Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. februar 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18295

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L48/20151_L48_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. februar 2016
    Forslag
    til
    Lov om ændring af retsplejeloven
    (Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.)
    § 1
    I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16.
    november 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 1741 af 22.
    december 2015 og § 1 i lov nr. 1867 af 29. december 2015,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 149, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
    »Når der tolkes for en sigtet, der deltager i et retsmøde
    om forlængelse af fristen for varetægtsfængsling eller anden
    frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70 ved anven-
    delse af telekommunikation med billede efter § 748 b, stk. 1,
    bestemmer retten, hvor tolken skal befinde sig.«
    2. § 719 affattes således:
    »§ 719. Offentlig påtale tilkommer politidirektøren, med-
    mindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør
    af denne lov.
    Stk. 2. Statsadvokaten påtaler ankesager ved landsret.
    Stk. 3. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
    bemyndiger dertil, fastsætter i øvrigt nærmere regler om på-
    talens fordeling mellem rigsadvokaten, statsadvokaterne og
    politidirektørerne.«
    3. § 721, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
    bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompeten-
    cen til at opgive påtale.«
    4. § 722, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Justitsministeren eller den, som justitsministeren
    bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompeten-
    cen til at frafalde tiltale.«
    5. § 748 b, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Deltager sigtede i et retsmøde om fristforlængelse
    ved anvendelse af telekommunikation med billede, eller del-
    tager sigtede ikke i et retsmøde om fristforlængelse, deltager
    anklageren i retsmødet ved anvendelse af telekommunika-
    tion med billede, medmindre retten undtagelsesvis bestem-
    mer andet.«
    6. I § 792 e, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
    »Lægen kan delegere udtagelse af blodprøve til en med-
    hjælp.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016.
    Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2-4, finder anvendelse i straffesa-
    ger, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1.
    instans, eller som genoptages efter lovens ikrafttræden.
    Folketinget, den 11. februar 2016
    PIA KJÆRSGAARD
    / Erling Bonnesen
    Til lovforslag nr. L 48 Folketinget 2015-16
    Justitsmin., j.nr. 2015-731-0056
    AX018295