Fremsat den 28. januar 2016 af udlændinge-, integrations- og boligminister (Inger Støjberg)

Fremsat den 28. januar 2016 af udlændinge-, integrations- og boligminister (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige
andre love
(Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 1. juli 2015, som ændret ved § 33 i lov nr. 994 af 30.
august 2015, § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov
nr. 1569 af 15. december 2015 og § 4 i lov nr. 1868 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Fire steder i § 11, stk. 3, ændres ”ansøgeren” til: ”perso-
nen”.
2. I § 11, stk. 4, ændres ”ansøgeren” til: ”personen”.
3. I § 11, stk. 5, ændres ”Ansøgeren” til: ”Personen” og ”an-
søgeren” til: ”personen”.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23.
december 2014, § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, § 3
i lov nr. 1000 af 30. august 2015 og § 1 i lov nr. 1705 af 21.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1 og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 16, stk. 2, § 16
a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 3. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, §
23, stk. 1 og 5, § 23 c, stk. 3, 1. pkt., § 26 a, stk. 1, 1. pkt., §
27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 a, stk. 1, og § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, udgår ”kontanthjælp eller”.
2. I § 32, stk. 1, udgår ”kontanthjælpen eller”.
3. I § 45, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”efter § 23”: ”samt
mentorstøtte efter § 23 d”.
4. I § 45, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter ”efter kapitel 4 a”:
”eller danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.”
§ 3
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, som ændret ved
§ 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 15, stk. 1, indsættes efter ”refunderer”: ”inden for et
rådighedsbeløb”.
2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
”Rådighedsbeløbet opgøres efter § 45, stk. 5, i integrations-
loven. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ikke om-
fattet af rådighedsbeløbet. ”
§ 4
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved §
35 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 1
i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, nr. 2 og 3, udgår ”kontanthjælps- og”.
2. § 31, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 3. og 5. pkt., udgår ”ef-
ter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold”.
Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, integrations- og boligmin., j.nr. 2015-1779
CG000233
§ 5
I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1027 af 20. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 555 af
2. juni 2014, lov nr. 1380 af 16. december 2014 og § 12 i
lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:
1. I §§ 7 a og 7 b ændres ”integrationsydelses- og kontant-
hjælpsmodtagere” til: ”integrationsydelsesmodtagere”.
§ 6
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en
integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til
uddannelses- og kontanthjælp m.v.), foretages følgende
ændring:
1. § 16, stk. 5 og 6, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1.
juli 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 1-3, og § 6 har virkning for personer, der
ikke opfylder opholdsbetingelserne den 1. juli 2016 eller
senere.
Stk. 4. Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1.
april 2016 påbegynde sagsbehandlingen af de sager, der i
medfør af § 1, nr. 1-3, skal træffes afgørelse i med virkning
fra den 1. juli 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Refusion for mentorudgifter efter integrationsloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Rådighedsloft for danskudgifter efter danskuddannelsesloven
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Samlede økonomiske konsekvenser
5.2. Udvidelse af personkredsen for integrationsydelse, her under dansktillæg
5.3. Mindreudgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp
5.4. Øvrige økonomiske konsekvenser
5.5. Administrative konsekevenser
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Folketinget indførte ved lov nr. 1000 af 30. august 2015 et
opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp og
en ny lavere integrationsydelse for personer, der ikke opfyl-
der dette opholdskrav. De nye regler indebærer, at udlæn-
dinge og danske statsborgere, der ikke havde bopælsadresse
– og for udlændinges vedkommende opnået lovligt ophold -
i riget inden den 1. september 2015, skal opfylde et opholds-
krav. Opholdskravet indebærer, at man skal have opholdt sig
i landet i mindst 7 ud af de sidste 8 år for at være berettiget
til uddannelses- eller kontanthjælp. I modsat fald er man ale-
ne berettiget til integrationsydelse. Loven omfatter ikke per-
soner, som allerede havde opnået lovligt ophold og bopæls-
adresse inden den 1. september 2015.
Loven udmøntede en del af regeringens aftale af 1. juli 2015
med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om en integrationsydelse. Formålet med lov-
ændringen var at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i
Danmark og at give nyankomne flygtninge og udlændinge et
større incitament til at arbejde og blive integreret i det dan-
ske samfund. I aftalen af 1. juli 2015 indgik, at ”integrati-
onsydelsen på sigt også skal omfatte de udlændinge, der al-
lerede er i Danmark, men som ikke opfylder opholdskravet”.
På den baggrund har regeringen som led i finanslovsaftalen
for 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti aftalt at udvide person-
kredsen for modtagelse af integrationsydelse efter den alle-
rede eksisterende model for integrationsydelse.
Udvidelsen af målgruppen indebærer, at både personer, der
allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og
personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integra-
tionsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum
at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de sene-
ste 8 år. Målgruppen omfatter både udlændinge og danske
statsborgere.
For at give den berørte persongruppe og de kommuner, der
skal administrere ordningen, mulighed for at indrette sig på
de nye regler, er aftaleparterne enige om, at ydelsesændrin-
gen træder i kraft den 1. juli 2016.
Udover udmøntningen af aftalen om udvidelse af person-
kredsen for modtagere af integrationsydelse indeholder lov-
forslaget endelig forslag til enkelte præciseringer af reglerne
om kommunernes adgang til refusion af udgifter til mentor-
støtte efter integrationsloven og udgifter til danskuddannelse
efter danskuddannelsesloven.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslagets formål er at udmønte finanslovsaftalen for
2016 for så vidt angår aftalen om at udvide personkredsen
for modtagelse af integrationsydelse.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om at udvi-
de målgruppen for integrationsydelsen til at omfatte alle,
som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de se-
neste 8 år. Det fremgår endvidere, at personkredsen udvides
med udgangspunkt i den allerede eksisterende model. Det
vil sige, at:
– Opholdskravet for ret til uddannelses- og kontanthjælp
er ophold i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
– Personer, der ikke opfylder opholdskravet, men i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller
kontanthjælp, modtager integrationsydelse.
– Ydelsen er den samme som den ydelse, der netop er ind-
ført for nytilkomne.
– Både udlændinge og danske statsborgere på uddannel-
ses- og kontanthjælp omfattes.
– Der ydes et dansktillæg på 1.500 kr. månedligt (2015-ni-
veau) for bestået danskprøve 2 eller anden prøve på til-
svarende eller højere niveau.
– Der bliver adgang til dispensation fra danskprøvekravet
for personer med alvorlige fysiske eller psykiske funkti-
onsnedsættelser.
Formålet med udvidelsen af personkredsen er at styrke mål-
gruppens incitament til at komme i arbejde og blive selvfor-
sørgende. Målgruppen er personer, som ikke opfylder kravet
om at have opholdt sig i riget i 7 år ud af de seneste 8 år.
Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af, at ikke-vestlige ind-
vandrere, som udgør størstedelen af målgruppen, har en væ-
sentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med
dansk oprindelse og er overrepræsenterede blandt modtagere
af kontanthjælp og førtidspension. Således er næsten halvde-
len af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder
ikke i beskæftigelse. Det forholdsvist høje niveau for sociale
ydelser udgør efter regeringens opfattelse en del af forkla-
ringen på den lave arbejdsmarkedsdeltagelse. Med forslaget
om at udvide personkredsen for integrationsydelse sikres
det, at det økonomisk i højere grad kan betale sig at forlade
offentlig forsørgelse til fordel for at få et arbejde og blive
selvforsørgende.
Samtidig udgør den manglende tilknytning til arbejdsmarke-
det og dermed adgangen til de fællesskaber, der er knyttet
hertil, en væsentlig barriere for integrationsprocessen. For-
slaget om at udvide personkredsen for integrationsydelsen
skal derfor også i høj grad ses som et instrument til at frem-
skynde integrationsprocessen.
Endelig er det efter regeringens opfattelse både nødvendigt
og rimeligt, at man har været her i riget i en vis periode, før
man har ret til at modtage de samme ydelser, som borgere,
der har opholdt sig et helt liv her i riget og bidraget til sam-
fundet.
4
Dette er også medvirkende til regeringens forslag om at ind-
føre et opholdskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp,
og det foreslås, at opholdskravet skal gælde alle, både ud-
lændinge og danske statsborgere. Det indebærer, at både ud-
lændinge og danske statsborgere, der i dag modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp eller fremover ansøger herom,
omfattes af integrationsydelsen, hvis ikke de har opholdt sig
i riget i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2016
og får virkning for ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp og
integrationsydelse pr. 1. juli 2016. De foreslåede ændringer
vil både gælde for personer, der allerede modtager uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp, og for personer, der frem-
over ansøger om hjælp. Dermed får kommunerne tid til at
behandle sagerne og varsle de berørte, ligesom modtagere af
uddannelses- og kontanthjælp får tid til at indrette deres til-
værelse efter, at den fremtidige hjælp fra det offentlige vil
være lavere end den nuværende.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse af personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse
3.1.1. Gældende ret
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis
pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. §§ 3
og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er en betingelse for at
få hjælp, at man har været ude for ændringer i sine forhold
(en såkaldt social begivenhed), der har bevirket, at man ikke
kan forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modta-
ger andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet, jf. §
11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 11, stk. 5, jf. stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik mod-
tager nyankomne udlændinge og danske statsborgere, der
ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp, integrations-
ydelse, hvis ikke de kan dokumentere at have opholdt sig i
riget i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år.
Integrationsydelse ydes efter § 22 i lov om aktiv socialpoli-
tik med de satser, der er angivet i bestemmelsens stk. 2 og 3.
Integrationsydelsesmodtagere har efter § 22, stk. 4, mulig-
hed for at ansøge om et dansktillæg for bestået danskprøve.
Dansktillægget ydes til personer, der har bestået en dansk-
prøve på niveau med prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin
2 eller tilsvarende eller højere niveau.
Personer, som allerede har et eksamensbevis fra det danske
uddannelsessystem (folkeskolens afsluttende prøve i dansk
med karakteren 2 eller tilsvarende eller højere niveau), vil
efter ansøgning have ret til dansktillæg uden yderligere prø-
ve.
Herudover er der efter § 22, stk. 6 og 7, adgang til dispensa-
tion for danskprøvekravet for personer, der lider af en lang-
varig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktions-
nedsættelse, som medfører, at personen ikke er i stand til at
bestå en danskprøve.
Opholdskravet efter § 11, stk. 3, gælder både udlændinge og
danske statsborgere. I forhold til EU/EØS-borgere gælder
opholdskravet dog ikke, i det omfang disse efter EU-retten
er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik. Om en EU-borger har ret til uddannelses- eller
kontanthjælp afhænger bl.a. af, hvilken opholdsret EU-bor-
geren har. EU-borgere, der har ophold som arbejdstagere,
har ret til kontanthjælp, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejds-
kraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Også danske
statsborgere, der gør brug af den fri bevægelighed inden for
EU kan påberåbe sig EU-retten. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne herom i pkt. 2.1.1. og 2.1.2. i lovforslag nr. L
2 af 3. juli 2015, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik modta-
ger unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse uddannelseshjælp. Grundydelsen for uddannel-
seshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så de unge
får samme ydelse med uddannelseshjælp, som når de starter
på en uddannelse. Uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år
visiteres enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
En ung, der er visiteret som aktivitetsparat, får efter tre må-
neder ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelses-
hjælpen.
Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse modtager kontanthjælp på ungesats. Kontant-
hjælpsmodtagere under 30 år visiteres enten som jobparate
eller aktivitetsparate. Her gælder også, at de aktivitetsparate
kan få aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har modtaget
kontanthjælp i tre måneder.
Personer, der er fyldt 30 år, modtager kontanthjælp på vok-
sensats.
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som kom-
munerne har overtaget integrationsansvaret for før den 1.
september 2015 modtager i dag kontanthjælp under integra-
tionsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4, uanset
deres alder, og uanset om de har en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse. Kontanthjælpen udbetales enten på unge-
sats eller voksensats, afhængig af om personen er fyldt 30 år
eller ikke. Personer under 30 år, som visiteres som aktivi-
tetsparate, kan efter tre måneder få et aktivitetstillæg til kon-
tanthjælpen.
5
Reglerne om opholdskrav for ret til uddannelses- og kon-
tanthjælp, jf. § 11, stk. 3-5, og reglerne om integrationsydel-
se, jf. § 22, omfatter dog ikke personer, der har opnået lov-
ligt ophold og folkeregisteradresse inden den 1. september
2015, jf. overgangsreglerne i § 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af
30. august 2015. For sådanne personer finder de hidtil gæl-
dende regler om uddannelses- og kontanthjælp anvendelse.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at ligestille de personer, der allerede i dag bef-
inder sig her i riget, når det gælder betingelserne for at mod-
tage uddannelses- eller kontanthjælp, med den persongrup-
pe, der er omfattet af de nugældende regler om integrations-
ydelse.
Det foreslås således at ændre § 11, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, sådan at alle personer, der i dag modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom,
lovligt skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år in-
den for de seneste 8 år.
Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om
hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er den på-
gældende omfattet af reglerne om integrationsydelse i med-
før af § 22, jf. § 11, stk. 5. 3. pkt. Riget omfatter Danmark,
Færøerne og Grønland. Ved beregning af opholdstiden fin-
der de gældende regler i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om ak-
tiv socialpolitik, anvendelse. Det indebærer, at der tages ud-
gangspunkt i de perioder, hvor personen har haft folkeregi-
steradresse her i landet, med mindre særlige grunde fører til
et andet resultat.
Forslaget indebærer, at de principper for integrationsydelse
til nyankomne udlændinge m.fl., der blev indført ved lov nr.
1000 af 30. august 2015, også finder anvendelse for den ud-
videde personkreds for modtagelse af integrationsydelse.
Det betyder for det første, at den udvidede personkreds vil
bestå af både danske statsborgere og udlændinge, uanset om
disse er omfattet af integrationsprogrammet eller omfattet af
den almindelige beskæftigelsesindsats, som i øvrigt gælder
for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.
Det betyder for det andet, at også nye integrationsydelses-
modtagere kan ansøge om et dansktillæg på 1.517 kr. pr.
måned (2016-niveau), jf. § 22, stk. 5, i lov om aktiv social-
politik.
Det betyder for det tredje, at også den udvidede personkreds
vil have adgang til en række supplerende ydelser, herunder
boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, særlig støtte
efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og hjælp i særlige til-
fælde i medfør af kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik og
kapitel 6 i integrationsloven, f.eks. til dækning af rimeligt
begrundede enkeltudgifter, midlertidig huslejehjælp, syge-
behandling m.v. Dermed vil den persongruppe, der er om-
fattet af nærværende lovforslag, være stillet som øvrige inte-
grationsydelsesmodtagere.
I forhold til dansktillæg vil den udvidede personkreds for in-
tegrationsydelse som nævnt have mulighed for at supplere
ydelsen med et dansktillæg, som har til formål at tilskynde
personer, som endnu ikke har lært dansk på et rimeligt ni-
veau, til at forbedre deres danskkundskaber til gavn for inte-
grationsprocessen.
Dansktillægget ydes efter ansøgning med et månedligt tillæg
på 1.517 kr. (2016-niveau) for bestået prøve i dansk, mindst
på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læs-
ning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne tilsvarende.
Som det gælder for den persongruppe, der allerede er omfat-
tet af reglerne i dag, skal en ansøger om dansktillæg selv sø-
ge kommunen om tillægget og fremlægge dokumentation
for, at prøven er bestået. Personer, som allerede har et eksa-
mensbevis fra det danske uddannelsessystem (folkeskolens
afsluttende prøve i dansk med karakteren 2 eller tilsvarende
eller højere niveau), vil efter ansøgning have ret til dansktil-
læg uden yderligere prøve.
Der vil være adgang til dispensation for danskprøvekravet
for personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig
fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsæt-
telse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig
udsigt til – at kunne bestå en danskprøve, jf. § 22, stk. 6.
For en nærmere beskrivelse af § 22 i lov om aktiv socialpo-
litik kan i øvrigt henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslag L 2 af 3.
juli 2015 og de specielle bemærkninger til denne bestem-
melse, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A.
Det foreslås videre, at bestemmelsen om, at opholdskravet
ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen, også omfatter den udvi-
dede personkreds, jf. forslag til § 11, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik. Det bemærkes, at også danske statsborgere,
der gør brug af den fri bevægelighed inden for EU kan påbe-
råbe sig EU-retten.
Det foreslås desuden, at kommunen skal træffe afgørelse om
retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp for alle personer, der ansøger om eller modtager ud-
dannelses- eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5.
6
Endelig foreslås det, at ophæve overgangsbestemmelserne i
§ 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015. Ophæ-
velsen indebærer, at også personer, som har haft lovligt op-
hold og folkeregisteradresse før den 1. september 2015,
fremover vil modtage integrationsydelse efter § 22 i lov om
aktiv socialpolitik i stedet for uddannelses- eller kontant-
hjælp, hvis ikke de opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik. Der henvises i øvrigt til den fore-
slåede ændring under § 6 og bemærkningerne hertil.
Ændringen af § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik har
virkning fra den 1. juli 2016. Det indebærer, at uddannelses-
og kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholdskra-
vet pr. 1. juli 2016 i stedet skal modtage integrationsydelse
for juli måned. Da integrationsydelse udbetales månedsvis
bagud, vil ændringen få betydning for udbetaling af hjælpen
ved udgangen af juli måned.
Det bemærkes endeligt, at der ikke med de foreslåede æn-
dringer ændres i den aktive indsats for den udvidede person-
kreds for modtagelse af integrationsydelse. Det betyder, at
der ikke ændres på indholdet af integrationsprogrammet ef-
ter integrationslovens kapitel 4 for de personer omfattet he-
raf, der overgår fra kontanthjælp til integrationsydelse. Ud-
dannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der som følge af for-
slaget overgår til integrationsydelse, og som ikke er omfattet
af integrationsprogrammet, er som hidtil omfattet af den ge-
nerelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3.2. Refusion for mentorudgifter efter integrationsloven
3.2.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten 50
pct. af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer i
introduktionsperioden, jf. integrationslovens § 16, stk. 6, in-
den for et årligt rådighedsbeløb. Heri indgår udgifter til
danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter inte-
grationslovens §§ 23 a-23 c. Indtil 2010 omfattede refusi-
onsadgangen på 50 pct. også kommunernes udgifter til
mentorstøtte efter integrationslovens § 23 d. I forbindelse
med en ændring af integrationsloven i 2010 udgik henvis-
ningen til § 23 d utilsigtet af refusionsbestemmelsen. Der
kan henvises til lov nr. 571 af 31. maj 2010, som trådte i
kraft den 1. august 2010.
I perioden 27. april 2015 til 31. december 2015 har der efter
opdagelse af fejlen været etableret hjemmel til refusion for
mentorudgifter inden for det i integrationsloven fastsatte rå-
dighedsbeløb ved aktstykke 120 af 7. maj 2015, som forven-
tes udmøntet med tekstanmærkning 156 på lov om tillægs-
bevilling for 2015. Den materielle hjemmel er foreløbigt vi-
dereført ved tekstanmærkning nr. 104 på § 14 på finanslo-
ven for 2016, hvortil der henvises.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da det ikke har været tilsigtet at fjerne refusionsadgangen
for kommunernes udgifter til mentorstøtte foreslås det, at
der i integrationslovens § 45, stk. 4, indsættes hjemmel til, at
staten inden for et rådighedsbeløb for udgifter til integrati-
onsprogrammet refunderer 50 pct. kommunalbestyrelsens
udgifter til mentorstøtte efter integrationslovens § 23 d. I
2016 udgør rådighedsbeløbet for de samlede udgifter til in-
tegrationsprogrammet 75.132 kr. årligt. Det samlede rådig-
hedsbeløb hæves ikke.
Med forslaget videreføres den gældende hjemmel ved akt-
stykke nr. 120 af 7. maj 2015 til at yde statsrefusion for
mentorudgifter med hjemmel i integrationsloven.
3.3. Rådighedsloft for danskudgifter efter
danskuddannelsesloven
3.3.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 45, stk. 4 og 5, refunderer staten
50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannel-
se, når danskuddannelsen tilbydes som en del af et integrati-
onsprogram eller et introdukti-onsforløb efter integrationslo-
ven. Refusionen ydes inden for et rådighedsloft for de sam-
lede udgifter til integrationsprogrammet henholdsvis intro-
duktionsforløbet.
Efter danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, refunderer staten
tilsvarende 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven
eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Der er dog ikke i danskuddannelsesloven fastsat et rådig-
hedsbeløb for udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmar-
kedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er om-
fattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse
eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For finansåret 2015 er der ved tekstanmærkning nr. 150 på
finanslovens § 17 fastsat et rådighedsloft for de ovennævnte
udgifter efter danskuddannelsesloven.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at danskuddannelseslovens refusionsbestem-
melser ændres, således at rådighedsloftet udvides til at om-
fatte alle målgrupper i danskuddannelsesloven.
7
Det foreslås således, at der fastsættes et rådighedsbeløb for
kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse til kur-
sister, som af forskellige årsager ikke har nået at færdiggøre
deres danskuddannelse under henholdsvis integrationspro-
grammet og introduktionsforløbet, og som ikke har opbrugt
deres ret til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.
Det foreslås, at rådighedsbeløbet også omfatter kommunal-
bestyrelsens udgifter til danskuddannelse til grænsependlere,
jf. danskuddannelseslovens § 2 a, stk. 1, og til visse grupper
af danske statsborgere, der sidestilles med udlændinge, jf.
danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1.
Det foreslås dog, at udgifter til arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, jf. § 2, stk.
1, ikke omfattes af rådighedsloftet. Tilbuddet om arbejds-
markedsrettet dansk er rettet mod personer, der er meddelt
opholdstilladelse som arbejdstagere, studerende, jobsøgende
og au pair personer samt arbejdstageres medfølgende ægte-
fæller, hvor det primære formål med dansktilbuddet er, at
deltagerne tilegner sig mere arbejdsrettede sprogfærdighe-
der. Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
omfatter højest 250 timers undervisning. På den baggrund er
der allerede et loft over, hvilke udgifter der er forbundet
med tilbuddet og dermed ikke behov for, at tilbuddet omfat-
tes af et nyt udgiftsloft.
Med forslaget videreføres det gældende rådighedsloft for
udgifter til danskuddannelse ved tekstanmærkning nr. 150
på § 17 på finansloven for 2015. Den materielle hjemmel er
foreløbigt videreført ved tekstanmærkning 103 på § 14 på fi-
nansloven for 2016, hvortil der henvises.
4. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser
Ved indførelsen af integrationsydelsen, jf. lov nr. 1000 af
30. august 2015, som trådte i kraft den 1. september 2015,
blev foretaget en vurdering af integrationsydelsens overens-
stemmelse med grundloven og Danmarks internationale for-
pligtelser. I den forbindelse blev der redegjort for, at det var
regeringens opfattelse, at integrationsydelsen er i overens-
stemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og andre internationale for-
pligtelser. Der kan i den forbindelse henvises til pkt. 2.8. i
bemærkningerne til lovforslag nr. L 2 af 3. juli 2015, jf. Fol-
ketingstidende 2014-15, tillæg A.
Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det påhviler staten at
sikre et eksistensminimum for personer, der opholder sig
mere end rent midlertidigt i Danmark, og hvis forsørgelse
ikke påhviler andre. Borgerne kan ved domstolene få prøvet,
om kravet er opfyldt.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 14 beskytter mod diskrimination og finder bl.a. an-
vendelse på ydelser som integrationsydelse, idet sådanne
ydelser falder inden for artikel 1 i Tillægsprotokol 1 om
ejendomsretten. Dette blev bl.a. fastslået i den nedenfor om-
talte højesteretsdom af 15. februar 2012.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis,
at en forskelsbehandling anses som diskriminerende, hvis
den ikke er begrundet i objektive og relevante forskelle
(saglighed), dvs. hvis den ikke forfølger et legitimt formål,
og hvis der ikke er et rimeligt forhold mellem de midler, der
anvendes, og det mål, der søges realiseret (proportionalitet).
Det bemærkes i den forbindelse, at Menneskerettigheds-
domstolen har fastslået, at staterne – når det drejer sig om
generel økonomisk politik og samfundsmæssige forhold –
har en bred skønsmargin med hensyn til, hvilke forskelle der
kan forskelsbehandles på baggrund af, jf. bl.a. Stec m.fl.
mod Storbritannien, dom fra 2006.
Herudover indeholder FN’s Handicapkonvention et princip
om ligebehandling og lige muligheder for mennesker med
handicap.
Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om
ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), der trådte i
kraft 1. juli 2002, blev der indført en ordning med introduk-
tionsydelse og starthjælp, der på væsentlige punkter svarer
til den nugældende ordning med integrationsydelse, der blev
indført den 1. september 2015. Den tidligere ordning med
introduktionsydelse og starthjælp blev ophævet igen ved lov
nr. 1364 af 28. december 2011 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre
love (Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen,
500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introdukti-
onsydelsen m.v.).
Højesteret har ved dom af 15. februar 2012 (starthjælpsdom-
men) taget stilling til de regler om introduktionsydelse og
starthjælp, der som anført blev indført i 2002. Højesteret
fastslog i den forbindelse, at en flygtning, som fik introduk-
tionsydelse (svarende til SU-satsen) og en række enkeltstå-
ende ydelser m.v., fik den hjælp fra det offentlige, som han
havde krav på efter grundlovens § 75, stk. 2. Højesteret
fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at
de regler om introduktionsydelse og starthjælp, der blev ind-
ført i 2002, i forhold til den pågældende sagsøger indebar en
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i strid med
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14,
sammenholdt med artikel 1 i tillægsprotokol 1. Højesteret
henviste i den forbindelse bl.a. til, at formålet med at yde en
begrænset bistand i form af starthjælpen bl.a. var at få flere i
arbejde og færre på offentlig forsørgelse og – for udlændin-
ges vedkommende – at styrke deres samlede integration i
det danske samfund. Højesteret anførte endvidere, at et skat-
tefinansieret velfærdssystem nødvendigvis må indeholde
kriterier for afgrænsning af den personkreds, der kan kom-
8
me i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed, og at
det i denne forbindelse må anses for sagligt at anvende et
optjeningsprincip, hvorefter en person, hvad enten denne er
dansk statsborger eller udlænding, skal have opholdt sig i
Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan modta-
ge den højeste bistandsydelse fra det offentlige. Højesteret
fastslog, at dette må gælde, selv om et sådant krav efter sin
natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske stats-
borgere.
Højesteret fandt endvidere, at de øvrige påberåbte konventi-
oner, herunder Flygtningekonventionen, efter Højesterets
opfattelse ikke kunne føre til en anden vurdering.
Det er regeringens opfattelse, at tilsvarende betragtninger
gør sig gældende for den nu foreslåede udvidelse af person-
kredsen for modtagelse af integrationsydelse, og at forslaget
således er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2,
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre
internationale forpligtelser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
5.1. Samlede økonomiske konsekvenser
Forslaget udmønter finanslovsaftalen for 2016 for så vidt
angår aftalen om at udvide personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse til også at omfatte personer, der har opnå-
et lovligt ophold og folkeregisteradresse her i riget før 1.
september 2015. Lovforslaget vedrører dermed en afgrænset
og aftagende målgruppe. Fuldt indfaset vil der ikke være
økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget, da hele
målgruppen vil opfylde opholdskravet om 7 års ophold i ri-
get senest i september 2022.
Det bemærkes, at provenuet ved forslaget i finanslovsaftalen
for 2016 er opgjort inklusiv skat, tilbageløb og adfærd,
hvorimod der ikke er medtaget adfærdsvirkning i nærværen-
de lovforslag, jf. bemærkningerne nedenfor.
Forslaget skønnes at medføre direkte mindreudgifter for det
offentlige på i alt 369 mio. kr. i 2016, 507 mio. kr. i 2017,
325 mio. kr. i 2018 og 193 mio. kr. i 2019, jf. tabel 1.
Efter skat og tilbageløb skønnes de samlede direkte min-
dreudgifter at udgøre 163 mio. kr. i 2016, 236 mio. kr. i
2017, 151 mio. kr. i 2018, 90 mio. kr. i 2019. Skønnene er
forbundet med usikkerhed.
Der er ikke medtaget adfærdsmæssige konsekvenser i opgø-
relsen af forslagets økonomi. Baggrunden herfor er, at mål-
gruppen for det nye lovforslag alene er personer, der har fået
opholdstilladelse før 1. september 2015. Hele målgruppen
vil således gradvist opfylde opholdskravet om 7 års ophold i
riget frem mod september 2022. Herefter vil resterende per-
soner i målgruppen igen være berettiget til ordinære ydelser.
Den afgrænsede periode giver ikke anledning til, at der med-
regnes en strukturel adfærdsvirkning.
Den langsigtede strukturelle adfærdseffekt blev indbudgette-
ret i forbindelse med indførelsen af integrationsydelse, som
blev vedtaget med lov nr. 1000 af 30. august 2015.
Forslaget har økonomiske konsekvenser for staten og kom-
munerne.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
5.2 Udvidelse af personkredsen for integrationsydelse,
herunder dansktillæg
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til inte-
grationsydelse på 853 mio. kr. i 2016, 1.326 mio. kr. i 2017,
961 mio. kr. i 2018 og 587 mio. kr. i 2019.
Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af kommu-
nernes udgifter til ydelse de første 4 uger af hvert ydelses-
forløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26, 30 pct.
af kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af kommu-
nernes udgifter herefter. Ved lovforslagets ikrafttræden den
1. juli 2016 vil stort set hele målgruppen have opnået 52
ugers ydelsesanciennitet, hvorefter staten og kommunerne
afholder henholdsvis 20 og 80 pct. af udgifterne. De statsli-
ge udgiftsmæssige konsekvenser er indarbejdet på finanslo-
vens § 14.71.11. Integrationsydelse i forbindelse med inte-
grationsprogrammet.
5.3 Mindreudgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet på
991 mio. kr. i 2016, 1.270 mio. kr. i 2017 og 803 mio. kr. i
2018.
Det er forudsat, at staten ville have ydet 20 pct. refusion af
udgifterne for målgruppen efter lovforslagets ikrafttræden
den 1. juli 2016, jf. afsnit 4.2 ovenfor. På den baggrund er
det skønnet, at 20 pct. af mindreudgifterne vedrører staten
og 80 pct. af mindreudgifterne vedrører kommunerne. De
statslige udgiftsmæssige konsekvenser er indarbejdet på fi-
nanslovens § 14.71.10. Kontanthjælp i forbindelse med inte-
grationsprogrammet.
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
kontanthjælp for personer uden for integrationsprogrammet
på 167 mio. kr. i 2016, 369 mio. kr. i 2017, 324 mio. kr. i
2018 og 562 mio. kr. i 2019. De statslige udgiftsmæssige
konsekvenser er indarbejdet på finanslovens § 17.35.11.
Kontant- og uddannelseshjælp.
9
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til
uddannelseshjælp på 99 mio. kr. i 2016, 222 mio. kr. i 2017,
176 mio. kr. i 2018 og 228 mio. kr. i 2019. De statslige ud-
giftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens §
17.35.11. Kontant- og uddannelseshjælp.
5.4 Øvrige økonomiske konsekvenser
Modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der
modtager en grundsats, som svarer til kontanthjælpssatsen
for forsørgere eller ikke-forsørgere, som er fyldt 30 år, og
som har modtaget hjælp i mindst 12 måneder, skal indbetale
bidrag til ATP. Staten bidrager med 2/3 af ATP-bidraget
svarende til 180 kr. pr. måned, mens ydelsesmodtageren
selv betaler 1/3 af bidraget. Som følge af størrelsen af de
foreslåede satser for integrationsydelse, indbetales der ikke
ATP-bidrag af integrationsydelsen. Forslaget skønnes, at
medføre statslige mindreudgifter på 5 mio. kr. i 2016, 18
mio. kr. i 2017, 13 mio. kr. i 2018 og 7 mio. kr. i 2019. De
statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på fi-
nanslovens § 17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kon-
tanthjælp og uddannelseshjælp.
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til bo-
ligsikring på 13 mio. kr. i 2016, 21 mio. kr. i 2017, 14 mio.
kr. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019. Kommunerne finansierer 50
pct. af udgifterne til boligsikring. De statslige udgiftsmæssi-
ge konsekvenser indarbejdes på finanslovens § 17.62.02.
Boligsikring.
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til dag-
institutionsbetaling på 15 mio. kr. i 2016, 26 mio. kr. i 2017,
18 mio. kr. i 2018 og 11 mio. kr. i 2019. Merudgifterne be-
ror på et øget fripladstilskud som følge af udvidelsen af inte-
grationsydelse. Kommunerne finansierer 100 pct. af udgif-
terne til fripladstilskud.
5.5 Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre administrative merudgifter for
kommunerne for 12 mio. kr. i 2016, da der skal foretages en
kontrol af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt i hver enkelt
kontant-/uddannelseshjælpssag pr. 1. juli 2016.
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Stat -82 -114 -75 -44 -38 -31 -24
Integrationsydelse 171 265 192 117 94 69 52
Kontanthjælp under integrationspro-
grammet
-198 -254 -161 - - - -
Kontanthjælp -35 -74 -65 -112 -100 -80 -64
Uddannelseshjælp -21 -44 -35 -46 -30 -18 -11
ATP -5 -18 -13 -7 -5 -4 -3
Boligsikring 7 11 7 4 3 2 2
Kommuner -287 -392 -249 -148 -134 -110 -86
Integrationsydelse 682 1.060 768 470 377 276 208
Kontanthjælp under integrationspro-
grammet
-793 -1.016 -642 - - - -
Kontanthjælp -132 -295 -259 -450 -401 -320 -257
Uddannelseshjælp -78 -178 -141 183 -121 -73 -42
Boligsikring 7 11 7 4 3 2 2
Økonomisk friplads 15 26 18 11 8 6 4
10
Administration 12 - - - - - -
Samlede direkte konsekvenser -369 -507 -325 -193 -173 -141 -110
I alt efter skat og tilbageløb -163 -236 -151 -90 -81 -66 -52
Anm. Der kan være mindre afvigelser mellem summerne og
de enkelte beløb grundet afrunding.
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhand-
les efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på
bloktilskudsaktstykket for 2017.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har administrative konsekvenser for borgere,
der ansøger om dansktillæg og i den forbindelse skal doku-
mentere, at de har bestået en danskprøve på det krævede ni-
veau. Forslaget har endvidere administrative konsekvenser
for borgere, der ansøger om dansktillæg efter dispensation
og i den forbindelse skal anskaffe en lægeerklæring.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004), at EU-statsborgere har ret til at opholde sig i et
andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser
end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitets-
kort eller pas. Endvidere har EU-statsborgere, der indrejser i
et andet EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold
som arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter så
længe de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reelle
muligheder for ansættelse).
EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige er-
hvervsdrivende i et andet EU-land, har efter opholdsdirekti-
vet ret til ophold i mere end tre måneder.
Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i
hvilke tilfælde en EU-statsborger, der ikke længere er ar-
bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bevarer sin
status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i
EU-retlig forstand. Det gælder bl.a. hvis EU-statsborgeren
er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæfti-
gelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og
vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som ar-
bejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer sin status
som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, påvir-
kes opholdsretten ikke af, om der modtages sociale ydelser.
Hvis en EU-statsborger er uforskyldt arbejdsløs efter mindre
end 12 måneders beskæftigelse, bevares arbejdstagerstatus i
mindst 6 måneder. For arbejdstagere og selvstændige er-
hvervsdrivende gælder et ligebehandlingsprincip, jf. artikel
24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til sociale ydelser på
lige fod med egne statsborgere.
Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere,
der ikke er økonomisk aktive, men som råder over tilstræk-
kelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familie-
medlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for
værtsmedlemsstatens sociale system, ret til ophold i mere
end tre måneder. Det gælder f.eks. studerende og pensioni-
ster.
For ikke-økonomiske aktive følger det af opholdsdirektivets
artikel 24, at traktatens bestemmelser anvendes uden for-
skelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til di-
rektivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmed-
lemsstatens egne statsborgere. Uanset dette ligebehandlings-
princip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge
ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold el-
ler eventuelt i den længere periode, hvor der er ret til ophold
som førstegangsarbejdssøgende.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24 skal
fortolkes i lyset af direktivets præambel således, at retten til
ophold på mere end tre måneder er betinget af, at EU-borge-
ren, der ikke er økonomisk aktiv, ikke udgør en urimelig
byrde for det sociale system. Det følger endvidere af EU-
Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med hen-
blik på at modtage en social ydelse ikke efter i en periode at
have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv
og eventuelle familiemedlemmer automatisk indebærer, at
den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en
urimelig byrde for værtslandets sociale system med den føl-
ge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.
Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-
statsborger, der modtager sociale ydelser, udgør en urimelig
byrde for det sociale system. Der kan ved vurderingen heraf
bl.a. lægges vægt på, om der er tale om midlertidige vanske-
ligheder, opholdets varighed, EU-borgerens personlige for-
hold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det må lægges
til grund, at EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der
træffes afgørelse om, hvorvidt opholdsgrundlaget bibehol-
des. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til
11
hjemlandet og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bi-
beholdes, skal den pågældende rejse hjem.
Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til
kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har
bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på
ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december
2015 til den 12. januar 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-
Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialråd-
giverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Re-
gioner, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale
Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Doku-
mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Dansk-
uddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Fre-
densborg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet,
Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes Brancheforening, KL, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Cen-
tralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odense
Kommune, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet
for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR,
Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg
Kommune.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget medfører direkte mindreud-
gifter for det offentli-ge på 369 mio.
kr. i 2016, 507 mio. kr. i 2017, 325
mio. kr. i 2018, 193 mio. kr. i 2019,
173 mio. kr. i 2020, 141 mio. kr. i
2021 og 110 mio. kr. i 2022.
Forslaget har økonomiske konsekven-
ser for staten og kommunerne. For-
slaget har ikke økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget har administrative konse-
kvenser for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Lovforslaget har administrative kon-
sekvenser for borgere, der ansøger
om dansktillæg og skal dokumentere,
at de har bestået en danskprøve eller
skal anskaffe en lægeerklæring i for-
bindelse med en dis-pensationsansøg-
ning.
Forholdet til EU-retten Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sam-menlagt 7 år
inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Om de nærmere betingelser for,
12
hvornår EU/EØS-borgere efter EU-retten er berettigede til hjælpen, henvises
til pkt. 9.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, yder
kommunen økonomisk hjælp i form af uddannelseshjælp,
kontanthjælp eller integrationsydelse til personer, der har
været udsat for ændringer i sine forhold (en såkaldt social
begivenhed) og som følge heraf ikke er i stand til at forsørge
sig selv og sin familie.
Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige be-
tinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. § 11, stk. 3, 1.
pkt. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.
Efter § 11, stk. 4, gælder kravet om, at ansøgeren skal have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste
8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-
retten er berettigede til hjælpen.
Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydel-
se, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, 1.
pkt. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der
er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er be-
rettiget til, jf. § 11, stk. 5, 2. pkt. Kan personen ikke doku-
mentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommu-
nen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.
