Svar på spm. nr. S 560: Er ministeren enig i transportministerens bekymring over lukningen af instituttet DTU Transport, der ifølge DTU er en konsekvens af regeringens besparelser på forskningsområdet, jf. Altinget.dk den 25. januar 2016?

Tilhører sager:

Aktører:


16-003692-05 Bilag 2 - Svarudkast S 560 9596413_6710257_0.DOCX

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S560/svar/1297759/1596573.pdf

Ministeren
Side 1/1
5. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 16/003692-05
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Mette Reissmann (S) har den 28. januar 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. S 560 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål S560:
Er ministeren enig i transportministerens bekymring over lukningen af instituttet
DTU Transport, der ifølge DTU er en konsekvens af regeringens besparelser på
forskningsområdet, jf. Altinget.dk den 25. januar 2016?
Svar:
På finansloven 2016 prioriterede regeringen at tilpasse det offentlige forsknings-
budget til 20,6 mia. kr. med henblik på at skabe råderum til regeringens øvrige højt
prioriterede indsatser.
Inden for den økonomiske ramme af forskningsreserven har regeringen sammen
med alle Folketingets partier med Aftalen om fordeling af forskningsreserven i
2016 af 29. oktober 2015, prioriteret 20 mio. kr. til strategisk forskning i transport
og infrastruktur. Midlerne udmøntes af Danmarks Innovationsfond i åben konkur-
rence mellem forskere og forskningsmiljøer.
Regeringen har friholdt universiteternes basisforskningsmidler for besparelser,
hvor universiteterne har en treårig budgetsikkerhed.
Jeg noterer mig, at DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev i artiklen understre-
ger, at lukningen ikke fører til ophør af transportforskning på DTU, og at universi-
tetet fortsat vil levere de ydelser på forskning, rådgivning og uddannelse, som man
har lovet.
Desuden bemærker jeg, at DTU's rektor selv fremhæver, at der på den lange bane
kan komme synergieffekter ud af at kombinere transportforskningen med andre
discipliner, hvilke kan styrke dansk transportforskning i international sammen-
hæng.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
2015-16
S 560 endeligt svar
Offentligt