Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Notat
Side 1/11
28. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler SAB
Tel. 61983303
Mail sab@uibm.dk
Sags-nr. 2015-1776
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og andre love (Udvidelse af per-
sonkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)
1. Indledning
Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 21. december 2015 hørt
en række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen
for modtagelse af integrationsydelse m.v.) med høringsfrist den 12. januar 2016. Lov-
forslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:
Aktionsgruppen mod diskrimination af flygtninge, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings For-
bund/ Folkeoplysning for Flygtninge, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen i Danmark
(LO), Odense Kommune, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, UNHCR
og Rigsrevisionen.
Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovudka-
stet:
Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, De Danske Sprogcentre, Det
Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgiv-
ningscentret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gladsaxe
Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Cen-
tralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odsherred Kommune, Oplysningsfor-
bundenes Fællesråd, Uddannelsesforbundet, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune
og Viborg Kommune.
I det følgende gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig
gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag
2.1. Generelle bemærkninger
En række organisationer og foreninger påpeger, at ydelsesnedsættelsen vil indebære
negative konsekvenser for integrationen med manglende samfundsdeltagelse og udvik-
lingsmuligheder, ikke mindst for børn. Endvidere nævnes det, at en ydelsesnedsættelse vil
øge udfordringerne med at finde billige boliger, som kan betales af integrationsydelses-
modtagere.
En række høringsparter fremhæver i den sammenhæng, at sænkningen af ydelsesniveauet
for personer, der i øjeblikket modtager kontanthjælp, vil gøre den mangel på billige boli-
ger, der allerede er et problem, værre.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 111 Bilag 1
Offentligt
Side 2/11
Det fremgår ligeledes af nogle af høringssvarene, at det ikke er rimeligt at fastsætte inte-
grationsydelsen på SU-niveau og at integrationsydelsesmodtagere i lighed med SU-
modtagere burde have ret til at tjene flere penge ved siden af ydelsen. Desuden fremgår
det, at kravet om bestået Prøve i Dansk 2 for at opnå dansktillæg er for højt og vil indebæ-
re, at mange ikke vil kunne opnå dansktillæg.
Enkelte nævner, at man finder kriterierne for at få dansktillæg for stramme.
Videre anføres det i høringssvarene, at beskæftigelseseffekten af ydelsesnedsættelsen er
forholdsvis beskeden og ikke står mål med de ulemper, den vil have for de berørte, her-
under for familier med børn. Andre organisationer nævner, at forslaget efter deres opfat-
telse ikke er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Tre organisationer er af den opfattelse, at lovforslaget medfører ulovlig diskrimination.
Endvidere nævnes det som et problem, at kommunerne og ydelsesmodtagerne har for-
holdsvis kort tid til at omstille sig til, at ydelsen bliver reguleret ned, idet kommunerne i
løbet af tre måneder i princippet skal gennemgå alle kommunens kontanthjælpssager og
ydelsesmodtagerne skal indrette sig på de nye forhold i løbet af tre måneder.
Endelig anfører flere af høringsparterne, at man er enig i lovforslagets overordnede mål
om, at flere skal integreres på arbejdsmarkedet.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (herefter ministeriet) bemærker hertil, at
regeringens overordnede mål med lovændringen er, at det bedre skal kunne betale sig at
arbejde i forhold til at modtage hjælp fra det offentlige, og at den ser det nuværende
højere ydelsesniveau som værende en del af forklaringen på, at målgruppen for integrati-
onsydelsen har en lavere arbejdsmarkedsdeltagelse end resten af befolkningen.
I det følgende kommenteres bemærkningerne fra høringsparterne tematisk.
2.2 Ydelsesniveauet
Dansk Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, UNHCR, Børne- og Kulturchefforeningen,
Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet, Rådet for
Social Udsatte, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Flygtningehjælp, LO og Aktionsgrup-
pen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen påpeger, at ydelsesnedsættelsen vil
indebære problemer som følge af relativ lav indkomst.
Således oplyser Dansk Røde Kors, at integrationsydelsen er at sammenligne med den tidli-
gere eksisterende starthjælp, hvorom Rockwool Fonden i 2012 konkluderede, at levevilkå-
rene for flygtninge på starthjælp var præget af fattigdom. Endvidere nævnes, at Center for
Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i 2011 nåede frem til, at starthjælp fastlåser flygtninge
i fattigdom og på flere måder modvirker integration.
Endvidere oplyser Røde Kors, at organisationen dagligt er i kontakt med fattige mennesker
i Danmark, og på første hånd oplever, hvad fattigdom betyder for samfundsdeltagelse og
udviklingsmuligheder – ikke mindst for børn, der ikke har mulighed for at deltage i fritids-
aktiviteter, fødselsdage, lejrskoler og andre aktiviteter med klassekammeraterne.
Røde Kors venter en tilsvarende effekt ved indførelsen af integrationsydelsen, ikke mindst
fordi energien og tiden i familier ramt af fattigdom i stedet bruges på at tænke på, hvor-
dan hverdagen skal hænge sammen med husleje, mad, tøj osv.
Side 3/11
Aktionsgruppen mod diskrimination af flygtninge oplyser, at en rapport om starthjælpen
fra 2002 viser, at ca. 86 ud af 100 stagnerede på den lave ydelse. Endvidere oplyser grup-
pen, at den nye integrationsydelse er lavere end den kritiske fattigdomsgrænse på 50
procent af medianindkomsten.
Rådet for Etniske minoriteter finder, at integrationsydelsen på grund af dens størrelse vil
være integrationshæmmende, idet det vil gøre en sårbar gruppe endnu mere sårbar, både
i forhold til sund kost, boligplacering og børnenes vilkår. Rådet henviser herom i øvrigt til
sit høringssvar af 31. juli 2015 til L 2 om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (indførelse
af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp
m.v.)
Også UNHCR henviser til organisationens høringssvar til L 2, der er refereret i det tilhøren-
de høringsnotat. Organisationen gentager i nærværende høringssvar sin bekymring for
flygtninges mulighed for at finde sig tilrette og blive integreret i Danmark, fordi de som
nytilkomne ikke har samme mulighed som andre for at opnå en rimelig levestandard i
førstedelen af deres ophold her i landet.
Institut for Menneskerettigheder skriver, at forslaget vil være indgribende for en stor
gruppe borgere, herunder børnefamilier og persongrupper, som i forvejen kan være ud-
satte.
Instituttet henviser herunder til, at grundloven indeholder et krav om, at personer på
offentlig forsørgelse skal sikres et eksistensminimum, og at det er vigtigt at se nærværen-
de lovændring i sammenhæng med den påtænkte indførelse af loft over kontanthjælp og
225-timers reglen. Instituttet finder det væsentligt, at det sikres, at personer på de laveste
ydelser er sikret en samlet støtte, som opfylder grundlovens krav til eksistensminimum,
også efter at deres ydelse, for eksempel integrationsydelse, er reduceret. Instituttet anbe-
faler på den baggrund, at der inden for en kortere årrække efter lovens ikrafttræden, for
eksempel to år, foretages en evaluering af lovens konsekvenser.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) oplyser, at personer, der har levet af kontanthjælp, nu
skal omstille sig til at gå markant ned i ydelse, hvilket efter foreningens opfattelse bliver
en omstilling, der for nogle vil være næsten umulig. Lovforslaget vil få alvorlige konse-
kvenser i forhold til bolig og børnenes forhold. Børnene vil vokse op med alvorlige materi-
elle, sociale og sundhedsmæssige afsavn. DS refererer en undersøgelse fra december
2015, som blandt andet konkluderer, at unge fra økonomisk trængte familier har et dårli-
gere helbred end andre unge og sjældnere går til fritidsaktiviteter.
Børnerådet anfører, at den primære konsekvens af lovforslaget bliver, at flere flygtninge-
familier vil blive økonomisk og socialt marginaliseret. Lovforslaget vil ifølge rådet betyde
en væsentlig reduktion i indkomsten for de familier, der ikke kommer i arbejde og bliver
selvforsørgende. Dermed vil de leve i fattigdom.
Børnerådet stiller sig endvidere kritisk over for forværringer i levestandarden, der rammer
børn og unge flygtninge, der står i en sårbar situation og efter Børnekonventionen art. 27
har ret til en passende levestandard, og nævner, at FNs Børnekomité i 2011 udtrykte kritik
af Danmark (dog på grund af 450 timers reglen).
Børnerådet anbefaler afslutningsvis, at man nøje overvåger, om den foreslåede ændring
fører til en stigning i antallet af flygtningefamilier med børn, der vokser op i fattigdom,
samt de negative konsekvenser for integrationen af familierne.
Side 4/11
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at forslaget om udbredelse af integrationsydelsen til en
endnu større personkreds vil resultere i en udbredelse af fattigdom. Erfaringerne fra den
tidligere starthjælp viste klart, at ydelser på så lavt et niveau for de berørte resulterer i
afsavn af helt basale livsfornødenheder.
Endvidere er det rådets opfattelse, at fattigdom ekskluderer mennesker fra samfundet, og
at lovforslaget derfor for store dele af den berørte målgruppe vil føre til en mere perma-
nent og langvarig eksklusion fra samfundet med isolation til følge.
Dansk Folkeoplysnings Samråd udtrykker bekymring for, at den lave integrationsydelse vil
betyde, at flygtninge og indvandrere, som særligt kan have gavn af de folkeoplysende
tilbud og andre civilsamfundsaktiviteter, ikke vil få råd til at deltage fremover.
Dansk Flygtningehjælp henviser, hvad angår ydelsens størrelse, i det væsentlige til organi-
sationens høringssvar til L 2, hvor det bl.a. blev påpeget, at ydelsen ville få store negative
konsekvenser socialt og integrationsmæssigt på grund af dens beskedne størrelse.
Dansk Flygtningehjælp forventer, at de berørte personer og familier vil få vanskeligt ved at
afholde helt basale og nødvendige udgifter, herunder huslejeudgifter og daglige madudgif-
ter. For de flygtninge, der har fået anvist en bolig med et huslejeniveau ud fra kontant-
hjælpens størrelse, kan der blive tale om, at familierne må vælge mellem muligheden for
at blive boende i egen bolig og muligheden for klare udgifter til mad og andre daglige
fornødenheder.
Også LO henviser til sit høringssvar til L 2 og kan ikke støtte, at personkredsen for integra-
tionsydelsen udvides til at gælde alle herboende personer.
Den lave integrationsydelse bidrager ifølge LO efter alt at dømme til fattigdom snarere
end at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed kan det også blive direkte
til skade for integrationen derved, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end
danskere og mindre overskud til at søge job.
Endelig nævner Institut for Menneskerettigheder, at grundloven indeholder et krav om, at
personer på offentlig forsørgelse sikres et eksistensminimum.
Ministeriet skal helt generelt bemærke, at antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmod-
tagere er steget med 20 procent siden 2011, og antallet af ægtepar på kontanthjælp er
steget med 50 procent. Denne udvikling finder regeringen uholdbar, især i lyset af, at der i
de seneste to år har været stigende beskæftigelse. Dette illustrerer efter regeringens op-
fattelse, at der er behov for at se på ydelsesniveauerne for at få flere væk fra passiv for-
sørgelse og ud på arbejdsmarkedet.
Ikke-vestlige indvandrere, som udgør hovedparten af målgruppen i forslaget, har en væ-
sentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse og er overre-
præsenterede blandt modtagere af kontanthjælp og førtidspension. Her er der i særlig
grad brug for at øge tilskyndelsen til at komme i job.
Det høje ydelsesniveau er efter regeringens opfattelse stærkt medvirkende til, at ikke-
vestlige indvandrere har en markant lavere arbejdsmarkedstilknytning end andre. At så
mange fortsat er uden for arbejdsmarkedet efter en længere årrække her i landet, er et
problem, som enhver regering har pligt til at forsøge at løse. Dels af hensyn til indvandrer-
nes integration og samfundets sammenhængskraft, men også af hensyn til, at det sam-
fund, vi kender i dag, kan bevares, og ikke lider under massive sociale udgifter til menne-
Side 5/11
sker, der står uden for samfundet. Det er ligeledes vigtigst, at børn vokser op med foræl-
dre, der har et arbejde, så de vokser op i et miljø med gode rollemodeller. Efter regerin-
gens opfattelse vil forslaget indebære, at flere kommer i arbejde til gavn for integrationen
og dermed til sikring af, at næste generation får en god start.
Særligt hvad angår bemærkningen fra Institut for Menneskerettigheder om integrations-
ydelsens samspil med kontanthjælpsloft og 225 timers reglen og sikring af eksistensmini-
mum skal fremhæves, at ægtepar på integrationsydelse, hvor den ene eller begge har
forsørgelsespligt over for et barn, først bliver omfattet af 225 timers reglen, når de har
opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og unge-
ydelse. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne er så begrænset, at vedkom-
mende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af
225 timers reglen.
2.3. Adgang til billige boliger og hjemløshed
KL, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Odense Kommu-
ne, Dansk Flygtningehjælp og Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgiv-
ningen fremhæver, at sænkningen af ydelsesniveauet for personer, der i øjeblikket mod-
tager kontanthjælp, vil gøre den mangel på billige boliger, der allerede er et problem,
værre.
Således anfører KL, at en udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse,
vil forstærke den allerede eksisterende mangel på billige boliger, som kan betales på en
integrationsydelse og at personer, der allerede har en bolig, ikke vil kunne opretholde
boligen på satsen for integrationsydelse. Det vil ifølge KL betyde, at flere kommer i risiko
for udsættelser, og det vil medføre administrative og økonomiske byrder for kommuner-
ne.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det i sit høringssvar af 8. januar 2016 til
Beskæftigelsesministeriet vedrørende indførelse af kontanthjælpsloft og 225 timers regel
har anført, at der er sket et markant fald i antallet af billige boliger, som personer på de
laveste overførselsindkomster har mulighed for at betale. Instituttet anbefaler i den an-
ledning, at der inden for en kortere årrække efter lovens ikrafttrædelse foretages en eva-
luering af lovens konsekvenser.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) anfører, at det for mange på integrationsydelse vil være
vanskeligt at finde en bolig, de kan betale, eller at betale den bolig, de bor i nu. Derfor vil
en del blive nødt til at flytte fra deres bolig, og i nogle tilfælde vil det ende med udsættelse
pga. huslejerestance. Samtidig vil det ifølge DS være en udfordring for kommunerne, der
nu skal finde flere boliger, der er til at betale for borgere på integrationsydelse. DS anbefa-
ler, at man minimerer boligkonsekvensen af lovforslaget fx ved at give et højere boligtil-
skud.
Odense Kommune anfører at flere borgere vil får boligmæssige problemer ved overgangen
til integrationsydelse. Det oplyses endvidere, at borgerne vil få under 3 måneder til at
opsige deres bolig samt at skaffe en billigere, hvilket vil give udfordringer, da opsigelsespe-
rioden som minimum er 3 måneder. Der bør derfor laves en længere overgangsperiode,
hvor borgerne kan nå at omstille sig.
Dansk Flygtningehjælp fremhæver også målgruppens vanskeligheder ved at betale husle-
jen ved overgangen til integrationsydelse og nævner, at konsekvensen for dem, der endnu
ikke er blevet boligplaceret, risikerer at blive langvarig midlertidig indkvartering.
Side 6/11
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen fremhæver også, at
sænkningen af ydelsesniveauet for personer, der i øjeblikket modtager kontanthjælp, vil
forstærke den allerede eksisterende mangel på billige boliger, som kan betales på en inte-
grationsydelse.
Ministeriet skal bemærke, at det som nævnt er regeringens hovedmål med ydelsesregule-
ringen, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at målgruppen bliver selvforsørgende og
dermed selv bliver i stand til at afholde egne boligudgifter.
Regeringen er opmærksom på, at nogle kommuner er udfordret, når det gælder om at
finde boliger til flygtninge. Regeringen vil drøfte dette spørgsmål med KL inden for den
nærmeste fremtid.
Derudover bemærkes, at der fortsat er mulighed for at udbetale boligstøtte og særlig
støtte til personer med høje boligudgifter, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
For så vidt angår de administrative konsekvenser for kommunerne henvises til afsnit 2.8
nedenfor.
2.4. Sammenligning med SU
Dansk Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter og Aktionsgruppen mod Diskrimination af
Flygtninge i Lovgivningen bemærker, at SU-modtagere har mulighed for at tjene penge
ved siden af ydelsen, hvilket ikke er tilgængelig for integrationsydelsesmodtagere, hvorfor
det ikke er retvisende at sammenligne integrationsydelsen med SU.
Dansk Røde Kors nævner, at integrationsydelsen vil være på niveau med uddannelses-
hjælp, som bygger på SU-systemets satser. Men i modsætning til studerende på SU, er der
ikke mulighed for at supplere sin indkomst med lønnet arbejde eller at optage (studie)lån.
Rådet for Etniske minoriteter foreslår fradragsreglerne ændrede, så mennesker på integra-
tionsydelse skal have mulighed for at have en supplerende indtægt på samme måde som
unge, der modtager SU.
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge oplyser, at den lave integrationsydelse
er på SU niveau, og at studerende kan optage billige lån og tjene godt 11.000 kr. pr må-
ned, før der skæres i SU, og tillige kan bo i billige kollegieværelser og ungdomsboliger.
Disse fortrin og rettigheder har flygtninge ikke.
Ministeriet skal hertil bemærke, at der ikke bør drages paralleller mellem SU og integrati-
onsydelse, da der er tale om to helt forskellige systemer med hver sin målsætning. Hensig-
ten med SU-støtten er blandt andet at sikre, at unge tager en uddannelse og at ingen
fravælger uddannelse af økonomiske grunde. Hensigten med integrationsydelsen er der-
imod at tilbyde et midlertidig forsørgelsesgrundlag, indtil borgeren (atter) kommer i ar-
bejde. Derfor er der ikke – ud over ydelsens niveau – tilstræbt parallelitet mellem integra-
tionsydelse og SU.
Endelig bemærkes, at integrationsydelsesmodtagere har adgang til at modtage særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og danskbonus. En sådan adgang har SU-
modtagere ikke.
2.5. Dansktillæg
Dansk Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter og Dansk Socialrådgiverforening finder, at
reglerne for dansktillæg og dispensation er for stramme.
Side 7/11
Dansk Røde Kors er enig i, at en vigtig forudsætning for at blive integreret i det danske
samfund er, at man har tilegnet sig det danske sprog. Organisationen anfører dog, at
mange flygtninge reelt ikke få mulighed for at få tillægget udbetalt, da flygtninge ofte
visiteres til danskuddannelse 1, mens kravet til dansktillægget er bestået Prøve i Dansk 2.
Rådet for Etniske Minoriteter finder af tilsvarende grunde, at allerede bestået Prøve i
Dansk 1 bør udløse dansktillæg.
Dansk Socialrådgiverforening finder det urimeligt, at flygtninge selv skal betale for den
lægeerklæring, der kræves for at få dispensation fra danskprøvekravet. DS mener også, at
vurderingen om dispensation bør bero på en socialfaglig vurdering af personens samlede
situation.
Ministeriet skal hertil bemærke, at der med kravet om en bestået Prøve i Dansk 2 og de
dispensationsmuligheder, der foreslås for handicappede mv., efter regeringens opfattelse
er fastsat et rimeligt niveau for opnåelse af sprogbonus og for dispensation fra det stillede
krav. Dermed indeholder ordningen et væsentligt incitament til at lære dansk på et ni-
veau, som vil gøre den enkelte bedre rustet til at bestride et arbejde på det ordinære
arbejdsmarked. Udlændinge, der enten er indplaceret på Danskuddannelse 1 eller har
afsluttet en danskuddannelse med en bestået Prøve i Dansk 1, har mulighed for at gå op til
Prøve i Dansk 2 som selvstuderende.
Regeringen finder det endvidere rimeligt, at personer, der søger om dispensation med
henblik på at modtage dansktillæg på 1.517 kr. om måneden, selv afholder de udgifter,
der er forbundet med at få en lægeerklæring.
2.6. Beskæftigelseseffekt og motivation
Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Rådet for Etniske Minoriteter påpeger, at
forslaget har en forholdsvis begrænset beskæftigelseseffekt, som ikke står mål med det
antal personer, der omfattes af ydelsesreguleringen. Endvidere stilles der spørgsmål ved,
om målgruppen i dag savner motivation til at påtage sig et arbejde.
Dansk Røde Kors støtter intentionen i lovforslaget om, at flere flygtninge og familiesam-
menførte skal være i beskæftigelse, være selvforsørgende, en del af et arbejdsfællesskab
og dermed gives bedre forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund. Det
anføres, at tidligere undersøgelser har vist en vis, men dog relativt begrænset, beskæfti-
gelsesmæssig effekt af at sænke ydelserne fra kontanthjælpsniveau til det, der foreslås
som den nye integrationsydelse.
Også Rådet for Etniske Minoriteter henviser til tidligere forskning på området, nemlig en
undersøgelse fra 2012 fra Rockwool Fonden, der ifølge rådet viser en begrænset beskæfti-
gelseseffekt af starthjælpen.
Dansk Flygtningehjælp savner en nærmere begrundelse for antagelsen om, at ikke-vestlige
indvandreres motivation for at komme i arbejde skulle være mere påvirket af niveauet for
sociale ydelser end motivationen blandt andre arbejdsløse borgere, da dette ikke stemmer
overens med Dansk Flygtningehjælps erfaringer.
Ministeriet skal hertil bemærke, at regeringens motivation for lovændringen i hovedsagen
er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at analyserne herom viser, at dette
mål blev opnået ved den tilsvarende tidligere ydelsesregulering i form af introduktions-
ydelse (svarende til starthjælp) til flygtninge. Således viste en undersøgelse fra Rockwool
Fondens Forskningsenhed fra 2007, at starthjælpens indførelse havde øget afgangen til
Side 8/11
beskæftigelse for de berørte. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse efter 16 måne-
der var 9 pct. for kontanthjælpsmodtagere og 14 pct. for starthjælpsmodtagere.
Tilsvarende viste en undersøgelse fra 2009, også fra Rockwool Fondens Forskningsenhed,
at efter godt fire års ophold i Danmark var 30 pct. af de flygtninge, som var på kontant-
hjælp, kommet i arbejde, mens det var 42 pct. blandt flygtninge på starthjælp, der var
kommet i arbejde.
Regeringen forventer, at indførelsen af integrationsydelsen på tilsvarende vis vil have en
beskæftigelseseffekt til gavn for såvel den enkelte integrationsydelsesmodtager som for
det danske samfund. Det er der særligt behov for i forhold til den del af målgruppen, der
udgøres af ikke-vestlige indvandrere, hvis arbejdsmarkedsdeltagelse ligger markant under
såvel danske statsborgeres som vestlige indvandreres arbejdsmarkedsdeltagelse.
2.7. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
UNHCR, Dansk Flygtningehjælp og Retspolitisk Forening er af den opfattelse, at lovforsla-
get medfører ulovlig diskrimination.
UNHCR henviser indledningsvist til det tidligere afgivne høringssvar til L 2 og gentager i
den forbindelse sin bekymring for, at integrationsydelsen vil have negativ betydning for
flygtninges muligheder for at etablere et liv i Danmark og rehabilitere sig fra traumer som
følge af krig og forfølgelse, og anfører, at der er risiko for, at flygtninge marginaliseres,
fordi de ikke gives samme muligheder som andre borgere.
UNHCR finder, at lovforslaget ikke lever op til betingelserne i Flygtningekonventionen, idet
lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for flygtninges særlige situation og inde-
bærer forskelsbehandling i adgangen til social sikring (”social security”). Der henvises bl.a.
til, at det af Flygtningekonventionens artikel 23 og 24 følger, at stater med hensyn til of-
fentlig hjælp og understøttelse skal indrømme flygtninge samme behandling som deres
egne statsborgere, og at der ikke overfor flygtninge kan stilles krav om længde og karakter
af forudgående ophold, som flygtninge ikke har mulighed for at opfylde.
Herudover udtrykker UNHCR bekymring for, om lovforslaget er i overensstemmelse med
øvrige ligebehandlingsprincipper, som Danmark internationalt har forpligtet sig til at følge,
bl.a. FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.
På den baggrund anbefaler UNHCR, at opholdskrav i forhold til enhver form for sociale
ydelser ophæves for flygtninge.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at integrationsydelsen, der blev indført pr. 1. september
2015, ikke lever op til bestemmelserne i Flygtningekonventionen og henviser til UNHCR
Observations on the proposed amendments to the Danish Social Security legislation, au-
gust 2015.
Retspolitisk Forening finder med støtte i lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget er
udtryk for indirekte diskrimination.
Ministeriet skal bemærke, at der ved indførelsen af integrationsydelsen, jf. lov nr. 1000 af
30. august 2015, som trådte i kraft den 1. september 2015, blev foretaget en vurdering af
integrationsydelsens overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser. I den forbindelse blev der redegjort for, at det var regeringens opfattelse, at
integrationsydelsen er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser. Der henvises til pkt.
Side 9/11
2.8. i bemærkningerne til lovforslag nr. L 2 af 3. juli 2015, jf. Folketingstidende 2014-15,
tillæg A.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 beskytter mod dis-
krimination og finder bl.a. anvendelse på ydelser som integrationsydelse, idet sådanne
ydelser falder inden for artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om ejendomsretten. Dette blev bl.a.
fastslået i den nedenfor omtalte højesteretsdom af 15. februar 2012.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at en forskelsbehandling an-
ses som diskriminerende, hvis den ikke er begrundet i objektive og relevante forskelle
(saglighed), dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt formål, og hvis der ikke er et rimeligt
forhold mellem de midler, der anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionali-
tet). Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at
staterne – når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige forhold –
har en bred skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle der kan forskelsbehandles på
baggrund af, jf. bl.a. Stec m.fl. mod Storbritannien, dom fra 2006.
Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationslo-
ven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), der trådte i
kraft 1. juli 2002, blev der indført en ordning med introduktionsydelse og starthjælp, der
på væsentlige punkter svarer til den nugældende ordning med integrationsydelse, der blev
indført den 1. september 2015.
Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (starthjælpsdommen) taget stilling til de regler
om introduktionsydelse og starthjælp, der som anført blev indført i 2002. Højesteret fast-
slog i den forbindelse, at en flygtning, som fik introduktionsydelse (svarende til SU-satsen)
og en række enkeltstående ydelser m.v., fik den hjælp fra det offentlige, som han havde
krav på efter grundlovens § 75, stk. 2. Højesteret fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grund-
lag for at fastslå, at de regler om introduktionsydelse og starthjælp, der blev indført i
2002, i forhold til den pågældende sagsøger indebar en forskelsbehandling på grundlag af
nationalitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14, sam-
menholdt med artikel 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret henviste i den forbindelse bl.a. til,
at formålet med at yde en begrænset bistand i form af starthjælpen bl.a. var at få flere i
arbejde og færre på offentlig forsørgelse og – for udlændinges vedkommende – at styrke
deres samlede integration i det danske samfund. Højesteret anførte endvidere, at et skat-
tefinansieret velfærdssystem nødvendigvis må indeholde kriterier for afgrænsning af den
personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det
i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en
person, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i
Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste bistandsydelse
fra det offentlige. Højesteret fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin
natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere.
Højesteret fandt endelig, at de øvrige påberåbte konventioner, herunder Flygtningekon-
ventionen, efter Højesterets opfattelse ikke kunne føre til en anden vurdering.
Det er regeringens opfattelse, at tilsvarende betragtninger gør sig gældende for den nu
foreslåede udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, og at forsla-
get således er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention og andre internationale forpligtelser.
2.8. Indrettelseshensyn, overgangsperiode og administrative byrder
Retspolitisk Forening, AOF og Socialchefforeningen finder, at lovforslaget er udtryk for
lovgivning med tilbagevirkende kraft eller gyldighed. KL, Dansk Socialrådgiverforening,
Side 10/11
Dansk Flygtningehjælp og Odense Kommune finder, at overgangsperioden fra lovens
ikrafttræden til lovens virkningstidspunkt er kort.
Retspolitisk Forening og AOF anfører, at der med forslaget, der omfatter såvel danske
statsborgere som udlændinge, lovgives med tilbagevirkende gyldighed derved, at det
omfatter alle, herunder også personer, der for tiden oppebærer sædvanlig kontanthjælp.
Socialchefforeningen finder det betænkeligt, når lovgivning indføres med tilbagevirkende
kraft. Dette er reelt tilfældet med denne lov, mener foreningen, da konsekvensen af loven
er, at betingelserne for at modtage kontanthjælp ændres med tilbagevirkende kraft. For-
eningen bemærker endvidere, at det vil være meget vanskeligt for kommunerne at admi-
nistrere disse ordninger. Baggrunden er blandt andet, at det ikke er sikkert, at der er vali-
de oplysninger i f.eks. folkeregisteret til at vurdere, om en ansøger opfylder opholdskra-
vet.
Dansk Flygtningehjælp finder den foreslåede overgangsperiode urimeligt kort, hvis for-
ventningen er, at de berørte personer f.eks. skal finde en billigere bolig.
Dansk Socialrådgiverforening anfører, at de berørte personer og kommunerne ifølge lov-
forslaget kun får frem til 1. juli 2016 til at indrette sig efter de nye regler. DS vurderer, at
det er for kort tid. Socialrådgiverne vil efter lovforslaget skulle have flere samtaler med de
berørte borgere. Mange vil det på grund af sprogbarrierer ikke være tilstrækkeligt at in-
formere skriftligt, og der er behov for egentlig rådgivning. Det fremhæves endvidere i
høringssvaret, at det er god forvaltningsskik, at der gives tid til, at borgeren kan forholde
sig til de ændringer, lovforslaget medfører. DS påpeger derudover, at der er behov for tid
til at få IT-systemer og arbejdsgange justeret. DS anbefaler derfor, at lovforslaget først
træder i kraft den 1. januar 2017.
Odense Kommune og DS nævner, at antallet af enkeltydelser må forventes at stige, og DS
beklager, at dette ikke er omtalt i lovforslaget.
KL oplyser, at de nye regler vil indebære en stor administrativ byrde for kommunerne.
Således skal omkring 150.000 sager gennemgås manuelt, for at det kan konstateres, om
borgeren fortsat er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp. Set i sammenhæng med
indførelsen af et kontanthjælpsloft og 225 timers reglen anmoder KL Beskæftigelsesmini-
steriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om sammen med KL at under-
støtte opgaven i kommunerne, bl.a. ved at sikre opdaterede vejledninger.
Endelig tager KL forbehold for de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, og
forudsætter en kommende DUT-forhandling.
Ministeriet bemærker herved, at der efter regeringens opfattelse er behov for snarest
muligt at indføre det incitament, der indføres med loven. Hensynet til, at den berørte
persongruppe og de kommuner, der skal administrere ordningen, skal have mulighed for
at indrette sig på de nye regler, tilsiger dog en overgangsfase af en rimelig længde, hvorfor
reglerne får virkning pr. 1. juli 2016.
Ministeriet vil, som KL opfordrer til, i videst muligt omfang sammen med KL understøtte
kommunernes implementering af lovændringen.
Det bemærkes, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, da lovforslaget
alene indebærer, at der sker en regulering af en offentlig ydelse fremadrettet.
Side 11/11
Hvad angår enkeltydelser finder ministeriet, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan
konstateres, hvorvidt lovforslaget vil medføre udgifter til flere enkeltydelser og i givet fald
omfanget af sådanne. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne vil på
sædvanlig vis blive drøftet med KL.
2.9. Øvrige bemærkninger
Ankestyrelsen bemærker, at den venter 1.250 flere klagesager, hvis behandling efter An-
kestyrelsens opfattelse vil indebære medudgifter på 4,9 mio. kr. i 2016.
Ministeriet bemærker hertil, at ministeriet ikke har mulighed for at estimere den isolerede
effekt af lovforslaget i forhold til antallet af mulige klagesager, der indgives til Ankestyrel-
sen.
Datatilsynet henviser til høringssvaret til L 2, der angik spørgsmålet, om der skal ske sam-
køring med CPR-registret i kontroløjemed, og anmodede dengang om, at dette præcisere-
des. Tilsynet har i øvrigt ikke bemærkninger til nærværende forslag.
Ministeriet noterer sig Datatilsynets bemærkninger.


1
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Facebook
https://www.facebook.com/Aktionsgruppe-mod-diskrimination-af-flygtninge-i-lovgivningen-
434352520082660/
E: aktionsgruppen2015@gmail.com
Aarhus, den 11. januar 2016
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen er ikke på høringslisten, men sender
hermed bidrag til høringssvar vedr. lovforslaget, der indebærer, at målgruppen for integrationsydelsen
udvides til at omfatte alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere.
Vi har hermed udarbejdet
INTEGRATIONSYDELSEN. FAKTA OG KONSEKVENSER
Hvordan integrationsydelsen påvirker integrationen og skaber fattigdom
Høringssvaret indeholder en gennemgang af fakta og konsekvenser omkring integrationsydelsen
med udgangspunkt i aktuelle uddrag fra regeringsgrundlaget samt udsagn fra fagfolk og eksperter
i den offentlige debat. Desuden kommentarer fra Aktionsgruppen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 111 Bilag 1
Offentligt
2
INTEGRATIONSYDELSEN. FAKTA OG KONSEKVENSER
Hvordan integrationsydelsen påvirker integrationen og skaber fattigdom
Fakta
● Den lave integrationsydelse er på SU niveau. Studerende kan optage billige lån, tjene godt 11.000 kr.
pr måned før der skæres i SU og kan bo i billige kollegieværelser og ungdomsboliger.
Disse fortrin og rettigheder har flygtninge ikke
● Kun 9 procent af studerende kan leve alene på SU
● SU har aldrig været en forsørgelsesydelse
● En enlig flygtning på kontanthjælp får 10.849 kr. om måneden før skat, med integrationsydelsen
5.945 kr.
● Enlig flygtning med tre børn må leve for 5.300 kr. om måneden
● Ydelsen for en flygtningefamilie med tre børn falder fra 28.832 til 16.638 kroner om måneden før skat
● Rapport om starthjælpen fra 2002 viser, at ca. 86 ud af 100 stagnerede på den lave ydelse
● Fuld børnecheck til flygtninge udbetales efter optjeningsperiode på to år
● Den nye integrationsydelse er lavere end den kritiske fattigdomsgrænse på 50 procent af
medianindkomsten
● August 2015 indløb 35 yderst kritiske høringssvar om integrationsydelsen
● Siden 2007 er antallet af boliger til en husleje under 3.000 kroner faldet med 55 procent
● Ud af 500.000 almene boliger er kun godt 1.000 med husleje under 3.000 kr.
● De billigste boliger i København til en familie på fire koster 9 – 10.000 kr / mdr, dermed er ikke noget
tilbage til mad eller fritidsinteresser til børnene. Det samme vil gælde i andre store byer
● Erfaringerne fra starthjælpen viste, at kun ca. 10 procent flere kom i arbejde – det var under 00´ernes
højkonjunktur
● I 2017 kan 40.100 personer komme ned på den lave integrationsydelse, hvis regeringen gennemfører
lovforslaget målrettet nytilkomne udlændinge, der ikke har haft ophold i landet mindst syv ud af otte år
● Nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at blot 283 flere kommer i job i 2016,
selv om 21.000 vil få en lavere ydelse
● I 2017 vil 19.500 personer blive ramt af integrationsydelsen, mens beskæftigelsen kun ventes at stige
med 437 personer. I 2018 vil 291 komme i arbejde, selvom 11.600 rammes af den lave ydelse
3
● 11.900 børn vil fra 2016 blive ramt af regeringens nye integrationsydelse. Året efter stiger antallet
til cirka 22.000 børn, som vil komme til at leve i fattigdom
● Sprogbonus på 1.500 kroner pr måned gives flygtninge, der består Dansk 2
● To ud af fem nyankomne flygtninge får svært ved at bestå Dansk 2 og opnå sprogbonus med en
merindtægt på 18.000 kroner om året
● Der kommer flere og flere flygtninge, der vil have svært ved at nå op på det niveau, som udløser
sprogtillægget
● Socialforskningsinstituttet har dokumenteret, at børn som lever blot ét år i lavindkomstfamilier,
har langt ringere mulighed for at bestå 9. klasses eksamen end deres jævnaldrende
● Årsrapport fa Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
baseret på erfaringerne med starthjælpen fra 2002, viser:
. - Hver fjerde flygtning vil ikke kunne købe lægeordineret medicin
- Cirka 30 procent får ikke råd til tre måltider om dagen
- Flere end halvdelen får ikke råd til at gå til tandlæge
- For otte ud af ti betød starthjælpen ringere helbred og økonomi
Konsekvenser
● De lave ydelser vil medføre fattigdom og isolation fra resten af samfundet og svækker integrationen
● Integrationsydelsen marginaliserer flygtninge frem for at gøre dem til en del af samfundet
● Det kan kun lige hænge sammen for en flygtningefamilie på de ydelser, de har i dag
● Flere borgmestre advarer om, at de ikke har boliger, de nye lavindkomstgrupper har råd til at betale for
● Den lavere sats vil føre til isolation og gøre det umuligt for flygtninge at blive boende i deres nuværende
lejligheder
● Flygtninge risikerer at blive hjemløse i stort tal
● Forskning på området peger på, at en stramning som denne sender børn i fattigdom
● Hvis børn ikke har råd til at være med til børnefødselsdage eller fritidsaktiviteter, kan de blive isolerede
fra fællesskabet
● Børn i økonomisk trængte familier mistrives, udsættes for mobning og lever i social isolation.
Det går ud over børnenes sundhed og skolegang
● Erfaringen fra 00’erne, hvor ydelserne var sat ned viser, at jo fattigere folk bliver, jo ringere bliver
integrationen også
● Sprogbonus systemet rammer skævt, og det bliver asylbørnene, der betaler prisen
● Med integrationsydelsen kan flygtninge i langt de fleste tilfælde først få permanent bolig,
når de har fået arbejde
● Integrationsydelsen bliver en fattigdomsydelse i tredobbelt forstand - den rammer
både flygtningene, kommunerne og integrationen
4
Indholdsfortegnelse
Aktuelle uddrag fra regeringsgrundlaget juni 2015. Kommentarer 6
v. Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Overskrifter i medier siden 2. juli 2015 8
Flere børn i fattigdom, svækket integration og flere hjemløse –
fagfolks og eksperters udsagn fra den offentlige debat 10
Eksperter dumper Løkkes løfte om ikke flere fattige børn 10
Inger Støjberg: Det er ikke et liv i sus og dus 10
Rød harme over »trist« asylaftale: Den skaber fattige børn 10
Det hjælper ikke at tage tusindvis af kroner fra flygtningene 11
Økonomien bliver ringere, end Støjbergs tal viser 11
Kritik: Skævt at sammenligne integrationsydelse med SU 12
Sprogcentre: Svært for flygtninge at få sprogbonus 12
Starthjælp er dybt uansvarligt v. Morten Sodemann, prof. Indvandrermedicin 13
Borgmestre slår alarm: Nye integrationsydelser kan skabe boligproblemer 13
Lavere ydelser gør det svært for flygtninge at finde bolig 13
Asylaftale udfordrer flygtninges krav på bolig 14
Ny ydelse gør det svært at finde flygtningeboliger 15
Lavere ydelser gør det svært for flygtninge at finde bolig 15
Integrationsydelsen gør hele Danmark fattigere 15
DSF-formand: "Studerende kan ikke leve af SU 15
Hvorfor skal vi igen gøre flygtninge fattige? 16
FN uddeler hug til danske asylstramninger 18
Støjberg erkender: Enlig flygtning med tre børn må leve for 5.300 kr. om måneden 18
Flygtningefamilier får markant færre penge end ventet 19
Et liv uden nye dyner og med genbrugstøj 19
Flygtninge må betale flere tusinde kroner for at opnå omstridt sprogbonus 19
Aarhusrådmand: Flygtninge risikerer at blive hjemløse i stort tal 20
Kommuner landet over frygter hjemløse flygtninge 20
Flygtninge kan ende i rene barakbyer 21
Kommune: Flygtninge får svært ved at få råd til husleje 21
5
Fritid og sport er den bedste integration 21
Regeringen skrotter national fattigdomsgrænse 22
Støttepartier presser på for nye asylstramninger 22
Regeringen giver nytteløs pisk til de mest udsatte 22
Kommuner advarer: Nye flygtningeydelser vil give boligkaos 23
I 2017 vil 40.000 være på halv kontanthjælp 23
Regeringen vil sætte 40.000 på halv kontanthjælp i 2017 23
Integrationsydelse vækker bekymring: 'Chokerende højt tal' 23
Majbrit Berlau, formand Dansk Socialrådgiverforening 24
Skuffet socialrådgiverformand til regeringen: Tænk jer om 24
Støjbergs stramninger får kun få indvandrere i job 25
Støjberg: Flygtninge skal have job, så de kan få andre boliger 25
Seks ud af 10 flygtninge bliver placeret i midlertidige boliger 25
Inger Støjberg blokerer for billige boliger i København 25
Kommuners udgifter til flygtningeboliger eksploderer 25
Jens Rohde, tidl. medlem af Europa-Parlamentet for Venstre 26
Fattigdomsgrænse er en realitet 27
Udsigt til en lavere ydelse presser flygtninge på hjemmefronten 27
Kommunerne er lunkne over flygtningelandsbyer 28
Flygtninge overlever på hjælp fra private danskere 28
Socialrådgivere gruer for børn på integrationsydelse 29
Integrationsydelse rammer 11.900 børn næste år 29
Flygtninge får ikke råd til tre måltider om dagen 29
Røde Kors venter hidtil uset fattigdom blandt flygtninge 30
Amnesty International. Effekt af reducerede ydelser til flygtninge 30
Kommentarer v. Aktionsgruppen mod Diskrimination
af Flygtninge i Lovgivningen 32
Elektronisk udstyr og integration
Undervisning på sprogcenter forudsætning for job
Boligmæssige konsekvenser - Incitament og arbejdsmarked
Fakta og konsekvenser for syriske familier i jysk provinsby 33
Opfordring og konklusion 35
6
Aktuelle uddrag fra regeringsgrundlaget juni 2015
Kommentarer v. Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
1. "...samfund, hvor vi deler værdier som demokrati, ligeværd og muligheder for den
enkelte". Kommentar: Den lave integrationsydelse modvirker ligeværdig behandling af flygtninge
og medfører ulighed i forhold til øvrige borgere i Danmark. Ydelsen kan ikke sammenlignes med SU
til studerende, der befinder sig i anden livssituation med rettigheder og fortrin, som flygtninge ikke
får. Ydelsen medfører en markant økonomisk forskelsbehandling og forringer på omfattende områder
den enkelte flygtnings livsmuligheder (jf. Menneskerettighederne artikel 1, 2 og 26). Demokratiet skal
tilgodeses ved at inddrage og samarbejde med fagfolk, eksperter og øvrige instanser, der har afgivet
høringssvar om lovforslaget vedr. integrationsydelsen.
2. "Danmark er internationalt kendt for at gå forrest og påtage sig et ansvar - også når det er
svært". Kommentar: JP 25.7.15: "I Venstre har vi et gammelt slogan, der siger, at man har frihed
under ansvar til at gøre det, der skaber værdi for én selv. Men samtidig har vi et ansvar for at tage
os af dem, der er svage". Regeringen skal tage ansvar for mennesker, der har det svært også de, der
flygter fra krigsramte lande. Regeringen skal påtage sig det ansvar at give flygtninge et økonomisk
grundlag, hvorved de kan forsørge sig og deres børn på en økonomisk forsvarlig måde.
3. "...bruge de offentlige midler, hvor de gør størst gavn for borgerne". Kommentar: Regeringen
skal bruge de offentlige midler til gavn for alle landets borgere, nydanske som etnisk danske, uanset
herkomst (jf. menneskerettighederne).
4. "Vi skal forandre for at forbedre". Kommentar: Den forandring, integrationsydelsen medfører
er ikke forbedring, men forværring for nuværende og kommende flygtninge i Danmark. Godt 45.000
mennesker kan blive ramt af en ydelse, der bringer deres liv i fattigdom, hvor det bliver vanskeligt at
få råd til daglige livsfornødenheder. Fattigdommen vil ikke mindst ramme børnene. Integrationsydelsen
forværrer dermed mulighederne for et værdigt liv og vellykket integration for det enkelte menneske.
5."En offentlig sektor, hvor vi sætter mennesker før systemet". Kommentar: Regeringen skal sætte
mennesker, der flygter fra krig og terror "før systemet". De mange flygtninge fra fx Syrien er mennesker,
der har mistet alt, bolig, job og netværk som følge af en omfattende og langvarig borgerkrig.
6. "Regeringen ønsker, at alle får en god start på livet og gode muligheder. Derfor skal vi yde en
effektiv hjælp til dem, der vokser op under vanskelige kår og dem, der kommer skævt ind i
livet". Kommentar: Flygtninge er mennesker, voksne og børn, der på grund af krig og terror er blevet
tvunget ind i en skæv livsbane. Regeringen har mulighed og ansvar for at medvirke til at genoprette
de svære og skæve livsforhold. Flygtninge har brug for effektiv hjælp på et forsvarligt økonomisk
grundlag således, at deres liv ikke tvinges ud i fattigdom og marginalisering.
7. "...bekæmpe ufrivillig hjemløshed. Vi vil blandt andet hjælpe udsatte med at fastholde deres bolig
og nedbryde barrierer for et selvstændigt liv med sociale relationer...". Kommentarer fra borgmestre:
"Den lave integrationsydelse gør det nærmest umuligt for kommunerne at finde permanente boliger til
flygtninge" - "Hjemløshed bliver en reel risiko for rigtig mange flygtningefamilier" - "Det bliver reelt umuligt
at skaffe boliger, som flygtningefamilier kan betale" - "Regeringen har skabt en situation med et mismatch
mellem huslejeniveau og indtægtsniveau. Flygtninge har ikke råd til at bo i de større byer". -" Det gavner
ikke at lave mini-ghettoer, men alternativet er, at de ikke har tag over hovedet"- ”Når man går ind og laver
7
så lav en ydelse, kommer man til at ramme folk på deres mest nødvendige basale behov som bolig
og mad".
Et stort antal mennesker vil med integrationsydelsen blive tvunget ud i ufrivillig fattigdom og hjemløshed.
Mange af de herboende flygtninge gennem 7 år kan ikke fastholde deres boliger og kan blive nødsaget til
at flytte tilbage til en midlertidig bolig fx barak eller campingplads (hvis en sådan eksisterer). Dermed skal
de begynde helt forfra med det liv og den integration, de gennem en årrække har været i gang med at
etablere i permanente almene boliger i lokalsamfundet med nuværende optimale muligheder for
integration. En integration, der hæmmes og standses, hvis de tvinges tilbage i små midlertidige boliger
fx flygtningelandsbyer og barakker - eller ud i hjemløshed.
Integrationsydelsen modarbejder regeringsgrundlaget om at bekæmpe ufrivillig hjemløshed og hjælpe
udsatte med at fastholde boliger for flygtninge i Danmark. Regeringen skal yde en forsvarlig økonomisk
indkomst, der nedbryder barrierer for et værdigt og selvstændigt liv. Boligpresset i kommunerne forværres
yderligere på grund af integrationsydelsen, der ikke giver flygtninge råd til permanente boliger.
8. "Regeringen ønsker en vellykket integration, hvor flere vil Danmark og færre lever i
parallelsamfund". Kommentar: En række eksperter og fagfolk påpeger via medier og høringssvar,
at integrationsydelsen modvirker integration og "ekskluderer" fremfor integrerer. Det bevirker,
at flere frem for færre flygtninge kommer til at leve i isolerede parallelsamfund. Flygtningelandsbyer
medfører flere parallelsamfund, der isolerer flygtningene og hæmmer integrationen. -
I dagens samfund er elektronisk udstyr som pc, Ipad og smartphone for både voksne og børn
på job og skoler et krav for at klare hverdagen og dermed forudsætning for vellykket
integration. Integrationsydelsens lave budget giver ikke råd til elektronisk udstyr.
9. "Danmark skal fortsat være en global aktør, der bekæmper fattigdom og styrker
menneskerettigheder". Kommentar: Integrationsydelsen medfører, fremfor bekæmper, fattigdom.
Vi opfordrer til at tage Rockwool Fondens rapport alvorligt for at undgå gentagelse af den kritiserede
starthjælp:
”Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når skat og husleje er betalt,
står modtagere af starthjælp, uanset deres familiemæssige situation, således tilbage med et beløb, som gør
det helt umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget, også selvom budgettet som i
arbejdspapiret tager udgangspunkt i priser i discountbutikker” (Rockwool Fondens Forskningsenhed,
Arbejdspapir no. 25, 2012).
Berlingske 1.9.2015: Europarådets kommissær for Menneskerettigheder kritiserer den danske
integrationsydelse. Politiken 10.8.15. FN´s flygtningehøjkommisariat udtaler: ”Danmark er ved
at vedtage en lovgivning, som er diskriminerende, skaber fattigdom og vanskeliggør integrationen”.
10. "Det er bedst for vores land, at brede interesser bliver inddraget i beslutningerne. Når flere bliver
hørt, fører det til bedre og mere holdbare resultater. Regeringen vil derfor invitere til et samarbejde
med lønmodtagere, arbejdsgivere, virksomheder, frivillige organisationer og enkeltpersoner, som vil
tage del i udviklingen af det samfund, vi ønsker. Vi ønsker, at mange skal være med til at beslutte den
politik, der vedrører dem selv..."
Kommentar: Vi opfordrer regeringen til at indgå i et bredt samarbejde, hvor flere parter bliver hørt.
35 høringssvar om integrationsydelsen august 2015 giver regeringen mulighed for at indhente
bredspektret information fra fagfolk og eksperter om fakta og konsekvenser af den lave ydelse.
Langt de fleste svar er yderst kritiske over for ydelsen.
8
Overskrifter i medier siden 2. juli 2015
”Flygtninge: Økonomien bliver ringere, end Støjbergs tal viser”
”Kommuner advarer: Nye flygtningeydelser vil give boligkaos”
”Flygtninge kan ende i rene barakbyer”
”Borgmestre slår alarm: Nye integrationsydelse kan skabe boligproblemer”
”Inger Støjberg blokerer for billige boliger i København”
”Undskyld, men de er rigtige mennesker”
”Inger Støjberg blokerer for billige boliger i København”
”V-borgmestre: Støjbergs lave integrationsydelse giver problemer”
”Regeringen vil sætte 40.000 på halv kontanthjælp i 2017”
”Kommune: Flygtninge får svært ved at få råd til husleje”
”FN uddeler hug til danske asylstramninger”
”Europarådets kommissær kritiserer dansk integrationsydelse”
”Kommuner landet over frygter hjemløse flygtninge”
”Aarhusrådmand: Flygtninge risikerer at blive hjemløse i stort tal”
”Flygtningefamilie får markant færre penge end forventet”
”Regeringen skrotter national fattigdomsgrænse”
”Fattigdoms-grænse er en realitet”
”Starthjælp er dybt uansvarligt”
”Socialrådgivere gruer for børn på integrationsydelse”
”Integrationsydelse rammer 11.900 børn næste år”
”Integrationsydelsen gør hele Danmark fattigere”
”Eksperter dumper Løkkes løfte om ikke flere fattige børn”
”Støjberg erkender: Enlig flygtning med tre børn må leve for 5.300 kr. om måneden”
”Dansk Flygtningehjælp: Det hjælper ikke at tage tusindvis af kroner fra flygtningene”
9
”Integrationsydelse vækker bekymring: ”Chokerende højt tal”
”DSF-formand: Studerende kan ikke leve af SU”
”Integrationsydelse: Flygtninge får ikke råd til tre måltider om dagen”
”Røde kors venter hidtil uset fattigdom blandt flygtninge”
”Udsigt til en lavere ydelse presser flygtninge på hjemmefronten”
”Kritik: Skævt at sammenligne integrationsydelse med SU”
”Skuffet socialrådgiverformand til regeringen: Tænk jer om”
”Støjbergs stramninger får kun få indvandrere i job”
”Sprogcentre: Svært for flygtninge at få sprogbonus”
”Mange flygtninge må betale flere tusinde kroner for at opnå omstridt sprogbonus”
”Regeringens flygtningepolitik minder om granny-dumping”
10
Flere børn i fattigdom, svækket integration og flere hjemløse
- fagfolks og eksperters udsagn fra den offentlige debat
Information 9.6.15: ”Eksperter dumper Løkkes løfte om ikke flere fattige børn”
Kirsten Lund Larsen, national chef i Red Barnet, har været glad for afskaffelsen af fattigdomsydelserne,
og indførelsen af fattigdomsgrænsen. »Det er klart, at man ikke kan skille tingene ad: Straffer man
forældrene, rammer man også deres børn. Det er klart, at når folk har børn, så har de ansvar, men
det har samfundet nu engang også.«
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, efterlyser en forklaring på, hvordan
Lars Løkke Rasmussen vil holde sit løfte, fordi mange børn selv med de nuværende ydelser lever
under fattigdomsgrænsen. »Vi ved allerede i dag, at børn, som lever i familier, hvor mor og far er
på kontanthjælp, har ringere odds i skolesystemet, har et dårligere helbred end klassekammeraterne
og er mere udelukkede fra det sociale samvær.
Forringer man forældrenes ydelser yderligere, vil dette selvfølgelig kun forstærke børnenes problemer.
Det forringer ikke bare deres børneliv nu og her, det vil også forringe deres voksenliv, fordi de har større
risiko for ikke at få en ordentlig uddannelse. Det gør, at det her kan ende med at blive en rigtig dyr
besparelse, fordi det skaber voksne, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet”.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for det ekspertudvalg, som definerede
fattigdomsgrænsen, Torben M. Andersen, er enig: »Børn kommer netop under fattigdomsgrænsen,
fordi de vokser op i familier med en lav indkomst”.
JP 1.7.15 Inger Støjberg: Det er ikke et liv i sus og dus
”Det beløb, som vi tilbyder vores egne unge studerende, mener jeg bestemt også, at man kan være
bekendt at tilbyde en nyankommen flygtning til Danmark. Og når man så tilmed kan udløse en sprogbonus,
hvis man lærer dansk, er det her et rigtig fint forslag”. .
JP: ”Forskning på området peger på, at en stramning som denne sender børn i fattigdom. Hvorfor gå
efter børnene?” Inger Støjberg: ”Jeg er simpelthen bare uenig. Det bedste for en familie med lav indkomst
er at komme i arbejde Jeg er helt uenig i præmissen om, at det her er noget dårligt over for børnefamilier.
Tværtimod. Hvis man har børn og er flyttet til Danmark, er der i høj grad et element i at komme ud på
arbejdsmarkedet, så børnene kommer til at kende samfundet”.
Politiken 1.7.15 Rød harme over »trist« asylaftale: Den skaber fattige børn
Udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen:
”Vi har jo prøvet at lave en særlig lav ydelse for flygtninge sidste gang, VKO havde magten. Resultatet var
helt entydigt, at fattigdommen voksede, flere blev sat ud af deres boliger, og at særligt børnene blev hårdt
ramt. Prisen på bleer, mad, børnetøj og medicin her i Danmark er jo præcis den samme for familier, der er
kommet hertil som flygtninge, som den er for os, der er født her. Vi risikerer simpelthen, at endnu flere vil
blive sat ud af deres boliger, og antallet af børn, der vokser op i fattigdom her i landet, vil vokse markant”.
11
JP 1.7.15 Dansk Flygtningehjælp: Det hjælper ikke at tage tusindvis af kroner fra flygtningene
Verdens flygtninge vil fortsat søge mod Danmark, selv om de fremover får færre penge at leve for.
Det mener i hvert Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, der har studeret de danske
og de europæiske flygtningestrømme fra 1998 og frem til i dag. Når der er kommet flere flygtninge til
Europa – som det er sket de seneste år – er der også kommet flere til Danmark, og når der er kommet
færre til Europa, er der også kommet færre her til landet. Derfor tror han ikke på en effekt af den
integrationsydelse, som regeringen onsdag præsenterede. - Den nye integrationsydelse vil sende børn
i fattigdom og svække integrationen, mener bl.a. Dansk Flygtningehjælp.
En del af aftalen mellem de fire borgerlige partier er, at de 400 mio. kr., som regeringen beregner tiltaget
sparer, skal bruges, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i foråret ifølge regeringsgrundlaget skal
lave en skattereform, der sænker skatte både i bunden og på den såkaldte marginalskat.
Politiken 2.7.15 Flygtninge: Økonomien bliver ringere, end Støjbergs tal viser
Der er kommet et udspil baseret på noget, vi ikke aner noget om. Nemlig at en lavere ydelse i Danmark
betyder færre asylansøgere. Det er der ingen dokumentation for. Det vi til gengæld ved, er, at der kommer
mere fattigdom ud af det” siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. Også Amnesty
International og Dansk Flygtningehjælp er bekymrede. Inger Støjberg fastholder dog, at dårligere
økonomiske vilkår vil have en effekt på, hvor asylansøgerne søger hen og tilføjer, at det også vil have en
integrerende effekt på dem, der allerede er her: ”Jeg tror, det vil tilskynde til, at man dels hurtigt lærer
12
sig det danske sprog, dels også er et klart incitament til hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet og
finde et job”.
Information 3.7.15 Kritik: Skævt at sammenligne integrationsydelse med SU
Det er »helt skævt«, når integrationsminister Inger Støjberg sammenligner den nye integrationsydelse,
som regeringen vil indføre og målrette udlændinge med den, der tilbydes SU studerende. Det siger lektor
Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet, der har lavet undersøgelser af den tidligere starthjælp, som ligner
den ydelse, regeringen nu vil indføre.
Inger Støjberg har eksempelvis sagt til Jyllands-Posten, at det beløb, vi tilbyder vores egne unge
studerende, mener jeg bestemt også, at man kan være bekendt at tilbyde en nyankommen flygtning
til Danmark. Men studerende på SU har eksempelvis mulighed for at optage særlige lån fra staten og
har desuden mulighed for at tjene penge ved at have et studiejob, påpeger Morten Ejrnæs.
Regeringen har ikke nævnt noget om, at modtagere af den nye integrationsydelse vil få samme muligheder
med det lovforslag, der i dag bliver fremsat for Folketinget. Foruden mulighederne for lån og studiejob,
så er livssituationen for de to grupper også helt forskellig. Studerende går af egen drift i gang med en
uddannelse og har dermed en forventning om, at de inden for en vis årrække har afsluttet uddannelsen
og derefter vil få et almindeligt eller endda højt indtægtsniveau, siger Morten Ejrnæs. Han fremhæver
desuden, at studerende ofte har et netværk, der på forskellig vis kan støtte med både penge og naturalier.
Til kritikken siger Inger Støjberg: »Det er klart, at det er to forskellige livssituationer, men det ændrer jo
ikke på, at man godt – ud fra en rimelighedsbetragtning – kan sige, at det er et passende niveau.
Og det synes jeg, at det er«.
Regeringen har desuden lavet beregninger af, hvordan forskellige familietypers rådighedsbeløb samlet
set vil blive påvirket, når integrationsydelsen bliver til virkelighed. Beregningerne viser, at et ægtepar
med tre børn samlet set vil skulle leve for 4.400 kroner mindre om måneden. Men i beregningerne er
det forudsat, at familien har været i Danmark i mindst to år, så familien ikke bliver ramt af det
optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, som regeringen planlægger at indføre.
Dermed kan familier, der ikke har været i Danmark i to år, altså reelt se frem til et mindre rådighedsbeløb
end det, som er forudsat i regeringens tal.
Adspurgt om hvilke moralske overvejelser, der ligger bag at indføre en integrationsydelse, som ifølge
kritikere vil føre til fattigdom, siger Inger Støjberg, at det ”afgørende” for hende er, at udlændinge er
i ”tryghed”, når de kommer til Danmark. Og desuden, at de har gode betingelser for lægehjælp og får
mulighed for at komme i gang med en tilværelse i Danmark, som gør, at de kan komme ud på
arbejdsmarkedet.
Information 4.7.15 Sprogcentre: Svært for flygtninge at få sprogbonus
Organisationer og eksperter kritiserer regeringen for at ville indføre en ny integrationsydelse, som
ifølge kritikerne vil føre til fattigdom, fordi den betyder en markant nedgang i indkomst for særligt
de udlændinge, der kommer til Danmark og modtager kontanthjælp. Som modsvar til kritikken har
integrationsminister Inger Støjberg sagt, at det ud over integrationsydelsen vil være muligt at opnå
en såkaldt sprogbonus på 1.500 kroner månedligt for dem, der består en prøve i dansk.
13
”Men det bliver overordentligt svært for en stor gruppe flygtninge at opnå den bonus”, siger formanden
for De Danske Sprogcentre, Poul Neergaard. Sprogbonussen skal ifølge Inger Støjberg sikre, at flygtninge
og indvandrere integrerer sig og hurtigt lærer dansk. Poul Neergaard peger på, at flygtninge skal bestå en
prøve på det niveau, der hedder ’Dansk 2’ for at opnå den månedlige bonus, men at en stigende andel
af bl.a. syriske flygtninge kun bliver visiterede af sprogcentrene til ’Dansk 1’.
”Dermed er de nærmest afskåret fra at bestå næste prøve,” siger han. Det skyldes, at udlændinge kun
har ret til og gratis kan få danskuddannelse på det niveau, de har afsluttet først. Han peger på, at det især
er de flygtninge, der ikke har kendskab til det latinske alfabet, der bliver visiteret til danskuddannelse på
niveau ét.
Tal fra Ankestyrelsen viser, at antallet af personer, der er i gang med ordinær danskuddannelse på niveau
ét, er vokset med omkring 1.200 personer fra fjerde kvartal af 2013 til samme kvartal i 2014. Der var
således 5.010 personer i gang med danskuddannelse niveau ét i fjerde kvartal af 2014. Poul Neergaard
mener, at regeringens forslag er ”meget betænkeligt”, også ud over problematikken med visitering til
sprogprøveniveauer.
”Det, man gør, er at koble læring sammen med rettigheden til at modtage en ydelse. Tænk, hvis vi
i resten af samfundet generelt udbetalte ydelser efter, hvor dygtige folk var i skolen”.
Politiken 7.7.15 Starthjælp er dybt uansvarligt
Morten Sodemann. Professor i Indvandrermedicin, Syddansk Universitet
”Der mangler penge til at finansiere de lovede skattelettelser, så flygtninge kan passende bidrage ved, at
man inddrager lægehjælp i asylcentre, reducerer ydelse til starthjælp (SU-niveau), fjerner retten til ferie og
skærer af retten til folkepension. - Forældrene, det går ud over, mærker det først. Den lille gnist, der skal
til for at starte et succesfuldt integrationsforløb, er nu væk hos de voksne flygtninge, og det er
kommunernes opgave at se, om de kan genfinde den. Børnene ser deres handlingslammede og ydmygede
forældre blive til spøgelser, og børnene mister tilliden til, at Danmark reelt vil passe på dem. Vi slås dagligt
i kommunerne og i sundhedsvæsnet med konsekvenserne af starthjælpen, sidst den blev indført. Da tabte
vi en generation af flygtningebørn på gulvet, børn af de mest sårbare forældre. Rapporter og forskning har
vist de skadelige effekter af starthjælp”.
DR dk 8.7.15 Borgmestre slår alarm: Nye integrationsydelser kan skabe boligproblemer
Hvordan skal flygtninge fra Eritrea og Syrien få råd til at betale husleje, når den økonomiske støtte bliver
halveret? Det er spørgsmålet, flere af landets borgmestre stiller efter den nye Venstre-regering sammen
med resten af blå blok har valgt at skære i ydelserne. Hvor en enlig flygtning i dag får 10.849 om måneden
før skat, vil ydelsen falde til 5.945. Ydelsen for en flygtningefamilie med to voksne og tre børn falder fra
28.832 til 16.638 kroner om måneden.
JP 8.7.15 Lavere ydelser gør det svært for flygtninge at finde bolig
Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, Vordingborg Kommune: ”Den lavere ydelse vil gøre
det meget vanskeligt at finde en bolig. Især i storbyerne bliver det meget vanskeligt for en enlig flygtning
at finde noget at bo i, fordi der er stor efterspørgsel på billige boliger fra unge studerende og andre unge
i forvejen. Derfor vil flygtningene komme under pres for overhovedet at finde noget at bo i, som de kan
betale”.
14
Socialcheferne gør opmærksom på, at de unge under uddannelse kan optage et billigt lån ved siden af
SU’en og kan tjene godt 11.000 kr. om måneden ved at arbejde uden at der skæres i SU-beløbet. Desuden
har de unge mulighed for at søge om at flytte ind på et kollegieværelse eller i en ungdomsbolig, noget som
flygtninge ikke kan, så længe de ikke er under uddannelse. – ” Selv om der findes omkring 500.000
almene boliger i landet, er der kun godt 1.000 af dem, hvor huslejen er under 3.000 kr.”, siger formanden
for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen.
”Jeg tror, at det bliver meget svært at leve for. Det er meget dyrt at betale husleje og købe mad i Danmark.
I kommunen taler de hele tiden om job, job og job, men jeg kan ikke se noget job. Der er jo mange
danskere, der mangler et,” siger Bassel Khrata.
Kristeligt Dagblad 8.7.15 Asylaftale udfordrer flygtninges krav på bolig
”Regeringens straksindgreb på asylområdet vil gøre det endnu vanskeligere at finde boliger, som
flygtninge har råd til at bo i”, lyder det fra kommunerne. Det har længe været en vanskelig opgave
for landets kommuner at finde tag over hovedet til de mange asylsøgere, der strømmer til Danmark.
Men med regeringens nye asylaftale ser den udfordring nu ud til at blive endnu større.
”Indkomsten for denne gruppe bliver næsten halveret, og det vil for mange flygtninge betyde, at det
bliver svært at finde en bolig, som de har mulighed for at betale”, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S),
formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. ”Der er ingen tvivl om,
at det med en meget kraftig reduktion i ydelsen vil blive endnu vanskeligere for kommunen at finde
passende boliger til flygtninge. - Siden 2007 er antallet af boliger til en husleje under 3.000 kroner
faldet med 55 procent i Danmark”, og det er ikke muligt at give flygtninge et huslejetilskud fra en
anden kommunal pengekasse. ”En løsning kan være at indlogere dem i barakker. Ellers vil det blive
på campingpladser, hostels og den type af indlogeringer”.
Ole Pass er socialdirektør i Rødovre Kommune og betegner boligsituationen som ”det tungeste problem”
i den nye asylaftale. Asylsøgere, der som en konsekvens af den nedsatte ydelse kommer til at stå boligløse
i hans kommune, vil ikke kunne få et tilskud til huslejen fra en nødpengekasse.
Den nye integrationsydelse minder i høj grad om VKO-regeringens starthjælp, som blev indført i
2002. Efterfølgende har Rockwool Fondens Forskningsenhed i en rapport konkluderet, at de
pågældende rådighedsbeløb for enlige flygtninge var så lave, at de nærmede sig ”absolut fattigdom”.
For par med børn påpegede rapporten, at der ”lige præcis var råd til at bo og spise, men altså ikke til
noget som helst andet”. Torben Tranæs er forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
(SFI), og var en af dem, der stod bag Rockwool Fondens rapport 2012. Han forklarer, at boligproblemet i
00'erne var mindre, fordi der kom langt færre asylsøgere, end der gør i dag”. ”I midten af oo'erne var
tilstrømningen nede omkring 1500 mennesker om året. Dengang lykkes det kommunerne at finde billigere
15
boliger. Men med den stigning, vi har set de sidste år, er mulighederne for at finde boliger blevet
vanskeligere. Situationen er en helt anden nu”.
DR dk 9.7.15 Ny ydelse gør det svært at finde flygtningeboliger
I Odder kommune koster en bolig til en familie omkring 8000 kroner om måneden. Uden forbrug.
”Det kan kun lige hænge sammen for en flygtningefamilie på de ydelser, de har i dag. Det bliver rigtig
svært, når de går ned på det halve, siger socialrådgiver i Odder, Lone Kjærsgaard.
Kommunens viceborgmester, Niels Rosenberg (V): ”Det er træls, at man som flygtning skal bekymre
sig om huslejen frem for at bekymre sig om at lære dansk og komme ud på arbejdsmarkedet”.
Også andre borgmestre er frustrerede over den nye og lavere ydelse. Blandt andet Koldings borgmester,
Jørn Pedersen (V): ”Med 6000 kroner om måneden er der ikke meget til husleje”.
Roskildes borgmester Joy Mogensen (S): ”Jeg er bange for, at det her vil spænde ben for den integration,
vi alle ønsker, hvor flygtninge kommer ud og bliver en naturlig del af vores samfund”.
JP 9.7.15 Lavere ydelser gør det svært for flygtninge at finde bolig
Formanden for Boligselskabernes Landsforening, Palle Adamsen. »Det bliver vanskeligt for de enlige
flygtning at finde noget, de har råd til at betale i de almene boliger. Så det sandsynlige billede bliver,
at de skubbes ud på et privat boligmarked, hvor de kommer til at betale høje priser for kælderværelser,
klublokaler eller lignende – ofte i den marginale del af boligmarkedet, hvor priserne bliver drevet op for
noget, som vi andre typisk ikke ville betale noget som helst for at bo i”.
Politiken 13.7.15 Integrationsydelsen gør hele Danmark fattigere
Integrationsydelsen marginaliserer flygtninge i stedet for at gøre dem til en del af samfundet.
De mennesker, regeringen hævder, den vil integrere i samfundet, bliver i realiteten skubbet længere ud.
Erfaringerne fra starthjælpen viste, at kun ca. 10 procent flere kom i arbejde – og det var vel at mærke
under 00´ernes højkonjunktur. Det vi véd er, at de politiske bestemte lavindkomster skaber tusinder af
fattige, heraf mange børn. Som flere borgmestre har advaret om, har de i hvert fald ingen boliger, de
nye lavindkomstgrupper har råd til at betale for.
Sameksistens 14.7.15 DSF-formand: "Studerende kan ikke leve af SU"
”Det er meget få studerende, som kan få økonomien til at hænge sammen på SU,” skriver formanden
for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, i et debatindlæg i Politiken. Hun henviser til, at Nordea
i 2012 foretog en undersøgelse, som viste, at det kun var 9 procent af de studerende, der levede alene
af SU.
Debatindlægget er en kommentar til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og Venstres
integrationsordfører, Marcus Knuth, som mener, at hvis danske studerende kan leve af SU, så kan
flygtninge også.
”5.903 kroner om måneden før skat. Det er det, man får i SU, hvis man studerer og bor ude,” oplyser
Yasmin Davali, og det beløb rækker ifølge formanden for Danske Studerendes Fællesråd ikke til at
dække studerendes faktiske udgifter.
16
Hun henviser til, at en gennemsnitlig studerende, også ifølge Nordea, i 2014 havde udgifter for 7.875
kroner om måneden. Det er knap 2.000 kroner mere end den foreslåede integrationsydelse på SU-niveau.
”Det er penge, som går til husleje, mad, transport, personlig hygiejne osv. Selv hvis man fjerner de 510
kroner fra budgettet, som går til kategorien ’diverse’ og dækker over fornøjelser, overstiger udgifterne,
hvad der kan dækkes af SU’en,” skriver Yasmin Davali. Hun gør videre opmærksom på, at selv med
erhvervsarbejde kan mange studerende ikke få økonomien til at hænge sammen.
Kristeligt Dagblad 6.8.15 Hvorfor skal vi igen gøre flygtninge fattige?
Der er ingen tvivl om, at en genindførsel af integrationsydelsen eller starthjælpen vil betyde, at antallet
af fattige i landet vil stige. Det er tredje gang, der indføres en særlig lav ydelse målrettet flygtninge.
De to første gange blev de laveste ydelser afskaffet igen. Første gang fordi flygtningene ikke kom i arbejde.
Anden gang fordi de lave ydelser skabte fattigdom.
Det viste officielle opgørelser, og de alvorlige konsekvenser har vi beskrevet i rapporter om
konsekvenserne af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag. De er beskrevet i bogen
”Fattigdom, afsavn og coping”, og vi gentager dem i kort form i denne kronik.
Nu er et nyt argument for lave ydelser imidlertid lanceret - nemlig at ydelserne skal forhindre, at flygtninge
kommer hertil. Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at det vil ske, men eksperimentet skal åbenbart
foretages uden hensyntagen til de skadelige konsekvenser af lave ydelser, som man allerede nu kender,
og med henvisning til en påstået effekt, som er tvivlsom. I denne artikel vil vi alene opholde os ved det,
vi ved fra forskningsbaserede undersøgelser af området.
Satserne for den nye integrationsydelse tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp, som er
fastsat ud fra SU-systemet, og som svarer nogenlunde til den gamle starthjælp, som vi havde fra 2002
til 2011. Loven om starthjælp blev ligesom denne nye lov fremsat med argumenter om en hjælp svarende
til SU-satser. SU har imidlertid aldrig været en forsørgelsesydelse, hvorfor studerende på SU har et generelt
større handlerum i forhold til at supplere deres indkomst. For det første må studerende tjene penge ved
siden af deres SU, det vil sige have et studiejob, hvilket en hel del studerende benytter sig af, og dertil
kan de optage SU-lån til favorable renter og supplerende SU-lån til forsørgere. Forsørgere på SU får også
børnecheck, mens flygtninge med den nye lov skal optjene retten hertil.
Fra vores forskningsprojekt ved vi blandt andet, at børnefamilieydelsen i de fattige familier var med til
at dække elregninger og husleje, som ellers ikke kunne betales, ligesom desperate lån dækkede regninger,
computere og bøger til børnenes uddannelse, medicinforbrug, deltagelse i sociale arrangementer og
almindeligt forbrug i hverdagslivet.
Starthjælpsmodtagerne havde sjældent et ressourcestærkt netværk at låne fra, og samtidig er det de
færreste banker, der giver lån til personer i denne situation. Lånemulighederne er stærkt indsnævret for
denne gruppe. Flygtninge har dog med den nye lov mulighed for et dansktillæg på 1500 kroner pr. måned,
hvis de består Dansk 2. Et krav, som belønner de ressourcestærke flygtninge, og som er helt urealistisk for
17
dem, som kommer hertil med traumer, analfabetisme, søvnløs bekymring om den efterladte familie og
generelle helbredsproblemer. Og dét er der nok en del flygtninge, der er præget af, eftersom de jo netop
er flygtninge!
Den nye integrationsydelse er endvidere lavere end den kritiske fattigdomsgrænse på 50 procent
af medianindkomsten, og sammenlignet med et minimumsbudget, som blev foretaget af Ekspertudvalget
om fattigdom, ligger ydelsen et godt stykke under et sådant minimum.
Flygtninge har ikke som studerende mulighed for erhvervsarbejde og favorable lån, hvilket er en af
begrundelserne for, at SU-modtagere ikke inddrages i fattigdomsopgørelser. Genindførelsen af
integrationsydelsen er således en ny fattigdomsydelse.
Konsekvenserne af at leve af en så lav ydelse som den nye integrationsydelse viste sig i vores undersøgelse
for størstedelen at skabe fattigdom. Mindst 40 procent af starthjælpsmodtagerne havde ikke råd til at give
fødselsdagsgaver, gå i byen med venner, dyrke fritidsinteresser, besøge venner og familie, gå til tandlægen,
købe nyt fodtøj, tøj og overtøj, når det, man har, er gået i stykker eller brugt op eller holde ferie uden for
hjemmet en gang om året.
Endvidere havde 25 procent ikke råd til lægeordineret medicin, og cirka 30 procent havde ikke råd til tre
måltider om dagen. 72 procent af starthjælpsmodtagerne havde mindst fem ud af de i alt 19 afsavn, der
blev spurgt om, og 37 procent havde mindst 10 afsavn. Andelen med mindst 10 afsavn var efter et år
steget til hele 63 procent.
Regeringen hævdede, at hensigten med at udsætte starthjælpsmodtagerne for lave ydelser var at få dem
til at søge og opnå et job. Kun en lille andel kom - på trods af de markante incitamenter - i beskæftigelse,
hvilket især skyldes en række barrierer, som starthjælpsmodtagerne oplevede: 61 procent oplevede
helbredsproblemer som en barriere for at komme i beskæftigelse, 52 procent oplevede problemer med det
danske sprog som en barriere, og 42 procent oplevede ingen eller ringe uddannelse og kvalifikationer som
en barriere.
Stik imod den politiske hensigt blev hele 49 procent af modtagerne af starthjælp og de øvrige
fattigdomsydelser derimod mere modløse og dermed ikke mere jobsøgende på grund af lavere ydelser,
mens kun fem procent ikke blev mere modløse og øgede jobsøgningsaktiviteten
Kun 22 procent af dem på de laveste sociale ydelser havde efter et halvt år opnået en form for ustøttet
beskæftigelse, hvilket vil sige, at den overvejende del - 78 procent af dem på de laveste sociale ydelser -
på grund af ringe ressourcer og især helbredet - ikke kunne reagere på de økonomiske incitamenter.
De oplevede i stedet mere modløshed, ringere livskvalitet, negative påvirkninger af det mentale og fysiske
helbred samt omfattende materielle og sociale afsavn.
Læren af de nedsatte sociale ydelser er, at økonomiske incitamenter virker over for dem, der har
ressourcerne og ikke mindst helbredet til at reagere på incitamenterne. Hovedparten af dem på de laveste
sociale ydelser havde ikke helbredet og ressourcerne til at reagere og fik yderligere forringet deres sociale,
helbredsmæssige og materielle tilstand.
Konsekvenserne af de nedsatte sociale ydelser var, at antallet af fattige steg. Rent empirisk må det
18
konstateres, at der i perioden med de nedsatte sociale ydelser fra 2002 til 2011 skete en stærk stigning
i antallet af fattige, uafhængigt om man ser på antallet af etårs-fattige eller treårs-fattige - endog i en
periode, hvor konjunkturerne var gode og beskæftigelsen var stigende (frem til midten af 2008). Der er
således ingen tvivl om, at en genindførsel af starthjælpen/integrationsydelsen vil betyde, at antallet
af fattige vil stige uafhængigt af, at der er nogle få, som måske kommer i beskæftigelse.
Idéen om, at dansktillæg og børnecheck kan optjenes over tid, viser en misforståelse af flygtningenes
situation. Når de ankommer her til landet, har de brug for økonomisk og mest mulig social støtte for at
blive inkluderet i samfundet. Det er de svageste flygtninge, der særligt har brug for hjælp, mens denne
nye lov modarbejder dette. Muligvis kan det, om end det er tvivlsomt, skræmme enkelte flygtninge fra at
komme hertil, men det ødelægger samtidigt trivslen og inklusionsmulighederne for de svage familier, der
allerede er her - og det gælder ikke mindst for børnenes vedkommende.
Kronikken er skrevet i fællesskab af Finn Kenneth Hansen, CASA, Maja Müller, UCL og SDU,
M. Azhar Hussain, RUC, Jørgen Elm Larsen, KU og Morten Ejrnæs, AAU
Politiken 10.8.15: FN uddeler hug til danske asylstramninger
Regeringen får usædvanlig hård kritik for hastelov om asylstramning. Lav ydelse kaldes »diskriminerende«
og »fattigdomsskabende« i de stort set entydigt negative høringssvar. Danmark er ved at vedtage
lovgivning, som er diskriminerende, skaber fattigdom og vanskeliggør integrationen.
Sådan lyder advarslen fra FN’s flygtningehøjkommisariat til regeringens lovforslag om at sænke nyankomne
flygtninges sociale ydelser. Og FN er langtfra alene i kritikken af regeringens forslag om den såkaldte
integrationsydelse. De 35 høringsvar, der er indløbet, er stort set entydigt negative, og langt de fleste
er yderst kritiske over for loven.
Information 12.8.15 Støjberg erkender: Enlig flygtning med tre børn må leve for 5.300 kr. om måneden
Da regeringen i juli præsenterede forslag til den ny integrationsydelse, fremgik det, at en enlig flygtning
med tre børn ville have 14.500 kr. til rådighed pr. måned. Men for nyankomne er beløbet helt nede på
5.300 kr., viser tal fra Udlændinge og Integrations-ministeriet nu.
Et beløb på 177 kroner om dagen ... Det er, hvad en nyankommet enlig flygtning med forsørgeransvar
for tre børn må klare sig for til madlavning, tøj, transport og andre udgifter, hvis regeringens forslag til
en genindførelse af integrationsydelsen bliver vedtaget uændret af Folketinget. Det fremgår af et aktuelt
svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Der er tale
om et rådighedsbeløb, det vil sige, at udgifter til husleje og dagsinstitution er trukket fra.
Da Inger Støjberg før sommerferien præsenterede lovforslaget, fremgik det ellers af et faktaark fra
Beskæftigelsesministeriet, at en enlig flygtning med tre børn ville modtage 14.500 kroner om måneden,
eller 2.600 kroner mindre, end hvis vedkommende forsørger fortsat havde kunnet modtage kontanthjælp.
Og som ministeren dengang sagde i Folketinget, når hun sammenlignede regeringens tanker om en
integrationsydelse med det beløb, som studerende får i uddannelsesstøtte: »Og har man børn, får man
selvfølgelig en højere ydelse, sådan som vi også kender det i dag, når det gælder SU og uddannelseshjælp.«
19
De nye tal viser, at det er en sandhed med visse modifikationer. Forklaringen på den store forskel på
månedlig ydelse til en enlig forsørger med tre børn – mere end 9.000 kroner i forhold til, hvad Inger
Støjberg dengang meldte ud – er, at faktaarket ikke havde taget højde for, at V-regeringen også vil
genindføre et optjeningsprincip til børnefamilieydelse og børnetilskud. Af en anmærkning nederst på
faktaarket fremgik det dog, at det i beregningerne var forudsat, at »familierne har været i landet i mindst
2 år«.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau siger om de nye tal fra Inger Støjbergs
ministerium, at »de bekræfter vores værste anelser«. Allerede tilbage i juli var Dansk
Socialrådgiverforening opmærksom på, at tallene i faktaarket ikke var dækkende, og Majbrit Berlau finder
det stadig »upassende«, at ministeriet dengang udleverede et faktaark med beregninger, der ikke viste det
fulde billede.
Information 12.8.15 Flygtningefamilier får markant færre penge end ventet
Fuld børnecheck til flygtninge udbetales først efter to år. Det havde ministeriet ikke medregnet i første tal.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer, at børnechecken ikke indgik i de første
beregninger, fordi den del indgår i et lovforslag, som hører under Skatteministeriet og ikke er hendes
ansvarsområde. Fra flere partier i Folketinget lyder der kritik.
JP Finans 14.8.15 Et liv uden nye dyner og med genbrugstøj
Regeringen har brugt SU som en slags målestok for, hvor integrationsydelsen skal ligge, men ifølge
privatøkonom og afdelingsdirektør, Nordea Ann Lehmann Erichsen holder sammenligningen ikke hele
vejen til køledisken. 5.295 kr. om måneden til mad, tøj og medicin.
”Det er meget snævert, og det er ikke mindst svært måned efter måned at leve på så lavt et niveau,”
siger hun, der – efter at have været gennem budgettet med sparekniven – ender med en bundlinje på
de 5.295 kr. i rådighedsbeløb om måneden til en enlig med et eller to børn.
Regnestykket er aktuelt, fordi regeringen er på vej med den lavere integrationsydelse, der skal gælde de
første to år efter opholdstilladelsen. Ned i husholdningsbudgettet trækker samtidig, at børnechecken til
flygtninge med børn reduceres i starten.
”Man plejer at sige, at det er dyrt at være fattig. Det er sandt, men man kan også sige, at det kræver stort
overblik og overskud at leve på et så lavt niveau. Du skal kunne tænke langsigtet, hvis der kun er 700 kr.
til tøj om måneden. Det giver ikke plads til pludselige behov”, siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer i en
sidebemærkning, at overblik og overskud ikke nødvendigvis ligger i top hos en flygtningefamilie, der lige
er landet i Danmark.
Også Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet på de nye ydelser og den nedsatte børnecheck,
og her er facit, at fremtidens flygtningefamilier kommer til at ligge under den officielle fattigdomsgrænse
i Danmark. Det værste ved at være fattig er, at man mister sin handlefrihed.
JP 15.8.15 Mange flygtninge må betale flere tusinde kroner for at opnå omstridt sprogbonus
Mange flygtninge og familiesammenførte kommer formentlig til at betale tusindvis af kroner, hvis de
skal bestå den danskprøve, der giver dem ret til en sprogbonus på 1.500 kr. om måneden.
20
Årsagen til, at en del flygtninge selv må til lommerne, er, at de skal bestå en prøve på det niveau, der
hedder danskuddannelse 2. 39 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, som i 2014 skulle i gang med
en sproguddannelse, blev henvist til danskuddannelse 1. Det er dermed ikke kun et lille mindretal, men
derimod to ud af fem nyankomne flygtninge, der vil få svært ved at bestå Danskuddannelse 2 og dermed
opnå sprogbonussen og en merindtægt på 18.000 kroner om året.
Skal man videre efter danskuddannelse 1, kommer man altså selv til at betale for undervisningen, ligesom
man betaler godt 1.200 kr. i prøvegebyr. Poul Neergard understreger, at egenbetalingen kan svinge fra
kommune til kommune, men oftest vil prisen være omkring 100 kr. pr. lektion, og mange flygtninge skal
have 100-200 lektioner, før de er klar til prøven. Det giver en egenbetaling på 10.000-20.000 kr.
”Det er mange tusinde kroner, som flygtning ikke kan finde i et i forvejen ekstremt presset budget,
hvor bare det at få råd til medicin, mad på bordet og købe en flyverdragt bliver meget svært”. –
”Selv hvis der er en vilje til at gennemføre danskprøve 2, som jeg tror, der er blandt de fleste, vil mange
være afskåret fra muligheden. Man bliver simpelthen fastholdt i fattigdom - De svageste bliver ladt
i stikken: ”At fjerne folks muligheder for at lære dansk, når det er en forudsætning for deres økonomi,
er nærmest ikke menneskeligt”.
”Bonussystemet rammer skævt, og det bliver asylbørnene, der betaler prisen”. Det sker så at sige aldrig,
at kursister, der har gennemført Danskuddannelse 1, fortsætter med selvstudier på Danskuddannelse 2.
Det hører absolut til sjældenhederne, at en kursist selv betaler,« siger administrativ leder Jan Kondrup
Madsen fra Ballerup Sprogcenter. Ifølge Poul Neergaard er gruppen med flygtninge, der visiteres til
Danskundervisning 1, endda i stigning: ”Jeg er ikke i tvivl om, at andelen af svage kursister er stigende.
Der kommer flere og flere, der vil have overordentligt svært ved at nå op på det niveau, som udløser
sprogtillægget”.
DR dk 17.8.15 Aarhusrådmand: Flygtninge risikerer at blive hjemløse i stort tal
Aarhusrådmand: Flygtninge risikerer at blive hjemløse i stort tal. Ny integrationsydelse er så lav,
at flygtninge ikke kan betale huslejen i de store byer. Den nye integrationsydelse kan betyde, at flygtninge
bliver hjemløse. Det vurderer socialrådmand i Aarhus, Thomas Medom.
Det bliver reelt umuligt at skaffe boliger, som flygtningefamilier kan betale.
Lige nu har regeringen skabt en situation, hvor der er et mismatch mellem huslejeniveau og
indtægtsniveau. Flygtningene får ikke råd til at bo i de store byer, men det er jo her, de bliver boligplaceret.
Hjemløshed er en hel reel risiko for rigtig mange flygtningefamilier. Og det er jo en rigtig dårlig start på
at skulle integrere sig.
DR dk 17.8.15 Kommuner landet over frygter hjemløse flygtninge
Kommunerne slås allerede med at finde boliger til de mange flygtninge. 92 kommuner skal i år finde
boliger til 12.000 flygtninge, men det kan blive endnu sværere at finde permanente boliger, for fra
den 1. september får flygtninge færre penge mellem hænderne. Derfor er det nærmest umuligt for
kommunerne at finde permanente boliger til flygtninge. Det frygter flere kommuner, blandt andet
Næstved, Assens og Aarhus.
”Ny integrationsydelse er så lav, at flygtninge ikke kan betale huslejen i de store byer.
Hjemløshed bliver en reel risiko, fordi den nye integrationsydelse er så lav”. Det mener Aarhus-rådmand
21
Thomas Medom. ”For det bliver reelt umuligt at skaffe boliger, som flygtningefamilier kan betale”.
”Hjemløshed er en hel reel risiko for rigtig mange flygtningefamilier. Og det er jo en rigtig dårlig start
på at skulle integrere sig”. - "Lige nu har regeringen jo skabt en situation, hvor der er et mismatch
mellem huslejeniveau og indtægtsniveau. Flygtningene får ikke råd til at bo i de store byer, men det er jo
her, de bliver boligplaceret. Aarhusrådmanden foreslår derfor, at kommunen skal betale noget af huslejen
eller gå ind og skabe nye boliger, der er til at betale, selvom det bliver dyrt. ”Det bliver også dyrt for os,
hvis der bliver mange hundrede hjemløse med det træk, det så giver på de sociale ydelser. Det er ikke
nogen optimal løsning, men man har halveret flygtningenes ydelse. Vi kan vist alle sammen forestille os,
hvordan det vil være, hvis man pludselig kun tjener det halve af det, man plejer”. Han kalder situationen
dybt alvorlig.
DR dk 26.8.15 Flygtninge kan ende i rene barakbyer
Borgmester Winni Grosbøll vil gerne integrere flygtninge på hele Bornholm. Den plan kan blive forpurret,
fordi en lav ydelse til flygtninge kan betyde, at de ikke har råd til at betale huslejen i almindelige boliger.
Hun frygter, at det kan ende med, at der opstår parallelsamfund, hvis man samler flygtningene på den
måde.
Men den ydelse, som flygtningene efter planen vil få fra september, er så lav, at de ikke vil have råd til
at bo i de boliger, der findes der. Derfor kan det være nødvendigt at bygge barakker eller indrette større
huse til flere familier, så flygtningene kan betale deres husleje - og det er stik imod ønsket i de kommuner,
der skal integrere flygtningene.
Kommunerne kan blive tvunget til at bygge barakbyer eller pavilloner til flygtningene, og det gør det
svært at integrere dem. - Det frygter en række borgmestre, der langer skarpt ud efter de lavere ydelser
til flygtninge. - I otte ud af 12 adspurgte kommuner siger borgmestrene, at den lavere ydelse ikke kan
undgå at få konsekvenser. ”Det er ikke nemt at skabe sig en ordentlig tilværelse i midlertidige byggerier,
og det tager meget længere tid for dem at blive integreret, siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen
(S).
DR dk 1.9.15 Kommune: Flygtninge får svært ved at få råd til husleje
Det rådighedsbeløb, man vil give til flygtninge er så lavt, at de kan få svært ved at bare at betale en husleje,
hedder det i Skanderborg Kommune. Det er især svært at skaffe et-værelses-lejligheder til flygtningene
rundt om i kommunerne. Flere kommuner har svært ved at finde boliger til de mange flygtninge, der
i øjeblikket skal have et sted at bo. Selv om der findes nogle et-værelses lejligheder i kommunen, er det
kun de færreste af dem, som flygtningene har råd til at bo i. Else-Marie Behrmann, afdelingsleder i
integrationsteamet i Skanderborg: ”En mulighed er at indrette større lejligheder til bofællesskaber for
flygtninge. Men det kan også blive svært at få råd til den slags lejligheder for det beløb, som flygtningene
får til rådighed. Deres rådighedsbeløb er helt klart i underkanten af, hvad man kan forvente, at folk skal
kunne klare sig for – for eksempel, når det gælder om at betale husleje”.
Politiken 5.9.15 Fritid og sport er den bedste integration
Her støtter du Politikens indsamling til flygtningebørn.
1. september skærer regeringen kraftigt i flygtningefamiliers rådighedsbeløb. Det begrænser 4.300
flygtningebørns mulighed for at gå til fritidsaktiviteter. Hjælp os med at hjælpe dem til at blive integreret
22
i Danmark. - Alene det økonomiske pres vil være en massiv stressfaktor. Traumatiserede forældre har
i forvejen meget vanskeligt ved at klare forældreopgaven og støtte børnene i integrationen. De har ikke
overskud til at tage sig af børnene, og det er så her, børnene tit bliver overladt på egen hånd, og hvis de
så befinder sig i udsatte områder, er det her, fællesskaber opstår med kriminalitet og grobunden for
radikalisering. I stedet for fodboldbanen bliver det gadehjørnet. I stedet for fællesskabet bliver det
parallelsamfundet.
De lave ydelser vil uden tvivl medføre fattigdom og marginalisering, hvilket har negative konsekvenser
for integrationen og muligheden for at deltage som aktive medborgere i det danske samfund. Muligheden
for at være en del af et fællesskab.
TV2 politik 14.9.15 Regeringen skrotter national fattigdomsgrænse
I 2013 fastsatte daværende socialminister Karen Hækkerup skillelinjen mellem at være fattig og
mindrebemidlet til en indkomst på 103.500 kroner om året. Men denne officielle fattigdomsgrænse
bliver nu skrottet af social- og indenrigsminister Karen Ellemann. Hun mener, at det er for ensidigt kun
at fokusere på kroner og øre, når fattigdom skal måles. ”Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget
som helst i socialpolitik”. - Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil: ”Det er
bekvemt at lukke øjnene for realiteterne, men fordi man ikke længere har en fattigdomsgrænse, forsvinder
fattigdommen ikke af den grund. Selvfølgelig handler det ikke kun om penge, men i sin kerne starter
og slutter fattigdom med, hvad man har af økonomisk base”.
Hos AE-Rådet bekræfter direktør Lars Andersen, at man fortsat vil gøre brug af begrebet. Samtidig
kritiserer han socialministerens beslutning. Ved ikke at bruge fattigdomsgrænsen fralægger regeringen
sig ansvaret for, hvad der er en rimelig levestandard i Danmark, mener han. ”Hvis AE-Rådet og
Socialdemokraterne vil fortsætte med en kunstig, matematisk fattigdomsgrænse, så fint for mig,
men det kommer ikke til at hjælpe de fattige, og det er det, jeg vil, siger hun”.
Politiken 23.9.15 Støttepartier presser på for nye asylstramninger
Hos Rådet for Etniske Minoriteter, som er inviteret til topmødet på Marienborg, advarer Natasha Al-Hariri
kraftigt Løkke om at gå videre med de nedsatte ydelser: ”Det er rigtig godt, at Løkke har inviteret folk –
men så bliver de også nødt til at lytte til de eksperter, som sidder med det til daglig: De kan netop fortælle,
at folk ender i fattigdom, hvis man fastholder integrationsydelsen”, siger hun. - Formand for Dansk
Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, frygter, at den lavere sats generelt vil føre til »isolation« og vil
gøre det umuligt for flygtninge at blive boende i deres nuværende lejligheder: »Erfaringen fra 00’erne,
hvor ydelserne var sat ned, viser, at jo fattigere folk bliver, jo ringere bliver integrationen også«.
Politiken 3.10.15 Regeringen giver nytteløs pisk til de mest udsatte
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau: ”En ting er desværre sikkert: Regeringens
nuværende kurs vil få alvorlige konsekvenser. Ikke mindst for børnene. Vi ved, at børn i økonomisk trængte
familier ofte mistrives, udsættes for mobning og lever i social isolation. Det går ud over børnenes sundhed
og skolegang. Socialforskningsinstituttet har blandt andet dokumenteret, at børn som lever blot ét år i
lavindkomstfamilier, har langt ringere mulighed for at bestå 9. klasses eksamen end deres jævnaldrende.
Regeringens udspil øger altså risikoen for, at børn selv ender på offentlig forsørgelse som voksne fremfor
at komme i job”.
23
DR dk 27.10.15 Kommuner advarer: Nye flygtningeydelser vil give boligkaos
”De mennesker, der bliver ramt af dette her, får endnu sværere ved at finde sig et sted at bo, som de
har råd til at betale. Det gør, at det er en ganske vanskelig opgave for kommunerne at sikre, at folk har
tag over hovedet”, siger formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S).
”Når man går ind og laver så lav en ydelse, som regeringen lægger op til nu, så kommer det til at ramme
folk på deres mest nødvendige, basale behov som bolig og mad”, siger Anna Mee Allerslev (R), borgmester
for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
”En familie i København kan ikke finde et sted at bo til de ydelser, regeringen foreslår. Eksempelvis vil et
par med to børn der får kontanthjælp og har boet i almen bolig de sidste 4 år fra næste år blive sat ned
til 16.638 kr. før skat . De billigste boliger i København til en familie på fire koster 9 – 10.000 kr / mdr,
dermed er ikke noget tilbage til mad eller fodboldkontingenter til børnene. Det samme vil gælde i andre
store byer”.
Avisen.dk 30.10.15 I 2017 vil 40.000 være på halv kontanthjælp
Det er enormt mange mennesker, der nu vil komme under fattigdomsgrænsen. Vi taler om familier
og børn, som måske ikke har mulighed for at blive i de lejligheder, de bor i nu. De vil blive marginaliseret
endnu mere, end de er i forvejen. Det er bekymrende for de børn, der kommer i klemme. Mange vil vokse
op i ekstrem fattigdom.
Dr dk 30.10.2015 Regeringen vil sætte 40.000 på halv kontanthjælp i 2017
Partierne i rød blok er rystede over, at så mange mennesker nu får så lidt at leve for. Det er enormt mange
mennesker, der nu vil komme under fattigdomsgrænsen. Vi taler om familier og børn, som måske ikke har
mulighed for at blive i de lejligheder, de bor i nu. De vil blive marginaliseret endnu mere, end de er i
forvejen, siger de radikales udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen. Hun mener, at ydelsen skader
integrationen, og at en stor gruppe mennesker nu får svært ved at være i kontakt med det danske
samfund.
- Det er bare ikke vejen frem for at få en bedre integration eller få flere i arbejde. Det sender et signal
til alle med anden etnisk baggrund i Danmark om, at de ikke er velkomne. 'Vi behandler jer anderledes',
siger Sofie Carsten Nielsen.
En undersøgelse fra Rockwool Fonden har vist, at beskæftigelsesniveauet for flygtninge steg med fem
procentpoint halvandet år efter indførelsen af starthjælpen i 2002. Samme fond har dog også slået fast,
at "starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom", og at den lave ydelse "gør det helt umuligt
at betale udgifterne i et dansk standardbudget".
DR dk 30.10.15 Integrationsydelse vækker bekymring: 'Chokerende højt tal'
Nye tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet viser, at 40.100 personer kan forvente at blive
sat ned på den lave integrationsydelse i 2017. Det sker, hvis regeringen kommer igennem med sine planer
i udlændingeforhandlingerne. Det møder kritik fra flere organisationer. ”Jeg synes, det er et chokerende
højt tal, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
24
Integrationsydelsen kommer til at betyde fattigdom blandt de mennesker, der er på den. Røde Kors
frygter, at den lavere ydelse gør det sværere at deltage i et normalt liv i Danmark, ligesom børn i familier
på den nye lave ydelse får svært ved at følge med de jævnaldrende i skolen.
Rådet for Socialt Udsatte mener, den nye ydelse vil føre til forarmelse blandt mange mennesker, mens
Dansk Flygtningehjælp forudser sociale problemer, hvis disse mennesker ikke kan finde arbejde, som
regeringen lægger op til.
Facebook 30.10.15 Majbrit Berlau, formand Dansk Socialrådgiverforening
Udvidelsen af integrationsydelsen til de flygtninge, der bor i Danmark vil betyde omkring 40.000
flere på integrationsydelse.
Regeringen siger at det gør, at de kommer hurtigere i arbejde.
Undersøgelser viser af den tidligere starthjælp, at ca 86 ud af 100 stagnerer på den lave ydelse
med massive forringet levevilkår.
I DS har vi advaret stærkt mod genindførelsen af den lave ydelse.
Der findes ikke et boligmarked i den prisklasse.
Der er ikke råd til ordentlig mad og slet ikke medicin.
Børnenes sociale liv skades. Der er ikke råd til børnefødselsdage, sociale aktiviteter, nyt tøj og
ordentligt tøj. Der er ingen gode argumenter for, at børn, der skal vokse op i det danske samfund,
skal have så dårlige vilkår.
Sundhedstilstanden forringes grundet udebleven medicin og stress over livsvilkår.
Konsekvenserne: Forringet integration, forringet indlæringsevne, forværret social tilstand.
Man kan derfor ikke kalde det en integrationsydelse, men burde kalde den en isolationsydelse.
Tusindvis af mennesker sendes i fattigdom og dermed også påfører Danmark et længerevarende problem.
JP 31.10.15 Skuffet socialrådgiverformand til regeringen: Tænk jer om
Formand i Dansk Socialrådgiverforening savner politisk refleksion i forbindelse med integrationsydelse.
Regeringens kommende integrationsydelse vil have meget begrænset effekt på jobmarkedet, men til
gengæld sende en hel masse ud i fattigdom. Sådan lyder budskabet fra Majbrit Berlau, formand i
Dansk Socialrådgiverforening.
Udmeldingen kommer, efter at Berlingske lørdag kunne præsentere tal fra regeringen, der viser, at det
vurderes, at kun 283 flere kommer i job i 2016 som følge af ydelsen. - Det beviser bare, hvad vi har sagt
hele tiden. Det handler ikke om, at folk ikke er parate til at tage job. Integrationsydelsen vil overhovedet
ikke have en jobeffekt - Den primære effekt er øget fattigdom og sociale og sundhedsmæssige
konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed.
- Jeg efterlyser meget kraftigt en politisk refleksion, når vi nu står med klare beviser for, at den her ydelse
ikke har den ønskede jobeffekt. Jeg savner, at politikerne overvejer, om det er okay at fastholde det her
rigide ønske om en lavere ydelse.
- Vi ved, at når man lever på så lave ydelser, så lever man fattigt. Det betyder, at de, der rammes af den
nye integrationsydelse, skal prioritere mellem bolig, mad, medicin, transport og tøj.
25
DR dk 31.10.15 Støjbergs stramninger får kun få indvandrere i job
Nye tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har udleveret til avisen, viser, at blot 283 flere
vil komme i job i 2016, selv om 21.000 vil få en lavere ydelse.
I 2017 vil 19.500 personer blive ramt af integrationsydelsen, mens beskæftigelsen kun ventes at stige
med 437 personer. I 2018 vil 291 komme i arbejde, selvom 11.600 rammes af den lave ydelse.
DR.dk 1.11.15 Støjberg: Flygtninge skal have job, så de kan få andre boliger
Integrationsminister Inger Støjberg ønsker ikke, at flygtninge skal bo i midlertidige boliger sammen med
mange andre flygtninge i længere tid af gangen: ”Det er klart, at hvis man kommer til at bo der i længere
tid, så kan det godt betyde noget for integrationen. De skal derimod hurtigst muligt have et job, så de selv
kan betale husleje et andet sted”.
DR dk 1.11.15 Seks ud af 10 flygtninge bliver placeret i midlertidige boliger
Integrationsloven kræver, at kommunerne finder en permanent bolig til flygtningene hurtigst muligt.
Men manglen på permanente boliger, der er til at betale, gør, at flygtninge nu kan komme til at bo i de
midlertidige boliger i lang tid. ”Men de midlertidige boliger kan være en bremse for, at flygtninge integrerer
sig i det danske samfund” mener Dansk Flygtningehjælp.
Hans Skifter Anders, der er adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, bakker op om
Dansk Flygtningehjælps bekymring. ”Jo tidligere flygtningene kommer i gang med et normalt liv, jo bedre.
Og jo længere de går og føler sig interneret et sted, jo længere vil der gå før de begynder at tage deres liv
i Danmark alvorligt.
Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening: ”Det gavner jo ikke integrationen at lave
sådan nogle mini-ghettoer. Men alternativet er, at de ikke har tag over hovedet”.
Politiken 2.11.15 Inger Støjberg blokerer for billige boliger i København
Planlovens bestemmelse om billige boliger virker, og nu vil regeringen tage det værktøj fra os. Et redskab,
der ellers bliver værdsat af den almene boligsektor, private entreprenører og selvfølgelig os politikere,
som gerne vil være med til at skabe boliger til folk med en lav indkomst, om det så er kontanthjælp,
førtidspension, integrationsydelse eller SU, huslejen skal betales med.
Antallet af hjemløse er stigende, viser den seneste rapport fra SFI. I år har vi modtaget rekordmange
flygtninge, som har behov for et sted at bo.
Boligministeren må være sit ansvar bevidst og hjælpe kommunerne med værktøjer til at sikre billige
boliger, da det jo er helt tydeligt, at de nuværende ikke er tilstrækkelige. Det viser tallene med al
tydelighed. I København er vi parate til at påtage os ansvaret med at sikre penge til flere billige boliger.
Men vi kan ikke løfte opgaven, hvis regeringen ikke giver os de fornødne redskaber.
DR dk 2.11.15 Kommuners udgifter til flygtningeboliger eksploderer
Over hele landet er kommunernes udgifter til at oprette og drive midlertidige flygtningeboliger
eksploderet. ”Integrationsydelsen gør det ekstremt svært for os at finde boliger: de har simpelthen
ikke råd til at betale huslejen”, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg.
26
DR Nyheder har spurgt de kommuner, der modtager flygtninge i år, om de oplever det vanskeligere
at finde permanent bolig til flygtninge på integrationsydelse. 62 ud af 66 kommuner, der har svaret
på spørgsmålet oplever, at det er blevet sværere.
”Vi står på hovedet. Vi har alle mulige bolde i luften, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad vi skal gøre, når
vi har opbrugt alle ideer til at finde boliger”, siger Helsingør kommunes konservative borgmester Benedikte
Kiær. ”Vi vil helst have dem ud i en permanent bolig med det samme, men vi har simpelthen ikke så mange
billige permanente boliger i Helsingør. De skal jo kunne betale huslejen af integrationsydelsen, og så billige
boliger findes ikke i det antal, vi skal bruge. Så de fleste starter i midlertidige boliger. Det er ikke godt for
integrationen, og det betyder, at vi skubber problemet foran os, siger Benedikte Kiær, borgmester i
Helsingør. ”Vi skal have folk ud i rigtige boliger og i arbejde”.
”Vi har simpelthen ikke permanente boliger, der er billige nok til at flygtninge på den nye integrationsydelse
kan betale huslejen. Derfor bruger vi indtil videre kræfterne på at indkvartere dem midlertidigt” siger
kommunens borgmester i Næstved, Carsten Rasmussen.
KL hører fra de fleste kommuner, at de ikke kan skaffe nok billige permanente boliger. ”Derfor placerer
mange kommuner mere en halvdelen af flygtningene i midlertidige boliger såsom vandrehjem, hoteller
og lignende. Kommunerne oplever, at loven står i vejen for at boligplacere flygtningene”, siger KL´s
formand, Martin Damm. ”For eksempel kan kommunerne ikke udleje tomme ældreboliger med nedsat
husleje til flygtninge alene af den grund, at kommunerne ikke må give tilskud til permanente boliger.
Samtidig forøger den nye integrationsydelse presset, da det bliver endnu sværere at finde boliger,
som flygtningene selv kan betale”.
Det er dyrt at bygge pavilloner og ombygge eksisterende bygninger til boliger. Desuden er kommunerne
tvunget til at betale en del af flygtningenes husleje i de midlertidige boliger, da staten har fastsat en
grænse for, hvor meget en flygtning højst må betale i husleje for midlertidig bolig. Den nye
integrationsydelse er så lav, at en flygtning næsten aldrig kan betale huslejen selv. Fx udtaler
en borgmester, at det ville være billigere at placere flygtningene i permanente boliger med det samme,
men det er ikke muligt at finde permanente boliger, der er billige nok med en integrationsydelse.
Facebook 4.11.15 Jens Rohde, tidl. medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Støjberg siger på News, at hun har hjulpet kommunerne ved at halvere ydelserne til flygtninge. Tesen må
være, at der kommer færre til, og at de hurtigt finder arbejde. Fair nok. Men det er desværre langt fra
virkeligheden.
Vi kan i kommunerne ikke finde boliger i den prisklasse, som integrationsydelsen tilsiger, og det giver ikke
mening at prøve at finde arbejde til folk, vi ikke engang kan finde en bolig til.
Desuden udløser den lave kontanthjælp de såkaldte fattigdoms-enkeltydelser jævnfør lov om aktiv
socialhjælp (paragraf 34,81 og 82) og øger derfor presset på kommunernes økonomi yderligere.
Integrationsydelsen bliver en fattigdomsydelse i tredobbelt forstand - den rammer både flygtningene,
kommunerne og integrationen.
Enten må staten bygge flygtningelandsbyer og overtage ansvaret for opgaven, eller også må man lytte til
dem, man pålægger at løfte den. Dæk udgifterne til familiesammenføring, undervisning og enkeltydelser,
eller drop i det mindste eksklusionsydelsen...undskyld, integrationsydelsen.
Vi er nødt til at reflektere over historien, så vi kan lære af den.
27
TV2oj 4.11.15 Fattigdomsgrænse er en realitet
Aarhus Kommune har vedtaget en ny fattigdomsgrænse for kommunen. Aarhus har nu sat en grænse for
fattigdom, fordi fattigdommens konsekvenser altid rammer børnene hårdest. En fattigdomsgrænse er et
helt konkret redskab til at skabe viden og handling det kan mindske fattigdommen, siger rådmand
Thomas Medom.
Faktum er, at Aarhus Kommune har indført fattigdomsgrænsen, efter at regeringen tidligere har valgt
at droppe den nationale fattigdomsgrænse. Grænsen for, hvornår man betegnes som fattig, ligger på
en årsindkomst under cirka 103.000 kroner. Studerende tæller ikke med i regnskabet.
JP 7.11.15 Udsigt til en lavere ydelse presser flygtninge på hjemmefronten
Integrationsydelsen vil regeringen fra 1. juli 2016 udvide til at gælde personer, der allerede er i landet,
er på uddannelses- eller kontanthjælp og har opholdt sig mindre end syv år af de sidste otte år i Danmark.
Gennemføres det, vil godt 45.000 personer næste år være på integrationsydelsen (24.000 pga. den
allerede gennemførte stramning og 21.000 som følge af udvidelsen).
Den syriske flygtning Mohammad Almzayek har taget en beslutning. Han vil melde sin 10-årige datter
ud af SFO’ en på Læssøesgades Skole i Aarhus. Familiens økonomi er presset, og det er ét af de steder,
hvor der kan skæres, siger han. Men han og hustruen kan snart blive nødt til at stramme livremmen endnu
mere ind. For enlige antager regeringen, at den månedlige husleje er 2.800 kr., mens den for alle andre
er sat til 6.144 kr. Altså næsten 1.000 kr. mindre end det, som familien Almzayek i Stavtrup ved Aarhus
rent faktisk betaler.
»Vi prøver på at give vores børn sund mad,« siger Mohammad Almzayek, der forudser, at frugt og grønt
er noget af det første, der bliver skåret ned, hvis den månedlige check fra kommunen skrumper. Et par
med to børn som den syriske familie fra Stavtrup vil med integrationsydelsen gå ca. 12.000 kr. ned i
månedlig indtægt før skat, fra 28.832 kr. i dag til 16.638 kr. Nogle poster ligger dog fast. Det gælder bl.a.
medicinudgifter. Mohammad Almzayeks hustru hjertesyg og har pacemaker. Det indebærer en løbende
udgift på flere hundrede kr. pr. måned til medicin, pointerer han. Men internetforbindelsen og
telefonabonnementerne er i spil.
Regeringens formål med at udbrede integrationsydelsen fra 1. juli næste år er at øge flygtningenes
motivation til at gå ud og finde et job frem for at være på kommunal forsørgelse. - »Jeg er motiveret
for at arbejde og tjene mine egne penge, men når man ikke kan sproget, er det svært at finde noget
selv. Jeg tror, at jeg skal være færdig på sprogskolen først,« siger Mohammad Almzayek.
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea: ”At få styr på økonomien – det
bliver mildest talt svært at opnå for folk på integrationsydelse, vurderer hun efter at have gennemgået
regeringens udregninger af rådighedsbeløb for 12 forskellige familietyper. ”For mange familier kan
budgettet nemlig allerede være væltet, når huslejen er betalt”. I mange områder i Danmark er det svært
at leje et værelse for 2.800 kr. Studerende, der får nogenlunde det samme, men som må tjene penge ved
siden af, har svært ved at finde noget, som de kan betale”.
”Størrelsen på familien betyder ifølge regeringen ikke noget i forhold til den forventede husleje –
forudsætningen er for hver af de 11 familietyper en husleje på 6.144 kr. om måneden. Men i virkelighedens
verden giver det ikke meget mening at budgettere med den samme husleje, hvad enten man er to eller syv
28
personer i husstanden”. Det vurderer Lone Kjærgaard, finansdirektør i Arbejdernes Landsbank. »Det er
en meget speciel antagelse. I dagens Danmark vil vi ikke proppe hverken tre, fire eller fem børn ind på det
samme værelse,« siger hun. Det undrer mig, for man bor jo typisk på større plads, jo flere man er i
husstanden. Det normale vil være, at det koster mere at finde en bolig til syv personer end en bolig til
to personer”.
Jacob Bundsgaard (S), formand for kommuneforeningen KL’s integrationsudvalg, peger på, at antallet
af billige boliger ifølge en rapport fra i fjor fra Rigsrevisionen er faldet dramatisk. Siden 2007 er boliger
til under 3.000 kr. om måneden reduceret med 55 pct., mens antallet af boliger til under 4.000 kr. er
reduceret med en fjerdedel. - Før regeringen svingede sværdet over ydelserne til flygtningene, var det
svært for kommunerne at leve op til pligten til at give tilflytterne en permanent bolig. Den situation er
kun blevet værre, siger han. Faktisk mener KL, at det som hovedregel ikke vil være muligt for kommunerne
at tilbyde en permanent bolig til flygtninge på integrationsydelse.
»Vi kan jo ikke anvise en bolig, som de ikke har råd til at betale,« siger Jacob Bundsgaard, der mener, at det
går ud over integrationen og kommunekassen. ”Når kommunerne ikke kan anvise en permanent bolig, skal
de i stedet tilbyde en midlertidig bolig. Det kan f.eks. være i opstillede barakker eller som i Aarhus på et
hostel for backpackere i midtbyen. Men det er dårligt for integrationen, når flygtningene ikke kommer ud
at bo blandt danskerne. »Det betyder jo, at rigtig mange af dem, der kommer hertil, vil blive placeret i
midlertidige boliger, og at de kommer til at bo der i længere perioder”.
”Heller ikke når det gælder billige boliger til flygtningefamilier er der reelt set længere et udvalg” forklarer
borgmester Benedikte Kiær (K), Helsingør. ”For eksempelvis er der i kommunen blot 100 almene boliger til
en månedlig husleje på maksimalt 2.800 kr., og samtlige af dem er i dag lejet ud til blandt andre ældre,
kontanthjælpsmodtager og flygtninge”.
DR dk 26.11.15 Kommunerne er lunkne over flygtningelandsbyer
Flygtningelandsbyer vil hæmme integrationen af flygtningene, lyder det fra KL's formand Martin Damm.
For at lette presset på kommunerne vil Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet oprette såkaldte
flygtningelandsbyer. Hvis det er planen, at det skal være landsbyer, som skal huse flygtninge, der har fået
opholdstilladelse, vil det blot være med til at forsinke integrationen. – ”Det kan hjælpe med at tage et stort
pres af kommunerne, hvis der ingen boliger er… og så er der nogle minusser: Du får ikke startet
integrationen”. ”Det er svært at starte en integrationsproces i en flygtningelandsby, hvor man ikke
kommer ud og er en del af en hverdag i en kommune”.
Metroxpress 3.12.15 Flygtninge overlever på hjælp fra private danskere
Regeringen gennemførte 1. september en stramning af integrationsydelsen, så den nu er næsten halveret.
Indgrebet betyder, at kommunerne nu kæmper en hård kamp for at finde boliger, som flygtningene har råd
til. Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL). - Det er en kæmpe opgave, og der er ingen tvivl om, at
det koster en hel masse ekstra arbejde i kommunerne. For det er svært, siger Birger Mortensen,
chefkonsulent i KL og bekræfter, at den nye ydelse til flygtninge ikke som udgangspunkt giver dem
mulighed for fast bopæl, mens de bliver integreret. I langt de fleste tilfælde kan flygtninge først få
permanent bolig, når de har fået arbejde.
29
DR dk 5.12.15 Socialrådgivere gruer for børn på integrationsydelse
Børn bliver isolerede, hvis de ikke har råd til at være med i fællesskabet. Hvis børn skal integreres kræver
det, at de kan være med i fællesskabet med de andre børn. Men det kan være svært, hvis forældrene er
økonomisk pressede. Det mener Majbrit Berlau, formand i Dansk Socialrådgiverforening. Derfor finder
hun det dybt bekymrende, at 11.900 børn i 2016 vil komme til at leve i familier på integrationsydelse.
”Det er skadeligt, når børnene ikke kan integrere sig i det sociale liv, de bliver placeret i. Hvis de ikke har
råd til at være med til børnefødselsdage eller med i fodboldklubben, kan de blive isolerede fra fællesskabet”
Berlingske 5.12.15 Integrationsydelse rammer 11.900 børn næste år
11.900 børn vil allerede fra 2016 blive ramt af regeringens nye integrationsydelse. Og året efter stiger
antallet til cirka 22.000 børn. - Tallene fremgår af et svar, som integrationsminister Inger Støjberg
har givet folketingsmedlemmet Benny Engelbrecht (S) og Finansudvalget. Og mange af disse børn vil
komme til at vokse op i fattigdom, viser beregninger foretaget af AE-rådet.
”Vi frygter at se en stigning i antallet af fattige børn, og at det kan få negative konsekvenser for dem
resten af livet også”, siger analysechef Jonas Schytz Juul. ”Imidlertid ser det værst ud for børnefamilier.
For eksempel vil en enlig med tre børn, der lige er kommet til Danmark, hver måned mangle 7400 kroner
for at komme op over fattigdomsgrænsen. Og alle familier med mere end ét barn vil stadig ligge under
fattigdomsgrænsen efter et år i Danmark. Det vil både gå ud over børnene og integrationen, advarer
Jonas Schytz Juul. Ofte har familierne det i forvejen svært, og med en presset økonomi får børnene sværere
ved at bryde den negative sociale arv og risikerer dermed at ende uden tilknytning til arbejdsmarkedet”.
”Når børn vokser op langt fra normalen, er der mange ting, vi tager for givet, som de ikke har råd til
at deltage i - lige fra fritidsinteresser til børnefødselsdage. Det er familier, hvor økonomien er så presset,
at hvis der sker noget uforudset, for eksempel at køleskabet går i stykker, vælter det hele”.
Avisen.dk 17.12.15 Flygtninge får ikke råd til tre måltider om dagen
Fattigdommen i Danmark vil vokse, når nye integrationsydelser træder i kraft fra 1. september, viser ny
rapport. Blandt andet vil hver tredje flygtning formentligt ikke have råd til at spise tre måltider om dagen.
Det betyder, at fattigdommen i Danmark vil vokse, og at hver tredje flygtning formentligt ikke vil have råd
til at spise tre måltider om dagen.
Det er en af konklusionerne i den nye sociale årsrapport, som Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa,
står bag, skriver Kristeligt Dagblad. Analysen peger også på, at hver fjerde flygtning ikke vil kunne købe
lægeordineret medicin, mens flere end halvdelen ikke får råd til at gå til tandlæge. Økonom Finn Kenneth
Hansen, som har været med til at udarbejde rapporten, mener, at den danske socialpolitik er ved at blive
udhulet.
- Dansk socialpolitik bygger på, at man understøtter folk, der uforskyldt kommer i en situation, hvor de ikke
kan klare sig selv. Det har været grundlaget for tryghed, og vi har fået en mindre ulighed end i andre lande.
- Men i og med at vi nu udhuler den, så giver det en større utryghed og en større ulighed, siger Finn
Kenneth Hansen til Ritzau.
30
Den nye integrationsydelse kan ses som en genindførelse af den starthjælp, som den tidligere borgerlige
regering indførte i 2002, og som Thorning-regeringen afskaffede i 2012. Analysen bygger derfor på
forskningsresultater og erfaringer fra perioden med starthjælp. I perioden fra 2002 til 2012 skete der
en kraftig stigning i antallet af fattige i Danmark, fortæller Finn Kenneth Hansen.
Men stigningen stoppede, da Thorning-regeringen afskaffede de nedsatte ydelser og starthjælpen. - Derfor
forudser vi, at der med integrationsydelsen igen vil komme en stigning i fattigdommen, siger han til Ritzau.
Regeringen forhandler om, at integrationsydelsen skal udvides til at gælde indvandrere og andre, som har
opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.
Avisen.dk 17.12.15 Røde Kors venter hidtil uset fattigdom blandt flygtninge
Det er i høj grad børnene, der kommer til at lide, når den nye integrationsydelse skubber et stort
antal familier ud i fattigdom. Det siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.
Omkring 20.000 børn og voksne skal til næste år leve af den nye integrationsydelse, der er på SU-niveau,
og som trådte i kraft i september. - Vi kommer til at se en hel del fattigdom i Danmark, som vi ikke har set
tidligere, siger Anders Ladekarl til Ritzau. Hans udmelding kommer, efter at Center for Alternativ
Samfundsanalyse (Casa) i sin sociale årsrapport konkluderer, at den nye og lave integrationsydelse vil føre
til markant mere fattigdom i Danmark. Rapporten er baseret på erfaringerne med starthjælpen, som den
borgerlige regering indførte i 2002, og som Thorning-regeringen afskaffede i 2012.
For otte ud af ti betød starthjælpen, ifølge rapporten, ringere helbred og økonomi. Kun en ud af fem kom
i en form for ustøttet beskæftigelse. Den stigende fattigdom har betydet, at Røde Kors ligefrem er begyndt
give kontanter til trængende flygtningefamilier
De fattige familier sender ansøgninger om hjælp til Røde Kors, der sammen med kommunerne vurderer,
hvilke familier der har mest brug for hjælpen. - Men der er grænser for, hvad vi har penge til, siger Anders
Ladekarl.
2.7.15 Amnesty International Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Folketinget
Vedr. den fattigdomsskabende effekt af reducerede ydelser til flygtninge i Danmark
Der er reelt tale om en genindførelse af ”starthjælpen”, som VK-regeringen indførte i 2002. Flygtninge
og danske statsborgere, som ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år skal ikke være
berettigede til kontanthjælp, men kun til integrationsydelsen, som udgør 50-60 % af en normal
kontanthjælp.
Integrationsydelsen har to formål: 1) At gøre det mindre attraktivt for mennesker på flugt at søge asyl
i Danmark og 2) At skabe en større tilskyndelse for flygtninge til at søge arbejde og integrere sig i det
danske samfund.
Om den afskrækkende effekt af reducerede ydelser
I forhold til at afskrække asylansøgere fra at søge asyl i Danmark viser erfaringerne fra starthjælpen,
at det er tvivlsomt, om der er nogen reel, varig effekt af de reducerede ydelser. Ser man på antallet af
asylansøgere i Danmark i årene efter indførelsen af starthjælpen i 2002, fulgte antallet af asylansøgere
i Danmark stort set udviklingen i resten af Europa. Antallet af asylansøgere faldt og sted i takt med
udviklingen i resten af Europa. Det fald, som sås i perioden 2002- 2008, svarede til udviklingen i resten
31
af Europa. Der var endog enkelte år (efter starthjælpen) hvor antallet faldt generelt i Europa, mens det
steg i Danmark – trods starthjælpen. Der er dermed ikke nogen dokumenteret afskrækkende effekt af
de reducerede ydelser.
Om den integrerende effekt af reducerede ydelser – beskæftigelse og fattigdom
I forhold til at skabe større tilskyndelse for flygtninge til at integrere sig, finde arbejde og blive
selvforsørgende viser starthjælpen, at der ses en forøgende effekt på beskæftigelsen blandt flygtninge
på starthjælp i forhold til mennesker på kontanthjælp. Rockwool Fondens Forskningsenhed, som
regeringen ofte har støttet sig til, nåede således i en undersøgelse af to grupper flygtninge (en gruppe
på starthjælp hhv. en gruppe på almindelig kontanthjælp) frem til, at der var en forskel på 9 procent flere
i beskæftigelse i starthjælpsgruppen sammenlignet med gruppen på kontanthjælp (efter fire års ophold
i landet).
Samtidig nåede Rockwool Fondens rapport frem til nogle markante konklusioner om starthjælpens
fattigdomsskabende effekt (se nedenfor).
Introduktionsydelsen – 1998
Det var været forsøgt flere gange at give flygtninge mindre at leve for end andre på overførselsindkomst.
I 1998 indførte den socialdemokratisk ledede regering den såkaldte introduktionsydelse, som også var en
væsentlig reduceret ydelse. Allerede året efter fjernede man ydelsen igen, da adskillige kommuner
kritiserede ydelsen og fortalte, at man brugte megen tid på ekstra sagsbehandling og på enkeltydelser til
flygtninge, som ikke kunne få den daglige økonomi til at hænge sammen og købe daglige fornødenheder
som f.eks. vinterfodtøj til børnene. Særligt manglen på billige boliger, som kunne betales på en
Introduktionsydelse, blev påtalt. Kommunerne berettede også, at mange flygtningefamilier måtte opgive
at sende deres børn på lejrskole eller deltage i fritidsaktiviteter. Beskeden var, at introduktionsydelsen
modvirkede integrationen.
Starthjælpen – 2002
VKO genindførte den særligt lave ydelse – nu formuleret således, at den formelt set omfattede enhver,
som ikke havde opholdt sig her i landet i 7 af de seneste 8 år. En starthjælp udgjorde 45 -65 procent af en
kontanthjælp. Også i denne omgang viste erfaringer fra kommunerne, at det ikke kan lade sig gøre at leve
et almindeligt liv på en ydelse, som er halvdelen af kontanthjælp. Meldingerne var dels, at boligudgifterne
gjorde det umuligt at få pengene til at strække og dels, at flygtningefamilier ikke havde råd til at lade deres
børn deltage i almindelige aktiviteter for børn og unge, som ellers kunne have styrket deres integration.
Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport fra 2009 konkluderer således:
”Konklusionen er, at der er udtalt sociale problemer blandt de berørte personer, hvis levevilkår præges
af relativ og for nogles vedkommende absolut fattigdom. Når skat og husleje er betalt, står modtagere
af starthjælp tilbage med et beløb, som gør det umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget.
Også selvom budgettet som i notatet tager udgangspunkt i priser i discountbutikker”.
Og videre:
”Et par med et barn får ikke tilstrækkeligt med midler til at dække et standardbudget, men deres
rådighedsbeløb på 8.583 kr. pr. måned er lige nok til at dække indkøb af mad og dagligvarer i de
billigste butikker, dog under forudsætning af, at familien ikke bruger penge til fritid og transport”.
32
Rapporten understregede kort sagt, at de reducerede ydelser skabte reel fattigdom blandt en stor del
af de berørte flygtninge. Hertil kan man føje, at de lave sociale ydelser ramte mennesker, der for manges
vedkommende ikke blot slås med sprogvanskeligheder, men også med følgevirkninger af at have oplevet
krig, tortur og andre overgreb.
For en stor gruppe flygtninge betyder integrationsydelsen kort sagt det modsatte af integration – nemlig
eksklusion – for dem selv såvel som deres børn.
Kommentarer v. Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Elektronisk udstyr og integration
Samfundets elektroniske udvikling kræver, at både børn og voksne har råd til at købe pc, Ipad og
smartphones, der anvendes dagligt i jobs, på skoler og privat (disse ekstraudgifter var ikke aktuelle
i 00´erne, hvor starthjælpen blev indført). Disse nye samfundskrav medfører ekstra udgifter - også for
flygtninge, der ikke får råd til nødvendigt elektronisk udstyr med et budget på integrationsydelse.
Elektronisk udstyr er et krav og forudsætning for vellykket integration i dagens samfund.
Undervisning på sprogcenter - integrationsydelse
Flygtninge vil være afhængig af den lave integrationsnydelse i den periode, de er tilmeldt et sprogcenter,
som giver sprogforudsætninger for jobsøgning. Derfor er det ikke muligt at presse og fremskynde
processen med jobsøgning og ”skynde sig at få et job, så de kan betale husleje et andet sted”, som Inger
Støjberg udtaler (Flygtninge har ret til Arbejdsmarkedsrettet dansk i 250 timer, som skal gennemføres inden 1½ år efter tilbuddet. Hvis
de kan gennemføre de 250 timer inden 1½ år efter, de har fået tilbuddet, vil de blive tilbudt dansk i op til 3 år yderligere. Ellers skal de stoppe,
når de når udløbet af de 1½ år).
Boligmæssige konsekvenser
Eksempel: Familie på 5 personer flygtet for 3 år siden fra krigsbombet hus i Syrien og har mistet alt.
Får midlertidigt ophold på et eller flere asylcentre i Danmark. Flytter senere til midlertidig bolig og
derefter til permanent almen bolig. Integrationsydelsen medfører stor risiko for, at de skal flytte tilbage
til en midlertidig bolig, hvoraf der kun eksisterer et fåtal fx barak, campingplads eller vandrehjem. Hvis
forældrene kommer i job efter yderligere fx 2 år, får de måske råd til igen at flytte tilbage til permanent
bolig.
Mange flytninger af privat bopæl mellem midlertidige og permanente boliger er yderst belastende og
meningsløse for de enkelte børn og voksne. Desuden skades den integration og trivsel, der allerede har
været i gang i op til 7 år i permanente og veletablerede boliger i lokalsamfundet. De skal dermed begynde
helt forfra med etablering og integration, der hæmmes yderligere, hvis de skal bo isoleret i fx barakby eller
campingplads.
33
Incitament og arbejdsmarked
Et stort antal flygtninge fra fx Syrien har været selvforsørgende eller været under uddannelse. De ønsker
snarest muligt igen at kunne forsørge sig selv og deres familier i Danmark, når de har lært tilstrækkeligt
dansk til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, skrive ansøgning og blive indkaldt til jobsamtale. De følger
undervisningen på sprogcentrer, så længe det er muligt for at tilegne sig nødvendige sprogforudsætninger
for job.
Den fattiggørende konsekvens af integrationsydelsen betyder, at flygtninge får sværere ved at koncentrere
sig om at få de kompetencer, der kan føre dem ud på arbejdsmarkedet. Den lave ydelse modarbejder
incitament for job, da al energi og fokus bruges til at klare basale livsfornødenheder for både voksne
og deres børn. Fattigdom og isolation giver ikke overskud og incitament til at blive integreret og
selvforsørgende.
Derimod giver et forsvarligt og værdigt økonomisk indkomstgrundlag et personligt overskud og gode
muligheder og drivkraft til at erhverve sprog og kompetencer. Deraf følger incitament og overskud hos
den enkelte til at involvere sig på jobmarkedet (jf. Rockwool Fondens rapport).
Fakta og konsekvenser for syriske familier i jysk provinsby
1. Syrisk familie med fire børn fra 2-10 år har boet ca. 2 år i permanent bolig på 100 kvm.
Alle børn stortrives, 10 årig pige talte flydende dansk efter ca. ½ år på grund af gode normale
forhold økonomisk og socialt.
Familien kan blive tvunget til at forlade den veletablerede lejlighed efter 1.7.2016, hvis lovforslaget
om udvidet integrationsydelsen vedtages. Kommunen har ikke billigere familieboliger. Forældre er
på Dansk 1, som ikke giver sprogbonus.
2. Syrisk familie med 4 børn fra 5-16 år, sammenført juni 2015. De er ved at falde til som genforenet
familie med opstart af integration i lokalsamfundet. Manden ønsker et job snarest muligt for at
blive selvforsørgende, men kan endnu ikke nok dansk. Familien kan miste deres lejlighed og blive
hjemløse, hvis de rammes af integrationsydelsen. Der findes ikke billigere familieboliger i byen,
hvis de bliver tvunget fra hjemmet. Møbler og andet inventar er genbrug og donationer.
3. Syrisk ægtepar med 3 årig dreng, sammenført juni 2014. Barnet er født under borgerkrigen og
traumatiseret med stort behov for ro og stabilitet. Familien nu bosat i permanent bolig. Fraflytning
i tilfælde af integrationsydelse er ikke mulig, da kommunen ikke kan tilbyde billigere lejlighed, de
får råd til. Alternativet er hjemløshed, evt. midlertidigt ophold på vandrehjem eller campingplads
uden for byen, indtil en af forældrene får arbejde og igen råd til almenbolig.
De er i fuld gang med integration (kvinden er blevet uddannet til frivillig bydelsmor via danskkursus,
arbejdede i Syrien for FN i Damaskus). Begge har lært dansk på rekordtid pga. akademisk baggrund
og undervisning på Dansk 2. Manden har allerede søgt arbejde hos Falck, men kan endnu ikke nok
dansk.
Hun siger: “I hope we can still live a decent life” med tanke på konsekvenser af at blive ramt af
integrationsydelsen. Hvis de tvinges til at flytte ud af den permanente bolig efter 1.7.2016,
medfører det ny utryghed og traume ikke mindst for drengen, der efter ½ år i Danmark er ved at
falde til i ny børnehave.
34
4. 16 årig syrisk pige arbejder dygtigt og dagligt med pc både privat og i skolen. Daglig skoleinfo til alle
elever og forældre sendes via skole-intra, der forudsætter, at børn og forældre har computer eller
Ipad i hjemmet. I mange skoler skal børn selv medbringe elektronisk udstyr til undervisningen.
Integrationsydelsens budget giver ikke råd til elektronisk udstyr, der er nødvendigt for integration
og kommunikation på job, privat og i skoler. Pigen går hver uge til håndbold med danske piger,
hvor hun lærer mere dansk med aktiv integration i fritiden. Integrationsydelsen giver ikke råd til
håndbold- kontingent, dermed må denne fritidsinteresse afbrydes. Hun deltog med klassen på
skitur i 2015 med en egenbetaling, som en integrationsydelse ikke kunne give råd til.
5. Syrisk familie med nyfødte tvillinger med i forvejen tre børn. I tilfælde af halv kontanthjælp pr
1.7.2016 vil både små og store børn vokse op i fattigdom, der marginaliserer dem fra det øvrige
samfund. - Der findes ikke mindre og billigere boliger i kommunen, hvis familien på 7 medlemmer
bliver tvunget til at forlade den permanente bolig. Integrationsydelsen giver først fuld børnecheck
efter 2 års optjening. Ikke mindst små børn har fra start brug for tøj, mad, bleer og andre basale
fornødenheder som danske borgere. De større børn skal have råd til fx skoleudstyr, cykler og
fritidsinteresser, hvis integrationen skal lykkes. Forældrene er på Dansk 1 og kan ikke opnå
sprogbonus.
6. Syrisk familie har boet på to asylcentre og midlertidig bolig, inden de fik nuværende permanente
bolig. Hvis de rammes af integrationsydelsen 1.7.2016, kan de blive tvunget til at flytte for 5. gang
og forlade den efterhånden etablerede lejlighed med meget genbrugs inventar. Der findes ikke
billigere familieboliger i kommunen, og de kan blive hjemløse eller må bo i midlertidigt værelse på
vandrehjem eller campingplads, indtil manden, der har 17 års erfaring som lastbilchauffør i Syrien,
lærer dansk nok til få job efter x antal år. Kommunen har bevilget ham truckkursus, og han arbejder
i fritiden med at tage kørekort via pc.
Manden ønsker som alle andre syrere igen at blive selvforsørgende snarest. Forældre går på Dansk
1, da de ikke kender latinsk alfabet og kan derfor ikke få sprogbonus. De lever et værdigt og godt liv
på kontanthjælp med aktiv integration og stor motivation for at lære sprog og dansk kultur.
Manden må undlade at gå til tandlæge pga. manglende økonomi, da børnenes fritidsinteresser
prioriteres.
Flere end halvdelen af flygtninge på integrationsydelse får ikke råd til at gå til tandlæge.
7. 17 årig syrisk dreng er lettere retarderet og går på specialskole. Han bruger ofte sin mobiltelefon,
som han ikke får råd til, hvis familien på fem medlemmer rammes af integrationsydelsen fra
1.7.2016. Syriske børn og unge har som alle danskere på samme alder brug for at kommunikere og
via sociale medier pr mobil og computer, hvis deres integration og daglige trivsel skal lykkes. Han
går hver uge med danske kammerater til fodbold, der udvikler hans lidt retarderede danske sprog.
Den fritidsinteresse og mulighed for integration må skæres væk, hvis familien på fem kommer på
halv kontanthjælp. Alle familiemedlemmer køber ofte genbrugstøj, har brugte cykler, der ofte skal
repareres og ikke råd til cykelhjelme - slet ikke med en integrationsydelse.
De enkelte familiers medlemmer, der i Syrien boede tæt på hinanden, er under borgerkrigen og flugten
blevet splittet og bosat i vidt forskellige dele af Danmark og Europa. De har familiemedlemmer i Danmark,
som bor fra 40 - 400 km afstand fra hinandens bopæl. På integrationsydelsen bliver der ikke råd til
transport for at besøge den del af familien, de stadig har tilbage.
35
Opfordring og konklusion
● Styrk og overhold FN´s Verdenserklæring om Menneskerettighederne:
Artikel 1, Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Artikel 2, Enhver har krav på alle
de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring uden forskelsbehandling af nogen art f. eks.
på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse,
formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Artikel 26, Alle mennesker er lige for loven
og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.
● Inddrag høringssvar, eksperter og fagfolk i regeringens beslutninger om integrationsydelsen
● Giv flygtninge i Danmark et forsvarligt økonomisk grundlag som forudsætning for en værdig og vellykket
integration
● Bekæmp og undgå fattigdom og ufrivillig hjemløshed, som kan blive konsekvenser af integrationsydelsen
for et stort antal flygtninge i Danmark
● Styrk ligeværdig behandling af alle borgere uanset herkomst
● Undgå flygtningelandsbyer som længerevarende midlertidig bolig, der hæmmer integrationen
i lokalsamfundet
● Let boligpresset for kommuner og boligforeninger ved at annullere integrationsydelsen, der fastholder
flygtninge i midlertidige boliger og ikke giver råd til permanente boliger
På baggrund af ovenstående aktuelle uddrag fra regeringsgrundlaget samt fakta og konsekvenser
af integrationsydelsen vil vi opfordre regeringen til at annullere lovforslaget om integrationsydelsen
med tilbagevirkende kraft målrettet udlændinge, der ikke har haft ophold i landet mindst syv ud af otte
år og at trække loven om integrationsydelsen, vedtaget 26.8.2015, tilbage.
Med venlig hilsen
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Facebook
https://www.facebook.com/Aktionsgruppe-mod-diskrimination-af-flygtninge-i-lovgivningen-
434352520082660/
E: aktionsgruppen2015@gmail.com
12. januar 2016
J.nr. 2015-0017-60256
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
sab@uibm.dk sox@uibm.dk leo@uibm.dk
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven
(udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse
m.v.) – sagsnr. 2015-1776
Ankestyrelsen bemærker følgende lovforslagets afsnit 4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner:
Ankestyrelsen bemærker indledningsvis, at lovforslaget ikke indeholder
tal for, hvor mange personer, der forventes at blive omfattet af
ændringerne.
Vi forventer på baggrund af tal, som Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet har oplyst i forbindelse med høring over Lovforslag L2
Folketingsåret 2014/2015 2. samling (indførelse af integrationsydelse),
at skulle behandle et øget antal klager pga. indførslen af
integrationsydelse også for personer der er bevilget uddannelses- eller
kontanthjælp før 1. september 2015. Nedenfor er beregning af de
udgifter, der er ved at udvide personkredsen i forhold til L2. De samlede
udgifter vedrørende Integrationsydelse inkluderer både udgifterne i dette
lovforslag og L2.
Forventede merudgifter for Ankestyrelsen
Af tabel 1 fremgår Ankestyrelsens forventede merudgifter.
Tabel 1 Ankestyrelsens forventede merudgifter til klagesagsbehandling
2016 2017 2018 2019
Antal klagesager 1.250 0 0 0
Merudgift for Ankestyrelsen i mio. kr. 2016 PL 4,9 0 0 0
2
Ankestyrelsen forventer at modtage ca. 1.250 klagesager i 2016. Dette
forventes at give en merudgift på ca. 4,9 mio. kr. i 2016. Ankestyrelsen
har estimeret antallet af klagesager på baggrund af det fremsendte
høringsmateriale. Ankestyrelsen er indforstået med, at disse
forudsætninger eventuelt bør kvalificeres.
De ovenstående udgifter er yderligere udgifter, udover de udgifter der er
som følge af L2, som berører nye ansøgere om kontanthjælp mv.
Der kan ud over ovenstående udgifter være nogle yderligere udgifter i
forbindelse med klager over enkeltydelser, men dette kan ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Beregningerne bygger på følgende forudsætninger:
 Ankestyrelsen forventer, at 5 pct. af alle berørte personer klager i
2016. Personer der klager efter 2016 er omfattet af L2. Pct. er sat
på baggrund af, at der er tale om en ny forsørgelsesordning med
stor offentlig bevågenhed, hvor der skal afstemmes praksis.
Erfaringen fra kontanthjælpsreformen viste en stor stigning i
antallet af klager i månederne efter indførsel af ny lov. Derudover
vil den ny lovgivning ændre de vilkår, som en gruppe borgere
hidtil har haft. Begge dele gør, at Ankestyrelsen forventer, at
klagefrekvensen er større, end hvad der gælder på
kontanthjælpsområdet generelt.
 Der er forudsat en udgift på 825.000 kr. pr. årsværk inkl.
overhead.
 Der er forudsat 1.600 effektive arbejdstimer pr. årsværk, efter
ferie, helligdage, kurser, sygdom og kontormøder etc. er
fratrukket.
Venlig hilsen
Birgitte Myhrmann Christensen
1 af 1
Lotte Hemmingsen
kontorass.
AOF Danmark
+45 / 41887773
LH@aof-danmark.dk
AOF Danmark
Teglværksgade 27, 1.
2100 København Ø
Telefon 41 88 77 70
Telefax 39 29 41 87
aof@aof-danmark.dk
www.aof.dk
11. januar 2016
/AR
Høringssvar
AOF Danmark har med tak modtaget:
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og andre love.
(udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)
i høring og skal i den anledning udtale følgende:
Lovforslaget indebærer, at personer, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp fremover skal have
integrationsydelse, hvis de ikke pr. 01.07.16 har opholdt sig i Danmark sammenlagt i 7 år ud af de seneste 8
år. Dvs. disse personer vil få nedsat deres ydelse ganske betragteligt.
Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi finder det kritisabelt, at ændre disse personers ydelser, så
deres eksistens grundlag ændres dramatisk, de har jo handlet i tillid til det, som de får i dag.
Venlig hilsen
John Meinert Jacobsen
Direktør, AOF Danmark
Sekretariatet: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg Tlf.: 4175 0660, E-mail:
bkf@bkchefer.dk www.bkchefer.dk
Til:
Dato: 12-01-2016
Høringssvar vedrørende: Udkast til "Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og andre love (udvidelse af personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse m.v.)
Børne- og Kulturchefforeningen, BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Børne -og Kulturchefforeningen er opmærksom på, at lovgivningen har til formål at udvide
personkredsen for modtagelse af integrationsydelse.
Børne- og Kulturchefforeningen er optaget at arbejdet med at sikre alle børn og unges
læring trivsel og dannelse med henblik på at opnå livsduelighed og ikke mindst uddannelse
og job. Dette foregår i familien, skolen/dagtilbuddet og i fritiden.
Børne- og Kulturchefforening har for det første en bekymring for børn og unges
deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, - dagtilbud, skole og fritidstilbud - der netop sikrer
vejen til livsduelighed bliver begrænset. For det andet har Børne- og Kulturchefforeningen
en bekymring for, om der med udgangspunkt i familiens økonomi kunne komme et pres på
Børne - Familieområdet i form af indsatser og foranstaltninger som følge af forældrenes
eventuelle manglende forsørgerevne.
Med venlig hilsen
René G. Nielsen, formand for BKF
Eventuelle henvendelser til:
Formand for bestyrelsen René G. Nielsen (tlf: 79 75 52 40/rene.nielsen@hedensted.dk)
Vesterbrogade 35A, 4. • 1620 København V • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
12.01.2011
J.nr. 3.5.10/srr
Høringssvar om forslag til lov om udvidelse af personkredsen for modtagelse
af integrationsydelse m.v.
Formålet med lovforslaget er at give flygtninge og indvandrere et incitament til at komme i
arbejde og at blive selvforsørgende. Målgruppen for integrationsydelsen bliver med
lovforslaget personer, der ikke opfylder kravet om at have opholdt sig i landet i 7 ud af de
seneste 8 år (opholdskravet). Ifølge regeringen udgør ikke-vestlige indvandrere størstedelen af
målgruppen. I lovforslaget henvises til, at den strukturelle effekt på arbejdsstyrken er
indregnet ved vedtagelse af lov nr. 1.000 af 30. august 2015. Nærværende lovforslags
strukturelle effekt på arbejdsstyrken skal derfor ses i sammenhæng med denne lov, hvor
stigningen blev vurderet til 400 personer, når loven er fuldt indfaset.
Efter Børnerådets opfattelse bliver den primære konsekvens af lovforslaget, at flere
flygtningefamilier vil blive økonomisk og socialt marginaliseret. Udvidelsen af personkredsen til
også at omfatte personer, der bagudrettet ikke lever op til opholdskravet, vil betyde en
væsentlig reduktion i indkomsten for de familier, der ikke kommer i arbejde og bliver
selvforsørgende. Integrationsydelsen er sammenlignelig med starthjælpen, som flygtninge blev
tildelt fra 2002-2011.
Starthjælpsflygtningenes levevilkår var præget af fattigdom, og vi ved, at de lave ydelser går ud
over børnene. Ifølge Rockwool Fonden var der fx for et par med barn ikke penge til fritid og
transport. Børn i familier med få penge har færre venner, dyrker mindre sport og deltager
sjældnere i fritidsaktiviteter.
Siden 2009 er de fattige i Danmark blevet fattigere. Børn, der lever i fattigdom, lider flere
materielle, sociale og kulturelle afsavn i dag, end de har gjort tidligere. Det viser undersøgelser
fra SFI og UNICEF. Det er en negativ udvikling, som Børnerådet mener, at regeringen bør
modarbejde.
Børnerådet har netop offentliggjort en ny undersøgelse i rådets Børne- og Ungepanel, der
viser, at børn i økonomisk trængte familier generelt trives ringere end jævnaldrende fra
middelklassefamilierne og velstillede familier. De dyrker fx færre fritidsaktiviteter, har det
2
Vesterbrogade 35A, 4. • 1620 København V • Tlf. 3378 33 00 • brd@brd.dk • www.brd.dk • EAN: 5798000985827 • CVR: 25966376
psykisk dårligere, har en lavere livstilfredshed og er oftere ensomme (Børneindblik 6/15). Der
er med andre ord stor risiko for et markant ringere børneliv, når forældrene er økonomisk
trængte.
Forskning har endvidere vist, at chancen for, at et barn består 9. klasses afgangsprøve, falder
drastisk, når barnet lever bare ét år i fattigdom. Børnerådet efterspørger en større forståelse
for de både kort- og langsigtede konsekvenser, som et liv i fattigdom har for børn.
For børn fra flygtningefamilier har marginaliseringen endvidere store negative konsekvenser
for deres muligheder for at danne sociale netværk, styrke deres danskkundskaber og få indblik
i dansk kultur og traditioner. Det kan således have store negative konsekvenser for børnenes
umiddelbare trivsel og udvikling, og på sigt dermed deres muligheder for at blive integreret i
det danske samfund og blive aktive medborgere.
Børnerådet stiller sig kritisk over for forværringer i levestandarden, der rammer børn og unge
flygtninge, der står i en sårbar situation og efter Børnekonventionen art. 27 har ret til en
passende levestandard. FN’s Børnekomité udtrykte i 2011 kritik af de daværende regler for
udlændinge (450-timers reglen) og reglernes negative konsekvenser på særligt børnene ift. at
sikre en tiltrækkelig levestandard og undgå, at børn lever i fattigdom. Børnerådet finder, at
den formodede strukturelle stigning i arbejdsstyrken på 400 mennesker ikke står mål med de
forventede negative konsekvenser for en lang række flygtningefamilier med børn.
Børnerådet anbefaler, at man nøje overvåger, om den foreslåede ændring fører til en stigning i
antallet af flygtningefamilier med børn, der vokser op i fattigdom, samt de negative
konsekvenser for integrationen af familierne.
Det er Børnerådets klare opfattelse, at lovforslaget vil stille flygtningefamilierne – og særligt
børnene – i en markant dårligere økonomisk position med store negative konsekvenser for
integrationen på både kort og lang sigt, og rådet kan derfor ikke tilslutte sig lovforslaget.
Med venlig hilsen
Per Larsen Annette Juul Lund
Formand for Børnerådet Sekretariatschef
1/5
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
Borgergade 10, 3.sal
DK-1300 København K
Tlf: 3373 5000
www.flygtning.dk
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
11.01.2016
Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og andre love (udvidelse af personkredsen for
modtagelse af integrationsydelse mv.)
Ovennævnte udkast til lovforslag er sendt i høring mandag d. 21. de-
cember 2015 med frist for kommentarer tirsdag d. 12. januar 2016.
Lovforslaget indeholder forslag til udvidelse af målgruppen for integra-
tionsydelse samt forslag om en lovteknisk ændring af refusion for men-
tor efter integrationsloven og ændring for rådighedsloftet for udgifter
efter danskuddannelsesloven.
Dansk Flygtningehjælp vil i det følgende fokusere på den foreslåede
udvidelse af målgruppen for integrationsydelsen.
Dansk Flygtningehjælp frygter, at udvidelsen vil betyde, at mange
flygtninge, herunder også børnefamilier, vil havne i en uoverskuelig og
yderst vanskelig social situation. Vi så helst reglerne om integrations-
ydelse helt ophævet, men vil uanset bevarelse af integrationsydelsen
stærkt opfordre til, at forslaget om udvidelse af målgruppen genoverve-
jes i lyset af de alvorlige sociale konsekvenser ved, at ydelsen nu også
skal gælde med tilbagevirkende kraft.
Generelt om integrationsydelsen og henvisning til tidligere be-
mærkninger
Dansk Flygtningehjælp var generelt imod indførelsen af integrations-
ydelsen i september 2015, jf. tidligere bemærkninger i vores hørings-
svar af 4. august 2015, hvor vi bl.a. anførte, at ydelsen ville få store
negative konsekvenser socialt og integrationsmæssigt. På linje med
UNHCR var det endvidere vores opfattelse, at ydelsen ikke levede op
til bestemmelserne i Flygtningekonventionen, jf. UNHCR Observations
on the proposed amendments to the Danish Social Security legislation,
august 2015. Med henvisning til Flygtningekonventionens art. 23 og 24
anbefalede UNHCR, at regeringen fjernede opholdskravene ved alle
former for sociale ydelser for flygtninge. Dansk Flygtningehjælp har
2/5
fortsat denne kritiske vurdering af selve integrationsydelsen, og vi vil
gerne henvise til uddybningen i disse tidligere høringssvar.
Integrationsydelsen blev indført d. 1. september 2015 med virkning for
alle, der blev meddelt lovligt ophold og blev registreret i folkeregistret
efter denne dato. Personkredsen foreslås nu udvidet til alle personer,
der har haft ophold i Danmark i færre end syv af de seneste otte år.
Det fremgår af lovforslaget, at formålet med denne udvidelse er, at
styrke målgruppens incitament til at komme i arbejde. Det angives i
den sammenhæng, at ikke-vestlige indvandrere har en væsentligt la-
vere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, og
at en del af forklaringen på denne lavere beskæftigelse er det for-
holdsvist høje niveau for sociale ydelser.
Dansk Flygtningehjælp savner en nærmere begrundelse for antagel-
sen om, at ikke-vestlige indvandreres motivation for at komme i arbej-
de skulle være mere påvirket af niveauet for sociale ydelser end moti-
vationen blandt andre arbejdsløse borgere. Det er vores erfaring fra
flygtningearbejdet, at flygtninge generelt er yderst motiverede for at
komme i gang på det danske arbejdsmarked og blive selvforsørgende.
Dansk Flygtningehjælp er - som også anført i vores tidligere hørings-
svar af 4.august 2015 - helt enig i målsætningen om, at flere skal have
mulighed for at få et arbejde. Men fremfor forringede økonomiske vil-
kår med meget begrænset beskæftigelseseffekt bør denne målsætning
fremmes gennem en sammenhængende, ambitiøs beskæftigelsesind-
sats, der involverer både offentlige og private arbejdsgivere, fagfor-
eninger, uddannelsesinstitutioner, jobcentre, frivillige kræfter mv.
Sociale konsekvenser af udvidelse af personkredsen
Den foreslåede udvidelse af personkredsen for integrationsydelse, vil
ramme personer, der har etableret sig i tillid til et markant anderledes
indtægtsgrundlag, end de vil kunne forvente med integrationsydelsen.
Ifølge tidligere beregninger, vil overgangen fra kontanthjælp til integra-
tionsydelse betyde en reduktion i rådighedsbeløb på ca. 30-60 %.
Der er altså tale om så voldsom en reduktion, at vi må forvente, at de
berørte personer og familier, vil få vanskeligt ved at afholde helt basale
og nødvendige udgifter, herunder huslejeudgifter og daglige madudgif-
ter. For de flygtninge, der har fået anvist en bolig med et huslejeniveau
ud fra kontanthjælpsydelsen, kan der blive tale om, at familierne må
vælge mellem muligheden for at blive boende i egen bolig og mulighe-
den for klare udgifter til mad og andre daglige fornødenheder. Dansk
Flygtningehjælp frygter, at vi kommer til at se en del flygtninge, herun-
der også børnefamilier, der bliver husvilde efter udsættelser. For hus-
3/5
stande, der på tidspunktet for halveringen af ydelsen endnu ikke har
fået anvist en varig bolig, kan konsekvensen blive fortsat langvarig
midlertidig indkvartering til skade for både de voksnes og børnenes
sociale liv og integrationsproces.
Ved indførelsen af integrationsydelsen i 2015 bemærkede KL i sit hø-
ringssvar af 5.august 2015, at den permanente boligplacering ville bli-
ve yderst vanskelig for modtagere af integrationsydelse. Efter KL´s
vurdering ville det som hovedregel ikke være muligt at tilbyde en per-
manent boligløsning. Kommunerne havde i forvejen store vanske-
ligheder ved at skaffe permanente boliger, bl.a. fordi der ikke var nok
billige boliger i forhold til antallet af nyankomne flygtninge.
Udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse kan efter vores vurde-
ring kun gøre dette problem endnu større. Der er for os se intet, der
tyder på, at kommunerne vil have mulighed for at bistå de berørte med
at finde nye boliger med huslejeudgifter, der kan betales med integra-
tionsydelsen. Det er ud fra vores oplysninger samtidig stigende van-
skeligheder med at finde rimelige løsninger på midlertidig indkvarte-
ring.
Herudover vil Dansk Flygtningehjælp gøre opmærksom på, at misfor-
holdet mellem det lave forsørgelsesgrundlag og betaling af husleje og
andre basale udgifter vil blive yderligere forstærket, hvis det af rege-
ringen fremlagte lovudkast om indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og
en ny 225 timers regel vedtages og gennemføres jf. nærmere neden-
for.
Samlede konsekvenser af kontanthjælpsloft, 225 timers regel og
integrationsydelse
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering har d. 8. december 2015
sendt et udkast til forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. i
høring. Lovudkastet indeholder bl.a. forslag om indførelse af et nyt
kontanthjælpsloft, en 225 timers regel m.v.
Disse to foreslåede bestemmelser - kontanthjælpsloftet og 225 timers
reglen, vil have yderligere konsekvenser for modtagere af integrations-
ydelse, herunder personkredsen for udvidelsen af integrationsydelsen.
I modsætning til tidligere lignende bestemmelser, der ikke omfattede
de daværende modtagere af starthjælp, vil de nye bestemmelser efter
lovudkastet også komme til at omfatte modtagere af integrationsydel-
se. Det sker ved bl.a. ved, at det nye kontanthjælpsloft efter forslaget
skal bestå af differentierede loftsniveauer afhængig af de berørtes for-
sørgelsesydelse. Der foreslås således et lavere loft for modtagere af
4/5
integrationsydelse, end det loft der skal gælde for kontanthjælpsmod-
tagere. De ydelser, der vil blive reduceret på grund af det nye ydelses-
loft, er boligsikring og støtte til boligudgifter efter aktivlovens § 34. En
gennemførelse af dette lovforslag vil dermed yderligere forringe det
økonomiske grundlag for modtagere af integrationsydelse. Muligheden
for at forbedre deres økonomiske situation gennem øget boligsikring
og/eller huslejehjælp efter § 34 forsvinder eller forringes.
Det nævnte lovudkast rummer ikke beregninger over de økonomiske
konsekvenser for modtagere af de forskellige ydelsestyper, rådigheds-
beløb m.v. Dansk Flygtningehjælp vil indtrængende opfordre lovgiver
til, at der som led i lovgivningsarbejdet udarbejdes beregninger af for-
ventede rådighedsbeløb for forskellige målgrupper af borgere, der bli-
ver ramt af indførelse af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225
timers regel. Ellers bliver der tale om lovgivning, hvor der ikke er be-
lysning af og overblik over de samlede konsekvenser for de borgere,
der berøres af ændringerne. Den manglende redegørelse for de sam-
lede konsekvenserne er særligt problematisk, når de påtænkte æn-
dringer kan have så vidtrækkende sociale konsekvenser for de berørte
borgere. Det gælder både lovudkastet om udvidelse af målgruppen for
integrationsydelse og lovudkastet om indførelse af kontanthjælpsloft,
225 timers regel m.v.
Samlet bliver der med en gennemførelse af de to lovforslag etableret
et ganske kompliceret regelsæt, hvor det vil være vanskeligt for berør-
te borgere at danne sig et overblik over deres rettigheder og forvente-
de økonomiske situation. Dansk Flygtningehjælp vil derfor også opfor-
dre til, at der sikres en grundig og tidlig vejledning omkring ændringer-
ne.
Overgangsbestemmelser
Det fremgår, at de foreslåede ændringer skal træde i kraft d. 1. april
2016, dog først med virkning fra 1. juli 2016. Begrundelsen for dette er
blandt andet, at de berørte personer skal gives tid til at indrette deres
tilværelse efter den væsentligt lavere ydelse.
Dansk Flygtningehjælp finder den foreslåede overgangsperiode urime-
ligt kort, hvis forventningen er, at de berørte personer f.eks. skal finde
en billigere bolig.
Dertil kommer, at personkredsen for lovforslaget i vidt omfang er flygt-
ninge og indvandrere, der ikke kan forventes at have de samme res-
sourcer - f.eks. i form af netværk - til at kunne finde en sådan billigere
bolig. Det må forventes, at der vil være et massivt behov for støtte fra
de relevante kommuner, som jf. kommentarerne i ovenstående afsnit, i
5/5
forvejen er meget pressede på mulighederne for at kunne finde pas-
sende, billige boliger.
Med venlig hilsen
Andreas Kamm, generalsekretær
Dansk Flygtningehjælp
E-mail: andreas.kamm@drc.dk . Direkte telefon: 33735130
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
sab@uibm.dk; sox@uibm.dk og leo@uibm.dk.
København,
11-01-2016
Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og andre love
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) står ikke på høringslisten for dette lovforslag.
DFS har tidligere afgivet høringssvar om integrationsydelsen, hvorfor vi er overrasket over, at vi ikke
er på listen for denne høring. Vi skal venligst bede om frem over at blive sat på listen for lignende
høringer fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
DFS tilslutter sig regeringens ønske om, at nytilkomne flygtninge hurtigst og bedst muligt integreres i
det danske samfund, herunder også på arbejdsmarkedet.
Folkeoplysningen bidrager allerede i dag på flere måder til at løse opgaven med at give flygtninge og
herboende indvandrere kompetencer til at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked og give dem
redskaber til at blive aktive demokratiske samfundsborgere, blandt andet gennem sprog og
praktikforløb og ved at inddrage dem aktivt i undervisning og foreningsliv.
Lovforslaget indebærer, at personkredsen for modtagelse af integrationsydelse efter den allerede
eksisterende model for integrationsydelse udvides. Allerede i forbindelse med høringen over
integrationsydelsen jf lovforslag L2 udtrykte DFS bekymring for at den lave integrationsydelse, ville
betyde, at flygtninge og indvandrere som særligt kan have gavn af de folkeoplysende tilbud og andre
civilsamfundsaktiviteter, ikke ville få råd til at deltage frem over. De folkeoplysende skoler og
foreninger gennemfører sine integrationsfremmende aktiviteter uden ekstra tilskud fra det offentlige
og er derfor afhængig af en deltagerbetaling til at dække omkostningerne.
Selv om dette lovforslag om en lav ydelse med deraf følgende risiko for ikke at kunne deltage i
lærings og civilsamfundsaktiviteter omfatter alle, også danske statsborgere, vil forslaget primært
ramme flygtninge. Flygtninges viden om det danske samfund, sprogkundskaber og netværk i
Danmark vil typisk være dårligt eller ikke eksisterende og derfor er deres behov for tilbud, der kan
bringe dem basiskundskaber og netværk afgørende. Sprogkundskaber og viden om det danske
samfund og kultur er væsentlige forudsætninger for blandt andet at kunne begå sig på
arbejdsmarkedet. Vores erfaring er, at mange arbejdspladser ser flygtninge som en belastning, når
flygtningene ikke forinden har erhvervet et minimum af kompetencer, særligt ifht sprog og kulturel
forståelse, som blandt andet de folkeoplysende organisationer har tilbud omkring.
DFS er meget bekymret for, at der med lovforslaget bliver skabt en stor gruppe af mennesker, som
ikke kan erhverve sig de nødvendige kompetencer til at deltage i det danske samfund.
Det kan øge risikoen for, at flygtninge forbliver uden arbejde og kommer til at leve isoleret fra det
danske samfund, i værste fald med øget radikalisering til følge.
2
DFS er derfor imod forslaget om, at personkredsen for integrationsydelsen udvides yderligere.
Subsidiært foreslår vi offentligt finansierede fripladser i de folkeoplysende skoler og i de
folkeoplysende foreninger til de indvandrere, flygtninge og familiesammenførte, som bliver omfattet
af denne ydelse.
Med venlig hilsen
Trine Bendix
Sekretariatsleder
R E T S PO L I T I S K FO R E N I N G
HØRINGSSVAR
Sagsnr.: 2015 - 1776
Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og andre love.
(udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse)
Forslaget er en udvidelse af den personkreds, der er omfattet af lov nr. 1000
af 30. august 2015 (L 2. 2. samling 2014-2015) som vedtaget den 26. august
2015.)
Indledningsvis henvises til foreningens høringssvar af 2. august 2014 til
lovforslag L2.
Det anføres i indledningen (s. 3) i de almindelige bemærkninger til det
foreliggende udkast til lovforslag, at hensigten med forslaget er, at både
personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og
personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis
ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i Danmark i
sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. Målgruppen omfatter både udlændinge
og danske statsborgere.
Med forslaget, der omfatter såvel danske statsborgere som udlændinge
lovgives for det første med tilbagevirkende gyldighed derved, at det omfatter
alle, herunder også personer, der for tiden oppebærer normale
kontanthjælpsydelser, og som således efter lovudkastet vil miste et
væsentligt beløb. Dernæst vil de påtænkte forringelser i de kontante ydelser i
praksis forekomme i det mindste som indirekte diskriminerende i forhold til
herboende udlændinge, da det må antages, at det er forholdsvis begrænset,
hvor mange danske statsborgere, der ikke har opholdt sig i Danmark i
sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år, og som forsørgelsesmæssigt vil være
afhængige af offentlige ydelser.
For så vidt angår lovforslagets tilbagevirkende kraft skal Retspolitisk Forening
bemærke, at dette lovudkast og de gældende regler i lov nr. 1000 af 30.
august 2015 i det hele tilsigter at genoprette retstilstanden efter lov nr. 361 af
6. juni 2002. Lovudkastet indebærer imidlertid også en skærpelse, idet
bemærkningerne til L 126 2. samling 2001-2002 den senere lov 361)
udtrykkeligt fremhæver, at:
” Kun personer, der fremover kommer til Danmark, vil være omfattet af de
nye regler. Dette gælder for såvel udlændinge som danskere”.
For så vidt angår lovforslaget diskriminatoriske hensigt bemærkes, at dette
helt åbenlyst fremgår af lovforslagets bemærkninger, der henviser til
bemærkningerne til L2, hvorefter formålet med lovændringen var at gøre det
mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, og at give nyankomne flygtninge og
udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske
samfund.
Dette understreges yderligere markant af bemærkningerne til dette lovudkast
s. 5, hvor det hedder:
” Endelig er det efter regeringens opfattelse både nødvendigt og rimeligt, at
man har været her i riget i en vis periode, før man har ret til at modtage de
samme ydelser, som borgere, der har opholdt sig et helt liv her i riget og
bidraget til samfundet”.
Denne citerede passus fremgik ikke af bemærkningerne til L 126 2001-2002
2. samling (den senere lov nr. 361 af 6. juni 2002).
Retspolitisk Forening er opmærksom på, at Højesteret ved dom af 15.02.
2012 for så vidt angik retstilstanden efter lov nr. 361 af 6. juni 2002 har taget
stilling til spørgsmålet om indirekte diskrimination efter FN’s
flygtningekonvention, og EMRK’s art. 14. Højesteret fastslog i denne dom, at
der ikke forelå diskrimination.
Højesteret havde imidlertid på daværende tidspunkt ikke mulighed med den
fornødne sikkerhed at kunne fastslå indirekte diskrimination, således som
bemærkningerne til L 126 (Lov nr. 361) var affattet, idet den ovenfor citerede
passus ikke var medtaget.
Det er foreningens opfattelse, at dette lovudkasts bemærkninger nu med den
fornødne klarhed peger på en tilsigtet om end muligvis indirekte
diskrimination, der er i strid med EMRK art. 14 og flygtningekonventionens art
23.
Retspolitisk Forening skal afslutningsvis af disse grunde henstille, at
lovudkastet ikke fremmes.
København den 12. januar 2016
Bjørn Elmquist Leif Hermann
formand bestyrelsesmedlem
Gør en verden til forskel rødekors.dk 1
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
info@rodekors.dk
CVR-nr.: 20 70 02 11
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Kirsten Brix Pedersen
Høringssvaret er sendt pr. mail til hoeringssvar@uibm.dk
5.august 2015
Høringssvar vedrørende indførelse af integrationsydelse
Røde Kors takker for at blive inviteret til at afgive høringssvar på lovforslag om indførelse af integra-
tionsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge, familiesammenfør-
te udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode.
Røde Kors er overordnet set bekymret for, at lovforslaget vil føre til et øget antal fattige i Danmark,
og at det vil få negative konsekvenser for integrationen af nytilkomne og deres deltagelse i sam-
fundslivet. Intet tyder på, at den forventede beskæftigelseseffekt af lovforslaget vil kunne opveje dis-
se negative konsekvenser af ydelsesnedsættelsen.
Ydermere er det udokumenteret, at lovforslaget skulle have nogen signifikant betydning for antallet af
personer, der vælger at søge asyl i Danmark.
Røde Kors efterlyser en helhedsorienteret tilgang fra dansk side til det forhold, at der ikke siden 2.
Verdenskrig har været så mange flygtninge i verden. Efter Røde Kors' opfattelse bør Danmark både
huse sin fair del af verdens asylansøgere under anstændige vilkår, bidrage til en fælles europæisk
løsning og sætte handling bag ordene om en større indsats i flygtningenes nærområde.
Da det er Røde Kors' opfattelse, at lovforslaget vil gøre integrationen af nytilkomne og familiesam-
menførte flygtninge vanskeligere til skade for det danske samfund, opfordrer vi derfor regeringen til
også at styrke civilsamfundets muligheder for at afhjælpe problemet gennem frivillig-baserede inte-
grationsprogrammer og medmenneskelige relationer.
Levevilkår præget af fattigdom
Forslagets hovedelement om indførelse af integrationsydelsen er at sammenligne med den tidligere
eksisterende starthjælp, der blev indført under VK-regeringen i 2002. Levevilkårene for mennesker på
starthjælp blev i 2012 undersøgt af Rockwool Fonden, og dengang konkluderede forskerne, at start-
hjælpsflygtningenes levevilkår var præget af fattigdom, og at de umuligt kunne betale udgifterne i et
dansk standardbudget. Også Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har undersøgt konse-
kvenserne af starthjælpen og konkluderer i en forskningsrapport fra 2011, at starthjælp fastlåser
flygtninge i fattigdom og på flere måder modvirker integration.
Med integrationsydelsen foreslår regeringen at indføre et indkomstniveau, som vil bringe enlige og
familier i en tilsvarende situation.
5.august 2015 / Høringssvar vedrørende indførelse af integrationsydelse rødekors.dk 2
Røde Kors er dagligt i kontakt med fattige mennesker i Danmark, og vi oplever på første hånd, hvad
fattigdom betyder for samfundsdeltagelse og udviklingsmuligheder – ikke mindst for børn, der ikke
har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, fødselsdage, lejrskoler og andre aktiviteter med klas-
sekammeraterne.
Konsekvensen af at indføre en integrationsydelse, som foreslået i lovforslaget, vil være, at eksempel-
vis deltagelsen i foreningslivet, netværksaktiviteter og andre tilbud, der er med til at skabe en positiv
integration, nedprioriteres eller fravælges. Dels fordi familiernes økonomiske formåen i sig selv be-
grænser deltagelsesmulighederne, men også fordi energien og tiden i familier ramt af fattigdom i ste-
det bruges på at tænke på, hvordan hverdagen skal hænge sammen med husleje, mad, tøj osv.
I bemærkningerne til lovforslaget tages konsekvent udgangspunkt i, at integrationsydelsen vil være
på niveau med uddannelseshjælp, som bygger på SU-systemets satser. Men i modsætning til stude-
rende på SU, er der ikke mulighed for at supplere sin indkomst med lønnet arbejde, at optage (stu-
die)lån og – med det samtidige forslag om genindførelse af optjeningsprincippet for flygtninge (Lov-
forslag L7, Folketinget 2014-2015, 2. samling) – er der heller ikke mulighed for på lige vilkår at mod-
tage børnetilskud og børne- og ungeydelse. De reducerede muligheder for at modtage børnetilskud
og børne- og ungeydelse vil yderligere bringe familier med børn i en økonomisk vanskelig situation
med de dokumenterede, negative konsekvenser, som ikke mindst børnene kan få at mærke.
Af lovforslaget om indførelse af integrationsydelse fremgår det endvidere, at folk på integrationsydel-
se ikke får mulighed for at holde ferie. Dette er ellers en almindelig rettighed, som vurderes til gavn
for både voksne og familier med børn – også når man er på uddannelses- eller kontanthjælp.
Som mulighed for at supplere integrationsydelsen indføres til gengæld dansktillæg til dem, der har
bestået danskprøve på niveau med Prøve i Dansk 2. Røde Kors er enige i, at en vigtig forudsætning
for at blive integreret i det danske samfund er at have tilegnet sig det danske sprog. Det ser vi hver
dag i Røde Kors’ mange integrationsaktiviteter. At dansktillægget først udløses ved bestået Prøve i
Dansk 2, vil dog betyde, at en stor del af de flygtninge, der kommer hertil, reelt ikke får mulighed for
at få tillægget udbetalt. Et stigende antal visiteres i dag kun til niveau 1 og har dermed ikke har mu-
lighed for at fortsætte på danskuddannelse 2. Dermed kan det økonomiske tillæg som incitament til
integration og mulighed for at supplere integrationsydelsen vise sig ikke at have en reel effekt.
Positiv, men begrænset, beskæftigelseseffekt
Røde Kors støtter intentionen i lovforslaget om, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være i
beskæftigelse, være selvforsørgende, en del af et arbejdsfællesskab og dermed gives bedre forud-
sætninger for at blive integreret i det danske samfund. Tidligere undersøgelser har vist en vis be-
skæftigelsesmæssig effekt af at sænke ydelserne fra kontanthjælpsniveau til det, der foreslås som
den nye integrationsydelse.
Men den dokumenterede effekt er relativt begrænset, idet andelen af flygtninge på starthjælp, der
kom i job op gennem højkonjunkturen i 00’erne var ca. 42 procent (det vil sige, at 58 procent ikke
kom i job). Til sammenligning kom 30 procent af flygtninge på kontanthjælp i job, og beskæftigelses-
effekten var dermed kun 12 procentpoint.
Efter fire år var beskæftigelseseffekten reduceret til 9 procentpoint. Den beskæftigelsesmæssige ef-
fekt af starthjælpen viste sig mindre, end den daværende regering forventede – og stod i Røde Kors’
optik ikke mål med de negative effekter, den havde på mulighederne for at blive integreret.
5.august 2015 / Høringssvar vedrørende indførelse af integrationsydelse rødekors.dk 3
Når et hovedformål er at give et større incitament til, at flere skal i arbejde, bør indførelsen af inte-
grationsydelsen derfor følges op af andre foranstaltninger, der aktivt kan hjælpe med at bringe de be-
rørte mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Derfor er det paradoksalt, at modtagere af integrations-
ydelsen i modsætning til folk på uddannelseshjælp ikke kan modtage aktivitetstillæg. Dermed fratager
man dem muligheden for på vej mod reel beskæftigelse at påvirke deres egen økonomiske situation
ved at tage imod aktivitetstilbud.
Virksomhedsledere påpeger, at der bliver ekstraordinært brug for arbejdskraft de kommende år. Så-
fremt Danmark skal have nytte af de ressourcer og kompetencer, som kommer hertil, forudsætter
det, at nytilkomne får muligheden for et så normalt og aktivt liv som muligt fra dag ét. Det bliver der
gjort en vigtig indsats for hver eneste dag i Røde Kors’ asylcentre, og vores erfaring viser, at et aktivt
og værdigt liv, hvor den enkelte selv tager ansvar og oplever, at det betaler sig at gøre en ekstra ind-
sats, er med til at sikre en vellykket integration.
Civilsamfundets rolle i integrationsindsatsen
Røde Kors kan ikke tydeligt nok understrege værdien af de fællesskaber, som knyttes i civilsamfundet
og gennem den frivillige indsats i lokalsamfundene. Udover at integrere flygtninge i foreningslivet og
skabe netværk, spiller civilsamfundet en afgørende rolle i kommunernes integrationsindsats generelt.
I Røde Kors’ undersøgelse af kommunernes vurdering af de frivilliges værdi for integrationen svarer
80 procent af kommunerne, at de er afhængige af den frivillige indsats på området. Det gælder i for-
hold til at tilegne sig dansk, trives socialt og have et netværk, som rækker ud over den nærmeste
familie.
Derfor opfordrer Røde Kors regeringen til at afsætte øremærkede ressourcer til en styrkelse af de fri-
villige organisationers rolle i integrationen af flygtninge i Danmark. Vi har noteret os, at et sådan for-
slag er i direkte forlængelse af regeringsgrundlaget ’Sammen for fremtiden’, som lægger op til at give
bedre muligheder for, at frivillige kan tage et styrket medansvar overfor socialt udsatte.
Vi ser, at den frivillige indsats indvirker på, at mennesker langt fra eller på kanten af arbejdsmarkedet
bringes tættere på beskæftigelse. De netværk, sprogkundskaber og forståelser af samfundsmæssige
normer og værdier, som en deltagelse i civilsamfundet medfører, kan sænke barriererne for en indtræ-
den på arbejdsmarkedet.
Som nævnt ovenfor efterlyser Røde Kors en helhedsorienteret tilgang fra dansk side til flygtningesitua-
tionen i Danmark og appellerer til en menneskelig og værdig modtagelse af flygtninge i Danmark. Vi stil-
ler os gerne til rådighed med en øget frivillig indsats i forhold til at inkludere flygtninge i det danske
samfund.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Side 1 af 4
Høringssvar vedrørende lovforslag om udvidelse af personkred-
sen for modtagelse af integrationsydelse mv.
Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslag om ændring af lov om aktiv social politik, integrationsloven og danskud-
dannelsesloven vedr. udvidelse af personkredsen for integrationsydelsen.
Generelle bemærkninger
DS tilslutter sig målsætningen om, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde og hur-
tigst muligt integreres, men vi tager kraftigt afstand fra at indføre en ydelse, der er
så lav, at modtagerne vil komme ud i alvorlig fattigdom. Det vil få store konsekven-
ser for en betydelig gruppe mennesker.
Begrundelsen for at udvide målgruppen for integrationsydelse er primært at skabe
”et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund”, som det
formuleres i indledningen til bemærkningerne. Erfaringerne fra årene med starthjælp
viste, at det kun er meget få, der kommer i beskæftigelse ved indførelse af meget
lave ydelser, mens et stort antal ender i en fastlåst situation i fattigdom og i værste
fald marginalisering i det danske samfund. Det er direkte imod målsætningen om en
bedre integration og arbejdsmarkedstilknytning.
Lovforslaget indebærer, at mennesker, der tidligere har levet af kontanthjælp, nu
skal omstille sig til at gå markant ned i ydelse. Det bliver en omstilling, der for nogle
vil være næsten umulig. Vi forudser, at det i værste fald kan medføre, at det bliver
svært at spise sig mæt sidst på måneden. Det vil også få alvorlige konsekvenser ift.
bolig og børnenes forhold.
Konsekvenser for børnene
De meget lave ydelser vil medføre, at et stort antal børn kommer til at leve i fattig-
dom. Det vil få langtrækkende konsekvenser for børnene, som vil voksne op med
alvorlige materielle, sociale og sundhedsmæssige afsavn, som det er dokumenteret i
talrige undersøgelser. Senest fremgår det klart af Børnerådets undersøgelse om unge
fra økonomisk trængte familier, der blev offentliggjort lige inden nytår.
Dato 11. januar 2016
KG + HEN
Side 2 af 4
Undersøgelsen viser, at unge fra økonomisk trængte familier har et dårligere helbred
både fysisk og psykisk end andre unge. De går sjældnere til fritidsaktiviteter, og de-
res generelle livstilfredshed er lavere end blandt andre unge. De er også mere en-
somme, og de føler sig mindre populære blandt jævnaldrende. Stemningen i hjem-
met opleves oftere som dårlig af unge fra økonomisk trængte familier end af andre
unge. En af de unge, der indgår i undersøgelsen, opsummerer sin oplevelse ved at
sige, at ”man tænker så meget over det, at det ligesom koger over inde i hovedet.
Man ligger og tænker på det, når man skal sove.”
DS er sikker på, at vi i fremtiden vil møde sager i familieforvaltningerne, hvor familier
og børn er endt i så alvorlige problemer, at man må gribe ind efter Servicelovens
børneparagraffer, simpelthen fordi familien med de meget lave ydelser – herunder
integrationsydelsen – ender i en situation med afsavn, der er uacceptable for børne-
ne. Det er en urimelig konsekvens af det foreliggende lovforslag.
Vi vil i den forbindelse også bemærke, at indførelsen af så lave ydelser gør det endnu
mere kritisabelt, at regeringen har afskaffet den officielle fattigdomsgrænse, netop
på et tidspunkt, hvor der er endnu mere grund til at være opmærksomme på antallet
af fattige voksne og børn.
Konsekvenser ift. bolig
For mange på integrationsydelse vil det være vanskeligt at finde en bolig, de kan
betale, eller at betale den bolig, de bor i nu. Derfor vil en del blive nødt til at flytte fra
deres bolig, og i nogle tilfælde vil det ende med udsættelse pga. huslejerestance. Det
vil ramme alle i familierne og især børnene, der kommer ud i nye dybtgående omstil-
linger i deres liv. Og det er mennesker, der ofte kommer fra en ustabil tilværelse og
muligvis har traumer fra hjemlandet og flugten, og som måske var ved at skabe sig
en tryg og stabil hverdag. De vil skulle flytte fra en dagligdag med kendte naboer og
netværk, fra børnenes skole og venner osv. I nogle tilfælde kan børnene heller ikke
længere pga. økonomien deltage i fritidsaktiviteter mv. Det er indlysende, at alle dis-
se ændringer vil være en stor belastning for alle i disse familier.
Samtidig vil det være en udfordring for kommunerne. De har allerede nu problemer
med at finde boliger, der er til at betale for borgere på integrationsydelse, og lov-
forslaget vil give dem en endnu større opgave med at skaffe billige boliger. Det er
indlysende, at det også vil give et øget arbejdspres i kommunerne.
Skal vi nå målsætningen om, at flygtninge hurtigere skal i job og integreres i det
danske samfund, så er en stabil base i boligen en vigtig forudsætning. DS anbefaler
derfor, at man minimerer denne konsekvens af lovforslaget, fx ved at give et højere
boligtilskud.
Giv mere tid til omstilling
Ifølge lovforslaget får de berørte personer og kommunerne kun frem til 1. juli til at
indrette sig efter de nye regler. DS vurderer, at det er for kort tid.
Side 3 af 4
Socialrådgiverne vil efter lovforslaget skulle have flere samtaler med de berørte bor-
gere. Mange vil det på grund af sprogbarrierer ikke være tilstrækkeligt at informere
skriftligt, og det er også så vigtige spørgsmål for borgerne, at det er nødvendigt med
egentlig rådgivning. Til dels (tidskrævende) samtaler med tolk. Lovforslaget vil uden
tvivl også afføde mange spørgsmål, usikkerhed og i yderste konsekvens fortvivlelse.
Det er socialrådgiverne fagligt rustet til at håndtere, men den praktiske gennemførel-
se af lovforslaget vil kræve tid og forberedelse.
Også for borgerne tilsiger god forvaltningsskik, at de får tid til at forholde sig til alle
de ændringer, lovforslaget medfører. For nogle vil det blive meget dybtgående om-
stillinger i deres liv. Det skal borgerne have tid til, og derfor skal der være tid til at
forberede og gennemføre samtalerne med borgerne ordentligt.
Da kontanthjælpsreformen blev gennemført med bl.a. nedsættelse af ydelserne, var
det meget krævende for borgerne og forvaltningerne i den første tid. Månederne lige
før og efter indførelsen af de nye regler var meget pressede. Det belastede også ar-
bejdsmiljøet for de socialrådgivere, der skulle stå ansigt til ansigt med meget frustre-
rede borgere.
DS mener, at den erfaring skal tages alvorligt, så der denne gang bliver tid til at
hjælpe borgerne med at forholde sig til de nye økonomiske vilkår. Det er også behov
for tid til at få IT-systemer og arbejdsgange justeret. DS anbefaler derfor, at lov-
forslaget først træder i kraft den 1. januar 2017.
Økonomiske og administrative konsekvenser
DS er forbløffet over, at det ingen steder i lovforslaget er anført, at man må forvente
flere ansøgninger om enkeltydelser. Udvidelsen af personkredsen for integrations-
ydelse vil uden tvivl medføre flere ansøgninger.
Det vil medføre mere arbejde for sagsbehandlere, som skal hjælpe med at skrive
ansøgninger om enkeltydelser, og for de sagsbehandlere, som skal afgøre ansøgnin-
gerne. Kommunerne vil også få ekstra udgifter til at udbetale enkeltydelserne.
Det nævnes heller ikke, at det som nævnt må forventes, at der kommer flere sager,
hvor der skal sættes ind efter børneparagrafferne, fordi det er nødvendigt for at
hjælpe børn, der er belastede af fattigdom og dårlige boligforhold.
Alt i alt vil kommunerne få en del udgifter ved at udvide modtagerkredsen til integra-
tionsydelse. DS opfordrer til, at der kommer en realistisk vurdering af, hvilke udgifter
lovforslaget medfører for kommunerne. Det er der ikke i lovforslaget nu.
Dispensation for danskprøvekravet
DS finder det urimeligt, at flygtninge selv skal betale for de lægeerklæringer, der
kræves for at få dispensation fra danskprøvekravet. Det bør være en del af sagsbe-
handlingsudgiften.
Side 4 af 4
DS mener også, at vurderingen om dispensation bør bero på en socialfaglig vurdering
af personens samlede situation. I den forbindelse kan det så overlades til sagsbe-
handleren at vurdere, om der er behov for en lægeerklæring.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Formand Dansk Socialrådgiverforening
Ved e-mail af 21. december 2015 har Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte
udkast til lovforslag (herefter ”lovforslaget”).
Datatilsynet skal henvise til tilsynets tidligere høringssvar vedrørende ”indfø-
relse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og
kontanthjælp m.v.”, som vedlægges i kopi.
Lovforslaget giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til at
komme med bemærkninger.
Dette brev med bilag sendes også til Justitsministeriets Lovafdeling til orien-
tering.
Med venlig hilsen
Cathrine Serup Raasdal
Bilag: Kopi af Datatilsynets brev af 10. juli 2015 vedrørende høring over
forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre
love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om
ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt med bilag til sab@uibm.dk, sox@uibm.dk
og leo@uibm.dk
5. januar 2016 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven og andre love (udvidelse af person-
kredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2015-112-0520
Sagsbehandler
Cathrine Serup Raasdal
Direkte 3319 3213
VordingborgKommune
Ledelsessekretariatet
Postboks200
Valdemarsgade43
4760Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 5536 2730/
fsd@socialchefforeningen.dk
www.socialchefforeningen.dk
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og dansk-
uddannelsesloven.
Socialchefforeningen finder, at det er betænkeligt, når lovgivning indføres med tilbagevirkende kraft. Dette
er reelt tilfældet med denne lov, da konsekvensen af loven er, at betingelserne for at modtage kontant-
hjælp ændres med tilbagevirkende kraft. De borgere - også danske statsborgere - der har haft ophold i
udlandet i mere end et år inden for de seneste 8 år vil dermed blive ramt af denne regel, og miste rettighe-
der, som de ikke havde nogen mulighed for at værne sig imod, på det tidspunkt da de tog ophold i udlan-
det. Ophold i udlandet kan have rigtig gode begrundelser, f.eks. i form af studier eller arbejde, eller famili-
ære årsager.
Det vil være meget vanskeligt for kommunerne at administrere disse ordninger. Det er ikke sikkert der er
valide oplysninger tilgængelige i f.eks. folkeregisteret.
Det er ligeledes betænkeligt, at dele af beskæftigelsesindsatsen lægges over i andre lovgivninger. Lov om
Aktiv beskæftigelsesindsats børe være den samlende lov for den beskæftigelsesrettede indsats for alle bor-
gere. Det giver uhensigtsmæssig administration og uhensigtsmæssige forskelle når dele af beskæftigelses-
indsatsen styres af andre lovgivninger. Det ser vi f.eks. på bestemmelserne om refusion af transportudgifter
i dag.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Att. Sofie Alber
sab@uibm.dk; sox@uibm.dk dk og leo@uibm.dk
H Ø R I N G S S V A R O M U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M
Æ N D R I N G A F L O V O M A K T I V S O C I A L P O L I T I K ,
I N T E G R A T I O N S L O V E N O G
D A N S K U D D A N N E L S E S L O V E N ( U D V I D E L S E A F
P E R S O N K R E D S E N F O R M O D T A G E L S E A F
I N T E G R A T I O N S Y D E L S E M . V . )
Ved e-mail af 21. december 2015 har Udlændinge-, Integrations-, og
Boligministeriet anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag senest
den 12. januar 2016.
Udkastet til lovforslag har til formål at udvide den målgruppe, som
modtager integrationsydelse. Integrationsydelsen blev indført ved lov
nr. 1000 af 30. august 2015 om lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven
og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring
af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.). Som følge af
denne lovændring indførtes der et krav til de udlændinge og danske
statsborgere, som ikke havde ophold i Danmark inden den 1.
september 2015. Hvis de skal være berettiget til uddannelses- eller
kontanthjælp, skal de have opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de
seneste 8 år. I modsat fald vil de alene være berettiget til den lavere
integrationsydelse.
Med nærværende udkast til lovforslag planlægger regeringen at udvide
den målgruppe, som fremover skal modtage integrationsydelse i stedet
for uddannelses- eller kontanthjælp. Således udvides målgruppen til
også at gælde udlændinge og danske statsborgere, der allerede inden
den 1. september 2015 havde ophold i Danmark, men som endnu ikke
sammenlagt har opholdt sig 7 ud af de seneste 8 år i Danmark.
Efter udkastet til lovforslag skal loven træde i kraft den 1. april 2016,
dog således at ydelsesændringerne træder i kraft den 1. juli 2016.
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8866
LGH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 15/00477-2
12. JANUAR 2016
2/3
Institut for Menneskerettigheder afgav høringssvar af 7. juli 2016 i
forbindelse med indførelse af integrationsydelsen (L 2, 2014-2015).
Instituttet har ligeledes den 8. januar 2016 afgivet høringssvar i
forbindelse med indførelsen af et nyt loft over integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp (udkast til forslag til lov om ændring
af lov om aktiv socialpolitik, og lov om individuel boligstøtte (Indførelse
af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel, fire ugers ferie til
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).
Instituttet noterer sig, at udkastet til lovforslag indeholder en
redegørelse for, at opholdskravet ikke vil gælde EU-borgere, herunder
danskere, som efter EU-retten har status som arbejdstagere og gør brug
af retten om arbejdskraftens frie bevægelighed eller retten til fri
etablering inden for EU.
Instituttet har følgende bemærkninger:
Udkastet til lovforslag bør læses i sammenhæng med udkastet til
lovforslaget om indførelsen af et nyt loft over integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp. Personer på integrationsydelse vil
være omfattet af det nævnte forslag, og deres samlede ydelse vil derfor
variere, afhængigt af opfyldelsen af kravet til 225 timers årlig ordinært
og ustøttet beskæftigelse og afhængigt af, om personen rammer loftet
over ydelsen.
Instituttet fremhævede blandt andet i sit høringssvar af 8. januar 2016,
der vedlægges til orientering, at grundloven indeholder et krav om, at
personer på offentlig forsørgelse skal sikres et eksistensminimum.
Instituttet efterlyste i høringssvaret beregninger af betydningen af den
reduktion i ydelser, som vil finde sted som følge af manglende
opfyldelse af det skærpede rådighedskrav (225-timers regel). I den
sammenhæng bemærkede instituttet, at det er særligt væsentligt at
sikre, at personer på de laveste ydelser er sikret en samlet støtte, som
opfylder grundlovens krav til eksistensminimum, også efter at deres
ydelse, for eksempel integrationsydelse, er reduceret.
I høringssvaret henviste instituttet endvidere til, at der er sket et
markant fald i antallet af billige boliger, som personer på de laveste
overførselsindkomster har mulighed for at betale.
Instituttet henviser i øvrigt til sit høringssvar af 8. januar 2016 for en
grundigere gennemgang af spørgsmålet om grundlovens krav om et
eksistensminimum samt om forholdet mellem sociale ydelser og retten
til bolig.
Med nærværende udkast til lovforslag foreslås det, at målgruppen for
integrationsydelsen øges. En udvidelse af persongruppen, som skal
modtage den lavere offentlige ydelse, integrationsydelsen, vil skærpe
kravene til kommunerne i forhold til at finde boliger, som de berørte
3/3
personer kan betale, ligesom flere personer vil modtage så lave ydelser,
at det kan være relevant at undersøge, hvorvidt alle er sikret et
eksistensminimum.
Ved store reformer i lovgivningen, der implementerer økonomiske og
sociale rettigheder, er det væsentligt at evaluere effekten af
reformerne efter en vis periode, således at eventuelle utilsigtede
konsekvenser for de berørte persongrupper kan håndteres inden for et
kortere tidsrum.
Alle personer med behov for offentlig forsørgelse, men som ikke
opfylder opholdskravet om ophold i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år,
vil med dette udkast til lovforslag som udgangspunkt blive omfattet af
en af samfundets laveste forsørgelsesydelser, integrationsydelsen.
Lovforlaget vil således være indgribende for en stor gruppe borgere,
herunder børnefamilier og persongrupper, som i forvejen kan være
udsatte, og det vil være relevant at overvåge, om nogle af disse
persongrupper rammes uforholdsmæssigt hårdt af de nedsatte
forsørgelsesydelser.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der inden for en
kortere årrække efter lovens ikrafttræden, for eksempel to år,
foretages en evaluering af lovens konsekvenser, herunder
udviklingen i antallet af udsættelser af boliger og antallet af
hjemløse samt eventuelle utilsigtede virkninger for eksempelvis
børn der vokser op i de berørte familier.
Høringsbrevet fremsendes som pdf-fil, men som ønsket i høringssvaret
også som word-fil. Der ses ikke at være angivet et sagsnr. i ministeriets
høringsbrev.
Med venlig hilsen
Lise Garkier Hendriksen
SPECIALKONSULENT
Dato: 12. januar 2016
Sags ID: SAG-2015-03779
Dok. ID: 2138850
E-mail: SGL@kl.dk
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
KL's høringssvar vedr. udvidelse af personkredsen for modta-
gelse af integrationsydelse
KL har modtaget lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, inte-
grationsloven og danskuddannelsesloven. Lovforslaget forventes fremsat
for Folketinget den 27. januar 2016.
Lovforslaget udmønter en del af finanslovsaftalen for 2016 mellem rege-
ringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti,
der handler om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrati-
onsydelse efter den allerede eksisterende model for integrationsydelse.
Lovforslagets elementer er:
 Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse
for alle modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, som ikke har
opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
 Der indføres lovhjemmel til, at staten refunderer 50 pct. af kom-
munens udgifter til mentor efter integrationsprogrammet inden for
det gældende rådighedsloft.
 Ændring i danskuddannelseslovens refusionsbestemmelser, der
bevirker, at rådighedsloftet udvides til at omfatte alle målgrupper i
danskuddannelsesloven.
KL har alene bemærkninger til ændringerne vedr. udvidelse af person-
kredsen for modtagelse af integrationsydelse.
Nye regler er en stor administrativ byrde for kommunerne
Kommunerne skal manuelt gennemgå omkring 150.000 sager for at vur-
dere, om borgerne fortsat er berettiget til uddannelses- eller kontant-
hjælp, eller om de skal omfattes af personkredsen for integrationsydelse.
Hertil kommer administration ift. vejledning af borgere, agterskrivelser,
partshøringer, administration af ansøgninger om dansktillæg m.v.
Det er er meget stor administrativ byrde, som vil falde sammen med im-
plementeringen af 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet.
Derfor vil KL opfordre Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet til sammen med KL at understøtte opgaven i
kommunerne, bl.a. ved at sikre opdaterede vejledninger.
Dato: 12. januar 2016
Sags ID: SAG-2015-03779
Dok. ID: 2138850
E-mail: SGL@kl.dk
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
Forstærket mangel på billige boliger
KL påpegede i sit høringssvar af den 5. august 2015 til lov om indførelse
af en integrationsydelse (L2), at det med en ydelse på SU-niveau som
hovedregel ikke vil være muligt for kommunerne at tilbyde en permanent
boligløsning for nyankomne flygtninge, og at der derfor er et misforhold
mellem det boligplaceringskrav, der pålægges kommunerne efter integra-
tionsloven og de handlemuligheder, der vil være til stede.
En udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, vil
forstærke den allerede eksisterende mangel på billige boliger, som kan
betales på en integrationsydelse.
KL forudser, at mange i den udvidede personkreds, som i dag bor i lejlig-
heder med et huslejeniveau, der er muligt at betale på en kontanthjælps-
sats, ikke vil kunne opretholde boligen på satsen for integrationsydelse.
Det vil betyde, at en større gruppe borgere vil være i risiko for udsættel-
ser, hvilket kan påføre kommunerne store administrative og økonomiske
byrder til fx forebyggelse af hjemløshed, udbetaling af enkeltydelser og
midlertidig hjælp til husleje jf. aktivloven.
KL vil også henlede opmærksomheden KL’s høringssvar af den 8. januar
2016 til lovforslag om kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, hvor KL
påpeger problematikken om risiko for stigende antal udsættelser og
mangel på billige boliger.
Bemærkninger til enkelte elementer i lovforslaget
I lovforslaget anføres, at principperne for den udvidede personkreds for
modtagelse af integrationsydelse, følger principperne for integrations-
ydelse til nyankomne udlændinge, der blev indført ved lov nr. 1000 af 30.
august 2015.
KL antager, at det har den konsekvens, at personer som fremover skal
modtage integrationsydelse også mister retten til ferie. Det betyder også,
at kommunerne skal aktivere denne gruppe hele året. KL finder det pro-
blematisk, at afskaffelse af retten til ferie ikke fremgår direkte af be-
mærkningerne til lovforslaget.
På lovforslaget side 4 står 4 gange skrevet ”her i landet”. Dette kan rejse
usikkerhed om den geografiske afgrænsning, og bør derfor ændres
til ”her i riget”. Tilsvarende på side 7 afsnit 2 bør ”folkeregisteradresse
her i landet” ændres til ”folkeregisteradresse her i riget”.
På side 22 i lovforslaget står anført, at det bemærkes, at personer omfat-
tet af LAB-loven kan få ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejds-
givere i op til 6 måneder, og at personer omfattet af integrationsloven
tilsvarende kan få løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til 6 måne-
der. Det bemærkes at personer omfattet af integrationsloven normalt kan
få ansættelse med løntilskud i op til 12 måneder jf. integrationsloven § 23
c, stk. 2. Det bør derfor præciseres, om der er lagt op til ændringer heraf,
eller om der er tale om en fejl i lovforslaget.
Dato: 12. januar 2016
Sags ID: SAG-2015-03779
Dok. ID: 2138850
E-mail: SGL@kl.dk
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Forbehold for økonomiske konsekvenser
KL tager forbehold for de samlede økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget, og forudsætter en kommende DUT-forhandling.
Dette høringssvar er afgivet med forbehold for politisk godkendelse.
Med venlig hilsen
Niels Arendt Nielsen
Sara Glahder Lindberg
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail: sab@uibm.dk, sox@uibm.dk og leo@uibm.dk
Sagsnr. 15-2861
Vores ref. EKH/ENE/bho
Deres ref. 15-1776
Høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (udvidelse
af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)
Den 11. januar 2016
LO har modtaget udkast til høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (udvidelse af
personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.).
Lovforslaget udmønter en del af finanslovsaftalen for 2016 mellem regeringen, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvori det er aftalt at
udvide personkredsen for modtagelse af integrationsydelse efter den allerede
eksisterende model for integrationsydelse. Lovforslaget indebærer, at målgruppen for
integrationsydelse udvides til at omfatte alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i
mindst 7 ud af de seneste 8 år. Målgruppen omfatter både udlændinge og danske
statsborgere.
I lighed med LO’s høringssvar til regeringens lov om integrationsydelse til alle
nyankomne personer, som den 1. september 2015 ikke havde opholdt sig i Danmark i
mindst 7 ud af de senest 8 år, kan LO ikke støtte, at personkredsen for
integrationsydelsen nu udvides til at gælde alle herboende personer.
Den lave integrationsydelse bidrager efter alt at dømme til fattigdom snarere end at
sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed kan det også blive direkte til
skade for integrationen ved, at udlændinge og deres børn har færre muligheder end
danskere og mindre overskud til at søge job.
Som LO anførte i vores bemærkninger til L2 vil integrationsydelsen betyde, at en
familie uden børn vil miste 6.000 kr. om måneden, og at en familie med tre børn vil
miste cirka 4.000 kr. pr. måned.
2
LO tager derfor afstand fra, at denne fattigdomsskabende ydelse udvides til en
bredere personkreds.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
1/2
Odense Kommunes høringssvar til lovforslag om udvidelse af
personkredsen for modtagelse af integrationsydelse mv.
Odense Kommune har med stor interesse læst lovforslaget om udvidelse af
personkredsen for modtagelse af integrationsydelse mv.
Der er en række punkter i lovforslaget, som efter kommunens vurdering kan
medføre væsentlige konsekvenser ift. kommunens ressourcer, boligmæssige
udfordringer samt øget pres på ansøgninger om særlig støtte. Odense Kommune
vil derfor foreslå, at nedenstående punkter i lovforslaget ændres, alternativt
præciseres.
Overgangsregler ift. opholdsbetingelser for at modtage uddannelses- og
kontanthjælp
Kommunerne skal fra lovens ikrafttræden d. 1.4.2016 gennemgå alle sager fra de
seneste 8 år for at afklare, om uddannelses- og kontanthjælpsmodtagerne
opfylder opholdsbetingelserne om mindst 7 års ophold i landet i de seneste 8 år.
Odense Kommune vurderer, at dette vil kræve en forøgelse af
ressourcer, såfremt kommunen skal kunne nå at træffe afgørelser i alle sagerne
inden d. 1.7.2016. Kommunen vil skulle afsætte flere medarbejdere til at
gennemgå sagerne i bl.a. CPR-registeret, udarbejde agterskrivelser og partshøre
de borgere som påtænkes at skulle overgå til integrationsydelse samt træffe
afgørelse herom.
Pres på særlig støtte, enkeltudgifter efter LAS § 81 samt midlertidig
huslejehjælp
De borgere, som vil skulle overgå fra uddannelses-/kontanthjælp til
integrationsydelse, vil få en nedgang i deres ydelse. Det vil bl.a. kunne få den
konsekvens, at flere borgere vil søge om enkeltydelser for fortsat at kunne dække
deres boligudgifter osv.
Med indførslen af integrationsydelsen pr. 1. september 2016, har
Odense Kommune oplevet stigning fra 40 % til 85,7 % ift. andelen med
enkeltydelser for denne målgruppe. Dette tal forventes at stige med udvidelsen af
målgruppen.
Med det kommende kontanthjælpsloft vil der være en begrænsning
på, hvor meget en integrationsydelsesmodtager kan få i særlig støtte efter lov om
aktiv socialpolitik (LAS) § 34 samt i boligstøtte. Derved må det forventes at
Odense Kommune, Tolderlundsvej 2, 6. sal, 5000 Odense C
Til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Ledelsessekretariatet BSF
Jura BSF
Tolderlundsvej 2, 6. sal
5000 Odense C
www.odense.dk
DATO
12. januar 2016
REF.
MSA
2/2
stigningen især vil være på ansøgninger om enkeltudgifter efter LAS § 81 samt
midlertidig huslejehjælp efter LAS § 81 a.
Boligmæssige udfordringer
Flere borgere vil får boligmæssige problemer, når de overgår til
integrationsydelse, da de ikke længere vil have råd til at blive siddende i deres
nuværende bolig og derfor vil have brug for en billigere bolig. Udover
ydelsesnedgangen vil målgruppen også få mindre i særlig støtte efter LAS § 34
med de anderledes gældende regler for integrationsydelsesmodtagerne samt det
kommende kontanthjælpsloft. Borgerne vil få under 3 måneder til at opsige deres
bolig samt at skaffe en billigere, hvilket vil give udfordringer, da
opsigelsesperioden som minimum er 3 måneder. Der bør derfor laves en længere
overgangsperiode, hvor borgerne kan nå at omstille sig.
Med venlig hilsen
Hanne Sørud
Borgerservicechef
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Odense Kommune
Tolderlundsvej 2, 6. sal
5000 Odense C
65518010 – mobil 20324794
has@odense.dk – www.odense.dk
1/1
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Landgreven 4
1301 København K
Tlf. 33 92 84 00
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv soci-
alpolitik, integrationsloven og danskuddannelsesloven (udvidelse af
personkredsen for modtagere af integrationsydelse m.v.)
Rigsrevisionen modtog den 21. december 2015 høring vedrørende udkast til
lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
danskuddannelsesloven (udvidelse af personkredsen for modtagere af inte-
grationsydelse m.v.).
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget for bestemmelser om økonomi-
styring, regnskab og revision. Gennemgangen har ikke givet anledning til be-
mærkninger hertil, da lovforslaget ikke indeholder sådanne bestemmelser.
4. januar 2016
Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 3392 8654 eller
via e-mail til rr@rigsrevisionen.dk med angivelse af vores j.nr., der fremgår af
brevhovedet.
Med venlig hilsen
Daniel Nygaard Jensen
Fuldmægtig
1. kontor
J.nr.: 2015-6400-32
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 28 30
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Udlæninge-, Integrations- og Boligministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 12. januar 2016
Kontor: Sekretariatet
Høring vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og
danskuddannelsesloven (udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.
Rådet for Etniske Minoriteter skal henvise til vores høringssvar vedrørende L2 afgivet d. 31. juli
2015, idet Rådet stadig mener, at integrationsydelsen vil have de samme konsekvenser som
dengang. Konkret mener Rådet for Etniske Minoriteter;
- At integrationsydelsen vil være integrationshæmmende, idet det vil gøre en sårbar gruppe
endnu mere sårbar, både i forhold til sund, boligplacering og børnenes vilkår.
- At mennesker på integrationsydelsen skal have mulighed for at have en supplerende
indtægt, i overensstemmelse med folk, der modtager SU.
- At sprogbonussen skal udvides til også at gælde mennesker, der har gennemført Prøve i
Dansk 1, idet kursisterne ikke selv vælger hvilken danskuddannelse de skal følge.
- Rådet for Etniske Minoriteter er enige i at beskæftigelse er vigtig i forhold til integration,
men vil påpege, at Rockwool Fondens rapport fra 2012, kun viser en begrænset effekt af
starthjælpen på beskæftigelsen, hvorfor det ligeledes må forventes, at integrationsydelsen
kun har en begrænset effekt.
Udover de konsekvenser, der blev påpeget i høringssvaret vedrørende L2 (31. juli 2015), mener
Rådet for Etniske Minoriteter, at der vil være yderligere konsekvenser ved at ramme den udvidede
personkreds som dette lovforslag foreslår. Dette skyldes, at lovforslaget rammer en gruppe
mennesker, der allerede har etableret sig i Danmark på de betingelser, der er blevet stillet dem til
rådighed. Ved at gennemføre dette lovforslag vil man kræve, at disse mennesker fundamentalt
ændrer på deres tilværelse, hvilket både vil have konsekvenser for deres boligsituation, deres
sundhed og ikke mindst for børnenes.
- 2 -
2
Generelt mener Rådet for Etniske Minoriteter, at forringelser af menneskers levevilkår både vil
skade integrationsprocessen her og nu, men også på langt sigt. Derfor fraråder Rådet på det
kraftigste, at integrationsydelsen udbredes til en større personkreds, da Rådet frygter, at det kun vil
hæmme integrationsprocessen og ikke skabe mere incitament til at komme i beskæftigelse som
regeringen forventer.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Høringssvar på udkast til lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og andre love (udvidelse af personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse mv.)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at forslaget om udbredelse af integrationsydelsen til en
endnu større personkreds vil resultere i en udbredelse af fattigdom. Der er veldokumenterede
erfaringer med den tidligere starthjælp, der klart viser, at ydelser på så lavt et niveau for de
berørte resulterer i af afsavn af helt basale livsfornødenheder som 3 måltider mad om dagen,
lægeordineret medicin, få og fastholde en bolig, opretholdelse af et minimum af social kontakt
mv. Fattigdom af den karakter ekskluderer mennesker fra samfundet bl.a. fordi, det får
mennesker til at miste modet og håbet og give op. Lovforslaget vil derfor for store dele af den
berørte målgruppe føre til en mere permanent og langvarig eksklusion fra samfundet med
isolation til følge, hvor målet ifølge lovforslaget er det modsatte.
Rådet for Socialt Udsatte kan ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.
Rådet henviser i øvrigt til Rådets høringssvar på lovforslag om indførelse af et nyt
kontanthjælpsloft afgivet 8. januar 2016.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
sab@uibm.dk; sox@uibm.dk; leo@uibm.dk
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato 11. januar 2016
1
f
UNHCR Observations on the proposed amendments to the Danish Social Security
legislation:
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og andre love
(udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v)
I. Introduction
1. The UNHCR Regional Representation for Northern Europe (hereafter “RRNE”)
is grateful to the Ministry of Immigration, Integration and Housing of the
Kingdom of Denmark for the invitation to submit its observations on the
proposal to amend social security legislation dated 21 December 2015 and its
Explanatory Memorandum (lovudkast) (hereafter the “Proposal”).
2. UNHCR has a direct interest in law proposals in the field of asylum as the
agency entrusted by the United Nations General Assembly with the mandate to
provide international protection to refugees and, together with governments, to
seek permanent solutions to the problems of refugees.1
According to its
Statute, UNHCR fulfils its mandate inter alia by “[p]romoting the conclusion and
ratification of international conventions for the protection of refugees,
supervising their application and proposing amendments thereto[.]”.2
UNHCR’s
supervisory responsibility is reiterated in Article 35 of the 1951 Convention and
in Article II of the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees (hereafter
collectively referred to as the “1951 Convention”).3
It has also been reflected in
European Union law, including by way of a general reference to the 1951
Convention in Article 78(1) of the Treaty on the Functioning of the European
Union (hereafter “TFEU”).4
3. UNHCR’s supervisory responsibility is exercised in part by the issuance of
interpretative guidelines on the meaning of provisions and terms contained in
international refugee instruments, in particular the 1951 Convention,5
as well
1
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for
Refugees, 14 December 1950, A/RES/428(V), available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (“UNHCR Statute”).
2
Ibid., para. 8(a).
3
According to Article 35 (1) of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of supervising the
application of the provisions of the 1951 Convention”.
4
European Union, Consolidated version of the Treaty on the Functioning of the European
Union, 13 December 2007, OJ C 115/47 of 9.05.2008, available at:
http://www.unhcr.org/refworld/docid/4b17a07e2.html.
5
UNHCR, Handbook and Guidelines on Procedures and Criteria for Determining Refugee
Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of Refugees,
December 2011, HCR/1P/4/ENG/REV. 3, available at:
http://www.refworld.org/docid/4f33c8d92.html.
2
as by providing comments on legislative and policy proposals impacting on the
protection and durable solutions of its persons of concern.
II. The Proposal
4. UNHCR notes that the aim of the Proposal is to widen the scope of persons
affected by the changes introduced to the Danish Social Security legislation in
August 2015.6
These changes meant that core social security entitlements
relating to unemployment, child benefits and pensions became conditional on
residency requirements, and that, in practice, the monthly subsistence
allowances of beneficiaries of international protection (hereafter “refugees”)
during their first years in Denmark were substantially lowered compared to
their previous benefits.
5. While the changes introduced in August 2015 only concerned individuals
granted residence in Denmark after 1 September 2015, the Proposal removes
this limitation and thus targets all individuals residing in Denmark (Danish
citizens included). As UNHCR understands the Proposal, all refugees not
fulfilling the residency requirement of having resided in Denmark during seven
out of the last eight years, will thus receive the lower social security benefits
(integrationsydelse). The stated purpose of the Proposal is to increase
incentives for integration.
6. The proposed measures would apply to all applications for unemployment
benefits submitted as of 1 April 2016, as well as individuals currently receiving
full unemployment benefits for whom the change will take effect on 1 July
2016. The Proposal intends to give the individuals concerned a three-month
transition period to prepare themselves for their new socio-economic situation.
III. UNHCR Observations
7. With regards to the introduction of the integrationsydelse, UNHCR wishes to
refer to its earlier comments provided when the reduced benefits were
introduced in 2015.7
UNHCR wishes to reiterate its concern that the
integrationsydelse will negatively impact upon refugees’ ability to find a durable
solution in Denmark and start the process of rehabilitation from the traumas of
conflict and persecution. The measures risk further marginalizing refugees in
Danish society who, as new-comers, do not have the same opportunities as
others to achieve an adequate standard of living on the basis of their own
efforts during the initial period of time in the country of asylum.
8. The Proposal concludes that the proposed measures are compliant with
Denmark´s international obligations.8
However, UNHCR notes with concern
that in its view, the measures fall short of the requirements of the 1951
6
L 2, 2014-15, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love.
7
UNHCR observations on the proposed amendments to the Danish Social Security Legislation,
August 2015, (hereafter “UNHCR observations”), available at:
http://www.refworld.org/pdfid/55c9c80b4.pdf.
8
The Proposal’s Explanatory memorandum (lovudkast) section 3.1.3.
3
Convention, as they do not sufficiently take into account the specific situation
of refugees and because they lead to the unequal treatment and enjoyment of
the right to social security.
9. In particular, UNHCR would like to recall that, as provided by both international
refugee and human rights law, including Articles 23 and 24 of the 1951
Convention, the appropriate standard in the area of provision of public relief
and social security is for States to generally afford refugees the same
treatment as is afforded to nationals.9
The 1951 Convention specifically
provides that refugees cannot be expected to fulfil requirements which, due to
the nature of the requirement such as length and conditions of sojourn or
residence, a refugee is incapable of fulfilling.10
As the reduction in benefits is
significant11
and could have a serious impact on the wellbeing and living
conditions of the refugees, including families with children, UNHCR wishes to
remind that the benefits must, according to international law, be adequate in
amount and duration, and ensure respect for the principle of human dignity.
10. UNHCR is also concerned that the measures are at variance with the principle
of non-discrimination, which is enshrined in all major human rights
instruments to which Denmark is a party. As noted in the earlier UNHCR
observations, the International Covenant on Economic, Social and Cultural
Rights, prohibits
any discrimination, whether in law or in fact, whether direct or indirect, on
the grounds of race, colour, sex, age, language, religion, political or other
opinion, national or social origin, property, birth, physical or mental
disability, health status (including HIV/AIDS), sexual orientation, and civil,
political, social or other status, which has the intention or effect of
nullifying or impairing the equal enjoyment or exercise of the right to
social security.12
The principle of non-discrimination is also violated when States without an
objective and reasonable justification fail to treat differently persons whose
situations are significantly different.
11. UNHCR further recalls that under international law socio-economic rights are to
be realized progressively and wishes to reiterate that it considers that the
proposed measures will facilitate a “retrogression” rather than a progressive
realization of rights, as they intend to lower the standards of the current
entitlements for refugees.13
The UNHCR Executive Committee, of which
9
See, e.g. 1951 Convention, Articles 23 and 24. UNHCR observations, paras. 11–14.
10
1951 Convention, Article 6. UNHCR observations, para. 12.
11
According to the Danish Refugee Council, the shift from kontanthjaælp to integrationsydelse
has meant a reduction in the disposable amount received by the refugees with 30–60%. See
”Bemærkninger til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og andre
love (udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse mv.)”, page 2, available
at: https://flygtning.dk/media/2036463/2016-1101-bemaerkninger-til-lov-om-aendring-af-lov-
om-aktiv-socialpolitik-integrationsloven-og-andre-love-udvidelse-af-personkredsen-for-
modtagelse-af-integrationsydelse-mv.pdf
12
UNHCR observations, paras. 16–19.
13
UNHCR observations, paras. 9–10.
4
Denmark is a member and currently chairs, has referred to the progressive
realization of rights and affirmed “the particular importance of the legal
dimension of integration, which entails the host State granting refugees a
secure legal status and a progressively wider range of rights and entitlements
that are broadly commensurate with those enjoyed by its citizens and, over
time, the possibility of naturalizing”.14
12. With the Proposal, the impact of the retrogression will be further exacerbated,
in that the measures will target also individuals who are currently granted full
unemployment benefits, who depend on the current level of the allowances
and who have arranged their lives accordingly. The Proposal thus severely
reduces predictability in the lives of the refugees and can create a sense of
hopelessness among individuals longing for further integration into Danish
society.
13. Finally, UNHCR notes that a three-month period (1 April to 1 July 2016) is
suggested as a transition period for persons affected by the Proposal. UNHCR
is of the view that this time period is unreasonably short, keeping in mind that
some of the affected individuals will have their monthly subsistence allowances
severely reduced and may be forced to find new accommodation at very short
notice.
IV. Conclusion
14. To conclude, UNHCR considers that the proposed amendments fall short of
the requirements of the 1951 Convention as they do not sufficiently take into
account the specific situation of refugees and because they lead to the unequal
treatment and enjoyment of the right to social security. The combined object
and purpose of Articles 23 and 24 of the 1951 Convention, as well as relevant
human rights obligations, establish a minimum standard of treatment with
regard to social security, below which there would be concerns that inhuman or
degrading treatment could arise. The general principle that refugees shall
enjoy social security rights on par with nationals should be upheld and
reinforced.
15. In line with international obligations, UNHCR recommends removing the
residency requirements from all social benefits for recognized refugees.
Retaining the current provisions of the relevant laws regulating unemployment,
child care and pension benefits of refugees, in order for refugees to receive the
same benefits as the general national population, would support this general
position and acknowledge the special position of refugees vis-à-vis other non-
nationals. It would also, in UNHCR’s view, support the Government’s
expressed aim to improve the integration of refugees in Denmark15
.
14
UNHCR, Conclusion on Local Integration, 7 October 2005, No. 104 (LVI) - 2005, para. (l),
available at: http://www.refworld.org/docid/4357a91b2.html.
15
As expressed in the context of the introduction of the integrationsydelse, in the explanatory
memorandum to the L 2, 2014-15, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, Page 7-8, section 1,
available at; http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20142/lovforslag/L2/20142_L2_som_fremsat.pdf.
5
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
Stockholm, 12 January 2016