
ældrene, som børne- og ungeydelsen udbetales til, anses
som forsørger, hvis forældrene ikke er samlevende.
Formålet er at kunne igangsætte en inddrivelsesindsats
hurtigst muligt efter modtagelse af en fordring til inddrivel-
se, hvorved nye skyldnere hurtigt kan komme under inddri-
velse, fordi det ikke først skal afklares, om de har en forsør-
gerpligt over for børn.
Som nyt stk. 7 foreslås i § 3 indsat en bestemmelse, hvor-
efter den adgang, som SKAT som restanceinddrivelsesmyn-
dighed har til oplysninger hos andre offentlige myndigheder,
pengeinstitutter og Værdipapircentralen om skyldnerens for-
hold, jf. stk. 4, og via terminaladgangen til indkomstregiste-
ret, jf. stk. 5, samt adgangen til oplysninger efter den fore-
slåede bestemmelse i § 3, stk. 6, jf. ovenfor, også gælder
indsamling og anvendelse af oplysninger om personers net-
toindkomst og betalingsevne til brug for statistiske og regn-
skabsmæssige formål. Sådanne formål inkluderer udarbej-
delse af restancestatistik og rapporter til Folketinget samt
fastsættelsen af en kursværdi for fordringer, der er modtaget
til inddrivelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.
Til nr. 2
Skatteministeren kan i medfør af § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætte nærmere
regler til gennemførelse af reglerne i § 3, stk. 1 og 3-5. Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,
indeholder § 3, stk. 4 og 5, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige bestemmelser om SKATs adgang til hos bl.a.
andre offentlige myndigheder og i indkomstregisteret at ind-
hente oplysninger til brug for opgaven som restanceinddri-
velsesmyndighed.
Det foreslås, at skattemisterens bemyndigelse efter § 3,
stk. 6, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
også skal omfatte de nye regler, der foreslås indsat som § 3,
stk. 6 og 7, jf. ovenfor om nr. 1. Hvis der skulle opstå et be-
hov for en mere detaljeret regulering af den indsamlings- og
anvendelsesadgang, der foreslås indført med § 3, stk. 6 og 7,
vil den nødvendige bemyndigelse til skatteministeren derfor
være til stede.
I § 3, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., foreslås den
nødvendige ændring derfor gennemført.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3.
Til nr. 3
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, har en myndighed
pligt til at gennemføre partshøring af den, som afgørelsen
retter sig mod, inden der træffes afgørelse i sagen, hvis par-
ten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden
er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er
til ugunst for parten og har væsentlig betydning for sagens
afgørelse. Myndigheden skal i et sådant tilfælde give parten
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse og kan fastsæt-
te en frist for afgivelsen af denne udtalelse.
SKAT kan, hvad enten det sker som restanceinddrivelses-
myndighed eller fordringshaver, gennemføre modregning,
hvis det efter de uskrevne regler om modregning er muligt.
Herefter skal fordringerne – modfordring og hovedfordring
– være afviklingsmodne, hvilket indebærer, at modfordrin-
gen er forfalden til betaling, mens frigørelsestiden for ho-
vedfordringen er indtrådt. Derudover skal fordringerne være
udjævnelige, dvs. være af samme art, og der skal bestå gen-
sidighed. Derudover kan SKAT gennemføre modregning,
hvis det følger af skrevne regler, dvs. lovbestemmelser.
I den juridiske litteratur antages, at et forbud mod retsfor-
følgning rettet mod en fordring tillige udelukker en modreg-
ning i fordringen. Det skyldes, at en modregning, der ikke er
aftalt, i lighed med udlæg indebærer en tvangsfuldbyrdelse.
Der gøres dog i litteraturen en undtagelse for det retsforfølg-
ningsforbud, der konkret kan følge af retsplejelovens § 509
om trangsbeneficiet, dvs. hensynet til at sikre skyldner og
dennes husstand en beskeden levefod. Det begrundes med,
at det ikke er praktisk muligt at respektere bestemmelsen i
retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, da modregning
ikke sker på samme måde som tvangsfuldbyrdelse gennem
udlæg, hvor fogedretten skal sikre en overholdelse af rets-
plejelovens § 509, hvilket kan ske ved at stille spørgsmål til
skyldneren under udlægsforretningen.
I forbindelse med en klage til Folketingets Ombudsmand
er der rejst tvivl om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde
skulle være gennemført partshøring af den pågældende bor-
ger og undersøgelse af dennes økonomiske forhold, før
SKAT gennemførte modregning for vedkommendes skatte-
gæld.
Efter den foreslåede bestemmelse undtages SKAT – hvad
enten SKAT optræder som restanceinddrivelsesmyndighed
eller som fordringshaver – udtrykkeligt fra pligten til i for-
bindelse med modregning at gennemføre partshøring af
skyldneren efter forvaltningslovens § 19 eller efter de
uskrevne regler om partshøring, ligesom SKAT kan gen-
nemføre modregningen uden forudgående vurdering af
skyldnerens økonomiske forhold, f.eks. efter de principper,
som udtrykkes i retsplejelovens § 509, med henblik på at
vurdere modregningens betydning for skyldneren.
Forslaget indebærer, at SKAT fortsat vil kunne gennemfø-
re modregning baseret på den automatiske modregningspro-
ces, herunder den systemunderstøttelse, der igennem adskil-
lige år har været anvendt, og som er forudsat i lov nr. 346 af
18. april 2007 (Automatisk modregning m.v.).
De indsigelser, der ville kunne være fremsat under en for-
udgående høring, vil skyldner kunne fremsætte ved indgi-
velse af klage over SKATs afgørelse om modregning.
SKAT vil etablere en fast track-ordning, så skyldners kla-
ge over SKATs modregning som fordringshaver, herunder
de indsigelser, der ville kunne være fremsat under en forud-
gående høring, bliver behandlet hurtigst muligt.
En klage over SKATs afgørelse om modregning som for-
dringshaver skal indgives til Skatteankestyrelsen, jf. skatte-
forvaltningslovens § 35 a, stk. 1. I forbindelse med afgivel-
sen af den udtalelse, som Skatteankestyrelsen normalt vil
21
indhente i disse tilfælde, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 4, eller en genoptagelse (remonstrationsbehandling),
som SKAT vil kunne beslutte sig for, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 35 a, stk. 5, vil SKAT derfor med fast track-ordnin-
gen hurtigt kunne forholde sig til de indsigelser, som klage-
ren har fremført. Skatteankestyrelsen anvender i praksis en
frist på 6 uger til SKATs afgivelse af en udtalelse vedrøren-
de klager på inddrivelsesområdet, heriblandt modregninger.
Det er således tanken, at denne frist ikke udnyttes, men at
SKAT hurtigt behandler sagen – inden for 14 dage – ved en-
ten at afgive en udtalelse til Skatteankestyrelsen eller ændre
afgørelsen, hvis SKAT finder anledning til at genoptage
modregningssagen. Afgives en udtalelse, vil dette således
skyldes, at SKAT ikke har fundet anledning til at ændre af-
gørelsen ved at genoptage sagen.
En lovbestemt fast track-ordning vil for afgørelser om
modregning truffet af SKAT som restanceinddrivelsesmyn-
dighed allerede blive indført som følge af forslaget om en
ændret klagestruktur for klager over SKATs afgørelser om
inddrivelse som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. ovenfor
i afsnit 3.2.2. En remonstrationsordning svarende til den, der
var gældende inden den 1. januar 2014 for klager over
SKATs afgørelser som restanceinddrivelsesmyndighed, vil
således blive indført. Den tidligere remonstrationsordning
indebar, at SKAT havde 14 dage til eventuelt at genoptage
afgørelsen og give klageren helt eller delvist medhold, jf. §
39 i den tidligere bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.
Til nr. 4 og 5
Klager over SKATs afgørelser om inddrivelse som restan-
ceinddrivelsesmyndighed, herunder klager om fordringens
eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører SKATs ad-
ministration af opgaven med at inddrive fordringen, kan ind-
bringes for Skatteankestyrelsen ved en skriftlig klage senest
3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages
over, jf. § 17, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige.
Skatteankestyrelsen indhenter i medfør af skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 4, en udtalelse fra SKAT, når klagen
vedrører inddrivelse. I praksis gives en frist på 6 uger til af-
givelsen af udtalelsen. SKAT kan i medfør af skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 5, genoptage og ændre afgørelsen,
hvis SKAT finder anledning dertil.
Med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås den
tidligere klagestruktur på inddrivelsesområdet genindført.
Bestemmelsen indebærer, at klager over SKATs afgørelser
om inddrivelse som restanceinddrivelsesmyndighed skal
indsendes til SKAT, i stedet for at klagen indsendes til Skat-
teankestyrelsen, der så sender afgørelsen til udtalelse i
SKAT. Det sker ved at ændre affattelsen af § 17, stk. 1, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, så den – med de
nødvendige ændringer og den ændring, der følger af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, jf. nedenfor – stort set svarer til affattelsen
inden ændringen ved § 2, nr. 2, i lov nr. 649 af 12. juni 2013
(Ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge
af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.), der
trådte i kraft den 1. januar 2014.
Samtidig indføres med lovforslagets § 1, nr. 5, en remon-
strationsordning svarende til den, der indtil den 1. januar
2014 var gældende på inddrivelsesområdet.
Den foreslåede ændring af reguleringen af klager på ind-
drivelsesområdet indebærer, at en klage skal indgives skrift-
ligt til SKAT og være modtaget senest 3 måneder efter mod-
tagelsen af den afgørelse, der klages over. Der kan dog ses
bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. Hvis SKAT på grundlag af klagen finder anled-
ning dertil, kan SKAT genoptage sagen. Kan SKAT ikke gi-
ve fuldt medhold i klagen, og denne fastholdes af klager,
skal SKAT videresende klagen til Skatteankestyrelsen sam-
men med en udtalelse om sagen. Der vil som følge af æn-
dringen ikke være behov for en anvendelse af skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 4 og 5, om henholdsvis Skatteanke-
styrelsens indhentelse af en udtalelse hos SKAT og SKATs
adgang til i forbindelse med anmodningen om en udtalelse
at genoptage afgørelsen. Disse bestemmelser skal derfor
ifølge forslaget ikke finde anvendelse.
Det forventes, at skatteministeren i medfør af § 17, stk. 2,
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætter reg-
ler, der svarer til §§ 38 og 39 i den tidligere bekendtgørelse
nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Det vil indebære, at afgørelsen om, hvorvidt der
kan ses bort fra en fristoverskridelse med hensyn til indgi-
velsen af klagen, skal træffes af Skatteankestyrelsen, idet det
forventes, at kompetencen til at træffe afgørelse fortsat skal
være delegeret til Skatteankestyrelsen efter § 1, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse
klager i Skatteankestyrelsen.
Det forventes ligeledes, at reglerne fastsættes således, at
SKAT efter modtagelsen af klagen vil have 14 dage til even-
tuelt at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der giver
klageren helt eller delvist medhold. Ved delvist medhold vil
klageren dernæst have en måned til at meddele SKAT, om
klagen skal fastholdes, hvorefter SKAT skal videresende
klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse.
SKAT vil også skulle videresende klagen til Skatteankesty-
relsen sammen med en udtalelse, hvis SKAT ikke finder
grundlag for at genoptage sagen og give klager helt eller
delvist medhold.
Forslaget indebærer, at behandlingen af de klager, der ind-
gives over SKATs afgørelser om inddrivelse, og de genopta-
gelsessager, SKAT kan være forpligtet til at skulle i gang
med som følge af konstaterede ulovligheder i inddrivelsen,
jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.1, i høje-
re grad samles ét sted.
Når den klagestruktur, der blev indført ved lov nr. 649 af
12. juni 2013, skal evalueres medio 2017, med henblik på en
vurdering af om der vil være behov for ændringer, vil det
samtidig skulle vurderes, hvilken permanent løsning der skal
vælges for klager på inddrivelsesområdet.
Den foreslåede regelændring omfatter klager over afgørel-
ser truffet den 1. april 2016 eller senere.
22
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.
Til nr. 6
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder i
§§ 4, 4 a og 7 regler om den dækningsrækkefølge, der skal
anvendes, afhængig af hvilken inddrivelsessituation der er
tale om.
Efter § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige skal der ved en inddrivelse, der ikke kan føre til dækn-
ing af alle fordringer mod skyldneren, først ske dækning af
eventuelle bøder, dernæst eventuelle krav på underholdsbi-
drag, idet private krav dog dækkes før de offentlige, og en-
delig alle øvrige fordringer, der er under inddrivelse hos
SKAT. Er der ikke inden for samme kategori dækning til al-
le fordringer, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori
de er modtaget hos SKAT til inddrivelse, idet renter dog
dækkes forud for hovedkravet, jf. § 4, stk. 2.
I § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er
fastsat regler om særskilt lønindeholdelse, der kan ske for
enkelte fordringstyper, nemlig biblioteksgebyrer, kontrolaf-
gifter for overtrædelser af bestemmelser i færdselsloven, lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om
trafikselskaber samt beløb til dækning af medie- og radioli-
cens efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, alle med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger. Den sær-
skilte lønindeholdelse sker uanset dækningsrækkefølgen i §
4, stk. 1, idet de beløb, der inddrives ved særskilt løninde-
holdelse, anvendes til dækning af fordringerne i den række-
følge, i hvilken SKAT træffer bestemmelse om lønindehol-
delse for kravene.
Bestemmelsen i § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige indeholder regler om dækningsrækkefølgen ved
modregning. Efter stk. 1 dækkes først fordringer under op-
krævning, for hvilke den udbetalende myndighed er for-
dringshaver, i det omfang denne myndighed træffer afgørel-
se om modregning. Dernæst dækkes de fordringer, der er
under inddrivelse hos SKAT som restanceinddrivelsesmyn-
dighed. Endelig dækkes andre fordringer under opkrævning.
Er kun delvis dækning inden for samme kategori mulig, an-
vendes dækningsrækkefølgen efter § 4 (ved restanceinddri-
velsesmyndighedens modregning) eller efter tidspunktet for
indberetning til SKATs fordringsregister (ved modregning
under opkrævning).
Det er målsætningen, at et nyt it-system til understøttelse
af SKATs restanceinddrivelse kan være færdigt i 2019, jf.
ovenfor i afsnit 1. I perioden frem mod det nye system skal
der etableres en midlertidig it-understøttelse i form af et in-
terimssystem.
Første udgave af interimssystemet forventes at skulle stå
for inddrivelsen af ca. 25 udvalgte fordringstyper i forhold
til nye skyldnere, dvs. skyldnere, der ikke i forvejen har
gæld, der er overdraget til SKAT til inddrivelse via EFI/
DMI. Det forventes, at nye skyldnere, der hæfter solidarisk
for fordringen sammen med en anden skyldner, der i forve-
jen er registreret i EFI/DMI med anden gæld, dog ikke vil
indgå i inddrivelsen via interimssystemet i den begrænsede
periode. Det forventes, at inddrivelsen i første udgave vil
ske via rykkere, afdragsordninger og udlæg. En udvælgelse
af visse fordringstyper til inddrivelse med få udvalgte ind-
drivelsesmidler i forhold til visse skyldnere er dog ikke mu-
lig efter de gældende regler om anvendelse af en dæknings-
rækkefølge. Fordringer, der er placeret i interimssystemets
inaktive del, vil blive inddrevet, såfremt en inddrivelsesind-
sats, der foregår uden for interimssystemet, f.eks. manuelt
eller ved modregning, muliggør det, jf. ovenfor i afsnit 2.1.
Det skal derfor sikres, at de gældende regler om dæk-
ningsrækkefølge i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige kan fraviges, i det omfang en sådan fravigelse af
reglerne er nødvendig for at sikre udviklingen af it-systemet.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes i lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige en ny bestemmelse, § 18 b,
der giver skatteministeren mulighed for at fastsætte særlige
regler om dækningsrækkefølgen ved inddrivelsen af fordrin-
ger efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og om
inddrivelse af udvalgte fordringer i perioden fra og med den
1. april 2016 til og med den 31. december 2019, hvor et nyt
it-system til inddrivelsen skal udvikles og implementeres.
Formålet er at sikre den nødvendige fleksibilitet i forbin-
delse med udviklingen af et nyt it-baseret inddrivelsessy-
stem, herunder at it-understøttelsen gradvist kan udbygges.
Når interimssystemet kan understøtte den indledningsvist
begrænsede inddrivelse, er det således tanken, at systemet
gradvist tilføres yderligere funktionalitet, så inddrivelsen
kan udvides i forhold til inddrivelsesmidler, fordringstyper
og skyldnere.
Forslaget indebærer, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen iføl-
ge § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herun-
der at dækningsrækkefølgen ikke finder anvendelse ved ind-
drivelsen over for den enkelte skyldner, der kan have gæld,
der både omfattes af interimssystemets aktive del og inakti-
ve del, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.1,
og om inddrivelse af udvalgte fordringer. Dækningsrække-
følgen efter § 4 vil dog finde anvendelse for de fordringer,
der inddrives via interimssystemets aktive del, ligesom ren-
ter af de fordringer, der inddrives, vil blive dækket inden ho-
vedkravet. Dette indebærer, at også § 4, stk. 3, om ændret
dækningsrækkefølge på skyldners anmodning finder anven-
delse for inddrivelsen via interimssystemets aktive del.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse skal den
samlede børne- og ungeydelse nedsættes med 2 pct. af den
del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk.
1 og 3, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-
niveau) for modtageren. Denne nedsættelse benævnes også
»indkomstaftrapning«. Modtageren vil typisk være mode-
ren, men kan i bestemte situationer være faderen. For ægte-
23
fæller sker nedsættelsen på baggrund af begge ægtefællers
indkomst.
Efter § 8 a i lov om en børne- og ungeydelse skal der fore-
tages en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen i
årets løb på baggrund af indkomstoplysningerne i den sene-
ste forskudsopgørelse fra SKAT for det pågældende ind-
komstår. Det er SKAT, der har kompetencen til at fastsætte
indkomstgrundlaget i forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2, i
lovforslag nr. L nr. 194, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L
194 som fremsat, side 23, hvorved § 8 a i lov om en børne-
og ungeydelse blev foreslået indført, at der ved den seneste
forskudsopgørelse fra SKAT forstås den forskudsopgørelse,
som er tilgængelig for Udbetaling Danmark på tidspunktet
for beregning af kvartalets børne- og ungeydelse.
Det fremgår endvidere af § 19 i bekendtgørelse nr. 1563
af 13. december 2013 om børne- og ungeydelsen, at SKAT
leverer indkomstoplysninger til Udbetaling Danmark én
gang i kvartalet. Det er således disse indkomstoplysninger,
der er tilgængelige for Udbetaling Danmark til brug for ind-
komstaftrapningen. Det fremgår også af § 19, at Udbetaling
Danmark herudover kan indhente oplysninger om indkomst-
forhold hos SKAT til brug for påbegyndelsen af en ny udbe-
taling. Med påbegyndelsen af en ny udbetaling forstås udbe-
taling for et barn eller en ung, der ikke i perioden forinden
har fået udbetalt ydelse.
Endelig fremgår det af § 20 i bekendtgørelse nr. 1563 af
13. december 2013 om børne- og ungeydelsen, at Udbeta-
ling Danmark kvartalsvis beregner, om der skal foretages
nedsættelse af børne- og ungeydelsen på baggrund af de ny-
este oplysninger, som SKAT efter bekendtgørelsens § 19 le-
verer, samt at Udbetaling Danmark kvartalsvis ved påbegyn-
delsen af en ny udbetaling beregner, om der skal foretages
nedsættelse af børne- og ungeydelsen på baggrund af de
særskilt indhentede oplysninger.
Når årsopgørelsen foreligger, beregner Udbetaling Dan-
mark den endelige nedsættelse på baggrund af indkomstop-
lysningerne heri, og såfremt der efterfølgende sker ændrin-
ger i årsopgørelsen, foretages en regulering af nedsættelsen i
henhold hertil, jf. § 8 a i lov om en børne- og ungeydelse.
Ankestyrelsen har i konkrete klagesager kritiseret, at Ud-
betaling Danmark ikke under sagerne har inddraget ind-
komstoplysninger, som ydelsesmodtageren har forelagt, og
at Udbetaling Danmark ikke har lagt en aktuel forskudsop-
gørelse, som er blevet dannet efter den fastsatte levering af
indkomstoplysningerne fra SKAT som følge af efterfølgen-
de ændringer i indkomstforholdene, til grund ved beregnin-
gen af indkomstaftrapningen.
Det foreslås derfor i nr. 1 og 2 præciseret, at Udbetaling
Danmark udelukkende kan lægge de indkomstoplysninger,
som fremgår af forskudsopgørelsen og årsopgørelsen fra
SKAT, til grund ved beregningen af nedsættelse af hen-
holdsvis børne- og ungeydelsen efter § 1 a i lov om en bør-
ne- og ungeydelse.
Med nr. 1 præciseres det endvidere i selve § 8 a i lov om
børne- og ungeydelse, at det skal være de indkomstoplysnin-
ger i den seneste forskudsopgørelse, som er blevet leveret
eller indhentet efter de nærmere fastsatte regler i bekendtgø-
relse om børne- og ungeydelsen, som Udbetaling Danmark
skal lægge til grund ved beregningen af indkomstaftrapnin-
gen. Det er således indkomstoplysninger leveret af SKAT på
nærmere bestemte tidspunkter og indkomstoplysninger ind-
hentet af Udbetaling Danmark til brug for påbegyndelsen af
en ny udbetaling.
Udbetaling Danmark kan således ikke af egen drift ind-
hente andre indkomstoplysninger til brug for beregningen af
nedsættelsen. Ligeledes kan indkomstoplysninger, som
ydelsesmodtageren eller andre fremlægger, ikke lægges til
grund. Dette gælder både for oplysninger om en konkret
indkomst og for forskudsopgørelsen fra SKAT for det rele-
vante indkomstår, når den ikke er leveret eller indhentet i
henhold til de fastsatte regler i bekendtgørelse om børne- og
ungeydelsen.
Det vil samtidig, uafhængigt af dette lovforslag, blive sik-
ret, at der vil blive anvendt mere aktuelle indkomstoplysnin-
ger til brug for beregningen af ydelser, der udbetales for ja-
nuar kvartal.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.5.
Til nr. 3
Med hensyn til beskrivelsen af de gældende regler om
indkomstaftrapning af børne- og ungeydelse henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, ovenfor.
SKAT informerer både på forskudsopgørelsen og årsop-
gørelsen om, at indkomstoplysningerne kan medføre ind-
komstaftrapning af børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark har i praksis ikke foretaget partshø-
ring forud for nedsættelse og regulering af børne- og unge-
ydelsen efter reglerne om indkomstaftrapning. Der henvises
i øvrigt til de generelle bemærkninger om partshøring i af-
snit 3.4 ovenfor.
Ankestyrelsen har imidlertid i en række afgørelser kritise-
ret, at Udbetaling Danmark ikke foretager partshøring, inden
der er blevet truffet afgørelse om nedsættelse af børne- og
ungeydelsen efter §§ 1 a og 8 a i lov om en børne- og unge-
ydelse.
Det foreslås derfor i nr. 3 udtrykkeligt at undtage Udbeta-
ling Danmark fra pligten til i forbindelse med indkomstaf-
trapning efter §§ 1 a og 8 a i lov om en børne- og ungeydel-
se at gennemføre partshøring af ydelsesmodtageren efter
forvaltningslovens § 19 eller efter de uskrevne regler om
partshøring. Dette vil således gælde både for den foreløbige
nedsættelse i henhold til forskudsopgørelsen, den endelige
nedsættelse i henhold til årsopgørelsen og efterfølgende re-
guleringer af nedsættelsen som følge af ændringer i årsopgø-
relsen.
Nedsættelse af børne- og ungeydelsen beregnes efter ob-
jektive kriterier fastsat i loven, og Udbetaling Danmark har
ikke kompetence til at foretage ændringer af ydelsesmodta-
gerens forskuds- eller årsopgørelse eller inddrage andre ind-
komstoplysninger, jf. afsnit 3.5 ovenfor. En eventuel indsi-
24
gelse under en partshøring vedrørende opgørelsen af den
indkomst, som lægges til grund for indkomstaftrapningen,
vil således ikke kunne medføre en ændring i Udbetaling
Danmarks beløbsmæssige nedsættelse eller regulering af
børne- og ungeydelsen efter reglerne om indkomstaftrap-
ning.
En nedsættelse i løbet af året er endvidere kun foreløbig.
En eventuel endelig nedsættelse bliver først beregnet, når
årsopgørelsen foreligger. Hvis ydelsesmodtagerens ind-
komst er faldet i årets løb, vil den endelige regulering derfor
også kompensere for dette, og ydelsesmodtageren vil få ud-
betalt et eventuelt differencebeløb. Sker der efterfølgende
ændringer i årsopgørelsen, foretages der ligeledes en regule-
ring af nedsættelsen i henhold hertil.
Undtagelsen fra partshøringspligten gælder kun for Udbe-
taling Danmarks nedsættelse af børne- og ungeydelsen efter
indkomstaftrapningsreglerne, jf. §§ 1 a og 8 a i lov om en
børne- og ungeydelse, og ikke f.eks. kommunens eller Ud-
betaling Danmarks afgørelser om at stoppe udbetaling på
grund af manglende efterlevelse af betingelserne i § 2, stk.
1, nr. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.5.
Til § 3
Til nr. 1
Skifteretten kan i forbindelse med en konkursbehandling
ikende en person, der senere end 1 år før fristdagen har del-
taget i ledelsen af skyldners erhvervsvirksomhed, konkurs-
karantæne, hvis det må antages, at personen som følge af
groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i
ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens § 157,
stk. 1.
En konkurskarantæne indebærer, at personen i karantæne-
perioden, der som udgangspunkt er 3 år, jf. konkurslovens §
158, stk. 1, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-
somhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksom-
hedens forpligtelser, jf. konkurslovens § 159, 1. pkt.
Hvis den pågældende person tidligere er pålagt en kon-
kurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og er den
groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt på-
læg af konkurskarantæne, foregået, efter at den tidligere
konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i kendelsen
om konkurskarantæne, at den pågældende person heller ikke
må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med person-
lig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser,
jf. konkurslovens § 159, 2. pkt.
I bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2013 om førel-
se af et register over pålagte konkurskarantæner bestemmes
i § 9, stk. 1, at SKAT sikrer, at en person, der er pålagt kon-
kurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., ikke kan
blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver,
medmindre den pågældende over for SKAT godtgør, at ved-
kommende ikke deltager i og ikke forventer at skulle deltage
i ledelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. Efter § 9,
stk. 2, afregistreres de eksisterende momsregistreringer og
registreringer som arbejdsgiver for en person, der er pålagt
en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt.,
medmindre personen godtgør, at vedkommende ikke delta-
ger i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den
omhandlede erhvervsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 11 a
går ud på, at SKAT kan nægte at foretage registrering og
kan inddrage registreringen efter skatte- og afgiftslove, hvor
opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, for en per-
son, der er pålagt en konkurskarantæne efter konkurslovens
§ 159, 2. pkt., medmindre personen over for SKAT godtgør,
at vedkommende ikke deltager i og ikke forventes at skulle
deltage i ledelsen af den omhandlede erhvervsvirksomhed.
Modsat § 9 i bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december
2013 om førelse af et register over pålagte konkurskarantæ-
ner omfatter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslo-
vens § 11 a samtlige registreringsforhold, for hvilke op-
krævningen reguleres af opkrævningsloven.
Ud over registreringen for moms og for indeholdelsespligt
vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der omfattes af
den nævnte bekendtgørelse, gælder det også registreringen
for lønsumsafgift og punkt- og miljøafgifter, men derimod
ikke registreringen som importør efter toldloven, da told ik-
ke omfattes af opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens §
1, stk. 4. En person med en konkurskarantæne efter konkurs-
lovens § 159, 2. pkt., kan f.eks. være registreret for lønsums-
afgift, fordi personen driver en tandlægepraksis eller er taxa-
vognmand. SKAT skal imidlertid også i et sådant tilfælde
håndhæve konkurskarantænen gennem en inddragelse af re-
gistreringen for lønsumsafgift, medmindre personen over for
SKAT kan godtgøre, at han eller hun ikke deltager i og ikke
forventes at skulle deltage i ledelsen af den omhandlede
tandlæge- eller personbefordringsvirksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2016.
Til stk. 2
Det foreslås, at bestemmelsen i § 1, nr. 4 og 5, om indfø-
relse af en ændret klageregulering på inddrivelsesområdet,
herunder en remonstrationsordning svarende omtrent til den,
der var gældende inden den 1. januar 2014, ikke finder an-
vendelse for klager, der vedrører SKATs afgørelser som re-
stanceinddrivelsesmyndighed truffet inden lovens ikrafttræ-
den den 1. april 2016.
Klager, der vedrører en afgørelse om inddrivelse truffet
inden lovens ikrafttræden, behandles derfor efter de hidtidi-
ge regler, hvilket betyder, at en sådan klage skal indsendes
til Skatteankestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 3.2.
Derved vil SKAT i forbindelse med sine afgørelser kunne
give en korrekt klagevejledning, idet det afgørende er, hvor-
når afgørelsen er truffet – før eller efter lovens ikrafttræden.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, fore-
tages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
hos andre myndigheder indhente oplysninger om,
hvilke personer der er berettigede til børne- og un-
geydelse, samt oplysninger om, hvilke børn og un-
ge ydelsen vedrører. Restanceinddrivelsesmyndig-
heden kan endvidere opbevare oplysningerne i et
register, som af restanceinddrivelsesmyndigheden
oprettes til formålet.
Stk. 7. Restanceinddrivelsesmyndighedens ad-
gang til oplysninger, jf. stk. 4-6, gælder også ind-
samling og anvendelse af oplysninger om perso-
ners nettoindkomst og betalingsevne til brug for
statistiske og regnskabsmæssige formål.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1 og 3-5.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler,
hvorefter fordringshavere og andre offentlige
myndigheder får elektronisk adgang til oplysnin-
ger registreret af restanceinddrivelsesmyndighe-
den om restancens størrelse i forhold til vedkom-
mende fordringshaver, og om der foreligger re-
stante fordringer i forhold til andre fordringshave-
re.
2. I § 3, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., æn-
dres »stk. 1 og 3-5« til: »stk. 1 og 3-7«.
3. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:
»§ 9 a. Modregning, der gennemføres af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden eller af told- og skat-
teforvaltningen som fordringshaver, kan ske uden
partshøring af skyldneren og uden forudgående
vurdering af dennes økonomiske forhold.«
26
§ 17. Klager over restanceinddrivelsesmyndig-
hedens afgørelser om inddrivelse af fordringer
m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse,
når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivel-
sesmyndighedens administration, kan indbringes
for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt
i lovgivningen eller regler udstedt i medfør heraf.
Klagen skal indgives skriftligt til skatteankefor-
valtningen og skal være modtaget senest 3 måne-
der efter modtagelsen af den afgørelse, der klages
over. Der kan dog ses bort fra en fristoverskridel-
se, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
4. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »skatteankeforvalt-
ningen« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.
5. I § 17, stk. 1, indsættes som 4.-6. pkt.:
»Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på
grundlag af klagen finder anledning dertil, kan re-
stanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen.
Kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke give
fuldt medhold i klagen, og denne fastholdes, vide-
resender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen
til skatteankeforvaltningen sammen med en udta-
lelse om sagen. Skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse.«
6. Efter § 18 a indsættes før overskriften før § 19:
»Særlige regler for perioden til og med 2019
§ 18 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om
fravigelse af dækningsrækkefølgen for krav under
inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte
fordringer for perioden fra og med den 1. april
2016 til og med den 31. december 2019.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 920 af 18. september
2012 og senest ved § 2 i lov nr. 999 af 30. august
2015, foretages følgende ændringer:
§ 8 a. Ved hvert kvartals eller måneds udbeta-
ling af henholdsvis børneydelsen og ungeydelsen,
jf. § 1, lægges oplysningerne om modtagerens og
en eventuel ægtefælles indkomst i den seneste for-
skudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen for
det pågældende indkomstår til grund ved bereg-
ning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse
af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a. Den endelige
nedsættelse efter § 1 a fastsættes på baggrund af
årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. En
eventuel regulering af den tidligere udbetalte bør-
ne- og ungeydelse sker så vidt muligt ved modreg-
ning i eller tillæg til de følgende udbetalinger af
børne- og ungeydelse. Såfremt der opstår et krav
om tilbagebetaling som følge af reguleringen i
1. I § 8 a, 1. pkt., indsættes efter »lægges«: »ude-
lukkende«, og efter »seneste« indsættes: »leverede
eller indhentede, jf. § 12,«.
2. I § 8 a, 2. pkt., indsættes efter »fastsættes«:
»udelukkende«.
27
henhold til årsopgørelsen og hele eller dele af kra-
vet ikke kan modregnes i efterfølgende udbetalin-
ger af børne- og ungeydelse, skal tilbagebetalings-
kravet opkræves af Udbetaling Danmark. Sker der
efterfølgende ændringer i årsopgørelsen, skal der
foretages en regulering af årets udbetalte børne-
og ungeydelse i forhold hertil
3. I § 8 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Nedsættelse og regulering af børneydel-
sen og ungeydelsen, jf. stk. 1, kan ske uden parts-
høring af modtageren af ydelsen.«
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1180 af 30. september 2015, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Told- og skatteforvaltningen kan nægte
at registrere og kan inddrage registreringen efter
skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen regule-
res efter denne lov, for en person, der er pålagt en
konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2.
pkt., medmindre personen over for told- og skatte-
forvaltningen godtgør, at vedkommende ikke del-
tager i og ikke forventes at skulle deltage i ledel-
sen af den omhandlede erhvervsvirksomhed.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4 og 5, finder ikke anven-
delse for klager over afgørelser truffet inden lo-
vens ikrafttræden. For sådanne klager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
28