L 94 - svar på spm. 6 om ministeren vil redegøre nærmere for de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter erhvervs- og vækstministeren/Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplysninger i styrelsens it-system, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
L 94 - Svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L94/spm/6/svar/1296769/1595514.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. februar 2016 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 94 stillet af udvalget den 26. januar 2016 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre nærmere for de foreslåede bemyndigelsesbe- stemmelser, hvorefter erhvervs- og vækstministeren/Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrering og offentliggørelse af oplys- ninger i styrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger virksomheden skal registrere i styrelsens it-system, og med hvilket indhold disse be- myndigelsesbestemmelser vil blive udmøntet? Svar: Det er hensigten, at den bekendtgørelse, som Erhvervsstyrelsen får hjem- mel til at udstede, skal fastsætte, at oplysningerne om reelle ejere som minimum skal indeholde den reelle ejers fulde navn, nationalitet, bopæl og bopælsland, art og omfang af den reelle ejers rettigheder og CPR- nummer. Hvis den reelle ejer ikke har et CPR-nummer, skal i stedet gives dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af den pågældende, herunder fødselsdato. Det er dog ikke på nuværende tidpunkt endeligt fastlagt, hvilke oplysnin- ger, der skal registreres i det kommende register. De nærmere krav til registreringen, herunder præcis hvilke oplysninger, der skal registreres, og hvem der kan eller skal registrere dem, vil blive fastlagt i takt med at det nye system udvikles. I den forbindelse vil det eksisterende register over legale ejere – Det Offentlige Ejerregister – også blive tænkt ind, så der i videst muligt omfang kan ske genbrug ved udvikling af registret over re- elle ejere. Herudover vil erhvervslivets relevante organisationer blive ind- draget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelseskravene til regi- streringen. De regler, som skal udmøntes på baggrund af lovforslagets bemyndigel- sesbestemmelser, er regler af mere teknisk karakter. Anvendelsen af be- kendtgørelser til fastsættelse af mere tekniske regler er en helt almindelig fremgangsmåde. Jeg kan oplyse, at denne type regler for registrering på Erhvervsstyrelsens område i dag typisk er fastsat i en række bekendtgø- relser – f.eks. Erhvervsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse, som gælder Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 94 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2/2 en lang række selskabstyper og registreringer, samt bekendtgørelsen, der fastsætter de nærmere regler om registrering af legale ejere i Det Offentli- ge Ejerregister. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen