Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds-
og
Ældreudvalget
2015-16
L
121
Bilag
1
Offentligt


Til udvalgets orientering fremsendes høringssvar og høringsnotat vedr. L 121 – For-
slag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed (Mulighed for anvendelse af personlige alarm-
og pejlesystemer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.) .
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 11. februar
Enhed: Primær Sundhed,
Ældrepolitik og Jura
Sagsnr.: 1600733
Dok. nr.: 6544
Sundheds- og ældreministeren
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 121 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af sundhedsloven og
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (Mulighed for anvendelse af personlige alarm- og pej-
lesystemer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.)
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-
faglig virksomhed har fra den 26. november til den 21. december 2015 været sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alzheimerforeningen, Anker Fjord Hospice, Ankestyrelsen, Arresødal Hospice, Bedre Psy-
kiatri, Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, Brancheforeningen for Private
Hospitaler og Klinikker, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Hjer-
neskade, Center for Sundhed og Træning i Aarhus, Center for Sundhed og Træning i Mid-
delfart, Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Dansk Erhverv, Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Ortopæ-
disk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Di-
striktspsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Dansk Rehab Group, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Fysiote-
rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité,
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske
Råd, Det Nordiske Cochrane Center, Diakonissestiftelsens Hospice, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Epilepsihospitalet, Ergoterapeutforeningen, 3F, Filadelfia, FOA, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Speci-
allæger, Foreningen FAR, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen,
Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemiddelinstituttet (Socialsty-
relsen), Hospice Djursland, Hospice Forum Danmark, Hospice Fyn, Hospice Limfjord Skive,
Hospice Sjælland, Hospice Sydvestjylland, Hospice Sønderjylland, Hospice Vendsyssel,
Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, KamillianerGaardens Hospi-
ce, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, Københavns
Universitet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Landsfor-
eningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, LMS- Landsforeningen mod spisefor-
styrrelser og selvskade, Lægeforeningen, Mødrehjælpen, Organisationen af Lægeviden-
skabelige Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeninger-
nes Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, PTU's RehabiliteringsCenter, Radiograf Rådet,
RCT Jylland, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjæl-
land, Region Syddanmark, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Retspolitisk Forening,
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Primær Sundhed,
Ældrepolitik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1600733
Dok. nr.: 510
Dato: 18. januar 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 121 Bilag 1
Offentligt
2
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, RUC, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet
for Socialt Udsatte, Sankt Lukas Hospice, Scleroseforeningen, Sclerosehospitalet i Haslev,
Sclerosehospitalet i Ry, Sct. Maria Hospice Center, Sjældne Diagnoser, Social- og Inden-
rigsministeriet, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningerne,
Syddansk Universitet, Sygeforsikringen ”danmark”, Udviklingshæmmedes Landsforbund,
Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre Læger, ÆldreForum, Æl-
dremobiliseringen, Ældresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
1. Modtagne høringssvar
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børnesagens Fællesråd, Dansk Erhverv, Dansk Sel-
skab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i Dan-
mark, Den Lokale Kliniske Etiske Komité ved Aalborg Universitetshospital, Det Etiske Råd,
FOA, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejds-
markedschefer i Danmark, Grønlands Departement for Sundhed, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, Patienterstat-
ningen, Psykiatrien i Region Nordjylland, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmarks Psykiatri- og Socialstab, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Statsforvaltningen, Syddansk Universitetet, Ældreforum, Ældresa-
gen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Ankestyrelsen, Børnesagens Fællesråd, Dansk Erhverv, Forbrugerombudsmanden, Grøn-
lands Departement for Sundhed, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patienterstatnin-
gen, Syddansk Universitet, Ældreforum, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har
meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor følger en opsummering af de enkelte hovedpunkter i lovforslaget, som er berørt
i høringssvarene og Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger hertil i kursiv.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1. Styrker værdigheden og trygheden for patienter
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Den Lokale Kliniske Etiske Komité ved Aalborg Uni-
versitetshospital, FOA, og Lægeforeningen bemærker, at forslaget er et vigtigt led i styr-
kelsen af rammerne for arbejdet med varigt inhabile patienter, og at de foreslåede æn-
dringer er med til at sikre varigt inhabile patienter en bedre og mere værdig behandling.
Samtidig anføres det, at de foreslåede ændringer er med til at skabe rammerne for et
mere trygt sundhedsvæsen for patienter og pårørende.
Ældresagen oplyser, at foreningen bakker fuldt op om forslaget.
Formålet med lovforslaget er at præcisere det offentliges omsorgspligt overfor patienter,
der på grund af en varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tage vare på sig
selv ved at sikre trygge rammer og tager hånd om patienternes fysiske sikkerhed. Det er
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der med lovforslaget fastsættes en retlig
ramme, der sikrer patienterne den fornødne retssikkerhed og sikrer patienternes sikkerhed,
værdighed og personlige integritet.
2.2. Midlertidigt inhabile
3
Flere høringsparter, herunder Danske Regioner, Danske Patienter, Den Lokale Kliniske
Etiske Komité ved Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien i Region Nordjylland, Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Psykiatri- og Socialstaben i Regi-
on Syddanmark, Socialpædagogernes Landsforbund og Nationalt Videnscenter for De-
mens finder lovforslagets målgruppe (varigt inhabile) utilstrækkelig og påpeger behovet
for også at kunne foretage indgreb i selvbestemmelsesretten overfor midlertidigt inhabile,
f.eks. konfuse ældre patienter. Det oplyses i den forbindelse, at midlertidigt inhabile pati-
enter har behov for samme beskyttelse som varigt inhabile patienter.
Danske Handicaporganisationer bakker op om, at lovforslaget alene gælder varigt inhabi-
le.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at midlertidigt inhabile patienter, f.eks.
konfuse ældre eller patienter med delir, har behov for sikkerhed og tryghed i samme om-
fang som varigt inhabile patienter. Ministeriet har på denne baggrund ændret forslaget,
således, at reglerne finder anvendelse på både midlertidigt og varigt inhabile. Det bemær-
kes i den forbindelse, at det i bemærkninger er præciseret, at indgrebene skal afbrydes,
hvis inhabiliteten ophører.
2.3. Behandling af inhabile imod deres vilje
Danske Regioner, Det Etiske Råd, Psykiatri- og Socialstaben i Region Syddanmark, Psyki-
atrien i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Socialpædagogernes Landsforbund
påpeger, at de foreslåede bestemmelser om indgreb i selvbestemmelsesretten ikke er
tilstrækkelige og ikke løser det behov, der er for gennem magtanvendelse at kunne gen-
nemføre sundhedsfaglig behandling af inhabile patienter imod patients vilje. Foreningen
af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) foreslår, at
lovforslaget udvides til at omfatte mulighed for akut fastholdelse, hvor en patient kan
fastholdes i forbindelse med blodprøvetagning eller vaccination. Endvidere foreslår FSD, at
fastholdelse uden for sygehusene, f.eks. ved tandlægebesøg, ligeledes inkluderes i lov-
forslaget.
Region Nordjylland vurderer, at der sjældent vil være behov for magtanvendelse, som
foreslået i lovforslaget.
Region Midtjylland anbefaler, at der udover de i lovforslaget nævnte indgreb bør gives
hjemmel til følgende indgreb i inhabile voksnes selvbestemmelsesret: 1) Hjælp til indtagel-
se af medicin, 2) hjælp til indtag af mad og væske og 3) hjælp til personlig hygiejne.
Formålet med dette lovforslag er at beskytte patienter med en varigt nedsat psykiskevne,
som ikke er i stand til at tage vare på deres egen fysiske sikkerhed, og som risikerer at
komme til skade, hvis de forlader sygehusafdelingen.
Det er ikke hensigten med dette lovforslag at regulere patienters selvbestemmelsesret i
forhold til den sundhedsfaglige behandling.
2.4. Patientinddragelse
Danske Regioner og Region Hovedstaden bemærker, at det af lovforslagets almindelige
bemærkninger (pkt. 2.1.2.) fremgår, at patientens tilkendegivelser skal tillægges vægt.
Danske Regioner og Region Hovedstaden foreslår i den forbindelse, at dette tilsvarende
fremgår af selve lovteksten.
Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til § 1, nr. 1, i den udsendte høringsversion af
lovforslaget. Det fremgår heraf, at der i sundhedslovens § 20 foreslås indsat et stk. 2, hvor-
4
efter reglerne om patientinddragelse, der finder anvendelse i forbindelse med beslutninger
om behandlings, tilsvarende skal finde anvendelse i forbindelse med beslutninger om ind-
greb i selvbestemmelsesretten.
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:
”Den foreslåede bestemmelse medfører, at varigt inhabile patienter, der udsættes for
indgreb i selvbestemmelsesretten efter sundhedsloven, skal informeres og inddrages i
beslutninger, i det omfang patienten forstår situationen. Patientens tilkendegivelser skal, i
det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.”
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovteksten eller i bemærkningerne.
2.5. Habilitetsvurdering forinden indgreb i selvbestemmelsesretten
Danske Handicaporganisationer og Det Etiske Råd anbefaler, at der forud for indgrebene
skal foretages en habilitets- eller demenstest af patienten, og at der fastsættes procedurer
for, hvordan og af hvem denne test skal foretages.
Reglerne foreslås at finde anvendelse på patienter med en varigt nedsat psykisk funktions-
evne. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der forinden sundhedspersoner
foretager indgreb i selvbestemmelsesretten efter lovforslaget foreligger den tilstrækkelige
sundhedsfaglige dokumentation herfor, og at betingelserne for indgrebet er opfyldt i de
enkelte tilfælde, herunder bl.a. fare- og nødvendighedskriteriet.
2.6. Reglernes geografiske anvendelsesområde
Danske Regioner, Psykiatri- og Socialstaben i Region Syddanmark anbefaler, at reglerne
ikke afgrænses til et sygehus, men derimod til afdelinger, således at f.eks. alarmer kan
aktiveres allerede, når patienter forlader den afdeling, som vedkommende er indlagt på.
Region Hovedstaden bemærker, at tilbageførelse af en patient i nogle tilfælde vil tage
betragteligt tid, hvorfor der vil mangle en ressource på afdelingen.
Region Hovedstaden og Psykiatrien i Region Nordjylland anbefaler, at det fastslås i lov-
teksten, at den geografiske udstrækning af lovforslaget – i lighed med psykiatrilovens
tvangsbestemmelser – er sygehusets matrikel. Region Hovedstaden og Danske Regioner
bemærker endvidere, at det er opfattelsen, at tilbageførelse af en patient, der har forladt
sygehusets matrikel, er politiets opgave.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i regionernes betragtninger om det geogriske an-
vendelsesområde. Ministeriet har på denne baggrund tilrettet lovforslaget i overensstem-
melse hermed, således at reglerne finder anvendelse på sygehusets område (matrikel), og
at blandt andet tilbageførelse kan ske, såfremt patienten har forladt eller er ved at forlade
den afdeling, som patienten er indlagt på.
2.7. Fremtidsfuldmægtig
Region Hovedstaden foreslår, at fremtidsfuldmægtige tillige tilføjes i andre bestemmelser
i sundhedsloven, f.eks. sundhedslovens § 18.
Sundheds- og Ældreministeriets kan henvise til, at der i § 33 i udkast til forslag til lov om
fremtidsfuldmagter, som Justitsministeriet sendte i offentlig høring den 18. december
2015, foreslås ændringer af sundhedsloven. I lovforslaget foreslås bl.a. sundhedslovens §
18 ændret, således af en fremtidsfuldmægtig efter omstændighederne kan give stedfor-
trædende samtykke til behandling på vegne af en varigt inhabil patient.
5
2.8. Internationale Konventioner
Danske Handicaporganisationer og Det Etiske Råd påpeger, at lovforslaget ikke indehol-
der en vurdering af forslagets overensstemmelse med internationale konventioner, her-
under handicapkonventionen.
Ministeriet har tilføjet et afsnit om forholdet til internationale konventioner i lovforslagets
bemærkninger.
3. Bemærkninger om grundlæggende principper for indgreb i selvbestemmelsesretten
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Den Lokale Kliniske Etiske Komité
ved Aalborg Universitetshospital, Det Etiske Råd, Lægeforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund og Ældresagen udtrykker sig positivt om forslagets bestemmelser om pro-
portionalitet og mindstemiddelindgrebsprincippet.
Socialpædagogernes Landsforbund og Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK) ønsker
et øget fokus på socialpædagogisk bistand, herunder at indgreb ikke må være en erstat-
ning for socialpædagogisk bistand.
Alzheimerforeningen, Danske Handicaporganisationer og Det Etiske Råd er positive over-
for, at tryghedsteknologi ikke må erstatte personlig pleje og omsorg, og at det i bemærk-
ningerne til denne bestemmelse understreges, at anvendelse af teknologiske muligheder
ikke må ske med henvisning til personalemæssige ressourcer.
Danske Handicaporganisationer foreslår, at det fremgår at lovteksten, at tillidsskabede
foranstaltninger over for patienten skal være forsøgt, inden der skrides til
magtanvendelse. DH fremhæver i samme forbindelse behovet for en vejledning til sund-
hedspersonalet. Det Etiske Råd er positive overfor, at der efter lovforslaget forinden ind-
greb iværksættes mod patientens vilje skal være forsøgt tillidsskabende tiltag.
KL og Nationalt Videnscenter for Demens ønsker, at der i loven stilles krav om, at der skal
arbejdes målrettet mod forebyggelse og udarbejdet en handleplan for den enkelte pati-
ent.
Med lovforslaget foreslås nogle grundlæggende principper, der skal iagttages og være
opfyldt, forinden indgreb i selvbestemmelsesretten kan iværksættes, herunder et mindste-
middels- og et proportionalitetsprincip.
Principperne indebærer blandt andet, at der altid skal vælges det mindste og mest skån-
somme indgreb overfor patienten, og at indgreb udelukkende kan iværksættes, hvis det
står i rimeligt forhold til det formål, der søges opnået. Det betyder bl.a., at indgreb ikke
kan iværksættes, hvis det står klart, at formålet ikke kan nås.
Det foreslås endvidere fastsat, at indgreb aldrig må erstatte den vanlige personlige pleje
og omsorg men skal ses som et supplement dertil med udgangspunkt i, hvad der er bedst
for patienten, og at personalets personlige kontakt til og samvær med patienten således
fortsat det vigtigste element i omsorgspligten og forsøget på at skabe tryghed. Af be-
mærkningerne fremgår videre, at det ikke vil være tilladt fysisk at tilbageføre en patient,
hvis personalet gennem beroligende og tryghedsskabende initiativer, f.eks. samtale, kan få
vedkommende til frivilligt at gå tilbage.
6
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovteksten eller i bemærkningerne.
4. Bemærkninger om personlige alarm- og pejlesystemer
De høringsparter, som har kommenteret på den forslåede mulighed for anvendelse af
personlige alarm- og pejlesystemer, har udtrykt generel opbakning hertil.
4.1. Betingelser for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer
Det Etiske Råd ønsker en præcisering af betingelserne for anvendelsen af de personlige
alarm- og pejlesystemer, herunder i hvilke tilfælde der er tale om en ”konkret og velbe-
grundet formodning” for, at patienten risikerer at kommer til skade ved at forlade syge-
husafdelingen.
