Fremsat den 11. februar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 11. februar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed
(Mulighed for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer på sygehuse, tilbageholdelse af patienter m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14.
november 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1870 af
29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved beslut-
ninger om indgreb i selvbestemmelsesretten efter kapitel 6
a.«
2. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten
Formålet med reglerne i dette kapitel
§ 27 a. Formålet med reglerne i dette kapitel er at give
sundhedspersoner mulighed for at foretage indgreb i patie-
nters selvbestemmelsesret med henblik på at kunne yde den
bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten og for at
sikre, at indgreb over for patienter sker inden for en nærme-
re fastsat retlig ramme.
Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten
§ 27 b. Ethvert indgreb efter dette kapitel skal være så
skånsomt og kortvarigt som muligt og stå i rimeligt forhold
til formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb
skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet.
Alle indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til
den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser og
ulempe.
Stk. 2. Indgreb efter dette kapitel må ikke erstatte person-
lig pleje og omsorg.
Persongruppe
§ 27 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse
på patienter, der er fyldt 15 år, og som midlertidigt eller va-
rigt mangler evnen til at give et informeret samtykke, og
som er indlagt på en somatisk afdeling på et offentligt syge-
hus eller på et privat behandlingssted, som regionsrådet har
indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med, jf. § 75,
stk. 2 og 3.
Personlige alarm- og pejlesystemer
§ 27 d. Overlægen kan med samtykke fra patientens nær-
meste pårørende beslutte at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer på indlagte patienter, hvis det fremstår som
den bedste løsning af hensyn til patientens sikkerhed. I de
tilfælde, hvor patienten er under værgemål, kan samtykke
gives af værgen.
Stk. 2. Modsætter patienten sig i ord eller handling anven-
delse af personlige alarm- og pejlesystemer, kan overlægen
med samtykke fra patientens nærmeste pårørende eller
værge beslutte at anvende personlige alarm- og pejlesyste-
mer, når der er åbenbar risiko for, at patienten forlader syge-
husafdelingen og derved risikerer at udsætte sig for person-
skade, og de personlige alarm- og pejlesystemer kan fore-
bygge denne risiko.
Stk. 3. Det er en betingelse for værgens samtykke efter
stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter personlige forhold, her-
under helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven.
Stk. 4. Har patienten ingen nærmeste pårørende eller
værge, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm-
og pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden
læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning
dertil.
Stk. 5. Finder overlægen, at den nærmeste pårørende eller
værgen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart skader
patientens interesser og helbred, kan overlægen beslutte at
Lovforslag nr. L 121 Folketinget 2015-16
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600733
CN000112
anvende personlige alarm- og pejlesystemer efter betingel-
serne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på
området, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 6. I overlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1-2
og stk. 4-5 træffes af en anden læge med faglig indsigt på
området. Overlægen skal snarest muligt tage stilling til den-
ne beslutning.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om de i stk. 1-2 og stk. 4-5 nævnte personlige alarm-
og pejlesystemer.
Tilbageholdelse og tilbageførsel
§ 27 e. Sundhedspersoner kan beslutte at foretage indgreb
i selvbestemmelsesretten ved fysisk at tilbageholde en pa-
tient, der er ved at forlade sygehusafdelingen, eller for at fø-
re vedkommende tilbage til sygehusafdelingen, når der er ri-
siko for, at patienten ved at forlade sygehusafdelingen ud-
sættes for at lide personskade, og øjeblikkelig tilbageholdel-
se eller tilbageførsel i det konkrete tilfælde er absolut på-
krævet for at afværge denne risiko. Tilbageholdelse og tilba-
geførsel kan alene ske, såfremt patienten befinder sig på sy-
gehusets område.
Stk. 2. Tilbageholdelse eller tilbageførsel efter stk. 1 må
ikke gennemføres ved at fastspænde patienten, ligesom til-
bageholdelse eller tilbageførsel ikke må medføre, at patien-
ten låses inde.
Indberetningspligt
§ 27 f. Ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter det-
te kapitel skal indberettes til det regionsråd, der er driftsan-
svarlig myndighed, eller som det private behandlingssted
har indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med.
Indberetning skal tillige ske til de centrale sundhedsmyndig-
heder.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om indberetningspligten efter stk. 1.«
3. § 27 d affattes således:
»§ 27 d. Overlægen kan med samtykke fra patientens
nærmeste pårørende beslutte at anvende personlige alarm-
og pejlesystemer på indlagte patienter, hvis det fremstår som
den bedste løsning af hensyn til patientens sikkerhed. I de
tilfælde, hvor patienten er under værgemål, kan samtykke
gives af værgen. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en
fremtidsfuldmagt, kan samtykke gives af den fremtidsfuld-
mægtige.
Stk. 2. Modsætter patienten sig i ord eller handling anven-
delse af personlige alarm- og pejlesystemer, kan overlægen
med samtykke fra patientens nærmeste pårørende, værge el-
ler fremtidsfuldmægtig beslutte at anvende personlige
alarm- og pejlesystemer, når der er åbenbar risiko for, at pa-
tienten forlader sygehusafdelingen og derved risikerer at ud-
sætte sig for personskade, og de personlige alarm- og pejle-
systemer kan forebygge denne risiko.
Stk. 3. Det er en betingelse for værgens samtykke efter
stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter personlige forhold, her-
under helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven. Det er en
betingelse for fremtidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1
og 2, at fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold,
herunder helbredsforhold, og fremtidsfuldmagten bemyndi-
ger fremtidsfuldmægtigen til at tage beslutninger herom.
Stk. 4. Har en patienten ingen nærmeste pårørende, værge
eller fremtidsfuldmægtig, kan overlægen beslutte at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer efter betingelserne i stk.
2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, gi-
ver sin tilslutning dertil.
Stk. 5. Finder overlægen, at den nærmeste pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig forvalter samtykket på en
måde, der åbenbart skader patientens interesser og helbred,
kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm- og pej-
lesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læge,
der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 6. I overlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1-2
og stk. 4-5 træffes af en anden læge med faglig indsigt på
området. Overlægen skal snarest muligt tage stilling til den-
ne beslutning.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om de i stk. 1-2 og stk. 4-5 nævnte personlige alarm-
og pejlesystemer.«
§ 2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af
4. august 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 361 af 9. april
2013, § 3 i lov nr. 519 af 26. maj 2014 og § 2 i lov nr. 1536
af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Patientjournalen skal endvidere føres ved indgreb i selv-
bestemmelsesretten efter § 27 d og § 27 e i sundhedsloven.«
2. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om
ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27
e i sundhedsloven med angivelse af indgrebets omfang, be-
grundelse for indgrebet, og om der er givet samtykke.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. august 2016.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 3.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslaget
2.1. Anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Sundhedsloven
2.1.1.2. Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
2.1.1.3. Lov om social service
2.1.1.4. Regulering på baggrund af anstaltsordninger
2.1.1.5. Værgemålsloven
2.1.2. Overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.1.3.1. Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten
2.1.3.2. Persongruppe
2.1.3.3. Beslutningskompetence
2.1.3.4. Personlige alarm- og pejlesystemer
2.1.3.5. Tilbageholdelse og tilbageførsel
2.1.4. Forholdet til lov om behandling af personoplysninger
2.2. Indberetningspligt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.4. Forholdet til lov om behandling af personoplysninger
2.3. Journalføringspligt
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.3.4. Forholdet til lov om behandling af personoplysninger
2.4. Klageadgang
2.5. Tilsyn
2.6. Erstatningsadgang
3. Forholdet til internationale konventioner
3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.2. Handicapkonventionen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der har de seneste år været tilfælde, hvor ældre, demente
patienter har forladt landets sygehuse i forbindelse med ind-
læggelse og i den forbindelse er kommet til skade.
Sikkerhed og tryghed for patienter, der er indlagt på lan-
dets sygehuse, er af stor prioritet for regeringen. Det er vig-
tigt for regeringen, at både patienten selv og pårørende kan
have tillid til, at alle patienter modtager den nødvendige per-
sonlige pleje og omsorg i forbindelse med en indlæggelse,
og at sygehusene sikrer trygge rammer og tager hånd om pa-
tienternes fysiske sikkerhed.
En vigtig forudsætning for, at personalet er i stand til at
yde pleje og beskyttelse af patienten, er, at både myndighe-
der og personale har de nødvendige redskaber og retlige
rammer til at håndtere patienter, der på grund af enten en va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne (varigt inhabile) eller på
grund af midlertidig mangel på evnen til at handle fornufts-
mæssigt (midlertidigt inhabile) ikke er i stand til at tage vare
på sig selv.
Efter gældende ret er det ikke tilladt for sygehusene og
sundhedspersoner at udstyre en patient med en GPS uden
vedkommendes samtykke. I de tilfælde, hvor patienten har
forladt eller er ved at forlade sygehusafdelingen, er det efter
gældende ret heller ikke tilladt for personalet at føre patien-
3
ten tilbage til sygehusafdelingen eller at tilbageholde patien-
ten imod dennes vilje. Personalet må i dag tilkalde og afven-
te politiet. Regeringen er opmærksom på, at patientforenin-
ger og en region har udtrykt ønske om, at sygehusene får
mulighed for at anvende GPS-udstyr for at kunne lokalisere
disse patienter.
Regeringen ønsker at styrke omsorgen over for og beskyt-
telsen af demente og andre personer, der på grund af en va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne eller midlertidig mangel
på evnen til at handle fornuftsmæssigt ikke formår at tage
vare på sig selv, og som risikerer at komme til skade, hvis
de i under indlæggelse på sygehus forlader sygehusafdelin-
gen.
Det er på denne baggrund regeringens ønske, at sundheds-
personalet på landets somatiske sygehuse får mulighed for at
tage vare på disse patienter ved at give sundhedspersonalet
mulighed for at anvende personlige alarm- og pejlesystemer,
f.eks. GPS for at lokalisere indlagte midlertidigt eller varigt
inhabile patienter, og for i helt særlige tilfælde fysisk at kun-
ne tilbageholde eller tilbageføre disse patienter til sygehu-
safdelingen, hvis de har forladt eller er ved at forlade afde-
lingen.
Det er regeringens opfattelse, at et moderne sygehusvæsen
skal indrettes i takt med den teknologiske udvikling, og at
sygehuse skal have mulighed for at benytte nye teknologiske
hjælpemidler, der kan bidrage til at skabe øget tryghed, sik-
kerhed og mobilitet for patienterne. En satsning på velfærds-
teknologi vil efter regeringens opfattelse give patienter bed-
re mulighed for at klare sig på egen hånd og øge deres fysi-
ske aktivitet, samtidigt med at teknologien sikrer patientens
tryghed og sikkerhed.
Regeringen prioriterer en samlet, målrettet indsats over for
ældre patienter. Det er regeringens opfattelse, at ældre pa-
tienter skal mødes med samme tryghed og omsorg, uanset
om de plejes i eget hjem eller behandles på sygehus. Efter
gældende ret er det tilladt på det sociale område efter regle-
rne i lov om social service at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer og i visse tilfælde at tilbageholde og tilbage-
føre borgere. Det er således tillige hensigten med lovforsla-
get at skabe bedre sammenhæng i indsatsen over for disse
patienter ved at give sundhedspersonalet og regionerne de
samme redskaber og retsgrundlag for pleje og omsorg over
for patienten, som personalet i kommunerne har.
Problemstillingen har været drøftet blandt Folketingets
medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget, Udvalget ve-
drørende Det Etiske Råd og § 71-tilsynet. Der har i den for-
bindelse været bred politisk enighed om behovet for at etab-
lere den nødvendige retlige ramme for beslutninger om an-
vendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer, tilbagehol-
delse og tilbageførelse og derved give personalet de efter-
spurgte muligheder for at beskytte den midlertidigt eller va-
rigt inhabile patient.
Med lovforslaget gennemføres en ordning, som på afba-
lanceret vis præciserer det offentliges omsorgspligt og tilgo-
deser både hensynet til beskyttelsen af patientens sikkerhed,
værdighed og personlige integritet over for hensynet til pa-
tientens selvbestemmelsesret, og fastsætter en retlig ramme,
der sikrer patienterne den fornødne retssikkerhed og giver
myndighederne en mulighed for at følge op på administrati-
onen af ordningen i praksis.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en
evaluering af den foreslåede regulering, når den foreslåede
lov har været i kraft i nogle år. Sundheds- og Ældreministe-
riet vil på denne baggrund udarbejde en evaluering, som til-
stræbes oversendt til Folketinget 2 år efter lovens ikrafttræ-
den.
Hensigten er, at evalueringen kan danne baggrund for
overvejelser om eventuelle behov for at præcisere eller æn-
dre den foreslåede regulering.
Med lovforslaget etableres en klar hjemmel til, at regio-
nerne kan påsætte personlige alarm- og pejlesystemer, f.eks.
GPS, på indlagte, midlertidigt eller varigt inhabile patienter.
Reglerne vil derfor få betydning for f.eks. demente patien-
ter, hjerneskadede, udviklingshæmmede, konfuse ældre og
andre patienter, der på grund af en midlertidig eller varig in-
habilitet ikke kan give et informeret samtykke og risikerer at
komme til skade ved at forlade sygehusafdelingen.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om, at
sundhedspersoner i helt særlige tilfælde kan beslutte at fore-
tage indgreb i selvbestemmelsesretten ved fysisk at tilbage-
holde en patient, der er ved at forlade sygehusafdelingen, el-
ler ved at føre vedkommende tilbage til afdelingen for at
forhindre, at vedkommende lider personskade.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om journal-
førings- og indberetningspligt af de foretagne indgreb i selv-
bestemmelsesretten samt bestemmelser om klageadgang.
2. Lovforslaget
2.1. Anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Sundhedsloven
Patienters kontakt til sundhedsvæsenet, herunder behand-
ling og ophold på sygehuse, bygger på et udgangspunkt om
frivillighed og patienters autonomi. Sundhedsloven regule-
rer patienters rettigheder, herunder kravene til samtykke til
behandling, behandlingsgaranti, retten til frit sygehusvalg
samt sundhedsvæsenets organisation.
Sundhedsloven regulerer derimod ikke sygehusenes ad-
gang til kontrol, tilbageholdelse, aflåsning og overvågning,
ligesom sundhedslovens samtykkeregler udelukkende regu-
lerer indgreb i den personlige frihed og integritet i situatio-
ner, der er direkte forbundet med patientbehandling.
Der er således ikke efter sundhedsloven hjemmel til at an-
vende personlige alarm- og pejlesystemer eller til at tilbage-
holde eller tilbageføre inhabile patienter, er indlagt på et so-
matisk sygehus, og som har forladt eller er ved at forlade en
sygehusafdeling.
4
2.1.1.2. Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
I psykiatrien er der efter lov om anvendelse af tvang i psy-
kiatrien (psykiatriloven) fastsat bestemmelser i §§ 5-13 og
§§ 14-19, hvorefter der kan anvendes tvang over for indlagte
patienter, herunder regler om anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer og frihedsberøvelse.
Psykiatrilovens bestemmelser finder anvendelse i forbin-
delse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk
afdeling, jf. lovens § 1. Hvis en patient er omfattet af psyki-
atrilovens anvendelsesområde og er undergivet tvang efter
denne lov, følger de tilhørende retssikkerhedsgarantier i psy-
kiatriloven med patienten. Fra det tidspunkt, hvor patienten
ikke længere opfylder betingelserne for tvang efter psykia-
triloven, reguleres patientens selvbestemmelsesret af regle-
rne i sundhedsloven.
Efter psykiatriloven er der således ikke hjemmel til at an-
vendelse personlige alarm- og pejlesystemer eller til at tilba-
geholde eller tilbageføre inhabile patienter indlagt på soma-
tiske afdelinger, som har forladt eller er ved at forlade syge-
husafdelingen.
2.1.1.3. Lov om social service
I lov om social service (serviceloven) er der efter gælden-
de ret hjemmel til magtanvendelse over for personer fra 18
år med en betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter
§§ 101 eller 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning. Reglerne
om magtanvendelse over for disse personer findes i service-
lovens §§ 124-137.
Serviceloven indeholder blandt andet bestemmelser om
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer, fasthol-
delse og tilbageførelse, jf. §§ 125 – 127.
Der er således ikke efter serviceloven hjemmel til at an-
vende personlige alarm- og pejlesystemer eller til at tilbage-
holde eller tilbageføre midlertidigt eller varigt inhabile pa-
tienter, er indlagt på et somatisk sygehus, og som har forladt
eller er ved at forlade en sygehusafdeling.
2.1.1.4. Regulering på baggrund af anstaltsanordninger
Det er et almindeligt princip, at myndigheder, herunder
offentlige institutioner (skoler, sygehuse m.v.), kan udstede
generelle regler, der regulerer forholdet på institutionen, på
ulovbestemt grundlag – de såkaldte anstaltsanordninger.
Forudsætningen i lovgivning, finansloven, bevillinger og
lignende om institutionens eksistens antages i den forbindel-
se i sig selv at udgøre hjemlen for fastsættelse af visse be-
stemmelser på institutionen. Det er ud fra dette princip til-
ladt at træffe de nødvendige beslutninger om institutionens
drift, således at institutionen kan eksistere i overensstem-
melse med sit formål. Det antages grundlæggende, at regule-
ringen skal begrænses til det, der er nødvendigt for at få an-
stalten til at fungere, og at bestemmelserne ikke må være
mere indgribende, end formålet tilsiger. Det antages endvi-
dere, at der – når mange mennesker er samlet eller bor på et
bestemt sted – kan fastsættes bestemmelser af hensyn til
blandt andet den almindelige ro og orden og udenforståen-
des adgang til benyttelse af anstaltens område.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der
ikke med hjemmel i anstaltsanordninger kan fastsættes be-
stemmelser om forhold, der udgør indgreb i den personlige
frihed og integritet, herunder f.eks. magtanvendelse, tilbage-
holdelse, overvågning m.v.
2.1.1.5. Værgemålsloven
Værgemålsloven indeholder bestemmelser, der griber ind
i enkelte personers personlige frihed ved at begrænse ved-
kommendes retlige handleevne i både personlige og økono-
miske forhold.
Efter værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der iværksættes
værgemål for en person, der på grund af sindssygdom, her-
under svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller
anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til
at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Vær-
gemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, her-
under bestemte aktiver eller anliggender, hvis der kun er
grund til at have en værge på dette område. Værgemålet kan
tilsvarende begrænses til at angå personlige forhold, herun-
der bestemte personlige anliggender, f.eks. beslutning om at
den pågældende skal flytte i en plejebolig.
2.1.2. Overvejelser
Det er vigtigt for regeringen, at alle patienter, der er ind-
lagt på landets sygehuse, føler sig trygge og i gode hænder,
og at de pårørende har tillid til, at sygehusene sikrer ramme-
rne for en tryg indlæggelse og tager hånd om patienternes
fysiske sikkerhed. Det er regeringens opfattelse, at der er be-
hov for ekstra opmærksomhed på patienter med en varigt
nedsat psykisk funktionsevne, og på patienter, som midlerti-
dig mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt, som ikke
kan tage vare på sig selv.
Regeringen er opmærksom på, at det forekommer, at pa-
tienter forlader sygehuset og i den forbindelse kommer til
skade. Patientforeninger og en region har derfor over for
Sundheds- og Ældreministeriet udtrykt ønske om, at sygehu-
sene får mulighed for at anvende GPS-udstyr for at kunne
lokalisere disse patienter.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1.3., er der på det sociale om-
råde i lov om social service fastsat regler, hvorefter en kom-
mune i visse tilfælde kan foretage indgreb over for borgere
for at beskytte borgeren, herunder anvende personlige
alarm- og pejlesystemer samt fastholde og tilbageføre bor-
geren. Det samme er muligt for psykiatriske patienter efter
lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. pkt. 2.1.1.2.
ovenfor.
Regeringen er endvidere opmærksom på, at der i norsk ret
er fastsat bestemmelser, hvorefter der kan anvendes vars-
lings- og lokaliseringsteknologi inden for sundhedsvæsenet
og inden for det sociale omsorgsområde. Tilsvarende har der
i Sverige været drøftelser om at indføre lignende regler.
5
Som reglerne er i dag inden for sundhedsvæsenet, har sy-
gehusene og personalet på de somatiske afdelinger ikke mu-
lighed for at udstyre en patient med en GPS uden vedkom-
mendes samtykke. I de tilfælde, hvor patienten har forladt
eller er ved at forlade sygehusafdelingen, har personalet ef-
ter gældende ret heller ikke mulighed for at føre patienten
tilbage til afdelingen eller tilbageholde patienten imod den-
nes vilje. Personalet må i dag tilkalde og afvente politiet.
Det vil desuden i visse tilfælde ud fra nødretsbetragtninger
være muligt at tilbageholde og tilbageføre patienter.
Regeringen ønsker at styrke omsorgen over for og beskyt-
telsen af demente og andre indlagte patienter, der på grund
af enten en varigt nedsat psykisk funktionsevne eller midler-
tidig mangel på evnen til at handle fornuftsmæssigt, ikke
formår at tage vare på sig selv, og som risikerer at komme
til skade, hvis de forlader sygehusafdelingen. Det er derfor
regeringens ønske at give sundhedspersonalet på de somati-
ske sygehuse de samme redskaber og muligheder for beskyt-
telse af inhabile patienter, som der i forvejen eksisterer på
det sociale område og inden for psykiatrien.
For at beskytte den inhabile patients sikkerhed, værdighed
og integritet ønsker regeringen på denne baggrund, at det ef-
ter nærmere fastsatte betingelser bliver muligt at foretage
indgreb i selvbestemmelsesretten over for disse patienter i
form af personlige alarm- og pejlesystemer og ved at give
mulighed for at tilbageholde og tilbageføre inhabile patien-
ter på somatiske afdelinger.
Det er vigtigt for regeringen, at anvendelsen af de person-
lige alarm- og pejlesystemer sker for at forebygge risikoen
for, at den inhabile patient kommer til skade ved at forlade
sygehusafdelingen og for at lokalisere patienten, når patien-
ten har forladt afdelingen og derved risikerer at komme til
skade. Det er afgørende for regeringen, at systemerne ikke
anvendes til kontinuerlig overvågning af patienten.
Regeringen ønsker derudover at sikre en hurtig indsats
over for de inhabile patienter, der er ved at forlade eller har
forladt sygehusafdelingen. Det er derfor regeringens opfat-
telse, at personalet skal have mulighed for at tilbageholde og
tilbageføre inhabile patienter til sygehusafdelingen i tilfæl-
de, hvor det er absolut påkrævet af hensyn til patientens sik-
kerhed. Der er vigtigt at understrege, at disse fysiske ind-
greb skal foretages så skånsomt som muligt med respekt for
patientens værdighed. Indgreb må derfor ikke bestå af slag,
føregreb eller lignende, ligesom der ikke må anvendes red-
skaber som f.eks. bælter og seler. Endeligt er det vigtigt at
understrege, at indgreb ikke må føre til indespærring af pa-
tienten.
Regeringen er meget opmærksom på hensynet til borge-
rens personlige frihed og integritet og på patienters selvbe-
stemmelsesret, som er et helt grundlæggende princip i sund-
hedsvæsenet. Det er derfor afgørende for regeringen, at pa-
tientens tilkendegivelser og ønsker, trods den midlertidige
eller varige inhabilitet, indgår i beslutningerne, ligesom pa-
tientens pårørende så vidt muligt skal inddrages.
Det er afgørende for regeringen, at de ønskede indgreb er
proportionelle og foretages med henblik på beskyttelse af
patienten. Det er ligeledes afgørende, at indgreb i selvbe-
stemmelsesretten ikke erstatter den personlige pleje og om-
sorg over for patienten, men derimod supplerer og indgår
som en del af omsorgen.
Af hensyn til patientens retssikkerhed er det regeringens
opfattelse, at beslutninger om indgreb i selvbestemmelses-
retten som udgangspunkt bør tages af den ansvarlige overlæ-
ge, ligesom det er tilfældet efter lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien. Det er dog samtidigt opfattelsen, at en anden
kompetent læge bør kunne tage beslutningen i overlægens
fravær, og at overlægen efterfølgende skal tage stilling til
beslutningen. I forhold til beslutninger om tilbageførsel og
tilbageholdelse, er det regeringens opfattelse, at disse beslut-
ninger bør kunne tages af alle sundhedspersoner, henset til
at beslutninger herom ofte er af hastende karakter.
Det er regeringens opfattelse, at reglerne skal begrænses
til patienter, der er indlagt på offentlige sygehuse eller syge-
huse med overenskomster eller driftsoverenskomster med
regionerne.
Det bemærkes, at der i forrige folketingssamling blandt al-
le partier var opbakning til at indføre en ordning med frem-
tidsfuldmagter. Regeringen forventer på denne baggrund i
folketingssamlingen 2015-16 – med visse tilpasninger – at
genfremsætte lovforslag L 93 (2014-15) fra justitsministeren
om fremtidsfuldmagter. Det er regeringens opfattelse, at
fremtidsfuldmægtige skal anerkendes i sundhedsvæsenet på
lige fod med værger, herunder kunne give samtykke til be-
handling på vegne af patienten. Tilsvarende er det regerin-
gens opfattelse, at fremtidsfuldmægtige – i samme omfang
som værger – skal kunne samtykke til indgreb i patienters
selvbestemmelsesretten. Lovforslaget indeholder på denne
baggrund en bestemmelse, som kan sættes i kraft af sund-
heds- og ældreministeren, hvorefter fremtidsfuldmægtige
kan samtykke til indgreb i selvbestemmelsesretten. Der hen-
vises til bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 3.
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.1.3.1. Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten
I lovforslaget fastsættes det, at formålet med reglerne er at
give sundhedspersonalet muligheder for at yde den bedst
mulige omsorg og beskyttelse af den midlertidigt eller varigt
inhabile patient og at sikre, at indgreb over for disse patien-
ter sker efter nogle grundlæggende principper, der skal iagt-
tages og være opfyldt, forinden indgreb kan iværksættes.
Med forslaget fastsættes et mindsteindgrebsprincip og et
proportionalitetsprincip, således at der altid skal vælges det
mindste og mest skånsomme indgreb over for patienten, og
således at indgreb udelukkende kan iværksættes, hvis det
står i rimeligt forhold til det formål, der søges opnået. Heri
ligger tillige, at indgreb ikke kan iværksættes, hvis det står
klart, at formålet ikke kan nås.
Principperne indebærer desuden, at indgreb i selvbestem-
melsesretten efter lovforslaget ikke kan gennemføres og op-
retholdes i en længere periode, end hvad der er nødvendigt
for at afværge den risiko, som udgør baggrunden for indgre-
6
bet. De personlige alarm- og pejlesystemer skal således fjer-
nes og aftages, når det vurderes, at der ikke længere forelig-
ger de risici, som begrunder indgrebet. Det er alene muligt
efter bestemmelsen at fastholde eller tilbageføre en patient
for at forhindre en konkret og akut opstået risiko. Det er så-
ledes ikke efter bestemmelsen muligt at fastholde patienten i
en længere periode eller på anden måde frihedsberøve pa-
tienten.
Såfremt inhabiliteten ophører, skal indgrebene straks brin-
ges til ophør.
Med forslaget tydeliggøres det offentliges omsorgspligt
over for patienten ved at fastsætte, at indgreb aldrig må er-
statte den vanlige personlige pleje og omsorg, men skal ses
som et supplement dertil med udgangspunkt i, hvad der er
bedst for patienten. Personalets personlige kontakt til og
samvær med patienten er således fortsat det vigtigste ele-
ment i omsorgspligten og forsøget på at skabe tryghed. Hvis
det gennem den almindelige kontakt og kommunikation
med borgeren er muligt at opnå det ønskede resultat, vil det
ikke være lovligt at foretage indgreb. Det vil eksempelvis
ikke være tilladt fysisk at tilbageføre en patient, hvis perso-
nalet gennem beroligende og tryghedsskabende initiativer,
f.eks. samtale, kan få vedkommende til frivilligt at gå tilba-
ge.
Det er afgørende, at indgreb sker af hensyn til patientens
sikkerhed og ikke af administrative hensyn. Det vil eksem-
pelvis ikke være lovligt at begrunde et indgreb med henvis-
ning til de personalemæssige ressourcer.
Endelig gælder det almindelige princip i forbindelse med
den sundhedsfaglige behandling, at patienten informeres og
inddrages i beslutningerne i det omfang, det er muligt, og at
der forinden indgreb iværksættes mod patientens vilje, skal
være forsøgt tillidsskabende tiltag.
2.1.3.2. Persongruppe
Den foreslåede ordning med mulighed for indgreb i selv-
bestemmelsesretten vil finde anvendelse over for patienter,
som varigt mangler evnen til at samtykke til behandling ef-
ter sundhedsloven (varigt inhabile), og på patienter der mid-
lertidigt mangler evnen til at samtykke (midlertidigt inhabi-
le). Reglerne foreslås alene at finde anvendelse på patienter,
som er indlagt på en somatisk afdeling på et offentligt syge-
hus, eller et privat behandlingssted, som regionsrådet efter §
75, stk. 2 og 3, i sundhedsloven har indgået overenskomster
eller driftsoverenskomster med.
Det foreslås, at loven alene skal finde anvendelse over for
indlagte patienter. Dette betyder, at reglerne ikke finder an-
vendelse over for ambulante patienter, patienter der ophol-
der sig i eget hjem eller behandles i praksissektoren.
Reglerne foreslås at skulle finde anvendelse på varigt in-
habile patienter, dvs. patienter med en varigt nedsat psykisk
funktionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet,
f.eks. demente, hjerneskadede eller udviklingshæmmede.
Persongruppen svarer til persongruppen efter den gældende
§ 18, hvorefter patienter, der varigt mangler evnen til selv at
give samtykke til behandling, kan behandles med samtykke
fra nærmeste pårørende eller værge. Reglerne foreslås end-
videre at skulle finde anvendelse på midlertidigt inhabile pa-
tienter, dvs. patienter, som midlertidigt mangler evnen til at
give et informeret samtykke på grund af midlertidig mangel
på evnen til at handle fornuftsmæssigt, f.eks. konfuse ældre
eller delirøse patienter.
Det foreslås videre, at reglerne alene skal finde anvendel-
se over for patienter på somatiske afdelinger. Dette betyder,
at reglerne ikke finder anvendelse over for patienter, som er
indlagt på psykiatrisk afdeling, eller over for psykiatriske
patienter, der efter § 13 i lov om anvendelse af tvang i psy-
kiatrien behandles på somatisk afdeling. Beslutninger om
indgreb over for disse patienter skal som hidtil tages efter
reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.
Endelig foreslås det som nævnt, at reglerne alene skal fin-
de anvendelse på offentlige sygehuse og private behand-
lingssteder, som regionsrådet efter § 75, stk. 2 og 3, i sund-
hedsloven har indgået overenskomster eller driftsoveren-
skomster med. Reglerne foreslås udelukkende at finde an-
vendelse på patienter på de nævnte private behandlingsste-
der, i de tilfælde hvor indlæggelsen sker som led i regionens
løsning og varetagelse af sygehusvæsenet, og hvor udgifter-
ne til indlæggelsen afholdes af regionerne. Reglerne finder
således ikke anvendelse på patienter, der selv eller gennem
private sygeforsikringer afholder udgifterne til indlæggelse
på det private behandlingssted.
2.1.3.3. Beslutningskompetence
Det foreslås, at det er overlægen, der kan beslutte at an-
vende personlige alarm- og pejlesystemer. Med overlæge
forstås den læge, der har det sundhedsfaglige og behand-
lingsmæssige ansvar for patienten.
I overlægens fravær foreslås det, at beslutningen kan tages
af en anden læge med den fornødne sundhedsfaglige indsigt
i de særlige forhold, der gør sig gældende for personer med
en midlertidig eller varig inhabilitet, f.eks. speciallæger i ge-
riatri, psykiatri eller neurologi. Overlægen skal dog efterføl-
gende snarest tage stilling til beslutningen. Den stedfortræ-
dende læges beslutning er gældende, indtil overlægen har ta-
get stilling. Det forudsættes i den forbindelse, at overlægen,
så snart denne er tilbage på sygehuset, tager stilling til be-
slutningen.
Beslutninger om tilbageholdelse og tilbageførsel foreslås
at kunne tages af andre sundhedspersoner end læger af hen-
syn til, at beslutninger herom tages, når det er øjeblikkeligt
nødvendigt og således af akut karakter.
2.1.3.4. Personlige alarm- og pejlesystemer
For at sikre, at inhabile patienter lettere hindres i utilsigtet
at forlade sygehuset og den afdeling, som de hører til på, og
for at patienten lettere kan findes, hvis patienten har forladt
sygehusafdelingen, foreslås det, at regionerne får mulighed
for at anvende personlige alarm- og pejlesystemer over for
patienterne.
7
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om, hvilke systemer, der kan
anvendes.
Det foreslås, at de personlige alarm- og pejlesystemer kan
anvendes uden et udtrykkeligt samtykke fra patienten, idet
patienten grundet sin inhabilitet netop ikke er i stand til at
give et samtykke. Derimod forudsættes som udgangspunkt
et samtykke fra patientens nærmeste pårørende eller værge.
Systemerne kan anvendes, hvis det fremstår som den bedste
løsning af hensyn til patientens sikkerhed.
Hvis den inhabile patient i ord eller handling modsætter
sig anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer, fore-
slås det, at overlægen med samtykke fra patientens nærme-
ste pårørende eller værge alligevel kan beslutte at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer imod patientens vilje,
når
1) der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sygehu-
safdelingen
2) og derved risikerer at udsætte sig for personskade, og
3) de personlige alarm- og pejlesystemer kan forebygge
denne risiko.
Betingelserne for anvendelsen af systemerne er således
skærpede, når patienten i ord eller handling modsætter sig i
forhold til de situationer, hvor patienten forholder sig pas-
sivt.
De personlige alarm- og pejlesystemer foreslås at kunne
anvendes, når der er risiko for, at patienten forlader sygehu-
safdelingen. Det er således ikke en betingelse, at der skal
være risiko for, at patienten forlader selve sygehuset.
For at værgen kan give et samtykke er det en forudsæt-
ning, at værgemålet omfatter personlige forhold, herunder
helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5.
I de tilfælde, hvor den inhabile patient ikke har en nærme-
ste pårørende eller værge, foreslås det, at overlægen efter de
ovennævnte betingelser kan beslutte at anvende personlige
alarm- og pejlesystemer, hvis en anden læge, der har faglig
indsigt på området, f.eks. speciallæger i geriatri, psykiatri el-
ler neurologi, er enig i beslutningen. Denne læge forudsæt-
tes at være uafhængig af overlægen, og der kan således ikke
bestå et over-/underordnelsesforhold mellem overlægen og
den anden læge.
Endelig foreslås det, at overlægen – hvis vedkommende
finder, at den nærmeste pårørende eller værge forvalter sam-
tykket på en måde, der åbenbart skader patientens interesser
og helbred – kan beslutte at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer efter de samme betingelser, hvis en anden læ-
ge, der har faglig indsigt på området, er enig i beslutningen.
Også denne læge forudsættes at være uafhængig af overlæ-
gen.
Det foreslås, at overlægens beslutning kan tages af en an-
den læge med faglig indsigt på området i overlægens fravær.
Beslutninger, som træffes af en læge i overlægens fravær, er
gældende, indtil overlægen har taget stilling til beslutningen.
Overlægen skal dog tage stilling til beslutningen, så snart
denne er tilbage på sygehuset.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2. ovenfor, er der efter psy-
kiatriloven tilsvarende mulighed for at anvende personlige
alarm- og pejlesystemer på både psykiatriske afdelinger og
på somatiske afdelinger.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at det af-
gørende for, om bestemmelser om anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer skal træffes efter sundhedsloven el-
ler psykiatriloven er, om psykiatriloven finder anvendelse i
situationen, herunder om anvendelsen sker i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling,
eller midlertidigt ophold på en somatisk afdeling efter psyki-
atrilovens § 13.
I de tilfælde, hvor en patient, over for hvem der efter psy-
kiatriloven er truffet bestemmelser om personlige alarm- og
pejlesystemer, indlægges på en somatisk afdeling efter psy-
kiatrilovens § 13, beholder patienten de påsatte systemer.
Som beskrevet i pkt. 2.1.1.3. ovenfor, er der derudover ef-
ter gældende ret i serviceloven hjemmel til magtanvendelse
over for personer med en betydeligt og varigt nedsat psykisk
funktionsevne.
Bestemmelserne om magtanvendelse og om anvendelse af
personlige alarm- og pejlesystemer, efter serviceloven finder
anvendelse over for personer med en betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, og der er således et sammen-
fald af persongruppe i forhold til lovforslaget.
Magtanvendelse efter serviceloven kan ske i relation til
servicelovens ydelser om personlig og praktisk hjælp samt
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87 eller aktive-
rende tilbud efter §§ 103 og 104 m.v., jf. § 124 a. Der er så-
ledes ikke hjemmel i serviceloven til at træffe afgørelse om
tvang i forbindelse med sundhedsfaglige ydelser, og der kan
derfor ikke træffes bestemmelser efter serviceloven om an-
vendelse af alarm- og pejlesystemer eller tilbageholdelse un-
der ophold på et sygehus.
I de tilfælde, hvor en patient, over for hvem der efter ser-
viceloven er truffet bestemmelse om anvendelse af personli-
ge alarm- og pejlesystemer, indlægges på sygehus med en
påsat GPS, bemærkes, at sygehuset efter omstændighederne
kan afmontere den påsatte GPS, f.eks. hvis den påsatte GPS
forstyrrer elektroniske apparater, umuliggør den sundheds-
faglige behandling, er til fare for hygiejnen eller lignende.
Tilsvarende kan sygehuset afmontere den påsatte GPS, i de
tilfælde hvor sygehuset selv beslutter at anvende GPS, så-
fremt det ikke er muligt at overtage signalet. I denne situati-
on skal sygehuset påsætte den kommunale GPS igen ved ud-
skrivning.
Det er vigtigt at understrege, at formålet med systemerne
ikke er at overvåge patientens færden og adfærd, men deri-
mod at sikre, at patienten trods sin mentale svækkelse kan
opretholde sin værdighed og bevægelsesfrihed under sikre
og trygge forhold. Det er derfor ikke tilladt at anvende sy-
stemer, der kontinuerligt overvåger borgeren, f.eks. video-
overvågning, ligesom undersøgelse af patientens GPS-posi-
tion forudsætter et konkret og aktuelt behov for at lokalisere
patienten.
8
2.1.3.5. Tilbageholdelse og tilbageførsel
I tilfælde, hvor en patient er til fare for sig selv og er ved
at forlade sygehusafdelingen eller selve sygehuset, kan sy-
gehuspersonalet ikke efter gældende ret gennem fysiske for-
anstaltninger hindre patienten deri. Tilsvarende er det ikke
muligt at føre patienten tilbage til sygehuset, hvis patienten
har forladt sygehuset. I disse situationer kan personalet gen-
nem tryghedsskabende initiativer, f.eks. gennem dialog, for-
søge at overtale patienten til at komme tilbage eller i yderste
konsekvens kontakte politiet.
For at sikre en hurtig indsats over for inhabile patienter,
således at patienten ikke kommer til skade, foreslås det, at
sundhedspersoner i helt særlige tilfælde får mulighed for fy-
sisk at tilbageholde en inhabil patient på sygehusafdelingen,
hvis det er åbenlyst, at vedkommende er ved at forlade syge-
huset eller sygehusafdelingen. Det foreslås endvidere, at
personalet får mulighed for at tilbageføre patienten til syge-
husafdelingen.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne finde anvendelse, når perso-
nalet gennem de personlige alarm- og pejlesystemer er ble-
vet opmærksomt på, at patienten er ved at forlade eller har
forladt sygehusafdelingen eller selve sygehusbygningen og
derved risikerer at komme til skade. Bestemmelsen vil også
kunne finde anvendelse, når personalet er opmærksomt på,
at en patient befinder sig på et for patienten farefuldt sted på
selve sygehuset. Det er ikke en betingelse for indgreb i form
af tilbageholdelse og tilbageførelse, at der tidligere at truffet
bestemmelser om anvendelse af personlige alarm- og pejle-
systemer.
Det foreslås, at betingelserne for at foretage indgreb i
selvbestemmelsesretten for at tilbageholde eller tilbageføre
en inhabil patient skal være, at
1) der er risiko for, at patienten ved at forlade sygehusaf-
delingen udsættes for at lide personskade, og
2) øjeblikkelig tilbageholdelse eller tilbageførelse i det
konkrete tilfælde er absolut påkrævet for at afværge
denne risiko.
Bestemmelsen kan alene anvendes inden for sygehusets
område.
Tilbageholdelse eller tilbageførsel må ikke medføre, at pa-
tienten låses inde.
2.1.4. Forholdet til lov om behandling af personoplysnin-
ger
Følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om
helbredsforhold, må efter § 7, stk. 1, i persondataloven, jf.
lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger, som udgangspunkt ikke behandles. Forbuddet i stk.
1 gælder dog efter stk. 2. f.eks. ikke, hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,
hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den registre-
redes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor
den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at gi-
ve sit samtykke, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at
et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares,
jf. stk. 2. Behandling er desuden tilladt efter § 7, stk. 5, hvis
behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på
forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose,
sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning af læge-
og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne
foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter
lovgivningen er undergivet tavshedspligt.
Endelig skal behandlingen af oplysninger ske i overens-
stemmelse med de grundlæggende betingelser i lovens § 5.
Dette indebærer, at al behandling af personoplysninger skal
ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at en sene-
re behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det op-
rindelige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.
For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en
forudsætning for behandlingens lovlighed, at de oplysnin-
ger, der behandles, er relevante og tilstrækkelige, og ikke
omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de for-
mål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil
oplysningerne senere behandles.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at op-
lysningen om, at der anvendes personlige alarm- og pejlesy-
stemer på en patient efter den foreslåede § 27 d, jf. persong-
ruppen i § 27 c, er en helbredsoplysning omfattet af person-
datalovens § 7. Oplysninger om patientens position, navn
m.v. i sammenhæng med oplysningerne om anvendelse af
personlige alarm- og pejlesystemer skal efter ministeriets
opfattelse tilsvarende behandles efter persondatalovens § 7.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at be-
handlingen kan finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2,
nr. 2, idet der behandles oplysninger om personer, der ikke
er stand til at give et samtykke (inhabile patienter). Det er
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at behandlingen
af oplysninger sker til brug for sikring af patientens vitale
interesser, herunder for at styrke omsorgen og beskyttelsen
af demente og andre indlagte patienter, der på grund af mid-
lertidig eller varig inhabilitet ikke formår at tage vare på sig
selv, og som risikerer at komme til skade, hvis de forlader
sygehuset.
Det endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at behandlingen efter omstændighederne kan finde sted efter
persondatalovens § 7, stk. 5, idet behandlingen foretages in-
den for sundhedssektoren af personer med tavshedspligt,
herunder tavshedspligt efter § 40 i sundhedsloven og den al-
mindelige tavshedspligt for offentligt ansatte i straffelovens
§§ 152-152 a-f. Det er Sundheds- og Ældreministeriets op-
fattelse, at behandlingen sker med henblik på varetagelse og
forvaltning af sundhedstjenester, herunder at yde fornøden
beskyttelse og omsorg for indlagte patienter.
Regioner skal – som dataansvarlige myndigheder – ved
valg af leverandør af udstyr og i forbindelse med driften af
systemerne sikre, at de personoplysninger, der behandles er
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatter mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3. Samtidigt skal re-
gionerne sikre, at indsamlede oplysninger ikke må opbeva-
res på en måde, der giver mulighed for at identificere den re-
gistrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af
9
hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf.
persondatalovens § 5, stk. 5.
Endelig skal regionerne sikre, at systemerne lever op til
betingelserne i persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgø-
relse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning.
2.2. Indberetningspligt
2.2.1. Gældende ret
Efter § 19, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)
er autoriserede sundhedspersoner forpligtet til at afgive de
indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offent-
lige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndig-
hederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetnings-
pligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen.
Bestemmelsen pålægger dermed sundhedspersoner at ind-
berette oplysninger i det omfang, det følger af lovgivningen.
Efter § 195 i sundhedsloven påhviler det regionsråd, kom-
munalbestyrelser, praktiserende sundhedspersoner og de pri-
vate personer eller institutioner, der driver sygehuse m.v., at
give oplysning om virksomheden til de centrale sundheds-
myndigheder m.fl. efter nærmere af sundheds- og ældremi-
nisteren fastsatte regler.
Bestemmelsen vedrører alle oplysninger om virksomhe-
den, herunder også oplysninger om aktivitet, omkostninger
og ressourceanvendelse, finansielle oplysninger m.v. Be-
myndigelsen er udnyttet ved bl.a. bekendtgørelse nr. 30 af
13. januar 2010 om kommunernes indberetning af stofmis-
brug til Sundhedsdatastyrelsen og ved § 47 i bekendtgørelse
nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.
Efter § 20, stk. 2, i psykiatriloven fastsætter sundheds- og
ældreministeren nærmere regler om indberetning af tvang.
Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1342 af 2. de-
cember 2010. Af § 21, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen følger,
at overlægen på afdelingen løbende skal foretage elektronisk
indberetning til Sundhedsdatastyrelsen og til den ansvarlige
sygehusmyndighed af anvendelsen af de protokolførings-
pligtige magtanvendelser.
Af servicelovens § 136, stk. 1, følger det, at magtanven-
delser efter servicelovens §§ 125-127 skal indberettes til den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i
tilbuddet og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der
fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet. Hvis den
borger, som indberetningen vedrører, har ophold i et regio-
nalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden ori-
entere den kommunale eller regionale driftsherre om magt-
anvendelsen.
2.2.2. Overvejelser
Det er væsentligt for regeringen, at regionerne fører kon-
trol med omfanget og anvendelsen af indgreb i selvbestem-
melsesretten, således at regionerne ved konstatering af ure-
gelmæssigheder eller atypiske eller uventede mønstre i ad-
ministrationen af reglerne har mulighed for at sikre en mere
hensigtsmæssig praksis. Ligeledes er det væsentligt, at de
centrale sundhedsmyndigheder kan følge udbredelsen og
omfanget af indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder til
brug for tilsyn og overvågning af indgrebene.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås indført en indberetningspligt af
ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter forslaget til
både den driftsansvarlige region eller for private sygehuse
den region, der er indgået overenskomst med, og til de cen-
trale sundhedsmyndigheder (Sundhedsdatastyrelsen).
Hermed sikres det nødvendige grundlag for regionernes
statistiske, planlægningsmæssige og styringsmæssige opga-
ver i forhold til indgreb i selvbestemmelsesretten, og at re-
gionerne selv kan føre kontrol med omfanget af indgreb, så-
ledes at regionerne ved konstatering af uregelmæssigheder
eller atypiske eller uventede mønstre i administrationen af
reglerne får mulighed for at sikre en mere hensigtsmæssig
praksis. Med indberetningspligten sikres samtidigt, at de
centrale sundhedsmyndigheder (Sundhedsdatastyrelsen) kan
følge udbredelsen og omfanget af indgreb i selvbestemmel-
sesretten efter den foreslåede lov. Hermed sikres, at det nati-
onalt er muligt at overvåge udbredelsen og udviklingen af
indgreb i selvbestemmelsesretten.
Indberetningen omfatter blandt andet oplysninger om,
hvilke indgreb i selvbestemmelsesretten, der er foretaget,
baggrunden for indgrebet og den tidsmæssige udstrækning
af indgrebet. Af hensyn til kvaliteten og validiteten af data,
herunder sikring og validering af indberetningernes kvalitet,
indberettes data i personhenførbar form.
Oplysningerne stilles af Sundhedsdatastyrelsen til rådig-
hed for Styrelsen for Patientsikkerhed i ikke-personhenfør-
bar form. Oplysningerne kan på denne måde danne grundlag
for Styrelsen for Patientsikkerheds overordnede planlægning
og beslutning om tilsyn ved konstatering af udsving og ure-
gelmæssigt eller atypisk mønster i indgrebene. Oplysninger-
ne kan ikke danne grundlag for iværksættelse af konkrete
sanktioner og tilsynsforanstaltninger, ligesom oplysningerne
fra Sundhedsdatastyrelsen ikke må anvendes til brug for el-
ler i forbindelse med konkrete tilsynssager.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan derimod gennem de ek-
sisterende regler i blandt andet § 215, stk. 3, i sundhedslo-
ven og § 26, stk. 2, i autorisationsloven indhente oplysnin-
ger om indgreb i selvbestemmelsesretten fra blandt andet re-
gioner og andre myndigheder til brug for kontrol og tilsyn,
herunder oplysninger fra journaler m.v.
2.3.4. Forholdet til lov om behandling af personoplysnin-
ger
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de
indberettede oplysninger, herunder oplysninger om, at der er
foretaget indgreb m.v., er opfattet at persondatalovens § 7.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de
indberettede oplysninger behandles med henblik på myndig-
10
hedsudøvelse, og at oplysninger på denne baggrund kan be-
handles i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.
Endvidere er det Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
se, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med person-
datalovens § 5.
Både regioner og Sundhedsdatastyrelsen skal som dataan-
svarlige myndigheder i forbindelse med behandling og op-
bevaring af oplysninger i videst muligt omfang sørge for, at
oplysningerne behandles i en form, hvor de ikke er umiddel-
bart personhenførbare, f.eks. således at de opbevares i kryp-
teret form eller under et løbenummer i stedet for under per-
sonnummer.
De dataansvarlige myndigheder skal desuden i relevant
omfang iagttage reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni
2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af perso-
noplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Endelig foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om proceduren for indberetningerne, omfanget af ind-
beretningerne, herunder hvilke oplysninger, der skal indbe-
rettes, samt form og hyppighed.
2.3. Journalføringspligt
2.3.1. Gældende ret
Efter § 21, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)
har læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske di-
ætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseopti-
kere og optometrister pligt til at føre patientjournaler over
deres virksomhed. I § 5 i bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar
2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler
(journalføringsbekendtgørelsen) er det fastsat, at journalfø-
ringspligten gælder for alle autoriserede sundhedspersoner.
Journalføringspligten gælder efter § 22, stk. 1, når der
som led i sundhedspersonens sundhedsmæssige virksomhed
foretages undersøgelse, behandling m.v. af patienter. Jour-
nalen skal efter stk. 2 indeholde de oplysninger, der er nød-
vendige for en god og sikker patientbehandling, og det skal
fremgå af journalen, hvem der har journalført oplysningerne
samt tidspunktet derfor.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i journalføringsbe-
kendtgørelsen fastsat nærmere regler om journalens indhold,
opbevaring m.v.
På det psykiatriske område er der fastsat særlige bestem-
melser om journalføring af magtanvendelse efter lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien. Det følger af psykiatrilovens
§ 20, at enhver oplysning om anvendelse af tvang, jf. §§
5-10 a, 12, 13, 13 d, 14-17 a, 18 a, 18 c, § 18 d, stk. 2, for så
vidt angår personlig skærmning, der uafbrudt varer mere
end 24 timer, og § 18 f, skal tilføres afdelingens tvangspro-
tokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og be-
grundelse. I bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 er
der fastsat nærmere regler om indholdet af protokollerne.
Efter servicelovens § 136, stk. 1, skal enhver form for
magtanvendelse registreres.
2.3.2. Overvejelser
Det er afgørende for regeringen, at brugen af de personli-
ge alarm- og pejlesystemer samt tilbageholdelse og tilbage-
førsel sker efter de i loven fastsatte betingelser. For at sikre
dokumentation for de foretagne indgreb af hensyn til både
patientens og sundhedspersonalets retssikkerhed er det rege-
ringens opfattelse, at ethvert indgreb efter lovforslaget skal
journalføres.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås ændringer af autorisationsloven,
hvorved der indføres en journalføringspligt af ethvert ind-
greb i selvbestemmelsesretten efter lovforslaget.
Med lovforslaget foreslås indført pligt til, at sundhedsper-
sonalet registrerer ethvert indgreb efter lovforslaget i patien-
tens journal, herunder formålet med indgrebet, indgrebets
omfang og begrundelsen for indgrebet. Derudover skal det
noteres, om der er givet samtykke til indgrebet.
Derved sikres dokumentation for det foretagne indgreb til
brug for klage- og tilsynsmyndigheders efterprøvelse af ind-
grebet.
2.3.4. Forholdet til lov om behandling af personoplysnin-
ger
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den
foreslåede bestemmelse om journalføringspligt er inden for
rammerne af persondatalovens § 7, stk. stk. 5.
Endvidere er det Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
se, at behandlingen kan ske i overensstemmelse med § 5.
2.4. Klageadgang
Reglerne om klageadgang inden for sundhedsvæsenet er
reguleret af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven).
Efter § 1, stk. 1, i klage- og erstatningsloven behandler
Styrelsen for Patientsikkerhed klager fra patienter over
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsik-
kerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den
faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt
eller delvis er omfattet af en klage, der behandles af Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn.
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse om, hvor-
vidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel,
eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundheds-
lovens kapitel 4-9 og afsnit IV.
Efter § 2, stk. 1, behandler Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn klager fra patienter over autoriserede sundhedsper-
soners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager,
hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden
klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den
sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, behandles af
11
Styrelsen for Patientsikkerhed, medmindre Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kri-
tik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
Efter § 3 afgiver Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i
sager omfattet af nævnets kompetence en udtalelse om,
hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed
har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet
i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan
herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat
sanktioner.
De foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten omfattes
af ordlyden af de eksisterende regler om klageadgang i kla-
ge- og erstatningsloven. Dette indebærer, at der kan klages
over både behandlingsstedets anvendelse af indgreb i selv-
bestemmelsesretten, men også over den enkelte sundheds-
persons beslutning og gennemførelse af indgreb i selvbe-
stemmelsesretten, herunder den sundhedsfaglige vurdering,
der ligger til grund for beslutningen.
Det bemærkes, at det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at de foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten
ikke i sig selv kan anses for sundhedsfaglig virksomhed. Det
er ligeledes Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at
indgreb ikke skal betragtes som en del af den almindelige
omhu og samvittighedsfuldhed, som sundhedspersoner efter
§ 17 i autorisationsloven har pligt til at udvise, men at ind-
grebene skal betragtes som foranstaltninger, der træffes i til-
knytning til denne pligt.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at sund-
hedspersoner ikke kan ifalde ansvar for at undlade at foreta-
ge indgreb efter de foreslåede bestemmelser, henset til at re-
gionerne og sundhedspersonalet efter lovforslaget ikke er
forpligtet til at benytte sig af indgrebsmulighederne. Deri-
mod vil sundhedspersonerne kunne ifalde ansvar for ind-
greb, der foretages i strid med bestemmelserne i den foreslå-
ede lov.
Enhver med retlig interesse i sagen anses som klageberet-
tiget. Dette indebærer, at både den nærmeste pårørende,
værge m.v. efter omstændighederne kan indgive klage, og at
det ikke alene er den, der har afgivet samtykket, der kan kla-
ge.
2.5. Tilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed fører efter gældende ret til-
syn med sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
Formålet med tilsynet er blandt andet at identificere sund-
hedspersoner, som kan udgøre en risiko for patienterne, men
også at identificere områder, procedurer m.v. inden for be-
handlingen, der mere generelt kan udgøre en væsentlig risi-
ko for patientsikkerheden. Et hovedformål med tilsynsvirk-
somheden er således at sikre, at patienterne ikke udsættes
for fejlbehandling eller skade som følge af generelle system-
fejl eller enkelte sundhedspersoners risikoadfærd.
Derudover har tilsynet også til formål at sikre overholdel-
se af patienternes retstilling, f.eks. reglerne om informeret
samtykke.
Ifølge sundhedslovens § 213, stk. 1, skal Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed følge sundhedsforholdene og holde sig orien-
teret om den til enhver tid værende faglige viden på sund-
hedsområdet. Endvidere skal Styrelsen for Patientsikkerhed
orientere vedkommende myndighed i fornødent omfang, når
styrelsen bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på
sundhedsområdet, jf. sundhedslovens § 213, stk. 2, 1. pkt.
Pligten adskiller sig fra det individorienterede tilsyn med en-
kelte sundhedspersoner efter § 215, idet der er tale om for-
hold af en karakter, der ikke nødvendigvis kan henføres til
enkelte personer.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at be-
handlingssteders og sundhedspersoners indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter lovforslaget er omfattet af Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn. Dette betyder, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan føre tilsyn med sygehusenes anvendel-
se af de foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten, herun-
der afdelingernes kultur, retningslinjer, organisatoriske for-
hold og andre sikkerhedsmæssige aspekter, der kan have be-
tydning for indgreb i selvbestemmelsesretten. Det betyder
desuden, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan føre tilsyn
med konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige virksom-
hed, herunder de sundhedsfaglige vurderinger, der ligger til
grund for at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten.
2.6. Erstatningsadgang
Efter § 19, stk. 1, nr. 1, i klage- og erstatningsloven ydes
der erstatning efter kapitel 3 i klage- og erstatningsloven til
patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påfø-
res skade i forbindelse med undersøgelse, behandling
el.lign., som er foretaget på et sygehus eller på vegne af det-
te.
Reglerne omfatter enhver person, der henvender sig på el-
ler bliver indbragt til et behandlingssted, der omfattes af lo-
ven, med henblik på at blive undersøgt eller at modtage be-
handling.
Med skader forstås fysiske skader, men også psykiske
skader, f.eks. skade, som ikke står i forbindelse med en ska-
de af kropslig karakter, omfattes af bestemmelserne. Deri-
mod falder krænkelser af patientens personlige integritet,
der ikke indebærer personskade, uden for loven, f.eks. kræn-
kelser af den personlige frihed ved tvangsindlæggelse, der
ikke opfylder betingelserne herfor i lov om frihedsberøvelse
og anden tvang i psykiatrien.
Erstatning ydes efter § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i klage- og
erstatningsloven, hvis skaden med overvejende sandsynlig-
hed er forvoldt på en af følgende måder:
1) Hvis det må antages, at en erfaren specialist på det på-
gældende område under de i øvrigt givne forhold ville
have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling
el.lign., hvorved skaden ville være undgået,
2) hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur,
redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i
forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, nr. 2, omfatter både egentlige
behandlingsredskaber, f.eks. narkoseapparater, røntgenappa-
12
rater, men også forskellige hjælpemidler, de såkaldte utensi-
lier, f.eks. kanyler og operationsremedier.
I de tilfælde, hvor en skade ikke omfattes af § 20, stk. 1,
nr. 2, f.eks. hvis patienten kommer til skade ved fejl eller
svigt ved andet udstyr end det, der anvendes ved undersø-
gelse eller behandling, følger det af § 21, stk. 2, at patienten
kan være berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige
erstatningsregler. § 21, stk. 2, finder således anvendelse,
hvis skaden f.eks. skyldes sygehusets almindelige bygnings-
indretninger, elevatorer eller andet udstyr, eller hvis patien-
ten falder ud af en sygeseng, glider under badning og lign.
Med de foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten får
sundhedspersonalet øgede muligheder for at beskytte indlag-
te patienters fysiske sikkerhed ved at kunne forhindre, at pa-
tienten udsætter sig selv for at lide personskade. Reglerne
præciserer og supplerer den almindelige pligt til at vise om-
sorg og pleje over for indlagte patienter. De foreslåede ind-
greb finder derimod ikke anvendelse som led i behandlingen
af patienter.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at ska-
der, der opstår som følge af de foreslåede indgreb i selvbe-
stemmelsesretten, ikke omfattes af bestemmelserne om er-
statning i klage- og erstatningsloven, men derimod af dansk
rets almindelige erstatningsregler.
3. Forholdet til internationale konventioner
3.1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
De foreslåede indgreb i selvbestemmelsesretten er forene-
lige med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol.
Af konventionens artikel 8, stk. 1, fremgår, at enhver har
ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Retten til
respekt for privatlivet indebærer en beskyttelse imod ind-
greb i den enkeltes fysiske og psykiske integritet.
Af artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol følger, at enhver,
der retmæssigt befinder sig på en stats område, inden for
dette skal have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit op-
holdssted.
Indgreb i disse rettigheder kan efter henholdsvis konven-
tionens artikel 8, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsproto-
kol foretages, hvis de er i overensstemmelse med loven, og
hvis de er nødvendige i et demokratisk samfund, herunder
for at beskytte sundheden. Ved betingelsen om nødvendig-
hed i et demokratisk samfund forstås et krav om proportio-
nalitet, dvs. at indgrebet forfølger et sagligt formål og ikke
går videre, end formålet tilsiger.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de
foreslåede bestemmelser om tilbageholdelse og tilbageførsel
til sygehusafdelingen samt om anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer omfattes af rettighederne efter kon-
ventionens artikel 8. Det er endvidere Sundheds- og Ældre-
ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse om
tilbageholdelse og tilbageførsel til sygehusafdelingen efter
omstændighederne omfattes af retten til bevægelsesfrihed i
artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol.
Det er imidlertid Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
se, at disse indgreb forfølger et sagligt formål og ikke går vi-
dere end påkrævet. Det bemærkes i den forbindelse, at der
med lovforslaget fastsættes de lovgivningsmæssige rammer
(hjemmel) for indgreb i patientens fysiske integritet. Hensig-
ten med reglerne er at styrke omsorgen over for og beskyt-
telsen af patienten og sikre, at patienten ikke risikerer at
komme til skade. Lovforslaget indeholder tillige en række
krav til indgrebene, herunder krav om proportionalitet. End-
videre foreslås en række foranstaltninger til beskyttelse af
patientens retssikkerhed og begrænsninger af indgrebene,
herunder regler om patientinddragelse, klageadgang og ind-
beretning af foretagne indgreb.
Særligt for så vidt angår den foreslåede bestemmelse om
tilbageholdelse og tilbageførsel til sygehusafdelingen be-
mærkes, at bestemmelsen indebærer mulighed for, at patien-
ten fysisk hindres i at forlade en afdeling eller tilbageføres
til den afdeling, som vedkommende er indlagt på. Bestem-
melsen giver dog alene mulighed for at fastholde eller tilba-
geføre en patient for at forhindre en konkret og akut opstået
risiko for personskade, og det er ikke efter bestemmelsen
muligt at fastholde patienten i en længere periode eller på
anden måde frihedsberøve patienten, herunder ved at låse
patienten inde.
Det bemærkes samtidigt, at indgreb, svarende til de fore-
slåede, allerede efter gældende ret er hjemlet i lov om social
service.
Det er på denne baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at de foreslåede indgreb er i overensstemmelse
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol.
3.2. Handicapkonventionen
Danmark har den 13. juli 2009 ratificeret FN-konventio-
nen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med
handicap.
Ifølge konventionens artikel 1 er formålet med konvention
at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at personer
med handicap sikres alle menneskerettigheder samt at frem-
me respekten for deres værdighed. Personer med handicap
omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, in-
tellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i sam-
spil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og ef-
fektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Efter konventionens artikel 4, nr. 1, litra g, er deltagersta-
terne blandt andet forpligtet til at fremme eksistensen og an-
vendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kom-
munikationsteknologi, mobilitetshjælpemidler, udstyr og
hjælpemiddelteknologi, som er egnet for personer med han-
dicap, med særlig vægt på teknologi til en overkommelig
pris.
I artikel 12 er det fastsat, at staterne skal sikre, at personer
med handicap har ret til at træffe beslutninger om deres eget
liv, og at personer med handicap – i stedet for at blive
umyndiggjort – har ret til den nødvendige støtte, så de selv
kan bestemme over deres eget liv.
13
I artikel 25 der særligt omhandler handicappedes ret til
sundhed, er det blandt andet fastsat, at staten skal sikre, at
personer med handicap kan nyde den højest opnåelige sund-
hedstilstand uden diskrimination på grund af handicap.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at kon-
ventionen er relevant for forslagets bestemmelser, idet for-
slaget omhandler tiltag over for personer med blandt andet
en varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Som det fremgår af forslaget, er hensigten med lovforsla-
get blandt andet at sikre trygheden, den personlige omsorg
og beskyttelse af den enkelte patient, herunder særligt ved at
etablere ordninger, der sikrer, at patienter, der risikerer at
blive væk eller komme til skade under et hospitalsophold,
gives den fornødne beskyttelse og omsorg. Det er desuden i
formålsbestemmelsen fastsat, at tiltag efter loven ikke må
erstatte personlig pleje og omsorg.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at lov-
forslaget ved at tillade anvendelsen af personlige alarm- og
pejlesystemer fremmer anvendelsen af ny teknologi, som
forudsat i artikel 4, nr. 1, litra g.
Efter forslaget er det muligt at anvende personlige alarm-
og pejlesystemer samt at tilbageholde og tilbageføre demen-
te og andre inhabile patienter imod deres vilje. Det er ikke
hensigten med lovforslaget at fratage disse patienters hand-
leevne, men derimod at sikre omsorgen og sikkerheden for
disse patienter, der risikerer at komme til skade. Indgreb i
selvbestemmelsesretten forudsætter et samtykke fra en nær-
meste pårørende eller værge eller at to læger er enige om be-
slutningen. Det er desuden fastsat, at patientens tilkendegi-
velser og ønsker skal inddrages i beslutninger om indgreb,
og at der ikke må foretages indgreb i selvbestemmelsesret-
ten, hvis det gennem andre midler er muligt at opnå den
samme beskyttelse af patienten. Endelig sikrer den foreslåe-
de bestemmelse om klageadgang, at patienten kan få efter-
prøvet indgreb i selvbestemmelsesretten. Det er på denne
baggrund Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at for-
slaget er i overensstemmelse med konventionens artikel 12
og 25.
