Spm. om yderligere detaljer for definitionen af anerkendelsesværdige formål, til justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L107/spm/6/1598241.pdf
Retsudvalget Til: Justitsministeren Dato: 11. februar 2016 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 107 Forslag til lov om knive og blankvåben m.v. Af justitsministeren (Søren Pind) Spørgsmål 6 Vil ministeren redegøre i yderligere detaljer for definitionen af anerkendelses- værdige formål, herunder om det vil være tilladt: 1) at have en mindre folde- kniv liggende i sin bil i tilfælde af behov, der ikke er forudset, 2) at have en svampekniv i lommen i tilfælde af, at man ønsker at gå på svampejagt, uden at dette er planlagt på forhånd, og 3) at have multiværktøj liggende i sin bil i tilfælde af, at man skal foretage reparationer på hus, fritidshus, have m.v. uden at dette på forhånd er planlagt, samt hvorvidt lignende situationer, hvor der ikke er et konkret og direkte formål med besiddelsen, men som heller ikke er omfattet af de situationer, der er beskrevet i bemærkningerne, hvorefter det som udgangspunkt aldrig vil være berettiget at besidde knive, vil være tilladt? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Pernille.Skipper@ft.dk og til ud- valg@ft.dk. På udvalgets vegne Peter Skaarup formand 1/1 Retsudvalget 2015-16 L 107 Spørgsmål 6 Offentligt