Efter den foreslåede bestemmelse forudsætter anvendelsen af de personlige alarm- og
pejlesystemer, at der er åbenbar risiko for, at patienten risikerer at komme til skade ved at
forlade sygehusafdelingen. Af bemærkningerne fremgår, at der skal lægges en konkret og
velbegrundet formodning til grund for beslutningen. Der er således overladt et skøn til
sundhedspersonalet, som anvender reglerne i praksis. Det er efter ministeriets opfattelse
ikke muligt, endsige hensigtsmæssigt få forhånd at angive, i hvilke situationer, der forelig-
ger en velbegrundet formodning til grund for beslutningen. Ministeriet kan dog oplyse, at
det af bemærkninger fremgår, at tidligere erfaringer med patienten kan indgå i beslut-
ningsgrundlaget.
Ministeriet har desuden tilføjet i bemærkningerne, at oplysninger fra f.eks. patienten selv
og nærmeste pårørende tilsvarende kan indgå i beslutningsgrundlaget.
4.2. Stedfortrædende samtykke
Dansk Selskab for Patientsikkerhed ser positivt på forslagets bestemmelser om, at an-
vendelse af personlige alarm- og pejlesystemer som udgangspunkt kræver et stedfortræd-
ende samtykke.
Statsforvaltningen påpeger, at omtalen af værgen i forslagets § 27 d bør ændres i over-
ensstemmelse med formuleringen i sundhedslovens § 18, stk. 1, således at en værge kun
kan give samtykke, når værgemålet omfatter personlige forhold.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i Statsforvaltningens bemærkninger. Ministeret har
på denne baggrund tilrettet lovforslaget i overensstemmelse hermed.
4.3. Indgreb imod pårørendes vilje
Det Etiske Råd påpeger det vigtige i at inddrage pårørende i beslutninger om patienten.
Medlemmerne af Det Etiske Råd er uenige om lovforslagets mulighed for at tilsidesætte
pårørendes beslutning om ikke at tillade personlige alarm- og pejlesystemer. Visse med-
lemmer påpeger, at muligheden kan undergrave den pårørendes, værgens og fremtids-
fuldmægtigens status og autoritet. Andre medlemmer af Det Etiske Råd deler ikke denne
skepsis, og er af den opfattelse, at det kun vil være relevant, hvis det er velbegrundet og
efter en grundig dialog.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at stedfortrædende samtykke for en nærmeste
pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig er det klare udgangspunkt og forudsætning for
indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at det i helt
særlige tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at den nærmeste pårørende, værge eller frem-
tidsfuldmægtig handler i strid med patientens interesser, herunder forvalter samtykket på
en måde, der skader patientens interesser og helbred, skal være muligt for overlægen –
7
med en anden uafhængig læges tilslutning – at beslutte at foretage indgreb i selvbestem-
melsesretten.
4.4. Uenighed mellem nærmeste pårørende, værge og fremtidsfuldmægtig
Det Etiske Råd påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan overlægen skal for-
holde sig i tilfælde af uenighed mellem pårørende, værge og/eller fremtidsfuldmægtig.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i bemærkningerne. Ministeret har på denne bag-
grund tilrettet lovforslaget, således at det nu fremgår, at det – i tilfælde af, at der opstår
uenighed om det stedfortrædende samtykke mellem på den ene side patientens nærmeste
pårørende og på den anden side patientens værge eller fremtidsfuldmægtig – er værgen
eller fremtidsfuldmægtigen, der har kompetence til at give det stedfortrædende samtykke.
4.5. Overlægens stillingtagen til den anden læges beslutning
Danske Patienter, Danske Regioner, Psykiatrien i Region Nordjylland og Region Hoved-
staden savner en præcisering af, hvad der menes med ”snarest mulig” og ”anden læge” i
lovforslagets § 27 d, stk. 5. Det er Danske Regioners opfattelse, at erfaring skal vægtes
over faglig indsigt, og at det bør fremgå af bestemmelsen. Region Hovedstaden oplyser, at
beslutningen efter regionens opfattelse ikke bør tages af andre end overlægen.
Region Sjælland påpeger, at der ofte er flere overlæger på en afdeling, og foreslår derfor,
at der anvendes en anden formulering end ”overlægen” som den beslutningskompetente.
Efter lovforslaget kan en anden læge end overlægen beslutte at anvende personlige alarm-
og pejlesystemer, hvis overlægen er fraværende. Denne læge forudsættes at have den
fornødne sundhedsfaglige indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende for personer
med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. speciallæger i geriatri, psykiatri eller
neurologi. Overlægen skal efterfølgende tage stilling til beslutningen.
Sundheds- og Ældreministeriets har tilføjet i bemærkningerne, at den stedfortrædende
læges beslutning er gældende, indtil overlægen har taget stilling til beslutningen, og at det
forudsættes, at overlægen, så snart denne er tilbage på sygehuset, tager stilling til beslut-
ningen. Endvidere er det præciseret, at beslutningen alene kan tages af lægen, hvis ved-
kommende vurderer, at beslutningen ikke kan vente på, at overlægen vender tilbage. Mini-
steriet har desuden tilføjet, at der med overlæge forstås den læge, der har det sundheds-
faglige og behandlingsmæssige ansvar for patienten.
4.6. Godkendelsesprocedure for de personlige alarm- og pejlesystemer
Det Etiske Råd anbefaler, at der udformes en godkendelsesprocedure for, hvilke personli-
ge alarm- og pejlesystemer, der må anvendes.
Sundheds- og Ældreministeriets kan oplyse, at der i lovforslaget er foreslået en bemyndi-
gelsesbestemmelse, hvorefter sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler
om de personlige pejle- og alarmsystemer. Ministeriet skal endvidere gøre opmærksom på,
at det er regionerne, der – som driftsansvarlige myndigheder – skal sikre, at det anvendte
udstyr fungerer og lever op til de fastsatte bestemmelser. Ministeret har på denne bag-
grund ikke fundet anledning til at indføre en decideret godkendelsesordning.
4.7. Formålet med anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer
Det Etiske Råd påpeger, at det bør specificeres i loven, hvad formålet med tilbageholdelse
og -førelse samt anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer er.
8
Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til lovforslagets indledning, hvoraf det fremgår,
at formålet med de personlige alarm- og pejlesystemer er, at sundhedspersonalet får mu-
lighed for at tage vare på patienter med en varigt nedsat psykisk funktionsevne. Videre
fremgår det af bl.a. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1., 2.1.2., og 2.1.3.4., at de per-
sonlige pejle- og alarmsystemer kan anvendes med henblik på at lokalisere patienter, der
har forladt sygehusafdelingen.
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovteksten eller i bemærkningerne.
4.8. Udstyr m.v.
Nationalt Videnscenter for Demens påpeger, at personalet bør have det rette udstyr til at
modtage sporingsinformationer, at personale skal have de rette muligheder for at køre ud
og hente patienten, og at personalet skal sikre, at udstyret er opladt m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det er regionerne, der – som driftsansvarlige
myndigheder – skal sikre, at det anvendte udstyr fungerer, og at personalet sikrer og har
muligheder for at oplade udstyret. Ministeriet bemærker, at reglerne ikke finder anvendel-
se uden for sygehusets område, og at det således ikke på baggrund af de foreslåede be-
stemmelser er nødvendigt at sikre f.eks. transportmuligheder for personalet.
4.9. Alarmer på sundhedspersonalet
Danske Patienter bemærker, at der i psykiatrien er alarmer på personalet, der sikrer, at
kolleger hurtigt kan komme en sundhedsperson til undsætning. Det bør derfor overvejes,
om sundhedspersoner på somatiske afdelinger skal udstyres med en personalarm. I så fald
vil lovforslaget ikke forblive udgiftsneutralt.
Formålet med lovforslaget er beskyttelsen patienter med en varigt nedsat psykisk funkti-
onsevne, som ikke er i stand til at varetage deres egen fysiske sikkerhed.
Det er ministeriets opfattelse, at personalets fysiske sikkerhed, herunder om personalet
skal udstyres med overfaldsalarmer el.lign., er et ledelses- og driftsmæssigt ansvar, som
ligger uden for rammerne af dette lovforslag.
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovteksten eller i bemærkningerne.
4.10. Behandlingen af personoplysninger
Datatilsynet påpeger, at det er tilsynets opfattelse, at oplysninger, der behandles om
patienter overfor hvem, der anvendes personlige alarm- og pejlesystemer, er følsomme
personoplysninger efter persondatalovens § 7, og at hjemlen til behandlingen derfor skal
findes i § 7. Det er tilsynets opfattelse, at § 7, stk. 4, ikke kan anvendes som hjemmel,
ligesom tilsynet ikke finder henvisningen til persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3 og stk. 6,
relevant.
Datatilsynet anmoder ministeriet om, at ministeriet i bemærkningerne uddyber, hvorledes
behandlingen efter ministeriets opfattelse er i overensstemmelse med § 5, stk. 3, § 7, stk.
2, nr. 2, og stk. 5, i persondataloven.
Endelig henleder Datatilsynet opmærksomheden på persondatalovens § 5, stk. 5, og § 41,
stk. 3.
9
Sundheds- og Ældreministeriets har tilpasset lovforslaget på baggrund af Datatilsynets
høringssvar.
5. Bemærkninger om tilbageholdelse og tilbageførsel af patienter
De høringsparter, som har kommenteret på forslaget om muligheden for tilbageholdelse
og tilbageførsel af patienter, har udtrykt generel opbakning hertil.
5.1. Betingelser for tilbageholdelse og tilbageførelse af patienter
Dansk Sygeplejeråd (DSR) ønsker en uddybning af den foreslåede § 27 e, da man finder
det uklart, i hvilke situationer det er tilladt at tilbageholde og/eller -føre varigt inhabile
patienter. DSR bemærker i den forbindelse, at det er den enkelte sundhedspersoner, der
står til ansvar for beslutninger om indgreb i selvbestemmelsesretten.
Danske Regioner og Psykiatri- og Socialstaben i Region Syddanmark anbefaler, at det
fastslås i lovforslaget, at personalet må tilbageholde en varigt inhabil patient alene på en
formodning om, at patienten udsætter sig selv for en risiko for personskade ved at forlade
sygehuset, idet sundhedspersoner sjælden har forudsætninger for at vurdere, om det er
en reel og begrundet risiko, for at patienten lider personskade.
