Fremsat den 12. februar 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 12. februar 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kørsel i hashpåvirket tilstand
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til
at sikre, at straffen for personer, der fører motorkøretøj i
hashpåvirket tilstand, ændres, således at frakendelsen af kø-
rekort sker for en kortere periode, og at kørekortet kan
generhverves efter en given periode ved fremlæggelse af re-
ne blodprøver. Endvidere skal den dømte i en given periode
efter generhvervelsen fortsat levere rene blodprøver for at
bevare kørekortet.
Samtidig skal bødestraffen ændres, således at den dømte i
stedet for betaling af en bøde for kørsel i hashpåvirket til-
stand skal betale for de nødvendige blodprøver og kontrol-
len hermed.
Endelig pålægges regeringen at iværksætte en undersøgel-
se af (og om nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier
for hash i blodet der er afgørende for, om man kan føre mo-
torkøretøj eller ej.
Beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2015-16
AX018309
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag er en genfremsættelse af beslut-
ningsforslag nr. B 14, folketingsåret 2014-15, 1. samling.
Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstiden-
de 2014-15, 1. samling, sektion A, B 14 som fremsat, sekti-
on B, beretning over B 14, og sektion F, møde 60, kl. 15.31.
Retsudvalget afgav beretning om B 14 den 30. april 2015,
men som det fremgår af svar på TRU alm. del ‑ spørgsmål
191, folketingsåret 2015-16, er der ikke i den forbindelse
blevet igangsat initiativer for at følge op på beretningen.
Det kan undre forslagsstillerne, idet et meget bredt flertal i
beretningen udtalte følgende: »Derfor opfordrer flertallet
ministeren til i indeværende folketingsår at kortlægge pro-
blemstillingen og opstille forskellige modeller for, hvordan
man kan finde en løsning på udfordringerne, så den høje tra-
fiksikkerhed fastholdes, samtidig med at der er proportiona-
litet i forhold til den straf, der idømmes.« » …Flertallet på-
lægger regeringen at igangsætte et arbejde, hvor der forskes
i tolerancegrænser, ligeledes med henblik på at sikre, at der
kan findes en holdbar og mere proportional løsning på pro-
blemstillingen.«
I folketingsåret 2006-07 vedtog Folketinget lovforslag nr.
L 180, forslag til lov om ændring af færdselsloven (Alkohol-
koncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende
stoffer m.v.). Med lovforslaget indførtes en nultolerancepo-
litik for stoffer, herunder hash, i blodet. Dette skete, selv om
man i lovforslagets bemærkninger anerkendte, at det i for-
hold til euforiserende stoffer ikke er muligt at angive, præcis
hvor høj en koncentration af stoffet i blodet der medfører, at
føreevnen påvirkes. Faktisk er der ikke videnskabeligt belæg
for præcis at sige, at en vis koncentration af stoffer betyder,
at det ikke er forsvarligt at køre bil. Med andre ord var lov-
forslaget efter forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at da
man ikke kunne finde en grænse for, hvornår man ikke kan
køre bil efter indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en
nultolerancepolitik, fordi det var lettere at kommunikere ud
til borgerne og nemt at håndtere for myndighederne. Der
henvises til svar på REU alm. del – spørgsmål 738, folke-
tingsåret 2013-14, hvoraf det fremgår, at bagatelgrænsen for
hash ligger på 0,001 mg/kg tetrahydrocannabinol (THC).
Bagatelgrænsen er efter forslagsstillernes opfattelse illuso-
risk.
Området er siden hen blevet skærpet mange gange med
bl.a. en stramning af straffen, konfiskation af biler osv. Der
henvises til lovforslag nr. L 113, forslag til lov om ændring
af færdselsloven, folketingsåret 2013-14, lovforslag nr. L
137, forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om
ungdomsskoler, og lovforslag nr. L 101, forslag til lov om
ændring af færdselsloven, folketingsåret 2010-11, 1. sam-
ling, samt lovforslag nr. L 179, forslag til lov om ændring af
færdselsloven og straffeloven , folketingsåret 2009-10.
