Svar på spm. nr. S 540: Er ministeren enig i, at det analysearbejde, som Skatteministeriet skulle udarbejde med afsæt i forliget om en ny og bedre regulering af vandsektoren, skal fremstå som værende objektivt og fagligt troværdigt og samtidig så dækkende, at der umiddelbart kan påbegyndes politiske drøftelser, når analysen foreligger, og i givet fald, hvorledes vil ministeren kunne sikre dette bl.a. under hensyntagen til, at den relevante regulering angår flere ressortministerier?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Minister: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Til: Lars Christian Lilleholt
- Spørger: Mette Abildgaard
Svar på spm. S 540.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S540/svar/1295814/1593928.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Mette Abildgaard (K) har den 26. januar 2016 stillet mig følgende spørgsmål S 540, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 540: "Er ministeren enig i, at det analysearbejde, som Skatteministeriet skulle udarbejde med afsæt i forliget om en ny og bedre regulering af vandsektoren, skal fremstå som værende objektivt og fagligt troværdigt og samtidig så dækkende, at der umiddelbart kan påbegyndes politiske drøftelser, når analysen foreligger, og i givet fald, hvorledes vil ministeren kunne sikre dette bl.a. under hensyntagen til, at den relevante regulering angår flere ressortministerier?" Svar Jeg er helt enig i, at analysen skal være objektiv, fagligt troværdig og dækkende i forhold til de punkter, som det med forliget blev aftalt skulle indgå i analysen. Dette er også baggrunden for, at jeg prioriterer det højt, at Skatteministeriet, der står i spidsen for udarbejdelsen af analysen, gives tilstrækkelig tid til at nå til bunds med de spørgsmål, som analysen skal belyse. Når analysen er afsluttet, vil den blive forelagt forligskredsen, der vil blive inviteret til en drøftelse af analyseresultaterne. Jeg finder det imidlertid for tidligt at udtale mig nærmere om den videre proces, så længe analysen endnu ikke er afsluttet. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren 1. februar 2016 J nr. 2015-1619 2015-16 S 540 endeligt svar Offentligt