L 78 - svar på spm. 1 om kommentarer til henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på radikali-
sering og ekstremisme), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 20. januar 2016.
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 3. februar 2016
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2016-0037-0144
Dok.: 1852750
Retsudvalget 2015-16
L 78 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på
radikalisering og ekstremisme):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/1 2016 fra
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, jf. L
78 - bilag 3.”
Svar:
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har i det nævnte
brev anbefalet, at myndighederne skal orientere de personer, som omfattes
af den foreslåede udvidelse af KSP-samarbejdet, når der videregives op-
lysninger om dem, herunder om hvilke oplysninger der videregives.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.,
vil persondatalovens regler om den registreredes rettigheder finde anven-
delse i det omfang, det er relevant, også for behandling af personoplysnin-
ger som led i KSP-samarbejdet. Der henvises i den forbindelse til den sam-
tidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget fra Folketingets Rets-
udvalg, hvor persondatalovens regulering af oplysningspligten er nærmere
beskrevet.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på
radikalisering og ekstremisme), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 20. januar 2016.
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 3. februar 2016
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2016-0037-0144
Dok.: 1853227
Retsudvalget 2015-16
L 78 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger om tegn på
radikalisering og ekstremisme):
”Vil ministeren redegøre nærmere for den information,
partshøring, indsigtsret, berigtigelse af forkerte oplysninger og
klageadgang, som en person, om hvem der udveksles
oplysninger efter den foreslåede bestemmelse, § 115, stk. 1, nr.
3, vil have krav på?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
finder behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 ikke anvendelse,
hvis en videregivelse af personoplysninger er reguleret af den foreslåede
bestemmelse i retsplejelovens § 115, stk. 1, nr. 3. Persondatalovens øvrige
regler vil derimod – i det omfang det er relevant – finde anvendelse på
forhold, der ikke er reguleret af den foreslåede § 115, stk. 1, nr. 3. Det
indebærer bl.a., at persondatalovens regler om den registreredes
rettigheder, den dataansvarliges anmeldelsespligt og behandlingssikkerhed
finder anvendelse i det omfang, det er relevant, også for behandling af
personoplysninger som led i KSP-samarbejdet.
Om persondatalovens regler om den registreredes rettigheder, som fortsat
vil finde anvendelse, kan følgende oplyses:
Persondatalovens §§ 28-30 indeholder regler om oplysningspligt over for
den registrerede. Det følger af § 28, stk. 1, at den dataansvarlige eller
dennes repræsentant ved indsamling af oplysninger hos den registrerede
skal give den registrerede meddelelse om 1) den dataansvarliges og dennes
repræsentants identitet, 2) formålene med den behandling, hvortil
oplysningerne er bestemt, og 3) alle yderligere oplysninger, der under
hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er
indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine
interesser. Som eksempler på sådanne yderligere oplysninger nævnes i
bestemmelsen a) kategorierne af modtagere, b) om det er obligatorisk eller
frivilligt at besvare stillede spørgsmål, samt mulige følger af ikke at svare
og c) om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der
vedrører den registrerede.
3
Det følger af lovens § 29, stk. 1, at hvor oplysninger ikke er indsamlet hos
den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes repræsentant
ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til
videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne
finder sted, at give den registrerede meddelelse om 1) den dataansvarliges
og dennes repræsentants identitet, 2) formålene med den behandling,
hvortil oplysningerne er bestemt, 3) alle yderligere oplysninger, der under
hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er
indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine
interesser. Som eksempler på sådanne yderligere oplysninger nævnes i
bestemmelsen, a) hvilken type oplysninger det drejer sig om, b)
kategorierne af modtagere og c) om reglerne om indsigt i og om
berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.
Persondatalovens § 28, stk. 2, § 29, stk. 2 og 3, og § 30 indeholder en
række undtagelser til reglerne om oplysningspligt i § 28, stk. 1, og § 29,
stk. 1. Oplysningspligten gælder således bl.a. ikke, hvis den registrerede
allerede er bekendt med de oplysninger, som ville skulle meddeles, jf. §
28, stk. 2, og § 29, stk. 2. Oplysningspligten gælder ifølge § 30, stk. 2,
heller ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til
oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige
interesser, herunder navnlig til 1) statens sikkerhed, 2) forsvaret, 3) den
offentlige sikkerhed, 4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler
for lovregulerede erhverv, 5) væsentlige økonomiske eller finansielle
interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder
valuta-, budget- og skatteanliggender, og 6) kontrol-, tilsyns- eller
reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led
i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder.
Indskrænkning i den dataansvarliges oplysningspligt efter
persondatalovens § 30, stk. 2, kræver en konkret afvejning af de
modstående interesser, som er anført. Med udtrykket ”afgørende hensyn”
er det tilkendegivet, at undtagelse fra oplysningspligten kun kan gøres,
hvor der er nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser vil
lide skade af væsentlig betydning.
Persondatalovens §§ 31-34 indeholder regler om den registreredes
indsigtsret. Det følger af § 31, stk. 1, at hvis en person fremsætter
begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse
om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles
4
sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den
registrerede meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2)
behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4)
tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Persondatalovens § 32 indeholder en række undtagelser til udgangspunktet
om indsigtsret. Det følger af § 32, stk. 1, at bestemmelsen i § 30 (om
undtagelser til oplysningspligten over for den registrerede) finder
tilsvarende anvendelse. Indsigtsretten gælder således ikke, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til bl.a. offentlige interesser.
Det følger desuden af § 32, stk. 2, at oplysninger, der behandles for den
offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan
undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29
og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen er indsat for at
sikre, at forvaltningsmyndigheders behandling af oplysninger kan undtages
fra den registreredes ret til indsigt i samme udstrækning som efter
offentlighedslovens regler om egenacces, jf. offentlighedslovens § 8.
Af persondatalovens § 35 fremgår, at den registrerede til enhver tid over
for den dataansvarlige kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om
vedkommende gøres til genstand for behandling. I de tilfælde, hvor den
dataansvarlige finder, at en indsigelse mod behandling af oplysninger er
berettiget, følger det af bestemmelsen i lovens § 35, stk. 2, at den
iværksatte behandling ikke længere må finde sted for så vidt angår
oplysninger om den registrerede.
Det fremgår herudover af persondatalovens § 37, stk. 1, at den
dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig
urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med
lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person
fremsætter anmodning herom. Det fremgår af § 37, stk. 2, at den
dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er
videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller
blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter
anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig
umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.
Det fremgår af persondatalovens § 40, at den registrerede kan klage til
Datatilsynet over behandling af oplysninger vedrørende den pågældende.
5
Det fremgår desuden af lovens § 58, stk. 1, at Datatilsynet af egen drift
eller efter klage fra en registreret påser, at behandlingen finder sted i
overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør af loven.