L 79 - svar på spm. 1 om kommentarer til henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spm. 1 (L 79) [DOK1852589].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L79/spm/1/svar/1295739/1593805.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikalisere- de og ekstremistiske indsatte) (L 79), som Folketingets Retsudvalg har stil- let til justitsministeren den 20. januar 2016. Søren Pind / Ane Røddik Christensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 29. januar 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2016-0037-0143 Dok.: 1852589 Retsudvalget 2015-16 L 79 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radi- kaliserede og ekstremistiske indsatte) (L 79): ”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, jf. L 79 - bilag 3.” Svar: Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har ved brev af 18. januar 2016 til Retsudvalget anbefalet, at lovforslag nr. L 79 af 9. decem- ber 2015 om sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte æn- dres, således at den indsatte får adgang til oplysninger om baggrunden for eventuelle særlige initiativer, der iværksættes, fordi den pågældende vur- deres at være radikaliseret eller ekstremistisk. Justitsministeriet skal i den anledning bemærke, at de almindelige regler om en parts adgang til aktindsigt og ret til at modtage begrundelse for en afgørelse findes i forvaltningsloven. Som det også fremgår af den kommenterede høringsoversigt, som blev oversendt til Retsudvalget den 14. december 2015, følger det af forvalt- ningslovens § 11, stk. 2, at bestemmelserne i lovens kapitel 4 om partsakt- indsigt ikke finder anvendelse i visse sager i forbindelse med varetægts- fængsling og fuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring, herunder sager om valg af afsoningsinstitution og om overførsel til anden afsoningsinsti- tution. Det følger endvidere af forvaltningslovens § 24, stk. 3, at den almindelige begrundelsespligt er fraveget i sådanne sager, således at begrundelsen for en afgørelse om anbringelse eller overførsel alene skal indeholde en hen- visning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Denne ordning blev gennemført ved lov nr. 382 af 6. juni 2002, bl.a. af hensyn til de medindsattes og personalets sikkerhed i forbindelse med af- givelse af belastende oplysninger om negativt stærke indsatte. Undtagelsen gælder generelt for indsatte i kriminalforsorgens institutioner – ikke kun for de negativt stærke indsatte. 3 Justitsministeriet finder ikke anledning til at ændre lovforslaget, således at radikaliserede og ekstremistiske indsatte – i modsætning til andre indsatte – skulle gives adgang til oplysninger om baggrunden for en afgørelse om valg af afsoningsinstitution eller om overførsel fra én afsoningsinstitution til en anden.