Fremsat den 10. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 10. februar 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddragelse af
sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 1576 af
15. december 2015 og lov nr. 1894 af 29. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 32, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »hjemmet«: »som
hjemmetræning«.
2. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres », jf. stk. 6-8.« til: », jf. § 32
a.«
3. § 32, stk. 6-9, ophæves.
4. Efter § 32 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 32 a. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmod-
ning fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene
helt eller delvist udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32,
stk. 1, 3. pkt., hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges
tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges
behov.
2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.
3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare trænings-
metoder.
Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er
fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har ka-
rakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke
godkendes som en del af hjemmetræningen.
Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en
børnefaglig undersøgelse jf. § 50. Hvis træningsmetoden in-
deholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæ-
sentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørel-
sen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddra-
gelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med
indsatsen over for barnet eller den unge, herunder at indsat-
sen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og
sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske,
sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang,
skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med trænings-
metoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige
kompetencer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der
forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i
hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn
efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., uanset om undervisningen foregår i kombination med
hjemmetræning efter denne lov.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredska-
ber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn el-
ler en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn
eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.
Stk. 7. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om doku-
menterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, ind-
dragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsat-
sen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af
sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber,
kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af
støtte hertil.«
5. I § 182, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 32, stk. 8,« til: »§ 32 a,
stk. 6,«
Lovforslag nr. L 117 Folketinget 2015-16
Social- og Indenrigsmin., j. nr. 2015-6190
CJ000250
6. § 195 b ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Godkendelser givet efter den hidtil gældende be-
stemmelse i § 32, stk. 6, i lov om social service, er fortsat
gældende efter lovens ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Begrebet hjemmetræning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Rammer for udredning, godkendelse og tilsyn
3.2.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Ændringer i bemyndigelsen i forhold til rammerne for tilskud til træningsredskaber mv. samt tilsyn
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivent mv.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
7. De miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale
om revision af reglerne om hjemmetræning, som blev indgå-
et den 9. oktober 2015 mellem Regeringen (Venstre), So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Al-
liance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkepar-
ti og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen og dermed også lovforslaget tager afsæt i servicelo-
vens § 195 b, hvoraf det fremgår, at social- og indenrigsmi-
nisteren senest i folketingssamlingen 2015/2016 skal frem-
sætte forslag til revision af servicelovens § 32, stk. 6-9, om
hjemmetræning.
Hjemmetræning er en samlet betegnelse for træning af børn
og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
nedsat funktionsevne, som forældre gennemfører i hjemmet
med hjemmel i servicelovens § 32, stk. 6-9.
Reglerne om hjemmetræning blev på baggrund af en for-
søgsordning vedtaget i 2008. Her blev det samtidig besluttet,
at ordningen skulle revideres i folketingssamlingen
2011/2012. Med vedtagelsen af lov nr. 629 af 11. juni 2010
besluttede Folketinget at forenkle reglerne om hjemmetræ-
ning og særlige dagtilbud, så kommunerne fremover selv
kunne tilrettelægge organiseringen af udredningen og visita-
tionen.
I 2012 blev den i 2008 besluttede revision udskudt til Folke-
tingssamlingen 2015/2016, blandt andet for at afvente resul-
taterne af evalueringen Hjemmetræning - Evaluering af re-
gelsættet om hjælp og støtte efter servicelovens § 32 stk.
6-9, som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd -
afsluttede i december 2014. Evalueringens konklusioner har
indgået som inspiration både til aftalen og lovforslaget.
Med lovforslaget foreslås, at begrebet hjemmetræning ind-
sættes i lovteksten i servicelovens § 32, stk. 1, 3. pkt., så det
bliver gjort klart for både kommunalbestyrelser og forældre,
at serviceloven indeholder regler om hjemmetræning.
Det foreslås endvidere, at rammerne for godkendelse og til-
syn bliver præciseret, og det bliver tydeliggjort, at trænings-
elementer af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt
som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af
specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godken-
des og bevilliges som en del af en hjemmetræningsordning.
Desuden udvides reglerne med et krav om målrettet inddra-
gelse af sundhedsfaglige kompetencer i forhold til trænings-
metoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer
i et ikke-uvæsentligt omfang, både ved godkendelse og til-
syn.
3
Desuden foreslås det, at reglerne om tabt arbejdsfortjeneste
præciseres, så det klart fremgår, at forældrene ikke kan
modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for
hjemmeundervisning. Samtidig vil det blive tydeliggjort i
vejledningen på området, at der vil kunne ydes hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid til forældre,
der hjemmetræner, også når barnet eller den unge samtidig
hjemmeundervises, hvis barnets behov for hjemmetræning
tilsiger det, og betingelserne i servicelovens § 42 i øvrigt er
opfyldt. Endeligt præciseres det i vejledningen, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste altid skal træffes ud fra en helhedsvurdering
af barnets eller den unges og familiens samlede behov.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen ud-
vides, så der skabes hjemmel til, at social- og indenrigsmini-
steren i en bekendtgørelse dels kan ændre kravet om antallet
af årlige tilsyns- og opfølgningsbesøg, dels kan indføre en
mulighed for, at kommunalbestyrelsen og forældrene kan
indgå aftale om, at der udbetales et fast beløb til dækning af
forudsigelige udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere
mv.
Med dette lovforslag opfyldes kravet om revision af service-
lovens § 32, stk. 6-9, jf. servicelovens § 195 b. Det foreslås
derfor afslutningsvist, at revisionsbestemmelsen i servicelo-
vens § 195 b ophæves.
2. Baggrund
Aftalepartierne er enige om, at revisionen af hjemmetræ-
ningsreglerne dels har til formål at gøre reglerne mere klare
og nemmere at arbejde med og dels skal understøtte, at af-
gørelser om hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurde-
ring af barnets eller den unges tarv og trivsel.
Som led i forenklingen af reglerne begrænses antallet af til-
syns- og opfølgningsbesøg fra de nuværende seks til to om
året. De to årlige tilsynsbesøg skal fremover tilgodese for-
målene med både de eksisterende tilsynsbesøg og de eksi-
sterende opfølgningsbesøg, som de er beskrevet i §§ 5 og 6 i
bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til
børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller
særlig støtte. Tilsynsbesøgene skal tage afsæt i den oprinde-
lige beskrivelse af hjemmetræningsordningen, som kommu-
nen – efter drøftelse med forældrene – har godkendt.
Samtidig ønsker aftalepartierne at sikre, at ordningen kan
fortsætte, så forældre til børn med betydelig og varigt nedsat
funktionsevne også fremover får ret til at hjemmetræne de-
res børn, samt til frit at vælge hvilken metode, de vil træne
barnet efter, hvis de helt overordnede krav i loven er op-
fyldt: At træningen fremmer barnets tarv og trivsel og imø-
dekommer barnets behov, at forældrene kan løfte opgaven,
og at metoden er dokumenterbar.
Aftalepartierne ønsker endvidere at sikre, at kommunerne
heller ikke fremover skal kunne afslå forældres ansøgning
om hjemmetræning efter en bestemt metode, med mindre
dette sker på baggrund af en konkret vurdering af, at meto-
den ikke er egnet til netop dette barn. Forældrene vil fortsat
have det primære ansvar for at gennemføre træningen.
Derudover vil forældrene også fremover få ret til hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt ret til økonomisk
støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når det er
nødvendigt for at gennemføre træningen. Aftalepartierne er
tillige enige om, at der skal indføres hjemmel til, at kommu-
nerne og forældrene, hvis de er enige om det, kan indgå fri-
villige aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvår-
ligt eller årligt beløb til dækning af forudsigelige udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. Hvis der ikke ind-
gås en aftale om et fast beløb, fastsættes støtten som hidtil
på grundlag af dokumenterede udgifter.
Aftalepartierne er desuden enige om, at der i dag er udfor-
dringer med de kommunale sagsbehandlingstider, og at
kommunalbestyrelsen bør have særligt fokus på at sikre en
hurtig sagsbehandling. Aftalepartierne ønsker også med lov-
revisionen at understøtte, at afgørelser om hjemmetræning
tager afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges
tarv og trivsel under hensyntagen til støttebehov, alder og
udvikling.
Derudover er parterne enige om vigtigheden af, at de kom-
munale sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne og
er opmærksomme på at informere forældrene om mulighe-
den for at hjemmetræne.
Derfor iværksættes i forlængelse af den foreslåede revision
af reglerne en række tiltag, som yderligere kan understøtte
sagsbehandlingen på hjemmetræningsområdet. Denne ind-
sats vil blandt andet bestå af en opdatering af håndbogen om
hjemmetræning og udvikling af et værktøj, som kommuner-
ne kan bruge under tilsynsbesøgene.
Aftalepartierne er endeligt enige om, at Social- og Inden-
rigsministeriet skal igangsætte en opfølgning på implemen-
teringen af reglerne to år efter deres ikrafttræden.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Begrebet hjemmetræning
3.1.1. Gældende ret
Hjælp i form af træning i hjemmet af børn og unge med be-
tydelig og varigt nedsat funktionsevne er reguleret i § 32 i
lov om social service (herefter benævnt serviceloven).
Servicelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
4
har behov for hjælp eller særlig støtte. Det fremgår derud-
over af servicelovens § 32, stk. 1, 3. pkt., at hjælpen kan ud-
føres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.
Et særtræk fra Danmark Statistik viser, at der i 2014 var 189
børn og unge, som hjemmetrænes efter servicelovens § 32,
stk. 6-9, mens antallet ifølge SFI evalueringen fra 2014
skønnes at være i alt omkring 200 børn og unge. Da der ofte
er tale om børn og unge med komplekse funktionsnedsættel-
ser, vil kommunerne typisk kunne gøre brug af specialråd-
givning fra den nationale Videns- og Specialrådgivningsor-
ganisation på det sociale område og på specialundervis-
ningsområdet (VISO) i forhold til udredning af barnet eller
den unge samt eventuelt til arbejdet med at opstille målbare
mål for barnet eller den unge.
3.1.2. Ministeriets overvejelser
Ordet ”hjemmetræning” fremgår ikke af den nuværende lov-
tekst, men i daglig tale omtales servicelovens § 32, stk. 6-9,
som hjemmetræningsreglerne. Det er derfor ministeriets
vurdering, at det kan fremstå uklart, at disse regler, som med
dette lovforslag foreslås flyttet til § 32 a, omhandler hjem-
metræning.
Ved at tilføje ”hjemmetræning” i lovteksten bliver det gjort
klarere for både kommunalbestyrelser og forældre, at ser-
viceloven indeholder reglerne om hjemmetræning. Endvide-
re kan hjemmetræningsreglerne med fordel placeres i en
selvstændig bestemmelse af hensyn til lovtekstens overskue-
lighed.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordene ”som hjemmetræning” tilføjes i § 32,
stk. 1, 3. pkt. Desuden foreslås det, at reglerne om hjemme-
træning i den nugældende § 32, stk. 6-9, flyttes til en selv-
stændig bestemmelse – en ny § 32 a - med henblik på at gø-
re reglerne tydeligere og nemmere at anvende.
3.2. Rammer for udredning, godkendelse og tilsyn
3.2.1. Gældende ret
Servicelovens § 32, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om hjælp til børn, der på grund af bety-
delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
behov for hjælp eller særlig støtte.
Ifølge servicelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., skal kommunalbe-
styrelsen efter anmodning fra forældremyndighedsindehave-
ren godkende, at forældrene helt eller delvist udfører hjæl-
pen efter stk. 1 i hjemmet. Det følger af § 32, stk. 6, 2. og 3.
pkt., at godkendelsen sker under forudsætning af, at hjælpen
udført i hjemmet imødekommer barnets eller den unges be-
hov, at forældrene er i stand til at udføre opgaverne, samt at
træning af barnet eller den unge i hjemmet sker efter doku-
menterbare træningsmetoder.
Ifølge § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september
2010 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har be-
hov for hjælp eller særlig støtte, skal en godkendelse af
hjemmetræning ske på baggrund af en undersøgelse af bar-
nets eller den unges forhold efter servicelovens § 50 om bør-
nefaglige undersøgelser. Det er således en betingelse, at bar-
nets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, foræl-
drenes ressourcer og familiens samlede situation, skal være
udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, før en hjem-
metræningsordning kan godkendes.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i ovennævnte bekendtgørelse, at
kommunalbestyrelsen skal vurdere, om hjemmetræning efter
den eller de af forældrene foreslåede træningsmetoder imø-
dekommer barnets eller den unges behov. Det fremgår des-
uden, at kommunalbestyrelsen skal vurdere familiens samle-
de situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold
til at kunne påtage sig at træne barnet eller den unge.
Det fremgår af servicelovens § 32, stk. 6, 4. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen løbende skal føre tilsyn med indsatsen over
for barnet eller den unge.
Ifølge § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen skal kommunalbestyrel-
sen to gange om året føre tilsyn med barnets eller den unges
udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller den un-
ge i hjemmet. I tilsynet skal også indgå en vurdering af fa-
miliens trivsel som helhed, herunder eventuelle søskendes
trivsel.
Ifølge bekendtgørelsens § 6 skal kommunalbestyrelsen des-
uden fire gange årligt foretage opfølgning af træningsindsat-
sen, hvor barnet eller den unge observeres og eventuelt te-
stes. Opfølgning foregår med udgangspunkt i en tids- og fa-
seplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og
dokumentation af virkningen af indsatsen for barnets eller
den unges udvikling.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at kommunalbe-
styrelsen på grundlag af afrapporteringen fra tilsynsbesøget
og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge
skal vurdere, om der er behov for i samarbejde med familien
at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisi-
tation af barnet eller den unge.
Reglerne om hjemmetræning giver forældrene en stor frihed
til selv at vælge, hvilke metoder de ønsker at anvende i
hjemmetræningen af barnet eller den unge. Hvis de overord-
nede krav er opfyldt, kan forældrene som udgangspunkt
vælge frit mellem konventionelle metoder, som er kendt og
anvendt i de kommunale tilbud, og alternative metoder, som
typisk ikke anvendes i kommunale tilbud.
Rammerne for fortolkningen af reglerne er blevet præciseret
i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 70-14, som fastslår, at
sundhedsfaglige træningselementer, der har karakter af sy-
gehusbehandling, ikke kan godkendes som en del af hjem-
metræningen.
3.2.2. Ministeriets overvejelser
5
SFI’s evaluering af hjemmetræningsreglerne fra 2014 viser,
at både de kommunale sagsbehandlere og de forældre, som
hjemmetræner deres børn, finder reglerne komplicerede og
efterlyser klarere rammer for forvaltning af reglerne.
Endvidere er det et ønske hos partierne bag aftalen om revi-
sionen af reglerne at præcisere, at afgørelser om hjemmetræ-
ning skal tage afsæt i en samlet vurdering af barnets eller
den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets eller
den unges støttebehov, alder og udvikling.
Ministeriet vurderer, at begge hensyn kan imødekommes,
hvis det direkte i lovteksten anføres, at en godkendelse af
hjemmetræning altid skal ske med afsæt i en børnefaglig un-
dersøgelse efter servicelovens § 50, samt at det er en betin-
gelse for godkendelse af hjemmetræning, at træningen skal
fremme barnets eller den unges tarv og trivsel. Det bør des-
uden præciseres i loven, at hensynet til barnets eller den un-
ges fysiske, psykiske og sociale behov også skal vægtes højt
i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med ordningen.
Både forældre og kommuner har i SFI-evalueringen angivet,
at der ikke er behov for både to årlige tilsynsbesøg og fire
årlige opfølgningsbesøg i hjemmet, blandt andet fordi det
for mange af de børn, der hjemmetrænes, er vanskeligt at
sætte mål og dokumentere en udvikling på den korte tid
mellem besøgene. Derudover har Sundhedsstyrelsen oplyst,
at børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne under
10 år bør evalueres to gange om året med henblik på vurde-
ring og eventuel justering af den eksisterende indsats, mens
børn og unge over 10 år bør vurderes og følges mindst én
gang om året.
På denne baggrund ønsker partierne bag aftalen, at der frem-
over alene stilles krav om to årlige tilsynsbesøg i hjemmet.
Disse besøg skal fremover tilgodese formålene med både de
eksisterende tilsynsbesøg og de eksisterende opfølgningsbe-
søg. Partiernes ønske foreslås tilgodeset ved den foreslåede
ændring i bemyndigelsesbestemmelsen, som giver hjemmel
til ændring i bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010
om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
hjælp eller særlig støtte. Denne ændring er beskrevet under
§ 1, nr. 4, i bemærkningerne til lovforslagets enkelte be-
stemmelser.
For at undgå uklarhed om gældende ret, bør det af hensyn til
både kommunalbestyrelser og forældre ligeledes fremgå ty-
deligt af ordlyden i servicelovens § 32 a, stk. 2, at trænings-
elementer af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt
som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af
specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godken-
des som en del af hjemmetræningen.
Det fremgår blandt andet af SFI’s evaluering, at forældrenes
frihed til frit at vælge en træningsmetode skaber udfordrin-
ger for de kommunale sagsbehandlere, som ikke altid ople-
ver at have den nødvendige faglige baggrund til at kunne
vurdere, om den ønskede træningsmetode er til gavn for bar-
net eller den unge. Denne usikkerhed gælder ikke mindst i
forhold til alternative træningsmetoder, som indeholder fysi-
ske, sundhedsfaglige træningselementer.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen og Dansk Pædiatrisk Sel-
skab givet udtryk for bekymring for, at der i nogle trænings-
koncepter anvendes udokumenterede metoder, hvoraf nogle
dels er uden indikation og dels anses for at være potentielt
farlige.
Såvel sagsbehandlernes usikkerhed som de sundhedsfaglige
bekymringer vurderes at kunne mindskes betydeligt, hvis
der skabes sikkerhed for, at relevante sundhedsfaglige kom-
petencer inddrages i behandlingen af sager, hvor hjemme-
træningen indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningsele-
menter i et ikke-uvæsentligt omfang.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det direkte i den nye bestemmelse i service-
lovens § 32 a, stk. 3, anføres, at en godkendelse af hjemme-
træning altid skal ske på baggrund af en børnefaglig under-
søgelse efter servicelovens § 50.
Endvidere foreslås det, at det i den nye § 32 a, stk. 4, anfø-
res, at hensynet til barnets eller den unges fysiske, psykiske
og sociale behov tilgodeses i forbindelse med tilsyn med
ordningen.
Det foreslås endvidere, at det i den nye bestemmelse i ser-
vicelovens § 32 a, stk. 2, præciseres, at træningselementer af
sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehus-
behandling eller på anden vis har karakter af specialiseret
sundhedsfaglig behandling, ikke kan godkendes som en del
af hjemmetræningen. Dette vil, med afsæt i Ankestyrelsens
principafgørelse nr. 70-14, f.eks. præcisere, at anvendelse af
højt specialiserede træningselementer som brug af carboge-
ngas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandlin-
ger, ikke kan godkendes og bevilliges som en del af en
hjemmetræningsordning.
Endeligt foreslås det, at der stilles krav om, at kommunalbe-
styrelsen skal inddrage relevante sundhedsfaglige kompe-
tencer i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med træ-
ningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træ-
ningselementer i et ikke-uvæsentligt omfang, jf. de nye be-
stemmelser i servicelovens § 32 a, stk. 3 og 4. Kravet om
inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer vil derfor som
udgangspunkt ikke omfatte hjemmetræningsordninger, som
fokuserer på træning af kognitive og sociale færdigheder,
sprog mv.
3.3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
3.3.1. Gældende ret
Ifølge servicelovens § 32, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen
yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og supple-
rende ydelse ved ledighed efter servicelovens §§ 42 og 43 til
forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under
6
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i hjemmet. Ansøgninger om hjælp til dækn-
ing af tabt arbejdsfortjeneste skal dermed behandles efter
den generelle regel i servicelovens § 42. Hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 forudsætter, at det er en
nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at
barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,
at det er moderen eller faderen, der passer barnet.
Det fremgår af vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015 om
særlig støtte til børn og unge og deres familier punkt 227, at
det er muligt at yde tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer
om dagen eller om ugen og op til 37 timer om ugen. Det
fremgår desuden af Ankestyrelsens principafgørelse nr.
15-09, at der i ganske særlige tilfælde vil kunne ydes hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ud over den normale
arbejdstid på 37 timer, hvis det kan dokumenteres, at den
ansøgte forældres arbejdstid fast har ligget væsentlig ud
over den normale arbejdstid.
Derudover fremgår det af vejledningens punkt 224, at en af-
gørelse om tabt arbejdsfortjeneste blandt andet skal tage af-
sæt i en vurdering af, om barnet eller den unge har et stort
behov for pleje og overvågning, sover meget uroligt eller
sparsomt, eller hvis sygdom er meget varieret med hensyn
til kræfter, smerter og anfald. Hensyn til søskende kan også
indgå i vurderingen.
Som følge heraf vil forældre, der hjemmetræner deres børn,
som udgangspunkt i praksis som minimum kunne få udmålt
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende til det
antal timer, de bruger på at hjemmetræne barnet.
Der er ikke hjemmel i hverken serviceloven eller lov nr. 786
af 15. juni 2015 om friskoler og private grundskoler m.v.,
herefter friskoleloven, til at yde hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste for de timer, som forældrene bruger på at
hjemmeundervise barnet eller den unge. Det er med Høje-
sterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens principaf-
gørelse nr. 69-14 fastslået, at der ikke kan ydes tabt arbejds-
fortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn, heller
ikke selv om undervisningen foregår i kombination med
hjemmetræning, samt at kommunen i vurderingen af omfan-
get af hjemmeundervisningen kan tage afsæt i, hvor mange
timer barnet alternativt skulle have været undervist i skolen
– det såkaldte normtimetal. Ankestyrelsen har samtidigt slå-
et fast, at kommunalbestyrelsen kan reducere normtimetallet
under henvisning til, at hjemmeundervisning ofte er mere
koncentreret end et almindeligt skoletilbud. Afgørelserne
har fået betydning for udmålingen af den samlede tabte ar-
bejdsfortjeneste til forældre, som både hjemmetræner og
hjemmeunderviser deres børn, idet hjælpen til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste i nogle kommuner er blevet reduceret
med det timetal, kommunen har fastlagt vil skulle bruges på
at hjemmeundervise.
Det fremgår ikke af reglerne om hjemmeundervisning i
friskoleloven, hvor mange timer hjemmeundervisningen
skal omfatte. Efter disse regler fører kommunen alene tilsyn
med, at hjemmeundervisning står mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet omhandler altså ind-
hold frem for form og omfang.
Ved en vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen vil
det være relevant for kommunen at inddrage Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestillings almindelige regler for
undervisningstiden i folkeskolen – såvel reglerne for under-
visning af eleverne generelt som for de tilfælde, hvor folke-
skolen giver enkeltmandsundervisning.
3.3.2. Ministeriets overvejelser
Rammerne for fortolkningen af reglerne er via principafgø-
relsen fra Ankestyrelsen og dommen fra Højesteret blevet
præciseret, jf. afsnit 3.3.1 om gældende ret, hvorefter der ik-
ke kan ydes tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der bruges til
hjemmeundervisning. Da dette som nævnt har fået betyd-
ning for udmålingen af den samlede tabte arbejdsfortjeneste
til forældre, som både hjemmetræner og hjemmeunderviser
deres børn, vurderes det, at der er behov for at præcisere
gældende ret til gavn for både kommunalbestyrelser og for-
ældre.
Derudover finder aftalepartierne, at der generelt set er behov
for at tydeliggøre, at tildelingen af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en helhedsvurdering
af barnets eller den unges og familiens samlede behov. I
denne vurdering skal der både tages hensyn til behovet for
hjemmetræning og til, om der kan tildeles hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste af andre grunde, f.eks. fordi det er
nødvendigt for at kunne tilgodese barnets skiftende søvn-
mønstre, deltagelse i mange behandlinger og undersøgelser,
hensynet til søskendes behov eller lignende. Dette gælder
også i familier, som både hjemmetræner deres barn efter ser-
viceloven og hjemmeunderviser deres barn efter reglerne i
friskoleloven, herunder i familier, hvor antallet af timer der
hjemmetrænes, er blevet sat ned i forbindelse med, at barnet
eller den unge modtager undervisning.
Der er enighed om, at der er behov for at præcisere, at foræl-
drene ikke kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
som følge af hjemmeundervisning af barnet. Det vil dog væ-
re relevant for kommunalbestyrelsen at overveje, om der i
forbindelse med fastsættelsen af omfanget af hjemmeunder-
visningen bør indregnes en reduktion i forhold til det antal
timer, der undervises i folkeskolen - det såkaldte normtime-
tal - under henvisning til, at hjemmeundervisning ofte er
mere koncentreret end et almindeligt skoletilbud.
Samtidig er aftalepartierne dog enige om, at det skal gøres
klart, at kommunalbestyrelsen ikke automatisk kan reducere
den tabte arbejdsfortjeneste med det antal timer, der bruges
på at hjemmeundervise barnet. Hvis kommunalbestyrelsen
ønsker at ændre på en tidligere afgørelse om tabt arbejdsfor-
tjeneste, eksempelvis fordi hjemmetræningsordningen er
omlagt i forbindelse med, at barnet har nået skolealderen,
skal kommunalbestyrelsen foretage en ny, samlet vurdering
7
af behovet for støtte efter § 42 efter retningslinjerne i denne
bestemmelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at det skal fremgå af
vejledningen, at hvis en hjemmetræningsordning fortsætter
uændret, eksempelvis så kommunalbestyrelsen stadig god-
kender hjemmetræning på fuld tid, som supplement til
(hjemme)undervisning af barnet eller den unge, vil det som
udgangspunkt betyde, at støtten til forældrene også fortsæt-
ter uændret. Hvis barnet eller den unge både hjemmeunder-
vises og hjemmetrænes på fuld tid, vurderes det dog at være
en forudsætning for, at der fortsat kan ydes tabt arbejdsfor-
tjeneste på fuld tid, at det ikke er den samme forælder, der
både hjemmetræner og hjemmeunderviser barnet eller den
unge.
Endelig er aftalepartierne enige om at det, med henvisning
til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings reg-
ler, skal tydeliggøres i vejledningen, at kommunalbestyrel-
sen skal foretage en helt konkret vurdering af omfanget af
hjemmeundervisningen, da reglerne om hjemmeundervis-
ning i friskoleloven ikke indeholder regler om omfanget af
hjemmeundervisningen.
I den konkrete vurdering vil folkeskolelovens almindelige
regler om undervisningstid og timetal, herunder for så vidt
angår elever, der modtager enkeltmandsundervisning, skulle
inddrages som et element, der kan danne et udgangspunkt
for den konkrete vurdering, som kommunalbestyrelsen skal
foretage. Det bemærkes, at undervisningstiden kan nedsæt-
tes væsentligt for elever, der modtager enkeltmandsunder-
visning, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om fol-
keskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand. Desuden bemærkes det, at kommunalbestyrelsen,
med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse nr.
69-14, bør overveje at reducere folkeskolens almindelige
normtimetal under henvisning til, at hjemmeundervisning
ofte er mere koncentreret end et almindeligt skoletilbud.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det indsættes direkte i den foreslåede nye be-
stemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 5, at forældrene ikke
kan modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for
hjemmeundervisning, heller ikke selv om hjemmeundervis-
ningen eventuelt sker i kombination med hjemmetræning.
Der vil desuden som supplement hertil blive foretaget præci-
seringer i vejledningen på området. Det vil blandt andet bli-
ve tydeliggjort, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal tage af-
sæt i en vurdering af barnets eller den unges og familiens
samlede behov - også når den tabte arbejdsfortjeneste ydes i
forbindelse med hjemmetræning af barnet. Udgangspunktet
for denne vurdering er de generelle kriterier for hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste, som er fastlagt ved prak-
sis og beskrevet i vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015,
kap. 9.
Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, at når et
barn når skolealderen, vil det ofte også medføre et behov for
at genoverveje, om den hidtidige hjemmetræningsordning
tilgodeser barnets behov, uanset om barnet undervises i sko-
len eller i hjemmet.
3.4. Ændringer i bemyndigelsen i forhold til rammerne for
tilskud til træningsredskaber mv. samt tilsyn
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af servicelovens § 32, stk. 9, at social- og in-
denrigsministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte
i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om
løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kur-
ser, hjælpere m.v.
Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr.
1130 af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Denne
bekendtgørelse indeholder i forhold til hjemmetræning reg-
ler om udredning, visitation, økonomisk støtte samt tilsyn og
opfølgning.
3.4.2. Ministeriets overvejelser
For at kunne imødekomme aftalepartiernes ønsker til revisi-
onen af hjemmetræningsreglerne, herunder særligt ønskerne
om at reducere antallet af tilsynsbesøg samt skabe hjemmel
til indgåelse af frivillige aftaler om støtte til træningsredska-
ber mv., vurderes der behov for at udvide bemyndigelsen, så
der skabes en bredere bemyndigelseshjemmel.
Formålet hermed er at give social- og indenrigsministeren
en eksplicit bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
de elementer, der indgår i den foreslåede lovrevision. Det vil
sige godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sund-
hedsfaglige kompetencer, hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og
rammer for udbetaling af støtte til træningsredskaber, kur-
ser, hjælpere mv.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bemyndigelsen i den foreslåede nye § 32 a,
stk. 7, udvides til også at gælde fastsættelse af nærmere reg-
ler om godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sund-
hedsfaglige kompetencer, hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste, brug af træningselementer af sundhedsfaglig ka-
rakter og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder
rammer for udbetaling af støtte til disse.
Med afsæt i bemyndigelsen foreslås det, at der i bekendtgø-
relsen gennemføres konsekvensændringer som følge af lov-
forslaget, herunder ændringer i bekendtgørelsens regler om
tilsyn og opfølgning samt støtte til træningsredskaber mv.
8
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november
2015 til den 10. december 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder, organisationer mv.: ABA-foreningen,
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Sygeplejerråd, Danske Handicaporganisati-
oner, Dansk Pædiatrisk Selskab, Danske Regioner, Den
Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Epilepsi-
foreningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeu-
ter, Hjernebarnet, KL, Lægeforeningen, Sammenslutningen
af Unge med Handicap og Sjældne Diagnoser.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I den nugældende § 32, stk. 1, 3. pkt., fastslås at hjælp efter
servicelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., kan udføres helt eller del-
vist af forældrene i hjemmet. Ordet ”hjemmetræning” indgår
således ikke i den nugældende bestemmelse, og det fremgår
derfor ikke klart, at serviceloven indeholder regler om hjem-
metræning.
Med den foreslåede ændring i § 32, stk. 1, 3. pkt., indsættes
begrebet hjemmetræning derfor i loven, jf. de alm. bemærk-
ninger afsnit 3.1. Det er vigtigt, at kommunale sagsbehand-
lere har et godt kendskab til reglerne og er opmærksomme
på at informere forældrene om muligheden for at hjemme-
træne.
Til nr. 2
I den nugældende § 32, stk. 1, 3. pkt., findes en henvisning
til de nugældende regler om hjemmetræning i § 32, stk. 6-9.
Med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås reglerne om hjem-
metræning placeret i en ny bestemmelse, nemlig § 32 a. Det
foreslås derfor, at der efter § 32 som en ny bestemmelse ind-
sættes § 32 a, stk. 1-7.
Til nr. 3
De nugældende regler om hjemmetræning findes i servicelo-
vens § 32, stk. 6-9. Med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås
reglerne om hjemmetræning placeret i en ny bestemmelse,
nemlig § 32 a. Det foreslås derfor som en konsekvens heraf,
at den nugældende § 32, stk. 6-9 ophæves.
Til nr. 4
Ifølge den nugældende § 32, stk. 6, 1.-3. pkt., godkender
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra forældremyndig-
hedsindehaveren, at forældrene helt eller delvist udfører
hjælp og støtte til barnet i hjemmet. Det er en betingelse for
godkendelse, at hjælpen imødekommer barnets behov, at
9
forældrene kan varetage opgaven, og at træningen sker efter
dokumenterbare metoder.
Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at
fastholde de nugældende kriterier for godkendelse af hjem-
metræning, men har også ønsket at tydeliggøre, at afgørelser
om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af
barnets eller den unges tarv og trivsel under hensyntagen til
barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling.
Med den foreslåede formulering af den nye § 32 a, stk. 1, re-
guleres betingelser for godkendelse af hjemmetræningsord-
ninger samlet og overskueligt med henblik på at gøre regler-
ne tydeligere og nemmere at anvende.
Forslaget til formulering af den nye § 32 a, stk. 1, nr. 1, ty-
deliggør, at det er en betingelse for at godkende en hjemme-
træningsordning, at ordningen vil fremme såvel barnets eller
den unges behov som barnets eller den unges tarv og trivsel.
Denne betingelse betyder, at kommunalbestyrelsen skal
foretage en samlet vurdering af barnets eller den unges kon-
krete fysiske, psykiske og sociale behov i lyset af barnets al-
der og udviklingstrin.
Med de foreslåede nye bestemmelser i § 32 a videreføres be-
stemmelsen om, at kommunalbestyrelsen efter anmodning
fra indehaveren af forældremyndigheden godkender, at for-
ældrene helt eller delvist udfører hjælpen efter § 32, stk. 1,
1. pkt., i hjemmet. Ligeledes videreføres reglerne om, at det
er en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at hjæl-
pen skal imødekomme barnet eller den unges behov, at for-
ældrene er i stand til at udføre opgaverne, og at hjemmetræ-
ningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.
Betingelsen om at forældrene skal være i stand til at udføre
opgaverne betyder, at kommunalbestyrelsen skal vurdere fa-
miliens samlede situation og forældrenes personlige ressour-
cer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet eller den
unge.
Betingelsen om, at træningsmetoden skal være dokumenter-
bar, betyder, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om me-
toden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anven-
des til måling af, om metoden resulterer i den forventede ef-
fekt.
Den nugældende § 32, stk. 6, indeholder ikke en eksplicit
regulering af, hvilke sundhedsfaglige elementer, der kan
godkendes som en del af hjemmetræningen. Men rammerne
for fortolkningen af reglerne er blevet præciseret i Ankesty-
relsens principafgørelse nr. 70-14, som fastslår, at sundheds-
faglige træningselementer der har karakter af sygehusbe-
handling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetrænin-
gen.
For at gøre reglerne mere klare og overskuelige for såvel
forældre som kommuner, har partierne bag aftalen om revi-
sionen af reglerne ønsket at tydeliggøre gældende ret, ved at
lade det fremgå direkte af den foreslåede bestemmelse, at
træningselementer af sundhedsfaglig karakter, som enten er
fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har ka-
rakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan
godkendes som en del af hjemmetræningen.
Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 2 fremgår det derfor di-
rekte af lovteksten, at sundhedsfaglige træningselementer,
der har karakter af sygehusbehandling, ikke kan godkendes
som en del af hjemmetræningen. Dette sker med en formule-
ring om, at træningselementer af sundhedsfaglig karakter,
som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden
vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling,
ikke kan godkendes som en del af en hjemmetræningsord-
ning.
Ved træningselementer af sundhedsfaglig karakter, som en-
ten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har
karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling forstås
f.eks., men ikke alene, anvendelse af carbogengas, genind-
ånding i refleksposer og trykkammerbehandling (uanset
tryksætning).
Den nugældende § 32, stk. 6, indeholder ikke krav om, at
godkendelse af hjemmetræning skal ske på baggrund af en
børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Kommu-
nalbestyrelsen er dog allerede efter gældende ret forpligtet
til at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, inden der
træffes afgørelse om at godkende eller give afslag på en an-
søgning om hjemmetræning, i medfør af § 2, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2010 om hjælp til
børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller
særlig støtte.
For at gøre reglerne mere klare og overskuelige for såvel
forældre som kommuner, har partierne bag aftalen om revi-
sionen af reglerne ønsket at tydeliggøre gældende ret i for-
hold til udredningen i selve lovteksten.
Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 3, 1. pkt., indføres betin-
gelsen om, at godkendelse af hjemmetræning skal ske på
baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens
§ 50, derfor direkte i loven, så alle forudsætninger for god-
kendelse af en hjemmetræningsordning bliver samlet i lov-
teksten.
Formålet med gennemførelsen af en børnefaglig undersøgel-
se efter servicelovens § 50 er at sikre, at barnets eller den
unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressour-
cer og familiens samlede situation, er fuldt udredt og beskre-
vet af kommunalbestyrelsen, før en hjemmetræningsordning
kan godkendes.
Den nugældende § 32, stk. 6, indeholder ikke krav om, at
kommunalbestyrelsen skal inddrage sundhedsfaglige kom-
petencer i forbindelse med godkendelse af træningsmetoder,
som indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer.
Kommunerne har, blandt andet i SFI’s evaluering Hjemme-
træning - Evaluering af regelsættet om hjælp og støtte efter
servicelovens § 32, stk. 6-9, givet udtryk for, at de oplever
10
udfordringer i forhold til at kunne vurdere, om den ønskede
træningsmetode er til gavn for barnet eller den unge. Denne
usikkerhed gælder ikke mindst i forhold til alternative træ-
ningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træ-
ningselementer. Samtidig har Sundhedsstyrelsen givet ud-
tryk for bekymring for, at der i nogle træningskoncepter an-
vendes udokumenterede metoder, hvoraf nogle dels er uden
indikation og dels anses for at være potentielt farlige.
På denne baggrund har partierne bag aftalen om revisionen
af reglerne ønsket, at det fremover skal sikres, at relevante
sundhedsfaglige kompetencer inddrages i forbindelse med
godkendelse af træningsmetoder, som indeholder fysiske,
sundhedsfaglige træningselementer i et ikke-uvæsentligt
omfang. Dette hensyn gælder også i forhold til tilsynet med
sådanne hjemmetræningsordninger, jf. afsnittet nedenfor om
den foreslåede nye § 32 a, stk. 4, 2. pkt.
Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 3, 2. pkt., indføres der-
for et nyt krav om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
godkendelse af træningsmetoderne sker med inddragelse af
relevante sundhedsfaglige kompetencer, hvis træningsmeto-
derne indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ik-
ke-uvæsentligt omfang.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt
sag skal vurdere, om de træningsmetoder, forældre ønsker at
anvende, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et
ikke-uvæsentligt omfang.
Der findes ikke en udtømmende liste over, hvilke metoder
eller kombinationer af metoder, der kan anvendes i hjemme-
træningen og dermed heller ikke en liste over, hvilke meto-
der der vil blive berørt af det nye krav. Valget af metode vil
dog skulle afspejle barnets eller den unges funktionsnedsæt-
telse.
Som udgangspunkt vil børn og unge med omfattende funkti-
onsnedsættelser, som både har fysiske, motoriske og kogni-
tive udfordringer, typisk blive trænet efter metoder, som bå-
de har fysiske træningselementer og elementer af kognitiv
træning. Da træning af disse børn eller unge som regel vil
indeholde fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæ-
sentligt omfang, vil hjemmetræningsordninger for denne
målgruppe typisk blive omfattet af de nye krav om inddra-
gelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen.
Omvendt vil børn eller unge med udviklings- eller opmærk-
somhedsforstyrrelser og andre ikke-fysiske funktionsned-
sættelser typisk blive trænet efter metoder, som fokuserer på
træning af kognitive og sociale færdigheder, sprog mv.
Hjemmetræningsordninger for disse børn eller unge vil ty-
pisk ikke blive omfattet af de nye krav om inddragelse af
sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen, med min-
dre der i disse træningsmetoder også indgår fysiske, sund-
hedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang. Som
eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan næv-
nes træning af bevægelsesfunktioner, træning af respirati-
onsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskel-
styrke (f.eks. som bøj og stræk af lemmer eller krybe-kravle
øvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener
(f.eks. gentagne sving og trampolinhop). Hvis træningsme-
toden indeholder disse eller andre fysiske, sundhedsfaglige
elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunalbe-
styrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af trænings-
metoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige
kompetencer, så afgørelsen om godkendelsen kan ske på
baggrund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering
af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og træningsindsats
er til gavn for barnet eller den unge.
Den sundhedsfaglige person vil skulle bidrage med en vur-
dering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i træningen,
blandt andet med henblik på at sikre, at der ikke anvendes
træningselementer, som sundhedsfagligt vurderes at være
enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte
unge, eller som kan anses for at være potentielt farlige for
barnet eller den unge.
Den kommunale sundhedsperson vil også kunne bidrage
med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete, sundhedsfag-
lige træningselementer eller træningsredskaber, og vil kunne
rådgive sagsbehandleren om, hvorvidt der er behov for at
inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. relevant spe-
ciallægeviden i forhold til at vurdere, om specifikke træ-
ningselementer kan godkendes som en del af hjemmetrænin-
gen.
Der foreslås ikke fastsat krav til, hvilke sundhedsfaglige
kompetencer, der skal inddrages, og dette vil kunne variere
fra sag til sag. Det skønnes dog, at det ofte vil være relevant
at inddrage en kommunal sundhedsperson som eksempelvis
en ergo- eller fysioterapeut.
Denne kommunale sundhedsperson vil desuden kunne råd-
give den kommunale sagsbehandler i forhold til, om der bør
inddrages yderligere sundhedsfaglige kompetencer i forbin-
delse med godkendelse af hjemmetræningen, hvis der f.eks.
er tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse
træningsmetoder eller træningselementer. Dette vil eksem-
pelvis kunne være relevant i forhold til de børn og unge, der
på grund af meget komplekse funktionsnedsættelser allerede
er kendt i sundhedssystemet, og som sideløbende med den
kommunale indsats eller hjemmetræningen følges i sund-
hedsvæsenet. I forhold til disse børn og unge vil kommunal-
bestyrelsen ofte kunne inddrage erklæringer eller anden råd-
givning fra den eller de speciallæger, som i forvejen følger
barnet eller den unge i sygehusvæsenet.
Ifølge den nugældende § 32, stk. 6, 4. pkt., skal kommunal-
bestyrelsen løbende føre tilsyn med indsatsen, forstået som
den træning, forældrene gennemfører i hjemmet.
Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at
fastholde kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre lø-
bende tilsyn med hjemmetræningen, men har også ønsket at
tydeliggøre, at tilsynet med hjemmetræningen skal sikre, at
11
træningen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psyki-
ske og sociale behov.
Det foreslås derfor i den nye § 32 a, stk. 4, 1. pkt., at fasthol-
de kommunebestyrelsens forpligtelse til at føre løbende til-
syn med indsatsten overfor barnet eller den unge. Samtidigt
præciseres det direkte i lovteksten, at det overordnede for-
mål med tilsynet skal være at følge op på barnets eller den
unges udvikling og trivsel, når forældre træner barnet eller
den unge i hjemmet, samt at vurdere familiens trivsel som
helhed, herunder eventuelle søskendes trivsel.
Herudover foreslås det, at det direkte i den nye § 32 a, stk.
4, 1. pkt., tilføjes, at tilsynet også skal sikre, at træningen
skal tilgodese barnets eller den unges fysiske, psykiske og
sociale behov, så kommunalbestyrelsen under tilsynsbesøge-
ne fremover også skal have særlig opmærksomhed på, om
træningen samlet set skønnes at være til gavn for barnet eller
den unge, under hensyntagen til barnets eller den unges støt-
tebehov, alder og udvikling.
Heri ligger blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal følge
op på de mål, der er sat for træningen og vurdere, om de sta-
dig er relevante. Der vil kunne være behov for at justere på
målene, hvis barnet eller den unge ikke trives eller udvikler
sig som forventet, eller hvis barnet eller den unge har nået
en alder, hvor der er behov for at sætte nye mål, eksempel-
vis samvær med jævnaldrene eller deltagelse i sociale aktivi-
teter uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal også un-
der tilsynsbesøget vurdere, om barnets eller den unges fysi-
ske eller psykiske behov har ændret sig som følge af, at bar-
net eller den unge er blevet ældre.
Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om der er sket æn-
dringer i barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale
behov ved hvert tilsynsbesøg. Denne vurdering findes at væ-
re særligt væsentlig i forbindelse med skift i barnets eller
den unges livsfaser, eksempelvis overgangen fra spædbarn
til småbarn, fra småbarn til skolebarn, fra barn til teenager
og i forbindelse med en kommende overgang fra ung til
voksen.
Den nugældende § 32, stk. 6, 4. pkt., indeholder ikke krav
om, at kommunalbestyrelsen skal inddrage sundhedsfaglige
kompetencer i forbindelse med tilsynet med træningsmeto-
der, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer.
Kommunerne har, blandt andet i SFI’s evaluering, givet ud-
tryk for, at de oplever udfordringer i forhold til at kunne
vurdere, om den konkrete træningsmetode er til gavn for
barnet eller den unge. Denne usikkerhed gælder ikke mindst
i forhold til alternative træningsmetoder, som indeholder fy-
siske, sundhedsfaglige træningselementer. Samtidig har
Sundhedsstyrelsen givet udtryk for bekymring for, at der i
nogle træningskoncepter anvendes udokumenterede meto-
der, hvoraf nogle dels er uden indikation og dels anses for at
være potentielt farlige.
På denne baggrund har partierne bag aftalen om revisionen
af reglerne ønsket, at det fremover skal sikres, at relevante
sundhedsfaglige kompetencer inddrages i forbindelse med
tilsynet med træningsmetoder, som indeholder fysiske,
sundhedsfaglige træningselementer i et ikke-uvæsentligt
omfang. Dette hensyn gælder også i forhold til godkendelse
af sådanne hjemmetræningsordninger, jf. afsnittet ovenfor
om den foreslåede nye § 32 a, stk. 3, 2. pkt.
Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 4, 2. pkt., indføres der-
for et nyt krav om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at til-
synet med træningsmetoderne sker med inddragelse af rele-
vante sundhedsfaglige kompetencer, hvis træningsmetoder-
ne indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-
uvæsentligt omfang.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt
sag skal vurdere, om de træningsmetoder, forældrene anven-
der, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-
uvæsentligt omfang. Der findes ikke en udtømmende liste
over, hvilke metoder eller kombinationer af metoder, der
kan anvendes i hjemmetræningen og dermed heller ikke en
liste over, hvilke metoder der vil blive berørt af det nye
krav. Valget af metode vil dog skulle afspejle barnets eller
den unges funktionsnedsættelse.
Som udgangspunkt vil børn og unge med omfattende funkti-
onsnedsættelser, som både har fysiske, motoriske og kogni-
tive udfordringer, typisk blive trænet efter metoder, som bå-
de har fysiske træningselementer og elementer af kognitiv
træning. Da træning af disse børn og unge som regel vil in-
deholde fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæ-
sentligt omfang, vil hjemmetræningsordninger for denne
målgruppe typisk blive omfattet af de nye krav om inddra-
gelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen.
Omvendt vil børn og unge med udviklings- eller opmærk-
somhedsforstyrrelser og andre ikke-fysiske funktionsned-
sættelser typisk blive trænet efter metoder, som fokuserer på
træning af kognitive og sociale færdigheder, sprog mv.
Hjemmetræningsordninger for disse børn og unge vil typisk
ikke blive omfattet af de nye krav om inddragelse af sund-
hedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet, med-
mindre der i disse træningsmetoder også indgår fysiske,
sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang.
Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan
nævnes træning af bevægelsesfunktioner, træning af respira-
tionsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskel-
styrke (f.eks. som bøj og stræk af lemmer eller krybe-kravle
øvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener
(f.eks. gentagne sving og trampolinhop). Hvis træningsme-
toden indeholder disse eller andre fysiske, sundhedsfaglige
elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunalbe-
styrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med
inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer, så
tilsynet med hjemmetræningsordningen kan ske på bag-
grund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af,
hvorvidt den igangværende behandlings- og træningsindsats
er til gavn for barnet eller den unge.
Den sundhedsfaglige person vil skulle bidrage med en vur-
dering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i træningen,
12
blandt andet med henblik på at sikre, at der ikke anvendes
træningselementer, som sundhedsfagligt vurderes at være
enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte
unge, eller som kan anses for at være potentielt farlige for
barnet eller den unge.
Den kommunale sundhedsperson vil også kunne bidrage
med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete, sundhedsfag-
lige træningselementer eller træningsredskaber, og vil kunne
rådgive sagsbehandleren om, hvorvidt der er behov for at
inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. relevant spe-
ciallægeviden i forhold til at vurdere, om specifikke træ-
ningselementer kan indgå som en del af hjemmetræningen.
Der foreslås ikke fastsat krav til, hvilke sundhedsfaglige
kompetencer, der skal inddrages, og dette vil kunne variere
fra sag til sag. Det skønnes dog, at det ofte vil være relevant
at inddrage en kommunal sundhedsperson som eksempelvis
en ergo- eller fysioterapeut.
Denne kommunale sundhedsperson vil desuden kunne råd-
give den kommunale sagsbehandler i forhold til, om der bør
inddrages yderligere sundhedsfaglige kompetencer i forbin-
delse med tilsynet med hjemmetræningen, hvis der f.eks. er
tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse træ-
ningsmetoder eller –elementer. Dette vil eksempelvis kunne
være relevant i forhold til de børn eller unge, der på grund af
meget komplekse funktionsnedsættelser allerede er kendt i
sundhedssystemet, og som sideløbende med den kommunale
indsats eller hjemmetræningen følges i sundhedsvæsenet. I
forhold til disse børn eller unge vil kommunalbestyrelsen of-
te kunne inddrage erklæringer eller anden rådgivning fra den
eller de speciallæger, som i forvejen følger barnet eller den
unge i sygehusvæsenet.
Denne kommunale sundhedsperson vil også skulle deltage i
tilsynsbesøgene hos de familier, som har fået godkendt en
hjemmetræningsordning, for at sikre, at vurderingen af
hjemmetræningen kan ske på baggrund af en samlet social-
og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den igangværende
træning er til gavn for barnet eller den unge.
Ifølge den nugældende § 32, stk. 7, skal kommunalbestyrel-
sen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sup-
plerende ydelse ved ledighed efter servicelovens §§ 42 og
43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne i hjemmet.
Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at
fastholde de eksisterende kriterier for tilkendelse af hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste for familier, der hjemme-
træner deres børn efter servicelovens bestemmelser.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 32 a, stk. 5, 1. pkt.,
videreføres disse betingelser derfor uændret.
Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal dermed
også fremover ydes efter de generelle regler i servicelovens
§§ 42-43. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste forud-
sætter, at det er en nødvendig konsekvens af barnets eller
den unges funktionsnedsættelse, at barnet eller den unge
passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det
er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.
En afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste vil ifølge gældende
regler blandt andet skulle tage afsæt i en vurdering af, om
barnet eller den unge har et stort behov for pleje og overvåg-
ning, sover meget uroligt eller sparsomt, eller hvis sygdom
er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald.
Hensyn til søskende kan også indgå i vurderingen.
Det fremgår ikke eksplicit af den nugældende § 32, stk. 7, at
der ikke kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-
ste som følge af hjemmeundervisning af barnet eller den un-
ge.
Der er dog ikke hjemmel hverken i serviceloven eller i fri-
skoleloven til at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-
neste for de timer, som forældrene bruger på at hjemmeun-
dervise barnet eller den unge. Dette gælder også selv om un-
dervisningen foregår i kombination med hjemmetræning,
hvilket blev fastslået i Højesterets dom af 19. august 2014
og Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-14.
For at gøre reglerne mere klare og overskuelige for såvel
forældre som kommuner har partierne bag aftalen om revisi-
onen af reglerne ønsket at tydeliggøre gældende ret ved at
lade det fremgå direkte i serviceloven, at der ikke kan ydes
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af
hjemmeundervisning. Med den foreslåede § 32 a, stk. 5, 2.
pkt., fremgår det derfor direkte af lovteksten, at der ikke kan
ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge
af hjemmeundervisning.
Derudover finder aftalepartierne, at der generelt set er behov
for at tydeliggøre, at tildelingen af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste altid skal ske ud fra en helhedsvurdering
af barnets eller den unges og familiens samlede behov med
afsæt i de generelle regler om hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste. Dette gælder også i familier, som både
hjemmetræner deres barn efter serviceloven og hjemmeun-
derviser deres barn efter reglerne i friskoleloven.
Ifølge den nugældende § 32, stk. 8, skal kommunalbestyrel-
sen sørge for træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., når
forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommu-
nalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjæl-
pere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke
overstige 500.000 kr. årligt.
Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at
fastholde de eksisterende kriterier for støtten til træningsred-
skaber, kurser, hjælpere mv.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 32 a, stk. 6, videre-
føres de lovgivningsmæssige rammer i den nugældende §
32, stk. 8, uændret. Forældrene vil derfor også fremover ha-
ve ret til hjælp til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.,
13
der er forbundet med hjemmetræningen ligesom beløbs-
grænsen for kommunalbestyrelsens udgifter til træningsred-
skaber, kurser, hjælpere m.v. videreføres uændret.
Den nugældende § 32, stk. 9, giver social- og indenrigsmini-
steren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sær-
lig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare
metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om trænings-
redskaber, kurser, hjælpere m.v.
Partierne bag aftalen om revisionen af reglerne har ønsket at
fastholde denne bemyndigelse, men har også ønsket at udvi-
de bemyndigelsen, så social- og indenrigsministeren får en
eksplicit bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de
elementer, der indgår i den foreslåede lovrevision. Det vil
sige godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sund-
hedsfaglige kompetencer, hjælp til dækning af tabt arbejds-
fortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og
rammer for udbetaling af støtte til træningsredskaber, kur-
ser, hjælpere mv.
Med den foreslåede nye § 32 a, stk. 7, udvides social- og in-
denrigsministerens bemyndigelse, så der fremover skabes
hjemmel til yderligere ændringer i bekendtgørelse nr. 1130
af 27. september 2010 om hjælp til børn og unge, der på
grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.
Den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse vil
blandt andet skulle benyttes til at foretage en ændring i
ovennævnte bekendtgørelse, så der fremover alene vil blive
stillet krav om, at der gennemføres to årlige tilsynsbesøg, i
modsætning til det gældende krav i bekendtgørelsens §§ 5
og 6 om to årlige tilsynsbesøg og fire årlige opfølgningsbe-
søg. De to årlige tilsynsbesøg skal fremover tilgodese for-
målene med både de eksisterende tilsynsbesøg og de eksi-
sterende opfølgningsbesøg.
Af SFI evalueringen fremgår, at forældrene generelt er til-
fredse med kommunernes opfølgnings- og tilsynsbesøg,
men både kommuner og forældre har angivet, at der ikke er
behov for så stort et antal besøg i hjemmet, blandt andet for-
di det kan være svært at dokumentere udvikling hos barnet
eller den unge i løbet af så korte tidsintervaller som 2 måne-
der. Samtidig vurderer Sundhedsstyrelsen, at børn med bety-
delig og varigt nedsat funktionsevne under 10 år bør evalue-
res to gange om året med henblik på vurdering og eventuel
justering af eksisterende indsats, mens børn og unge over 10
år bør vurderes og følges mindst én gang om året.
På den baggrund er aftalepartierne enige om at forenkle reg-
lerne ved at nedsætte antallet af besøg i hjemmet til to tilsyn
om året. Det vil desuden blive præciseret i bekendtgørelsen,
at kommunalbestyrelsen kan vælge at gennemføre tilsyns-
og opfølgningsbesøg ud over de to lovpligtige tilsynsbesøg,
hvis der er behov herfor.
Af den nuværende bekendtgørelses § 4, stk. 1, fremgår det,
at hjælpen både kan omfatte enkeltstående og løbende ydel-
ser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn
til hjælpere, der medvirker ved træningen m.v. Det fremgår
af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at hjælpen bevilges på
grundlag af dokumenterede udgifter.
SFI-evalueringen fra 2014 har påvist, at både kommunalbe-
styrelser og forældre oplever sagsbehandlingen i forhold til
bevilling af træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. som
ressourcekrævende og finder reglerne svære at forstå. Afta-
lepartierne ønsker derfor at forenkle reglerne, ved at give
kommunalbestyrelsen og forældrene mulighed for at indgå
frivillige aftaler om udbetaling af et fast beløb til dækning af
udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.
Den foreslåede udvidede bemyndigelsesbestemmelse mulig-
gør derfor tilføjelse af en ny bestemmelse i bekendtgørelsen
om, at kommunalbestyrelsen og forældrene kan indgå aftale
om, at der udbetales et fast beløb til dækning af forudsigeli-
ge udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.
Bestemmelsen vil blive formuleret således, at det vil være
frivilligt for både kommunalbestyrelsen og forældrene, om
parterne ønsker at indgå sådanne aftaler. Det betyder, at
begge parter skal være enige om at indgå aftale om udbeta-
ling af et fast, skønsmæssigt udmålt beløb til dækning af ud-
gifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere mv. Hvis
parterne ikke kan blive enige, bruges de gældende regler i
bekendtgørelsen.
I de sager, hvor forældrene og kommunalbestyrelsen vælger
at indgå en aftale, vil forældrene og kommunalbestyrelsen
dels kunne bruge mindre tid på henholdsvis at udforme og at
behandle ansøgninger om støtte til træningsredskaber mv.,
dels mindske behovet for drøftelser om anskaffelser af rele-
vante træningsredskaber, kurser, hjælpere mv.
Beløbet vil enten kunne blive aftalt og udbetalt månedligt,
halvårligt eller årligt. Beløbet vil skulle fastsættes på bag-
grund af et skøn over de forventede udgifter, og aftalen skal
træde i stedet for den udbetaling af støtte til træningsredska-
ber, kurser, hjælpere mv. som bevilges på grundlag af doku-
menterede udgifter, jf. bekendtgørelsens nuværende § 4, stk.
3.
Hvis familien får behov for f.eks. træningsredskaber eller
hjælpere, som forudsætter støtte udover det aftalte beløb,
skal der indgives en ansøgning til kommunalbestyrelsen ef-
ter retningslinjerne i bekendtgørelsens nuværende § 4, stk.
3.
Til nr. 5
Servicelovens § 182, stk. 2, fastslår, med henvisning til ser-
vicelovens § 32, stk. 8, at beløbet til træningsredskaber, kur-
ser, hjælpere mv. reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten.
Hvis dette forslag vedtages, vil der fremover skulle henvises
til den nye § 32 a, stk. 6. Forslaget er derfor alene en konse-
kvensændring, som foretages, fordi hjemlen til at udbetale
14
støtte til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. flyttes til
den nye bestemmelse. Der er således ikke tale om en ind-
holdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Ifølge servicelovens § 195 b skal social- og indenrigsmini-
steren senest i folketingssamlingen 2015-2016 fremsætte
lovforslag til revision af § 32, stk. 6-9.
Hvis dette lovforslag vedtages, opfyldes kravet om revision.
Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i servicelo-
vens § 195 b ophæves.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Af stk. 2 fremgår det, at forældre, der allerede den 1. juli
2016 er godkendt til at hjemmetræne i henhold til den hidtil
gældende bestemmelse i servicelovens § 32, stk. 6, bevarer
denne godkendelse efter lovens ikrafttræden.
Ansøgninger om godkendelse af hjemmetræning, som ikke
er færdigbehandlet forud for denne lovs ikrafttræden den 1.
juli 2016, skal behandles efter de nye bestemmelser i denne
lovs § 32 a.
Reglerne om tilsyn med hjemmetræning i servicelovens § 32
a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, gælder lige-
ledes godkendelser givet efter den hidtil gældende regel i
servicelovens § 32, stk. 6. Det betyder, at både gennemførel-
sen af tilsynet og opfølgning på tilsynet skal foretages efter
reglerne gældende efter lovens ikrafttræden også i forhold til
godkendelser givet før lovens ikrafttræden.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014 samt lov nr.
1576 af 15. december 2015 og lov nr. 1894 af 29. december
2015, foretages følgende ændringer:
§ 32. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til
børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støt-
te. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i
særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre til-
bud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan
også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet, jf.
stk. 6-8.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af bar-
net eller den unge, om udredning af barnets eller den unges
behov og om fremgangsmåden ved kommunens sagsbehand-
ling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på
grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v.,
der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige
dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en be-
kendtgørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtil-
bud.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en be-
kendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling
for ophold i de særlige dagtilbud.
Stk. 6. Efter anmodning fra indehaveren af forældremyn-
digheden godkender kommunalbestyrelsen under de betin-
gelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller
delvis udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i
hjemmet skal imødekomme barnets eller den unges behov,
og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. Træ-
ning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træ-
ningsmetoder. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn
med indsatsen over for barnet.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der
forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i
hjemmet.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredska-
ber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn el-
ler en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn
eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.
1. I § 32, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »hjemmet«: »som
hjemmetræning«.
2. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres », jf. stk. 6-8.« til: », jf. § 32
a.«
3. § 32, stk. 6-9, ophæves.
16
Stk. 9. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om doku-
menterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og
om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.
4. Efter § 32 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 32 a. Kommunalbestyrelsen godkender efter anmod-
ning fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene
helt eller delvist udfører hjælpen efter § 32, stk. 1, 1. pkt.,
som hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk. 1, 3. pkt., hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv
og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov,
2) forældrene er i stand til at udføre opgaverne og
3) hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsme-
toder.
Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er
fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karak-
ter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke god-
kendes som en del af hjemmetræningen.
Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en
undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter § 50.
Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige
elementer i et ikke-uvæsentligt omfang, skal kommunalbe-
styrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af trænings-
metoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige
kompetencer.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med
indsatsen over for barnet eller den unge, herunder med, at
indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psyki-
ske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fy-
siske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt om-
fang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træ-
ningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundheds-
faglige kompetencer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til forældre, der
forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i
hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn
efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
uanset om undervisningen foregår i kombination med hjem-
metræning efter denne lov.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredska-
ber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn el-
ler en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn
eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.
Stk. 7. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om doku-
menterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, ind-
dragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsat-
sen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af
sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber,
17
kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af
støtte hertil.«
§ 182, stk. 2. Det beløb, der er nævnt i § 32, stk. 8, regule-
res en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocen-
ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes
til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang
den 1. januar 2009.
5. I § 182, stk. 2 1. pkt., ændres » § 32, stk. 8« til: » § 32 a,
stk. 6 «.
§ 195 b. Social- og indenrigsministeren fremsætter senest i
folketingsåret 2015-16 forslag til revision af § 32, stk. 6-9.
6. § 195 b ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Godkendelser givet efter den hidtil gældende be-
stemmelse i § 32, stk. 6, i lov om social service, er fortsat
gældende efter lovens ikrafttræden.
18