L 91 - svar på spm. 17 om at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at totaløkonomi, som indgår i den politiske aftale, også kommer til at fremgå af lovteksten, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Stiller: Pia Olsen Dyhr
- Stiller: Ida Auken
- Stiller: Jens Joel
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
EFK L91 - Svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L91/spm/17/svar/1295847/1593986.pdf
Side 1/2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 17 til L91 til energi-, forsynings- og klimaministeren, stillet efter øn- ske fra Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Ida Auken (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF), som hermed besvares. Spørgsmål 17 ”Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at totaløkonomi, som indgår i den politiske aftale, også kommer til at fremgå af lovtek- sten f.eks. med inspiration fra Almenboliglovens § 108 og § 115a, der netop bruger begrebet totaløkonomi?” Svar Totaløkonomi er nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.3, hvor der står følgende: ”Det foreslås, at den økonomiske regulering af vandselska- berne ændres således, at effektiviseringen omfatter vandselskabernes totaløkono- mi, dvs. omkostningerne til drift og anlæg m.v.”. Lovforslagets bestemmelser om indtægtsrammer i §§ 6 og 6a omfatter både drift og anlæg, dvs. totaløkonomien, og den resultatorienterede benchmarking i § 4 bliver med forslaget til en totaløkonomisk benchmarking. Dermed det sikret, at vandselskaberne fremover bliver reguleret på deres totaløkonomi. Da totaløkonomi allerede er nævnt i lovforslaget, og reguleringen er opbygget om- kring totaløkonomien, er det således ikke nødvendigt at ændre lovforslaget. Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes således: Ændringsforslag Til Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov m betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love Ministeren Dato 1. februar 2016 J nr. 2015-1619 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 L 91 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Side 2/2 (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vand- sektor) [Af [….]] Til § 1 x) I den under nr. 14 foreslåede § 6 ændres i stk. 1, 2. pkt., ”Den” til: ”Indtægts- rammen omfatter vandselskabets totaløkonomi, således at den”. [Præcisering] y) I den under nr. 14 foreslåede § 6 a ændres i stk. 1, 2. pkt., ”Den” til: Den regn- skabsmæssige kontrolramme omfatter vandselskabets totaløkonomi, således at den”. [Præcisering] Bemærkninger Til § 1 Til x Der er tale om en præcisering af, at indtægtsrammen omfatter vandselskabets totaløkonomi. Der ændres ikke ved bestemmelsens indhold. Til y Der er tale om en præcisering af, at den regnskabsmæssige kontrolramme omfatter vandselskabets totaløkonomi. Der ændres ikke ved bestemmelsens indhold. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt