L 94 - svar på spm. 2 om ministeren vil definere, hvad "hurtigst muligt" i relation til selskabets m.fl. pligt til at registrere/opdatere oplysninger i Erhvervsstyrelsen betyder, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
L 94 - Svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L94/spm/2/svar/1296774/1595524.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. februar 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 94 stillet af udvalget den 26. januar 2016 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål: Vil ministeren nærmere definere, hvad "hurtigst muligt" i relation til sel- skabets m.fl. pligt til at registrere/opdatere oplysninger i Erhvervsstyrel- sen betyder, og er ministeren enig i, at det er en meget uklar lovtekst? Vil ministeren være indstillet på at skærpe lovteksten og i stedet indsætte et bestemt antal dage (f.eks. 3 dage) – alternativt yde teknisk bistand til ud- arbejdelse af et ændringsforslag? Svar: Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at selskabet skal registrere oplysninger om reelle ejere uden ugrundet ophold for at sikre registreringens aktualitet. Det kommer an på en konkret vurdering, hvor længe selskabet kan vente med at registrere oplysningerne fra det tidspunkt, hvor selskabet får kendskab til oplysningerne. Det må dog læg- ges til grund, at selskabet ikke uden særlig anerkendelsesværdig grund kan vente flere dage med at foretage registreringen af dens reelle ejere. Hvis der ikke er særlige forhold, som gør sig gældende, skal registrerin- gen foretages straks. Formuleringen er benyttet i den lignende bestemmelse i selskabslovens § 58, stk. 1, som omhandler pligten til at registrere legale ejere i Det Offent- lige Ejerregister. Den valgte formulering vurderes ikke i praksis at give anledning til tvivl. Ud fra hensynet til at skabe samme rammer for registrering af hhv. reelle og legale ejere, og da formuleringen ”hurtigst muligt” vurderes at fungere i praksis, vil jeg ikke kunne støtte et eventuelt ændringsforslag. Hvis der ønskes et ændringsforslag, kan det dog eventuelt udformes såle- des: ”Ændringsforslag stillet den [dato] Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 94 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2/4 Ændringsforslag til 2. behandling af Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virk- somheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere) (L 94) Til § 1 1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 58 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 2 2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 15 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 3 3) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 4 4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 5 5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 14 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 6 3/4 6) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 1 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 7 7) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 23, stk. 4, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] 8) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 81 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] 9) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 85 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] 10) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 336 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 8 11) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 68, stk. 3, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 9 12) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 136 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] Til § 10 13) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 14 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. 4/4 [Skærpelse af frist] Til § 12 14) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] 15) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres »hurtigst muligt« til: »senest 3 dage«. [Skærpelse af frist] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1-15 Det foreslås, at oplysninger om reelle ejere skal registreres i Erhvervssty- relsens it-system senest 3 dage efter, at en person er blevet reel ejer, eller der er sket ændring i allerede registrerede forhold.” Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen