L 105 - svar på spm. 1 om ministeren vil sikre, at bemærkningerne i loven bliver ændret, således at handicaprådene eksplicit nævnes, som parter, der skal høres på lige fod med ældrerådene, når kommunerne udformer værdighedspolitikker, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Værdighedspolitikker for ældreplejen). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Finn Sørensen
L105 - svar på spm 1.docm
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L105/spm/1/svar/1297501/1596413.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 105) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). Spørgsmål nr. 1: ”Enhedslisten så meget gerne, at handicaprådene også høres som relevante parter i vedtagelsen af den kommunale værdighedspolitik. Vil ministeren sikre, at bemærk- ningerne i loven bliver ændret, således at handicaprådene eksplicit nævnes, som par- ter, der skal høres på lige fod med ældrerådene, når kommunerne udformer værdig- hedspolitikker? Såfremt ministeren ikke vil ændre bemærkningerne, vil ministeren da bekræfte, at handicaprådene bør høres?” Svar: Lovforslaget er afgrænset til at vedrøre værdighedspolitikker for ældrepleje. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afgrænser lovforslaget området for værdighedspolitikken for ældreplejen ved dels at relatere politikkerne til de indsat- ser, som kommunen yder efter serviceloven i forhold til personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. Dels ved at afgrænse værdighedspolitikken til de indsatser, der i praksis hovedsageligt gives til personer, som er over folkepensionsalderen. I forhold til inddragelse af relevante parter fremgår det af lovforslagets bemærknin- ger, at det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen i udarbejdelsen af værdighedspoli- tikken for ældreplejen sikrer, at de lokale ældreråd, samt øvrige relevante parter ind- drages. Det kan hertil bemærkes, at relevante parter også kan omfatte handicaprå- dene. Det fremgår i øvrigt af retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med han- dicap. Denne bestemmelse hører under Social- og Indenrigsministeriet. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Ina Vang Runager Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 5. februar 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPIVR Sagsnr.: 1600762 Dok. nr.: 1707116106 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 105 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt