Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Notat
om
Bemærkninger til høringssvarene vedr. forslag til lov om ændring af lov
om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder tyde-
liggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompe-
tencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring den 12. november 2015 med svarfrist den 10.
december 2015 hos ABA-foreningen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Autismeforenin-
gen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejerråd, Danske Handicaporganisationer, Dansk Pædiatrisk Selskab,
Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutfor-
eningen, Danske Fysioterapeuter, Hjernebarnet, KL, Lægeforeningen, Sammenslut-
ningen Unge med Handicap og Sjældne Diagnoser. Herudover har lovforslaget været
tilgængeligt på Høringsportalen.
Modtagne høringssvar
Følgende har svaret: ABA-foreningen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Fysiote-
rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-
capområdet, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Hjernebarnet og KL.
Herudover er der modtaget svar fra Caia Davida og Tina Riddersholm Hansen, som
begge har afgivet høringssvar som privatpersoner, samt fra Aarhus Kommune.
Ændringer på baggrund af høringsrunden
Der er ud over sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer i bemærknin-
gerne til lovforslaget foretaget følgende ændringer på baggrund af høringsrunden:
- I lovteksten og bemærkningerne er det præciseret, at der i servicelovens § 182,
stk. 2, fremover skal henvises til servicelovens § 32 a, stk. 6. Servicelovens §
182, stk. 2, fastslår, at beløbet til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. re-
guleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.
- I bemærkningerne er det præciseret, at kommunen kan vælge at gennemføre
tilsyns- og opfølgningsbesøg ud over de to lovpligtige tilsynsbesøg, hvis der
er behov herfor. Dette vil også blive præciseret i bekendtgørelsen.
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Nanna Julie Jør-
gensen og Lene
Brøcker
Sagsnr.
2015 - 6190
Dato
18-12-2015
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 1
Offentligt
2
- I bemærkningerne er målgruppen for inddragelse af relevante, sundhedsfagli-
ge kompetencer blevet tydeliggjort.
- I bemærkningerne er der foretaget visse sproglige rettelser for at sikre, at gæl-
dende ret i forhold til tilkendelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
er gengivet præcist og dækkende.
Bemærkninger til lovforslaget
A. Generelle bemærkninger
ABA-foreningen, Danske Handicaporganisationer, Dansk Epilepsiforeningen og Ergo-
terapeutforeningen er overordnet positive over for grundelementerne og intentionerne
i forslaget.
Kommentarer
Med lovforslaget foreslås det, at alle servicelovens bestemmelser om hjemmetræning
samles i en ny bestemmelse, § 32 a, for at synliggøre hjemmetræningsordningen.
Med dette lovforslag foreslås derudover en række justeringer i hjemmetræningsregler-
ne, som dels skal gøre reglerne mere klare og nemmere at arbejde med, dels skal un-
derstøtte, at afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets
eller den unges tarv og trivsel, bl.a. via indførelse af krav om målrettet inddragelse af
sundhedsfaglige kompetencer.
Lovforslaget har overordnet til formål at fremtidssikre hjemmetræningsordningen, så
familier til børn og unge med varigt og betydeligt nedsat funktionsevne også fremover
kan få støtte til at hjemmetræne deres børn som alternativ til et offentligt tilbud efter
servicelovens § 32.
B. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
1. Begrebet hjemmetræning
ABA-foreningen er positiv overfor, at begrebet hjemmetræning indføres i loven, men
ønsker, at formuleringen ’i hjemmet’ udelades i beskrivelsen af hjemmetræningsord-
ningen. Baggrunden herfor er dels et ønske fra foreningen om at tydeliggøre, at dele af
træningen kan foregå udenfor hjemmet, dels et ønske om at skabe mulighed for bedre
koordination og samarbejde mellem hjemmetræning og dagtilbud/skole. Foreningen
anfører særligt, at det vil være gavnligt at skabe mulighed for, at personalet i barnets
daginstitution eller skole har adgang til, efter behov, at deltage i møder mellem foræl-
drene og hjemmetræningssupervisoren, eller at supervisoren kan komme med råd og
vejledning i institutionen, hvis der skulle være behov for det.
Kommentarer
Formålet med forslaget om at skrive begrebet hjemmetræning ind i § 32, stk. 1, 3. pkt.,
er at gøre det klarere for både kommunalbestyrelser og forældre, at serviceloven også
3
indeholder regler om hjemmetræning. Endvidere kan hjemmetræningsreglerne med
fordel placeres i en selvstændig bestemmelse af hensyn til lovtekstens overskuelighed.
Det er dog ikke intentionen med forslaget, at der skal ændres på de overordnede ram-
mer for hjemmetræningen. Hjemmetræningen vil således også fremover som ud-
gangspunkt primært skulle foregå i hjemmet, ligesom det også fremover vil være for-
ældrene, som har det primære ansvar for træningen.
Formuleringen ’hjemmetræning i hjemmet’ skal derfor fortsat fortolkes så bredt, at der
vil være mulighed for, at dele af træningen kan foregå udenfor hjemmets fire vægge,
fx i det offentlige rum. Dette vil blive tydeliggjort i den foreslåede opdatering af vej-
ledningen.
Da reglerne om hjemmetræning regulerer den træningsindsats, forældrene - evt. med
assistance fra supervisorer eller andre hjælpere – yder overfor barnet eller den unge,
vil hjemmetræningsreglerne dog heller ikke fremover regulere et eventuelt samarbejde
mellem forældre/supervisorer og dagtilbud eller andre offentlige tilbud. Selv om et
sådant samarbejde således heller ikke fremover vil kunne finansieres via reglerne om
hjemmetræning, er der dog intet i hjemmetræningsreglerne der forhindrer, at et sådant
samarbejde kan finde sted.
2. Rammer for udredning, godkendelse og tilsyn
2.a. Om begrebet ’Tarv og trivsel’
ABA-foreningen og Hjernebarnet anfører, at den foreslåede tilføjelse til bestemmel-
serne om godkendelse af hjemmetræning om, at hjemmetræningen fremmer barnets
eller den unges tarv og trivsel, vil kunne svække familiernes retssikkerhed. ABA-
foreningen er enig i intentionen bag den foreslåede ændring, men anfører, at bestem-
melsen vil give kommunerne mulighed for at afvise ansøgninger om hjemmetræning
på et usagligt grundlag, alene med henvisning til, at træningen ikke skønnes at fremme
barnets tarv og trivsel.
Kommentarer
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3, er formålet med
forslaget om at indføje ordene ’fremme barnets tarv og trivsel’ alene at tydeliggøre, at
afgørelser om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af barnets eller
den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov,
alder og udvikling.
Det skal understreges, at forslaget om at indføje ordene ’fremme barnets tarv og triv-
sel’ i øvrigt ikke berører afgrænsningen af målgruppen for hjemmetræning. Betingel-
serne for at være omfattet af målgruppen, og kravene til, at en hjemmetræningsordning
kan godkendes, videreføres således uændret.
Tilføjelsen ændrer ikke på det forhold, at kommunale afgørelser altid skal være sagli-
ge og velbegrundede. Det vurderes derfor ikke, at tilføjelsen vil øge risikoen for, at
kommunerne giver afslag på ansøgninger om hjemmetræning på et usagligt grundlag,
alene med henvisning til, at træningen ikke skønnes at fremme barnets tarv og trivsel.
4
2.b. Om frister for sagsbehandlingen
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet og Hjernebarnet foreslår, at der
fastsættes en frist for, hvornår der senest skal være truffet afgørelse efter § 32 a.
Kommentarer
Problemstillinger om kommunernes sagsbehandlingstider, herunder Hjernebarnets
ønske om fastsættelse af en frist for, hvornår der senest skal være truffet afgørelse
efter § 32 a, blev drøftet indgående under de politiske forhandlinger, som gik forud for
indgåelse af den politiske aftale om revisionen af hjemmetræningsreglerne den 9. ok-
tober 2015.
Drøftelserne mundede ud i en enighed om, at lovforslaget ikke skal indeholde fastsæt-
telse af loft for sagsbehandlingstider. Baggrunden herfor var følgende forhold: Rets-
sikkerhedsloven slår fast, at kommunerne skal tage stilling til ansøgninger om hjælp
hurtigst muligt, hvilket også gælder i sager om hjemmetræning. Der vil ofte være tale
om meget komplicerede sager, som det af gode grunde tager tid at sagsbehandle. Des-
uden vurderes det ikke, at der er grundlag for at indføre særlige regler om oppriorite-
ring af sager om hjemmetræning frem for andre sager på det sociale område.
Drøftelserne førte dog samtidig til en bred enighed om, at der i dag er udfordringer
med de kommunale sagsbehandlingstider, at kommunalbestyrelsen bør have særligt
fokus på at sikre en hurtig sagsbehandling, samt at det er vigtigt, at de kommunale
sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne og er opmærksomme på at informere
forældrene om muligheden for at hjemmetræne.
Aftalepartierne blev på denne baggrund enige om, at det er afgørende for at opnå en
positiv effekt af lovrevisionen, at der igangsættes initiativer, som samlet set skal styrke
forældres og kommuners kendskab til reglerne og styrke sagsbehandlingen på områ-
det, blandt andet gennem en opdatering af håndbogen om hjemmetræning.
Aftalepartiernes ønsker om styrkelse af sagsbehandlingen er afspejlet i lovforslagets
indledning, afsnit 10-12.
2.c. Om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer
Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen bakker op om, at der med lov-
forslaget stilles krav til kommunerne om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige
kompetencer. Danske Fysioterapeuter udtrykker samtidig bekymring for, om autorise-
rede sundhedspersoner kan løfte opgaven uden at komme på kant med autorisationslo-
ven, da der ofte hjemmetrænes efter alternative metoder, som ikke lever op til almin-
deligt anerkendte standarder. Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen øn-
sker, at der gøres op med forældrenes frie valg af metode og efterlyser, at der i lovgiv-
ningen stilles krav om, at der alene må hjemmetrænes efter evidensbaserede metoder.
Hjernebarnet støtter ønsket om, at sundhedsfaglige kompetencer inddrages i kommu-
nernes arbejde med hjemmetræning, men anfører også, at de hjemmetrænede børn
allerede i dag tilses mange gange i løbet af et år af danske, sundhedsfaglige personer.
Samtidig finder Hjernebarnet det særdeles problematisk, når sundhedsfagligt persona-
le fra et paradigme skal vurdere elementer i et andet paradigme uden at have de fagli-
5
ge forudsætninger herfor. Samlet set frygter Hjernebarnet, at inddragelsen af sund-
hedsfaglige kompetencer vil medføre større problemer med at få bevilget hjemmetræ-
ning.
KL anerkender, at der kan være behov for at inddrage relevante sundhedsfaglige kom-
petencer i godkendelse af og tilsyn med hjemmetræningen, men ønsker ikke, at der
stilles krav herom i lovgivningen. I forbindelse med den økonomiske høring om lov-
forslaget har KL desuden anført, at der for at få et klarere billede af målgruppens stør-
relse er brug for en uddybning i lovforslagets bemærkninger i forhold til beskrivelse af
målgruppen for inddragelse af relevante, sundhedsfaglige kompetencer.
Kommentarer
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.2.2, er formålet med forsla-
get at skabe sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige kompetencer inddrages i be-
handlingen af sager, hvor hjemmetræningen indeholder fysiske, sundhedsfaglige træ-
ningselementer.
Baggrunden herfor er blandt andet SFI-evalueringen fra december 2014, hvor kom-
munerne bl.a. giver udtryk for, at reglerne er svære at administrere, og at de mangler
faglig viden om metoderne. Denne usikkerhed gælder ikke mindst i forhold til alterna-
tive træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen og Dansk Pædiatrisk Selskab tidligere givet udtryk
for bekymring for, at der i nogle træningskoncepter anvendes udokumenterede meto-
der, hvoraf nogle fx anses for at være potentielt farlige.
Såvel sagsbehandlernes usikkerhed som de sundhedsfaglige bekymringer vurderes at
kunne mindskes, hvis der skabes sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige kompe-
tencer inddrages i behandlingen af sager, hvor hjemmetræningen indeholder fysiske,
sundhedsfaglige træningselementer.
I forhold til ønsket om, at der gøres op med forældrenes frie valg af metode, og at der i
lovgivningen stilles krav om, at der alene må hjemmetrænes efter evidensbaserede
metoder, henvises til lovforslagets specifikke bemærkninger til nr. 4, afsnit om § 32 a,
stk. 1. Heraf fremgår det, at aftalepartierne har ønsket at fastholde de eksisterende
kriterier for godkendelse af hjemmetræning. Lovforslaget vil derfor ikke ændre på, at
træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder der almindeligvis
anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative metoder, dvs. metoder der tradi-
tionelt ikke indgår i de offentlige tilbud.
I forhold til bemærkningerne om, at de hjemmetrænede børn allerede i dag ofte tilses
af sundhedsfaglige personer, og at det er problematisk, når sundhedsfagligt personale
fra et paradigme skal vurdere elementer i et andet paradigme, henvises til ovenstående
gengivelse af formålet med forslaget om inddragelse af sundhedsfaglige personer.
Med forslaget sikres det, at de kommunale myndigheder, som har ansvaret for indsat-
sen overfor de hjemmetrænede børn og unge, inddrager relevante sundhedsfaglige
kompetencer direkte i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med hjemmetræ-
ningsordningerne. Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke sund-
6
hedsfaglige kompetencer der er brug for at inddrage i den enkelte sag med afsæt i den
hjemmetræningsmetode, der ønskes godkendt. Inddragelsen af de sundhedsfaglige
kompetencer forventes at styrke grundlaget for sagsbehandlingen – herunder dialogen
med forældrene om hjemmetræningen.
Den styrkede inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer forventes at kunne medføre
ændringer i sammensætningen af træningsprogrammet eller tilrettelæggelsen af nogle
af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i visse hjemmetræningsordninger, og forven-
tes undtagelsesvist at kunne medføre, at enkelte hjemmetræningsordninger ikke kan
godkendes eller må ophøre, fordi de vurderes ikke at være sundhedsfagligt forsvarlige.
Men det er ikke forventningen, at forslaget vil medføre et generelt fald i antallet af
godkendte hjemmetræningsordninger.
I forhold til ønsket om, at der ikke stilles krav om inddragelse af sundhedsfaglige
kompetencer i lovgivningen, henvises til ovenstående gengivelse af formålet med for-
slaget om inddragelse af sundhedsfaglige personer. Det er således vurderingen, at et
krav i lovgivningen er den bedste løsning i forhold til at sikre, at de relevante sund-
hedsfaglige kompetencer altid inddrages i sagsbehandlingen i alle kommuner, og der-
med at der dermed skabes en klar, ensartet ramme for kommunernes sagsbehandling,
når der hjemmetrænes efter metoder, der indeholder fysiske/sundhedsfaglige elemen-
ter.
Omkring målgruppen for kravene om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer er
formålet med kravene som nævnt at skabe sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige
kompetencer inddrages, så vurderingen af fysiske, sundhedsfaglige elementer sker på
sikkert fagligt grundlag. Kravet om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer vil
dog som udgangspunkt ikke omfatte træningsmetoder, som alene eller i altovervejende
grad fokuserer på at styrke kognitive og sociale færdigheder, sprog mv., heller ikke
hvis der i disse træningsmetoder eventuelt indgår ikke-intensive fysiske, sundhedsfag-
lige elementer i et ikke-væsentligt omfang. Bemærkninger til lovforslaget er blevet
udbygget, så dette fremgår mere klart.
2.d. Om muligheden for at kombinere hjemmetræning med skoletilbud
Tina Riddersholm Hansen anfører et ønske om, at det i loven gøres klart, at der er
mulighed for at kombinere specialskole med hjemmetræning, og at dette kræver, at
børnene får reduceret timeantal i skolen.
Kommentarer
Omkring dette ønske skal det understreges, at servicelovens regler om hjemmetræning
giver mulighed for at kombinere hjemmetræning med fx et kommunalt dagtilbud eller
skolegang, hvis hjemmetræningen imødekommer de betingelser, som fremgår af lo-
ven. Denne mulighed videreføres uændret. Lovforslaget vil ikke ændre på, at special-
skoler skal følge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regler om timetal
og skoledagens længde. Der vil derfor heller ikke fremover være fastsat særlige regler
om timereducering på specialskoler i forhold til hjemmetræning, hverken i servicelo-
ven eller i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning.
7
3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
ABA-foreningen, Caia Davida og Hjernebarnet anfører, at lovforslaget ikke i tilstræk-
keligt omfang sikrer en ensartet praksis i kommunerne i forhold til familier, som både
hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn. Caia Davida foreslår, at kommunerne
forpligtes til ikke at reducere hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for disse
familier. Hjernebarnet forslår, at det anføres i loven, at når en hjemmetræningsordning
fortsættes uændret som supplement til hjemmeundervisning, så skal hjælpen til dæk-
ning af tabt arbejdsfortjeneste også fortsætte uændret.
Ankestyrelsen ønsker, at de dele af lovforslaget, som omhandler rammerne for tilken-
delse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, gennemskrives med henblik på at
sikre, at gældende ret gengives præcist og dækkende i lovforslaget. Derudover foreslår
Ankestyrelsen, at der skabes hjemmel til at tilkende hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste direkte i servicelovens § 32 a, hvor der i dag i § 32, stk. 7, henvises de ge-
nerelle bestemmelser herom i servicelovens §§ 42 og 43.
Danske Handicaporganisationer ønsker, at det direkte i § 32 a, stk. 5, anføres, at afgø-
relser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i hjemmetræningssager altid skal
tage afsæt i en vurdering af barnets og familiens samlede behov.
Kommentarer
Problemstillingerne om tildeling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til fa-
milier, der både hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn, blev drøftet indgåen-
de under de politiske forhandlinger, som gik forud for indgåelse af den politiske aftale
om revisionen af hjemmetræningsreglerne.
Drøftelserne førte til enighed om, at den kommende lovrevision skal tydeliggøre ram-
merne for tildeling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for denne type af
familier, så kommunerne er helt opmærksomme på hvilke overvejelser, der skal ligge
til grund, inden der træffes afgørelse i sådanne sager. Der var samtidig enighed om, at
det skal tydeliggøres, at der ikke er hjemmel til at yde hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning.
Denne enighed er afspejlet i de foreslåede ændringer til § 32 a, stk. 5, samt i afsnit
2.3.2 i bemærkningerne til lovforlaget.
Omkring rammerne for tildeling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til fa-
milier, som både hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn, er der foretaget
visse sproglige rettelser i lovforslagets bemærkninger for at sikre, at gældende ret er
gengivet præcist og dækkende. Derudover vil der med afsæt i bemærkningerne til
lovforslaget ske en tydeliggørelse af disse rammer på vejledningsniveau, herunder
særligt afsnit 2.3.2 og bemærkningerne til nr. 4, den foreslåede § 32 a, stk. 5, 1. og 2.
pkt. Et udkast til vejledningen vil blive sendt i høring i overensstemmelse med vanlig
høringspraksis.
Udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil også fremover skulle
ske med afsæt i servicelovens §§ 42 og 43. Der vil således ikke i lovforslaget blive
stillet særlige krav om udmåling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for
familier, som hjemmetræner og evt. hjemmeunderviser deres børn.
8
Der vil heller ikke med lovforslaget blive ændret på gældende praksis i forhold til
kommunernes skønsmæssige fastlæggelse af omfanget af hjemmeundervisningen, da
denne også fremadrettet vil skulle foretages med afsæt i reglerne på Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestillings område.
Tydeliggørelsen af, at afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i
hjemmetræningssager altid skal tage afsæt i en vurdering af barnets og familiens sam-
lede behov, vil, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, blive fastlagt på vejlednings-
niveau, idet der er tale om en tydeliggørelse af gældende regler, som ikke hensigts-
mæssigt kan indføjes i lovtekst.
4. Økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.
ABA-foreningen og Dansk Epilepsiforening påpeger, at der i lovforslagets § 32 a, stk.
6, ikke er anført, at den årlige beløbsgrænse for støtte til træningsredskaber, kurser,
hjælpere mv. er angivet i 2008-PL, og at beløbet derfor skal reguleres årligt.
ABA-foreningen og Hjernebarnet ønsker, at det i lovforslaget anføres, at vurderingen
af, om et træningsredskab mv. er nødvendigt eller ej, skal ske med afsæt i retningslin-
jerne for den metode, der hjemmetrænes efter. ABA-foreningen ønsker endvidere, at
det anføres, at kommunerne ikke kan nægte at give støtte til træningsredskaber mv.
med henvisning til, at der tale om et almindeligt forbrugsgode. KL foreslår, at der i
reglerne om støtte til træningsredskaber gives hjemmel til, at kommunerne ikke skal
yde støtte til udgifter til træningsredskaber, som normalt indgår i sædvanligt indbo.
KL foreslår endvidere, at kommunerne gives hjemmel til at bevilge træningsredskaber
mv. som udlån. Caia Davida anfører, at det med det nugældende lovforslag fortsat vil
være muligt for kommunerne at have en meget forskelligartet praksis ift. tilkendelse af
støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. og ønsker, at der gøres op med dette.
ABA-foreningen og Hjernebarnet ønsker, at forslaget om at støtten kan udbetales som
et fast, månedligt beløb skal gøres til et krav i lovgivningen frem for blot en mulighed
for indgåelse af frivillige aftaler. Danske Handicaporganisationer foreslår, at retten til
at indgå frivillige aftaler om udbetaling af faste beløb til træningsredskaber, kurser,
hjælpere mv. skrives direkte ind i loven i stedet for som foreslået i bekendtgørelsen.
Kommentarer
Det fremgå af servicelovens § 182, stk. 2, at beløbet til træningsredskaber, kurser,
hjælpere mv. reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.
Lovforslaget tilrettes så det fremgår, at denne regulering fremover sker med henvis-
ning til servicelovens § 32 a, stk. 6.
Rammerne for støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., herunder spørgsmålet
om hvorvidt der kan udbetales støtte til træningsredskaber, som kan betegnes som
almindelige forbrugsgoder, blev drøftet indgående under de politiske forhandlinger,
som gik forud for indgåelse af den politiske aftale om revisionen af hjemmetrænings-
reglerne.
Drøftelserne mundede, jf. lovforslagets bemærkninger, ud i en enighed om, at foræl-
drene fremover skal have ret til økonomisk støtte til træningsredskaber, kurser, hjæl-
9
pere mv., når det er nødvendigt for at gennemføre træningen, i samme omfang som i
dag. Aftalepartierne blev tillige enige om, at der skal indføres hjemmel til, at kommu-
nerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå frivillige aftaler om, at der
udbetales et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til dækning af forudsigelige
udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.
Rammerne for tilkendelse af støtte fastholdes derfor uændret. Derfor ændrer lov-
forslaget ikke på det forhold, at kommunerne ikke kan afvise at give støtte til træ-
ningsredskaber alene med henvisning til, at disse kan karakteriseres som forbrugsgo-
der, der indgår i sædvanligt indbo. Lovforslaget ændrer heller ikke på, at det er kom-
munens ansvar at træffe afgørelse om tilkendelse af støtte til konkrete træningsredska-
ber, kurser, hjælpetimer mv., ligesom der fortsat ikke gives hjemmel til, at trænings-
redskaber mv. bevilges som udlån.
I forhold til forslaget om, at støtten kan udbetales som et fast, månedligt beløb, vurde-
res dette mest hensigtsmæssigt at kunne gennemføres som en frivillig ordning, så dette
kun gennemføres, hvis der er gensidig enighed mellem forældre og kommune om hen-
sigtsmæssigheden heraf, jf. lovforslagets bemærkninger til nr. 4, den foreslåede § 32 a,
stk. 7. Forslaget vil, jf. også bemærkningerne til lovforslaget, blive fastlagt på be-
kendtgørelsesniveau, idet der vurderes at være tale om regler på et sådant detaljerings-
niveau, at indføjelse i lovtekst ikke vil være hensigtsmæssig. Et udkast til bekendtgø-
relse vil blive sendt i høring i overensstemmelse med vanlig høringspraksis.
5. Ændring i bemyndigelsen
KL anbefaler, at det i bemærkningerne til loven og en kommende revideret vejledning
præciseres, at kommunen i konkrete sager kan vurdere, at der er behov for yderligere
tilsyns- og/eller opfølgningsbesøg, ud over de to årlige tilsynsbesøg, som der vil
komme lovkrav om.
Kommentarer
Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger samt i bekendtgørelsen, at
kommunerne kan gennemføre tilsyns- og/eller opfølgningsbesøg, ud over de to årlige
lovpligtige besøg, hvis der vurderes at være behov herfor.
6. Øvrige bemærkninger
Danske Handicaporganisationer foreslår, at det gøres obligatorisk for kommunerne at
indhente rådgivning fra VISO i sager om hjemmetræning.
Hjernebarnet henstiller til, at der i loven indføres en bestemmelse om opsættende
virkning i forbindelse med klager over kommunale afgørelser om, at familien fratages
en bevilling i forbindelse med hjemmetræningen.
Kommentarer
VISO tilbyder gratis rådgivning inden for det sociale område og på specialundervis-
ningsområdet til fagpersoner, som har brug for sparring, supplerende viden og rådgiv-
ning i forhold til at give borgeren den rette hjælp. Det er dog en grundliggende præmis
for VISO’s arbejde, at rådgivningen tilbydes på foranledning af henvendelser fra fag-
personer eller borgere. Lovforslaget vil ikke ændre på dette og vil derfor heller ikke
10
indeholde forslag om, at det gøres obligatorisk for kommunerne at indhente rådgiv-
ning fra VISO i sager om hjemmetræning.
Lovforslaget vil heller ikke indeholde forslag om indførelse af opsættende virkning i
sager, hvor en familie klager over en afgørelse om, at støtten til hjemmetræning redu-
ceres eller bortfalder. Baggrunden herfor er, at der ikke findes at være anledning til
netop i sager om hjemmetræning at se bort fra den generelle overvejelse om, at opsæt-
tende virkning betyder, at de, der ikke får medhold i Ankestyrelsen, får en uberettiget
ydelse i klageperioden.


mEm u
(ya
> >+0633mm3
København 10. december 2015
HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG TIL LOV 0M ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE (REVlSlON
AF HJEMMETRÆNINGSORDNINGEN, HERUNDER TYDELIGGØRELSE AF KRAVET OM
UDREDNING, INDDRAGELSE AF SUNDHEDSFAGLIGE KOMPETENCER, TYDELIGGØRELSE AF
REGLERNE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V.)
Først og fremmest er vi naturligvis glade for, at hjemmetræningsordningen bevares uden
væsentlige forringelser.
Vi bifalder den foreslåede reduktionen af antallet af opfølgningsbesøg samt- hvis vi forstår
den rigtigt (pkt. 8 nedenfor) - hensigtserklæringen om at forenkle sagsbehandlingen i
forbindelse med udbetaling af støtte til træningsudgifter. Det er i det hele taget positivt at
SFI-rapporten er blevet læst, og at man forsøger at tage hånd om nogle af de aspekter af
ordningen, som har været en belastning for både fam er og kommuner.
Det er også positivt at der er fokus på de lange sagsbehandlingstider -om end man spejder
forgæves efter konkrete og forpligtende tiltag.
På den anden side er der nogle punkter hvor vi frygter at forslaget ændrer loven på en måde,
som vil skabe u igtede problemer, samt et par punkter hvor vi mener ordningen helt
omkostningsfrit kunne gøres endnu bedre.
1. Vedrørende "hjemmetræning i hjemmet” (§ 32, stk. 1, 3. pkt. samt § 32 a stk. 1)
I § 32, stk. 1, 3. pkt. og i § 32 a stk. 1 indfører forslaget begrebet "hjemmetræning". Dette
finder vi nyttigt, eftersom det er det begreb, der normalt anvendes. Dog vil vi foreslå, at "i
hjemmet" udelades begge steder. Formuleringen "Hjemmetræning i hjemmet" giver indtryk
af, at hjemmetræning kun kan foregå inden for hjemmets fire vægge. Denne forståelse
udelukker at der i træningen også kan indgå aktiviteter, der foregår andre steder -for
eksempel træning af sociale færdigheder på legepladser, i butikker og supermarkeder, eller
træning af trafiksikkerhed. Det udelukker også at almindelige fritidsaktiviteter som ridning,
gymnastik eller anden sport kan være en del af træningen. Vi er vidende om, at der er
kommuner, som fortolker "i hjemmet" på denne bogstavelige - men fagligt set helt
meningsløse - måde.
subsidiært kan deri lovforslagets bemærkninger og senere i den reviderede vejledning
indføjes en fortolkning af "i hjemmet" som åbner op for social træning i det offentlige rum.
2. Vedrørende bedre mulighed for koordination og samarbejde mellem hjemmetræning
og dagtilbud/skole
Hvis "i hjemmet" udelades i Iovteksten det desuden åbne mulighed for, at den meget
skarpe opdeling i hjemmetræning, og den hjælp og støtte der ydes barnet i dagtilbud eller
skole, kan blødes op.
Social-
og
Indenrigsudvalget
2015-16
L
117
Bilag
1
Offentligt
AA
I t
t
dn
vfrlt
tr
mmm :Fun
am www.« ._
E
“WEB Ec
5 53W
m:
m a
3m..
u_.>.
med
dpartl nes
dlysen e,
kunn gøres
i hjemmet"
glige
nstitu ion
CGDECQOUF m
oa
Som det blev dokumenteret i SFI-rapporten, kombinerer 65 % af alle børn, der
hjemmetrænes, de|tidsh'emmetræning med dagtilbud eller skole. Blandt ABA-foreningens
medle mer er tal e 94 % Det høje tal skyldes at inklusion i normalt miljø er et
grundlæggende element og et centralt må i ABA-metoden.
En a de nødvend ge udgifter, der dækkes i forbindelse med hjemmetræning efter ABA-
metoden er den højt spec aliserede supervision, der sikrer kvalitet og sammenhæng i
ndsatsen omkring barnet. Supervisionen foregår typisk på møder hver 14. dag, hvor alle
omkring barnet er sam et.
De vil e give an astisk god, faglig mening hvis personalet i barnets daginstitution eller skole
havde adgang til, efter behov, at deltage i disse møder, eller at supervisoren kunne komme
med råd og vej edning i institutionen, hvis der skulle være behov for det. Det er simpelthen
et enormt spild af penge og ressourcer, at den store faglige viden og det tætte kendskab til
barnet, som supervisoren ofte sidder inde med, ikke kan bringes i spil til barnets bedste.
Det er klart at man ikke skal ud i en situation, hvor den enkelte institutions metodefrihed
begrænses a et krav om samarbejde om hjemmetræning. Men hvis alle parter er indforstået
med det, burde det væ e muligt at aftale en tættere koordination inden for rammerne af et
udvidet foræ dresamarbejde. Et sådant samarbejde foregår allerede i dag i det små rundt
omkring, men det er vans eliggjort af den udbred e opfat e se a at det e i strid
sektoransvarligheds rinc ppet.
Op il forhandl ngerne om denne Iovrevision har ABAfore ngen h møder me 'er
handicapordførere, og herfra var den samstemmende e d ng a ette var en in d
avhaengende frugt at høste, men at det ikke umiddelbart v r k rt, hvo dan det e
Det er vores vurde ing at det vil være tilstrækkeligt de s at fjer e o m e ingen "
fra Iovteksten, de s at beskrive i bemærkningerne og ej e ningen t' oven, at fa
ressourcer be get ti hj mmetraening efter gensidig afta e kan a vende i dagi t
eller skole.
I og for sig vi dette igge helt i forlængelse af § 32 st . 1 hvo det edde at
'Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp ti børn der p ' g d af bety 0
var/gt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be a for æ e er særlig st
Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud... i sæ 'ge klubti' b d. e er 'forbi e
andre tilbud efter denne l v eller efter dagtilbudsloven Hjæl a ogsa udfør t
delvis af forældrene i hjemmet"
Hjælp og særlig støtte efter service ovens § 32 ydes rne - vor e ydes m
forbindelse være sekundært.
3 Vedrørende "T arv og trivsel" (§ 32a stk. 1, nr. 1)
I § 32a stk. 1 er betingels rne or at bev' lige h emme æn'ng o es åe ænd ets s
den nuværende formu ering om at træningen 'ska/I ød komme ba ets eller n
maa u
(yo
>w>+oâsimms
behov" er blevet til "skal remme barnets eller den un es tarv o trivsel o imødekomme
barnets eller den unges behov".
lngen kan være uenig' intentionerne bag denne ændring, eller i at "hensynet til barnets eller
den unges fysiske, psykiske og sociale behov også skal vægtes højt" -ikke kun når man
bevi iger hjemmetræning, men nâr man iværksætter en hvilken som helst foranstaltning.
Vi er også enige i, at det ville være ønskeligt med "klarere rammer for forvaltning af
reglerne". Men vi kan ikke se, hvordan de foreslåede formule nger skulle øge klarheden.
Tværtimod åbner de op for et vilkårligt skøn, fordi begreberne "tarv og trivsel" er ekstremt
brede og vage. De er abstrakte pejlemærker, ikke konkrete størrelser.
Det er velkendt- og også veldokumenteret i SFI-rapporten - at forældre til børn med
handicap har meget blandede oplevelser af kommunernes forvaltning af
hjemmetræningsordningen. Nogle kommuner er imødekommende og indgår i et
konstruktivt samarbejde, andre håndterer hjemmetræningsordningen ganske stedmoderligt.
En så vag lovtekst vil være en åben ladeport for usag|'ge afslag, alene med henvisning til at
træningen ikke skønnes at "fremme barnets tarv og trivsel". Sådanne afslag 'l være umulige
for Ankestyrelsen at behandle, for Ankestyrelsen kan ikke ti idesætte et fagligt skøn. Denne
ændring vil med andre ord svække familiernes retssikkerhed markant.
Efter vores opfattelse vil det give langt mere mening at skrive barnets trivsel ind i stk. 4, der
beskriver det kommunale tilsyn. Når træningen er i gang vil det være muligt på et sagligt
grundlag at vurdere, om barnet rent faktisk trives. Før træningen er sat i gang kan det alene
blive et spørgsmål om holdninger og formodninger.
Hvis frasen "tarv og trivsel" alligevel fastholdes i lovteksten er der behov for en diskussion af
indholdet i disse begreber og en støtte til fortolkningen af § 32a stk. 1.
4. Vedrørende Tabt Arbejdsfortjeneste og hjemmeundervisning (5 32a stk. 5)
Udkastet t'l lovforslag præciserer den nugældende retssti ing, hvor der ikke kan ydes tabt
arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning - heller ikke selv om
undervisningen skeri kombination med hjemmetræning. I bemærkningerne formuleres der
så en række hensyn og forbehold, der bør tages i forbindelse med vurderingen af behovet
for tabt arbejdsfortjeneste, men disse bemærkninger er ganske uklare og vi ikke i deres
nuværende formulering bidrage til at deri kommunerne udvikles en mere ensartet praksis.
ABA-foreningen har som nævnt kun meget fá medlemmer, der hjemmetræner pá fuld tid, og
ingen af dem har endnu børn i den skolesøgende alder. Men afhængig af barnets
funktionsniveau kan det meget vel blive aktuelt, og vi opfatter spørgsmålet som centralt,
netop fordi det vedrører de allermest Iavtfungerende børn og unge.
Der er grund som udgangspunkt at minde om, at reglerne om hjemmeundervisning i lov
om friskoler og private grundskoler ikke stiller nogen krav til, hvor mange timer
hjemmeundervisningen skal omfatte, eller hvornår den foregår. Det kommunale tilsyn skal
ri
t
mll
mc_cm_o+<m
cm .
Qmö
tA
. h]
d et grupp
1 og i Anke
sning redu
år er,at
e e er eg
dervis g
ervism g,
rder r
forb s
al ra is
rnef
t bru
ses
ve'
n v
es
m
r
e
once reret en
højesteretsdom
hjemm undervi
S. 10 | 16ff St
derv ng af
enkelt ndsun
enke ndsun
eg er fi des, bø
Det ør denne
norm ommun
lavere nd I sage
Muligheden for a
Mere bredt henvi
hørende kapitleri
udgangspunkt i e
orbindelse nævn
vigtigt nár det re
betinger, at der e
fam Iierne med d
g 289/2013, htt .
pr ncipafgøre
alene se på undervisningens indhold, ikke dens form eller omfang. Det er på d nne baggrund
at der i dag f'ndes kommune som bev'|| ger fuld abt arbejdsfortjeneste til fa 'I'er der
hjemmetræner deres ba n, også selvom barnet b ' er hjemmeundervist den såkaldte
Københavnermodel). Selv om der ikke er Iovh'emme til at yde tabt arbejdsfo jeneste
h emmeunderv'sning, kan der altså stad'g helt ovl gt ydes fuld tabt arbejdsfortjeneste til
am lier, v's børn blive emmeundervist. Dette forhold mener vi bør fremgå langt
tydeligere af be æ kningerne og den kommende vejledning, hvis ikke af selve ovteksten.
Fastsættelse af timetal i h emmeundervisning
Idag anlægger korn une ne dog i de fleste ilfælde et skøn af, hvor mange ti er der bruges
på h'emmeundervisni g DISSE skøn varierer voldsomt fra kommune til kommune, hvilket
udgø e stort retssikker dsmæssigt problem, som der er indlysende brug fo at tage hånd
om. De e midlertid int ' bemærkningerne til lovforslaget der kan forventes at aendre
kommunernes pr ks sf madrettet. Her mener vi at der er behov for i bemærkningerne - og
den kommende vejled g -langt mere håndfast a s å fast, at det normale vi være en
reduktion af imetal et til hjemmeundervisning ift. normtimetal et i folkeskole .
S. 10 linje 9ff nævnes, a nkestyrelsen har fastslået, at kommunen kan reduce e antallet af
nderv sn ngsti er ifm emmeundervisning, fordi hjemmeundervisning er mere
nt ebaseret skoletilbud. Det bør her nævnes, ati både den nævnte
styrelsens principafgørelsez blev antallet af timer til
e ceret til 50% af folkeskolens normtimetal.
nje d det vil være relevant for kommunen at inddrage såvel reglerne or
u isni v n enerelt som de tilfælde, hvor folkeskolen giver
ma nin Det forekommer relevant at henvise t :meta let i
ma n men os bekendt findes der ikke regler for timetal et. Hv s sådanne
I n væ e en mere præcis henvisning til, hvilke regler, der tænkes på her.
b i ndel e også nævnes, at 10 timers enkeltmandsundervisning om ugen er
al k p ks når en elev f.eks. har behov for sygeundervisning, alts' endnu
ra Ankestyrelsen og Højesteret.
ge en bredere bestemmelse i servicelovens § 42
de il de generelle bestemmelser i servicelovens § 42, og de dertil
ed ng nr. 3 Serviceloven. Det understreges, at der skal tages
d ng af barnet eller den unges og fam ens samlede behov. l denne
å s e 20 den såkaldte Københavnermodel. Vi finder det posi ivt og
æv ,at der ofte kan være andre forhold end hjemmetræningen som
ho for at yde tabt arbejdsfortjeneste. Dette er netop ofte tilfældet for
er ageste børn. Men som d'sse bemærkninger er formuleret, kommer
www ho 'este et.dk hoe'esteret n heder Af orelser Documents
' Sag 288/2013 o
289 13 gdf
*Ankestyre se s i se 69-14, tt s www.rets nformatiomdk Forms R0710.a x? d=166099
man m
(yo
> .oaoqmäzmms
S8SVLI=P!U SFUILOM SLU-KH HP'U°!1EWJ°J“!519J'MMM 25 11H 'I Iaqel 'SIOZ/OI/SI J? SLBOI J" EA g
det til at fremstå uklart om "KøbenhavnermodeIlen" alene kan etableres, hvis der - ud over
selve hjemmetræningen - også er andre forhold ifa ns og barnets situation, der
begrunder be g af tabt arbejdsfortjeneste. Forudsætter "Københavnermodellen" at der
ud fra en helhedsvurdering af barnets og familiens samlede behov ift. de generelle
bestemmelser i § 42 kan bevilges supplerende tabt arbejdsfortjeneste - altså ud over
hjemmetræningsbehovet? Det mener vi som sagt ikke, at den gør - og dette bør beskrives
klarere i bemærkningerne og vejledningen.
5. Vedrørende beløbsgrænsen (§ 32a stk. 6)
§ 32a stk. 6 er identisk med det hidtidige 532 stk. 8, som blev vedtaget i 2008, herunder
beløbsgrænsen på 500.000 kr. årligt. Som bekendt bliver satserne på Social- og Indenrigsministeriet
reguleret hvert âr, og ifølge den seneste reguleringsvejledning for 2016 er heløbsgrænsen nu 596.681
kr. årligt.” Dette bør afspejles i lovteksten, medmindre det er hensigten at forringe den økonomiske
ramme for ordningen, hvilket vi ikke har hørt nogen af forligsparterne ytre ønske om.
6. Vedrørende rammerne for udbetaling af støtte til hjemmetræning (§ 32a stk. 7)
I bemærkningerne til stk. 6 - side 21 -fremhæves det, at træningsredskaber m.v. skal være
nødvendige i den forstand, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden
særlige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Dette er en vigtig og velkommen præcisering i
forhold til den nuværende bekendtgørelses § 4, hvor der alene står, at Kommunalbestyrelsen skal
sørge for de nødvendige træningsredskaber m.v.
Vi l anbefale at den ovenstående præcisering af, at det er metodens krav, der definerer
nødvendigheden af udgifter, indskrives i en kommende revideret bekendtgørelse. Der hari
tiden siden vedtagelsen af de oprindelige lovbestemmelser om hjemmetræning været talrige
eksempler på, at kommuner har defineret nødvendigheden ud fra andre kriterier.
Vil vi foreslå, at deri forlængelse af sætningen "Intet træningsredskab er derfor på forhånd
udelukket" på side 20 linje 23f refereres fra soc' lministerens svar ' Folketingets
Socialudvalg Soci ludvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 442, som
netop omhandler denne problematik og som præciserer ovenstående, således at det bliver
klart, at en kommune ikke kan nægte bevi ing af nødvendige træningsmaterialer, alene med
henvisning til at der er tale om almindelige forbrugsgoder.”
7. Vedrørende udvidet bemyndigelse til social- og indenrigsministeren (å 32 a, stk. 7)
Vi finder det nyttigt, at ministerens bemyndigelse udvides som foreslået.
_=
.n
m 22m
tb
bl
Ul
C®mEC®LO+<m<
G.
8. Vedrørende udbetaling af støtte ti træmngsredskaber m v. som fast be øb (Ny stk 4 i
bekendtgøre sens § 4)
V' fors âr bemærkningerne på side 22-2 sá an a de ores s to æn nger: For det første
at der vil kunne bevilges støttet æn'ngs edskaber m v á baggru d af et skøn i s edet o
efterfølgende dokumentation. Fo det andet fo es ås det, at støtte eløbet kan udbe a es
løbende - mánedl gt, halvare el er ' gt Begge ors ag forudsætteri ø ge bemæ kningerne
at der er enighed mellem kommune og o ældre om at indga en afta e om en sád n
forenkling a udbetalingen. Det v gøre vet emmere for e
Hvad angå forslaget om at stø en u be le forma eta talt, má ed g eløbv v'
fores a at dette gøres til e krav s a re end o en m l ghed Altsa at hverke forældre
eler en kommune kan modsæ te sig denne orm fo ud eta ing.
Der'mod er vi etænkelige ved a ko e udbetal ngs ormen med spø gsmá et o
dokumenta ion/skønnede udg fter er ert e om o et o skel ige og ua hæng ge
spørgsmål. Hv's forældrene ønske de , bør d være m I'ghe or at væ ge okumen ion
stede for skønnede udgifte - også se v om er sk r en løbende udbetal ng ba e et pa et
forhândsskøn.
Med venlig h'lsen
ABA-foreningen
Kontakt:
Formand Peter West
Næstvedgade 18 2.th
2100 København Ø
Til 40 53 47 99
QW@hfC.dk
urin å?
l'
Aaêowanwmüm..
>U<OW>A
:Z220:
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
KRONPRINSESSEGADF 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO 8 december 20lS
SAGSNR.: ZOIS - 4269
ID NR 378564
Høring - over forslag til lov 0m ændring af lov om social service (Revision af
hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet om udredning,
inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt
arbejdsfortjeneste mv.)
Ved e-mail af 12. november 2015 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger til lovforslagets bemærkninger for så vidt
angår hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (pkt. 2.3):
Under henvisning til Højesterets dom i U 2014.3333 samt Ankestyrelsens
principafgørelse nr. 69-14, som begge er nævnt i lovforslaget, finder Advokatrådet det
relevant at tydeliggøre det problem, som højesteretsdommen illustrerer, samt at
klargøre, at det afgørende for udmåling af støtte efter serviceloven må være barnets
behov for træning frem for antallet af undervisningstimer.
Advokatrådet foreslår derfor, at følgende afsnit i pkt. 2.3.2:
"Der er enighed om, at der er behov for at tydeliggøre, at [...]. Hvis
kommunalbestyrelsen ønsker at ændre på en tidligere afgørelse om tabt
arbejdsfortjeneste, eksempelvis fordi hjemmetræningsordningen er omlagt i
forbindelse med, at barnet har nået skolealderen, skal kommunalbestyrelsen foretage
en ny, samlet vurdering af behovet for støtte efter § 42 efter retningslinjerne i denne
bestemmelse. "
ændres til følgende:
"Der er enighed om, at der er behov for at tydeliggøre, at forældrene ikke kan få
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de timer, der anvendes til
hjemmeundervisning af barnet. Det vil dog være relevant for kommunen at vurdere
omfanget af behovet for hjemmetræning set fra barnets perspektiv uanset, at barnet
samfund@advokatsamfundetdk
wwwadvokalsamlimdetdk
vok
:w:
S?
»mmummumm MM
m nalbestyrelsen
antal timer, der
nsker at ændre på
empelvis fordi
barnet har nået
rdenng af behovet
Ad atrade ADVOKAT
SAMFUNDET
skal have tid til at deltage i undervisning. Der kan således kke blot reduceres i de
tabte arbejdsfortjeneste med antal et af tmer, der undervises, og der bør ve
vurdering af behovet for hje metræning i tilfælde, hvor der tilli
hjemmeundervises, tages hensyn til, at hjemmeundervisning oñe er mer
koncentreret end et almindeligt sk le ilbud
Samtidig er añalepartierne enige om, at det skal gøres klart at kom
ikke automatisk kan reducere den tabte arbejdsfortjeneste med det
bruges på at hjemmeundervise barnet. Hvis kommunalbestyre sen ø
en tidligere afgørelse om tab arbejdsfortjeneste, eks
hjemmetræningsordningen er omlagt ' forbindelse med, at
skolealderen, skal kommunalbestyrelsen foretage en ny, samlet vu
for støtte efter § 42 efter retningslinjerne l denne bestemmelse
Med venlig hilsen
Torgen ensen
Q >HUHAOMHuNHNHWOHH
Social- og Indenrigsministeriet
Kontor for Handicap
Att.: Lene Brøcker og Nanna
Julie Jørgensen
10. december 2015
J.nr. 2015-0017 53274
Ankestyrelsen Aalborg
7998 Statsservlce
Tel +45 3341 1200
ast aalbor asLdk
sikkermaILaaIbor astdk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service (revision af hjemmetræningsordningen, herunder
tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af
sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt
arbejdsfortjeneste m.v.)
Ankestyrelsen har den 12. november 2015 modtaget ovennævnte høring
og har følgende bemærkninger:
Bemærknin er til de foreslåede ændrin er:
I forhold til lovforslagets side 9, 2. sidste afsnit, bemærker vi, at der efter
vores opfattelse efter en konkret vurdering er mulighed for at bevilge
dækning af tabt arbejdsfortjeneste i mere end 37 timer om ugen. Vi
henviser til vores principafgørelse 15-09. Lovbemærkningerne kan give det
indtryk, at det ikke er muligt.
Vi foreslår også, at 2. afsnit på side 10 i lovforslaget blødes op. Det
fremgår heraf, at forældre, der hjemmetræner deres børn, i praksis som
minimum får udmålt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende
til det antal timer, de bruger på at hjemmetræne barnet. Denne
formulering er efter vores opfattelse lidt for firkantet, idet omfanget af tabt
arbejdsfortjeneste afhænger af en konkret vurdering. I denne vurdering
indgår også, i hvilket omfang forældrene har et indtægtstab som følge af
hjemmetræningen. Vi henviser i den sammenhæng også til
bemærkningerne nedenfor om tabt arbejdsfortjeneste og
hjemmeundervisning.
Særli tiforhold til dæknin af tabt arbe'dsfo eneste:
Det fremgår af lovforslages § 32 a, stk. 5, 2. pkt., at der ikke kan ydes
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med
n.
'emme ndervisning af børn, anset om undervisningen foregårl
k mb ation med hjemmetræn ng efte serv celoven. Den nuværende
raksis på området i form af vores pri cipafgørelse 69-14 og den nævnte
øjes er tsdom giver udtryk for det samme
Det sy es dog uklart, når man læser lovbemærkningerne, om der ønskes
en æ dring af retstilstanden, som den kommer udtryk i blandet andet
69 14 g Højesteretsdommen. Det synes således uklart, om antallet af
underv smngstimer fortsat ka fastsættes med udgangspunkt i, hvor
ma ge imer barnet alternativt skul e have ilbud om i skolen. Ligeledes
synes det uklart i hvilket omfang, der k n bev lges hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste til den forælder, de hjemmeunderviser.
V enviser blandt andet til lovforslagets ide 10 og 19, hvor det fremgår,
a o ældrene ikke kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for
de timer der anvendes til hjemmeu dervisn ng af barnet. På tilsvarende
v s står der på side 20, at det ønskes at tydeliggøre gældende ret ved at
ade det fremgå direkte af servicelove , at er ikke kan ydes hjælp til
dækn'ng af tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges til
hjemmeundervisning.
Derudover fremgår det flere steder i lovbemærkningerne, at kommunen
skal overveje, om der bør indregnes en reduktion i forhold til det antal
timer, de undervises i fo keskolen (normtimetal) under henv sning til at
hjemmeundervisning ofte er mere koncentreret end et almindeligt
skoletilbud. Vi henviser blandt andet tl side 10 og 21 Nederst på side 20
stå der, at det vil b ive tydeliggjort i vejledningen, at
kommunalbestyre sen ska foretage en het konkret vurder ng af omfanget
af hjemmeundervisningen, da reglerne om hjemmeu dervisning i lov om
frisko er og private grund kolder m.v. kke indeho der regler om omfanget
af hjemmeundervisn ngen Der fortsættes øverst på side 21 med fø gende
"I den konkrete vurdering vil folkeskolelovens almindelige regler om
undervismngstid og time al, herunder for så vidt angår elever, der
modtager enke tmandsunderv sning, skulle inddrages som et element, der
kan danne udgangspu kt for den konkrete vurdering, som
kommunalbestyrelsen skal foretage."
Det fremgår også flere st der, at det vi blive tydeliggjort i vejledningen, a
der vil kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid
tl forældre, der hjemmetræner, også når barnet eller den u ge samt dig
hjemmeundervises hv s barnets behov for hjemmetræning tilsiger det.
Derudover fremgår det, at der er behov for at tydeliggøre, at tildel ngen af
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en
helhedsvurdering. Vi henviser blandt andet ti ide 5, 10 og 11ø.
På baggrund heraf synes der at blive lagt op til, at det alene er de timer,
der rent faktisk bruges til hjemmeundervisning, der ikke kan ydes tabt
arbejdsfortjeneste til, i stedet for at kommunen fortsat kan tage
udgangspunkt i normtimetallet for det alternative skoletilbud,
Vi bemærker, at vi er enige i, at kommunen efter en konkret vurdering kan
fastsætte hjemmeundervisningen til færre timer end normtimetallet, hvis
der rent faktisk undervises færre timer. Dette var også tilfældet i sag nr. 1
i principafgørelse 69-14.
Vi er også enige i, at der efter praksis ikke kan bevilges hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges til hjemmeundervisning.
Det følger dog af Højesteretsdommen, at Højesteret ikke fandt grundlag for
at ' idesætte kommunens skøn over omfanget af tabt arbejdsfortjeneste.
Højesteret lagde navnlig vægt på, at afgørelsen var baseret på omfanget af
barnets undervisning med udgangspunkt i normtallet for indskolingen og
på, at kommunen i overensstemmelse hermed fremkom med et konkret
specialskoletilbud til barnet, som indebar undervisning m.v. i 23 timer om
ugen.
Vi forstår dette således, at det efter Højesterets opfattelse ikke kan anses
for at være en mangel ved sagsbehandlingen, at der tages udgangspunkt l
timetallet for et skoletilbud, barnet har.
Denne opfattelse er også kommet til udtryk i vores principafgørelse 69-14,
hvoraf det fremgår, at antallet af undervisningstlmer kan fastsættes med
udgangspunkt i, hvor mange timer barnet alternativt skulle have tilbud om
i skolen. Ankestyrelsen fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte
kommunens afgørelse om, at hjemmeundervisningen af et barn skulle
fastsættes til 15 timer om ugen, og at faren derfor ikke var berettiget til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste i mere end 22 timer om ugen. Vi lagde
vægt på, at kommunen ved afgørelsen havde taget udgangspunkt i, at
barnet aldersmæssigt tilhørte 1. klassetrin, hvor man som minimum skulle
modtage 20 lektioner af 45 minutters varighed om ugen. Barnet ville
kunne tilbydes en undervisning, der var tilpasset hendes funktionsniveau.
Det er således vores opfattelse, at det efter den nuværende praksis ikke
kan pålægges en kommune at indregne en reduktion i forhold til det antal
timer, der undervises i folkeskolen (normtimetal). Omvendt har vl, som
nævn ove for også principafgørelse 69-14 udtalt, at kommunen kan
gøre det.
Som nævnt er det efte vores opfattelse uklart, om der med lovforslaget
ønskes at aendre pa ven ævnte retstilstand. Hvis det er tilfældet, foreslår
vi, at det tyde iggøres
Endvidere foreslås det, at det tydeliggøres, at der også kan være mulighed
for at bevilge anden hjælp, for eksempel hjælp efter servicelovens § 44, jf.
§§ 83 og 84 og/el er h ælp ti dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42
ti de foræl er, der ikke hjemmeunderviser.
I forlængelse he af emærker vi, at det forekommer uklart, hvad der
me es med 3 og 6. afsnit på side 20 i lovbemærkningerne. Vi henviser
dog til bemærkninger e ovenfor om samspillet mellem
emmeundervis ng og dækning af tabt arbejdsfortjeneste. På baggrund
heraf bemærker vi a vi kke umiddelbart er enige i, at støtten til
forældrene fortsætte æ dret, hvis en hjemmetræningsordning fortsætter
uændret ve siden a hjemmeundervisningen.
vri e be rknin er:
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der ønskes klarere og enklere regle
på området.
V' foreslår derfor at det tydeliggøres, i hvilket omfang forældrene kan
bruge hjælpere til a udfø e træningen Brug af hjælpere giver an edn'ng til
en række spørgsmål i praksis herunder især om, og i givet fald hvilket
omfang, forældrene kan overlade en del af træningen til hjælpere.
Det fremgå af side 5, 2. afsnit i bemærkningerne til lovforslaget, at
"forældrene vil fortsat have det primære ansvar for at gennemføre
træn'ngen." Brug af hjælpe e ses dog ikke være nærmere deñ eret
hverken i Iovteksten eller emærkningerne ertil.
Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 3, at "hjemmetraeningen sker efter
dokumenterbare træningsmetoder." V dere fremgår det af § 2, stk. 3, ' den
nugældende bekendtgø else at 'træningsmetoden og målene hermed ska
være dokumenterbare så det er muligt at vurdere effekten af metoden,
således at kommuna besty e sen kan følge op på virkningen af
hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges
udvikl ng." Denne betinge se synes at g ve anledning til tviv i praksis. På
side 15 i Iovfors aget står deri 1. afsnit, at "Betingelse om, at
træningsmetoden skal være dokumenterbar, betyder, at
kommunalbestyrelsen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare
indikatorer, som kan anvendes til måling af, om metoden resultere i den
forventede effekt." Vi foreslår, at det uddybes nærmere og konkretiseres,
hvad der menes hermed, og hvordan kommunen skal sikre, at denne
betingelse er opfyldt. Herudover kan der efter vores opfattelse være
anledning til at præcisere, at det er en forudsætning for godkendelse, at
metoden er dokumenterbar, og at det vil være et væsentlig led i
kommunens opfølgning at undersøge, om metoden, med udgangspunkt i
de dokumentationsmetoder, som beskrivelsen af hjemmetræningsmetoden
indeholder, rent faktisk har effekt.
På side 15 i lovforslaget omtales betingelsen om, at kommunen skal
gennemføre en børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om
hjemmetræning. Som vi forstår afsnittet, omhandler det kommunens
grundlag for at vurdere, om hjemmetræningen skal godkendes, eller der
skal gives afslag på godkendelse. Vi foreslår derfor, at sætningen " .... ..inden
der træffes afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om
hjemmetræning, i medfør af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse......" ændres,
således at orden "afvise" erstattes af "give afslag".
Det synes at fremgå af lovforslaget, at den tabte arbejdsfortjeneste skal
bevilges efter reglerne i §§ 42 og 43. Vi foreslår for det første, at "skal"
erstattes af "kan", da bev' 'ng af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning
må forudsætte en ansøgning herom.
Dernæst bemærker vi, at det efter vores opfattelse er Iovteknisk
problematisk, at §§ 42 og 43 gøres til den direkte hjemmel for udbetaling
af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmetræning. Reglerne om tabt
arbejdsfortjeneste til hjemmetræning i § 32 er en udvidelse af
anvendelsesområdet for tabt arbejdsfortjeneste, således at det ikke kun
omfatter pasning af barnet i hjemmet, men også hjemmetræning. Det vll
derfor efter vores opfattelse være mest korrekt, at det er § 32, der er den
direkte hjemmel for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med
hjemmetræning.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget (i overensstemmelse med
nugældende formulering), at kommunalbestyrelsen "sørger for"
træningsredskaber m.v. Udtrykket "sørger for" giver efter vores opfattelse
indtryk af, at der er tale om naturalydelser, som kommunen stiller til
rådighed. Vi foreslår derfor, at ordene "sørger for" ændres til "yder tilskud
til", således at formuleringen bliver bragt i overensstemmelse med de
faktiske forhold.
ni
xNEmÆ .max mcm m_›_
E de ig bemærker vi, at der mangler et a" på ovforslagets s de 8, 2.
s ste afs t. V henviser til fø gende sætning: "....og forældre ige edes
tyde iggøres ' servicelovens § 32 a, at træningsmetoder af sundhedsfaglige
karak e ..
Ven g h Isen
www fysio dk
Telefon +45 33414620
fysio@fvsin.dk
Danske Fysioterapeuter
Holmbladsgade 70
DK-ZEOD København S
Soc: l- og Indenrigsministeriet
Kontoret for Handicap
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen
Høring vedrørende revision af
hjemmetræningsordningen
Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar i for-
bindelse med høring over revision af hjemmetræningsordningen (Lov om æn-
dring af Iov om social service).
Danske Fysioterapeuter som udgangspunkt gerne præcisere. at foreningen
går ind for, at borgeren skal have frit valg i forhold til behandling. Således an-
erkender vi ogsá, at forældre til børn med nedsat funktionsevne skal have ret
til frit at vælge behandlingstilbud. I tilfældet hjemmetræning, som det er fast-
lagt i Iov om social service, finder vi dog, at der rejser sig visse sundhedsfag-
lige problems ger, som bør adresseres.
Danske Fysioterapeuter hilser det velkommen, at loven præciserer, at der er
behov for sundhedsfaglige kompetencer, nâr børn med betydelig og varig ned-
sat funktionsevne skal behandles med træning. Der er tale om en særlig sår-
bar gruppe, og bade de og deres famTe har brug for, at de træningsindsatser,
som iværksættes, er af høj faglig kvalitet og udføres med størst mulig sikker-
hed for effekt for børnene,
Danske Fysioterapeuter har ved tid 'gere høring udtrykt bekymring iforhold til,
at i forhold til hjemmetræning ikke stilles krav om. at der benyttes almindelig
anerkendte metoder baseret på evidens. Vi má desværre igen udtrykke un-
dren og bekymring over, at loven fastholder, at forældrene frit kan vælge den
metode, de vil træne deres barn efter.
For det første bryder dette med et grundlæggende princip i sundhedsfaglig
praksis, herunder træning, genoptræning og rehab'Iitering, at indsatseme skal
basere sig pá evidens. Evidens tjener flere formål, men frem for alt tjener det
det grundlæggende forhold, at modtager (og betaler) har vished for, at indsat-
sen fár effekt, og at indsatsen er uden r iko for modtager. Det er vores klare
vurdering, at børn og familier (og betaler) med hjemmetræningsordningen i
dens nuværende form stilles uden denne sikkerhed.
Dato:
8. december 2015
Tlf. direkte:
+45
._.
tI
rv
r u
n l
'In
rttt
._.
Fo det andet b iver k a et om dokumentation væl g vanskelig på grund af
den manglende evidens da det derved er umuligt a fastsla, om en eventuel
effek skyldes 'ndsatsen el er noget helt tredje. for ængelse heraf er vi fra vo-
res medlem er blevet gjort op ærksom pá, at der ofte benyttes op til 3-5 me-
oder pa en gang. hv Iket igen gør det vanskeligt på valid sundhedsfaglig vis a
vur ere effek og risiko For hvad skyldes hvad?
For det tred e s er det manglende krav om evidensbaserede metoder de
sundhedsfaglige pers ner, som fremadrettet skal nddrages itilsyn og opfø g-
ning me ordninge , i en meget vanskelig situation. Au oriserede sundheds-
personer er forpl'gtet pa at handle i overensstemmelse med den til enhver tid
gældende alm ndelig anerkendte fagl ge standard pa området. Det ndebærer
iforhold tl opgaver omkr'ng hjemmetræning, at vedkommende nødvendigvis
ma overveje meget nøje hvorvidt man med omhu og samvitt ghedsfuldhed
kan vurdere og radgive foræld ene i forhold til metoder, som man ikke er ud-
da et inde for og som ikke leve op til kravet om almindelig anerkendt stan-
dard. V er prig ig bekymret for, vorv dt eksempelvis fysioterapeuter vil
kunne ud øre denne opgave uden at kommer pa kant med autorisationsloven.
Alt i at má Danske Fysioterapeuter stærkt anbefale, at loven ændres, saledes
at hjemmetræning som alle andre aktiviteter, som vedrø er sundhed og vel-
færd forudsætter anvendelse af ev densbase ede metoder. Det undreri den
fo binde se, at det no d ske studie vedrørende effekt af lAHP og FHC publice-
ret i 2013. ikke har givet anledning til ser øse overveje ser i den etning. Stu-
diet v ser at der ikke e nogen forskel på AHPIFHC og konventione indsats.
og a effek e det ele taget er langt unde det som AHPIFHC udbydere Io-
ver pa deres hjemmesider'.
slutte igt vil vi gerne give udtryk en bekym ng for, om Istedevære sen af to
ti bud pa området (hje metræ ing/kommunale tilbud kan fâ den konsekvens,
at bø med nedsa nktionsevne og deres amilier fár meget forskellige tilbud
afhæng g af. om man har ressourcer til/mu ighed for en h emme ræningsord-
ning. 0g videre om ressou cefordelin en i hhv hjemmetræni g og kommu-
a e ti bud e proportio al - eksempel is at kommunale træningsenheder har
svarende l /z mio. kr. il indkøb af træningsudstyr pr. barn, som det gør sig
gældende hjemmetræningsordnngen Ná v nævner de , er det ikke ment
som et ans ag mod jemmetræningso dningen og de hø n og foræ dre. som
har glæde af den Der er tale om en bekymr g for at p ten 'ale ide kommu-
na e ti bud ikke pá svarende vis unde s ø es og gives mulig ed for vækst og
vide eudviki g.
Danske Fys ote apeute står naturligvis til rådighed fo yde igere, safremt det
ø skes
"Von etzchne , S. et al: he effect of lntervenlo sbased o the prngrams fT elnslilutes lor the
Achievement o Human Potential and Fami y Hope Center Developmenta Neurorehabilltatlon August
2 13, 6(4):2 7-229.
Med venlig sen
Tina Lambrecht
Formand
Bleklnge Boulevard 2
2630 Taastrup. Danmark
T : +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handlcap.dk
www.handlcap.dk
Taastrup, den 10. december 2015
Sag |6-20|5-0076l Dok. 2l7886mmh dh
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen
E-mail: Ibr sim.dk, ' sim.dk og sim sim.dk
I
D'
m
D
9-
o
m
DH's medlemsorganisalioner ADHD-iaraningan v Asima- iergi Danmark - Danmarks Biaderforening - Danmarks Lungeioraning - Danmarks Psoriasis Fare mg - Dansk Biindasamiund -
Danske Døvhlindes Fæ esrepræsenialion - Dansk Epliepsiloraning - Dansk Fihmmyalg -Forening - Dansk Handicap Forbund - Dansk Landsforening inr Laryngeciamereda - Simbaiuse -
Danske Døves Landslorbund - Dlabeiesioreningen 4 Siammeiorenirugan I Danmark - Gigifnreningen v Hjemesagan - Hiemeskadefomningen - Huraioreningan - Landsforeningen Aulisme
- Landsforeningen LEV - Larvdsfomnnngan Sind - Larrdsfcren ngen lii Bekæmpelse a! Cysiisk Fibmsa - LungaPaiJenLdk - Niuskulsvindianden - Nyraioreningen - Ordblinde!
Dysleksiioren ngen Danmark v Osieopumseiareningen - Farkinsoniorenmgen - PTU - Lamsinrennngen ai P , Traük- og Ulykkesskadede - Sammenslutningen ai Unge Med
Handicap - Scieruseiorenlngen - Spasi kerforaningen - Siumiioranirsgen COPA
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til ændring af
lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen)
DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Lov om ændring af lov om
social service (Revision af hjemmetræningsordningen).
DH finder det positivt, at reglerne omkring hjemmetræning samles i en bestemmelse, der
gør det lettere for både forældre og kommuner at fâ et overblik over reglerne.
DH har følgende bemærkninger til lovforslaget.
Aftale om månedligt beløb (§ 32 stk. 6)
Det fremgår af bemærkningerne, at aftalepartieme er enige 0m at der indføres hjemmel til
at kommunerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå frivillige aftaler om, at
der udbetales et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til dækning af forudsigelige
udgifter til træmngsredskaber, kurser, hjælpere mv. Denne mulighed fremgår dog ikke af
selve lovforslaget, men vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
DH ser positivt på at der kan laves añaler om manedlige afregninger frem for den meget
bureaukratiske sagsbehandling pr. afregning, der i dag foregår 1 mange kommuner.
DH foreslår at muligheden for frivillige aftaler bør fremgå af selve loven frem for en
bekendtgørelse.
Sagsbehandlingstider - behov for nationalt fastsatte retningslinjer
Det fremgår af bemærkningerne, at aftalepartieme er enige om at der i dag er udfordringer
med de kommunale sagsbehandlingstider, og at kommunalbestyrelsen bør have særligt
fokus på at sikre en hurtig sagsbehandling.
bemærker, at der ikke er noget i lovfors aget, der sigter på at imødekomme denne
udfo dring. DH o lever at der på en række område i serviceloven er uforholdsmæssigt
lange sagsbehandlinger. DH mener erfor at der bør gøres n get generelt for at sikre kortere
sagsbehandlingstid ' ko nerne
DH foreslår, at:
Der skal fastsættes nat onale retningslinjer for både sagsbehandlingstider og
afgørelser.
o Fnsteme skal afspejle sagens komp eksitet. Eksempelvis skal der være korte frister
på behand ing af sager om reparationer af hjælpemi er.
c Ko unerne forpligtes på, at eksem elvis mindst 90 " af sagerne inden for et
omrade, skal afgøres inden for de nationalt fastsatte frister
o Hv's ko unen ikke kan overholde fristen, skal ko unen give borgeren en
begrundelse Borgeren skal kunne klage over en afgø else om udsættelse.
Eksempelvs bør trav hed ikke være en legitim begrundelse for, at en sag trækker i
langdrag.
Kommunalt kendskab til reglerne - obligatorisk brug af VISO
Det fremgår af bemærkmngeme, at aftaleparteme er enige om vigtigheden a , at de
kommunale sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne. Herudover fremgår det, at der
på landsplan er oi 'ng 200 børn og unge, som hje etrænes eñer servicelovens § 32, stk.
6-9 Det fremgår endvidere, at der ofte er tale om børn og unge med komplekse
funktionsnedsættelser og at ko unerne typisk vil kunne gøre brug af VlSO's
specialradgivmng i forhold til udredning af barnet eller den unge.
Det er kke DH's erfaring at ko uneme benytter sig af VISO i tilstrældæligt omfang Der
er eksempler pa at selvom en ko une har at gøre med et barn med flere diagnoser og
gentagne gange har fået omgjort deres afgørelse i Ankestyrelsen, fortsat mener at de har den
fornødne ekspertise til at træffe deri rigtige afgørelse. Derudover viste Ankestyrelsens
p aksisundersøgelse af Ko unemes visitation til tilbud eñer serviceloven til borgere med
sjældne handicap og erhvervet hjerneskade fra november 2015, at 40 % af sagerne, er i strid
med regler og praksis. Selvom undersøgelsen gælder voksenoinrådet, mener DH at det giver
en indikation af de vanskelgheder kommunerne har når det gælder om vurderingen af
borge e med komplekse behov. DH vil understrege, at der i forhold til hjemmetræning er
ale om ganske fâ familier på landsplan. Der vil derfor være kommuner der kun har en
enkelt sag om hjemmetræning, hvormed de ikke har mulighed for at opbygge den
nødvendige viden om reglerne.
DH foreslår, for at leve op til añalepartiemes ønske om sagsbehandlemes kendskab til
reglerne, at det i sager om hjemmetræning gøres obligatorisk for kommunerne at indhente
rådgivning fra VISO.
Tydeliggørelse af, at afgørelsen skal tage afsæti en vurdering af det samlede
behov (§ 32 stk. 5)
Det fremgår af bemærkningerne under afsnit 2.3. 'Hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste', at det alene skal tydeliggøres i vejledningen, at afgørelser 0m hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifm. hjemmetræning, altid skal tage afsæt i en vurdering
af barnets eller den unges og familiens samlede behov.
DH mener, at det på lige fod med § 32 stk. 5's præcisering af, at tabt arbejdsfortjeneste ikke
kan bevilliges i forbindelse med hjemmeundervisning, bør præciseres i selve loven, at der
skal tages afsæt i en vurdering af barnets eller den unges og families samlede behov. DH
mener, at det vil sikre en bedre balance i vurderingen af omfanget af den nødvendige
dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
DH foreslår, at der i § 32 stk. 5 indskrives, at "kam/mmalbestjzrelsens afgørelser om hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal tage afsæt i en vurdering af barnets eller den
unges 0g fanzilieizs samlede behov - ogsa nar den tabte arbejdsfortjeneste ydes i forbindelse
med lzjemmetræiziizg af barnet."
For yderligere bemærkninger kontakt Chefkonsulent Maria Holsaae tIf.nr.: 2445 l 557 eller
e-mail: mmh@handicap.dk.
Med venlig hilsen
www
Thorkild Olesen
formand
02x222 ugåmnno
a.: .r ...Engine om vann
om.. Siena
x.5ä_m_:c:___:a
w :ea 32s 2.2
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen
Joumalnr. R-15›60024-153
Jurist Karen Møller Christensen
Telefon 22 6B 23 O5
Fax 75 54 26 69
E-mail karen.chr1'stensen@dukh.dk
Dat 9. december 2015
Sagsnr. 2015-6190
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af
hjemmetræningsordningen).
Tak for høringsmateriale. Den Uvildlge Konsulentordning pá Handicapomrâdet (DUKH) har følgende
bemærkninger henil:
D K H Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 3019 30 i Fax: 75 54 2G 69 | SE nr.: 26 64 30 50
e-maII I sikker email: I web: mmuhhdh
mslllutlon under SodaInvnIuadeL Vl skal styrka rabslkkalhadøn for mennesker mød hanácap gennem Information og rådgivning.
rund
Det er anført, at aftalepartierne er enige om, at der i dag er udfordringer med de kommunale
sagsbehandlingstider, og at kommunalbestyrelsen bør have særligt fokus på at sikre en hurtig
sagsbehandling.”
For at sikre den hurtige sagsbehandling foreslår DUKH, at der l § 32 a fastsættes en frist for, hvornår der
senest skal være truffet afgørelse efter § 32a (pá samme måde som l § 50 stk. 7, vedrørende § 50-
undersøgelse)
Tll § 32 a, stk. 5
På side 18 er det anført, at kommunen altid skal vurdere om der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste ud over de
timer, der hjemmetrænes, og at dette også gælder. hvis antallet af timer, der hjemmetrænes. er blevet sat
ned, fordi barnet eller den unge både hjemmetrænes og hjemmeundervises.
Endvidere fremgår det af side 19, at et barn kan hjemmeundervises og hjemmetrænes på fuld tid med den
konsekvens, at der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid
DUKH foreslår. at det præciseres, om ovennævnte også gælder i den situation, hvor barnet ikke
hjemmeundervises, men undervises i skolen.
N s N 02m
TUD
Eventuelle spø gsmál tl høringssvaret kan rettest undertegnede
Med venlig h se
Karen Møl er Christensen
Jurist
De fremgå a punkt 2.1.2., at begre efhjemmeræn g foreslås ti øje ilovteksten. DUKH foreslår tråd
ermed, at ord yden af § 32 a. stk 5 æ dres i følgende:
Kommunalbeslyrel en skal yde hjæ p ti dækntng af tabt rbejdsfonjeneste efte §§ 42 og 43 til forældre, der
forsørger og hiemm træner et barn elle en ung under 1 år ed betyde/“g og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funklionsevn ." (den foreslåede æn ri g e ders reget)
.Aozgâmanmamw E ösnoaummmn
Høringssvar til ændring af servicelov -
hjemmetræning
Dansk Epilepsiforening
Store Gråbrødrestræde 10
DK - 500D Odense C
Tlf.: 66 11 90 91
CVR-nr.: 5741 54 28
mail: e ile si e ile siforenin en.dk
Web: www.e ile siforenin en.dk
nder protektion af H.K.H. Prinsesse Marie
Politisk konsulent Thomas Holberg
Odense 9. december 2015
Dansk Epilepsiforening takker for mulighed for at give høringssvar til ændring af servicelovens
bestemmelser om hjemmetræning. Da der ikke er tale om afgørende eller væsentlige ændringer,
har vi ikke mange bemærkninger til forslaget.
Som udgangspunkt synes vi, at det er positivt, at:
s det tydeliggøres, at bestemmelsen handler om hjemmetræning.
n reglerne udvides med et krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i vurderingen af en
konkret træningsmetode.
o at reglerne omkring tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning tydeliggøres i
selve bestemmelsen.
Vi synes sâledes, at det lykkedes at gøre reglerne mere klare i selve bestemmelsen, selvom vi
finder, at lovforslagets bemærkninger generelt godt kunne rumme mere specifik hjælp til
sagsbehandleren.
Bel bs rænse til trænin sredskaber
Det fremgår af stk. 6 i forslaget (den nye tekst), at udgifter til træningsredskaber ikke må overstige
500.000. Dette beløb er i dag ved regulering fastsat til 596.681 kr. i 2016-niveau. Burde teksten med
de 500.000 ikke ændres, så den afspejler det reelle beløb, specielt fordi det heller ikke fremgå af
stk. 6, at beløbet reguleres.
Tabt arbe'dsfort'eneste o h'emmeundervisnin
Dansk Epilepsiforening anerkender, at der ikke efter gældende ret kan ydes tabt arbejdsfortjeneste,
hvis man som forælder ønsker at hjemmeundervise sit barn. Vi er generelt også tilfredse med, at
det slås fast, at udgangspunktet for fastsættelse af tabt arbejdsfortjeneste ikke er en time for time
reduktion i forhold ' normtimetal i folkeskolen. Imidlertid er det vig igt at være opmærksom pá, at
der netop på dette område er børn i målgruppen, som ikke a id kan rummes inden for rammerne
af et traditionelt skoletilbud. Her har forældrene ikke et reelt alternativ, og de kan i kortere eller
længere tidsperioder være nødsaget til at holde deres barn hjemme. Det er tydeliggjort, at der ikke
kan gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning. Vi
kunne godt ønske sig, at det tydeliggøres, at der kan være andre grunde til, at barnet ikke kan
benytte sit undervisningstilbud, og at der i sådanne situationer er mulighed for at kompensere i
form af tabt arbejdsfortjeneste.
Høringssvar- hjemmetræning - side 1
i,
:m meta.
nu nu.: ;ma .t
II
m Eu 8 m3 a xmcmc
Høringssvar - hjemmetræning - side 2
Kommentarer ti lovforslagets bemærknmger
Hurtig sags ehan ling
På ide 5 hedde det, a Aftalepartierne er desuden enige om, at deridag er udford n
kommu a e sagsbehandli gst/der, og kommunalbestyrelsen bør have særligt f kus på a
hurt'g sagsbehand 'ng. "
Dansk Ep'lepsiforen'ng eler helt og fuldt ønsket om en hurtig sagsbehandling, lgesom VI mener, at
det er vig gt, a kommuna bestyrelsen har fokus på det. Det er imidlert'd også vigtigt, at borgeren
på baggrund af Iovteksten har et realistisk billede af sagsbehandlingsprocessen. Som reglerne eri
dag skal den børne aglige undersøgelse som hovedregel være afsluttet inden for en periode på 4
måneder. Her dover skal man også huske på, at ændringsforslaget lægger op til et yderl gere le
sagsbe and ingen orm af 'nddragelse af sundhedsfaglige kompetencer Et bud på en realistisk
"hurtig sagsbeha dling' kunne være 6 måneder. Vi er ikke sikre på, at de fleste borgere opfat e
V; år som en hurtig sagsbehandling. Man kunne med fordel overveje at supplere eksten med e
nærmere besk :velse af sagsbehandlingsprocessen, så det giver borgeren et me e rea|'stisk bil
Dansk Epi epsiforening står til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til e e høringssvar.
Med venlig hilsen
/m/Vm/z
Lone Nørager Kristensen
Landsformand
Den 10. december 2015
Side 1
Ref.. nbl
E-m nbl@etf dk
Direkte tlf 53364923
Ergotarapautforanlngen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
TII' +45 68 B2 62 70
Fax: +45 33 41 471D
cvrnr.19121119
ettdk
Social- og Indenrigsministeriet
Kontoret for Handicap
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Lene Brøcker og Nanna Julie Jørgensen
Høring over udkast til forslag til lov om ænd g af lov om social service (Revi-
sion af hjemmetrænlngsordnlngen, herunder tydeliggørelse af kravet om ud-
redning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tydeliggørelse af reg-
lerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)
Social- og Indenrigsministeriet har den 12. november 2015 sendt udkast til forslag til
lov om ændring af Iov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen,
herunder tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige
kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) i høring. Er-
goterapeutforeningen har med stor interesse læst lovforslaget og har følgende kom-
mentarer 'I udkastet.
Ergoterapeutforeningen hilser en forenkling og præcisering af reglerne omkring
hjemmetræning velkommen, da det er tilbagemeldingen fra vores medlemmer, at
mange kommuner stadig er usikre på, hvordan loven skal forvaltes.
Ergoterapeutforeningen støtter. at forældre til børn med handicap kan vælge mel-
lem forskellige behandlingstilbud - herunder hjemmetræning. Men hjemmetræ-
ning aldrig má b e det eneste tilbud. Historisk set opstod tilbuddet om hjemme-
træning som en protest mod de træningsmuligheder, der var i det al rede etable-
rede system. Derfor hænger mulighederne for at få hjemmetræning i vores optik
sammen med, at der samtidig kan leveres offentlige tilbud af høj faglig kvalitet. I
den forbindelse kan vi kun understrege behovet for, at der er tilstrækkelige be-
handlingsressourcer pá de specialskoler og specialinstitutioner, der behandler
børn med betydelige og varige nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevner.
Lovforslaget indebærer, at der stilles 500.000 kr. til rådighed for hver enkelt fami-
lie til træningsredskaber m.v., og en I nende ressourcetilførsel pr. barn til speci-
alskoler og andre specialinstitutioner il være meget velkommen.
Inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer ved godkendelse og tilsyn
l Ergoterapeutforeningen ser vi meget positivt på, at det nu indskrives i loven, at
der er krav om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i forhold til
valg af træningsmetoder med fysisk, sundhedsfaglige elementer. både ved god-
kendelse og tilsyn. Ergoterapeutforeningen foreslår i den forbindelse, at det præ-
ciseres, at også træning i dagligdagsaktiviteter er træningsmetoder med fysisk,
sundhedsfaglig elementer.
m
lil
in
fr
.u
._
r...
l be ærkn nge et ovfo s age står der, at der 'kke fores as fastsættelse af kra
til, hvi ke sundhedsfaglige kompete cer, der skal indd ages i forbinde se med
godkendelse a ræ ingsmetoder og tilsyn da de vil k nne variere fra sag ti sag.
Det fo I res dog det ofte v være relevant at inddrage en kommuna s nd
edspers n so eks pe vis en ergo- eller fys oterapeu . Ergo erapeutfore n-
gen ener, at kom un rne bør have plig til at sti e ergoterapeutisk og fysiotera
peutrsk r ta d ti rá ighed for fam ierne, ligesom der selvfø gelig bør ære ergo-
og fysio erapeu iske kompetencer t I stede i synet ved udfærdigelse af handle-
plane og ved vu deringen af behovet for hjæ pemid er og træn ngsredskaber.
okumenterbare træningsmetoder
Efte både dette ovfo s ag og gældende lov kan foræ d ene frt væ ge en me-
tode, som de v træne deres barn efter E goterapeutforeningen hæfter sig i o -
Iængelse hera ved, at der lægges vægt på, at effekten aft æningsme odeme
skal kun e d men er s men at der ikke er ndskrevet noget krav o vide ska
be ig d kumen tion e ler evidensbaserede i dsatser
Ove ordnet set me er vi at behand rng af sáve børn som vo sne bør ske pa
bagg und af v denskabe ig dokumentation Ergoterapeutforeningen foreslar, at
der stedet ægges op il. at forældrene skal væ ge en dokumenterbar og sa v dt
muligt evidensbaser træn ngsmetode. V' ha ved tid gere høringer givet ud ryk
for en eky rr g for det helt frie metode va g og det manglende k av om valg af
metoder med dok entere effekt, og denne bekymring har vi sáledes stad g.
Fokus på at fremme barnets tarv
Ergoterapeutforenr gen fnder det pos ivt at kravet om tlsyn ændres fra seks ti
to årlige tilsyn og opfølgn ngsbesøg i hjemmet da det iforhold til malgruppen kan
væ e svært et dokumentere en effekt af træningsindsatsen med to maneders in-
tenral er. Ergoterapeutfo en ngen ener, at det i forbindelse med tilsyn bør være
et helt særligt fokus på a t godese barnets tarv og det er herunder relevant a se
på mængden af træ ing og srkre mod fx overtræn g og overstimulering. da al e
børn har ret til en hverdag.
Venlig hilsen
Wii-MW
'Ki
Tina Nør Langage
Fonnand. Ergoterape tforeninge
= o. anna .Einäy E
n mm =o Qiu an.
Iuemehamet - Landsfnrznlngen for forældre, der Mammen-aner deres Illrll med hlemeslude
HJERNE BARNET
10. december 2015
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail: publikationer@sim.dk,
Cc: sim@sim.dk, NA||@sim.dk, lbr@sim.dk
Sagsnr. 2015-6190 - Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service
(revision af hiemmetræningsordningen)
Hjernebarnet hilser lovforslaget velkomment. Foreningen har mange gange påpeget, at det er
nødvendigt med en opstramning og ændring af reglerne, da mange af Hjernebarnets
medlemmer oplever at blive modarbejdet af deres kommune, i stedet for at få den støtte de
burde få i henhold til lovens formål.
Hjernebarnets medlemmer gør en beundringsværdig indsats for at give deres børn et godt og
værdigt liv. Ved beslutningen om at hjemmetræne påtager forældrene sig en arbejdsopgave,
der ellers udføres af kommunerne. Derfor er det en rimelig forventning fra forældrene, at
rammerne omkring hjemmetræning fungerer i overensstemmelse med loven på lige fod med
de kommunale tilbud, barnet ellers ville have været visiteret til. Det er ikke rimeligt, nâr
forældrene kastes ud i en kamp om retten til hjemmetræning, som kan ende i en årelang
ventetid i ankesystemet, med store menneskelige omkostninger for familien. Det er ikke i
barnets tarv. Ligesom det ikke er lovens formål. Ofte sker der det, at det der starter som et
handicap for barnet, ender med at blive et handicap for hele familien. til trods for at
formålsbestemmelserne i serviceloven og i Handicapkonventionen er meget tydelige.
Hjernebarnet finder det bekymrende, når socialminister Karen Ellemann i pressemeddelelsen
fra 9. oktober 2015 skriver, at hjemmetræningsordningen "i det store og hele fungerer godt".
Det har Hjernebarnet dokumenteret, at det ikke gør ved møde med Socialministeriet d. 25.
marts 2015, eksperthøring d. 29. september 2015 og i materiale sendt til ministeren.
Herudover har Hjernebarnet i mange år gennem utallige eksempler belyst, hvorfor det går
galt, när loven ikke er skarp nok.
Med det udsendte lovforslag er der desværre stadig grundlag for stor bekymring. En stor del
af lovforslaget er så upræcist formuleret, at Folketinget dermed blåstempler den bekymrende
og ofte ulovlige måde, som kommunerne sagsbehandler hjemmetræningssagerne på.
Bestemmelserne forvaltes på en måde, som både skaber stress i familierne, men bestemt også
i kommunerne, og det er ikke hensigten med loven. Med udgangspunkt i de dokumenterede
problemer og den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at kommunerne i
40 % af sagerne med Ankestyrelsens 0rd "har svært ved at overholde regler og praksis" burde
der være politisk opbakning til at få skærpet lovens intention i forbindelse med lovrevisionen.
Det er retssikkerhedsmæssigt et stort problem, nâr der ikke er sammenhæng mellem lovens
ord og ånd. og den måde loven bliver forvaltet på.
CVR 32035333 Mob: lun 51104 m: lnnind h rn har :dk
llerneharnt F rmaml r Kr mm Ind rn n hlzcksltl ll . 4 Køl: ha nV 1
1d
tf
df
__ z _. u.:
u EE
.S =
m
Hlemehame - landsforeningen lor nr: dre, der h emmetrzner deres burn med h erncskade
I|r.- nuharncl v. Forma d Erlca K mmcHn u Gaa n-L-nrsnn. Rahbek: Al é 11.3, 2, 749 Kube n V
R 32 03 53 33 Mobil ldelon 2B 11 04 S5 mail: lnnnand@h]emehamel.dk
Det er er særdeles problematisk når det ikke har nogen økonomisk konsekve s f
kommunerne at træffe forkerte afgørelser. Det er vigtigt at holde fast i, at fa 'ern vælger
hje metræ ingen fordi det er den, der fungerer bedst for barnet, og dermed og å for
famil'erne. Mange af Hjernebarnets familier kommer fra de kommunale tilbud som v ste sig
'kke at fremme børnenes tarv, trivsel og be ov.
Når et barns behov ikke mødes, lider hele familien under det- også søskende. l en sådan
situation er det særligt problemat sk, når kommunen ikke bakker familiens va g a
hjemmetræning op. D rtil kommer, at det tidligere er dokumenteret, at det også er d n
b'l igste løsning, hvorfor det er bydende nødvendigt at lovgiver sætter ind over f r
ko munernes modstand mod dette alternativ. Familierne har nok at kæmpe med forvejen
g har bestemt ikke fo tjent denne modstand.
Hjernebarnet ønsker a kommentere på fem overordnede problematiske for old
lovforslaget:
1. Retssikkerhed, a tså spørgsmålet om at alle familier skal have ret ti at vælge
hjemmetrænin ,uanset hvilken kommune de bor i,
2. Kortere sagsbehandlingstid, så børnene hurtigere kan få gavn af træn' ge ,og så
forældrene ikk slides op af det administrative arbejde,
3. Retten til at træne med u d tabt arbejdsfortjeneste i a de en 0-18 år, også når barnet
h emmeun ervises ved s' en a jemmetræninge
4 Re ten til at få dække am Iiens udgif ert l jemmetræn ng uden at det bl'ver for
administrativt tungt både for kommunen og familie ,
5 ln dragelse afsundhe s aglige kompetenceri forbinde se med bevil ing og ilsyn.
Ad 1.
De retssikker edsmæssige pr ble er der eks sterer for fami ier, der ønsker at
h emmet æne, e : kommune ne ægter at bevilge hjemmetræning med den begrunde se af
barnet ikke er i målgruppen, træ erer sagsbehandlingen og ofte er familiernes modsp'ller
fremfor at være vejledere og øtter, ikke imødekommer bevi lingerne, så fami ierne står uden
'ndtægter og må låne penge i an en ti de udgifter der er forbundet med træningen.)
ovforslaget er aftalepartierne nige om, at der er problemer der skal øses Det kommer
primært til udtryk i afsnit om "overveje ser' bemærkninger til lovfors aget men
Hjernebar e savner konkre e øs ingsforslag i ovforslagets afsnit om ' Den foreslåede
ordning Hje neb rnet ønsker at det anføres direkte i oven, at hjemmetræning er et tilbud på
l'ge fo med and e tilbud, som f mi e har ret til at vælge - og blive vej edt om. Det er
ind ysende jf Hjernebarnets d kumen ation, at der er stort behov for, at dette slås meget
kraftigt f st over for komm ern
Hjernebarnet henstiller til en ænd et o lyd af§ 32 a, stk. 1. nr. 1, "Hjemmetræningen
fremme barnets eller den u ges tarv og trivsel og imødekommer barnets elle den unges
be ov" Den foreslåede form le ing er en forringelse, som Hjerneba net forudser vil give
anledn ti tal 'ge ankesage .
fh
›.›
Hlernehamel - Landsforeningen fur forældre, der lllemmelraener deres børn med h|erneskzde
Illerncbarnct v Fonnand Erlca Krummellndc Guam-larsen. Rahbcks Allé 11, 3. 2. 1749 Købrhnvn V
CVR 32 D3 63 33 Mobil lelelon 26 11 D4 55 mail lurmandëhlemebimel dk
Hjernebarnet mener, at det er nødvendigt at det fremhæves, at en bevilling i henhold til
servicelovens § 32 a ikke kan justeres i nedadgående retningi forbindelse med en regulering
af kommunens serviceniveau generelt.
Hjernebarnet henstiller ligeledes til, at man tilføjer en bestemmelse om opsættende virkning,
når familien fratages en bevilling i forbindelse med hjemmetræning. Således bevares status
quo i klageperioden, så der ikke sker uopsættelig skade på barnet, hver gang træningen efter
kommunens opfattelse skal ændres eller standses.
Hvis ikke man agter at indføje noget om opsættende virkning, kunne man overveje som
minimum at lade § 32 a tilføje til servicelovens § 65, stk. 3, således at hjemmetræningen i det
mindste kan iværksættes ved Ankestyrelsens foranstaltning, som man kan med andre
livsvigtige beslutninger, der angår børn.
Ad 2:
Hjernebarnet har mange gange dokumenteret, at sagsbehandlingstiderne i kommunerne er
under al kritik. En tidlig indsats har afgørende betydning for barnets tarv, trivsel og behov og
for familiernes tryghed. Hjernebarnet er glad for, at ordførerne i forbindelse med
forhandlingerne om den politiske aftale havde særligt fokus på, at der skulle gøres noget ved
sagsbehandlingstiderne.
Hjernebarnets medlemsundersøgelse, som tidligere er fremsendt, har vist, at størstedelen af
familierne, nemlig 70 % udsættes for unødvendigt lange sagsbehandlingstider på mere end 3
måneder. Hjernebarnet foreslår derfor, at det gøres til et krav i loven, at kommunerne skal
give et endeligt svar på en ansøgning om hjemmetræning inden 3 måneder. En stor andel af
Hjernebarnets medlemsfamilier - nemlig 30 % - har fået svar fra kommunen på deres
ansøgning inden 3 måneder. Det er derfor en realistisk tidshorisont, som det bør være muligt
for alle kommuner at overholde.
Ad 3:
Hjernebarnet vil først og fremmest gerne minde om, at intentionen med bestemmelserne om
hjemmetræning var, at hvis en forælder blev godkendt til at hjemmetræne sit barn med
særlige behov på fuld tid, så skulle den pågældende forælder kompenseres med 37 timers tabt
arbejdsfortjeneste, så forælderen og dermed familien stadig havde et forsørgelsesgrundlag.
Det har aldrig været meningen med hjemmetræningslovgivningen at det kun skulle være
familier med børn i alderen 0-5 år, som skulle kunne hjemmetræne deres barn på fuld med
fuld kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste. Meningen var, at dette skulle gælde
familier med børn i alderen 0 -18 år uden at der skulle være forskel på forsørgelsesgrundlaget
for disse familier. Dette har kommunerne i flere år forsøgt at sætte en kæp i hjulet for, hvilket
har medført en glidebane ved fortolkningen af reglerne, senest ved Højesterets dom af 19.
august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse 69-14. Denne glidebane blåstemples nu af
lovgiver med lovforslagets formulering af§ 32 a, stk. 5.
Det er Hjernebarnets opfattelse at det er uskønt, når politikerne siger, at de vil klargøre
reglerne og hjælpe de hjemmetrænende familier og så laver et udkast til lov, hvor man
understreger noget, som der ikke er dækning for i Undervisningsministeriets fortolkning af
reglerne om hjemmeundervisning. Reglerne om hjemmeundervisning er trods alt
_ :om
um usm am
to
um _u =
n . o: n
umEE E
m = =
ul
Ol'
ed
m
Vl
Hlemebamnt - Lands nrenl gen for r: d e der hlrmmelræner deres børn med II emeskade
9:: ä ._ u
mouuæmum
30:3 _ _
um ...asmaa
m
Il cmebnrnct v. Formand Erlcn rummcllmlu Guam-larsen. Ralllmks Allé .3,2,1749 Købt-havn V
CVR 32 03 63 33 Mobil telelnn 2B 11 04 S5 mail lnvmand@hjameharnet dk
um
ku:...
et
rn
eren dela den ndervisni g, de givesifolkesko en
gange und strege ,a hvis ikke forælde en, som hje me ræ
en ere sin tabte arbejdsfo t eneste. gøres hjemmetr ingen
tag e gange bes revet i forbindelse med en sag i Skiv hvo
abt arbe dsfortje este, sel om hun hjemmetræner pa fuldti
rv'sningen.
streg , t emme ræning n træder I stedet for et held stilbud
. 1, Det virker derf r besynde i at ti budde pludselig reduceres
rnet ogsa skal mo tage un ervis 'ng. Hjernebarnet for dser, at
me øre mange å med fort lk ngstvister og reelt forh ndre
d rv' n ngspligtige alder i a h'e metræne bortsat fra de
mi ier, som selv ka a siere tabet af tabt arbejdsfortjeneste.
st om at det ikke er den polit ske i tention at skabe så s0 al sk
er, t der ku kan ydes tab arbejdsfort eneste ti en hjemme rænende
mmetrænen e og hjemme ndervist barn, hvis en anden person end den
forae d ervise diskrimineres enlige. De kan ikke nødvendigvis dele
g h em eundervisni g m d en anden person.
s år derfor, at § 32, stk 5 æn res, så det bliver tydeligt, at når en
ordning fortsætter uændret, som su em nt til (hjemme)underv'sning
et at tabt rbej stjenes e ti den h emmetræ ende forælder også fortsae
dervisn ngs in'ste i ts kompe enceområ e Det er præcis dét kommunerne ar gj
igennem flere år ved i ke overholde lovgivningen. Det er svært at oresti le sig and
detb gved igg n fo mål era spa epe ge Det må man ændreiformålsbestemme
service oven - e ers g r d ' ke hånd i ånd
denf es åe eform ring af § 32 a, stk.5 r'ver man tæppetvæ nder
hjemmetræni gsordni ge forbørn'den undervis mgspligt ge alder. Rette til t
hjemme dervise er en fu d mental grundlovssi re et.U dervisningsmin steriet
er lægge fo udsætn ger in lovforslaget, som ikke har ho d i Undervisningsm'n s
regler, da ;emmeunder 'sning sorterer nder riskoeove ,hvo der ikke an tidsfa
derv's ngstid Det giver Hjer ebarnet anledning il bekymr ng, at Socialminis e i
elv han d entet disse oplysnmgerved d rbe' ese af ovforslaget
Hjerneb rnets advoka me er, at øjestereti 2014-dommen slet ikke tager stilling til
h emmeunde isni g efte grundloven og friskole ove da Højesteret ikke var blevet bedt om
det. Dommen m sbruge nu il at legal'sere en u ovlig praksis i kommu erne
Det er vig gt at unde trege tH erneba netsf mi ier hjemmet æner deres bør ,fordi d
emmer arne s tarv, trivse og behov og at træningen of e er en fo udsætningf r, at ba
overhove e ka undervises Mange af børnene v'lle uden deres træni g være så dårlige,
det ville ære u uligt for dem t m g e at blive und rvist Dertil kommer, t en del af
æn ngen faktisk o sva
H e nebarne har gen agne
får mulighed fo at få ko p
il usorisk. Problemet e g
moren trække 3 timer i t
fa e å forh emmeunde
De erog vgt'gtat nder
efter se ce ovens § 32 st
til de idstilb df dib
formu eringen afs k. 5 l
familier me bør Id
økonomiskvelstil e efa
He ne a eter ve bev
en lov
Hvis man asthold
orælder l eth e
h emmet ae e de
hjemmet æn ngo
jer eb r e for
ænings
ar t tyde d
ae r
å:
3
ea
et
ner.
V!
v
æ
rn
el
u
PDl
Ll
l'S
ti'
k
E75 _
EEE .u
Hjemehamel - Landsforeningen for rurzldre. der hlemmelrzner deres hum mad hjerneskade
lljcmcharnc! v Fonnaml Erlcn Krummellndu Ganm larsen, Rahbek: Allé 11. 3, Z, 1749 Kahn-havn V
CVR 31 03 63 33 Mnbll melon 1B 11 D4 55 mal lormandêhjemebamehdk
Ad 4:
Hjernebarnet ser positivt på det politiske ønske om at forenkle rammerne for økonomisk
støtte til hjemmetræning, hvilket vil være til stor hjælp for både kommuner og familier.
Mange kommuner har desværre en praksis, som betyder, at bevillingerne udhules/træneres.
Det betyder, at familierne skal lægge urimeligt store pengebeløb ud for kommunerne igennem
længere tid [50.000 - 175.000 kr.). Dette betyder, at hjemmetræning i disse kommuner kun er
for de velstillede eller for dem, der har gode bankforbindelser. Det betyder også, at der er stor
ulighed landet over, idet det er meget afhængigt af, i hvilken kommune familien bor i, hvordan
udbetalingerne forvaltes.
Hjernebarnet har tidligere dokumenteret, at der er kommuner, som ikke vil bevilge hjælp til
hjælpere, træningsredskaber eller delelementer til et ellers godkendt træningsprogram.
Hjernebarnet har også påpeget, at det ikke er hensigtsmæssigt, når kommunen skal godkende
hvert enkelt delelement ud fra et nødvendighedsbegreb. Det giver ikke mening at foretage en
konkret individuel vurdering i forhold til hvert delelement, nâr man har bevilget en konkret
træning bestående af mange delelementer, der udgør en helhed. Det er udbyderen af
metoden, der har ekspertisen om, hvilke delelementer der skal til for, at metoden virker. Som
bemærkningerne til lovforslagets stk. 6 er formuleret, vil det blåstemple de uvillige
kommuners grundlag for at trænere/udhule det bevilgede.
Den måde både udbetalingerne og nødvendighedsbegrebet administreres på i kommunerne,
giver efter Hjernebarnets opfattelse en urimelig forskelsbehandling. Det er langt fra
tilfredsstillende. Det var netop samme tilstand og kritik over samme, der førte til en
gældssaneringsreform i 2005, hvor Advokatrådet i forbindelse med høringen anførte skepsis
over om der med udkastet til konkursloven var tale om præciseringer, der ville medvirke til at
skabe større forudsigelighed. Netop det samme vil Hjernebarnet anføre til udformningen af §
32 a, stk. 6.
Hjernebarnet finder, at reglen bør udformes således, at det bliver tydeligt for kommunerne,
hvordan de lever op til formuleringen "sørger for". Hjernebarnet mener derfor, at den eneste
rimelige løsning vil være at skrive ind i loven, at hjemmetræningsbudgettet skal ñnansieres
ved a conto udbetalinger i fx 12 rater med udgangspunkt i et årligt budget fra familien,
alternativt at dette i hvert fald skal ske. hvis familien ønsker det.
Herudover ønsker Hjernebarnet, at "nødvendighedsbegrebet" fjernes eller præciseres, således
at uvilkårlighed undgås. Derfor foreslås også, at det skrives ind i loven, at hvis
metodeudbyderen anbefaler fx et træningsredskab, kan kommunen betragte det som
nødvendigt.
Ad 5:
Hjernebarnet støtter ønsket om, at sundhedsfaglige kompetencer inddrages i kommunernes
arbejde med hjemmetraening. l øvrigt er det Hjernebarnets erfaring, at dette allerede sker i
mange kommuner. inddragelse afsundhedsfaglige kompetencer hænger godt sammen med
Hjernebarnets ønske om et øget samarbejde og øget gensidig forståelse mellem
hjemmetræningsudbyderne og det sundhedsfaglige personale i det danske
behandlingssystem.
bl
s:
lemehamel- lands uren ngen for forældre. rl hlemmelræncr deres him m d Iucrneskad
I urnchar ctv Fann nd Erlta rummcllndt. Gaa n-larscmRahhLks/Ulé 11,12. 1749 KuhchnvnV
CVR 32 03 53 33 Mobil lelelon 28 11 04 55 mil farmandëhjernebarnet dk
jerne arn tfmder dog, at det e sæ eles problema isk, når sundh dsfagligt personale fra ét
behandl gs aradigme skal v rde e elemen er i et andet para gme, som vedkommende ikke
har de faglige orudsætninger for Hjerneba net vil gså understrege, at der hvert år siden
2002 er la et tusindv's aftilsy sra porter om hj m etrænede ørn, uden at der er
konstateret mistrivsel el er skader på ørn. Tværtimod har h emme ræning med
udga gspunkti e god endte metoder reddet mange børns liv og øget endnu flere børns
udvik ' g og trivsel betydeligt, hv lket også er 0k mentereti Hjernebarnets bog
"H emmetræning af ørn med hjerneskader, udgivet maj 2015)
lnte tionen i den politiske afta e er at mødekomme familiernes øns e om at hjemmetræne og
selv at vælge metode, hv's metoden er dokumenterbar. Det overordnede formål er ba nets
tarv og tri sel.
Hjernebarne frygter dog, at fo muleringen af §§ 32 a, stk. 3, 2. pkt og 32 a, stk. 4 vi medføre
stø re pro emer for familierne med at få evilget hjemmet æning, samt at det vil med øre en
endnu større udhuling a træningsprogrammerne, en lfæ det eri dag. Hjernebarnet
bemærker samtidig at vert eneste af de hjemmetrænede børn årlig ti ses rigtigt mange
ga ge af d t anske sun hedsfaglige persona e, hvorfor deri orvejen foretages massiv tilsyn
og on rol med børnene. Se H ernebarnets oversig over 20 hjemmetrænende børns møde
med dans sun hedsfag gt personale over et ar. Hjernebarnet ønsker bestemmelserne
om ormu eret, sâledes at de ikke bliver en kæp i hj let for ord i gen.
l et følgende uddyber Hjernebarnet detaljeret punkt 1 - 5: etssikker ed kortere
s gsbehandlingsfd retten t l at træne med fuld tabt arbejdsfor jenes e i alderen 0-18 å
retten ti at få dækket familiens udgifter til hje metræning og inddrage se afsundhe s ag ge
kompete cer.
De ved ægges e d dere en overs gt over 20 h emmetræ ende børns ø e med d n ke
social- og su dhedsfaglige perso er l lø et af det sidste år og e talog me 7 cases d r
dokumentererd massive prob emer med den n værende h emmet æ mgso dni g Casene
er kommenteret a Hjernebarnets advokat Charlotte Lø e g.
Med venlig hilse
Hjernebar e
V/
Erica Krumme in e Gaarn-Larsen
Formand for Hje ebarnet
HJERNE BARNET
.
:u
.g
d
rn
di
Hlernebamet - landsforeningen fur forældre. der hlemlnelræner deres børn med hlemeskade
Illcrnuharncl v Fnrmanzl Ericn Krummcllndn Guam-Lusen. Rahbæk: Allé 11. 3. 2. 1749 Købchavn V
CVR 31 O3 63 33 Mobil (elelon 1B 11 D4 55 mall Iannandøhlernebamel dk
1. Retssikkerhed
Hjernebarnet har gang på gang dokumenteret de store problemer med retssikkerheden i
forhold til bevilling af hjemmetræning. De retssikkerhedsmæssige problemer med
grænsesøgende afgørelsespolitik i kommunerne og gentagne overtrædelser af
Retssikkerhedsloven og Forvaltningsloven er også dokumenteret af Advokatrådet i deres
rapport "Retssikkerhed i forvaltningen" fra april 2015 og på Advokatsamfundets konference
"HOKUS POKUS - Du er rask" i november 2015, hvor Karina Adsbøl, Marianne lelved og
Thorsten Gejl deltog. Problemerne er velbeskrevet og veldokumenteret fra flere fronter, men
indtil videre savner Hjernebarnet politisk handlen for at løse problemerne, som de udmønter
sigi forhold til hjemmetræningsordningen.
Da en tidlig indsats er vigtig for børnenes udvikling nytter kommunernes trænering af
sagerne - både i bevillingsfasen og løbende - ikke. Hjernebarnets advokat giver udtryk for, at
familiernes retssikkerhed er truet. Fx viser Hjernebarnets medlemsundersøgelse fra 2014, at
26 % af familierne har oplevet, at deres kommune har truet med at fjerne deres
hjemmetræningsordning ved uenighed mellem forældre og kommune. Det er tankevækkende,
da man ikke kan forestille sig, at børn udelukkes fra de kommunale tilbud på en tilsvarende
måde.
Hjernebarnet har siden hjemmetræningsordningen trådte i kraft i oktober 2008 kæmpet med
følgende problemer:
' Afslag på hjemmetræning. Fx fordi barnet ikke er i målgruppen, selvom det er et barn
med særlige behov, fordi kommunen ikke er indstillet på at gøre brug af
hjemmetræningsordningen, eller fordi kommunen mener, at barnet vil få det bedre
eller lige så godt i et andet tilbud, jf. case fra Guldborgsund Kommune.
- Manglende vilje til at bevilge ellers godkendte metoder, manglende vilje til at bevilge
hjælpere til træningen, manglende vilje til at godkende dele af en ellers godkendt
metode.
- Manglende vilje til at dække dokumenterede og godkendte udgifter. Dette medfører
igen en social skæv ordning, hvor hjemmetræning kun er for økonomisk velstillede
familier. Hjernebarnet har en medlemsfamilie fra Køge, som ikke har fået betaling for
dokumenterede udgifter i halvandet år, trods de både er godkendte og afholdte, jf. case
nr. 2 fra Køge i kataloget over sager sendt sammen med høringssvaret.
' Manglende vilje til at sikre familien et administrativt acceptabelt forløb med
hjemmetræningen. Nogle kommuner kræver så detaljerede beskrivelser af træningen,
træningens delelementer, af dokumenterede udgifter og af dagligdagen med
træningen, at det bliver en tung og helt umulig administrativ byrde at hjemmetræne.
' Manglende tillid til godkendte metoder, der har været trænet efter i Danmark igennem
flere år, og i nogle tilfælde siden 1999, og på den baggrund meningsløse forsøg på at
tage delementer ud af træningsprogrammet.
' Dårlig embedsmandsskik, fx forkert og vildledende hjælp og vejledning til familier,
som ønsker at søge om hjemmetræning. Hjælpen og vejledningen er ofte i strid med
principafgørelser fra Ankestyrelsen på omrâdet og i strid med Retssikkerhedsloven og
Forvaltningsloven.
moi.:
bh
å
hmmm. u m
om 02m
mn .E
um m
mo >._
Ewa. uno...
u<
å
Hlemeharnel - Landsforeningen for forældre der h| mmelræner deres hnrn mcd hlemeskade
Ilcmuharnc v rm n Erlm Krummcln LGnnrn-larsc .RnnIulG/tllél 59.2.1749 øbchavnV
CVR 31 03 63 33 Mob Ielelnn 28110455 mail Iormand@hjemehamel.dk
to famil e ,som
gaf
r 2014 og en
ark mm rn
ræn g, jf case
'ngen D
rviceniv
lsen
e a I
fgør
neb
ne.
h
_
u..
m..
u..
U:
Ma ende efter evelse af Anke tyrelse s afgøre ser. H erneba net har
ar undet sage An estyre se som bek æfter, at de ar re il bev l|
hjemmetræning En famil'e ra G adsaxe, som van t eres sag decemb
f milie fra Halsnæs, s m andt de es ag l april 2 15. l begge ilfæ de h
iskrivende stund end u ik e efter evet a gø e sen og bev Ige hjemmet
besk velser fra Gladsaxe og Halsnæs.
' Kommunernes henv sning 'l serviceniveau f så vidt angår m ng e e
mødekommelse af ansøg inger og nedsætte se af i forve en givne bevi li
handicapkompenserende ydelser er 'kke omfatte af det komm nale se
Kommunen må kke vælge et utils rækkeligt 'lbud Afgørende r omy e
kompenserer a dicappet - ellers lever den ikke op til love sf rmål.
° Mange klagesag r, som bliver hjemvistt l kommuner e, som en e 'kk h
h emvisn ngen el er på nyt æffer en forkert, g nogle gange den samme a
Mange s ge h mvises pga sagsbeha l ngs e] og imens ven er fam lier
hvis Ankestyre sen bare jemviser, men ikke samtidig ophæver afgøre ser
mennesk lige o kos ninger er store, ikke min t grundet de lange
sagsbehandlings ider i Ankestyrelsen. Mens sagen behandle ,uanset 0m de
kommunen e le iAnkestyrelsen, ven er famil erne de evi ling. Det stø s
ds tes ba net for, som ikke får den træning det har rug for
e ebarnets me mmer har fø flere retssage om nsvarspådrage de forho d ra
deres omm nes side l en af disse sager er både byret og andsret kommet frem til, at
komm nen har handlet ansvarspådragende og derfor skulle betale erstatning t'l familie
Ifølge H ebar e s adv kat, va det tydeligt, at der var handlet ansvarspådragende. De
a gva ige re ssag ha dlede bl a. om, hvorvidt familien var berettiget til at få erstattet e
udg f er fam ie havde haft som en nødvendig fø ge a , at fam lien var nødsaget til at
op øge en advoka or at håndtere sagsbehandlingen i kommunen og fa sagen "kørt på
re e spor'. Diss udgifter fik familien erstattet, men familien kunne ikke å erstattet den
ber'gelse s rn kommunen havde fået, mens en afgørelse havde været for ert igennem 1 V2
år. Det sky dtes at familie ikke havde haft noget "tab", da familien ikke havde kunnet
ægge pengene ud H'ernebarnets advokat kalder derfor dommen for "ha du penge så kan
du få - har u in e så kan du ga", for hvis familien havde agt ud - ville re ten havde
tilkendt dem ersta ni gen, som kommunen skulle betale. Dette er ige et eksempe på den
socia e s aevhed i loven.
For at p o lemerne a b ve øs ,ska det utvetydigt fremgå afloven ger e udd eti
vejled in en
- At h mmetræning er ét ti bud blandt flere, som en familie har ret t' at væ ge
kommu n ska accepte e fami 'ens valg af hjemmetræn ng, hvis de overord
fo b vil ing afh emmetræning er opfyldt' At træningen fremmer ba nets ta
tri se og imødekommer barnets e ov* at foræl rene ka løfte opgaven, o
me oden er dokumenterbar.
- At g d endte me der skal bevi ges uden at delel menter tages ud af metod
Hjer eba net foreslår at de godkend e me oder der er træne efte imange
nd vej edni gen.
"i
:
eau
to
nu
Bjarne-barne! - Landsforeningen tur forældre. der hlemmetmner deres børn med hjerneskade
° At kommunerne skal undgå at gøre administrationen af hjemmetræningsordningen
mere omstændighed end nødvendigt. De administrative byrder på familierne belaster
både kommunen og familierne i sidste ende.
- At en klage over en kommunes afgørelse - når familien ved afgørelsen fratages en
bevilling, som de har haft i en periode forud for afgørelsen - skal tillægges opsættende
virkning, således at status quo bevares i klageperioden, så der ikke sker uopsættelig
skade på barnet, hvis træningen ændres eller standses. Herved bortfalder også en del
af kommunernes incitament til at træffe forkerte afgørelser - hvis de ikke kan opnå en
berigelse, men kun unødigt besvær for alle parter, vil de derimod have incitament til at
træffe korrekte afgørelser.
*Hjernebarnet vil gerne knytte en vigtig kommentar til dette overordnede krav i lovgivningen:
"At træningen fremmer barnets tarv og trivsel og imødekommer barnets behov".
lntet barn skal udsættes for nogen form for træning eller behandling, som ikke fremmer dets
tarv, trivsel og behov. Dog er der ingen, heller ikke sundhedsfagligt personale, som møder
barnet, der på forhånd kan vurdere om det traditionelle behandlingstilbud eller
hjemmetræning vil fremme et barns tarv, trivsel og behov. Det kan først vurderes, når barnet
har været i tilbuddet i en periode. Der er ingen lovmæssige krav om, at de øvrige kommunale
tilbud til børn med særlige behov skal vurderes afsundhedsfagligt personale, inden barnet
visiteres til tilbuddet. Dette vil udelukkende gælde for hjemmetræning.
Hjernebarnet vil derfor understrege behovet for, at det utvetydigt fremgår af loven, at der
ikke på forhånd kan gives afslag på hjemmetræning med den begrundelse, at en metode ikke
fremmer et barns tarv, trivsel og behov. Det skal naturligvis stadig være muligt at stoppe eller
give afslag på at fortsætte en træningsmetode eller hjemmetræning, hvis det efter en periode
kan dokumenteres, at barnets tarv, trivsel og behov ikke fremmes.
Hvis det ikke fremgår utvetydigt afloven, vil det være alt for nemt for kommuner, der ikke
ønsker hjemmetrænende børn - at give afslag med den -ikke dokumenterede - begrundelse,
at hjemmetræning efter den valgte metode ikke vil fremme barnets tarv, trivsel eller behov.
0g resultatet vil være alt for mange sager i Ankestyrelsen om afslag på bevilling af
hjemmetræning. Derfor bør ordlyden i lovforslagets stk. 1, nr. 1, ændres, da det ikke på
forhånd kan vurderes, at træningen ikke fremmer barnets udvikling. Hjernebarnet foreslår
følgende ændring: "Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og
imødekommer barnets eller den unges behov. Når en ansøgning om hjemmetræning
behandles, kan man ikke på forhånd afgøre at hjemmetræning, eller en konkret metode, ikke
vil fremme barnets eller den unges tarv, trivsel og ikke vil imødekomme barnets eller den
unges behov. Kommunen kan derfor ikke give afslag på hjemmetræning med denne
begrundelse".
Hjernebarnets advokat har påpeget, at for år tilbage var der det problem på
gældsaneringsområdet, at det afhang af, hvor i landet man boede, om man kunne få en
gældssanering. Det var retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og derfor ændrede man reglerne,
så der blev mere lighed landet over. Det samme gør sig gældende på hjemmetrænings-
området, hvor mulighederne for hjemmetræning er afhængig af, hvilken kommune man bor i,
jf. case beskrivelse om sammenligning af hjemmetræning i Rudersdal og København.
lllcmcharnct v. Fonnand Erlca Krummellndc Guam larsen. Rahbek: Allé 11 3. 1 4 Klbclmvn V 9
CVR 31 D3 63 33 Mobil telefon 28 11 04 55 mall lurmandelhlemebarnendk
u.. aux
u
o
amin.,
mo c
:
E95:
være udtryk for tider,
rtighedsprincip af
en i
l ernelnrnel - Lands arenlngen for rarzldre. de mmetrzner deres h m med hlcmeskade
:umE
E o :Ew :m
m.. ...E Æ
m.. a _
= ..
L
um .E
m _
ma:
:m
_ M
. .u
u
En vrevl
polit sk
pr eme
H r eb r
ska
sbh
sk l
ll
Illcrnchamut v. Formand Erlca rummcnmlc Gaar larsc .Rahhcks Allé 11.12.1749 Køln.- Invn V
CVR 32 G3 63 33 Muh telefon 28 11 04 55 mai lnvmand@hjemehamel iik
mulighed for at forbedre loven og adm'nistrati0n af loven, og det vil være
kke at løse de store og veldokumenterede retssikkerhedsmæssige
metræningsordningen i forbindelse med denne ovrevision
or pfordre ministeren og alle o dfø ere om at løfte dette ansvar:
lo ion er en
i nsvarligt l
obl med hjem
je n e v l derf
fæ les
2. Sag e andlingstiden
D ter pri cip for god orvaltningsskik, at sagsbehandlingstide skal
m er ceptable for borgere l etssikkerhedsloven er fastsat et hu
nsyn borgere det kende egner desværre ikke sagsbehandl'ng
j mm ræningss g r jf. nedenfor.
E arn med sæ i e behov ar brug for en tidlig og vedvarende indsa s hvilket kræver
handling - derfor r det ødelægge de for barnets tarv, rivse og beho når kommune
forhal r og trænerer sagsbehandlingen ' hjemmetrænings agerne - bå e ved bev'llinge
løben e U over barnets mistrivse skaber langvarige sagsb and ingstider dår ig livsk
for amil erne i ventetiden med ud alt økonomisk og følelsesmæssig utryghed. For at hel
famili a trives, skal sagsbehandlingstiderne ho des å et m n'mum. E dårlig star i
møde em familie og kommune betyder, at det frem id ge samarbejde bli er svæk
et har ng n gavn af.
Hierneb n har løben dok men ere ,at sagsbehandlingen i kommunerne er under al
k l ik, og at kommun n e r me ig lang tid om at behandle fam'liernes a søgninger om
h emmet æ ing.
lge H rnebarne medl su dersøgel e udført i juni 2014 blandt 71 hjemmetr ende
mil' e agsbeh ndlin stiderne (t'dsrummet mellem kommunens modtagelse
sø g m 'em t æ ingt l kommunen træffer afgøre se i sagen):
o 0-3 måneder for 30 % af familierne,
o -6 åneder o 25 % af fam lierne,
- 7- 2 må eder fo 30 % af fami ierne, og
- længe e e d 1 år or 15 % a familierne.
er øgels nv's r s ørs ede e affamilierne, nemlig 70 % dsætt sf ru dve igt
nge a sbehand in stider på mere e d 3 måneder.
l orbinde emed fo andli gerne om den politiske aftale om jemmetræn g f ø nmed
særlige hov, va de b ed en'g ed om at der skulle gøre noget ved
s gsbeh nd ngstider e. l afta etekste står 'Aftaleparterne indskærper overfor
mmu erne vigtigheden a at s kre en hurtig sagsbehandling, herunder en rett ig
nnem øre se a de børnefag ge ndersøgelser.' Desvær e fremgår denne politiske intention
ke a l vforslagets afsnit 2.2 3. Det er Hje nebarnets e f ing, at hvis ndskærpelsen ikke
emgå afl vteks en, vil den k m unale praksis fortsæ te uændret.
2
å.
S.
em
eh
gnu.:
e at,
rh
_=.. m hm
= nu
.hm u.
æn
Illemehamet - Landsfnrcnlngen fur forældre. der hlemmutræner deres him med Memeskade
foræ
h em
fr d
for k
Detf
almin
om h
Iuemebnrnerv Formand Erlr.: Krummellnde Garam-larsen. Rnhhcks Allé 11, 3.2.1749 Køhchavn V
CVR 32 03 63 33 Mobil telelon 2B 11 04 55 mail: lormand@hjemebavnel.dk
Det er derfor vigtigt at sikre, at den politiske intention bringes i overensstemmelse med
lovteksten, nu hvor reglerne om hjemmetræning er under revidering.
Hjernebarnet foreslår, at det gøres til et krav i servicelovens § 32, at kommunerne giver
endeligt svar på en ansøgning om hjemmetræning inden for en periode på 3 måneder.
En stor andel familier, nemlig 30 %, får allerede svar fra kommunerne på deres ansøgninger
om hjemmetræning inden for 3 måneder. Det er derfor en realistisk tidshorisont, som alle
kommuner bør leve op til.
Vage eller manglende formuleringer om sagsbehandlingstider vil ikke være godt for barnets
tarv, trivsel og behov, som politikerne er så optagede af. Hjernebarnet frygter, at børnenes tid
fortsat vil blive spildt pga. alt for lange sagsbehandlingstider, jf. case beskrivelse fra Gladsaxe,
hvor en familie venter på 60. måned (S ÅR!) på en endelig hjemmetræningsbevilling, trods det
at Ankestyrelsen i november 2014 gav forældrene ret i, at kommunenil bevilge dem
hjemmetræning.
Den rigtige løsning er at sætte et loft over sagsbehandlingstiden, så kommunerne ikke er i
tvivl om, hvad de skal leve op til. Som Hjernebarnet har dokumenteret, er de menneskelige
omkostninger helt urimelige, når sagsbehandlingstiderne er for lange.
3. Retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-18 år
Retten til at hjemmeundervise sit barn er en grundlovssikret ret og fremgår af grundlovens §
76. Hjemmeundervisning reguleres i friskoleloven, og ikke i folkeskoleloven. som der
fejlagtigt har været skævet til i mange kommuner, ved fastsættelsen af de timer, som
fratrækkes i den tabte arbejdsfortjeneste, når et barn, der hjemmetrænes, bliver
undervisningspligtigt og derfor Qgá hjemmeundervises.
Friskoleloven indeholder intet om timetal. Af denne lov fremgår, at den hjemmeundervisende
orælder selv vælger form og omfang. Dvs. at ingen, som fører tilsyn med et barn som
jemmeundervises, kan kræve, hvor man e timer barnet skal undervises. Kravet er et mål-
rav, dvs. et krav til, hvad barnet skal kunne. Kravet skal svare til det et barn kan efter
ndervisning i folkeskolen, hvilket altid vil være kraftigt influeret af barnets evner.
vs. at forældre, som hjemmeunderviser deres børn, men ikke samtidig har et barn, som de
e metræner, fuldstændigt frit vælger om de vil undervise barneti 1 eller 7 timer om dagen,
e er altså på ingen måde underlagt et bestemt timetal. Det er dybt diskriminerende og
er, at kommunerne har indført en ulovlig praksis, som alene omfatter hjemmetrænende
Idre. Alt tyder på, at kommunernes formål med denne praksis, er at spare penge på
j metræningsområdet. Tvinger man forældrene til at stoppe hjemmetræning grundet
a rag i tabt arbejdsfortjeneste, har Hjernebarnet dokumenteret at det ikke er en besparelse
ommunerne, da børnene skal bevilges et undervisningstilbud i stedet, og det er dyrere.
remgår af lovforslaget, at kommunerne skal inddrage Undervisningsministeriets
delige regler for undervisning. Samtidig vil man skrive ind i servicelovens bestemmelse
jemmetræning, at det ikke kan lade sig gøre at få tabt arbejdsfortjeneste, hvis der
11
m>
m.. =>o SE
utww »E mm
hm
. .$35
Lo... m
m=m _ Eon å.: .m
Hjemehamet lzndslurenlngcn ur urzldre der hlemmelrznerdereshnm med [urneskade
h.- m. n nel v. Formand E lm K ummcllndo. Guru-larsen. Rahbek: Allé 11. 3. 2,1749 Køhchavn V
CVR 31 03 63 33 Mall l le :Ion 2B 11 0d S5 mail faImaudQhJemeBameLrIk
gm
reducere timern
ver man højt og
or timer, som d
hvis man bruger
sagt, a man vil,
a edning til sa store
bld
m
ti'
n
h.
en
l kommunen
s ses i Skive
n i tabt
ikke er pa tabt
ug trods det at børn kun g
r eneste time for time. l skolere
tbetyderl de Heste tilfælde,
oraeldrene end de selv bevilg
s'ældent mere end 9 timer f.
8
e rækker den hjemmetrænende
me nderviser arnet.
hjemmeundervises. Det betyder, t man gi r ko munern en tydeli
henseender er i strid med gældende lov.
Man skriver i bemærkningerne, at kom ne ne ikke automatisk kan
tabt arbejdsfortjeneste fordi der hjemmeundervises og samtidig skri
selve lovteksten i stk. 5, at der ikke kan gives bt arbejdsfortjeneste f
hjemmeundervises i.
Eftersom alle børn skal undervises, v'l d au oma isk medføre en reduktion,
denne ulovlige praksis. Dvs. at i ste et fo at ;æ pe amilierne, som man har
gør man det nu legalt og blåstempler den ov ige praksis, som har givet nl
problemer med at få hjemmetræningen t'l a fungere
Hjernebarnets advokat har taget kontakt i Underv's i gsministenet i for 'n el
høringssvar, hvor ovenstående er blevet mundtl gt bekræftet. Hjernebar et h r
på et skriftligt svar. Det har ikke været muligt nden for høringsfr s en, en vi bli
eftersendt.
Det giver Hjernebarnet anledning i bekymr ng tSocialministeriet ikke har inddra
Undervisningsministeriets 'nput ved darbe delsen f lovforslaget. Hjernebarnet er
med, at Undervisningsministeriet har de tage ' bejde med den politiske aftale, og
desuden en repræsen ant d t ekspert ør ngen d. 29. septem er 2015
Hjernebarnets advokat ha or re 'ngen opmærksom på, a Hø esterets dom af 19. august
2014 er resu tatet af en civi sag vor Højestere kun har unnet tage stilling til hvad der var
g ort gældende under sagen, og hv r de forhold a hjemmeun ervisning finder sted i henhold
ti friskoleloven, slet ikke var en el a sagen Højes eretsdommen (mis)bruges derfor i den
grad som led i kommu er es og åbe bart også Ankestyre sens pri cipafgørelse nr. 69-14
grundlovsstridige praksis i at indskræn e h emme rænende foræ dres ret til tabt
arbejdsfortjeneste.
Det helt centrale problem indti nu har været t kommu erne fratrækker d
hjemmetrænende foræ der tabt arbej sfortjenest ,svarende t l det timeta
mener barnet skal undervises i Det mest ekstreme ti fæ de af denne praksi
kommune, hvor en fuldtidshjemm ænende mor æ kes 30 'mer om uge
arbejdsfortjeneste, selvom hun je me ræner si arn på fu dtid. Far som
arbejdsfor jeneste, hjemmeu erviser barne
Desuden trækker de tabt rbe dsfortjenes e for al e årets 52
skole i 40 uger. Kommunerne rækker ogsa tab arbejdsfo t.
tæller man i klokketimer, som er å 45 m n tte s varighed. De
kommunerne kræver flere mer l h e me ndervis ing a f
når et barn undervises i hj mmet af kommune Her bev lges
U dervisningsmin'sterie ve ledning om specialunderv sn n
Nogen fâ kommuner har v g en lovlig praks's hvor de ikk t
forælderitabt arbejdsfor eneste, år ena den person jem
ve
“kl
er.
12
...o
um
:m
35m:
uuzuxwn
.um
.EI
lllemehamel - landsforeningen fur forældre. der hlemmelrzner deres him med Memeskade
Hjernebarnet er bekymret for følgende formulering i 2.3.3 Den foreslåede ordning:
"Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, at når et barn når skolealderen, vil det ofte
også medføre et behov for at genoverveje om hidtidige hjemmetræningsordning tilgodeser
barnets behov, uanset om barnet undervises i skolen eller i hjemmet". Ovenstående er
bekymrende fordi:
- En gruppe af de hjemmetrænende børn har ikke opnået deres fulde potentiale med
hjemmetræningsprogrammet, når de bliver undervisningspligtige og har derfor stadig
brug for træning
- En anden gruppe af de hjemmetrænende børn vil hele livet været dybt afhængige af
træning for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer
- En tredje gruppe af de hjemmetrænende børn er så sårbare, at der ikke ñndes et
undervisningstilbud til dem i det kommunale system. Presses de ud i skolesystemet, vil
de i værste færd dø.
Det er ødelæggende for børn med særlige behov, når de sammenlignes med børn uden særlige
behov og skal følge det system, der er tilrettelagt til dem. Et barn med særlige behov er ikke
nødvendigvis undervisningsparat, blot fordi det når den undervisningspligtige alder. Selvom
barnet er undervisningsparat, er det ikke nødvendigvis parat til undervisning i en skoleklasse,
men har optimale forhold i en 1-1 undervisningssituation. Derfor er det ikke usædvanligt:
' At børn med særlige behov bliver undervisningsudsat i 1 - 2 år
- At forældre vælger hjemmeundervisning.
Det er ikke en ny praksis, at genvurdere hjemmetræningsordningen, når barnet bliver
undervisningspligtigt. Det gør alle kommuner. Desværre oplever mange forældre i den
forbindelse, at kommunerne træffer afgørelser, som forhindrer muligheden for at
hjemmetræne et undervisningspligtigt barn. Eksempler herpå er:
' Hvis barnet ikke kan holde til at gå i skole af helbredsmæssige årsager, vurderer
kommunen, at det heller ikke kan holde til hjemmetræning
° Barnet må højst hjemmetrænes og hjemmeundervises i 7,4 timer pr. dag, trods det, at
forældrene kan dokumentere at barnet er vågent i min. 12 - 14 timer i døgnet. Et barn
med særlige behov proñterer sjældent afat bliver overladt til sig selv og har brug for
meningsfulde aktiviteter faciliteret af en voksen i alle dets vågne timer
- Det hjemmetrænende barn må ikke hjemmetrænes eller hjemmeundervises i
weekender og/eller efter kl. 16.00 på hverdage. Selvom flere forældre har fået
medhold i Ankestyrelsen, når dette er anket. så tager det som bekendt mange måneder
og nogen gange år at få afgjort sin sag i Ankestyrelsen.
- En kommune har ikke et relevant undervisningstilbud til barnet og alene af den årsag
hjemmeundervises barnet. Mor, der modtager tabt arbejdsfortjeneste for
hjemmetræning, hjemmeunderviser ikke, og alligevel trækkes mor i tabt
arbejdsfortjeneste.
Nogle forældre ønsker at kombinere hjemmetræning med at barnet går i skole. Det har
desværre vist sig, at også det kan være et stort problem. Her forvalter kommunerne også
meget forskelligt. Nogle kommuner tolker, at hvis den pågældende skole hører under
Folkeskoleloven, så skal man følge minimumstimetallet, da det er en heldagsskole. Det
betyder de facto at man ikke kan kombinere skole og hjemmetræning, da man går i skole hele
lcmcbamcrmFormand Er! Krumm llml nam Lus n Rahbcksltll 11 , 1 4 Køhehavnv
CVR 32 03 E3 33 Mob le el n 28 11M 55 ma formand hemeharn (dl:
u..
:u
uhm
E.
gm
. G r r c s: ll
CVR 310353 33 Mobil telelun za 110455 mii lormand@h]e nehametnk
lllerneha Landsforeningen nr forældre. de emmztrzner deres him med h crneskade
:SE
dagen. Man kan alene få bevilg en komb nationsor mg a hel edsmæssige årsager, fx hvis
barnet ikke kan tåle en hel s oledag. 0g er går nogen ko m er skr dte videre og
konkluderer, at hvis ikke bar et ik kan holde t la gå kole a helbredsmæssige årsager,
kan det heller ikke holde til hjem et æning. Hvis skolen derimo hør r u der friskoleloven,
så kan man godt få et kombinations ilb d Nog e ommune tvi ger barnet 1 skole på fuldtid,
da de ikke vil bevilge et delti til ud a ø on m ske rsager et give ingen mening.
l nogle kommuner bevilger ma ude proble er kombi ati nstilbud anset om barnet er
visiteret til en folkeskole ell r en f isko e Også her ses de a det afhænger af, hvilken
kommune man bor i, om barn ts tarv, trivsel g behov fremmes
Hjernebarnet forudser, at formule inge a stk. 5 i lovforslaget vil medføre status quo, hvor
alle kommunerne vælger deres egen praks's, hvilket vil me fø e år med fo tolkningstvister,
og reelt forhindre familier me børn en underv'sn'ngs gtige alder' at hjemmetræne,
bortsat fra de økonomisk velstil ede amil er, som selv an ñna siere tabet af tabt
arbejdsfortjeneste. Hjerneba net er overbevist om at det ikke er den po Itiske intention at
skabe en lov, der er så socialt skæv. He udove må det være l alles interesse, at der ryddes op
på det her område i forbindelse med ovrevisionen
Hvis man fastholder, at der kun kan ydes ta t arbejdsfo eneste il en jemmetrænende
forælder til et hjemmetrænende og hjemmeunderv's barn, hv s en anden person end den
hjemm trænen e fo æ der underviser, diskr mineres e lige De kan 'kke nødvendigvis dele
hjem etræm g og jemmeundervisnmg med en anden person
ter n absolut nø v dighed, at stk. 5 omformuleres, så den a spe le de politiske
in ention om at man naturligvis skal modtage fuld tabt arbejds ortjeneste, når man
h emme ræn it bar på fuldtid, også når barnet hjemme ndervises Den nye formu ering
vil også sikre at oven overholdes.
Hje nebarnet fore lå erfor,at§ 32, stk 5 ændres så de bliver tydelig a når en
hjemm t aem gsor ni gfortsætter uændret som suppleme ttl(hjem e)un ervis inga
barnet, etyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter
uæ dret.
Hjern ba net hilse vel omment, at det skrives ind i reg erne,a der fr mover skal udmåles
tabt arbe sfor jeneste or andre forhold grundet barnets handicap end h emmet æning
4. Retten til at få dækket familiens udgifter til hjemmetrænmg
Hjerne ar e ser meget positivt på det politiske ønske om at forenkle rammerne or
økonom sk s ø te i hjemmetræning Det vil være en hjælp fo både kommuner og
hjemmetræ ende fami er
Siden i ra ttrædelsen a hjemmetræningsordningen i 2008 har det væ et gældende, at
familier k nne få dækket dokumenterede udlæg til hjemmetræn' gen. Heldigvis har de
været praksis ' mange kommuner at betale et conto beløb ' 12 ater med udgangspun t i et
årligt hjemme ræ ' gsbudget udarbejdet af familien. Nogle kommu er har dog fast oldt a
Ijcmcharuc v Formand Er ra Krummcllndu aa n la s n Rallh ksll é 11. 3.2 1749 Køln-havn V
i
14
m
Illemehamrt - Landsfurenlngcn fur forældre. der lllemmelræncr deres burn med hjerneskade
betale for dokumenterede udlæg løbende, hvilket er administrativt tungt for både familien og
kommunen. Da et hjemmetræningsbudget er på max. 588.443 kr. (2015 niveau), så er det ofte
store beløb en hjemmetrænende familie skal lægge ud for, inden de får dækket udgifterne af
kommunerne. Adskillige familier i Hjernebarnet har permanent udlæg på 50.000 til 60.000 kr.
Andre familier kæmper en evig kamp for at få kommunen til at dække de godkendte og
dokumenterede udlæg. Den værste sag er fra Køge, hvor en enlig mor ikke har fået dækket
udlægi halvandet år, jf. case beskrivelse nr. 2 fra Køge.
Det er indlysende, at denne praksis medfører, at hjemmetræning kun er muligt for økonomisk
velstillede familier. Eller for familier som kan låne penge afbanken, familien eller venner.
Dette er ikke rimeligt, og Hjernebarnet tvivler på, at det har været den politiske intention at
skabe en så socialt skæv lov.
Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at der kan indgås aftale om at udbetale et fast
beløb til dækning af udgifterne. Men Hjernebarnet betragter det som problematisk, at begge
parter skal være enige. Det vil i værste tilfælde betyde, at de kommuner, som trækker alle
udbetalinger i langdrag eller i årevis undlader at betale for godkendte og dokumenterede
udlæg, kan sige nej til at indgå en aftale og fortsætte med at skubbe udgifterne til at dække
familiens udlæg ud i fremtiden.
Med udgangspunkt i den sociale skævhed, der er indbygget i loven, som er beskrevet ovenfor,
vil den eneste rimelige løsning være at skrive ind i loven, at hjemmetræningsbudgettet skal
finansieres ved a conto udbetalinger, fx i 12 rater med udgangspunkt i et årligt budget fra
familien. Alternativt vil Hjernebarnet anbefale, at der i loven står, at hvis familien - fx pga. af
deres økonomiske situation - ønsker a conto udbetalinger, så skal kommunen bevilge det. l
værste fald kan det medføre, at en velfungerende hjemmetræningsordning. som fremmer
barnets tarv, trivsel og behov, må opgives, fordi forældrene ikke har råd til at lægge ud for
udgifterne.
Hjernebarnet har dokumenteret, at der er kommuner, som ikke vil bevilge hjælp til hjælpere,
til konkrete nødvendige træningsredskaber eller til delelementer af et program fra en ellers
godkendt metode. Hjernebarnet er derfor bekymret over, at der ikke i lovforslaget er
strammet op i formuleringerne omkring denne ret.
Herudover har Hjernebarnet påpeget, at det giver gnidninger i samarbejdet og ankesager, når
spørgsmålet om, hvad der er "nødvendigt" for at gennemføre træningen skal drøftes igen og
igen i nogle kommuner. For spørgsmålet er, hvem der har bemyndigelsen til at vurdere, hvad
der er nødvendigt. Er det kommunen, er det familien eller er det metodeudbyderen? Det er
Hjernebarnets holdning, at det som udgangspunkt er metodeudbyderen, der ved, hvad der er
nødvendigt, og at indstillinger derfra skal bevilges, så længe udgifterne ligger inden for loftet
for hjemmetræningsbudgettet. Metodeudbyderen har ingen økonomisk interesse i at foreslå
indkøb af materialer eller træningsredskaber, som barnet ikke har brug for, da disse ikke
købes hos metodeudbyderen, men hos andre forhandlere på markedet.
Derudover giver det ikke mening at foretage en konkret individuel vurdering i forhold til
hvert delelement, når man har bevilget en konkret træning bestående af mange delelementer.
Hjemmetræningsmetoder er holistiske metoder, hvor programmets delelementer er
Icrncharnctv Formand rlrn krumme ind GunrmL-Irsen, Rnhh All 11 ,1749 KøbehavnV
CVR 32 O3 E3 33 Muh te elon: 2B 11 04 - ma I: InrIIIandQMJemebJmeLA
dt
16
..v
de
H emehamel- Landsforeningen fu forældre. der hlcmmelraner deres horn med hjerneskade
l lerne-harm: v. Far a d E rn rummcllndc Guam-La en, Rahbcks Allé 11. 3. Z. 749 Kubnhnv
R 32 03 E3 33 Mobil te :fan 2! 11 04 55 mal Inrmandélhlemeharnennk
sammensat, så de u derby ger og supplerer hinanden. Og derfor giver det ikke mening, og
der kan 'kke forven es udviklingsresultater fra et barn, som fx træner efter FHC-metoden, hvis
de elementerne kryb og kr vl tages ud af programmet. Dette er naturligvis også forklaringen
på, at langt de fleste familier, uanset deres økonomisk formåen, gør alt for selv at finansiere de
de e af træningsmetoderne, som kommunerne ikke finder nødvendige.
Der er et politisk ønske om at forenkle reglerne om bevilling af hjemmetræning og dækning af
udgifterne forbundet me ræningen og dermed gøre ordningen mindre ressourcekrævende
for både familierne og kommunerne. For at realisere det ønske vil det være helt naturligt at
starte med nødvendighedsbegrebet, som enten bør fjernes eller præciseres som foreslået
oven or. Der e som minimum behov for at præcisere nødvendighedsbegrebet for at sikre, at
begrebet ikke fortolkes vilkårligt i kommunerne til skade for familiernes retssikkerhed og
barnets tarv trivsel og behov. Det må ikke være kommunens konkrete vurdering, der er
afgø ende for, om t æningsredskabet er nødvendigt. Hjernebarnet vil derfor foreslå, at det
skrives ind i oven at hvis metodeudbyderen anbefaler fx et træningsredskab eller andet til at
gennemføre træningen, så kan kommunen betragte det som nødvendigt.
5. Inddragelse af' sundhedsfaglige kompetencer
H'ernebarnet støtter ønsket om at inddrage sundhedsfaglige kompetencer i kommunernes
arbejde med hjemmetræning. l øvrigt er det Hjernebarnets erfaring, at dette allerede sker i
mange kommuner. inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer hænger godt sammen med
Hjernebarnets ønske om et øget samarbejde og øget ge si ig forståelse mellem
h em etræningsudbyderne og det sundhedsfaglige personale i det danske
behandlingssystem. Men det er problematisk, når sundhedsfagligt personale skal vurdere, om
en træningsmetode er brugbar, eller skal vurdere omfanget af eller formålet med konkrete
træni gse ementer, som fx at krybe og kravle. Der er i dag flere forskellige behandlings- og
træningssparadigmer i spil. Fx de traditionelle behandlings - og træningsparadigmer, som
tilby s i kommunerne med udgangspunkt i fysioterapi, ergoterapi, talepædagogik og
spec alpædagogik, og fx det neurologiske træningssparadigme, som tager udgangspunkt i
hjernens plasticitet, fx FHC-metoden og Feuerstein-metoden.
Når repræsentanter fra et behandlings/træningsparadigme vurderer relevansen af konkrete
delele en er i et andet behandlings/træningsparadigme, sa må det betragtes som
sandsynligt, at vurderingen ikke altid vil være objektiv og dermed rimelig, da læger og
terapeuter kke har de nødvendige forudsætninger for at vurdere det modsatte og
kon ur erende træningsparadigme Fx er det en forudsæt ing at have kendskab til hjernen,
h er ens opbygning og udvikling for at forstå behovet for fx at krybe, kravle og lugte - helt
afgøre de og centrale elementer i træningsmetoden fra FHC-metoden. Det er absurd og
ur melig fortsat at drøfte om det er farligt at krybe og kravle længere distancer, ligesom børn
med en normal udvikling gør, da danske hjemmetrænende børn har gjort netop det med deres
træningsp ogrammer fra fx FHC-metoden med bemærkelsesværdigt gode resultater siden
1999, vor de første hjemmetrænende børn begyndte at træne efter lAHP-metoden. Nøjagtig
de samme indvendinger gør sig gældende med bindevævsmassagen i ABR-metoden, som en
æge eller terapeut ingen forudsætninger har for at v rdere relevansen af, men som er
praktiseret i Danmark gennem 13 år med bemærkelsesværdigt gode resultater og ingen
skader.
LI
Hlemehamel - Landsforeningen fur lnrzldre, der hlemmelrzner deres burn med hjemeskade
Hlernehnrnnl v Funnnnd Erlta Krummellnd: Gaarn Larsen. Rahbek: Allé 11.12.1749 Køhehnvn V
CVR 32 03 G3 33 - Moh|| lelelnn 1! 11 D4 55 mail lormandâhlemabamzt dk
Hjernebarnet ønsker derfor en forståelse for, at flere behandlings/træningsparadigmer er i
spil, og at forældrene i højere grad skal have mulighed for at vælge mellem disse paradigmer,
som er dokumenterbare og hviler på evidens. Det er en kendsgerning, at det traditionelle
behandlingstilbud med fysioterapi, ergoterapi, talepædagogik og Specialpædagogik ikke kan
dokumentere træningsresultaterne videnskabeligt, men hviler på erfaringer og evidens,
ligesom hjemmetræningsmetoderne.
Hjernebarnet er ekstremt bekymret for, at nedenstående formuleringer vil skabe yderligere
problemer med at få bevilget hjemmetræning med af kommunerne godkendte metoder, som
har været praktiseret i Danmark med bemærkelsesværdigt gode resultater og uden skader
siden opstart med hjemmetræning i 1999:
"Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere, om de
træningsmetoder, forældrene ønsker at anvende, indeholder fysiske, sundhedsfaglige
elementer. Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af
bevægelsesfunktioner, træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og
muskelstyrke (feks. som bøj og stræk af lemmer eller krybe-kravle øvelser) eller træning til
smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne sving og trampolinhop).
Kommunalbestyrelsen skal ligeledes vurdere, om der er behov for en sundhedsfaglig
vurdering af indhold, omfang og intensitet af træningen. Hvis dette er tilfældet, skal
kommunalbestyrelsen inddrage en person med relevante sundhedsfaglige kompetencer i
vurderingen af træningsmetoderne, så afgørelsen om godkendelsen kan ske pâ baggrund af
en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og
træningsindsats er til gavn for barnet eller den unge. Den sundhedsfaglige person vil skulle
bidrage med en vurdering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i træningen, blandt andet
med henblik på at sikre, at der ikke anvendes træningselementer, som sundhedsfagligt
vurderes at være enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte unge, eller som
kan anses for at være potentielt farlige for barnet eller den unge", jf. bemærkningerne til den
foreslåede § 32 a, stk. 3, 2. pkt.
"Den kommunale sundhedsperson vil også kunne bidrage med sundhedsfaglige vurderinger
af konkrete, sundhedsfaglige træningselementer og/eller redskaber, og vil kunne rådgive
sagsbehandlerne om, hvorvidt der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, fx
fra relevant speciallægeviden i forhold til at vurdere, om specifikke træningselementer kan
indgå som en del af træningen", jf. bemærkningerne til den foreslåede § 32 a, stk. 4, 2. pkt.
Der er intet der tyder på, at der er farlige elementer i de godkendte hjemmetræningsmetoder,
som har været praktiseret i Danmark igennem mange år: fx lAHP siden 1999, ABA siden 2000,
ABR siden 2003, FHC siden 2004 og ABM siden 2012. Der er skrevet flere tusinde
tilsynsrapporter og ikke én har påpeget mistrivsel eller skader på børn, som har trænet med
disse eller andre metoder. Tværtimod har hjemmetræningen med udgangspunkt i de
godkendte metoder reddet børns liv og øget deres udvikling og trivsel betydeligt, hvilket
tilsynsrapporterne vidner om. Det samme dokumenteres i Hjernebarnets bog udgivet i maj
2015, hvor 29 familier fortæller om deres børns udvikling og trivsel med hjemmetræning. Der
er flere familier i bogen, som havde døende børn, som blev reddet af hjemmetræningen.
I
li
_ = Eu
m
M =
h u =__
:s
ago å.
._ =
E _._ ç
=
Hlemchamet › Landsforeningen for [nrzldrc der hlemmelrzner deres horn med hlerncskade
luurnuharuçt v. Formand Erlm Krummul Onani-larsen. Ka Ihcks Allé 1.3 2 1749 Kuhchavn V
R 31 03 63 33 Mobil elelun 28 11 04 55 m IoImJndQhIerneBarnet dk
er er
k mening, og
h
forklaringen
at finansiere de
kke
glige
e med
evet b
art helbred,
ssystem, og
ede det
t og øge
ager. 0g v1
ikkerhed
1 ses afi det
børn og
'gten viser,
er Dete
syste
d n r g å p f t sbehandlere, der er usikre på
0 k n to l e ente f en kryb og kravl i FHC-metoden.
r n to n vikling og trivsel og ingen
vi r, da m n nde familie, der fx træner efter
, k he hv ementer ud af programmet:
k t metoden
ovenståe de fo muleri bneso or,a kommuner/sag
eng d e dtme de,kan pil de elem ruda meto ,fx
på rods af11 å s positiv erfari g med me de ,som viser ud
skader. Det lme føre flerea kesage en hjem etræ e
FHC-metoden un har to valgmu ig der lS der p lles delel
' At an e sagen med henblik på at få ov i a t æne hele
' Atstoppehjemm træ ng n e met e.
Hjemmet æn ngs eto er er ho is ske me 0d ,hvorp ogrammets delelement
sammensa så de underbygg og supp erer h nanden 0g der or giver deti ke
der kan i k forve tes udvik ngsresul ater fra et bar som fx træner FHC vis
deleleme terne kryb og kravl tages ud af rogramm t Dette er natu ligv s også
på, a langt de fleste famil er uanset d res konom sk formåe gør a t fo selv
dele aftræningsmetoderne om 0mm ern ik e nder det nø vend g at dæ
Hjernebar et foreslår derfor at formu eringerne om inddragelse af su dhedsfa
kompe encer i love ilangt h jere grad tager dgangspunkt i de reelle erfa ing
hjemmet æn ng i Danmark siden 999, og at e m toder, der er go kendte og bl
mange år fl re af dem siden 1999 skr ves ind i oven e ler vejledninge .
Hjerneba net s øtter - som a l rede understreget - ddragelse af sundhe sfag ige
kompetenceri forbindelse med bevilli g og tilsyn afh emmetræningen, men peger på det
problematiske i at inddrage sundhedsfagligt pe sonale 1 vurderingen af allerede godkendte og
gennem mange år afprøvede metode som de ar eget begrænsede kompetencer t'l at
vurdere relevansen af. Samtidig vil Hjernebar et ge ne påpege det store og relevante behov
for ati ddrage sundhedsfaglige ko etenc i ilsynet med de hjemmetrænende børn. For
det sundhedsfaglige personale vil nat r gvis være i stand til at evaluere og vurdere det
hjemmetrænende barns trivse og udv kl g ef ert æning med en godken t meto e. 0g det
er helt afgørende for hjemmetraeninge s fremt d og or at udvikle samarbe det og den
gensidige forståelse mellem hjemmetraening udbyderne og det s dheds g ige persona e i
danske behandlingssystem
Herudover er de en kendsg i g, at h emmetræ en e bø n som ofte har et sårb
allerede følges intensivt f su dh dsfaglige kompetencer ' det danske behandling
dette understreger yderl ger at hvis en af de godkendte træningsmetoder skad
hjemmetrænende barn el er aemmede dets udv'kl|ng i stedet for at udvikle barne
barnets livskvalitet og trivsel så v'l e det med alt andsynlighed være blevet opd
det mod forven ning skul e ske for et arn i f emt' en, så v'l det med meget s or s
blive opdaget af en af de mange sundhe sfaglige e sone ,som barnet løb de t'l
danske behandlingssystem. Se Hjerne arnets vers'gt over 20 hjemmetrænende
deres møde med danske sundhe s ag 'ge personer løbet af det s'dste år. Oversi
alle børnene tilses mange gange l løbet af et ar af danske sundhedsfaglige person
derfor H ernebarnets pointe at der allerede er tils rækkeligt i syn med børnene
I ltr,
le
s
en
:I
18
:m2
at
met
lljernebamel - Landsforullngen fur forzldrr, der hlemmalræner deres børn med hlemeskade
mernebnmatv Formand Eric: Krummrllndc Guam Lusen. Ilalnbcks Alle 11. 3. 2 1749 Kahchavn V
CVR 32 03 53 33 Muhl! telefon ZR ll M 55 ma| lurmarldëhlemrbavnuhdk
Oversigt over møde med da
Hjernebarnet har udarbejdet
social- og sundhedsfaglige pe
af en lang række social- og su
kort eller lang tid, vil det vær
udvalgt. Børnene er spredt g
Ens for alle børnene er, at de
på, at barnet havde særlige b
hjemmetræne, nâr de er "ken
at man i godkendelsesfasen a
undervurdere et barn eller e
har trænet efter en metode i
trivsel, så vil det enten blive
mange fagpersoner, som bar
bekymringen.
En del af børnene på oversigt
HJERNE
BA RNET
10. december Z015
nske social- og sundhedsfaglige personer i 2015
denne oversigt, som viser 20 hjemmetrænende børns møde med
rsoner i 2015. Hjemmetrænende børn tilses løbende henover året
ndhedsfaglige personer. Hvad enten barnet har hjemmetrænet i
e virkeligheden for langt de fleste børn. Familierne er tilfældigt
eograñsk over hele landet.
er blevet tilset i behandlingssystemet siden man blev opmærksom
ehov. Ens for alle børn er også, at de først starter med at
dte" i systemet grundet deres særlige behov. Hjernebarnet mener,
fen hjemmetræningsmetode skal være pâpasselig med ikke at
n metode. Barnets livskvalitet og trivsel kan først måles, nâr barnet
et stykke tide. Hvis der er bekymringer for barnets livskvalitet og
opdaget i tilsynet med barn og familie, eller alternativt vil en af de
net er i kontakt med henover året, gøre opmærksom på
en træner efter FHC-metoden. Årsagen til, at deres besøg hos FHC
figurerer på oversigten, er, at der er en dansk læge tilknyttet FHC.
z.
.o
..
.a
s _
u.
un.z.
>_ um
Hlzmeharnet La ds! re ugen for forældre. der ømme rzner deres burn med hlemeskade
Barn fra Esbjerg ommune
januar
Ridefysioterapi x 4
Tilsyn med socialr" g' er og fysio erapeu fra specialrâdgiv 'ngen i Esb rg forb ndels med
hjemmetræmn
Tandlæge besøg
Besøg afspeciallaerer f a PP i or in else med hjemmeu dervisning
Februar
Ridefysioterapi x 4
Almindeligt sygeh stjek ved bø e æge
Marts
Ridefysioterapi x 5
Besøg af ergoterape - ilpasning af stol
Besøg af fysioterapeut som lave CPOP kontro
April
Ridefysioterapi x 3
CPOP kontrol på sygehus - øntgenbillede fo e ages, kontrol ved ortopæd, børnelæge og fysi erape
Maj
Ridefysioterapi x4-
Tandlæge besøg
Tilsynsbesøg med soc alrâ giver og fysioterapeutf a specalrådgivn ngen E bjergi forbinde se med
hjemmetræning
juni
Ridefysioterapi x 5
Besøg af al pædagog og ergoterapeut fra kommunikationscentret
Besøg afspecia ærer fra PPR i forbin else med h e meunde isning.
juli
Ridefysioterapi x 1
August
Ridefysioterap x 3
Besøg afergote aput - tilretni g fbadestol.
Telefonisk kontr med sygeplejerske fra Sydvest ysk syge us Opfølgning på genere tr vsel og sonde
September
Ridefysioterapi x 3
Tilsyns esøg med socialrådgiver og fysioterapeut f Special ådgivni gen i Esbjerg f rbinde se med
hjemmetræning
Oktober
idefysiote api x 4
Tandlægekontrol
November
R defys oterapi x 4
CPO kontrol på sygehus - røntgen lede
foretages kont ol ved ortopæd, børne æge og fysi er peut
December
Ridefysio erapi x 3
Tilsynsbesøg med socialrådgiver og fysiote apeut fra Specia rådg vningen i Es jerg i orbindelse med
hjemmetræning.
Barn fra Frederiksberg Kommune
januar
Fysioterapi x (klinik)
Talepæ agog x 1 (hjemme)
E goterapi x 1 (hjemme)
l jurnclm net v. Fo mand E Ita Krummcllndc Guam-larsen. Rahbek: Alle 11.3, 2 1749 Køhcllavn V
CVR 32 03 63 33 Mohi telefon 28 11 04 55 ma la mandêlhjernebamendk
lllemeharnet - Landsfurenlngen for fur-ældre. der hlemmelrzner deres burn med hjemeskaul:
sundhedsplejerske x 1 (hjemme)
Februar
Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1 (hjemme)
Ergoterapi x 1 (hjemme)
Synskonsulent x 1 (hjemme)
Talepædagog xl (hjemme)
Fysioterapi x 1 (klinik)
Marts
Læge, Vækst og reproduktionsklinikken på Rigshospitalet x 1
Tandlæge x 1 (klinik)
Ergoterapi x 1 (hjemme)
April
Talepædagog x 1 (hjemme)
Maj
Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1 (hjemme)
Ergoterapi x 1 (hjemme)
juni
Læge, Øjenklinikken på Rigshospitalet x 1
Talepædagog x 3 (hjemme)
Talepædagog x 1 (Karlstad sommerskole)
sundhedsplejerske x 1 (hjemme)
Tandlæge x 1 (klinik)
Neuropædiater og Ortopædkirurg i Neuropædiatrisk klinik på Rigshospitalet x 1
Juli
Talepædagog x 3 (Karlstad sommerskole)
August
Læge. Vækst og reproduktionsklinikken på Rigshospitalet x 1
Ergoterapi x 1 (hjemme)
Netværksmøde: talepædagog og ergoterapeut x 1
September
Tandlæge x 1 (klink)
sundhedsplejerske x 1 (hjemme)
Læge, Vækst og reproduktionsklinikken på Rigshospitalet x 1
Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1 (hjemme)
Ergotempi x 1 (hjemme)
Netværksmøde; talepædagog og ergoterapeut x 1
Oktober
Praktiserende læge vaccinationsprogram x 1 (klinik)
Talepædagog x 1(hjemme)
Ergoterapi x 1 (klinik)
November
Talepædagog x 1 (hjemme)
Netværksmøde; talepædagog og ergoterapeut x 1
Ergoterapi x 1 (hjemme)
Praktiserende læge 4- ârs undersøgelse x 1 (klinik)
December
Talepædagog x 1 (hjemme)
Opfølgning på hjemmetræning ved handicapkonsulent kommunen x 1 (hjemme)
Tandlæge x 1 (klinik)
Fysioterapeut fra børneterapien på tilsyn med hjemmetræning x 1(hjemme)
Ergoterapi x 1 (hjemme)
Synskonsulent x 1 (hjemme)
sundhedsplejerske x 1 (hjemme)
lllcrneharnctv Formand Erlm Krummcllndc Guam Larsen Rahbek: All:.- 11.3. 2 1 49 Købchavn V
CVR 31 O3 63 33 Mobil telefon 2B ll 04 S5 mall IMmMIdQh ernebamet dk
._.
2...:...
...m .mc
s:
I| mebarn t lzndsloren ugen for aræ dre. der hjemme rznrr dernes børn med hlemcskzde
man
sig
Barn fra Frederikshavn Kommune
januar
Natte- og morgenallastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage
Ride fysioterapi x 2
Fysioterapi (i hjemmet) x 3
Egen læge pga. skarlagensfeber
Februar
Natte- og morgenaflastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage
Ride fysioterapi x 2
Fysioterapi (i hjemmet) x 3
Egen læge pga. lungebetændelse
Besøg af synskonsulent
Besøg af talepædagog
Møde med 2 pædagoger, 1 lærer, 1 fysioterapeut, 1 psykolog og 1 socialrådgiver vedr. handleplan for
undervisning
Marts
Natte- og morgenaflastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage
Ride fysioterapi x 4
Fysioterapi (i hjemmet] x 3
Øjenlæge. kontrol
April
Natte- og morgenailastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage
Ride fysioterapi x 3
Fys oterapi i h e met) x 3
Besøg afsy skonsu en
Besøg aftal pæ gog
Maj
Natte- og morgena astning i hjemme ved ud annet ædag g lle dage
Ride fysioterapi x 4
Fysiote api [i hjemmet) x
luni
Natte- og orgenaflast g h e et ved uddannet pæd gog: alle dage
Ride fysio erap x 4
ysiote ap ( hjem et x 3
Bes g af ergoterapeut ved . jælp mid er
jul
Na te- og morgenafl stni g h emmet ved uddannet pædagog: alle dage
Fysioterapi h e met) x 3
August
Natte- og morgena astning i hjemmet ved u dann t pædagog: a le dage
Besøg fsynskonsulent
Fysioterapi [i hjemmet) x
E eps hos ita et F ladel g kontrol
September
ysioterapi [ h em et x 3
Bes g af ta epædagog
Besøg affysioterape fra omm en vedr t syn e hjemme ræning
Besøg afergoterapeut vedr h ælpem dler
Oktober
Natte- og morge aflastning i hjemme ved uddannet pædagog: a le dage
Fys oterap (i h emme ] x 3
Tandlæge kont ol
c :i e v. Fu mani! Erlri Kruinme ndeG aiu-La sen. Rnhbeks Alle 11,3,2 1749 Kubulia V
CVR 32 G3 63 33 M h'|l | I 2B 1104 55 I I aml@h]emehamel dk
H|ernebamet - Landsforeningen [ur fnraeldre. der hlemmelraener deres barn med hlemeskzde
Iuernchamct v. Formand Erlca Krummcunde Guam-Larsen, Rahheks All: 11. 3, Z 1749 Købt-havn V
CVR 31 03 63 33 Mobil telefon 2B u 04 S5 man: formand@h]erneharnel.dk
Besøg af ergoterapeut og psykolog vedr. tilsyn med hjemmetræning
November
Natte- og morgenaflastning i hjemmet ved uddannet pædagog: alle dage
Fysioterapi [i hjemmet) x 3
Neuropædiatrisk team, Aalborg Sygehus, årlig kontrol
Besøg af fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver vedr. opfølgning på hjemmetræning
Barn fra Guldborgsund Kommune
Januar
Kontrol Næstved Sygehus
Appointment hos Family Ho
fysioterapeuter, psykolog m
Februar
Besøg fra ergoterapeut fra
Besøg fra socialrådgiver i fo
Kontrol besøg på Læbegan
Marts
Besøg fra kommunen ang
Opfølgningsbesøg pâ hje
Kommunalt Tegn til tale
Besøg fra synskonsulen
April
Kontrol pâ Rigshospita
Besøg fra synskonsulen
Maj
Møde med socialrâdgiv
Møde med kommunens
Besøg fra synskonsulen
pe Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
.fl.)
kommunen
rbindelse med hjemmetræning
e Centereti Hellerup
. bolig
mmetræning af2 x fysioterapeuter og 1 ergoterapeut fra kommunen
kursus af pædagog fra specialinstitutionen
t (Synscentralen Vordingborg]
let
t [Synscentralen Vordingborg)
er i kommunen ang. hjemmetræning
ergoterapeut ang. bolig.
t (Synscentralen Vordingborg)
luni
Kontrol pâ Rigshospitalet
Opfølgningsbesøg på hjemmetræning fra 2 x fysioterapeuter og 1 ergoterapeut
Egen læge og blodprøver i forhold til diætmad som følger af FHC hjemmetræning [til FHC's lægeteam)
juli
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog mil.)
August
Røntgen pâ Nykøbing F. Sygehus
September
Lokal ørelæge
Kontrol af hørelse på Gentofte Hospital
Tilsyn af hjemmetræning fra socialrådgiver i kommunen
Opfølgning pâ hjemmetræning afZ x fysioterapeuter og 1 ergoterapeut fra kommunen
Oktober
Blodprøver på Nykøbing F. Sygehus
Lokal ørelæge
November
Kontrol Næstved Sygehus
December
Specieltandlæge i Slagelse
Kontrolbesøg på Rigshospitalet
januar 2016
kontrolbesøg på Nykøbing F. Sygehus
ll)
| s)
him
nl
u
S: c
35:3 u
Fa
i t
L.
. = m..
o = E
»E
n..
L
emehar et Landsforeningen (or forældre. der hlcmmelrzncr deres ham med Me cslude
Barn He n ng Kommune
uar
Ride fys erapi x 4
Appoint e th s Fam y Ho e Center i Svendborg (fagpersoner: æge. diætist, orto æd og
pe ter psyko og m fl.
Februar
Ride fys ote ap x 3
Ri efys o erapi 4-
Besøg afergote apeut og le ende talekonsulent fra Herning Kommune (opfølg ing pa h'emmetræn n
April
Ride fysioterapi x 4
Besøg afsund edsp e erske og eamleder for Børn og Unge fra Herning Komm ne ( ilsyn med
metræning)
Maj
Ride fysioterapi x 4
juni
idefysi terapix4
Besøg a ergoterapeut og edende ta ekonsu ent fra Herni g Kommune (opfø gning pa hjemme ræn n
Besøg hos en ommunale ta dple e til control og tandrensning
juli
ppoin me hos mily ope Centeri Svendborg (fagpersoner læge, diætist ortopæd og
fysiotera euter. psykolog mil.)
August
Ride fysiote api x 4
Septembe
Ride fysioterapi x 5
Besøg afe goterapeut og ledende ta ekonsulent fra Herning Kom une (opfølgn ng på e me r
Besøg på ørneneurologisk Ambulatorium på Herning Sygehus til årlig ko trol
Oktober
R efyso erapix3
ovember
Ride fysioterapi x 4
Besøg hos den kommunale tandp eje t I control og tandrensning
Besøg afsundhedsplejerske og eamleder for Børn og Unge fra Herning Kommune (tilsy med
hjemme ræning)
December
R de fys oterapi x 3
Besøg a ergoterapeut og ledende talekonsule t fra Herning Kommune (opfølgning på hjem etræ i
Barn Hjørring kommune
januar
D ætist x 1
ys ote api (hjemme) x 3
andlæ e - årlig kontrol
Øjenambulatorie - årlig kontrol
mnin v. fysioterapeut x 3
Februar
Fysoterapi (hjemme) x 4
Ergoterapi (hjemme) x 2
Svømn g V fysioterapeut x 4
jc lmnlul v. Formand Erlca Krummcllmlc Gaarn Larsen, Ilnllbcks Alle ll, 3, Z 1749 Køhchav V
C R 32 G3 63 33 Mohr telefon Zl 11 01 S5 ma lovmand@hjerneharnel dk
= ...ns .
mm =
_ 2G
â.:
u
.FN u
x
Iuemehamex - lzndsrurenlngen for fumldre, der hyemmelræner deres børn med hlemeskade
Marts
Fysioterapi (hjemme) x 4
Ergoterapi (hjemme) x 2
Svømning v. fysioterapeut x 2
Egen læge x 1
CPOP kontrol (sygehus)
April
Fysioterapi (hjemme) x 3
Ergoterapi (hjemme) x 2
Svømning v. fysioterapeut x 3
Bandagist x 1
Besøg afergoterapeut fra hjælpemiddeldepot
Maj
Fysioterapi (hjemme) x 4
Ergoterapi (hjemme) x 4
Svømning v. fysioterapeut x 4
Bandagist x 2
Diætist x 1
Skele-terapeut x 1
Botox (venstre arm) - Aalborg Sygehus
luni
Fysioterapi (hjemme) x 2
Ergoterapi (hjemme) x 6
Svømning v. fysioterapeut x 3
Samtale med socialrådgiver vedr. hjemmetræning (kommune)
Skele-terapeut x 1
Røntgen af hofter (til CPOP)
juli
Fysioterapi (hjemme) x 5
Ergoterapi (hjemme) x 3
Svømning v. fysioterapeut x 4
August
Fysioterapi (hjemme) x 4
Svømning v. fys. x 4
Skele-terapeut x 1
September
Fysioterapi (hjemme) x 4
Ergoterapi (hjemme) x 1
Svømning v. fysioterapeut x 3
Besøg af ergoterapeut fra hjælpemiddeldepot
Røntgen af hofter (til CPOP)
Oktober
Fysioterapi (hjemme) x S
Ergoterapi (hjemme) x 2
Svømning v. fysioterapeut x 4
skele-terapeut x 1
Børnespecialisterne (hjemme) x 1
CPOP kontrol (sygehus)
November
Fysioterapi (hjemme) x 2
Ergoterapi (hjemme) x 1
Svømning v. fysioterapeut x 4
lljurneharnul v. Formand Eric: Krummz- n rn Larsen Rahh All ll 1 49 Køl: havnV
CVR 32 D3 63 33 Mobil l: :Ion 28 104 m: farmand her ehamend
E: a ...E .i
le
rt
2
3....
ut
rm
:E_
um
m..
m..
llemehamcl - Landsforeningen ror for.: dre. der hlcmmctrzzner deres him med hlemeslude
Skele-terapeut x 1
Børnespecia isterne (hjemme) x 4
Diætist x 1
December
Fysioterap' x 3
Svømning v. fysiote ape t x 4
Børnespecialisterne (hjemme) x 4
Egen læge x 1
Barn Kerteminde kommune
Januar
Skole på nedsat tid t rs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fys oterapeu , ergoterapeut x
Ridefysioterapi x
Bø neneuro og OUH - årl gt kontrol
Ergoterapeut i eget h em (or l placement herapy) x
Nattevagt i eget hjem v ret get affysio erapeu og sygeple'erske x 8
Februar
Skole på nedsatt d tirs, ons torsdag - pæ agog, ærer, fysioterapeut, ergoterape tx
Ridefysioterapi x 3
Bandagist x 1
Tilpasn'ng afkø esto . 2 konsu enterf a ñ a, he af en ene fysioterapeut.
Nattevagt i eget hj m varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8
Marts
Sko på neds t ti rs ons torsdag - pædagog, ærer. fysioterapeut, ergoterapeut x 4
R efys ote p x
0 opæ OUH x 1
Bandagist x 1
Specialtandlæge - ønt e og undersøgelse gr ndet fald i bad og slag mod tand
Nattevagt i eget hjem varetaget affysioterapeut og sygeplejerske x 8
April
Sk e på nedsat ti tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4
Ridefysio erapi x 3
Fys o erape tog lepædagog ko munen - op ølgning på hjemmetræning
Ergoter pe t i ege h e o al placeme ttherapy) x 1
Ba dag st x 1
N ttevag iege h em vareta e affysioterapeut og sygeplejerske x 8
Maj
Skole på ned at t d tirs, ons, torsdag - pædagog, ærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4
R defysiote p' x 4
Ban ag s x
Nattev gt i eget rn varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8
juni
Sko e på neds ti irs, ons torsd g - pædagog. lærer fysioterapeut. ergoterapeut x 4
R d fys 0 erap x 4-
Besøg af pæ agog, ergoterapeut og pæd gogstudere de fra aflastningssted
Mø e med leder um asti /sanse/trænngshold for babyer med henblik på at oprette hold or
handlc ppe e
Na tevagt get h em v retaget af fys ote apeut og sygeplejerske x 8
juli
E ote pe ege hjem ora placement therapy) x
Besøge ail s n'n sted med pædagoger, fysbterapeuter, ergoterapeuter ansat
Na tev gt i eget hjem varetaget af fysio era eu og sygeplejerske x 8
l) e nu! v. r n E Kmmnn: min Guam L1 sun, Rahbek: Allu.- l1,3 Z 1749 KøBcIIaVIiV
CVR 31 03 63 33 Mobil telefon Zl 11 04 55 mal fnrmand@h ernebarnel dk
Hlernebarnel - Landslurenlngen for forældre, der Mammen-aner deres børn med Merlleskzde
Illerneharnetv Formand Erlm Krummellndc Guam-larsen, Rahbcks All:.- 11. 3. 2 1749 Køhuhavn V
CVR 32 03 63 33 Muhl! telefon ZR 11 M 55 man: lumllnd@hjemeblmel.dk
August
Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4-
Ridefysioterapi x 4
Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8
Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn
September
Skole pâ nedsat tid tirs, ons. torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4
Ridefysioterapi x 4
Tumlastik for handicappede x 4
Afprøvning autostol med ergoterapeut firma samt ergoterapeut kommunen
Fysioterapeut og talepædagog kommunen - opfølgning på hjemmetræning
Forældremøde skole. Pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut deltog
Allastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn
Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x B
Afprøvning autostol med ergoterapeut firma samt ergoterapeut kommunen
Oktober
Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4
Ridefysioterapi x 3
Tumlastik for handicappede x 3
Nattevagt i eget hjem varetaget affysioterapeut og sygeplejerske x 6
Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn
November
Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer, fysioterapeut, ergoterapeut x 4-
Ridefysioterapi x 4
Tumlastik for handicappede x 3
Synskonsulent x 1
Øjenlæge OUH - årligt kontrol
Skolekonference. Lærer, skoleleder. psykolog kommune, sagsbehandler kommune deltog
Skole/hjemsamtale. Lærer, medhjælper, fysioterapeut, pædagog deltog
Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8
Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn
Afprøvning klapvogn. Konsulent fra firma og ergoterapeut kommune
December
Skole på nedsat tid tirs, ons, torsdag - pædagog, lærer. fysioterapeut, ergoterapeut x 4
Ridefysioterapi x 3
Tilsyn på hjemmetræning. Sagsbehandler kommune deltog.
Bandagist x 1
julehygge skole. Hele familien samt ansatte på skolen deltager
Specialtandpleje - årligt kontrol
Aflastning ude med pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter x 6 døgn
Nattevagt i eget hjem varetaget af fysioterapeut og sygeplejerske x 8
Barn 1 Københavns Kommune
januar
indlæggelse i forbindelse med EEG-scanning (Glostrup Hospital)
Konsultation hos diætist [Hvidovre Hospital)
Kranio-sakralterapi
Fysioterapi (specialbørnehaven)
Februar
Hjemmebesøg afSynskonsulent
Fysioterapi [specialbørnehaven)
.u
rr
ami
10
a.”
Eämoö
no småt
n
...vi
3
L
.Ærø
vFra Ecar cludcG
CVR 31 3 333 Muh t aan 181 0455 mail lormand@h]erneharnel.dk
Hmmm-barne! Landsloren ugen for foraeldre, der hlemmclræne eres burn med hjerneskade
Mars
Kranio-sakralterapi
Konsultation hos diætist (Hvidovre Hospital)
Kontrolbesøg hos børnelæge (Hvidovre Hospital)
Fysioterapi (specialbørnehaven)
April
konsultation hos diætist (Hvidovre Hospital)
Fysioterapi (specialbørnehaven)
Maj
Kranio-sakralterapi
Besøg af synskonsulent i Specialbørnehaven
Fysioterapi (specialbørnehaven)
luni
Kranio-sakralterapi
Hjemmebesøg af Synskonsulent
Konsultation hos diætist (Hvidovre Hospital)
Fysioterapi (specialbørnehaven)
luli
Kranio-sakralterapi
Fysioterapi (specialbørnehaven)
August
Kranio-sakralterapi
Fysioterapi (specialbørnehaven)
September
Besøg afsocialrådgiveri orb nd lse ed Fami iefaglig vurde ingi orbindelse m
hjemmetræningsundersøgelse
Besøg afergoterapeut fra Københ vns Komm e (ang. lnds illing af pe i le
Besøg på Hvidovre Hospita ifor ndelse m d en h fterønt enund søgelse
Kontro besøg hos børnelæge (Hvidovre H sp tal)
Kranio-sakralterapi
Fysioterapi (specialbørnehaven)
Oktober
Tandlægebesøg - kontro
indlæggelse i forbi delse med MR sc nni g (Hvidovre Hospital)
Kranio-sakra terapi
Fysioterapi (specialbørnehaven)
November
Fysioterapi (specla børnehaven)
Øjenundersøgelse (Glostrup Hospital)
December
Fysioterapi (specialbør eh ven)
lndlæggelsei forbi delse med EEG-scann ng (GIostr p H spital)
Møde med genetiker i forbin else med en tørre ge ud e n'ng (Kennedy Centret,
Kranio sakralterapi
Hjemmebesøg af Synskonsu ent
Barn 2 Københavns Kommune
Januar
Ridefys x 4
Appointment hos F ly Hope Cen e i Svendborg (fagpersoner: læge iæt st, o
fysioterapeuter, psyko og m.fl.)
Februar
Ridefys x 4
lüumcharnet . o m nal rl K umm l nam-La sunJlnllb lvsAllclLll 1749 K halm IIV
= m... nuu
mm _
Illemehamet - Landsforcnlngen lur forældre. der hlemmrtrzner dens hm med hlemeskzde
Egen læge. Tjek aflunger pga. forkølelse
Marts
Ridefys x 4
Besøg af synskonsulent
Tilsyn af hjemmetræningsteamet fra kommunen. Bestående af koordinatorer, læge og fysioterapeut.
April
Ridefys x 4
Pâ Hvidovre hos ortopæd til tjek af hofter
Besøg og kontrol afskolekonsulent
Besøg af talepædagog
Maj
Ridefys x 3
Tandlæge kontrol
Besøg af talepædagog
luni
Ridefys x 4
Kontrol opfølgning i børnecenteret med koordinator og fysioterapeut
Besøg hos egen læge. Tjek af lunger pga. forkølelse
]uli
Ridefys x 3
Sommerlejr ridefys x 2
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog mil.)
August
Ridefys x 4
Årligt kontrol på Hvidovre børneafdeling
September
Ridefys x 2
Oktober
Ridefys x 4
Egen læge. Influenza Vaccine
Kontrol hos ortopæd på Hvidovre. Tjek afhofter og fødder
Kontakt med ergoterapeut fra kommunen
November
Ridefys x 4
Besøg og kontrol af skolekonsulent
Tilsyn af hjemmetræningsteamet fra kommunen. Bestående af koordinatorer, læge og fysioterapeut
Tandlæge kontrol
December
Ridefys x 3
Barn 3 Københavns Kommune
Januar
Ride fysioterapi x 3
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog m.fl.)
Februar
Ride fysioterapi x 4
Besøg afsynskonsulent
Øjenlæge på Kennedy Centeret i Glostrup
Optikker på Kennedy Centeret i Glostrup
Marts
Ride fysioterapi x 4
m-Lirsen. Rahbek: Alle 11. 3, Z 1 49 Købthavn V
- mai : formandehlemebametdk
Hlurneharnctv F rman rl a Krummc n
CVR 31 03 S! 3 Mob te efon: 28 11 D4
11
l'
12
l k
Ilt
er
E11
Sl
1d
l ru r Fur .1 I n t.
CVR 32 03 63 33 Mohil elelnn 18110455 mail lormand@h]ernebarneldk
H cmehamet Landsforeningen for forældre. dcr hlemmetmner deres ham med hlernukzde
Optikker på Kennedy Cen e et G ostrup
Skolekonsulent i forbindelse ed hjemmeunderv
April
Ride fys oterapi x
Besøg af socialrådgivere, lægekonsulent og fysioterape
Special tandlæge
isning
Ride fysioterapi x 4
luni
Ride fysiote api x 4
luli
Ride fysioterapi x 2
pointment hos ami y Hope Center i Sv
fy 'oter peuter, psykolog .fl.
ugust
R' e fysioterap x4-
u ent
September
Ride fysioterapi x 4
Bes g a synskonsulent
Oktober
de fysioterap x 4
Besøg afsoc'a rå
November
Rid fys oterapi x 4
Dece
Ride fysioterapi x 2
Sko e onsulent i forbindelse med hjemmeundervisning
Kontro hos børneneurolog på Hvidover Hospital (1 x årligt)
Røntgenbillede afhofter på Hvi ovre Hospital (1 x årligt)
Spec a andlæge
arn 1 Lolland Kommune
la
rl specialbørnehave 5 dage ugentligt 8.00 - 14.30)
3 x svømning [specialbørnehave med pædagog)
3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
E got apeut
Fe ruar
3 x svømning [specialbørnehave med pædagog)
3 x torik me fysioterapeut (specialbørnehave)
Besøg affysioterapeut i forbindelse med hjemmetræning
Eg æge pga. almindelig sygdom
Marts
4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
x motorik e fysioterapeut (specialbørnehave)
April
s art a hje metræning
4 x svømning specialbørnehave med pædagog)
4x oto ik me fysioterapeut (specialbørnehave)
Halvârlig kont ol v. børnelæge
Hjemmebesøg af primærpædagog
lc clia ticlv Iii! Er n Krummcllndu Gnzr larsen, Rahli 'ks Al c 11. 3. 1749 Kubchavii V
dgivere læge onsulent og fysioterapeut i forbindelsen
med
ut i forb ndelse med hjemmetræning
endborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
hjemmetrænin
...N . .
G
27.35 .
mm .no u ®_
E.. z .in _
u n
lllemehamel - Landsfnrenlngen for forældre. der hlemmetrzner deres barn med Merlleskade
Maj
3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Kontrol, Klinik for sjældne sygdomme (Rigshospitalet)
Netværksmøde i specialbørnehave
luni
4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Opfølgning vedr. hjemmetræning v. fysioterapeut
Juli
Ferie fra børnehave
August
3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
September
4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Halvârlig kontrol v. børnelæge
Synskonsulent
Oktober
3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Opfølgning vedr. hiemmetræning v. fysioterapeut
Hiemmebesøg afprimærpædagog
Talepædagog
November
4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Netværksmøde i specialbørnehave
Børnesøvnklinik (Næstved Sygehus)
December
2 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Børnesøvnklinik (Næstved Sygehus)
Barn 2 Lolland Kommune
Januar
(Går i specialbørnehave S dage ugentligt 8.00 - 14.30)
3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Halsørenæselæge (Køge Sygehus)
Februar
3 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
3 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Besøg af fysioterapeut i forbindelse med hjemmetræning
Tandlæge kontrol
Marts
4- x svømning (specialbørnehave med pædagog)
4 x motorik med fysioterapeut (specialbørnehave)
Halsørenæselæge (Køge Sygehus)
llagt dræn i begge ører (Køge Sygehus)
Hjemmebesøg afprimærpædagog
lllernehametv Formand Er Krumm n rn lars nh Ale 11 1 4 Køb ha nV
CVR 32 036333 Mob leefnn 251104 mal f Im nd herneb nl (dk
h;
ri
lun
14
i
æ
I |z channel - Landsforenln n l' r tnrældre, der h emmetrzner deres him med hjemeskade
April
Opstart afhemmetr n ng
4 x svømning (specialbør ehave ed pædagog)
4 x motorik med fysiote apeut spec albørnehave)
Halvårllg ontro v. børne æge
Netværksmøde special ørnehave
Mai
3 x svømning (specia bø ehave me pædagog)
4 x motorik med fysioter peut specialbørnehave)
Kontrol, Klinik for sjæ dne sygdo me (Rigshospitalet)
Talepædagog
luni
4 x svømning (specialbørnehave med pædagog)
4 x motorik med fysio erapeut (spec albørnehave)
Opfølgn ng vedr. 'emme ræning v. fysioterapeut
Forældremøde i forbindelse med sko estart centerklasse
Talepædagog
luli
Ferie ra børnehave
August
Skolestart 5 dage ugentligt (B30 - 4.30)
3 x svømning (skole med ærer/pædagog)
3 x ldræ /moto k med fysioterapeut
September
4 x svømn ng (skole m. lærer/pædagog)
3 x ldræ /motorik med fysiote apeut
Ha vår ig kont ol v. børnelæge
Forældremøde Centerklasseafdeling
Oktober
3 x svø ning skole m. lærer/pædagog)
3 x dræt/motorik med fysioterapeut
Opfølgning vedr hjemmetræning v fysioterapeut
November
4 x svømning (skole m. lærer/pædagog)
4 x ldræ /mot rik med fysioterapeut
December
2 x svømni g (skole m. lærer/pædagog)
3 x Idræt/motorik med fysioterapeut
Burn fra Odsherred Kommune
lanuar
Fysiote api x 2
Appo n ent hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner læge, diætist, ortopæd og
fysiote apeuter psykolog mil.)
Februar
Fysioterapi x 8
Tandlæge - årlig kontrol
Marts
Fysiote ap x 7
Tandlæge - ope eret mælketand ud
Bandag s - benskinne x 2
Egen læge pga. højre hofte
Holbæk syge us - røntgen af hofte
ll|ernehamct v. Formand Erlcu Krummellnnle Guam Larsen. Rahbek: Alle ll, 3, Z 1749 Køhehavu V
CVR 31 03 53 33 M hll telefon 2B 11 04 S5 mill lormand@hjernebamel dl
SI
Illemehamet - Landsforeningen for forældre. der hlemmelrzner deres barn med hlemeskade
Vagtlæge pga. forstoppelse
April
Fysioterapi x 7
Ergoterapeut- tilpasning afkørestol
Egen læge pga. smerter i venstre lænd/iskias
Synskonsulent i skoleregi
Maj
Fysioterapi x 5
Kiropraktor - smerter i venstre lænd/iskias
Ergoterapeut- afprøvning afkørestol x 2
Vagtlæge - penicillin
Bandagist - benskinne x 2
Rigshospitalet- røntgen og undersøgelse med henblik på operation afhøjre hofte
luni
Fysioterapi x 7
Ergoterapeut- afprøvning afkørestol x 2
Juli
Fysioterapi x 6
August
Fysioterapi x B
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog mil.)
Optiker - bestilt briller
Ergoterapeut - tilpasning afkørestol
September
Fysioterapi x 4
Bandagist - benskinne
Ergoterapeut - tilpasning af kørestol x 3
Visitator - udmâling af plejebehov
Rigshospitalet- operation afhøjre hofte
Rigshospitalet- Neuroambulatoriet (aflyst pga. operation)
Oktober
Fysioterapi x 3
Sundhedscenter Odsherred - samtale vedr. genoptræning efter hofteoperation
Respirationscenter Øst vedr. C-pap maske tilpasning
Egen læge - smerter fra venstre lænd/iskias
Holbæk sygehus - indlagt pga. smerter - røntgen (forstoppelse pga. morfin)
November
Fysioterapi x 9
Rigshospitalet- "akuttid" pga. forværring af smerter venstre lænd/iskias
Holbæk sygehus - unders./røntgen og olieklysma (forstoppelse pga. morfin) x 7
Egen læge - smerter fra venstre lænd/iskias
Ergoterapeut- tilpasning af kørestol
December [planlagt]
Fysioterapi x 7
Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion
Barn 1 Rudersdal Kommune
Januar
Tandlæge - 12 årlig kontrol
Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion hos overlæge
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog m.fl.)
lllerncbamet v, Formand Ericn Krummcllnde Guam-larsen. Rahbeks Alle ll. 3, 2 1749 Klbehavn V
CVR 31 D3 63 33 Mo 'I telefon 18 11 04 55 mall forminzlâhlemebametdk
TII
il
lo
16
ur
h
0
.S02 mn æ S Nm 5.5
E ._w EE =
ms:
ell
e an zs 11 04 ss ma lormand@hlernehamel.dk
emehamet Landsfnrenlngen (n fnrzldrc, der hlemm rzner deres bem med luemeskade
Februar
pfølgningsmøde af Rudersdal kommune fys otera eut sagsbe a dl r
' syn vedrørende undervisnin aft sy s en e læ er
Marts
T syn afsocialrådgiver og psyko gf a Rude sdal k mmunea g. e rn t æ
April
R gshospitalets afdeling for Væks og Reprodukt'on hos ove læge
luni
Tandlæge - 'rå årlig kontrol
]uli
Appolntment hos Family Hope Cen er' Svend org (f gpers ner: læge, diætist ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog mil.)
August
Rigshospitalets afdeling for Vækst og Repro ukti n os overlæge
September
Opfølgningsmøde af Rudersdal kommune, fysio erapeut, sagsbe andle
Oktober
T'lsyn afsocialrådgiver og psyko g ra Rudersda kommune ang hjem etræ ing
igshopsitalets ambulatorie for vækst og re rod ktion hos overlæge
November
ilsyn afsocialrådgiver og psy olog fra Rudersda ko mune ang hj m etræ mg
Barn 2 Rudersdal kommune
(Liste over fagpersoner, som barnet har set l 2015)
21 forskellige pædiatere å H rlev Hospital
5 gastrisk læger
3 røntgen læger
6 narkose læger
Diverse sygeplejerske på Herlev 0g Gentofte hospital
Egen læge
Egen tandlæge
Tandlæge på Rigshospitalet
Tildelt tandlæge
Egen ørelæge
Ørelæge å Gentofte hospital
Ergoterapeut
Talepædagog både en nuværende og tidligere
Fysioterapeut (opfølgning)
Sagsbehand er (opfø gning)
sykolog fra PPR (tilsyn)
Familiep ejekonsulent (tilsyn)
Ortopæd
Diætist
Barn Skive Kommu e
lanuar
Ride fys'oterapi x 4
Musikterapeut x 2
Ergoterapeut og lærer til motoriktime x 1
Talepædagog x l
Musiklærer og lærer til usik ime x 1
Appoin ment hos Family Hop Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog mil.)
ll crncharluul v Formand Erlca rumm ude Ga rn larsen Rahbuks Alle ll, 3, Z 1749 Køhcliavn V
Ll
kmehame! - Landsforeningen for forældre. der hlemmelraner den: børn med hlemeskade
Illerncharnctv Fonnand Erim Krummullnde Guam Lusen. Rahbek: Allu.- 11. 3, 2 1749 Kuhn-havn V
CVR 31 03 63 33 Mobil Ielelon 25 11 04 55 mail lormandøhlemebamendk
Februar
Ride fysioterapi x 4
Musikterapeut x 2
Musiklærer og lærer til musiktime x 1
Læge, Undersøgelse Børneambulatoriet Viborg
Marts
Ride fysioterapi x 4
Musikterapeut x 2
Musiklærer og lærer til musiktime x 1
Talepædagog x 1
Fysioterapeut og Ergoterapeut. Opfølgning på Hjemmetræning.
Praktiserende læge, undersøgelse.
Terapeut, Kranio Sakral x 1
Besøg afsocialrådgiver fra Skive Kommune (ang. hjemmetræning)
April
Ride fysioterapi x 4
Musikterapeut x 2
Talepædagog x 1
Praktiserende læge, undersøgelse x 2
Læge, undersøgelse Børneambulatoriet Viborg.
Tandlæge, undersøgelse x 1
Maj
Ride fysioterapi x 5
Musikterapeut x 3
Socialrådgiver og ergoterapeut (ang. hjemmetræning tilsyn).
Praktiserende læge, undersøgelse x 1
Læge, undersøgelse Børneambulatoriet Viborg
luni
Ride fysioterapi x 4
Musikterapeut x 2
Høre- telekonsulent x 1
Fysioterapeut og Ergoterapeut, Opfølgning på Hjemmetræning.
Musiklærer og lærer til musiktime x 1
Terapeut, Kranio Sakral x 1
August
Ride fysioterapi x 3
Høre- talekonsulent x 1
Lærer og pædagoger, Ådalskolen x 3 dage
Appointment hos Family Hope Centeri Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog mil.)
September
Ride fysioterapi x 4
Lærer på besøg fra Ådalskolen x 1
Lærer og pædagoger, Ådalskolen x 4 dage
Special læge, undersøgelse Hvidovre Hospital.
Læge, undersøgelse Børneambulatoriet Viborg.
Terapeut, Kranio Sakral x 1
Oktober
Ride fysioterapi x 5
Høre- talekonsulent.
Lærer og pædagoger, Ådalskolen x 5 dage
Tandlæge
ni
dl
18
.EEE u.: .Eu a nwn =
n... .ni u:... S.: .En
_ _ u u.
erne-ham Landsforeningen [ur Inrzldrc, der hl mmm-aner deres horn med hlemeskalle
November
Ride fysioterapi x 4
Besøg af psykolog og høre- ta ekonsulent fra PPR.
Lærer på besøg f a Ådalskolen.
Lære, u dervisning 5x2 timer
Hallowick svø melærer 2x1 time.
December
Ride fysioterapi x 3
ære, undervisni g 16x2 timer.
Besøg af psykolog og høre- talekonsulent fra PPR, og lærer fra Ådalskolen.
ysioterapeut og ergoterapeut, opfølgning hjemmetræning.
Læge, u dersøgelse Børneambulatoriet Viborg.
Hallowick svømme ære , 3x1 t me.
Slagelse Kommune
lanuar
Børnehave x B
Forundersøgelse Hvidovre Hospital ang. hofter
Besøg affysioterapeut ang må på hjemmetræning
Besøg i børnehave af ergoterapeut ang. ståstativ
bruar
Børnehave x 6
Marts
Børnehave x 8
Besøg a ergoterapeut i forbin else med ny klapvogn
pfø gnngsbesøg fra kommunen fysioterapeut, talepædagog. synskonsulent i forbindelse med
hjemmetræningen
April
5 x bør ehave
Maj
7 x b ehave
Kon r på Holbæk Sygehus os europædiate
lun'
7 x børnehave
Tilsy sbesøg fra kommunen teamle e og socia rådgiveri forbindelse med hjemmetræningen
Opfølg ngsbesøg fra kommunen fys otera eut, talepædagog, synskonsulent i forbindelse med
metræningen
uli
5 x børn have
August
7 x børnehave
Synsko trol Glostrup Sygehus
September
9 x bør ehave
Opfølgningsbesøg fra kommunen fysiote apeut ta epædagog, synskonsulenti forbindelse med
hjemmetræningen
Oktober
6 x børneh ve
Tan
Besøg af synskonsulent
November
børnehave
Røng enun ersøgelse S age se Sygehus
llcrnc ne F ma d r :IKru In Ind G arn-larsen llahhuksllllc 11,12 1749 KøbclmvnV
320 33 M bil tel l H 110455 I d@h nebameldk
.a
u:
Hlemehamel - Landsforeningen for runeldre. der hyemmetrzner deres barn med hjerneskade
3 x besøg på afiastningsinstitution Heimdal
Besøg af ergoterapeut i forbindelse med ny badestol
December
6 x børnehave
Kontrol på Holbæk Sygehus hos neuropædiater
Tilsynsbesøg fra kommunen teamleder og socialrådgiver i forbindelse med hjemmetræningen
Opfølgningsbesøg fra kommunen fysioterapeut, talepædagog, synskonsulent i forbindelse med
hjemmetræningen
Besøg på ailastningsinstitution Heimdal
Barn Varde Kommune
Januar
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning.
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin
2 x diætist på sygehuset
1 x talepædagog
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog m.fl.)
1 x Logopæd [hjemmetræning)
Februar
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin
1 x Kontrol på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom
1 x Kontrol på Ortopædkirurgisk ambulatorie, OUH
1 x Genetisk rådgivning på sygehus pga. kromosomfejlen hos barnet.
1 x Besøg afergoterapeut fra Kommunen [Stol og kørestol)
1 x Besøg af konsulent fra kørestol firmaet
1 x Bandagist
l x Logopæd (hjemmetræning)
Marts
3 x blodprøvetagninger på sygehuset
1 x Kontrol på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom.
1 x Kontrol på børneambulatorie, OUH pga. stofskiftesygdom
1 x Besøg afsocialrâdgiver
1 x Besøg afergoterapeut fra Kommunen.
1 x Skole/hjem samtale
1 x Logopæd (hjemmetræning)
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin
April
3 x blodprøvetagninger på sygehuset
4 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin
1 x Iogopæd (hjemmetræning)
2 x Besøg affysioterapeut (ang. hjemmetræningen)
1 x Besøg afsocialrâdgiver (ang. hjemmetræningen]
Maj
3 x blodprøvetagninger på sygehuset
l x Kontrol på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom.
1 x Kontrol på Ortopædkirurgisk ambulatorie, OUH
1 x Kontrol på øjenambulatoriet, OUH
2 x Tandlæge
3 x Besøg af hjemmetræningsteamet fra Kommunen (Tilsyn og opfølgning)
lllerncharnetv Formand Erlm Krummellmle Ganrn [Ar en Rahbek: Alle 11. .2 1 49 Købt-havn V
CVR 32 03 63 33 Mobil telefon 2! 11 M 55 man luvmand h emebirnet dk
fr
20
...u
z..
ol
Uemeb rnzl - Landsfnren ugen nr fnrældre, de hlemmetrzner deres him med hlerneskzde
l d
f
1 x Logopæd ( 'e metræ ingen)
3 x fysio erapeufsk erlagsfrl ridning
3 x fysio erape t sk erl gsfri varmtvandsbassin
luni
2 x blodprøvetagninger å sygehuset
1 x Kontro på Gastro-entero ogisk ambulato ie OUH pga. mave/tarm sygdom.
1 x Besøg Soc alrådg ve
3 x fysio erape t sk de lagsfri ridning
3 x fysio era eu 'sk vede lagsfri varmtvandsbassin
Juli
2 x b 0 prøvetagni ge på sygehuset
2 x fys o erapeutisk eder agsfri ridning
2 x fysioterapeutisk veder agsfri va mtvandsbassin
August
2 x ln ravenøst veno er eh ndling (Jernbehandling via drop), OUH
1 x Kont ol å Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. ave/tarm sygdom.
1 x Besøg af fysiote apeut og socialrådgiver (opfølgning hjemmetræningen)
4 x fysioterapeutisk eder agsfri ridn ng
4 x fysioterapeutisk ve er agsfri varmtvandsbass'n
1 x Logopæd (hj mme ræningen)
September
1 x Kontr på Gastro-enterologisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom
Z x lntravenøst venoferbe andling (Jernbehandling via drop), OUH
2 x blodprøvetagninger på sygehuset
3 x fys ote apeu isk vederla sfri ridning
3 x fys o e apeutisk vederlagsfri var tvandsbassin
1 x Logopæd (hjem etræningen)
Oktobe
1 x Ko t ol på Gas 0 en erologisk amb latorie, OU pga. mave/tarm sygdom.
5 x B 2 in ektio er hos egen æge pga. B12 vitamin mange
2 x intravenøs v noferbehandling Uernbehand ing via drop), OUH
2 x blodprøvet g 'ng r å sygehuset
1 x øde med socia ådgiver
November
2 x B12 injektioner os egen læge pga. B12 vitamin mangel
x Kontrol på Gastro-ente ologisk ambulatorie, OU pga. mave/ tarm sygdom.
1 x Kontrol på Bør eambulatoriet. SVS
1 x odprøvetagninger på sygehuset.
1 x Besøg aftalepædagog a Kommunen
1 x Sko e/h em samtale
1 x Logopæd (hjemmetræningen)
1 x Besøg af fys oterapeut opfølgning og tilsyn - hjemmetræningen)
3 x fysioterapeutisk vederlagsfri ridning
3 x fysiote apeutisk vederlagsfri varmtvandsbassin
December
1 x Blod r vetagni ger på sygehuset.
3 x fys oterapeutisk veder agsfri ridning
3 x fysioterapeutisk veder agsfr' var tvandsbassin
1 x Kon ro på Gast o-en ero ogisk ambulatorie, OUH pga. mave/tarm sygdom.
1 x Tand æge besøg
x Logopæd (hjemmetræn gen)
2 x Besøg af fysioterapeut og socialrå giver (opfølgning og tilsyn hjemmetræningen)
luerncbannt v Formand Erlca Krummcllndc Ga r rsen, Rahli 'ks Allc 1 3. 1 49 Køhcliavn V
CVR 3103 63 33 Mob leldon 2B 110455 mail lorrnand@hle nebi nel dk
lllemebamet - Landsforeningen [ur forældre. der hlemmetræner deres børn med hlerncskzde
Barn Aalborg kommune
januar
Appointment hos Family Hope Center i Svendborg (fagpersoner: læge, diætist, ortopæd og
fysioterapeuter, psykolog m.fl.)
Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)
Februar
Besøg af neuropsykolog
Opfølgning i forbindelse med hjemmetræning afkonsulent og socialrådgiver
Skoletilsyn
Besøg afneuropsykolog
Marts
Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)
Besøg af neuropsykolog og talepædagog
April
Besøg af neuropsykolog
Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)
Børneafdelingen Aalborg sygehus i forbindelse med ny udredning
Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
Tilsyn i forbindelse med hjemmetræning
Maj
Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
Hjernescanning
luni
Aflastning på institution Fjordhuseti Nørresundby
EEG
Besøg afergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)
Juli
Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
August
EEG
Tandlæge
Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
Opfølgning i forbindelse med hjemmetræning konsulent og socialrådgiver
September
Besøg afpædagog i forbindelse med implementering af PECS
Besøg afergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)
Oktober
Besøg afpædagog i forbindelse med implementering af PECS
Afiastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
November
Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
Besøg af ergoterapeut (Akrobat/Ergoment hjemmetræning)
Besøg afpædagog i forbindelse med implementering af PECS
Tilsyn i forbindelse med hjemmetræning konsulent og socialrådgiver
December
Aflastning på institution Fjordhuset i Nørresundby
Ingen årlige opfølggninger fra neuropædiatrisk team, da man ikke nogensinde har vurderet det nødvendigt
fra deres side
Barn 2 Aalborg Kommune
lanuar
Fysioterapi på klinik x 2
Ridefysioterapi x 1
luernebnrnetv Formand Erlm Krummcllndc Guam larsen. Rahbeks Alle 11. .Z l 49 Køln-havn V
CVR 31 03 63 33 Mobiltelefon 1B 11 O4 55 mal lormand@h]erneharnet.dk
21
.cumoåx um Æg
m:
mass: n. zozzuzmc.
.oumwhsx tm tim
mznm: =
v5
F.
UE
a.
...E
:to
_
:O uSu
5
u.
Il emcharnel- Landsfnr: Ingen [ar fnrzld . der hlemm træner deres I med hlemesknde
Illerncha nel v. Formand E lcz KrummcllndcGaam La scmRnh eks/t 211 3 2 17 9 he :n V
R 310363 33 Mobil telefon 18110455 ma ormandëlhlernebaruel dk
ln lag en aften og nat på Aalborg Sygehus pga dårlig mave
En ove natning på i stitut onen Danahus
eh uar
Tilsy s esøgfa 0 uneniforbinde se medh em etræning
Tilsy sbesøgf a PPR fo ind lse med hje m undervisning
Kontrol å Aalborg ygehus - angående vægt
En overnatning på nstitutonen Danahus
Marts
Kontrol
Besøg a ta epædagog fra PPR
Tre enkeltståen e over atninge på nstitutionen Danahus
April
Ti syn fra kommunen l forbindelse
Tandlæge
Besøg af synskonsulen
Ridefys oterapi x 4
En overnatning på institutionen Danahus
Maj
Besøg aftalepædagog a PPR
Ridefysbte api x 2
To enke stående over atning rpå institutionen D nahus
luni
Besøg aft lepæd gog fra PPR
efysioterapi x 1
over a ning på in t
Juli
T0 e elts ående ove natnin er på institutionen Danah
B søg afergote ape tfr ko en if rbindelse med s
ugust
Ti syn fra ko munen i forbi
Besøg af a e ædagogf a P R
Ridesysio erapi x 3
To enkeltstående overnatn g rpåi en a
September
Fysioter pi - på klinik x 2
Ridefysioterapi x 3
Tre enkeltstående over at
Oktober
Besøg af ta epædagog ra P
Besøg er ergoterapeut fra k
Fysio erapi - på klinik x 2
idefysiote api x 3
Zonetera ix 2
En overn tning på insti
T syn fra kommunen i forbi
Øje æge - år ig kontro
lnd agt på sygehuse en eft
B søg afergoterape f a k
Fys oterap på k inik x 3
Ridefysi erap' x 3
Zonetera ix 1
T e enkel s ående
med h emmetræ ing
io en Dana us
else e hje metræn'ng
er på n t utione Da
munen i forbindelse me
en Dana s
de se hjem etræningen
iddag på g und aflæ gerevaren
nen i forb else med sk
er a nst tufone Da
å Aalborg Sygehus - årligt besøg i N uropædiatris Tea
e epileptisk anfald
ft f kørestol
NN
s2...
:i
0t
m c 2.5.6
E0
E.
m5: =
o una .F33.3 1G :n .uk ao
mm u.. 3%? o
|emebamet - landsforeningen for forældre, der hlemmelrzner deres horn med hlemeskzde
HJERNE BARNET
10. december 2015
Katalog med case beskrivelser
Hjernebarnet har udarbejdet et katalog med case beskrivelser fra hjemmetrænende familier,
som belyser de konkrete problemer med hjemmetræningsordningen. Casene dokumenterer,
at der er store problemer med hjemmetræningsordningen i de fleste kommuner - problemer,
som vil fortsætte med mindre, der bliver taget politiske initiativer for at stoppe, at
kommunerne bryder reglerne om hjemmetræning, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.
Formålet med kataloget er at dokumentere, at det ikke er korrekt, at det i det store hele går
godt med hjemmetræningen i Danmark. Hjernebarnet repræsenterer 188 hjemmetrænende
familier fordelt på 65 kommuner. Ud af de 65 kommuner, går det godt i en håndfuld
kommuner, mens familierne i de øvrige kommuner kæmper med lovbrud, fejlfortolkninger,
modvilje, langsommelighed, fordomme, misforståelser, fordomme og modstand i større eller
mindre grad.
Hjernebarnets advokat Charlotte Løfberg har kommenteret og beskrevet de lovbrud og
juridiske problemstillinger, som optræderi case beskrivelserne.
Overordnet gælder, at en ansøgning om hjemmetræning skal tage udgangspunkt i
servicelovens formål om, at familiens behov for hjælp bør ske i hjemmet og det nære miljø for
at sikre stabile og nære relationer, ligesom sagens behandling skal sikre en systematisk
inddragelse af familien med henblik på, at problemerne løses i samarbejde med familien, så
den tildelte støtte udføres i samarbejde med forældrene på en sådan måde, at det fremmer
barnets eller den unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Det er i denne kontekst, at de
beskrevne familiers ønske om hjemmetræning, tabt arbejdsfortjeneste og dækning af
merudgifter skal vurderes sammen med kravene om god forvaltningsskik. God
forvaltningsskik handler om korrekt og ordentlig sagsbehandling for at sikre den enkeltes
retssikkerhed i mødet med forvaltningen.
Når disse overordnede juridiske perspektiver fremhæves, er det fordi mangelfuld og usaglig
sagsbehandling kan få katastrofale følger for de familier, der har brug for kommunens støtte.
Ligesom usaglig og dårlig sagsbehandling kan ende med at skabe alvorlige sociale problemer
og belastninger for de enkelte familiemedlemmer i stedet for, som loven foreskriver, at
forebygge og understøtte familiens muligheder for at klare en udfordrende hverdag med et
barn med særlige behov i trygge og hjemlige rammer til barnets bedste.
Det er en politisk opgave at sikre familiernes retssikkerhed, at sikre at intentionen om ret til
hjemmetræning er en landsdækkende rettighed, og at sikre at alle børn med særlige behov
har ret til at hjemmetræne, hvis det er det, som deres forældre ønsker og vurderer er det
bedst for dem og familien. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor alt afhænger af, hvilken kommune
familien bor i, den dag de får et barn med hjerneskade. Lovrevisionen er en politisk mulighed
for at løse de problemer, som Hjernebarnet beskriver og dokumenterer.
I mbarn tv ormnnd Erl Krumm llnd arn n hh A 11 1 4 Køb havnV 1
VR Z 5 33 Mob tele! n 281104 m form d h mebam ulk
I e eh: et - Lunds nrcnlngen nr Inrzld e der hlemmelrzner deres ham med Illcrneskzde
Hama-barnet v. Fonnand Erlm Krummcl ndL Guam-larsen, RahhL-ks Alle 11.3 2 1749 Køhchavn V
CVR 32 03 63 33 Mobil le clan 2B 11 0A 55 ma | farmindëlhiemehavnemk
I 8 aPlS
OE ' LZ 3P!S
9Z ' OZ 9P!S
61 - EI 3P!S
ZI ' OI 3P!S
6 - L 3P!S
9- S9P!S
INDHOLD
Køge Kommune, case
Køge Kommune case
Køge Kommune, case
Gladsaxe Kommune
Guldborgsund Kom
Halsnæs Kommune
Rudersdal og Københavns Kommune
|cmebamet - Iandslurenlngen [nr forældre. der hlemmeuzner deres hem med hjerneskade
Kommune: Køge Kommune, case 1
Case beskrevet i oktober 2015
Problemer og lovbrud i sagen:
° Magtfordrejning
° Manglende vejledning
° Manglende samarbejde
° Lang sagsbehandlingstid
' Manglende overholdelse af oplysningspligten/ofñcialprincippet
' Tilsidesættelse af barnets tarv, trivsel og behov
Familie: Familien består af far, mor, datter på ni år, søn pâ syv år og datter på to âr. Sønnen er
lever- og nyretransplantereti 2010 pga. alvorlig medfødt stofskiftesygdom. Sønnen har også
infantil autisme med svær mental retardering. Far er leder hos DSB S-tog, og mor er
sygeplejerske.
Z012: Sønnen har et omfattende pleje-, pasnings- og opsynsbehov pga. sin sygdom og
efterfølgende transplantationer. Han bruger ble, lever udelukkende af sondemad og får meget
medicin hver dag. Sønnen er herudover krævende, da han har en omfattende ødelæggende
problemadfærd relateret til sin autisme og mentale retardering. Børnepsykiatrisk afdeling
scorer ham til syv på GAPD skalaen - Global Assessment of Psychosocial Disability - (den
laveste score er otte), hvilket er meget sjældent. Ingen i Køge Kommune kan hjælpe familien
med sønnens problemadfærd, selvom hans adfærd er ved at ødelægge familien fuldstændig.
Mor har modtaget fuld tabt arbejdsfortjeneste siden januar 2008, hvor sønnen var helt spæd
og svært behandlingskrævende med daglig dialyse på Rigshospitalet.
Sensommer 2012: Far og mor beslutter sig for, at de bliver nødt til at gøre noget ved deres
søns problemadfærd. De beslutter sig for, at de gerne vil søge om hjemmetræning efter ABA-
metoden, så de kan træne sønnens problemadfærd væk. Familien lufter tanken for deres
sagsbehandler, som øjeblikkeligt udtrykker, at hun synes, det er en meget dårlig idé, at de
søger om hjemmetræning.
Efterår 2012: Familien har en mailudveksling med sagsbehandleren om det praktiske i
forhold til ansøgningen om hjemmetræning. Sagsbehandleren oplyser over mail, at hun
allerede har diskuteret familiens ønske om hjemmetræning med sin leder og med sin gruppe,
og de synes alle sammen, at det er en rigtig dårlig idé, at de søger om hjemmetræning. Selvom
familien ikke har sendt deres ansøgning endnu, og sagsbehandleren ikke ved, hvilken
træningsmetode de vil træne efter. Familien har den opfattelse, at de allerede har fået et
afslag på deres ansøgning, selvom den ikke er sendt endnu, uden en saglig eller egentlig
sagsbehandling.
Vinter 2012: Familien har flere mailudvekslinger, hvor sagsbehandleren bliver ved med at
skrive, at hun synes, det er en rigtig dårlig idé, at de vil hjemmetræne. Mor er gravid med
familiens tredje barn.
Forår 2013: Hjemmetræningsansøgningen bliver sendt til Køge kommune. Familien bliver
oplyst om, at der skal laves en § 50 undersøgelse, og at de vil blive indkaldt til en samtale.
ljumeharnel v. Fummnd Erlca Krummcllnde Guam-Larsen, Rahbcks Alle ll, 3, 2 1749 Købchavn V 3
CVR 31 03 63 33 Mobil telefon 2! 11 04 55 mail lormandëhjemehamendk
.gummi U
dus:
Ec mv
uma 0.6
:mmczvcmsm
ll] rn ham: La dsforenlngen ur forældre der hlemmetmnnr deres børn med Illemeskade
A 20 timer
Han ar svært
he stræne sø
e på ba evæ
ulta et er a
I ;muh r v. nn d Erl n rummcllndc Guam-larsen, Rallbcls Alle 1. 3, 2 1749 Kahn-havn V
CVR 32 03 53 33 Mnbil te :Ion 28 11 04 55 mail' formindghjernehamel dk
l samtale om tabt arbejdsfortjenes m mor ha o ag
ens sygdo .
tredje ba n bliver ødt
r efter føds en får mor brev ra Køge Kommune om tabt
s abte arbe dsfort eneste sættes ned ra 37 timer til 20 timer.
u ghe for øko omisk kom ensation og kan heller ikke arbej
mme tspædbar .
er efter familien afleve ede deres ansøgning om hjemmetræ
på § 50 undersøgelsen ind af dø en. Hele den børnefaglige
n at fami ien har været ti én eneste samtale. Sagsbe andler
SØD.
materiale som er fire år gammelt, ti at beskrive familiens
hold til at kunne hjemmetræne. Materialet, hun har brugt, er en
e Cente ha skrevet, da centret ansøgte om familieterapi til
udarbejde da sønnen havde modtaget dialyse tre t'mer dagligt
alvt år hvor familie hver dag kunn risikere at han døde. 0g hvor
en. Det e fami iens
er, som
3. april 2013. Fam lien e
fuld t d i seks å pga. sønn
24-. april 2013: Famliens
Medio mai 201 Tre uge
arbejdsfortenes e Moren
More har ng anden m l
fam'li n har et tre uger ga
luli 2013: Over Fire måned
dumper der en par shøring
undersøgelse e udført ude
al rig set el er mødt deres
Sagsb handleren har brugt
nuværende ressourcer i for
indstil g som Køge Famili
familien. udstillingen blev l
syv gange om uge i 0 et h , e ,
mor h er eneste nat var vågen i flere timer fordi han kastede op hele id
op at e se at der l den børne aglige undersøgelsef emgå flere usandhed
sa s e and eren har fabrikeret
Sagsb and eren vil have familiens syvårige dattert samtale alene a s tkontor Hun m r,
a h n kal høre søskende i forhold til hjemmet :en ngen. Sagsbeha lere tage k e hen
i ,at attere kun er syv år, og at un udtrykkelig har sagt, at hun ikke vi en på o mu en
a e e.
August Z013- Far og mor har klaget til lederen af Køge Familie Cente over sagsb
og den børnefag ige undersøgelses indhol . Fam'lien komme til sam ale med led
blive aftalt a mange dele af den børnefaglige ndersøgelse skal slettes og skriv
Familien får en ny sagsbehandler.
Ultimo oktober 2013 Den ørne aglige undersøgelse bl ver lavet færdig, og der er g”
må eder siden familien indsendte de es ansøgning.
Medio november 2013 am lien får bev lliget hjemmetræning efter AB me oden i
om ugen og hjælpetræn r 2 mer uge tigt.
December 2013 - mai 2014: Sønnen træner nte sivt og gør emskri t h
at lære og sk l ave mange gen agelse så m le ee sm ,men stabile.
Mai - iuni 2014' Fami ien får en ny supervisor og begy er på at re l'g
Det e et kæmpe arbejde, me det lykkes efter flere uger med rænmg ud
Pro lemerne med dfærden iver der også trænet intensiv med, og res
.I _.. 2.3.,
.E a
. = ._
... .
n ._ a .
nu.. u _
t.
e _ . n
.. . _.
_ , . .. . .
._ . .
.._ . ._ . u ._
. .
. ._ ._
_ k.
. = _ ._
. _
. . . .
_ . . .
._ . ..
.
._ ._
_ .
._ _ _ . ..
._ .
. .
..
m .. .
. _ _ .
. .
.
.t . .
B3 3m
u
en
fr
nd
Ea .u E..
.Es :o
.wâz
om .B
Hlemehamel - landsforeningen fur forældre. der hlemmelrzner deres burn med hlemeskade
problemerne bliver reduceret i en sådan grad, at familiens liv bliver tåleligt.
Familien har tilsynsbesøg fra kommunen i forbindelse med hjemmetræningen.
Sagsbehandleren og en psykolog fra PPR mener, at sønnen gør store fremskridt, og de kan
tydeligt se, at hans adfærd er meget bedre. De anerkender, at hjemmetræningen gavner ham
betydeligt.
Alligevel bliver træningsområderne kritiseret gang på gang, og sagsbehandleren og psykolog
fra PPR vil diktere, hvilke områder de mener, der skal trænes på. Men ABA har et konkret
træningsprogram, som barnet skal følge.
Kommunen prøver at udhule træningstiden. Fx ved at diktere, at sønnen kan træne fra kl.
15.00-17.00 hver dag i hverdagene. Familien oplever det som et stort problem, da ABA
træningsprogrammer kun har en effekt, hvis man træner minimum 30 timer om ugen.
Familien trænede 20 timer i hverdagene og 10 timer i weekenden.
Forår 2015: Mor og far bliver skilt. Mor flytter med børnene og beder Køge kommune om
mere aflastning, da sønnen kræver opsyn og voksenhjælp i alle hans vågne timer.
Familien er til møde med sagsbehandleren om deres situation, og hun vil prøve på at
undersøge, hvilken aflastning mor kan få, så sønnen kan blive boende hos hende.
Sagsbehandleren udtrykker tydeligt, at alle muligheder i Serviceloven skal være udtømte og
afprøvede, før man griber til den mest indgribende foranstaltning - en anbringelse. Halvanden
time efter mødet modtager mor en mail fra sagsbehandleren om, at lederen og
sagsbehandleren vurderer, at sønnens pleje-, pasnings- og opsynsbehov er af så massiv
karakter, at han skal anbringes uden for hjemmet. Dette besluttes af kommunen, uden at
nogen som helst form for aflastning bliver afprøvet.
1. mai 2015: Sønnen flytter på døgninstitution, hvilket er imod forældrenes ønske. Familien
oplever at blive stillet i en situation af Køge Kommune, hvor de bliver tvunget til at lade
sønnen flytte, da ingen af dem kan passe ham og tage vare på de to døtre på henholdsvis ni og
to år uden mere aflastning.
Sønnens fremskridt under hjemmetræningen:
- Han bliver renlig
° Hans omfattende problemadfærd bliver trænet væk
' Han bliver bedre til at koncentrere sig
' Han lærer at matche stort set alt
' Han lærer at imitere (grundstenen til al læring er, at man kan efterligne)
- Han lærer selv at tage sit tøj af
- Han lærer selv at tage sine sko og sin jakke på
- Han lærer at følge en simpel instruktion
° Han lærer at tage brusebade uden at gå amok i vrede og frustration
' Han lærer at spise mad gennem munden (hvor han tidligere kun har fået sondemad).
Familien forventer, at det vil være svært, hvis ikke umuligt, at bevare de mange nye
kompetencer på en døgninstitution.
lllcmcbarnct v. Formand Erlm Krummcllnde Guam-larsen, Rahbeks Alle 11, 3, 2 1749 Køhehnvn V 5
CVR 31 03 63 33 Mobil telefon Z! 11 D4 55 mall fovmindâhlemehavnet dk
en
H e ehamc - unrlsfnrcnl gen [nr [ar-ældre der h rammen-aner deres horn med h|emeskzde
_ r: => G:
ti. c .. u
.. v.. v =
u.
E: no _
I. ._ ._
o E s u
.u e.
.a
I Lm -b r e v. Formand Erlm K ummcllnslc Guam Larsen. Rnl buks e ll, 3, 2 1749 Knhclmvn V
CVR 32 D3 63 33 Mobil telefon 2B ll 04 55 miil lnrmandëihlernehamel dk
juridiske komm ntarer fra Hjernebarnets advokat Charlotte Løfberg
Sagen elyser ikke alene hvor a fe'lagtig og saglig sagsbehan ing ha arakter a
magtfordrejn ng, men også hvordan en ami es anmodni g m jælp ikke b iver hørt og
familien i stedet ender med at ive spli tet og od deres v l e får anbragt deres sø med
h erneskade, trods ønsket om at klare det selvi jemmet me den fornødne støtte g h æl
fra kommunen
Den skærpede vejledningspligt på de sociale område er tilsidesat, da familien ikke
informere om de es rettigheder og mul gheder for ' samarbejde med sagsbe an eren at
finde øsninger på deres problemer med sø nen. De er ingen formkrav il en ans g ng
hjælp. Det betyder at det er da oen for ami e s mundtligt fremsatte ønske om
hjemmetræning, er gælder som ansøgni gsti spunkt. De går otte månede før be an l ng
af ansøg ingen iværksættes, vor sagsbe andleren på et ti strække igt lyst g dlag
forfølger sin umi delbare vurdering af at emmetræning e n dårlig ' é. Kommunen skal
ikke tage stilling t l om en families valg af et konkret ti bud landt flere, er e go elle å lig
dé Hvis træningsmetoden bygger på målbare krite ier og understøt e bar ets behov lket
er tydeligt i casen skal de bakke op om familiens ønske og stille de ød e dige ' format'on
og rådgivning til ådighed i fo hold til fami iens ønsker
I stedet for skulle sagsbehandleren have iværksat en børnefaglig undersøgel e, der ska s
oplysning af sage ,så en korrekt afgø else kant æffes. Sagsbehandlere for ølger sit
synspunkt så langt, at hun forsøger at inddrage familiens ældste datter mod dennes ønske.
Det er stærkt kritisabelt uden retlig grundlag a kræve at tale alene med et barn på syv år.
Da den børnefaglige undersøgelse endelig ot e måneder forsinket sættes igang, sker det ikke
som foreskrevet i samarbejde med famil en men alene ved at indhe te forældede oplysninger
indhentet til brug i anden sammen æng Når sagsbehandler dels forfølger hensyn, der er
sagen uvedkommende, og de æs i ke o lyser en sag tilstrække igt, bliver der tale om
magtfordrejning. Ledelsen i kommunen etter op på sagen og erkender, at der er urigtige
oplysninger i sagen og fortæl er e agt g ,at oplysninger kan slettes. Oplysningerne kan kun
berigtiges og ikke slettes. Resu t te er a sagen trækker ud.
Ved tilsynsbesøget konkluderer ko m en at hjemmetræ inge gavner sønnen betydeligt.
Alligevel intervenerer komm nen ræningen med krav om nedjustering af træningens
indhold og omfang. Det gør de til trods o , at det lovbes emte formål- om at imødekomme
barnets behov - til fulde er o fyldt Efter forældrenes skilsmisse søger moren om aflastning til
pleje og pasning afsønnen, vor forvaltningen undlader at sikre opdatering og udredning af
sagen til vurdering af, om indre I dgr'bende tilbud end en anbr ngelse afsønnen er muligt.
Hverdagen som alenemor me tr bør v ra den ene er meget pleje- og pasningskrævende
er ikke holdbar uden aflastn ng hvo for fam'lien mod deres vilje accepterer anbringelsen.
igen tilsidesættes fundame a e forvalt gsret ige spilleregler så som officialprincippet. der
kræver, at forvaltningen oplyser sag tils række ig til a kunne træffe en korrekt afgørelse,
ligesom retten til at blive in aget s ddes overhørigt trods udtrykkelgt lovkrav herom for
netop at sikre barnets tarv bedst mu igt.
e.. _
m
u..
.9
n
bl
I'll
s m.:
a
lilerneharnel - landsforeningen [ur forældre. der hjemmetrzner deres burn med hlerneskade
Iiyernebnrnel v. Fonnnnd Eric: Krummellndc Guam larsen, Rahbek: Allu: 11, 3, 2 1749 Kubahnvn V
CVR 32 D3 63 33 Mnbil telefon 2B 11 O4 S5 nu I larmand@hjetnebamel zlk
Kommune: Køge, case 2
Case beskrevet i oktober 2015
Familie: Familien består af mor, som er eneforsørger til søn med en diagnose inden for
autismespektret.
Problemer og lovbrud i sagen:
° Usaglige hensyn
' Magtfordrejning
° Ulovlige afgørelser
' Sjusk i sagsbehandlingen
- Trænering og modvilje fra kommunens side
- Ingen vejledning kun modarbejdning
- Pålægger familien en helt urimelig økonomisk byrde
- sagsbehandlerne er ikke klædt på til opgaven - de kender ikke loven
- Den "gode sagsbehandler" bliver sygemeldt med stress (var på barsel da
ulovlighederne foregik og var helt rystet, da hun kom tilbage - senere bliver hun syg)
Oktober 2008: Familien får bevilget hjemmetræning efter FHC-metoden. Sønnen er syv år og
bliver sideløbende med hjemmetræningen hjemmeundervist. FHC-programmet tager
minimum 37 timer om ugen. Mor får bevilget fuld tabt arbejdsfortjeneste på 37 timer om
ugen. 0g familien får bevilget hjælpere 40 timer om ugen. Alle fornødne træningsredskaber og
materialer, som er nødvendige for at træne ifølge FHC-metoden, bevilges også.
Kommunen undlader at betale pension iforhold til tabt arbejdsfortjeneste. Mor anker sagen
og vinder i Ankestyrelsen.
Sagsbehandlingstider og udbetalinger for udgifter, som familien har lagt ud for, tager op til
flere måneder. Ofte går der mere end et halvt år, før bevillinger er godkendt og betalt for,
selvom det drejer sig om materialer og redskaber til den godkendte træningsmetode FHC.
December 2010: Familien mangler udbetalinger for hele året 2010.
Februar 2011: Familien får tildelt en ny sagsbehandler. Denne kommer på tilsynsbesøg og er
meget kritisk og slet ikke interesseret i at observere barnet. Mor får det indtryk, at hun ikke
bryder sig om hjemmetræning. Mor rykker adskillige gange for betaling af alle de
dokumenterede udlæg hun har bedt om længe for hele 2010. Kommunen mener nu, at det er
familien, der skylder dem og ikke omvendt og sender et tilbagebetalingskrav. Sagen går så
meget i hårdknude, at familien er nødsaget til at kontakte en advokat, der går ind i sagen.
Efter adskillige breve fra advokaten og et møde hos kommunen med advokaten frafalder
kommunen deres uberettigede krav, og de skyldige beløb bliver udbetalt til familien.
Marts 2011: Det bliver tydeligt for familien, at kommunen arbejder på at lukke ned for
bevilling af hjemmetræningen. De forsøger et par gange hen over forår/sommer at træffe
afgørelser om nedlukning, som de dog tilbagekalder igen, da advokaten gør opmærksom på
sagsbehandlingsfejl, som gør afgørelserne ugyldige. l november 2011 laver kommunen en
afgørelse på, at hjemmetræningen ikke kan fortsætte. Kommunen fastholder afgørelsen,
ozon
.a
...mmm
:mc:
:un
:Sw
:m
u
væ.:
Æ 5.555.
m>m he. mm>
U
Ilerne a et - Landsforeningen for nu: :In: der hlcmmclræne deres horn cd hlcmeskade
Illnrncha m2: v Farmann] Erlm Krummcllndc Gaamdánrscn Rahbek; lle 11, 3, Z 1749 Kulmlmvn V
R 31 03 E3 33 Mobil lelelon 2B 11 D4 55 ma I lulmindêhlemehilnendk
en.
er a ng
lder nu
' i sagen o
utter a
vilget sld
e edes, at der
milien for 11
ementerne
rten
ta ræ nge .Sag
n milien sagen. l de
0 sk hjælp fra
okaten og familien
,at de ikke har
n
med at få ef b
betalt il tid
gen.
n ætter ko
I sadvok t p
vor det f r
a en an
en ere at b rne s den 2008 har proftere ft e
en tager 0t e månede og i juni 2012 vi der fa
les 1, er der hverken rå g'vni g eller øk nomi
ker me det samme sagen til A kestyrelsen Adv
deren a kommu en Det gar op for ommunen
e ækker d rfor s gen tilbage fra Ankestyrelse .
m gen for sætter, me der er store problemer ter
beløb for dokume erede udgifter. Intet bliver en.
t af s gen, den fo rige sags ehand er får sagen i
eneste, som har været bevilget siden 2008, eds mm
mmunen fastho der afgørelsen, selvom fam'lien a på
orsørger, hvor ba net er fuldtidskraevende og h der o
a t" de de 15 time ,de har trukket i § 42 ud fr den §.
ejdsfort e este har det kun været mul gt or fam'lien at
m lt med øko omisk støtte fra den øvrige amilie Samtid g
n ant l et af mer, arnet ska hjemmeundervises ti 15 t me m
r de te, selvom
undervisningen, og
mm ne forlanger
er age '
s l om familien kan dokum
se des til det Soci e Nævn.
jum2012:Sagsbe a dli g
otte måneder,sage sbeha
kommu en. Kommu en an
åre møde med af e ingsl
sagsbehandletkorrek og
August Z012: Hjemmetræ
de skyldige beløb samt nye
nye sagsbehandler iver sa
Den fulde tabte arbejdsfortj
nu til 22 timer ugen igt Ko
at det dre er sig om en enef
kommunens p igt og nsvar
afslår kommunen.
Efter reducering af abt arb
gennemføre træningen pti
fas sæt er Famil'eafdel' ge
ugen Det må kun ske dagtimer og på hverdage Fam eafdelingen gø
hjemme ndervisningen ti hører Skoleafdeli ge ,som har ansvaret or
a drig har b andet sig i hvornår og hvor længe barnet undervises Ko
ti bagebetaling af hjælpe løn. Fami en anker sagen og kommunen tab
Ankestyrelsen.
Marts 2014: Sagsbehan leren b ver angti ssygemeldt. Familien rykker fo
henover sommeren, da e i ke e levet orienteret om langtidssygemelding
'kke ti delt ny sagsbehand e ln et bliver udbetalt af komm nen til familie .
Oktober 2014: Der sættes e v kar på udefra i tre måneder Vikaren har ingen
hjemmetræn ngssager, og fam l ens a vokat må igen inddrages. Kommunen sky
familien for otte månede s udlagte beløb. Vikaren oplyser, at hun skal "rydde op'
der or ikke kan u betale noget Sagen går e d u mere i hardk ude, da hun besl
række fem delelementer ud af træningsprogr mmet fra FHC, som har været be
2008 Dette gør hun, fo di hun fortolker sagen efter § 4 og 'kke efter § 32.
Februar 2015: Der sæ tes en ny v kar a udefra tre måneder Hun oplyser lig l
ikke kan udbetales noget. før hun har ry de op isagen. Komm nen sky der nu fa
mån ders udlagte be øb De bliver udarbejde en tilsynsrapport, der ud f a delel
eskriver, hvor meget barne p ofiterer af og trives med træningen. Tilsynsrappo
besk iver også den store udvi ling der er sket siden opstart med træning i Z008
Maj 2015 Der sætt e områ eleder på sagen Kommunen betalerstadig ikke udlagte beløb
or dok men erede g te.
ni
m
j n
iII
lrl
ES
nt
Hjernebarnet - Iandsfurenlngen fur forældre. der hlemmelrzner deres burn med hlemeskade
Hlcmeharnu! v. Fannand Erlca Krummellndr Guru-larsen. Rnhhcks Alla 11, 3. 2 1749 Købchavn V
CVR 31 03 63 33 Mnbil lelelon 1! 11 04 55 ma|l lormand@hjernebamel dk
August 2015: Sagen overdrages nu til en nyansat og nyuddannetjurist. Familien har nu i 19
måneder ikke fået udbetalt skyldige beløb for dokumenterede udgifter. 0g på 21. måned
skylder kommunen familien for udgifterne til FHC. Familien har en kæmpe kassekredit.
September Z015: Familien modtager en afgørelse fra Visitationsudvalget, der indeholder
følgende:
° At familien fra at have trænet 40 timer pr. uge siden 2008, nu kun må træne 22 timer.
Dette er uacceptabelt og helt urimeligt, da FHC programmet ikke kan trænes på 22
timer om ugen.
' At der kun bevilges 22 timer til hjælpere om ugen. Det vil sige, at familien fratages 1B
timer, som har været bevilget siden 2008, og som er absolut nødvendige for
træningens gennemførelse. De 22 timer skal søges pâ ny af familien.
- At der fratages delelementer fra FHC program: svømning, rytmik, kosttilskud,
vitaminer/enzymer, carbogen. Disse elementer har vaeret bevilget siden 2008.
Det er indlysende, at det træningsprogram, der er blevet valgt og har været bevilget siden
2008, ikke længere kan fuldføres på de betingelser, som kommunen har fremsati deres
afgørelse.
luridisk kommentar: l denne sag er der ikke tale om, at man frit kan vælge træningsmetode,
som Lovens § 32 ellers beskriver det.
November 2015: Familien er i retten mod kommunen - retssagen har været forberedt
gennem 1 V2 år og handler om familiens udgifter til advokat i forår/sommer 2012 samt renter
af de udgifter, som kommunen betalte efter mødet i juli 2012. Kommunen kæmperi retssagen
med næb og kløer for ikke at betale. Lederen af afdelingen, som var den, der indså fejlene i
sagen i 2012, og skrev det i et brev til familien, møder op i retten og siger, at det var en fejl
hun skrev sådan dengang. Familiens advokat ser, at det står med rød håndskrift på lederens
udgave af det pågældende brev, "fejl". Lederen virker utilpas under sin vidneforklaring, hvor
hun taler under strafansvar, og hun virker klart instrueret ovenfra om, hvad hun skal sige. Der
afsiges dom medio december 2015.
hu :m _.
Tl
ser
n
et
10
mvmsm
wcmwm
.m
mm>.._ 3 u
.av .u
l-
m _ .=
a n . o rlc rumme! r r I 1
CVR 32 03 63 3! Mobil telefon Il 110A 55 ma lnrmandêlhieme amet.
Hlcmeharnct Landslnrcnlngen for [om dr der hlemmclrznu deres burn med hjerneskade
:u
sub.
.EE
.5
om
Kommune: Køge, case 3
Case beskrevet i oktober 2015
Familie: Fami ien bestå af mor, som er eneforsørger til dreng på 10 år med multiple
diagnoser: infanti autisme, dyspraksi og mental retardering svær grad.
Problemer og lovbrud i sagen:
° i sidesættelse af officialprincippet
- Mangelfuld vejledning
° Ugyldige a gørelser
- Usaglige hensyn
° Medvirken til at sk be store sociale problemer for en familie
December 2010 Fam lien får bevilget hjemmetræning med ABA metoden kombineret med
ha v plads i børnehave med fuld støtte. Mor får bevilget fuld tabt arbejdsfortjeneste dog uden
feriepenge og pension. F milien får bevilget nogle materialer, supervision og hjælpetræner 15
t mer om ugen. Sagsbeh n 1eren kommer på tilsyn og ser video af træning og materialer.
luni 2011 til marts 2012: Drengen forsøges indkørt i specialskole, men det fungerer ikke, da
an går ilbage i udvikling g udvikler angst. l løbet af otte måneder kan han højest være deri
seks t l ni imer på en uge og kan højest modtage undervisning i to timer. Der er stigende
problemer med PPR, og Familieradgivningen griber ikke ind ' trods orm nge enven
om mistrivsel i skolen. Kommunen sv'gter sin pligt ti a fore ygge socia e problemer
Mars 2012: Drengen får skoleudsættelse i et år, a de nega ive sekvense ved s
er for store. Der bevi ges efterfølgende hjemmeun ervisn'ng, da deri ke ñndes andre e
tilbud i kommunen eller nabokommunerne. Mors abte arbejdsfor jeneste edsætt s fra
timer til 21 som en sta dard procedure i kommun ns sager, og sag er derfo ikke
individuelt behandlet. Tilsidesættelse af grun ægge de sagsbe andlings rav.
Hjemmetræningen fortsættes dog uden h ælpere og m d stigende m dstand fra ommu
som fx stiller urimelige krav om at være ti ste e, nå barnet træne Dette er et s gl gt
Der kan alene stil e krav til dokumentation af barn ts r vsel. He udover sylte ko mun
udbetalinger til materialer mv.
Primo 2014: Problemer e med PPR og Familierå givn nge er nu s store samarbe
går l hårdknude, og kommunen truer med at lukke jemme ræni ge De sti ler større o
større krav om dokumentation "live træning" ske aer og tests, som de dog ikke se v vil
betale for. Familien oplever at modstanden mod h mme ræningen voks hele ti e .
Kommunen giver afslag pa materialer, de sy ter u etaling ti supe l o , de bla der sig
hvordan sønnen skal trænes og efter hvilken meto e. Kommune kr iserer den metode,
benyttes, til trods for, at den er godkendt og bevilg og il trodsf r a sønnen or att
og udvikler sig ved denne metode
Februar 2014-: Kommunen truer familien direkte ed t l e jemmet æn ng am
helt uforstående over for dette, da drengen udv'kler sig og hele am lie ives med
hjemmetræningen. Famil en hyrer en advoka 'hå om at fås marbej et ti at ø e og
kommunen til at overho de loven om hjemmetræning
lljcmuh r clv F rmanil E :i K liiilc Gaa n-L-i sun, Rn IINEIG Alle 1.3.2 1749 Kubcha nV
h dk
Hlemebamel - landsforeningen [ur forældre. dur hlemmetrzncr deres burn med hlcmeskade
Marts-juni 2014: Familien holder møde med borgmesteren og inddrager igen advokaten i
sagen. Kommunen afviser at give familien en ny sagsbehandler efter lovovertrædelse af
forvaltningsloven.
luni Z014: Kommunen haster to tilsynsbesøg og testningsbesøg igennem på en uge, da
kommunen har visitationsmøde ultimo juni måned. Her beslutter kommunen, at
hjemmetræningen skal ophøre fra dags dato . Kommunen beslutter også, at mors tabte
arbejdsfortjeneste skal ophøre fra september 2014. Familien fâr henholdsvis seks timer og to
dages partshøringsfrist, som ikke ændrer kommunens beslutning om at lukke
hjemmetræningen. Sagen er påklaget til Ankestyrelsen.
Primo September 2014: Familien er indkaldt til møde med PPR chef om, hvorvidt der stadig
ønskes at hjemmeundervise. Familien siger ja til dette, men mødet rundes af uden et konkret
tilbud fra kommunens side.
Medio September 2014: Familien modtager brev om, at kommunen er bekymret for sønnens
trivsel, da han ikke er i et højtspecialiseret dagtilbud. Kommunen meddeler i brevet, at de vi]
benytte sig af §56 og §S7a, hvis sønnen ikke kommer i institution. Kommunen kommer dog
stadig ikke med et konkret og egnet tilbud. Endnu engang hyrer familien en advokat for at
undgå tvangstjernelse og forældrepålæg. mens hjemmetræningssagen behandles i
Ankestyrelsen.
Ultimo oktober 2014-: Kommunen bringer to andre specialskoler på bane i andre kommuner
med kørsel til trods for, at det er dokumenteret, at sønnen ikke magter taxakørsel. Familien
besøger dog skolerne, men den ene er ikke en reel mulighed, da der ikke er plads, og det andet
matcher ikke barnets behov. Kommunen nægter at få VISO på sagen.
December 2014 til april Z015: Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste ophører, og familien
står uden indtægt og uden mulighed for at få indtægt pga. pasning afsønnen i hjemmet.
Kommunen fortsætter med at forsøge at påtvinge anbringelse, og de sender en regning pâ
tilbagebetaling af tabt arbejdsfortjeneste, som de mener, de uretmæssigt har udbetalt i
oktober og november 2014.
Marts 2015: Familien får medhold i Ankestyrelsen, som undrer sig over, at der kun er lagt
vægt på PPR's udtalelser i sagen og ingen af de andre involverede, der har dokumenteret og
udtrykt udvikling hos barnet. Sagen bliver hjemsendt til ny behandling.
April 2015: Kommunen udbetaler tabt arbejdsfortjeneste bagudrettet for december 2014 til
marts 2015, og hjemmetræningen bliver bevilget på ny fra december 2014. Kommunen
nægter dog at betale til metodens supervisor.
August Z015: Familien har opfølgningsbesøg med PPR og sagsbehandler. Kommunen
nævner, at hjemmetræning kun bør foregå i dagtimer på hverdage, men kan ikke svare på,
hvordan familien strukturerer fx toiletbesøg og spisning i dagtimerne uden at strukturere det
resten afdagen og i weekender og ferier. De blander sig endnu engang i træningens
sammensætning og indhold, og de påpeger, at metoden bruges forkert, selvom drengen
jernebnrncrv Formand Erlca Krummellndc Guam-larsen. Rahbeks lille 11, 3, 2 1749 Køhehavn V 1 1
CVR 32 03 63 33 Mobiltelefon 1B 11 04 SS mall IuImandQNjeVueDaInel dk
kl
12
Hlemuha et - Lzmk urcnlngen for for: dre. der hlcmmelrzner deres ham med hlemzskadc
Ilumuharuct v. Fannannl Erlm Krummul ndn: Guam larsen Rnhhcks A v. 11 3. 2 1749 Kuhchavn V
CVR 32 03 63 33 Mob Ielelon 2B 11 04 SS ma" InIManHQhIemeharneLdk
fortsat udv'kler sig og trives og i trods for a der er dok men ation for ett ,ogt Itrods for,
at Ankestyrelsens afgørelse understøtter familiens brug af ABA met den
Oktober 2015: Familien står uden den superviso fra me oden, der ar fulg fam lien gennem
tre år, deltaget i møder, dført tests skrevet rapporter, sammensat g undervist i
ræningsprogrammet, da denne, pga manglen e betaling fra kommu en, ar opsagt sin
kontrakt. Kommunen vil være med til at bestemme, hvilken supervisor, til hvi ken pris og
hvor mange timer. Familien har fortsat problemer med bev lling af materialer. Fx til printer og
patroner, der bruges meget i hjemmetræningen og som ar været bevilget tid igere uden
problemer.
sønnens fremskridt under hjemmetræningen:
Drengen har gennem de sidste fem år pga. hjemmetræningen opnået følgende:
- Stoppe selvskadende adfærd
° Udviklet sig motorisk, kan fx gå krydsgang på trapper og ha fået en mere sikker gang
- Kan holde på en blyant
' Kan ægge puslespil
' Er blevet næsten blefri
° Ha lært at gå på toilettet
- Har udviklet fler kognitive og kommunikative færdigheder
° Er b evet mindre angst og mere socia og fungerer bedre emotionelt.
Både skolelederen, der fører ti syn med hjemmeundervisningen, supervisor fra metoden og
støttepædagog til sønnen i 2010-2011 har beskrevet positiv fremgang hos sønnen. Ligeledes
har Roskilde Børnepsykiat isk afdeling i 2013 vurderet, at sønnen trives og udvikler sig og
ikke længere er medicinkrævende, hvilket han var, da han var tilknyttet specialskole og var i
mistrivsel.
II: :har u!v.Fu n dErlca ru mcHndeGnnr -LarsemRalIheks/tlc .3.2 7 9
CV 3 036333 Mn Il eleonl 110 S5 all u a @h]e :han k
lllcrneharnet - Landsforeningen for Inrældrc. der hlcmmclræner deres burn med hlerneskarle
Kommune: Gladsaxe Kommune
Case beskrevet i november 2015
Familie: Far, mor, datter på seks år og søn på to år. Datteren har en medfødt hjerneskade, har
diagnosen infantil autisme, er mentalt/psykomotorisk retarderet og har en immundefekt.
Problemer og lovbrud i sagen:
' Magtfordrejning
° Manglende vejledning
- Manglende samarbejde
' Lang sagsbehandlingstid
' Manglende overholdelse af oplysningspligten/ofñcialprincippet
- Tilsidesættelse af afgørelse fra Ankestyrelsen
' Tilsidesættelse af barnets tarv, trivsel og behov (overgreb mod barnet)
November 2010: Datteren er 15 måneder og går i almindelig dagpleje. Datteren er så
krævende, at moren er sygemeldt for at varetage hendes omfattende behov. Det kræver mere
end en person alle døgnets timer at varetage datterens behovene. Datteren sover ikke om
natten, hvor hun kaster sig rundt og er ude afstand til at have kontakt med forældrene. Hun
er vild i øjnene og skriger konstant tre timer i træk. Resten af natten vågner hun konstant og
græder og skriger. Ofte må begge forældre være tilstede for at takle situationen. Efter
opstarten i dagpleje mister forældrene kontakten med datteren - efterhånden også i
weekenden. Datteren gennemgår en alvorlig negativ udvikling efter opstart i dagtilbuddet.
For at overleve i tilbuddet må hun lukke føle-, høre- og synssanserne ned. Hun er ofte syg.
Motorisk kan hun kun vende sig fra mave til ryg. Hun kan ikke længere sige lyde og spiser
meget lidt. Alle tydelige tegn på alvorlig mistrivsel. Forældrene må tage datteren ud af
dagplejen uden støtte fra kommunen.
l forbindelse med udredning foretages en MR scanning. Scanningen viser, at datteren mangler
hvid substans i hjernen. Med hvid substans kan elektriske impulser bevæge sig op til 100
gange hurtigere. Hospitalet vurderer, at datteren vil udvikle sig meget lidt, og det er bl.a.
usandsynligt, at hun vil opnå gang- og talefunktion. Kort efter konstateringen af den
omfattende hjerneskade ansøger familien om hjemmetræning og begynder med
selvñnansieret hjemmetræning. Familien ansøger om, at faren står for hjemmetræningen, så
mor kan komme på arbejdsmarkedet og få et pusterum.
December 2010: Familien er til møde hos forvaltningen. som forsøger at få familien til at
trække ansøgningen om hjemmetræning tilbage. Familien orienteres om, at bevillingen af
hjemmetræning er en langstrakt proces på ñre måneder.
januar 2010: Familien orienteres om, at datteren ifølge kommunen ikke har nogle særlige
behov, herunder ingen behov for træning eller stimulering, der ligger udover, hvad normale
børn har. Det fastholdes, at der er et udemærket pasningstilbud, som forældrene blot vælger
ikke at benytte. Der gives afslag på tabt arbejdsfortjeneste og dækning af samtlige
merudgifter.
Februar 2011: Familien ser sig nødsaget til at lade datteren begynde i et midlertidigt særligt
Im n rmn Km n Ill ldkøhhn 13
R2 bll E 4 m lrmnd m raid
=
__u.
.ø
P6
...mx =
n ..
I n I
b I I l
n a m s .
n n l ›
n
.n u
. z n .
. .. . u -
n I n
m n ..
änEmu
u>.w
H cmehame - Lands renlngen ur forældre. d hlemmelrzner deres burn med h emeslude
er kommunen
m der intet ud af
hente en ny
et år tidligere.
r følges ikke.
1 metræni
t lsidesat
t f
gen
I |cmch r ctv. F nna d r r.: rumme! nd« (Zalam-larsen. Rnhln-ksA lt. 11.3 2 1749 Købe la nV
R 32 03 63 33 Mobil telelon 2! 11 04 55 mail fnrmandalhjemehamel dk
t'lrettelagt dagplejetilbud. Til trods for att lbuddet er stærkt reduceret [100-150 lukkedage
pr. år og reduceret åbningstid) i forhold til et almin e g dagpasningstilbud, modtager
familien ikke tabt arbejdsfor jeneste (moren er o al gevel jemme og hjemmet aener
datteren). Datteren bliver stadig mere krævende - ikke min st om natten De er ortsat ikke
muligt for moren at stå til råd ghed for arbejdsmarkedet. Der udføres hjemmetræning på ul
tid.
Marts 2011: Forældrene ha klaget over sagsbehandlinge t l orgmesteren og er til samtale
Det ændrer intet til det bedre
April Z011: Hospitalet har indkaldt til netværksmøde pga. forvaltn ngens ma glende støtte
til barnet og familien. Trods skrap kr t k på mødet æ drer forvaltningen intet.
luli 2011: Familien gør forvaltningen opmærksom på, at hvi den mangler uddybende
oplysninger, står familien til rådighed, og forvalt ingen har tillade se ti at indhente al e d
informationer, som er nødvendige til behandling af hjemmetræningsansøgningen.
December 2010 - mai 2012: Familien rykker jævnligt for svar på deres
hjemmetræningsansøgning Familien kan 'kke få oplyst, hvornår der forven es at blive truffe
en afgørelse.
Juli Z011: En y sagsbehandler skal sætte sig i d i sagen, før den kan behan les.
Efterår 2011: DUKH involveres i sagen. Det ender med, at DUKH får oplyst at f
forvente en afgørelse i ovember 2011. Afgøre sen modtages dog førs et halvt a
December 2011: Fami ien modtager §50-undersøgelsen. Fami en er chokeret
åstandene i rapporten og er ikke i tviv om at den er udarbejdet med det formå
a slag på hjemmetrænhg. Senere i 2013-2014 udarbejder et eksternt firma en n
undersøgelse, som står i skærende kontrast il den udarbejdet af forvaltningen '
2011.
Familien klager over kommunens sagsbeha dling ti ombudsmanden som bed
lyse familien, hvornår der forventes en afgørelse i sagen. Derudover kom er
at klage til omb dsmanden
December 2011: F m'lien hyrer en advokat.
Forår 2012: Der afhol es udvalgsmøde i kommunen hvor det bes ut es a
speciallæge erklæri g. En erk æring fami ien har bedt om til belysning af sagen
Da erklæringen forelig er tillægges den absolut ingen vægt, og a befalinge ne
Ma] 2012. Fami 'en modtager efter 18 måneders sagsbehand ing afslag på h em
A le ekspertudtalelse - ink us'v udtalelser fra kommunens eget fagpersonale - e
sagsbehandlingen, se vom alle påpeger en fantastisk udvikl'ng s'den opstar en a
h emmetræningen, og alle udtaler. at datteren trives og udvik er sig med træn n
Hjernebarnu - landsforeningen for Ion-ældre, der hlemmelrzner deres burn med hjerneskade
luni 2012: Familiens advokat klager over afgørelsen.
luli 2012: Forvaltningen fastholder afslaget og videresender sagen til Det Sociale Nævn.
Marts 2013: Kommunen meddeler familien, at datteren pr. 1.4.2013 udskrives af ene-
dagplejen (et deltidstilbud). Dette er et særdeles kritisk tidspunkt, da moren er højgravid.
Kommunen hævder, at datteren kan flyttes til institution. Dette er eksperter meget uenige i.
Både speciallæge og klinisk børnepsykolog skriver, at datteren fortsat bør passes alene, og at
hendes trivsel og udvikling er truet, hvis hun flyttes. Samtidig kan hun ikke opholde sig i en
institution pga. sin immundefekt. Børnepsykologen forventer, at datteren vil få en reaktiv
psykose. Familien forsøger dialog med forvaltningen, kommunaldirektøren og borgmesteren,
men uden at det ændrer noget.
Mai 2013: Familien bliver tvunget til at forsøge indkøring i specialinstitutionen. Dagen før
morens termin skal datteren møde i specialinstitutionen. Selvom datteren sammen med faren
møder ind før alle andre børn, og datteren derfor kun opholder sig kort tid med børnene, får
datteren særdeles voldsomme reaktioner efter det ene besøg på ca. en time. De efterfølgende
14 dage sover datteren ikke om natten og har samme voldsomme reaktioner, som familien
tidligere har oplevet i forbindelse med uegnet pasningstilbud. Familien meddeler, at datteren
ikke kommer i institutionen igen, og faren må med øjeblikkelig virkning søge om
længerevarende orlov fra sit arbejde.
luni 2013: Forvaltningen indsender kommentarer til Det Sociale Nævn. Her anføres det, at
forældrene - især moren - ikke kan løfte opgaven. Hjemmetræningen har på daværende
tidspunkt været udført i to et halvt år uden støtte, og datteren har i perioden udviklet sig
særdeles uventet og positivt.
luli 2013: Familien meddeles, at Det Sociale Nævn nedlægges, og at sagen overføres til
Ankestyrelsen.
December 2013: Familien modtager afslag på ansøgning om hjemmetræning fra
Ankestyrelsen. Afslaget begrundes med metodevalget FHC.
Februar 2014: Ankestyrelsen meddeler, at de genoptager sagen pga. fejl i sagsbehandlingen
En sagsbehandler har ikke foretaget objektiv sagsbehandling i flere sager om hjemmetræning.
November 2014: Familien modtager en principafgørelse fra Ankestyrelsen og får fuldt
medhold i klagen. Alle udgifter skal dækkes fra ansøgningstidspunktet i 2010, herunder tabt
arbejdsfortjeneste. Sagen hjemsendes til kommunal genbehandling.
December 2014: Familien meddeles, at bevilling om aflastning hænger sammen med
bevilling af hjemmetræning. og forvaltningen aflyser et planlagt møde vedrørende aflastning,
hvor DUKH også skulle deltage. Der er allerede i foråret 2014 anerkendt et omfattende
aflastningsbehov [ansøgt i forbindelse med familieforøgelse i foråret 2013). Familien oplyses,
at en bevilling afaflastning først vil foreligge, når der er taget stilling til bevilling om
hjemmetræning. Familien beder om en midlertidig aflastningsbevilling, indtil
llerncharnet v. Funnand Erlcn Kmmmellnd: Guam-larsen, Rahbek: Alle 11. 3. 2 1749 Kubehnvn V 1 5
CVR: 31 03 53 33 - Mobil telefon 2B ll D4 55 mall lurmand@hlelneharnel dk
p.
T.
dre
nst
o å..
02:0
zmcbamel lzndsfurenlngen for forældre der Iuemmelrzncr deres burn med hjerneskade
I! crncha nctv Formand Erlrn rummrl mic Gun -l.1 s ,kahlnlsAllc 11.
CVR 31 O3 53 33 Muh telefon 2B 11 04 55 ma farmancwhjemeharnetdk
hjemmetræningsbevillingen foreligger. Det afviser forvaltningen at bevilge
slutning januar 2015: Familien er til møde hos forvaltningen sammen med DUKH Familien
har en række uddybende oplysninger med til mødet, som familien er blevet bedt om. På
mødet bliver familien bedt om yderligere en række uddybende oplysninger, som familien
efterfølgende indsender. DUKH insisterer på, at forvaltningen oplyser familien, om hvornår de
kan forvente en afgørelse. Kommunen oplyser, at de bliver i marts 2015
Forår 2015:
Kommunen udbetaler langt om længe h emmetræningsudgifter til kurser for de sidste fem år
(500.000 kr.). Alle øvrige udlæg til hjemmetræningen, herunder tabt a bejdsfortjeneste,
udbetales stadig ikke.
luni 2015: Forvaltningen beder familien om en omfa tende beskrivelse afsamtlige
træningsøvelser. Det er en helt usædvanlig praksis Forvaltningen har herudover allerede fået
udleveret udførlige skemaer over dagens forløb, træn ngsskemaer, opnåede mål mv
luni 2015: Børnepsykiatrisk afdeling er færdig med en omfat ende udredni g. Erklæringen
konkluderer, at datteren har en alvorlig. betydelg og gennemgribende funktionsnedsættelse.
Datteren er sansesart, har letvakt angst, omfatte de pleje- og træning behov, og v rderes til
syv på GAPD skalaen - Global Assessment of Psychosocial Disability - (den aveste score er
otte), hvi ket er eget sjældent U dn ngen konkluderer gså, at datteren udvikler sig og
trives, og at forældrene løfter opgave med dattere De er behov for hjæ p i hjemmet,
aflastning, tabt arbejdsfortje e e mv. Det er nødvendgt, så datteren fortsat ka dvikle sig.
]uni201S: Kom unen me de erf m hen at datteren ik ekan få skole dsættel . ner på
det tidspunktf år.
August 2015: Der afholdes e væ ksmøde på børnepsykiatrisk afdeling å Bispe je g
hospital, som munder ud ifø gen e kon lusion om datteren' Hun har et avt funk i n niveau,
mangler evnen i fælles opmær mhe og kan derfor på ingen måde i dgå i e
undervisningst'l ud. Det p æci eres at atteren kræver 100 pc . konstan opsyn fra en
voksen og har ehov for ko s ant oksenkontakt. Det betyder, at det ikk er nok m d en
voksen til at vare age datter s eh v. Datteren er til fare for sig selv og an re og e dtalt
sårbar over for s ress. Det å ges gså, at det er nødvendigt med to voksne fo
gennemføre træn ngen af dattere På den baggr nd indvilger kommu en endelig i a g ve
datteren skoleudsættelse.
September 201 . Den hjemsendte sag behandles for så vidt angår tabt a bejdsfo je este.
Kommunen giver afslag på ansøgnmge om tabt arbejdsfortjeneste til mor for e s'dste fem
års hjemmetræning og frema re tet. Begrundelsen for afgørelsen er cirkulær: M r har ikke
tilknytning til ar ejdsmarkede og skal erfor ikke kompenseres. Mor ha eto ik e
tilknytning til ar ejdsmarkedet, da h 'o hjemmetræner sin hje neskadede dat og har
varetaget datterens særdeles omfatte de behov ude den nødvendig h æl og ast ing
siden fødslen, hvilket udløste en læ gere sygemel g efter endt barsel ed sønne . Siden
2010 er der givet afslag på tabt a be dsfortjeneste og fuldt pasningstilb d med d n
begrundelse, at oren alligevel e h'emme og hjemmetræ er.
r en 3. Z 1749 Købchavn V
:r
din
em
.D-D
z: om
3:
LI
Illemehamet - Landsfurenlngen fur forældre, der hlemmetræner deres hem med Memeskade
Hlcrnoharnel v Funnnnd Eric: Krummcllndc Guam-larsen. Rnhbeks Allu.- 11,12 1749 Køhehavn V
CVR 32 G3 53 33 - Mubil lelelon 1B 11 04 55 mill Iarmand@h]eruebamel dk
Oktober 2015: Familien beder om, at faren modtager tabt arbejdsfortjeneste til
hjemmetræningen. så mor kan komme på arbejdsmarkedet. Kommunen meddeler, at far godt
nok tidligere har modtaget tabt arbejdsfortjeneste uden loft (fra 2010), men nu skal timerne
bruges til hjemmetræning, og derfor er der loft på den tabte arbejdsfortjeneste. Dette er i strid
med Ankestyrelsens principafgørelse fra november 2014, som fastslår, at alle udgifter
forbundet med hjemmetræningen, herunder tabt arbejdsfortjeneste, skal dækkes fra
ansøgningstidspunktet i 2010. Lovgivningen er klar på området: Er der søgt før 1/1 2011, skal
der bevilges tabt arbejdsfortjeneste uden loft Familien videresender mailkorrespondancen til
DUKH, der har været massivt involveret i familiens sager. herunder sagen om
hjemmetræning. DUKH skriver direkte til forvaltningen, at de er uenige i udmålingen af tabt
arbejdsfortjeneste og refererer til forskellige principafgørelser. Familiens advokat mener
også, at lovgivningen er særdeles klar på området, og at der endnu engang er begået alvorligt
lovbrud.
November 2015: Familien har et år efter hjemsendelse afsagen fra Ankestyrelsen og fem år
efter ansøgningstidspunktet stadig ikke modtaget en hjemmetræningsbevilling. Familien har
fået afslag på tabt arbejdsfortjeneste. og der er stadig ikke taget stilling til spørgsmålet om
udmåling af hjælpertimer. Børnepsykiatrisk afdeling har netop beskrevet behovet og
nødvendigheden af omfattende hjælpetimer. Familien er endnu engang blevet bedt om at
indsende uddybende informationer - denne gang udførlige videooptagelser af træningen - til
brug for udmålingen afhjælpetimer. Det er fjerde gang siden afgørelsen fra Ankestyrelsen i
november 2014, at kommunen beder om uddybende information og dokumentation fra
familien, hvilket eri uoverensstemmelse med al praksis inden for hjemmetræningsordningen.
Familien dækker derfor stadig selv på femte år betydelige udgifter forbundet med
hjemmetræningen.
Perioden 2010 - 2015: Familien har sâledes i perioden 2010-2015 for egne midler måtte
ansætte omfattende hjælp i hjemmet for at kunne varetage datterens særdeles omfattende
behov og hjemmetræningen. Moren har måtte opgive at komme på arbejdsmarkedet, og
familien står derfor fortsat uden hendes indtægt. Der er ikke bevilget nogle former for tabt
arbejdsfortjeneste. Familien har derfor været afhængig af omfattende hjælp fra familie og
venner, selvom Ankestyrelsen har givet dem fuld medhold i november 2014.
Familien har haft behov for omfattende advokathjælp siden december 2011. Advokaten
forsøger stadig at få forvaltningen til at efterleve lovgivningen omkring hjemmetræning.
DUKH er også stadig involveret og forsøger også at få forvaltningen til at efterleve
lovgivningen.
Sommer 2015: En anden familie ansøger om hjemmetræning i kommunen, men efter
ubehagelige opringninger fra PPR og fratagelse af tabt arbejdsfortjeneste. som de har
modtaget indtil ansøgning af hjemmetræning, beslutter denne familie at flytte til Københavns
Kommune, hvor de får bevilget hjemmetræning efter få måneder, og hvor flere end 50 familier
hjemmetræner.
er
br
n
II
nPP
. r u scnJkn I: I
CVR 32 D! 53 33 Mohll telefon 2B 11 04 55 mal favmand@hjernehamet dk
Hlern me! - landsforeningen to rnrældre. der Mammen: cr deres om med hlemeskade
Datterens fremskridt under hjemmetræningen.
o Syn: Kraft g skelen forsvundet, opnåe pupil sammentrækning og samsyn.
o Følesans: Etab ermga følesans reaktion på is, kan u føle blø /hård er tryg ved
berør g og vand/bade/svømme.
- Hørelse- Gene ablering af høre se reaktion ved høje pludselige lyde, k n øre lyde
omg velse ne og til n vis grad lokalisere dem kan være tilstede elv ved moderat støj
og kan ñl re e hverdagslyde.
- Generelt væsentlig fo bedret sanseintegration; vestibulære sans, følesans muskel-led
sans, høresans, synssans, smags- og lugtesans
o Sprog' Sige y e, vokaler og konsonant lyde s ge ord, tale i sætninger, forståe g u tale,
næsten alderssvare de sp og i dag.
o Motorisk: Rulle krybe, kravle sidde, rejse sig op på knæ gå, re se sig op midt p
gulvet, kan hoppe selvstændigt vand. Kan nu gå ture på mange kilomete .
o Finmotorisk: Væsent ig forbedret griberefleks, flytte en genstand fra en h nd til den
a den hånd, kan spise med ske kan skrue lå af og på kan hælde fra en kanden kan
tage strømper og a ke af og med lidt hjælp også trøje, undertrøje og bukser Øve s g
på at bliver mere selvhjulpen.
- intellektuelt Forstå et objekt kan repræsenteres ved b llede eller 0rd, forstå basale
rumlige begreber s m under, over mv Kan læse ord og simple sæ mnge ,forstå bøger
som Pippi Langstrømpe og Otto er et næsehorn.
- Socialt og følelsesmæssigt: Kan trøstes, kan dufte, nysgerrig i trygge rammer sm ler
til et smil - nogle gange. Ønsker at komme udenfor, angst væsentligt reduceret. Kan
overgå fra en situation til en anden uden at bryde fuldstændigt sammen Kan læse sine
bøge isa me rum som lillebror mens han leger, kan associere/d gte his or er
mag er at tage indtryk ind og kan kommentere på dem.
juridiske kommentarer fra Hjernebarnets advokat Charlotte Løfberg
Det er s ærkt krit sabelt, at familien efter fem år stadig ikke har modtage en evi ling m
jemmetræning, og at kommunen i et år ikke har effektuere A kestyrelsens afgøre se v lket
må sidestil es med, at kommunen ikke vil efterkomme afgørelsen fra den t inhø ere' sta s
Der er altså tale om civil ulydighed.
Siden Ankestyre sens afgørelse om ret til hjemmetræning har kommunen brugt et år t'l a
indhen e yderligere oplysn'nger hvilket bryder med o ficialpri ci et. Der er græns r for,
hvor omfattende og indgående en sag må belyses. Den tilbagevendende in hente se af
oplysn nger give mistanke om, at kommunen forfølger usaglige formå .
Der tegner sig e billede af en kommune, der træffer forkerte afgø else og bry e me
gr ndlægge de forvaltnin sretlige p inc pper og princi pet om obje tv forva ning l orsøget
på ikke at bevillige hjemm træning til familien.
Det er stærkt kritisabelt, at den børnefaglige udredning først fore 'gger et år efte den e
påbegyndt' yset af den lo bestemte frist pa fire måneder. Kommunen uger yderlig e seks
måne er på at træ fe afgørelse om afslag på hjemmetræning. H rtighe spri cippet i
retssikkerhedsloven er brudt, ligesom forældrenes kritik af redegørelsen indikerer br d på
inddragelsesprincippet Sagen b rde have været tilstrækkelg oplyst til at træffe en afgør lse
l jcrnehar ctv a mand Er ca rummcllndc Gaa n- r l: kslll c 11 3, 1749 KøhclIavnV 1
G
Iuemebamet - Landsforeningen for forældre, der hjemmetrzner den: horn med hlerneskzde
lljcmebarnct v. Formand Erlcn Krummullndc Gaarn larsen. Rallbeks Alle 11. 3, 2 1749 Køhelmvn V
CVR 31 D3 53 33 Mobil telefon 2B 11 D4 55 mal lorrnand@h]emebamet dk
umiddelbart efter afslutning af den børnefaglige undersøgelse. Det bryder med god
forvaltningsskik, at lade en sag henligge uden ekspedition i længere tid.
Moren er hjemme, fordi datteren har omfattende behov, samtidig som den væsentligt
reducerede åbningstid i datterens pasningstilbud er en jobhindring. At familien gerne vil
hjemmetræne, og selv formår at foranstalte hjemmetræning uden støtte fra kommunen,
ændrer ikke på årsagen til, at moren er hjemme, hvorfor hun burde have haft tabt
arbejdsfortjeneste. Der er ansøgt om tabt arbejdsfortjeneste før skæringstidspunktet i 2010,
hvor der blev indført loft over tabt arbejdsfortjeneste, hvorfor der er ret til arbejdsfortjeneste
uden loft. Kommunens afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste synes forkerte pga.
fejlfortolkning af regler og fejlagtig vurdering af de faktuelle forhold.
Formålet med aflastning er konkret at aflaste forældrene og imødekomme det andet barns
behov for opmærksomhed og kontakt. Afslaget på aflastning er fejlagtigt begrundet og bærer
præg af magtfordrejning, når bevilget hjemmetræning gøres til en betingelse for at få
aflastning. Kommunen kan altid træffe en ny afgørelse, hvis bevilling af hjemmetræning
udløser hjælp, der erstatter den bevilgede aflastning.
Det undrer, at afledte udgifter til kurser m.m. til hovedydelse af hjemmetræning kan afholdes
uden, at selve bevillingen om hjemmetræning foreligger. Nogle i kommunen har forstået og
efterlevet Ankestyrelsens afgørelse, hvilket står i skærende kontrast til andre i kommunen,
der forsat indhenter yderligere oplysning og dermed udskyder tidspunktet for iværksætte
hjemmetræningsbevillingen.
Det er effekten af hjemmetræningen, der skal kunne måles og ikke enkeltelementer i
træningsprogrammet, der er relevant i vurderingen af hjemmetræningen. Kommunens
seneste anmodning om detaljerede oplysninger om de enkelte træningselementer synes
derfor at savne saglighed.
ti
.cmätm
:a .muuamêh
mo uoEE
0 E _
:te
;hu
DSF:
m_=E
Illernebame nrlsturenlngen fnr forældre der hkmmelrzner deres børn med hlnmcska e
m med alle de ting,
ntede e sund og
verse kon rolle ,
ort se ikke noget
Iljcrnuharnct v. F rmnnd r|cn Krummcllndc Guam-larsen, Rahbek: AI u.- 11 3, 2 X749 Køhchavn V
CVR 31 03 63 33 Muhl! telelon 2B 11 O4 55 ma I lormandëlhle nebarnetdk
TS
en emme ræn ng s adig
a g ætte en § 5
g e el er om komm n
l I ke skal sende en
en ved besøg i hje
æning ikke kan fæ
æni gsprog am 'l
ltni gss ik
ver født. efølge d må eder vælter de fre
tændigt uvente , a al e u de gravidteten forve
r et år frem er datteren på syge use En en til di
lse pga ygdom U v'ki gsmæss gt sker de st
n æge mener at datteren skal passes i hjemmet pga.f sv gt
re i e institution Moren får tildelt tabt arbe dsfortjen te t l at as
eneste yderligere tiltag fra kommunens s'de er 40 minut ers
en mener, at der må mere træning t l
Sygehus indkalder famil en og komm nen til netværksmøde fo at
å en hjælp, hun har behov for. Familien a søger på mødet mundtlig m
t tere Dette mødes afvi en e afko m en. Datteren er pa daværen e
el
and e en spørger på mail, om ansøg ng om hj
r famil en, og der bl ver aftal mø e for i angs
spø ger om en mun ig ansøg ing sta ' r 0k
på skrift Sagsbehandleren sk iver at fa en ik
behandlere ind eder § 50 un e øgels
n e andl ngen afansøgn'ng om iemme r
et A hos udbyderen FHC og få te f d tr
Kommune: Guldborgsund Ko
Case esk eve november 20 5
Familie: Fa ilien estå af far mor og datter å tre et halvt å , som er diagnosticeret med
ue yndrom. Man ke er kun il omkring 250 tilfælde afsyndromet på verdensplan.
Synd met edfører følgende problematikker for datteren. Huller i h'ertet, som gør
m nf rsvaret svagt, sa h n e meget modtagelig for syg omm Ganespalte, der bl.a.
med ø e store vanskeligheder med at spise. Datteren ehøver jælp ti alle aktiviteter dagen
ne a un ikke kan bevæge sig fra punkt A til B. Far e ler for søværnet og er væk seks
t l syv åned r om året. Mor læste til pædagog da dat eren blev født.
Problemer og lovbrud i sagen
' Ma gelfuld partshøring
' På agt ulovhjemlede udgif er
' Ugyldige formkrav
' Ma gelfu d vejledn ng
' ang sagsbehandlings id
' Brud på fñcialprincippet
- Tils desættelse af god forva
18. april 2012 Datteren bli
datteren fe ler. A t e fulds
askt barn Hver uge i ove
opera oner e er indlægge
med dat eren
Marts 2013: Famle sl
'mm nforsvar ti atvæ
a ereni jem e Det
fysioterap hver uge. Fa
13 maj 2013: Næstve
ikre a d te enf rd
h e metræning il at
tidspunkt et år gamm .
28 mai 2013' Sagsbeh
er aktuel. Det bekræfte
nde søge se Familien
ønsk ra modtage den
kr ftlig ansøgn ng
Mediojuni2013'S g
fortæl er fam lie at b
familien a væ 'US
a«
u.. ._
. _
.u
en
m
dl
ml
05:5:
U:
:n
. ..
9... ..
n .ukuo
...æ
Hlemehame! - landsforenlngen for foraeldre, der hjemmelræner deres bem med hlemeskzde
Ultimo juni 2013: Familien spørger igen på mail, hvorfor ansøgningen om hjemmetræning
ikke kan afsluttes før. Man burde have for øje, at familien nu selv er nødsaget til at finansiere
rejsen til udlandet og betaling for kursus og programlægning til datteren, før kommunen vil
tage stilling til behandle ansøgningen om hjemmetræning. Sagsbehandleren svarer, at det
forventes, at FHC lægger et individuelt program til datteren, og derfor bør familien tage til
USA. Når træningsprogrammet foreligger, kan undersøgelsen færdiggøres, og kommunen kan
tage stilling til ansøgningen om hjemmetræning,
Medio august 2013: Familien spørger igen kommunen, hvorfor ansøgningen ikke kan
behandles færdig. Kommunen svarer, at ansøgningen om hjemmetræning vil blive behandlet
efter modtagelse aftræningsplanen fra FHC. Familien må altså selv betale alle udgifter for at
få fat i denne træningsplan.
Ultimo august 2013: Sagsbehandleren beder om endnu et møde for at kunne udarbejde den
børnefaglige undersøgelse. På mødet stiller sagsbehandleren spørgsmålstegn ved, om
familiens hjem er stort nok til at hjemmetræne efter FHC-metoden.
September Z013: Sagsbehandleren vil hellere have korrespondance pr. telefon i stedet for
mails. Hun ikke kan overholde tidsfrister, hvis hun hele tiden skal have lange
korrespondancer med 50 familier. Familien fastholder, at telefonsamtaler skal følges op pr.
mail for alle parters skyld, så man har på skrift, hvad der aftales.
Forældrene spørger, hvor lang behandlingstid kommunen vil bruge, når træningsprogrammet
er modtaget. Sagsbehandleren svarer, at der ikke er noget lovmæssigt krav om tidsfristen for
behandling af en ansøgning om hjemmetræning. 0g at forældrene skal komme med en
konkret plan og opstille mål for træningen. Hun udtrykker stadig tvivl om, hvorvidt hjemmets
størrelse er god nok til FHC træningen.
Ultimo september Z013: § 50 undersøgelsen er sendt til gennemlæsning hos familien.
Primo oktober Z013: Familien fremsender bemærkninger til § 50 undersøgelsen.
15. oktober 2013: Den børnefaglige undersøgelse bliver lavet færdig. Familien er samtidig
rejst til USA for at modtage kursus og tilrettelæggelse af træningsprogram til datteren. Alt
sammen for egen regning, da kommunen kræver at se det individuelle træningsprogram til
datteren, før de vil behandle ansøgningen om hjemmetræning.
Medio november 2013: Familien søger råd, vejledning og hjælp til opstilling af mål i forhold
til hjemmetræningen. l en længere mailkorrespondance holder kommunen fast i, at det er
familien selv, der skal opstille mål med udgangspunkt i træningsprogrammet fra FHC.
Kommunen afviser at uddybe deres krav og forventninger til de mål, som familien skal levere.
Kommunen afviser også at dække udgifter til træningen fra ansøgningstidspunktet, og holder
fast i, at ansøgningen skal godkendes først.
3. december 2013: Familien fremsender træningsprogram og skriftlig ansøgning på
hjemmetræningen, så der ikke hersker nogen tvivl om, at den mundtlige ansøgningen fra maj
2013 stadig er gældende.
lljcmcbarnotv Formand r krumme nd aar -L1rs n Rahbe All 11 1 4 Køb li vnV
CVR 32 03 E3 33 Mob l tion' 18 HMES-maldormand r eh: n (d
m
.m=_:$.5oEEmE
aKru mcllndcGwr rsc ahhcksA 11.3.Z1749 Kuhcln V
age over
dt
mestere at
mvidere 11
und
øre for
Hlcmebamct - Lands nrenlngen for [oral re. der h cmmelræner dens horn med lerne kade
e blev
styrelsen
dling af
gt. Familien
y indstiller
meligt I
æl
ge
me ræning vil b we
t sagen ikk
med, at Anke
n for behan
m aktindsi
er og på n
3: F rykk re se af ansøgningen om
n spr met en k er sendt ti v rdering ho
n.
h l a ilien, a pga. sagens kompleksitet og
r n mu en ikke gara tere. at familien vil
ing inde 14. februar 2014.
n to fo mødeLhvor jemmetræningssagen skal
søgni genom emmetræning Ko
s âbørnsvejlederens side angående
m en' kommunen over den la
rbe der un ersøge sage
nsøgmngen om h em
Ultimo december 201 mlien er fo afgø
Det viser sig, at ræ i g ogram dnui ke
rehabiliteringsenhede
15. januar 2014: Sagsbe andle en kriver ti f
vigtig e en afa sam e fle efagpersoner. ka
modtage svar på ansøgningen om hjemmetræn
F milie rykker flere gange i januar efter e da
drøf es Kom unen kan ikke oplyse datoe
Februar 2014: Familien rykker for sv r på an
beklager. m n de venter tadig pa svar fra sm
æ ingsprogrammet, som er agt for datteren
25 februar 2014' Familien k ager til borg ester
agsbehand ingstid. Borg esteren beder en meda
4 marts 2014' Sagsbeha eren 0r'e terer om at
b handlet på møde de 9. marts 2014.
20 marts 2014- Familien rykker fo svar, og sagsbehand e en svarer a
ehand et på mødet den 19 marts, da kommunen er blevet bekendt
ha behandlet en ag om emmetrænng som kan have s or betydni g
famil e s a søgning. Kommunen ar derfor anmodet Ankestyrelsen o
v'l bl v orienteret, når kommunen har modtaget de ønskede oplysning
sage ti behand 'ng v sita 'o sudvalget.
Familie kr'ver straks til komm nen og klage over denne handli g og den uri
sagsbehand] ng, som forhindrer fam ie 'at mmeig ng med t æning, som k
deres datter
Ultimo marts 2014-: Bor mestere skriver et brev t'l fam Iien om den 'd igere k
den ange sagsbehandling id Borgmesteren erkender, a kommunen h r overtrå
sagsbeh ndlingsti en på re måne er i serviceloven § 0 Derudover ener borg
kommunen har været for angsomme om at sende et fremsen te træningsprogra
vur ering hos siotera eu en Herefter k ager familien t'l ti syne over Guldborgs
kommunen ange sagsbeh n ng. T lsyne går ind i s gen og be er byrådet redeg
sage .
April 2014: Fami rejser gen til USA for at få tilrette agt æningsprogrammet h
pr g am de har t æ te en med siden december 2013, men for egen regning, d
st dig ikke fo elægg no en bevilling.
11. april 2014- F m en modtager m il fra kommunen ed udtalelse fra Sundhedsstyrel
og e vurdering fFHC træ ingsmetoden. Kommunen g'ver f milien en frist til at svare og
l .F a Elc iii -llll-'l nR i lli:
CVR 3103 6333 Mohlleleloii 281104 55 mal foimindêhje nebamet dk
h* d.
hi
I I'
tr
nd
om
umcm
._ u.. .Eu ›=.....aau=._u_.
:UEJEE
ntd
;um u
_ :u
c
ES.
.öv m
m. .UE mc
...g
IIS
:um
lljerneharnel - Landsforeningen for forældre, der hlcmmelræner deres børn med hlerncskade
behandle ansøgningen om hjemmetræning på baggrund af de foreliggende oplysninger, hvis
familien ikke svarer. Familien skriver flere gange efter alle dokumenterne, da der kun er
fremsendt hver anden side.
6. mai 2014: Familien klager igen til borgmesteren over den langesagsbehandlingstid.
9. mai 2014-: Familien bliver bedt om partshøring i tidligere fremsendte dokumenter fra 11.
april 2014. Familien orienterer igen om, at kun halvdelen af dokumenterne er fremsendt.
13. mai 2014: Familien beder kommunen uddybe, hvad de ønsker familiens kommentarer til
i det fremsendte materiale.
28. mai 2014: Familien modtager først her de fulde versioner af de dokumenter, som
kommunen har bedt familien om partshøring i.
Familien rykker kommunen for svar på ansøgningen og sætter samtidig en advokat på sagen
pga. den lange sagsbehandlingstid, hvor sagen trækkes i langdrag i en uendelighed. Det er en
udmattende proces for familien.
2. juni 2014: Advokaten, der fører sagen, beder kommunen fortælle, hvilken del af de
fremsendte dokumenter fra 11. april der taler imod en godkendelse af hjemmetræningen, da
der er sendt 300 sider i partshøring hos familien.
Ultimo juni 2014: Kommunen giver afslag på hjemmetræningsansøgningen med den
begrundelse, at forældrene for at få godkendt hjemmetræningen til datteren skal kunne give
en bedre indsats end kommunens eget behandlingstilbud, og at hjemmetræningen skal have
en øget behandlingseffekt for datteren. Dette mener kommunen ikke, at hjemmetræningen
kan i forhold til de tidligere to fremsendte dokumenter fra 11. april.
Familiens advokat klager straks over afgørelsen med henvisning til, at disse begrundelser ikke
er et lovligt afslag, og at metoden IKKE skal være videnskabelig dokumenteret, men kun
imødekomme det konkrete barns behov. Advokaten medsender afgørelse fra det Sociale
Nævn om, at netop dette afslag er en ulovlig begrundelse.
Ultimo juli 2014: Kommunen genvurderer afgørelsen og fastholder afslaget uden at forholde
sig til fremsendte afgørelse fra det Sociale Nævn, som fastslår, at afslaget er ulovligt. Familien
sender sagen til Ankestyrelsen.
August 2014-: Familien fâr aktindsigt i kommunens hjemmetræningssager. Kommunen har
siden januar 2009 modtaget otte sager om hjemmetræning. En sag er blevet godkendt, mens
alle andre sager er sendt i Ankestyrelsen på samme tidspunkt som familiens sag. Familien
tager til appointment hos FHC igen, og må igen selv betale, da de endnu ikke har fået bevilget
hjemmetræning.
Ultimo september 2014: Familien tager kontakt til ombudsmanden, da datteren stadig ikke
modtager noget tilbud fra kommunen, mens hun passes i hjemmet og der ventes på afgørelse
fra Ankestyrelsen.
lllerneharnelv Fannand Erlca KrummL-llnde Garam-larsen, Rnhbcks Alle 11 3,2 1 49 Køb havn V
CVR 31 03 53 33 Mobil telefon 2B 11 04 55 mill formand@hlemebamel dk
Ol'
d l
o for en
oplysmnger
modtage i
ørelse Men
lljc neh me! v. Fu ma dE Ica r mme |nde r l
CVR 31 O3 63 33 Mobil Ielelon: 2B 11 04 S5 mal lormand@hjernebameldk
Ille :barnet Lands nrenlngen for forældre der hycmmelrzner de es horn med lulemeskadc
yrâ h t ve d t' r , m Statsf rvaltningen
ni ef e I an n stid, som familien er
b åd ø b g or e I det at denne
e en . n ll ' i r, tdet er pi ligt, at ikke
0 f sti l ls et på denne sag.
m bliver omtalt afd
en fra
atte en
Okto er 2014:B det ar k e ormåe a o r ode en idsf ist so
Tilsyn av demi u 2014t at redegør ord n angesagsbeh di g
levet udt.På yr sm det medio okto er si erb gmest ren ti byrâ
gsbe an lingkan kommun n'kkevaer bek dt E po 'tikers e a
eng ng byrâ e kan verhol eentds ri forhold t' at få svaret i yn
1 november 2014. Familiens historie o den lange sagsbehandlingst'd
okale avis
Ultimo november 2014: Familien beder kommunen om a tilbageka de sag
Ankestyre sen p baggrund af nye princip fgørelser e tydeligt ta er for, a d
bevilges jem etræning Kommunen tilbagekalder sage fra Ank styrelsen.
December 2014 K mmune bejder angsomme ig og vi kke give nogen dat
afgørelse. Sagsbeh ndleren skr ve ,at kommunen a beho at i d ente yderlige
' t v rdere om de ansøg e træning er ligeså god som de ilbud datte en kan
ec'al nst tutione kommunen Familien beder flere gang om en dato for en afg
det vil kommun n ikke give.
lanuar 2015. F milien ryk er igen fo en dato o en afgørelse, bå e os borgmeste
forman for Bø n og Ungeudvalget og e er afTeam H n icap. Men forgæves
Fa n rette envend lse ti lokalavisen ig n og fortæller, at kom unen igen forsøge
or al t den. Av sen kø r e dnu en arti el og beder Borgme tere om e ud alelse.
Borgm steren ud ale ' visen at famil en år afgørel eugen e er
Ultimo januar 2015: Fa ilie tage il appoi tmen h sFH f at få eva ue et dat e
program Sam id gt o tager amil en, somb rgmestere ov de en e ig en bevlinga
h emmet æn ng til datter n.
Datterens fremskridt under hjemmetræningen i den periode, hvor familien selv
betalte:
° Hun ae e a hol e sit hoved selv
° Hun fk ok musk spæn ng til at sidde se vstænd g ikor ere t d
- Hu lærte at mi eog gri e
° Hu begyndte at skabe øjenkontakt med foræ dre e
° Hun ærte a gri e fast ' lege ø]
Juridiske ommentarer fra Hiernebarnets advokat Charlotte Løfberg
Sag beha d ngen bær r gene elt ræg af usag 'ge hensyn og agtford ejning, idet fam
uden hjemmel påføres store økonomiske udgifter ved komm nens k av l deres medvir
til sagens op ysning Der b uges også tviv somme argumenter o dsæt e se af sagens
afgørelse samtidig me at afgørelsen om afslag hvi er på ulovbes em e hensyn. Fami 'en
hel er ikke blevet godtgior for afho dte udgifte ra tidspunktet, hvor kommunen
onstaterede at barnet havde sær ige behov
Ko munen ha ans aret fo at o yse sagen tilstraekkel gt ti at der kan træffes en rigtig
afg relse og kan be e ansøger om at medvirke hertil, igesom anglen e medvirke kan
G :i n-L1 scmlhlb ksA||c1l.3,2 749Kub I
2..... . .. : _ 5.
= .u E _ . .
. ._. _ i .
. _ x
m. _ . _
. .
_
._
. . . .
.. _
... _
_ . ._ _ . .u .u
u
.
_ . .
. .
_ .
.. _
.C _. s..
. m _. _ e
...E g v ._ . ._ x .
o
. . _ _
._ . .. m.
g .
_ ._ _ .i n
._ _
._ . _ u m a _
_
:u . . .
._. . . a
.. u . e
__ _ n.
m a _ ._ .
tl
sp
k
rt
O
u s .
0:5.
.B
s9.
:m:
Hlernebamet - landsforeningen for forældre. der h|emmelrrner deres him med hjerneskade
medføre et ugunstigt udfald for ansøger (processuel skadevirkning). Det er dog almindeligt
antaget, at en borger ikke uden særlig hjemmel kan mødes af processue] skadesvirkning over
for oplysninger, som det vil være særligt omkostningskrævende for borgeren at skaffe.
Kommunen handler derfor retsstridigt, når kravet om et individuelt tilrettelagt
træningsprogram til datteren tvinger familien til for egen regning at rejse til USA for at skaffe
de krævede oplysninger. Ud over det usaglige i at påføre familien så omkostningstung en
byrde til sagens oplysning, er det også tvivlsomt, om kravet om et individuelt program til
datteren er sagligt. Det kan næppe forventes, at et personligt tilrettelagt program har målbare
indikatorer, hvis det ikke også er tilfældet for programmet generelt. Oplysninger om
træningsprogrammets målbare indikatorer kunne derfor være rekvireret administrativt ved
at kommunen selv havde taget kontakt til udbyderen af programmet.
Kommunen svigter sin lovbestemte vejledningspligt og lever ikke op til kravene for
hjemmetræning, når de kræver, at familien selv skal opstille mål med udgangspunkt i
træningsprogrammet til brug for kommunens vurdering ved opfølgning på sagen.
Retssikkerhedsloven bestemmer, at kommunen skal have frister for, hvor lang tid der må gå
fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Kan fristen ikke overholdes,
skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelsen så kan forventes. Der skal
samtidig også gives besked om, hvad der mangler i sagen før der kan træffes afgørelse. Det er
derfor ikke korrekt, når sagsbehandleren afviser, at der er Iovkrav om tidsfrist for
behandlingen afansøgningen. Tilsvarende er de mange afvisninger af at oplyse en dato for
sagens afgørelse et brud med loven og helt klart i strid med god forvaltningsskik.
Partshøring giver familien mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens
oplysninger, inden kommunen træffer afgørelse, for at sikre et godt beslutningsgrundlag. Der
er tale om en retsgaranti, hvilket betyder, at tilsidesættelse af partshøring i almindelighed
medfører, at afgørelsen er ugyldig. Familien lider derfor et alvorligt retssikkerhedstab, når
kun hver anden side af de fremsendte dokumenter i partshøringen er tilgængelig, og de skal
bruge halvanden måned på igen og igen at rykke for at få alle dokumenterne. Familien må
også selv foranstalte en præcisering af partshøringen i forhold til, hvilke af de mange
oplysninger i de 300 siders dokumenter der er væsentlige og til ugunst for familien. Det giver
indtryk afsjusket forvaltning og ligegyldighed i forhold til partshøringens vigtighed, som
kommunen demonstrerer er helt uden betydning for deres senere afgørelse. Der er tale om et
klart brud på familiens retssikkerhed, hvis kommunen allerede forud for partshøringen reelt
har truffet afgørelse og partshøringen blot er en "skinmanøvre" til dokumentation af, at sagen
er behandlet korrekt i forhold til de forvaltningsretlige regler. Tilsvarende er det også usaglig
forvaltning. at familien selv skal udrede, hvilke oplysninger kommunen lægger vægt på.
Endelig skal kommunen bevise, at afgørelsen ikke er så mangelfuld, at den er ugyldig.
En kompliceret sag kan legitimere længere sagsbehandling. Det kan dog ikke begrunde særlig
lang udsættelse af sagens behandling, at kommunen vælger at søge aktindsigt hos
Ankestyrelsen for at få yderligere viden om området, idet kommunen alternativt kunne gøre
brug af Ankestyrelsens vejledningstilbud. På tidspunktet for kommunens udsættelse af
afgørelsen har sagen været under behandling i næsten et år, hvorfor den anførte grund til
udsættelse kun med rimelighed kan vare i ganske kort tid. Det er ikke en saglig grund at
udskyde tidspunktet for afgørelse i en sag for samtidig at kunne træffe afgørelser i andre
lignende sager. Kommunen må tage udgangspunkt i den enkelte sag og sikre overholdelse af
lljcmebnrnetv Funnnnd Erlcn Krummcllnde Guam-larsen, Rnhheks Alle 11, 3, 2 1749 Køln-havn V
CVR 32 D3 63 33 Mobil telefon 2B 11 04 55 mall' fcrmand@hjerneharnel dk
fr
z.. 03... E E m EE: EE..=_._..._
en
26
z..
om
mo 3:3
..m>o Hm
U..
fri
ha
en
mehamet › landsforeningen for l' ra: dre. der hlemmetraner dens burn med hjerneskade
l ] - IEHLFKI d rlca K m ell a' r LJYSEILRDIIIIEKS Ic 11,12 1749 Kuhcha nV
CVR 31 03 63 33 Mobil lelelon Z! 11 M 55 man lormand@hlernehamel.dk
de forvaltn ngs tlig kra og regler til en hurtig og effek iv sagsbehandling inden for de
fastsatte sagsbe ndl ngs s .
Der eri g form rav den offentlige forvaltning, og borgerens valg af kommunikationsform
bør i u g ngsp kte følges. Familiens skriftlighedskrav er u tryk for mistillid til kommunen,
der ifø ge god orvalt ingsskik har ansvar og pligt til at genskabe denne tillid, hvorfor
fami iens ønske om kriftlighed bør imødekommes.
At ko m nen gentagne gange bevidst sidder fagligt relev nte oplysninger fra familien
overhør'g med et res ltat, at fam lien får afs g på hjemmetræning er bekymrende og
underbygge ormod ingen om, at sagens be and ing fra kommunens side har vaeret båret a
usaglige hensyn.
At kommu en først træffer en elig afgørelse 0m hjemmet æningen nanuar 20 5 ændrer ikke
på, at ko mune den ok ober 2013 på baggrund afden børnefaglige undersøgelse traf
afgørelse om at ba ne havde brug for sær ig støtte De betyder, at barne allere e på
tidspunktet for afs utmng af en børnefaglige un ersøge se r omfattet af målgr ppen for
service ovens regl r om ret og p igt ti støtte. Familien kan er o med rette kræve. at den
konkre e udmøn n ng af rette til støtte I form fhjemmetrænmgen gæl er fra den 15.
oktober 2013, hvor k munen traf afgørelse om, at barne havde behov for støt e til sikring
af barnets tarv be ov og dvikli g
Fam lien rettede fi e gang henvende se ti borgmeste en, før h n sørgede for, at
orva tningen tr f en afgør lse Det e ikke ku over for famil e men også overfo et
kommunale tilsyn at borg esteren ikke fø ger tilstrække igt op Borgmesteren har som
øverste daglige leder a fo altmngen det overordnede ansvar for, at forva tningen f
komm nen sker på en go og lovmedholdelig måde i overensstemme se med god
orvaltn ngsski En borg ester, der er vidende om en sagsbeha d 'ng, der strækker
knapt o år me et utal a vendelser om at få sagen behandle fra både familie, m
de ek erne ti synsmyn ighed, kan næppe siges at eve op tilsi a sva .
å..
aü .n
cm
Hlemehamet - Landsforeningen for forældre. der Memmetmner dens burn med hjerneskade
Kommune: Halsnæs Kommune
Case beskrevet i november 2015
Familie: Familien består af mor, som er enlig forsørger og en søn pâ syv år. Sønnen får en stor
blodprop under fødslen i august 2008. Det medfører en hjerneskade med lammelser i hele
højre side. meget lidt eller intet syn og epilepsi.
Problemer og lovbrud i sagen:
Der er generelt tale om kritisabel sagsbehandling, der lider under manglende iagttagelse af
helt grundlæggende sagsbehandlingskrav med deraf følgende ugyldige afgørelser og svigt af
en familie, der ifølge loven har krav på kommunens støtte.
' Mangelfuld vejledning trods skærpet vejledningspligt på det sociale område
° Lang sagsbehandlingstid
° Ugyldige afgørelser
' Tilsidesættelse af officialprincippet
° Manglende iagttagelse af persondataloven
- Tilsidesættelse af god forvaltningsskik
° Borgmesteransvaret fralægges
° Manglende efterlevelse af ankeafgørelse (civil ulydighed)
- Tilsidesættes af barnets tarv, trivsel og behov
2010-2015: Sønnen mistrives i kommunens dagtilbud, og moren henvender sig adskillige
gange om den manglende støtte og trivsel. Kommunen kan kun tilbyde et andet tilsvarende
dagtilbud og oplyser på intet tidspunkt moren om muligheden for at hjemmetræne. Sønnen er
i ñre forskellige tilbud efter hinanden pga. mistrivsel og manglende udvikling. Det sidste
dagtilbud ender selv med at konkludere, at sønnen ikke profiterer af dagtilbuddet.
Kommunen følger ikke på noget tidspunkt op på behovet for at tilpasse og justere tilbuddet.
August 2012: Moren beder forgæves PPR om, at VISO bliver inddraget.
April 2014: VISO inddrages endelig efter morens direkte kontakt til VISO. l april 2014
foreligger en VISO rapport og en neuropsykologisk undersøgelse udvidet med undersøgelse
for autismespektrum forstyrrelser udarbejdet af Center for Hjerneskade. Sønnen har
specifikke kognitive vanskeligheder, store socialkognitive vanskeligheder og følelsesmæssig
sarthed, som det kendes fra børn med autismespektrum forstyrrelser. l rapporten fra VISO er
en række anbefalinger om træning, og det konkluderes, at en træningsindsats frem til
skolestart vil være afgørende for, om sønnen kan inkluderes i almindelig skole, eller
alternativt skal i specialskole. Også PPR anbefaler en særlig indsats frem til skolestart.
Børnehaven meddeler, at de ikke træner, og sagsbehandleren har meddelt, at der ikke gives
støttetimer til træningsaktiviteter. Der er derfor ikke i dagstilbuddet nogen træningsindsats
for at afhjælpe de vanskeligheder, som VISO rapporten peger på.
Maj 2014: Sagsbehandleren opfordrer moren til at deltage i SFl undersøgelse om
hjemmetræning i § 32, da sønnen er i målgruppen. Moren søger på den baggrund straks om
hjemmetræning, men får efter 10 dage afslag med den begrundelse, at sønnen ikke har
jcmcharnetv Funnand Erlru Krumm lndc Gaarn Lars n Rnh ks/\| 211 1 4 Køb h vnV
CVR 310363 33 Mobiltelefon 151104 5 ma l :man h meb m Idk
at
å..
._
=
a
.__
IIS
kke
I] c Fn ndElc I r L! IIR ksAllc
CVR 32 D3 E3 33 Mohnllehlon 2B 11 04 55 ma lo1mand@hjernehamel.dk
_>
hEu
.EH ._
Il cmehnrne ndsfaren ugen for fora: dre de hlcmmu rzncr deres ham med hlemeskzde
=>
betydelig og varig nedsat f nktionsevne ifølge VlS0 a o en Senere e arer moren eft r e
aktindsigt, at sagsbehandle skriver i sagen, at der på baggr nd af esk i elsen af sønne
træningsbehov bør holdes t møde for at afklare, o ha h r under § 32 Moren bliveri
orienteret om det, og der iver ikke taget init ati l a afkla spørgsmå et i kommunen.
Kommunen stiller heller ikke den nødven ige inf rmation g rådgi ing l råd ghed om
hjemmetræning, selvom m ren beder 0m rådgivn ng all rede en 28. ma 2014,
luni 2014. Handicaprådgiveren ringer moren op, og nder sam ale fortæl er han, vor hå
og umuligt hjemmetræn' g er. Han fortæller også, at ge i kommunen h emmetræner og a
en familie flere år tilbage har måttet opgive det, for l tvar for hå dt.
juli 2014 Kommunen afviser, at de har sagt at sønnen er ålgruppen for jemmetræn ng,
og forklarer deres opfor ing til moren om at deltage SFl unde søge se med, at de ø s er
hjælpe SFl og ud fra det in tryk, at sønnen kunne ave været omfa tet, cl han boede i en
anden kommune, før familien flyttede til Halsnæs.
November 2014: VISO gør indsigelser mod kommunens brug afVlS0 ra po ten. 0g Hvidov
Hospital skriver i udtalelse at sønnen har betydelig og varig edsa funktionsevne Flere
måneder efter VlS0s indsigelse skriver sagsbehandleren, at han m ner a kommunens
vurdering af sønnens fu ktionsniveau er en skrive ejl, men gø ntet ved det og mener ikke, a
det ændrer på forhold i den trufne afgørelse Kommunen reagerer ikke på morens gentagne
indsigelser og klager.
Januar 2015: Den 22. janua 20 5 æffer kommune afgørelse om at nedsætte morens tabte
arbe ds ortjeneste med syv ' e uden begr ndelse g uden partshøring.
Februar 2015: Den 22 februar 2015 får sønnen et rampeanfald, formentlig en
stressreaktion. Dagstilbuddet ar kke s k et den af VlS0 anbefalede stabilitet og ro.
Institut onen har pludselig lavet ændr'nger af personale, grupper og pladser på en gang og
uden at informere eller fo berede sønnen, som mis rives i dagstilbuddet. Sønnen ha ellers
ikke aft kramper siden april 2 09 Familiens æge har frarådet, at sønnen kommeri
dag i bud, og en PPR psykol g har påpeget, at et kke er til sønnens bedste at være i
ti bu det. Moren har orientere sag behandleren om det, men fâr blot en advarsel om, at hvis
hun vælger at passe sønne hjem e, så står un ikke til rådighed og risikerer derfor t miste
sin hidtidige tabt arbejdsforteneste e t.
April 2015: Den 13. april 20 5 omgør A kestyrelse kommunens afgørelse. Sønnen eri
må ruppen for hjemmetræ ing inden for Ser celovens § 32
Den 22. april 2015 beder m gen kommu en om rådgivning i forhold til at komme i gang
m d at hjemmetræne, men m dtage ikke sva ra kommunen, som hel er ikke stiller krav til
moren om information eller dokumentation i fo hold til igangsættelse af hjemmetræ ingen.
Morens advokat søger den 22 ap il Z015 om f cl abt arbejdsfortjeneste Mo en for sætter
med at betale for dagstilbudde og passe sit elt dsarbejde, mens hendes foræ dre på 71 år
passe sønnen de timer, han skulle ave været i dagst bud, så hun ikke mister retten t l tabt
arbejdsfortjeneste ved at m l e ham ud.
lem li iiclv ruin r :iKnimincIniIc-Gaa ii- ise ahlm l ,3,217 9Køla-h vnV 28
62
Hlemchamet - landsfurenlngen for forældre. der hlemmelrzner deres horn med hlerneskade
Hlcmcharnc! v Fonnand Erlm Kmmmellnde Gaurn larsen. Rahbek: Alle 11. 3. 2 1749 Kahehnvn V
CVR 31 03 63 33 Mobil lzlelnn Z! 11 (Il 55 ma" lurmand@hjemehamet.dk
luni Z015: l juni 2015 retter morens advokat henvendelse til borgmesteren om kommunens
manglende efterlevelse afAnkestyrelsens afgørelse af 13. april 2015 og beder om et møde. På
mødet forholder borgmesteren sig ikke til problematikken og til trods for dokumentation for,
at hjemmetræning vil være en billigere løsning, udtaler borgmesteren, at en afgørelse kan gå i
begge retninger.
juli Z015: Uden at informere om, hvorfor afgørelsen overskred fristen, og uden at give ny
dato for afgørelse, giver kommunen afslag på fuld tabt arbejdsfortjeneste og afgør, at sønnen
har haft et relevant dagtilbud. Afgørelsen kommer kort efter, at kontrakten for morens
deltidsjob udløber, en dato sagsbehandleren kender.
l samme afgørelse træffes endnu en afgørelse, da kommunen samtidig vurderer, at sønnen
fremadrettet kun har behov for fysioterapi. Kommunen træffer derfor afgørelse om at
nedsætte morens tabte arbejdsfortjeneste til fire timer om ugen. Denne afgørelse træder i
kraft 1. november 2015, mens kommunen trods rykkere fra moren og Ankestyrelsen endnu
ikke har revurderet sagen og forholdt sig til morens klage. Kommunen har heller ikke endnu
sendt sagen til Ankestyrelsen.
Kommunen meddeler, at deres seneste afgørelse om fire timers tabt arbejdsfortjeneste også
kommer til at gælde, hvis der bevilges hjemmetræning, da moren ikke har noget løntab. Dette
vil naturligvis umuliggøre hjemmetræning, da familien ikke har et grundlag for forsørgelse
uden tabt arbejdsfortjeneste.
Knapt tre måneder efter Ankestyrelsens afgørelse og over et år efter ansøgning om
hjemmetræning sætter kommunen en ekstern aktør til at lave en § 50 undersøgelse. Efter
rådgivning fra DUKH klager moren over det med henvisning til Ankestyrelsens
principafgørelse 156-12. Kommunen er enig i, at en anden aktør ikke må udarbejde
vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere
myndighedsafgørelse. Kommunen vil nu udarbejde deres egne analyser, vurderinger og
indstillinger.
August 2015: Kommunens endelige § 50 undersøgelse er stort set ordret den samme som
den eksterne aktørs. Den indeholder bl.a. samtlige analyser, vurderinger og indstillinger fra
den eksterne aktør. Moren klager derfor over den endelige § 50 undersøgelse den 27. august
2015 og sender samtidig sine bemærkninger til undersøgelsen. l § 50 undersøgelsen er VISO
rapporten ikke inddraget i analyser. vurderinger og indstillinger. Det samme gælder
oplysninger og udtalelser fra moren. Der er selektiv brug afjournalmateriale, fx kun PPR
udtalelse fra 2013 og ikke efterfølgende udtale fra november 2014. Kommunen bruger
gentagne enkelte citater fra vuggestueudtalelse fra 2011, og § 50 undersøgelsen har urigtige
og misvisende oplysninger.
September 2015: Den 24. september 2015 skriver moren til borgmesteren om sagen og
kommunens manglende efterlevelse afAnkestyrelsens afgørelse af 13. april 2015.
Borgmesteren svarer, at han ikke kan gå ind i sagen og råder moren til at søge hjælp hos
DUKH.
30
Hjem harne Landsforeningen for forældre, er hlcmmelrzner deres bom med h erneslude
Illcmcbamut v. Fnnnand Erlca Krummcllndc Guam-larsen Rnlllluks Alla 11,3 2 1749 Kubclxnvn V
CVR 32 03 63 33 Mobil telefon 2B 11 04 55 ma! IoImandEDhJemQbameLdk
Oktober 2015: Ankestyrelsen omgør den 9. oktober 2015 kommunens afgørelse af22. januar
2015 om nedsættelse af tabt arbejdsfortjeneste med syv timer - også her påpeger
Ankestyrelsen kommunens mangelfulde sagsbehandling. Moren har endnu ikke hørt fra
kommunen om denne afgørelse.
November 2015: Den 20. november 2015 kommer kommunens PPR psykolog og
fysioterapeut på besøg for at tilbyde en gennemgang af træningsplan og råd og vejledning i
henhold til træningsplan og opstilling af konkrete mål i plan, inden den lægges videre op i
systemet. På mødet ønsker kommunen dog kun at ændre delmål, som moren har formuleret i
dialog med de kommende supervisorer (ABM, Feuerstein og ergoterapeut). Kommunen har
fortsat ikke reageret på morens klage over afgørelse af juli 2015, selv om hun og
Ankestyrelsen har rykket for revurdering af afgørelsen om fire timers tabt arbejdsfortjeneste,
som trådte i kraft 1. november. Kommunen har fortsat ikke reageret på morens klage fra
august 2015 over ulovlig § 50 undersøgelse. Moren venter i november 2015 forsat på, at
kommunen skal efterleve Ankestyrelsens afgørelse af 13. april 2015 om ret til bevilling af
hjemmetræning.
IE
5mm:
Zmnmnëm« 5mm:
Hlemebamet - Landslnrenlngen tor fnrzldre, der hlemmrlrzner deres børn med h|ernzskzzle
lljcmcharnet v. Fannand Erln Krummcllndc Guam-larsen. Rahhcks All: 11.12 1749 Køhchzvn V
CVR. 32 D! 63 33 Mobnl lelelun 1B 11 04 SS man lormandêlhjemebametdk
Rudersdal og København - to kommuners forskellige forvaltning af lov om
hjemmetræning
Flere af Hjernebarnes familier er endt med at flytte til København i stedet for at kæmpe mod
en kommune, som ikke ønsker at overholde loven om hjemmetræning. Nedenfor har en
forældre, som valgte at Hytte fra Rudersdal Kommune til Københavns Kommune for at få fred
og ro til at hjemmetræne, beskrevet behandlingen af familiens sag om hjemmetræning i de to
kommuner. Bemærk, at der er tale om sagsbehandling i forhold til samme barn, samme
træningsmetode og samme lovgivning i to forskellige kommuner.
Barnet starter med at hjemmetræne i 2003. Forældrene betaler selv fra 2003 til 2006, da
daværende Søllerød kommune ikke ønskede at tiltræde Forsøgsordningen vedrørende
hjemmetræning. Fra marts 2006 valgte daværende Søllerød kommune at tiltræde
forsøgsordningen. Forsøgsordningen blev erstattet aflov vedrørende hjemmetræning i 2008.
Barnet har trænet samme metoder og trænet fuldtid svarende til minimum 37 timer om ugen
i alle årene. Barnet er blevet hjemmeundervist fra 2006. Skemaet angiver, hvornår og i hvilket
omfang familien har fået støtte til hjemmetræningen.
i
Tabt
arbejds-
fort'eneste
Bevilling af
evalueringer
hos metode-
udbydere og
materialer som
anbefalet af
metode-
udbydere for at
kunne
gennemføre
2009-2015 2015
Rudersdal Rudersdal Rudersdal
37 timer/uge 13 timer/uge 37 timer/uge
Hjælpetimer 42 timer/uge 24- timer/uge 37 timer/uge
Bevilling af
evalueringer
hos metode-
udbydere.
Afslag på
materialer og
trænings-
redskaber
anbefalet af
metodeudbyd
ere.
Bevilling af
evalueringer
hos metode-
udbydere og
materialer som
anbefalet af
metode-
udbydere for at
kunne
gennemføre
n ro ; rammerne.
Dato 9 decemberzuis
5agslD SAG-2D15›O575|
Dok ID 2118965
E-mall RIL@k|dk
Direkte 3370 3238
Weidekampsgade 1D
Postboks 3370
230D København S
www kl dk
Sme 1 at 3
Høringssvar fra KL til revision af reglerne om hjemmetræning
Social- og Indenrigsministeriet har den 12 november 2015 bedt KL om
eventuelle bemærk ger til udkast til forslag ' lov om ændring af lov om
social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder
tydeliggørelse af kravet om udredning, inddragelse af sundhedsfaglige
kompetencer, tydeliggørelse af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m v.).
Høringssvarel skal være ministeriet i hænde senest den 10 december
2015, inden kl 12 00
Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar po sk
behandlet inden fristen KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar
og ' fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har
været politisk behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske
konsekvenser af forslaget
KL hilser forslaget til revision af reglerne om hjemmetræning
velkomment. Som det fremgår af bemærkningerne til udkastet og SFI's
evaluering af reglerne fra 2014 finder både de kommunale
sagsbehandlere og de forældre, som hjemmetræner deres børn, reglerne
komplicerede og efterlyser klarere rammer for forvaltning af reglerne.
KL finder, at følgende forlag til ændringer af reglerne er positive:
- At der fremover alene vil blive s ' et krav om, at der gennemføres to
årlige tilsynsbesøg, i modsætning til de gældende krav om to årlige
t synsbesøg og fire årlige opfølgningsbesøg.
- At reglerne om tabt arbejdsfortjeneste tyd gøres, så det klart
fremgår. at forældrene ikke kan modtage hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste for hjemmeundervisning.
- At kommunerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå
f ge aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvårligt eller
årl t beløb til dækning af forudsig ' e udgifter til træningsredskaber,
kurser, hjælpere mv., og at støtten fastsættes som hidtil på grundlag af
dokumenterede udgifter. hvis der ikke indgås en aftale om et fast
beløb.
- At der skal ske en opdatering af håndbogen om hjemmetræning og
udvikling af et værktøj, som kommunerne kan bruge under
tilsynsbesøgene.
KL foreslår følgende forbedringer og ændringer af lovforslaget:
tr
Dato 9 deccmberzüls
Sags ID' SAG-2015›U5751
Dok. ID. 2118965
E-maxl' RIL@k dk
Direkte: 3370 3238
Wendekampsgáldc 10
Postboks 3370
2300 København S
www kl dk
Side 2 a! 3
An allet af tllsyns- og opfølgnlngsbesøg
L anbefa e at det i bemærkningerne ti loven og en kommende
rev deret ve ledning n . 3 til serviceloven præcise es. at kommunen i
konkrete sager med hjemme i servicelovens §§ 146 og 148 kan vurdere,
at der er behov or yderligere tilsyns- og/eller opfølgningsbesøg. ud over
de to å lige synsbesøg. som der vi komme Iovkrav om Der kan
sáledes være enkelte sager hvor kommunen vu derer, at der er behov
fo en tættere opfø gning iforho d iI træn ngsmdsatsen.
Krav om nddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer
Den f reslåede § 32 a stk. 3 og 4 indeholder forslag om, at
k mmu albes y elsen skal s kre, at godkendelse af og tilsyn med
træn ngsme oden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige
kompete cer, sáf emt træ ingsmetoden indeholder fysiske,
s n hedsfagl ge e ementer
KL anerkender, at det kan være en god idé at nddrage re evante
sun hedsfag ige kompetencer i godkendelse af og t Isyn med
emme ræmngen. KL foreslår imid ertid. at forslaget om at opstille krav
om a elevante sundhedsfagl ge kompetencer inddrages tages ud af
vforslage
Dette bero på, at ommunalbestyrelsen al erede i dag kan bes utte, at
der ska indd ages re evante sundhedsfaglige kompetencer såfremt
træn gs e oden nde oder fysiske, sundhedsfaglige elemente ,eller
hv s de k mmuna e sagsbehandlere ikke har den nødvendige fag ge
bagg u d ti at kunne vu dere, om den ønskede træningsmetode er til
gavn fo barnet e le den unge.
Dækning af udgifter ll trænlngsredskaber, kurser, hjælpere m v.
Den fo es åede § 32 a stk 6 indeholder et fors ag til en bestemme se.
som svarer ti den nugæ dende § 32, stk. 8 om dækn ng af udgifter til
træn ngsreds aber, ku ser hjælpere m.v. I bemærkn nge ne til
o s aget sk ives de udelukkende om h ælp form af e økonomisk
tsk d
L fo es år, at kommu erne gives mulighed for at bevilge
træ 'ngs e skaberne som udlån Det vil de s betyde. at kommunen vil fá
mu ig ed for at genb get æningsredskaberne dels betyde at
m nen VI kun e indkøbe træn ngsredskaber e til en bed e prs via
evt. ndkøbsaftaler, og de med nedbringe udgiftens større se
Af Iovbemærkningerne fremgår følgende om, hvordan komm nerne skal
vu de e. hvad de e nødvend ge træningsredskaber. kurse . hjælpere
m.v.
'Foræ drene vi (.. også fremover have ret tI hjæ p Il de nødvend ge
træn ngsredskabe , ku ser, hjælpere m v dere forbunde med
hjemmetræn ngen At æ ngsredskaber m.v. ska være nødvendige
betyder, a træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres
uden sær ge træn gsredskaber, kurser h ælpere m.v
Data 9 december ZUIS
Sags ID. SAG-2Ul5-O5751
Dok. ID: 2118965
E-mall' RIL@k| dk
Dxrekle: 3370 3236
Weidekampsgade 1D
Paslboks 3370
2300 København S
www kl dk
Sxde 3 a! 3
'DI
Dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. kan
både omfatte enkeltstående og løbende ydelser Det er afgørende at
udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er
nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen. Intet
træningsredskab er derfor på forhånd udelukket'.
KL ñnder det beklageligt at lovforslaget ikke indeholder mere præcise
bestemmelser om, hvilke udgifter til træningsredskaber, kurser hjælpere
m v. som kommunalbestyrelsen skal betale
Kommunerne anvender i dag betydelige administrative ressourcer på at
vurdere nødvendigheden af forskellige træn gsredskaber, kurser.
hjælpere m.v., som forældrene søger støtte til KL anbefaler, at der i den
kommende håndbog og vejledning nr. 3 til serviceloven beskrives
eksempler på træningsredskaber kurser. hjælpere m v . der er vurderet
nødvendige eller ikke-nødvendige i forskellige konkrete sager
Endelig foreslår KL. at der i regelsættet indarbejdes bestemmelser
svarende til de aktuelle regler i servicelovens § 113
(forbrugsgodebestemmelsen) Således anbefaler KL at kommunen ikke
skal ydes støtte til udgifter til træningsredskaber som normalt indgári
sædvanligt indbo, og at der for træningsredskaber, der kan
karakteriseres som værende forbrugsgoder alene ydes hjælp svarende til
50 pct af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende
an.
Bemyndlgelsesbestemmelsen
Den foreslåede § 32 a, stk. 7 indeholder bl.a. hjemmel til en
bekendtgørelsesændring vedr, frivillige aftaler om udbetaling af et fast
beløb til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.
KL anbefaler, at det i bemærkningerne til loven og en kommende
revideret vejledning nr. 3 til serviceloven præciseres. at bestemmelsen i
den kommende bekendtgørelse er en 'kan-bestemmelse' og at
kommunen har en generel adgang til at beslutte. at kommunen ikke
anvender denne mulighed.
Med venlig hilsen
Tina Wahl
Den 9 dec. 2015
Att/De relevante politikere
Der forhandler Servicelovens § 32.
Et sidste OPRÅB til politikerne, omkring kommuners forske gartede skøn, fortolkning og derudfra bevi g
til børn og deres familier der hjemmetræner efter Servicelovens § 32.
De op til dato fremlagte lovforslag som jeg har læst, er der intet nyt i, tværtimod gives kommunerne endnu
friere hænder til at skønne og fortolke loven, hvorved der gives grobund for kommunerne, til fortolkninger
der passer ind i deres spareplaner og derved forringer dele af hjemmetræningen drastisk.
Loven må tydeliggøres så "firkantet" og klart at alle landets kommuner får en ensrettet linje til at følge
loven. Som det fungerer i dag oplever vi følgende.
Uanset en Højesteretsdom om tabt arbejdsfortjeneste så vælger en del af landets kommuner fortsat at
bevillige 37 timers tabt arbejdsfortjeneste for et fuldt træningsprogram, fx efter FHC, med sideløbende 2-3
timers intensiv undervisning om dagen. Et sådan træningsprogram strækker sig over barnets vågne timer,
hvor fysiske og psykiske delelementer indgår. l disse kommuner dækkes alle efter loven dokumenterede
udgifter, heri løn til hjælpetrænere 40-45 timer om ugen, dette fordi børnenes handicap kræver
voksenstøtte 24/7. Der er vel ge kommuner hvor barnet som et led i sin udvikling, sideløbende med
træningen bevilliges 3-4 timers specialskole, uden at der derved reduceres i den tabte arbejdsfortjeneste
eller i hjælpetræner timer.
l disse kommuner fortolkes loven til gavn for børnene der herved opnår den ønskede effekt af deres
træning, hvilket vel også må anses for lovens hensigt.
MEN, så oplever vi desværre de kommuner der i deres spare iver, under dække af hvad der er bedst for
barnet, fortolker loven anderledes.
Uanset barnets behov , træningens udbud, omfang og tilrettelæggelse, så henviser disse kommuner til
Højesteretsdommen og ud fra denne nedskære de nu den tabte arbejdsfortjeneste fra de bevilligede 37
timer til 15-20 timer om ugen. Dette uanset at tabt arbejdsfortjeneste fx blev bevilliget for seks år siden da
barnet/børnene var i den skolepligtige alder. Dette skridt er første metode fra kommunerne til at stoppe
hjemmetræningen, specielt for de børn hvor der kun er en forsørger, der nu får netto 8-9.000 kr. om
måneden.
Stopper denne foranstaltning ikke træningen, så er disse kommunernes næste træk at reducere i
hjælpetrænernes timer, ud fra den begrundelse, at de ikke må overstige, men snare være mindre end de
timer der gives for tabt arbejdsfortjeneste. Dette betyder, at uanset forælderens mulighed for at træne på
nedsat løn, så er det nu næsten uden hjælpetrænere helt umuligt at gennemføre det fastlagte og
bevilligede træningsprogram fuldt ud.
Udover reduceret løn og reduceret hjælpetimer, så fravælger selvsamme kommuner delelementer såsom
vitaminer/enzymer, svømmetimer, bevægelse/rytme, løb ol, ud fra devisen at det ikke er en nødvendighed
i træningen. Desuden ser vi kommuner der laver deres egne regler om, at der kun má trænes og
ldws
at
rl
m
III
ul' h
undervises et bestemt antal timer i hverdagens dagtimer, dette uanset at barnet ikke er i stand til at ave
selwalgt fritid og træningsprogrammet er lag over hele dagen i alle ugens dage, saledes at sociale tiltag,
leg, fritidsakfviteter ol lige e e skal trænes med barnet
Hvis loven forbliver så god som uændret således som der er agt op til og kommu erne fár frit spil il at
vurderer og skønne, så má vi nu konkludere at de børn der er så he dige at bo i en velvillig komm ne der v
hjemme ræningens § 32, fortsat får mulighed for træning til en f emadrettet, udviklende og bedre
livskvalitet.
Hvorimod de børn der er så uheldige at bo en uvillig kommune der ikke vil hjemmetræningen og med
sparekniven for øje reducere så meget i børnenes træn'ng, at den til sidst er så udhu et for derefter
lukke. EI er som vi ser det nu, hvor visse kommuners forto kning af oven (måske for t køre familien træt)
betyder, at hver I'IIe del skal for Ankesty e sen med en behandlingstid på 8-9 mdr. I d sse kommuner v'l
børnene og slet 'kke efter revid ring af loven, opnå en optimal træn' g ti gavn for og udvikling heni od et
bedre voksenliv.
I dag oplever vi familier der hjemmetræner deres bør , lytte fra uvillige kommuner t' mere v llige
kommuner dette for l ro at kunne faerdigtræne deres børn. Men ikke alle fam lier ar mu ighe en for e
fytning ti gavn for deres børn hvilket heller kke bør være en nødvend ghed i dagens Danmark, hvo
kommunerne må arbejde lige for loven sâledes at børn ua set hvor de bor, får m ig ed for de h'ælp der
er lovhjemmel for og ikke ud fra kommunens egen skøn og fortolkning af en ov ekst.
Derfor appelleres der til, at Servicelovens § 32 overfor kommunerne bliver så skarp og klar at ingen af
landets kommuner via deres egne skøn og fortolkninger kan udhule og vanskeliggøre en hjemmetrænings
ordning overfor de børn der er berettiget til og har gavn af denne.
Med venlig hilsen
Socialrådgiver
Caia Davida
Margrethehaven 1
4681 Herfølge
10. december 2015
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail: ubiikationer sim.dk,
Cc: sim@sim.dk, NAJJ@sim.dk, Ibr sim.dk
Sagsnr. 2015-6190 - Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov
om social service (revision af hjemmetræningsordningen)
Ang. kombinationsordning med specialskole og hjemmetræning.
Der er bru fori Iovrevisionen' at deri loven klart o t deli tskal stå at der
er muli hed for at kombinere s ecialskole med hemmetrænin 0 det
kræver at b rnene får reduceret timeantal i skolen.
I henhold til de børnforældre som har eller ønsker en kombinations ordning
med hjemmetræning og specialskole, umuliggøres dette i mange kommuner
pga. helhedsskolen. Mange af børnene skal gå i skole fra 8.00-15.30.
Der er stor forskel fra kommune til kommune, og fra skole til skole om man
giver nedsat timeantal i forbindelse med hjemmetræning. Der er hermed stor
forskelsbehandling i kommunerne.
Som eksempel er der mange børn der er i skole dagligt fra 8-11.30 hvorefter
de kommer hjem og hjemmetræner fra 12/12.30 - 15.00/15.30 med de
hjemmetrænings elementer som de kan holde til.
Andre har valgt at børnene er i skole 3 dage om ugen, og har 2
hjemmetræningsdage.
Det giver børnene de bedste forudsætninger trivsels-, helbreds- og
udviklingsmæssigt. Mange kører disse ordninger med STOR succes.
Det kræver i mange kommuner en lægeerklæring om helbredsmæssige
problematikker for at få reduceret timeantal. Men problemet er, at det er
forske gt fra kommune til kommune, om man vil give reduceret timeantal og
hermed mulighed for kom inationsordningen. Nogle kommuner henviser kun
til Folkeskoleloven med minimumstimetallet, og derfor SKAL der en
lægeerklæring til for at få nedsat timeantal.
:wmzc 2:2, um:
Pal e Hansen
Ambulancebehandler
Tina Riddersholm Hansen &
Hjemmetræner og fysioterapeut
tinariddersholm@gma I.com
Det bør også gøres klart, at der er stor forskel på, om man i kommunerne har
skoler der enten hører ind under folkeskoleloven eller friskoleloven Mange
kommuner har ikke specialskoler der hører under friskoleloven. Så mange børn
er tvunget ind under folkeskoleloven og dermed helhedsskolen Hvis man hører
under friskoleloven, så er det op til skolerne selv at vurdere hvor mange
undervisningstimer barnet skal have. Der er Specialskoler i Danmark der har
undervisningstid fra 8.00-12.00 dagligt, og mulighed for SFO efterfølgende.
For børn der hører under friskoleloven, er der ingen problemer med at have en
kombinationsordning. Der er nogle helt klare uoverensstemmelser imellem
lovgivningerne. Og igen er børnene afhængige af de tilbud som kommunerne
har og forskelsbehandlingen er stor og uretfærdig.
Det bør der laves om på, så det bliver tydeligt, at man KAN kombinere
hjemmetræning 0G skole med reduceret timeantal 0g selvfølgelig kan man
hjemmetræne, selvom man har fået reduceret timeantal pga.
helbredsmæssige problematikker For nogle kommuner mener, at man ikke
kan hjemmetræne når man har reduceret time antal pga. helbredsmæssige
problematikker.
Det skal pointeres, at hjemmetræning ikke kan sidestilles med at være i skole.
Hjemmetræningen er sammensat 100% ud fra det enkelte barns individuelle
behov I skolen har man mange andre børns behov at indordne sig efter og
derfor kan det være for meget for barnet. Hjemmetræningen sker i et
ro 'gt/hjemllgt miljø uden de "forstyrrende" sanseindtryk, som for mange af
vores børn bliver for meget, trætter og distraherer.
nLU
ea
;E
UJO
eu)
øH
j. amnmäcm.. m9 m
ma« ._ m. m
Faglig Service
Jægergárden. Værkmesiergade 15. 8100 Aarhus C
Social- og Indenrigsministeriet
Gêëä
rlngssvar over forslag til Lov om ændring af lov om social service
vision af hjemmetræningsordningen, herunder tydeliggørelse af kravet
udredning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tyde gørelse
reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)
glig Service, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, værdsætter denne
ghed for at blive hørt 'forbindelse med forslaget t lovændringen
Ad § 32. stk. 1, 1. pkt.
'Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra indehaveren af for-
ældremyndigheden, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen efter §
32. stk. 1,1 pkt., som hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk. 1, 3 pkt., hvis
følgende betingelser er opfyldt."
Faglig Service, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune efterspørger, at mini-
steriet i forbindelse med den nye § 32 a, stk.1, uddyber, hvad der liggeri
"delvist", herunder et bud på en grænse for, hvor mange timer der mindst
skal være fravalgt, og anmoder om tydeliggørelse af, hvad der fravælges af
ydelser i daginstitutionen.
I de tilfælde, hvor en fam e søger delvis hjemmetræning, og hvor barnet
fortsat er tilknyttet en § 32-speciaIinstitution, er det særligt vanskeligt at se,
hvilken fravalgt § 32-yde|se der er tale om, dels begrundet i, at ydelserne i §
32-institutioner strækker sig løbende ud over hele dagen, og at det dermed
bliver ekstra vanskeligt at se fravalget, jo mindre det ansøgte timetal om
hjemmetræning er, og at der derved er risiko for, at der dobbeltkompense-
res.
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser står der under den
foreslåede § 32 a, stk. 5, 1. pkt., side 19 følgende:
"... Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal dermed også frem-
over ydes efter de generelle regler i servicelovens §§ 42-43. Hjælp til dæk-
ning af tabt arbejdsfortjeneste forudsætter. at det er en nødvendig konse-
kvens af barnets funktionsnedsættelse, at barnet passes i hjemmet, og at
det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer
barnet. En afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste v Ifølge gældende regler
blandt andet skulle tage afsæt i en vurdering af. om barnet eller den unge
har et stort behov for pleje og overvågning, sover meget uroligt eller spar-
somt, eller hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og
anfald. Hensyn til søskende kan også indgå i vurderingen".
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Socialforvaltningen
Aarhus Kommune
Faglig Service
Jægergârden, Værkmestergade
15
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 87 13 41 91
E-m '
socia|@aarhus.dk
Direkte e-mail.
annr@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sagsbehandler:
Ann Rosenlund
dri
.$20 U>._0>O
N .m N m.. m
m Sw .önEmoov .
.m .i
u:... mmom cc<
:om _ m?? næs.
ëâiâ
Faglig Service, Soc a forva tningen Aarhus Kommune st Iler s g umidde b
undrende over for hvor edes el hensyn lil søskende vl kunne h emles v'a
serv ce ovens § 42, Idet e sadanl hensyn ud fra vores forlol ning, hv's be-
tngelserne l øvrigt er opfy dt, vil sku le bevilges efter service vens § 44, jf. §
84, stk. 1, alterna ivt § 41 i form af aflastning af forældrene, sa e es at for-
æ drene ka va e age hensynett søskende ad den vej
V håbe at det e hør ngssvar v'I b ive taget med ide videre
fo binde se med fors aget tl Iovæn ngen.


Social- og Indenrigsudvalget
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social- og Indenrigsud-
valg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om social service (Revision af hjem-
metræningsordningen, herunder præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af
krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reglerne for tabt
arbejdsfortjeneste m.v.).
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2015 - 6190
Doknr.
313356
Dato
10-02-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 Bilag 1
Offentligt