Efter den foreslåede bestemmelse forudsætter anvendelsen af de personlige alarm- og
pejlesystemer, at der er åbenvar risiko for, at patienten risikerer at komme til skade ved at
forlade sygehusafdelingen. Af bemærkningerne fremgår, at der skal lægges en konkret og
velbegrundet formodning til grund for beslutningen. Der er således overladt et skøn til
sundhedspersonalet, som anvender reglerne i praksis. Det er efter ministeriets opfattelse
ikke muligt, endsige hensigtsmæssigt få forhånd at angive, i hvilke situationer, der forelig-
ger en velbegrundet formodning til grund for beslutningen. Ministeriet kan dog oplyse, at
det af bemærkninger fremgår, at tidligere erfaringer med patienten kan indgå i beslut-
ningsgrundlaget.
Ministeriet har desuden uddybet lovforslagets specielle bemærkninger, herunder tilføjet at
tidligere erfaringer med patienten, oplysninger fra patienten selv og pårørende m.v. kan
indgå i beslutningsgrundlaget. Endvidere kan ydre omstændigheder, f.eks. vejrsituationen,
herunder glat føre eller kulde m.v. indgå i vurderingen.
5.2. Personalegrupper, der må tilbageholde og tilbageføre patienter
Danske Regioner, Region Nordjylland og Psykiatri- og Socialstaben i Region Syddanmark
foreslår, at lovforslaget ligeledes gør det muligt for andre persongrupper end sundheds-
grupper at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten, når en patient er ved at forlade
sygehuset, f.eks. portører og receptionister.
Region Hovedstaden bemærker, at beslutningen om tilbageholdelse kan tages af enhver
sundhedsperson. Region Hovedstaden foreslår, at indgreb kun bør kunne foretages ved
godkendelse af en overlæge. Region Hovedstaden bemærker, at det bør overvejes, om
alternative og mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. aflåsning af dør, kan iværksæt-
tes i stedet.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
bemærker, at fastholdelsesbestemmelserne i lovforslaget og serviceloven ikke stemmer
overens.
Efter lovforslaget får sundhedspersoner mulighed for at tilbageholde og tilbageføre patien-
ter, når de foreslåede betingelser er opfyldt.
10
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at anvendelsen af indgreb i selvbestem-
melsesretten skal begrænses i videst muligt omfang, og det er således efter ministeriets
opfattelse hensigtsmæssigt at afgrænse de personer, der kan foretage indgreb i selvbe-
stemmelsesretten til sundhedspersoner. Ved at afgrænse personalet til sundhedspersoner,
der er en velafgrænset persongruppe efter autorisationsloven, sikres det samtidigt, at der
er mulighed for at klage over vedkommende sundhedspersons indgreb. Det bemærkes i
øvrigt, at udefrakommende personer og andre personalegrupper efter omstændighederne
kan foretage indgreb i patienters selvbestemmelsesret efter bestemmelsen om nødret i
straffelovens § 14Der er på baggrund af indgrebenes akutte karakter ministeriets opfattel-
se, at det ikke er hensigtsmæssigt, at overlægen skal godkende disse indgreb forinden.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der ved det nuværende forslag er
fundet en fornuftig balance i forhold til, hvilke persongrupper, der kan tilbageholde og
tilbageføre patienter.
Det er dog samtidig Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det i forbindelse med
den foreslåede evaluering af reglerne med fordel kan undersøges, om persongruppen, der
kan tilbageholde og tilbageføre patienter, skal udvides.
5.3. Udførelse af tilbageholdelse og tilbageførelse
Både Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer har bemærkninger til, hvordan
indgrebet i form af tilbageholdelse og tilbageførelse kan foretages. Danske Patienter be-
mærker, at lovforslaget ikke giver mulighed for anvendelse af fysisk magt og akut beroli-
gende medicin, og ønsker i den forbindelse at vide, hvad sundhedspersonalet skal gøre i
situationer, hvor en patient ikke lader sig tilbageholde eller berolige. Danske Handicapor-
ganisationer ønsker, at det tilføjes, at det ikke er tilladt at anvende beroligende medicin
med sigte på at forhindre patienter i at forlade sygehuset. Desuden foreslår Danske Han-
dicaporganisationer, at det præciseres i lovteksten, at fysisk vold ikke er tilladt i forbindel-
se med tilbageholdelse og -førelse.
Som det fremgår af principperne for indgreb i selvbestemmelsesretten, skal ethvert ind-
greb være så skånsomt som muligt og stå i rimeligt forhold til det mål, der søges opnået.
Endvidere skal indgreb udføres med størst mulig hensyntagen til patienten. Med forslaget
gøres det muligt ved fx at holde fast i armene, skuldrende eller lignende at føre patienten
tilbage til afdelingen. Henset hertil er det ministeriets opfattelse, at det under ingen om-
stændigheder er tilladt at anvende fysisk vold, herunder slag m.v. for at forhindre patien-
ten i at forlade sygehusafdelingen. Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at reglerne ikke
giver mulighed for at give beroligende medicin m.v. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 27 e, stk. 1 og 2.
6. Bemærkninger om tidsmæssig opretholdelse af indgrebene
Region Hovedstaden påpeger, at der efter regionens opfattelse mangler en nærmere
beskrivelse af, hvor lang tid de foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten må oprethol-
des. Danske Handicaporganisationer foreslår, at der fastsættes en tidsbegrænsning på 14
dage for overlægens beslutning om at anvende personlige alarm- og pejlesystemer eller
tilbageholdelse, og at forlængelse kan ske ved en ny beslutning af overlægen.
Region Midtjylland anbefaler, at den tidsmæssige udstrækning fastsættes til 3 måneder,
og at forlængelse kun bør ske ved en tilladelse gennem en central instans, f.eks. Embeds-
lægeinstitutionen.
Danske Patienter bemærker, at en tilbageholdelse i psykiatrien – i henhold til domstolene
og Det Psykiatriske Patientklagenævns praksis – varer omkring seks timer. En tilbagehol-
11
delse, som overskrider denne grænse, konstituerer en frihedsberøvelse i forhold til grund-
lovens § 71. Danske Patienter vurderer på den baggrund, at der kan være behov for en
særskilt hjemmel til at tilbageholde en varigt inhabil patient igennem en længere periode.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke muligt på forhånd entydigt at
afgøre, hvor længe et indgreb kan opretholdes. Som det fremgår af principperne for magt-
anvendelse, skal et indgreb være så kortvarigt som muligt. Af bemærkningerne fremgår
blandt andet, at indgreb ikke kan gennemføres og opretholdes i en længere periode, end
hvad der er nødvendigt for at afværge den risiko, som udgør baggrunden for indgrebet.
Ministeriet har på baggrund af høringssvarene præciseret den tidsmæssige periode for
indgrebene i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.1 og i bemærkningerne til
§ 27 e.
7. Bemærkninger om uddannelse
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Patienter og Nationalt Videnscenter for Demens understreger vigtigheden
af, at sundhedspersonalet oplæres og får de rette redskaber og metoder til at kunne fore-
tage fysisk tilbageholdelse af en patient, bl.a. psykomotoriske greb, og påpeger på denne
baggrund, at der med lovforslaget skal tages højde for uddannelse af personale.
Danske Handicaporganisationer påpeger endvidere behovet for, at der fra ledelsen på
sygehusene sættes fokus på implementeringen af de foreslåede indgreb og på at skabe en
kultur, der ikke fremmer tvang. Af hensyn til mulighed for implementering m.v. anbefaler
Danske Handicaporganisationer, at lovens ikrafttrædelsesdato ændres til 1. januar 2017.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at beslutninger om videreuddannelse
m.v. af personale bør tages af regionerne som drifts- og personaleansvarlige myndigheder,
inden for regionernes eksisterende økonomiske rammer.
8. Bemærkninger om indberetningspligt
Ældresagen, Det Etiske Råd, Den Lokale Kliniske Etiske Komité ved Aalborg Universitets-
hospital har udtrykt opbakning til forslaget om indberetningspligt.
8.1. Behandlingen af personoplysninger
Datatilsynet påpeger, at det efter tilsynets opfattelse er tvivlsomt, om behandlingen,
herunder bl.a. videregivelsen, af oplysninger kan ske efter persondatalovens § 10, som
angivet i lovforslagets bemærkninger, idet behandlingen efter tilsynets opfattelse har
karakter er administrativ sagsbehandling.
Datatilsynet bemærker derudover, at det bør overvejes, om det er nødvendigt at behand-
le, herunder bl.a. opbevare, oplysninger i umiddelbar personhenførbare form. Datatilsynet
opfordrer derfor til, at oplysningerne i vides muligt omfang opbevares i en form, hvor de
ikke er umiddelbart tilgængelige, f.eks. i krypteret form eller under et løbenummer.
Endelig bemærker Datatilsynet, at behandlingen af oplysninger skal begrænses til få per-
soner og skal ske på en måde, der IT-mæssigt er adskilt fra andre administrative systemer.
Sundheds- og Ældreministeriets har tilpasset lovforslaget på baggrund af Datatilsynets
høringssvar.
9. Bemærkninger om journalføringspligt
12
Danske Patienter konstaterer, at der i psykiatrien føres tvangsprotokol og en almindelig
journal, og at tvangen indberettes til sundhedsmyndighederne. Danske Patienter bemær-
ker, at der i forbindelse med magtanvendelse i forhold til varigt inhabile patienter kan
være behov for en særskilt protokol over iværksatte indgreb i selvbestemmelsesretten i
lighed med tvangsprotokollen.
Sundheds- og Ældreministeriets kan henvise til den gældende autorisationslovs§ 22, stk. 3,
som bliver til stk. 4, jf. lovforslagets § 2. Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om journalføringen. Bemyndigelsesbestem-
melsen vil tillige omfatte journalføring af de foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten.
Det vil i forbindelse med fastsættelsen af regler herom blive vurderet, hvorledes journalfø-
ringen mest hensigtsmæssigt foretages, herunder om det skal ske i selvstændige protokol-
ler.
10. Bemærkninger om klageadgang
Danske Patienter, Den Lokale Kliniske Etiske Komité ved Aalborg Universitetshospital,
Lægeforeningen udtrykker sig generelt positivt om den foreslåede klageadgang.
Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter anbefaler, at der indføres en ord-
ning, hvor patientvejledere får samme vejledende og støttende rolle, som patientrådgive-
re har inden for psykiatrien.
Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter bemærker desuden, at klager over
indgreb i selvbestemmelsesretten bør behandles hurtigt i lighed med sagsbehandlingsti-
derne ved Det Psykiatriske Patientklagenævn, som typisk ligger på 1-2 uger.
Det Etiske Råd ønsker, at sagsbehandlingsfristen fastsættes til få dage.
De foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten kan anvendes i den somatiske del af sund-
hedsvæsenet. Det er på denne baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at
klageadgangen mest hensigtsmæssigt bør følge det allerede eksisterende klagesystem i
forhold til klager over forhold i somatikken, herunder klageadgang til Styrelsen for Patient-
sikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke muligt på forhånd at vurdere
sagsbehandlingstiden for klager over de foreslåede indgreb.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at sagsbehandlingstiden med fordel kan
indgå i den foreslåede kommende evaluering.
Det skal bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriets har foretaget lovtekniske ændringer
i forhold til reguleringen af klageadgang, idet det er vurderet, at der ikke er behov for at
ændre den gældende ordlyd af klage- og erstatningsloven for at omfatte klager over de
foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten.
10.1. Sundhedspersonernes udvisning af omhu og samvittighedsfuldhed
Region Hovedstaden påpeger, at henvisningen til sundhedspersoners omhu og samvittig-
hedsfuldhed er uhensigtsmæssig, idet omhu og samvittighedsfuldhed skal udvises i for-
bindelse med en behandlingssituation og er reguleret af autorisationsloven.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i Region Hovedstadens bemærkninger. Ministeriet
har på denne baggrund tilrettet lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse hermed,
således at det fremgår, at de foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten ikke i sig selv
13
kan anses for sundhedsfaglig virksomhed, og at indgreb ikke skal betragtes som en del af
den almindelige omhu og samvittighedsfuldhed, som sundhedspersoner efter § 17 i autori-
sationsloven har pligt til at udvise i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Det er i
stedet præciseret, at indgrebene skal betragtes som foranstaltninger, der træffes i tilknyt-
ning til denne pligt.
Det bemærkes desuden, at sundhedspersoner ikke kan ifalde ansvar for at undlade at fore-
tage indgreb efter lovforslagets bestemmelser, henset til at regionerne og sundhedsperso-
nalet efter lovforslaget ikke er forpligtet til at benytte sig af indgrebsmulighederne. Der-
imod vil sundhedspersonerne kunne ifalde ansvar for indgreb, der foretages i strid med
bestemmelserne i den foreslåede lov.
11. Bemærkninger om tilsyn
Alzheimerforeningen påpeger, at lovforslaget ikke giver patienter og pårørende samme
adgang til at rette henvendelse til Folketingets udvalg i henhold til grundlovens § 71, stk.
7, om tilsyn med personer, der er underkastet administrativ frihedsberøvelse, som det er
tilfældet, hvis indgreb i selvbestemmelsesretten var sket ifølge servicelovens bestemmel-
ser om magtanvendelse mv.
Efter en nærmere juridisk vurdering af de foreslåede bestemmelsers forhold til grundloven
og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det vurderingen, at de foreslåede
indgreb i selvbestemmelsesretten ikke udgør frihedsberøvelse og således ikke omfattes af
grundlovens § 71, herunder tilsynet efter grundlovens § 71.
Ministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at den fornyede vurdering ikke ændrer på, at Styrelsen for Patientsikkerhed
fortsat vil have tilsynsmæssig kompetence.
12. Bemærkninger om erstatning
Danske Handicaporganisationer påpeger, at bemærkningerne til lovforslaget bør forholde
sig til patienters erstatningsmuligheder for skader som følge af de foreslåede indgreb i
selvbestemmelsesretten.
Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af Danske Handicaporganisationers be-
mærkninger tilføjet et afsnit om erstatningsmuligheder i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriet kan oplyse, at det er ministeriets vurdering, at de foreslåede indgreb ikke om-
fattes af de særlige erstatningsregler på sundhedsområdet i klage- og erstatningsloven,
men derimod af dansk rets almindelige regler om erstatningsadgang.
13. Bemærkninger om evaluering af lovforslaget
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Lægeforeningen, Region Hovedsta-
den og Ældresagen udtrykker sig positivt om forslagets bemærkninger om en evaluering af
loven.
Danske Handicaporganisationer foreslår desuden, at det skal fremgå af bemærkningerne
til lovforslaget, at Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg modtager en midtvejsstatus et
år efter lovens ikrafttrædelse.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vigtigt, at der foretages en evalue-
ring af, om reglerne fungerer efter hensigten. Det er ministeriets opfattelse, at en evalue-
ring forudsætter, at reglerne har været gældende i en vis periode.
14
På denne baggrund har Sundheds- og Ældreministeriets ikke fundet anledning til at ændre
forholdende omkring den foreslåede evaluering.