Det er samlet set Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
se, at lovforslaget er i overensstemmelse med handicapkon-
ventionen, idet forslaget er med til at forbedre muligheden
for at drage omsorg for handicappede patienter, der er ind-
lagt på somatiske afdelinger, og fremmer disse personers
værdighed og integritet i sundhedsvæsenet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Samlet set vurderes lovforslaget at være udgiftsneutralt
for regionerne.
Forslaget medfører begrænsede økonomiske konsekven-
ser, dels for de regioner, der vælger at benytte sig af mulig-
heden for at anvende personlige alarm- og pejlesystemer på
inhabile patienter, til indkøb af det nødvendige materiel,
dels for regionerne til medfinansiering af behandlingen af
klager over beslutninger om indgreb i selvbestemmelsesret-
ten efter lovforslagets bestemmelser.
Til gengæld kan muligheden for at anvende personlige
alarm- og pejlesystemer på inhabile patienter, være med til
at sikre en mere effektiv brug af de ressourcer, som regio-
nerne i dag benytter til at overvåge inhabile for at undgå, at
de utilsigtet forlader sygehuset.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
kommunerne. Lovforslaget vil have begrænsede merudgifter
for Sundhedsdatastyrelsen til tilretning af it-systemer, der
skal håndtere indberetninger fra regionerne om anvendelse
af de foreslåede indgrebsmuligheder og til validering og mo-
nitorering af data. Disse udgifter afholdes inden for Sund-
heds- og Ældreministeriets egen ramme. Forslaget forventes
ikke at medføre merudgifter til Styrelsen for Patientsikker-
hed i forbindelse med styrelsens tilsyn.
Forslaget medfører begrænsede administrative konsekven-
ser for regionerne i forbindelse med den foreslåede pligt til
at journalisere ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter
lovforslagets bestemmelser og pligten til at indberette et-
hvert indgreb til regionsrådet og de centrale sundhedsmyn-
digheder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget vedrører ikke EU-retlige regler.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. novem-
ber 2015 til den 21. december 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alzheimerforeningen, Anker Fjord Hospice, Ankestyrel-
sen, Arresødal Hospice, Bedre Psykiatri, Bedre Psykiatri –
landsforeningen for pårørende, Brancheforeningen for Pri-
vate Hospitaler og Klinikker, Børnerådet, Børnesagens Fæl-
lesråd, Børns Vilkår, Center for Hjerneskade, Center for
Sundhed og Træning i Aarhus, Center for Sundhed og Træ-
ning i Middelfart, Center for Sundhed og Træning i Skæl-
skør, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Indu-
stri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kvindesamfund,
Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Distriktspsy-
kiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Rehab Group, Dansk Selskab for
Almen Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy-
geplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Dansk Tandplejerfor-
ening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-
14
oner, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Nationale Vi-
denskabsetiske Komité, Den uvildige konsulentordning på
handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske
Råd, Det Nordiske Cochrane Center, Diakonissestiftelsens
Hospice, Dommerfuldmægtigforeningen, Epilepsihospitalet,
Ergoterapeutforeningen, 3F, Filadelfia, FOA, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af socialchefer i
Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen FAR,
Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforenin-
gen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen,
Hjælpemiddelinstituttet (Socialstyrelsen), Hospice Djurs-
land, Hospice Forum Danmark, Hospice Fyn, Hospice Lim-
fjord Skive, Hospice Sjælland, Hospice Sydvestjylland, Ho-
spice Sønderjylland, Hospice Vendsyssel, Institut for Men-
neskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kamillianer-
Gaardens Hospice, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kræftens Bekæmpelse, Kvinderådet, Københavns Universi-
tet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsfor-
eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Landsforenin-
gen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, LMS-
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Læ-
geforeningen, Mødrehjælpen, Organisationen af Lægeviden-
skabelige Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i
Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikrin-
gen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, PTU's Rehabili-
teringsCenter, Radiograf Rådet, RCT Jylland, Region Ho-
vedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, RehabiliteringsCenter for
Muskelsvind, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, RUC,
Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte,
Sankt Lukas Hospice, Scleroseforeningen, Sclerosehospita-
let i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sct. Maria Hospice
Center, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Syddansk Univer-
sitet, Sygeforsikringen ”danmark”, Udviklingshæmmedes
Landsforbund, Vejlefjord, Videnscenter for Handicap og
Socialpsykiatri, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældremobilise-
ringen, Ældresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universi-
tet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Det forventes, at anvendelsen af de
personlige alarm- og pejlesystemer
sikrer en mere effektiv brug af de res-
sourcer, som regionerne i dag benytter
til at overvåge inhabile for at undgå, at
de utilsigtet forlader sygehuset.
Det må forventes, at de regioner, der be-
nytter sig af de foreslåede muligheder,
får begrænsede udgifter til indkøb af
materiel, ligesom regionernes finansie-
ring af behandlingen af klager forventes
at medføre begrænsede udgifter. Lovfor-
slaget vil have begrænsede merudgifter
for Sundhedsdatastyrelsen til tilretning
af it-systemer.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget medfører begrænsede admini-
strative konsekvenser for regionerne i
forbindelse med den foreslåede pligt til
at journalisere ethvert indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter lovforslagets be-
stemmelser og pligten til at indberette
ethvert indgreb til regionsrådet og de
centrale sundhedsmyndigheder.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke,
skal efter gældende ret i § 20, stk. 1, i sundhedsloven infor-
meres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det om-
fang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre
dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i
det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.
Med det foreslåede stk. 2 i sundhedslovens § 20 fastsæt-
tes, at stk. 1 også finder anvendelse ved beslutninger om
indgreb i selvbestemmelsesretten. Hermed udvides den alle-
rede gældende bestemmelse om patientinddragelse i beslut-
ninger til også at gælde beslutninger om indgreb i selvbe-
stemmelsesretten.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at inhabile patien-
ter, der udsættes for indgreb i selvbestemmelsesretten efter
sundhedsloven, skal informeres og inddrages i beslutninger,
i det omfang patienten forstår situationen. Patientens tilken-
degivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, til-
lægges betydning.
Til nr. 2
Der er efter gældende ret ikke hjemmel til at anvende per-
sonlige alarm- og pejlesystemer eller til at tilbageholde og
tilbageføre somatiske patienter.
Med lovforslaget indsættes et nyt kapitel 6 a, der handler
om anvendelse af personlige pejle- og alarmsystemer og an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Til § 27 a
I den foreslåede § 27 a fastsættes formålet med reglerne i
det foreslåede kapitel 6 a. Det fremgår af § 27 a, at formålet
med reglerne både er at sikre, at sundhedspersonerne har de
nødvendige muligheder for at foretage indgreb i selvbestem-
melsesretten over for inhabile patienter for at kunne yde den
bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten, men også
at sikre, at indgreb sker inden for en nærmere fastsat retlig
ramme.
Til § 27 b
I bestemmelsen fastsættes en række grundlæggende prin-
cipper for indgreb i selvbestemmelsesretten efter det foreslå-
ede kapitel 6 a.
Med stk. 1 fastsættes et mindsteindgrebsprincip og et pro-
portionalitetsprincip. Det fremgår af stk. 1, at ethvert ind-
greb i selvbestemmelsesretten skal være så skånsom og kort-
varig over for patienten som muligt og stå i rimeligt forhold
til formålet med indgrebet. Principperne indebærer desuden,
at der altid skal vælges det mindste og mest skånsomme ind-
greb over for patienten, hvis det er tilstrækkeligt. Der kan
således ikke foretages indgreb i selvbestemmelsesretten,
hvis det står klart, at formålet ikke kan nås dermed.
Det fremgår desuden, at indgreb i selvbestemmelsesretten
efter lovforslaget ikke kan gennemføres og opretholdes i en
længere periode, end hvad der er nødvendigt for at afværge
den risiko, som udgør baggrunden for indgrebet.
I stk. 2 fastsættes det, at indgreb i selvbestemmelsesretten
efter det foreslåede kapitel 6 a ikke må erstatte den personli-
ge pleje og omsorg. Dette indebærer, at de foreslåede ind-
greb ikke skal træde i stedet for eller erstatte den personlige
pleje og omsorg, som sundhedspersonalet udviser over for
patienten, men skal ses som et supplement dertil med ud-
gangspunkt i, hvad der er bedst for patienten. Personalets
personlige kontakt til og samvær med patienten er således
fortsat det vigtigste element i omsorgspligten og forsøget på
at skabe tryghed. Hvis det gennem den almindelige kontakt
og kommunikation med patienten er muligt at opnå det øn-
skede resultat, vil det ikke være lovligt at foretage indgreb i
selvbestemmelsesretten. Det vil eksempelvis ikke være til-
ladt at tilbageføre en patient gennem fysiske indgreb, hvis
personalet gennem beroligende og tryghedsskabende initia-
tiver, f.eks. samtale, kan få vedkommende til frivilligt at gå
tilbage. Det er således vigtigt at understrege, at de nye tekni-
ske muligheder ikke må anvendes som grundlag for service-
forringelser, og at indgreb i selvbestemmelsesretten sker for
at beskytte patienten og ikke af administrative hensyn. Det
vil eksempelvis ikke være lovligt at begrunde et indgreb
med henvisning til de personalemæssige ressourcer.
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.3.1.
Til § 27 c
Det fremgår af den foreslåede § 27 c, at bestemmelserne i
det foreslåede kapitel finder anvendelse på patienter, der er
fyldt 15 år, og som midlertidigt eller varigt mangler evnen
til at samtykke, og som er indlagt på en somatisk afdeling på
et offentligt sygehus eller på et privat behandlingssted, som
regionsrådet har indgået overenskomst eller driftsoveren-
skomst med, jf. § 75, stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse afgrænser, hvilke patienter,
som de foreslåede regler om indgreb i selvbestemmelsesret-
ten kan finde anvendelse over for. I bestemmelsen fastsæt-
tes, at reglerne finder anvendelse på personer, der er fyldt 15
år, og som er midlertidigt eller varigt inhabile. Med varigt
inhabile forstås patienter med en varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet. Af-
gørende er, om de formår at handle fornuftsmæssigt og er i
stand til at give et meningsfyldt informeret samtykke. Varig
mangel på evne til at give informeret samtykke foreligger,
når evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende.
Med midlertidigt inhabilitet forstås patienter, hvor evnen til
at handle fornuftsmæssigt midlertidigt er fraværende, f.eks.
konfuse og delirøse patienter.
Det følger videre af bestemmelsen, at reglerne udelukken-
de finder anvendelse på patienter, der er indlagt på et offent-
ligt sygehus eller på et privat behandlingssted, som regions-
rådet har indgået overenskomster eller driftsoverenskomster
med.
16
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.3.2.
Til § 27 d
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes betingelserne
for anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer.
Forslaget indebærer to typer af systemer; alarmsystemer,
der har til formål at advare personalet om, at patienten er
ved at forlade stuen, afdelingen, sygehuset el. lignende.
Alarmsystemerne kan f.eks. bestå af elektroniske måtter,
sensorer og fotoceller. Derudover indebærer forslaget mu-
ligheden for at anvende pejlesystemer, der påsættes patien-
ten, og som anvendes til at lokalisere en forsvunden patient.
Pejlesystemerne er systemer, der kan beregne og oplyse om
patientens geografiske position, f.eks. GPS (Global Positio-
ning System).
GPS-løsningen består hovedsageligt af to dele; selve GPS-
enheden, der bæres af patienten, f.eks. i jakkelommen, i sko-
sålen, som armbåndsur eller på rollatoren eller lignende og
en GPS-støttedel, der anvendes af personalet, og som mulig-
gør sporing. Denne del inkluderer ofte SMS- og e-mail-ad-
varsler og lokalisering via computer, smartphones m.v.
Efter stk. 1 kan overlægen med samtykke fra den inhabile
patients nærmeste pårørende eller værge beslutte at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer. Bestemmelsen er rele-
vant i de tilfælde, hvor patienten forholder sig passivt til be-
slutningen, dvs. hverken siger fra i ord eller handling. Det er
en betingelse for beslutningen om anvendelsen af systemer-
ne, at anvendelsen fremstår som den bedste løsning af hen-
syn til patientens sikkerhed.
Stk. 2 regulerer derimod de tilfælde, hvor den inhabile pa-
tient i ord eller handling modsætter sig anvendelse af per-
sonlige alarm- og pejlesystemer. Det foreslås, at overlægen i
disse tilfælde med samtykke fra patientens nærmeste pårø-
rende eller værge kan beslutte at anvende personlige alarm-
og pejlesystemer, når
1) der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sygehu-
safdelingen
2) og derved risikerer at udsætte sig for personskade, og
3) de personlige alarm- og pejlesystemer kan forebygge
denne risiko.
Efter stk. 2 er det en betingelse for anvendelsen af syste-
merne, at der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sy-
gehusafdelingen. Det er således ikke en betingelse, at der
skal være risiko for, at patienten forlader selve syghuset,
herunder selve sygehusbygningen eller sygehusets område.
Det er tilstrækkeligt, at der er risiko for, at patienten forlader
selve den afdeling, som vedkommende er indlagt på. Det er
endvidere en betingelse, at patienten ved at forlade afdelin-
gen risikerer at udsætte sig for at lide personskade. Der skal
således lægges en konkret og velbegrundet formodning til
grund for beslutningen, f.eks. tidligere erfaringer med pa-
tienten, samt oplysninger fra f.eks. patienten selv og nærme-
ste pårørende. Patientens diagnoser, f.eks. demens, kan der-
for ikke alene danne grundlag for beslutninger herom. Det er
endvidere en forudsætning, at anvendelsen af systemerne
sker for at forhindre, at patienten lider personskade. Risiko-
en for skade på materiel eller ejendom kan således ikke dan-
ne grundlag for beslutninger herom.
Betingelserne for anvendelsen af systemerne er således
skærpede, når patienten i ord eller handling modsætter sig i
forhold til de situationer, hvor patienten forholder sig pas-
sivt.
Efter stk. 3 er det en betingelse for værgens samtykke ef-
ter stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter personlige forhold,
herunder helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven.
I tilfælde af, at der opstår uenighed om samtykket mellem
patientens nærmeste pårørende og patientens værge, er det
værgen, der har kompetence til at give samtykke.
I stk. 4 fastsættes det, at overlægen, i de tilfælde, hvor den
inhabile patient ikke har en nærmeste pårørende eller værge,
efter betingelserne i stk. 2 kan beslutte at anvende personli-
ge alarm- og pejlesystemer, hvis en anden læge, der har fag-
lig indsigt på området, f.eks. en speciallæge i geriatri, psy-
kiatri eller neurologi, er enig i beslutningen. Denne læge
forudsættes at være uafhængig af overlægen, og der kan så-
ledes ikke bestå et over-/underordnelsesforhold mellem
overlægen og den anden læge.
Efter stk. 5 er der mulighed for, at overlægen, hvis denne
finder, at den nærmeste pårørende eller værge forvalter sam-
tykket på en måde, der åbenbart skader den inhabile patients
interesser og helbred, efter betingelserne i stk. 2 kan beslutte
at anvende personlige alarm- og pejlesystemer, hvis en an-
den læge, der har faglig indsigt på området, er enig i beslut-
ningen. I beslutningsgrundlaget kan blandt andet indgå tidli-
gere udsagn fra og erfaringer med patienten. Også denne læ-
ge forudsættes at være uafhængig af overlægen.
I stk. 6 foreslås det, at overlægens beslutning efter stk. 1-2
og stk. 4-5 skal kunne tages af en anden læge med faglig
indsigt på området i overlægens fravær, f.eks. en speciallæ-
ge i geriatri, psykiatri eller neurologi.
Beslutningen kan alene tages af lægen, hvis vedkommen-
de vurderer, at beslutningen ikke kan vente på, at overlægen
vender tilbage. Lægens beslutning er gældende, indtil over-
lægen har taget stilling. Overlægen skal derefter snarest tage
stilling til beslutningen. Det forudsættes i den forbindelse, at
overlægen, så snart denne er tilbage på sygehuset, tager stil-
ling til beslutningen.
I stk. 7 bemyndiges sundheds- og ældreministeren til at
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2 og stk. 4-5 nævnte
personlige alarm- og pejlesystemer.
Det er vigtigt at understrege, at formålet med systemerne
ikke er at overvåge patientens færden og adfærd, men deri-
mod at sikre, at patienten trods sin mentale svækkelse kan
opretholde sin værdighed og bevægelsesfrihed under sikre
og trygge forhold. Det er derfor ikke tilladt at anvende sy-
stemer, der kontinuerligt overvåger borgeren, f.eks. video-
overvågning, ligesom undersøgelse af patientens GPS-posi-
tion forudsætter et konkret og aktuelt behov for at lokalisere
patienten.
17
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.3.4.
Til § 27 e
Med bestemmelsen foreslås det, at sundhedspersoner får
mulighed for fysisk at kunne tilbageholde en inhabil patient
på sygehuset, ligesom det foreslås, at disse patienter kan til-
bageføres til den sygehusafdeling, de hører til på, hvis de
har forladt sygehusafdelingen.
Efter bestemmelsen er det sundhedspersoner, der kan be-
slutte at anvende de nævnte former for indgreb i selvbestem-
melsesretten. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er
autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage
sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses
ansvar, jf. § 6 i sundhedsloven.
Efter stk. 1, 1. pkt. er det en betingelse for at kunne tilba-
geholde eller tilbageføre den inhabile patient, at der er risiko
for, at patienten udsættes for fare, dvs. personskade ved at
forlade sygehuset. Det er ikke tilstrækkeligt, at personalet
har en formodning om, at patienten vil udsætte sig selv for
at lide personskade. Det kræves derimod, at der i den kon-
krete situation er en reel og begrundet risiko for, at patienten
ved at forlade sygehuset vil lide personskade. I denne vurde-
ring kan blandt andet indgå tidligere erfaringer med patien-
ten, oplysninger fra patienten selv, pårørende m.v. Endvide-
re kan ydre omstændigheder, f.eks. vejrsituationen, herunder
glat føre eller kulde m.v. eller lignende indgå i vurderingen.
Det er desuden en betingelse, at der i det konkrete tilfælde
er et øjeblikkeligt behov for indgreb i selvbestemmelsesret-
ten. Herved forstås et akut opstået behov for at gribe ind
over for den inhabile patient for at beskytte dennes liv eller
helbred. Det er således ikke muligt efter denne bestemmelse,
at sygehuset eller personalet generelt og på forhånd beslut-
ter, at der kan foretages indgreb i selvbestemmelsesretten
over for bestemte patienter eller patientgrupper. Anvendelse
af bestemmelsen forudsætter en konkret vurdering af det
øjeblikkelige behov i de enkelte tilfælde.
Det er desuden en forudsætning, at indgrebet er absolut
påkrævet for at afværge personskade. Indgreb vil derfor ikke
være tilladt efter bestemmelsen, hvis risikoen for personska-
de kan afværges på andre og mindre indgribende måder.
Indgreb i selvbestemmelsesretten i form af tilbageholdelse
og tilbageførsel skal således være proportionelle, og perso-
nalet skal således i hvert tilfælde vurdere, hvilke midler, der
kan anvendes.
Fastholdelse kan f.eks. bestå af, at personalet fysisk hin-
drer patienten i at forlade afdelingen, en hoveddør eller lig-
nende ved at gribe fat om patienten. Tilbageførelse kan be-
stå i, at personalet fysisk fører patienten tilbage til den rette
afdeling eller inden for igen. Det bemærkes, at indgrebet
skal være så skånsomt som muligt, og at indgrebene ikke må
forsage fysisk skade på patienten.
Endelig betyder kravet, om at indgreb i selvbestemmelses-
retten skal være absolut påkrævet, at den inhabile patient er
insisterende og vedholdende i sin beslutning om at forlade
sygehuset, og at patienten ikke viser tegn til at ville ændre
denne beslutning.
Det er alene muligt efter bestemmelsen at fastholde eller
tilbageføre en patient for at forhindre en konkret og akut op-
stået risiko, og indgrebet kan således alene opretholdes i den
periode, det er nødvendigt for at afværge denne risiko. Det
er således ikke efter bestemmelsen muligt at fastholde pa-
tienten i en længere periode eller på anden måde frihedsbe-
røve patienten.
I stk. 1, 2. pkt. fastsættes det, at tilbageholdelse og tilbage-
førsel alene kan ske, såfremt patienten befinder sig på syge-
husets område. Med sygehusets område forstås sygehusets
matrikel, herunder selve sygehusbygningen, tilhørende par-
ker, veje, parkeringsområder m.v. Der er således ikke efter
lovforslaget hjemmel til at tilbageføre patienter, der befinder
sig væk fra sygehuset, f.eks. i eget hjem, i indkøbscentre og
lignende. I sådanne tilfælde vil det fortsat kun være politiet,
der kan tilbageføre patienten til sygehuset.
I stk. 2 fastsættes det, at tilbageholdelse eller tilbageførsel
ikke må gennemføres ved at fastspænde patienten, ligesom
tilbageholdelse eller tilbageførsel ikke må medføre, at pa-
tienten låses inde. Hermed understreges det, at det ikke er
tilladt at anvende redskaber, f.eks. bælter og seler, ligesom
føregreb, slag m.v. ikke må anvendes. Endvidere understre-
ges det, at der ikke efter bestemmelsen hjemmel til inde-
spærring, frihedsberøvelse eller på anden måde længereva-
rende fysisk fastholdelse.
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.3.5.
Til § 27 f
Med den foreslåede § 27 f, stk. 1, fastsættes, at ethvert
indgreb i selvbestemmelsesretten efter det foreslåede kapitel
skal indberettes til det regionsråd, der er driftsansvarlig
myndighed, eller som det private behandlingssted har indgå-
et overenskomst eller driftsoverenskomst med. Det fastsæt-
tes desuden, at indberetning tillige skal ske til de centrale
sundhedsmyndigheder. Der foreslås hermed indført en ind-
beretningspligt af ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten
efter de foreslåede bestemmelser. Pligten indebærer, at ind-
greb skal indberettes til både den driftsansvarlige region el-
ler for private sygehuse den region, som der er indgået over-
enskomst eller driftsoverenskomst med, og til de centrale
sundhedsmyndigheder (Sundhedsdatastyrelsen).
Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter sund-
heds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om pro-
ceduren for indberetningerne, omfanget af indberetningerne,
herunder hvilke oplysninger, der skal indberettes, samt form
og hyppighed.
Der henvises videre til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 3 affattes den foreslåede § 27 d
i sundhedsloven parallelt med den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 2. Baggrunden for den parallelle affat-
18
telse af den foreslåede § 27 d i sundhedsloven er, at regerin-
gen forventer – med visse tilpasninger – at genfremsætte
lovforslag L 93 (2014-15) fra justitsministeren om fremtids-
fuldmagter. Med den parallelle affattelse, sikres det, at frem-
tidsfuldmægtige – i samme omfang som nærmeste pårøren-
de og værger – kan give samtykke til anvendelse af personli-
ge alarm- og pejlesystemer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 2, hvor-
efter sundheds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af bestemmelsen.
Forslaget indebærer to typer af systemer; alarmsystemer,
der har til formål at advare personalet om, at patienten er
ved at forlade stuen, afdelingen, sygehuset el. lignende.
Alarmsystemerne kan f.eks. bestå af elektroniske måtter,
sensorer og fotoceller. Derudover indebærer forslaget mu-
ligheden for at anvende pejlesystemer, der påsættes patien-
ten, og som anvendes til at lokalisere en forsvunden patient.
Pejlesystemerne er systemer, der kan beregne og oplyse om
patientens geografiske position, f.eks. GPS (Global Positio-
ning System).
GPS-løsningen består hovedsageligt af to dele; selve GPS-
enheden, der bæres af patienten, f.eks. i jakkelommen, i sko-
sålen, som armbåndsur eller på rollatoren eller lignende og
en GPS-støttedel, der anvendes af personalet, og som mulig-
gør sporing. Denne del inkluderer ofte SMS- og e-mail-ad-
varsler og lokalisering via computer, smartphones m.v.
Efter § 27 d, stk. 1 kan overlægen med samtykke fra den
inhabile patients nærmeste pårørende, værge eller fremtids-
fuldmægtig beslutte at anvende personlige alarm- og pejle-
systemer. Bestemmelsen er relevant i de tilfælde, hvor pa-
tienten forholder sig passivt til beslutningen, dvs. hverken
siger fra i ord eller handling. Det er en betingelse for beslut-
ningen om anvendelsen af systemerne, at anvendelsen frem-
står som den bedste løsning af hensyn til patientens sikker-
hed.
Stk. 2 regulerer derimod de tilfælde, hvor den inhabile pa-
tient i ord eller handling modsætter sig anvendelse af per-
sonlige alarm- og pejlesystemer. Det foreslås, at overlægen i
disse tilfælde med samtykke fra patientens nærmeste pårø-
rende, værge eller fremtidsfuldmægtig kan beslutte at an-
vende personlige alarm- og pejlesystemer, når
1) der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sygehu-
safdelingen
2) og derved risikerer at udsætte sig for personskade, og
3) de personlige alarm- og pejlesystemer kan forebygge
denne risiko.
Efter stk. 2 er det en betingelse for anvendelsen af syste-
merne, at der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sy-
gehusafdelingen. Det er således ikke en betingelse, at der
skal være risiko for, at patienten forlader selve syghuset,
herunder selve sygehusbygningen eller sygehusets område.
Det er tilstrækkeligt, at åbenbar risiko for, at patienten forla-
der selve den afdeling, som vedkommende er indlagt på. Det
er endvidere en betingelse, at patienten ved at forlade afde-
lingen risikerer at udsætte sig for at lide personskade. Der
skal således lægges en konkret og velbegrundet formodning
til grund for beslutningen, f.eks. tidligere erfaringer med pa-
tienten, samt oplysninger fra f.eks. patienten selv og nærme-
ste pårørende. Patientens diagnoser, f.eks. demens, kan der-
for ikke alene danne grundlag for beslutninger herom. Det er
endvidere en forudsætning, at anvendelsen af systemerne
sker for at forhindre, at patienten lider personskade. Risiko-
en for skade på materiel eller ejendom kan således ikke dan-
ne grundlag for beslutninger herom.
Betingelserne for anvendelsen af systemerne er således
skærpede, når patienten i ord eller handling modsætter sig i
forhold til de situationer, hvor patienten forholder sig pas-
sivt.
Efter stk. 3 er det en betingelse for værgens samtykke ef-
ter stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter personlige forhold,
herunder helbredsforhold, jf. § 5 i værgemålsloven. For så
vidt angår fremtidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1 og
2, er det efter stk. 3, 2. pkt. en betingelse, at fremtidsfuld-
magten omfatter personlige forhold, herunder helbredsfor-
hold, og fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmæg-
tigen til at tage beslutninger herom
I tilfælde af, at der opstår uenighed om samtykket mellem
på den ene side patientens nærmeste pårørende og på den
anden side patientens værge eller fremtidsfuldmægtig, er det
værgen eller fremtidsfuldmægtigen, der har kompetence til
at give samtykke.
I stk. 4 fastsættes det, at overlægen, i de tilfælde, hvor den
inhabile patient ikke har en nærmeste pårørende, værge eller
fremtidsfuldmægtig, efter betingelserne i stk. 2 kan beslutte
at anvende personlige alarm- og pejlesystemer, hvis en an-
den læge, der har faglig indsigt på området, f.eks. en spe-
ciallæge i geriatri, psykiatri eller neurologi, er enig i beslut-
ningen. Denne læge forudsættes at være uafhængig af over-
lægen, og der kan således ikke bestå et over-/underordnel-
sesforhold mellem overlægen og den anden læge.
Efter stk. 5 er der mulighed for, at overlægen, hvis denne
finder, at den nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuld-
mægtig forvalter samtykket på en måde, der åbenbart skader
den inhabile patients interesser og helbred, efter betingelser-
ne i stk. 2 kan beslutte at anvende personlige alarm- og pej-
lesystemer, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på om-
rådet, er enig i beslutningen. I beslutningsgrundlaget kan
blandt andet indgå tidligere udsagn fra og erfaringer med
patienten. Også denne læge forudsættes at være uafhængig
af overlægen.
I stk. 6 foreslås det, at overlægens beslutning efter stk. 1-2
og stk. 4-5 skal kunne tages af en anden læge med faglig
indsigt på området i overlægens fravær, f.eks. en speciallæ-
ge i geriatri, psykiatri eller neurologi.
Beslutningen kan alene tages af lægen, hvis vedkommen-
de vurderer, at beslutningen ikke kan vente på, at overlægen
vender tilbage. Lægens beslutning er gældende, indtil over-
lægen har taget stilling. Overlægen skal derefter snarest tage
stilling til beslutningen. Det forudsættes i den forbindelse, at
overlægen, så snart denne er tilbage på sygehuset, tager stil-
ling til beslutningen.
19
I stk. 7 bemyndiges sundheds- og ældreministeren til at
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-2 og stk. 4-5 nævnte
personlige alarm- og pejlesystemer.
Det er vigtigt at understrege, at formålet med systemerne
ikke er at overvåge patientens færden og adfærd, men deri-
mod at sikre, at patienten trods sin mentale svækkelse kan
opretholde sin værdighed og bevægelsesfrihed under sikre
og trygge forhold. Det er derfor ikke tilladt at anvende sy-
stemer, der kontinuerligt overvåger borgeren, f.eks. video-
overvågning, ligesom undersøgelse af patientens GPS-posi-
tion forudsætter et konkret og aktuelt behov for at lokalisere
patienten.
Til § 2
Til nr. 1.
Efter autorisationslovens § 21, stk. 1, skal læger, tandlæ-
ger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske
tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere og optome-
trister føre patientjournaler over deres virksomhed.
Det fremgår af autorisationslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at
patientjournalen skal føres, når der som led i sundhedsmæs-
sig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v.
af patienter.
Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, i autorisati-
onsloven fastsættes tillige en journalføringspligt af ethvert
indgreb i selvbestemmelsesretten, der iværksættes efter reg-
lerne i det foreslåede kapitel 6 a.
Til nr. 2.
Det fremgår, af autorisationslovens § 22, stk. 2, at patie-
ntjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendi-
ge for en god og sikker patientbehandling, og at oplysnin-
gerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkon-
takten. Det fremgår videre, at det skal fremgå, hvem der har
indført oplysningerne i patientjournalen, og tidspunktet her-
for.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, hvori det fast-
sættes, at patientjournalen skal indeholde oplysninger om et-
hvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e
i sundhedsloven med angivelse af indgrebets omfang, be-
grundelse for indgrebet, og om der er givet samtykke.
Dette indebærer, at personalet skal notere indgreb i selv-
bestemmelsesretten, herunder hvilke indgreb, der er foreta-
get, omfanget deraf, herunder den tidsmæssige udstrækning
og dens karakter, samt en begrundelse for, hvorfor persona-
let har foretaget indgrebet. Derudover skal samtykke journa-
liseres, herunder hvem der er givet samtykke.
Med journalføringspligten sikres bl.a. dokumentation for
de indgreb i selvbestemmelsesretten, der er foretages efter
det foreslåede kapital 6 a til brug for klage- og tilsynsmyn-
digheders efterprøvelse af indgreb i selvbestemmelsesretten.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.
Til § 3
I stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. august
2016.
I stk. 2 foreslås, at sundheds- og ældreministeren fastsæt-
ter tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede § 1, nr. 3.
Formålet er, at bestemmelsen kan sættes i kraft samtidigt
med ikrafttræden af lov om fremtidsfuldmagter, der forven-
tes fremsat for Folketingets som lovforslag i indeværende
folketingssamling.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed.
20
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202
af 14. november 2014, som ændret senest ved § 1
i lov nr. 1870 af 29. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 20. En patient, der ikke selv kan give informeret
samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelser-
ne af behandlingen, i det omfang patienten forstår
behandlingssituationen, medmindre dette kan skade
patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det om-
fang de er aktuelle og relevante, tillægges betyd-
ning.
1. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
beslutninger om indgreb i selvbestemmelsesretten
efter kapitel 6 a.«
Kapitel 6
…
2. Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Formålet med reglerne i dette kapitel
§ 27 a. Formålet med reglerne i dette kapitel er
at give sundhedspersoner mulighed for at foretage
indgreb i patienters selvbestemmelsesret med
henblik på at kunne yde den bedst mulige omsorg
og beskyttelse af patienten og for at sikre, at ind-
greb over for patienter sker inden for en nærmere
fastsat retlig ramme.
Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten
21
§ 27 b. Ethvert indgreb efter dette kapitel skal
være så skånsomt og kortvarigt som muligt og stå
i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Det
mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis
det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Alle ind-
greb skal udføres med størst mulig hensyntagen
til den pågældende patient for at undgå unødige
krænkelser og ulempe.
Stk. 2. Indgreb efter dette kapitel må ikke erstat-
te personlig pleje og omsorg.
Persongruppe
§ 27 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder an-
vendelse på patienter, der er fyldt 15 år, og som
midlertidigt eller varigt mangler evnen til at sam-
tykke, og som er indlagt på en somatisk afdeling
på et offentligt sygehus eller på et privat behand-
lingssted, som regionsrådet har indgået overens-
komst eller driftsoverenskomst med, jf. § 75, stk.
2 og 3.
Personlige alarm- og pejlesystemer
§ 27 d. Overlægen kan med samtykke fra pa-
tientens nærmeste pårørende beslutte at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer på indlagte
patienter, hvis det fremstår som den bedste løs-
ning af hensyn til patientens sikkerhed. I de tilfæl-
de, hvor patienten er under værgemål, kan infor-
meret samtykke gives af værgen
Stk. 2. Modsætter patienten sig i ord eller hand-
ling anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-
stemer, kan overlægen med samtykke fra patien-
tens nærmeste pårørende eller værge beslutte at
anvende personlige alarm- og pejlesystemer, når
der er åbenbar risiko for, at patienten forlader sy-
gehusafdelingen og derved risikerer at udsætte sig
for personskade, og de personlige alarm- og pejle-
systemer kan forebygge denne risiko.
Stk. 3. Det er en betingelse for værgens samtyk-
ke efter stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter per-
sonlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. § 5 i
værgemålsloven.
Stk. 4. Har patienten ingen nærmeste pårørende
eller værge, kan overlægen beslutte at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer efter betingel-
22
serne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig
indsigt på området, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 5. Finder overlægen, at den nærmeste pårø-
rende eller værgen forvalter samtykket på en må-
de, der åbenbart skader patientens interesser og
helbred, kan overlægen beslutte at anvende per-
sonlige alarm- og pejlesystemer efter betingelser-
ne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig ind-
sigt på området, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 6. I overlægens fravær kan beslutninger ef-
ter stk. 1-2 og stk. 4-5 træffes af en anden læge
med faglig indsigt på området. Overlægen skal
snarest muligt tage stilling til denne beslutning.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om de i stk. 1-2 og stk. 4-5 nævn-
te personlige alarm- og pejlesystemer.
Tilbageholdelse og tilbageførsel
§ 27 e. Sundhedspersoner kan beslutte at foreta-
ge indgreb i selvbestemmelsesretten ved fysisk at
tilbageholde en patient, der er ved at forlade syge-
husafdelingen, eller for at føre vedkommende til-
bage til sygehusafdelingen, når der er risiko for, at
patienten ved at forlade sygehusafdelingen udsæt-
tes for at lide personskade, og øjeblikkelig tilba-
geholdelse eller tilbageførsel i det konkrete tilfæl-
de er absolut påkrævet for at afværge denne risi-
ko. Tilbageholdelse og tilbageførsel kan alene
ske, såfremt patienten befinder sig på sygehusets
område.
Stk. 2. Tilbageholdelse eller tilbageførsel efter stk.
1 må ikke gennemføres ved at fastspænde patien-
ten, ligesom tilbageholdelse eller tilbageførsel ik-
ke må medføre, at patienten låses inde.
Indberetningspligt
§ 27 f. Ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten
efter dette kapitel skal indberettes til det regions-
råd, der er driftsansvarlig myndighed, eller som
det private behandlingssted har indgået overens-
komst eller driftsoverenskomst med. Indberetning
skal tillige ske til de centrale sundhedsmyndighe-
der.
23
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om indberetningspligten efter stk.
1.
3. § 27 d affattes således:
»§ 27 d. Overlægen kan med samtykke fra pa-
tientens nærmeste pårørende beslutte at anvende
personlige alarm- og pejlesystemer på indlagte
patienter, hvis det fremstår som den bedste løs-
ning af hensyn til patientens sikkerhed. I de tilfæl-
de, hvor patienten er under værgemål, kan infor-
meret samtykke gives af værgen. I de tilfælde,
hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt,
kan informeret samtykke gives af den fremtids-
fuldmægtige.
Stk. 2. Modsætter patienten sig i ord eller hand-
ling anvendelse af personlige alarm- og pejlesy-
stemer, kan overlægen med samtykke fra patien-
tens nærmeste pårørende, værge eller fremtids-
fuldmægtig beslutte at anvende personlige alarm-
og pejlesystemer, når der er åbenbar risiko for, at
patienten forlader sygehusafdelingen og derved
risikerer at udsætte sig for personskade, og de
personlige alarm- og pejlesystemer kan forebygge
denne risiko.
Stk. 3. Det er en betingelse for værgens samtyk-
ke efter stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter per-
sonlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. § 5 i
værgemålsloven. Det er en betingelse for frem-
tidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1 og 2, at
fremtidsfuldmagten omfatter personlige forhold,
herunder helbredsforhold, og fremtidsfuldmagten
bemyndiger fremtidsfuldmægtigen til at tage be-
slutninger herom.
Stk. 4. Har en patienten ingen nærmeste pårø-
rende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan over-
lægen beslutte at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en
anden læge, der har faglig indsigt på området, gi-
ver sin tilslutning dertil.
Stk. 5. Finder overlægen, at den nærmeste pårø-
rende, værge eller fremtidsfuldmægtig forvalter
samtykket på en måde, der åbenbart skader pa-
tientens interesser og helbred, kan overlægen be-
slutte at anvende personlige alarm- og pejlesyste-
mer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læ-
24
ge, der har faglig indsigt på området, giver sin til-
slutning dertil.
Stk. 6. I overlægens fravær kan beslutninger ef-
ter stk. 1-2 og stk. 3-4 træffes af en anden læge
med faglig indsigt på området. Overlægen skal
snarest muligt tage stilling til denne beslutning.
Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om de i stk. 1-2 og stk. 3-4 nævn-
te personlige alarm- og pejlesystemer.«
§ 2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 877 af 4. august 2011, som ændret ved §
i lov nr. 361 af 9. april 2013, § 3 i lov nr. 519 af
26. maj 2014 og § 2 i lov nr. 1536 af 27. decem-
ber 2014, foretages følgende ændringer:
§ 22. Patientjournalen skal føres, når der som led i
sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgel-
se og behandling m.v. af patienter. Der skal føres en
journal for hver patient.
Stk. 2-3.
1. I § 22, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Patientjournalen skal endvidere føres ved ind-
greb i selvbestemmelsesretten efter § 27 d, stk.
1-5, eller § 27 e, stk. 1, i sundhedsloven.«
2. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Patientjournalen skal indeholde oplys-
ninger om ethvert indgreb i selvbestemmelsesret-
ten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven med an-
givelse af indgrebets omfang, begrundelse for
indgrebet, og om der er givet samtykke.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. august 2016.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 3.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
25