Imidlertid er der en problemstilling vedrørende hash i for-
hold til den gældende lovgivning. Hash kan være i blodet, i
lang tid efter at en person har røget, hvor det ikke nødven-
digvis har betydning for færdselssikkerheden. Seniorforsker
ved DTU Transport Inger Marie Bernhoft har udtalt, at en
koncentration nær nulgrænsen ikke har sammenhæng med
risikoadfærd i trafikken. Der henvises til artiklen »Hashap-
parat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel«, bragt i
Ekstra Bladet den 27. februar 2014. Desuden kan hash være
i blodet, op til 4 uger efter at man har røget, og dermed læn-
ge efter at rusen er forbi. Der henvises til artiklen »Du kan
aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet«, bragt i Politi-
ken den 28. februar 2014. Det aktive stof THC i hash lagres
nemlig i fedtvævet og frigives langsomt, hvilket betyder, at
man kan have lidt af stoffet i blodet længe og kan indfanges
i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for færd-
selssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere køre-
kortet på den baggrund, fordi en stramning i 2012 betød, at
mulighederne for at frakende førerretten for kørsel med
euforiserende stoffer i blodet blev udvidet. Der henvises til
artiklen »Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hash-
kørsel« bragt i Ekstra Bladet den 27. februar 2014 og til lov-
forslag nr. L 101, forslag til lov om ændring af færdselslo-
ven, folketingsåret 2010-11, 1. samling.
Man skal ikke køre i påvirket tilstand. Derfor har forslags-
stillerne også lagt stemmer til stramninger på området. Men
forslagsstillerne anerkender, at der ligger en udfordring i
forhold til hash som beskrevet ovenfor, hvor man kan straf-
fes op til 4 uger efter at have røget en joint til en fest uden
reelt at være til fare for trafiksikkerheden.
Danskerne har ifølge »Europæisk narkotikarapport ‑ ten-
denser og udvikling« fra 2014 af Det Europæiske Overvåg-
ningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug europare-
kord i at ryge hash. Efter forslagsstillernes opfattelse bety-
der det, at langt flere, som ikke har et reelt misbrug, men
som en gang imellem ryger, risikerer at blive stoppet af poli-
tiet mange uger senere og modtage en straf, uden at de må-
ske reelt er til fare for trafikken. De nuværende regler har
altså et potentiale for at ramme mennesker, som er i arbejde
eller uddannelse og har gode personlige forhold, på et virke-
lig usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den man-
glende dokumentation for, at personer er til fare for trafik-
ken, flere dage eller uger efter at de har røget hash, viser, at
de konsekvenser, straffen har for helt almindelige og lovly-
dige mennesker, der en gang imellem ryger hash, er dispro-
portional.
Derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres en ord-
ning, som sikrer, at disse mennesker hjælpes til at holde op
med at ryge hash, ved at de motiveres. Dette skal ske, ved at
kørekortet kan generhverves efter en kortere periode ved
fremlæggelse af rene blodprøver. I de følgende måneder
skal der fortsat leveres rene prøver, hvis kørekortet skal bi-
beholdes. I stedet for bøden skal personen selv betale for
prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse og
sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge Stofrådgiv-
ningen velkendt, at belønning på stofområdet virker motive-
rende. Der henvises i denne sammenhæng til henvendelse
fra Stofrådgivningen til Retsudvalget, jf. L 113 – bilag 3
(folketingsåret 2013-14).
2
Endelig ønsker forslagsstillerne, at regeringen undersøger
og eventuelt igangsætter forskning for at afklare, hvilke
grænseværdier der gør sig gældende, når det skal afgøres,
om og i givet fald hvornår man kan betjene et køretøj med
hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en grænse-
værdi, f.eks. fordi den samme koncentration af et stof påvir-
ker folks køreevner forskelligt, bør reglerne efter forslags-
stillernes opfattelse udformes på sådan en måde, at kun per-
soner, der kører i påvirket tilstand, rammes af sanktioner.
Man bør således sætte fokus på at måle, hvorvidt en person
rent faktisk er påvirket, i stedet for at måle koncentrationen
af stof i blodet. Dette kunne for eksempel foregå, ved at der
udvikles en test, der måler folks reaktionstid.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket
tilstand.
(Beslutningsforslag nr. B 66)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4