Ovennævnte bestemmelser om opholdskrav i § 11, stk. 3-5,
finder dog ikke anvendelse for personer, der har opnået lov-
ligt ophold og har folkeregisteradresse inden den 1. septem-
ber 2015, jf. overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5, i lov
nr. 1000 af 30. august 2015.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, indebærer, at både
personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, lovligt skal
have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år.
Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om
hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er den på-
gældende omfattet af reglerne om integrationsydelse i med-
før af § 22, jf. § 11, stk. 5. 3. pkt..
Ansøgeren kan i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i
op til 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til
uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perio-
der på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et
kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af op-
holdstiden, jf. § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved af-
holdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forret-
ningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen
af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste
bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på mi-
litær mission for den danske stat under instruktion af forsva-
ret og ophold i udlandet på militær mission under instrukti-
on af udenlandsk eller international myndighed, hvor perso-
nen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her
i riget.
Ved beregning af opholdstiden finder de gældende regler i §
11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.
Ved beregningen af opholdstiden indgår således perioder,
hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med
mindre særlige grunde fører til et andet resultat.
Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes
registrering som indrejst i CPR. Efter lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder ind-
rejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret
(bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i
CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i lan-
det i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholds-
sted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en
person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat
i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er
en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistre-
ringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen
af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland,
tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været
registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangs-
punkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører
til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været
folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistre-
ringslovgivning.
Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. integrationslovens
§ 2, stk. 2, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for på-
gældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.
For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering
i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i be-
kendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af
13
flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i
CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor an-
svaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgø-
relsens § 16, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kom-
munen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygt-
ningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf.
integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygt-
ning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 på-
hviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes regi-
strering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslo-
vens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesam-
menførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2.
pkt.
Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrati-
ve grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer
til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bo-
pæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistre-
ring i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tids-
punkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, indebærer, at kravet
om, at personen skal have opholdt sig her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-
borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen. Også danske statsborgere, der gør brug af den fri
bevægelighed inden for EU kan påberåbe sig EU-retten.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 5, indebærer, at kom-
munen skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer, der
ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.
Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelses-
princippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Kommunen har såle-
des ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kom-
munen kan træffe afgørelse.
Samtidig er en person, som modtager eller ansøger om
hjælp, dog forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det
påhviler således personen at skaffe de nødvendige oplysnin-
ger. Kan eller ønsker den pågældende ikke at efterkomme
kommunens forlangende om at medvirke til sagens oplys-
ning, eller viser den dokumentation, den pågældende har til-
vejebragt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende
opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.
For så vidt angår personer, der allerede modtager uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp, vil kommunen skulle gennemgå
alle de pågældende sager om uddannelseshjælp og kontant-
hjælp med henblik på at vurdere, om modtagerne opfylder
opholdskravet. Kommunen kan i den forbindelse fra uddan-
nelseshjælpsmodtageren eller kontanthjælpsmodtageren for-
lange de nødvendige oplysninger til dokumentation for, at
personen opfylder opholdskravet.
Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umid-
delbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde
opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR skal kommunen dog
være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af
indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regel-
sæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 må-
neder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen
herom. Herudover skal kommunen være opmærksom på, at
oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på perso-
nens egne anmeldelser til kommunen.
Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx
skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at op-
holdskravet er opfyldt, har personen pligt til at bidrage med
den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation
fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.
Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter
kommunens umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal
kommunen, før der træffes afgørelse i sagen, i en agterskri-
velse meddele den pågældende, at kommunen forventer at
træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder opholdskra-
vet og dermed vil modtage integrationsydelse.
Kommunen skal parthøre den pågældende over de oplysnin-
ger, kommunen agter at lægge til grund for afgørelsen, jf.
forvaltningslovens § 19. Kommunen skal fastsætte en frist
for ansøgerens bemærkninger og kan ikke træffe afgørelse i
sagen, før fristen er udløbet.
Agterskrivelsen bør endvidere indeholde nærmere oplysnin-
ger om det nye opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og
kontanthjælp, oplysninger om reglerne om integrationsydel-
se, herunder om ydelsesniveauet og muligheden for at ansø-
ge om et dansktillæg, og oplysninger om modtagerens pligt
til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at af-
gøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp eller integrationsydelse.
Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at
personen skal modtage integrationsydelse. Afgørelsen skal
indeholde en klagevejledning.
Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats inte-
grationsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik skal
udbetales, herunder om den pågældende vil have ret til sær-
lig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis der er
14
ansøgt om dansktillæg, skal afgørelsen ligeledes omfatte
dette.
Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når
kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de retsregler, i
henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørel-
sen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været
bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvi-
dere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de op-
lysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det indebærer,
at kommunen skal angive, hvilket faktisk grundlag for be-
regning af opholdstiden, der er lagt til grund for afgørelsen.
Personen kan klage over kommunens afgørelse efter § 98 i
lov om aktiv socialpolitik.
Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning.
Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt
give en person besked om konsekvenserne, hvis personen
ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændrin-
ger der kan have betydning for en ydelse, og som personen
derfor er forpligtet til at oplyse kommunen om.
Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen
om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv so-
cialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for perso-
nen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kom-
munen skal give personen denne vejledning, når personen
ansøger om hjælp og når kommunen agter at nedsætte ydel-
sen.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, har samlet set til
formål at ligestille de personer, der allerede i dag befinder
sig her i riget og modtager uddannelses- eller kontanthjælp
eller ansøger herom, med de personer, der er omfattet af de
nugældende regler om integrationsydelse.
De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, skal desuden ses i
sammenhæng med forslaget om at ophæve overgangsbe-
stemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august
2015. Der henvises til den foreslåede ændring under § 6 og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.1.2.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 1, hvorefter udlændinge i integrationsprogram-
met, som i dag modtager kontanthjælp med virkning fra 1.
juli 2016 overgår til at modtage integrationsydelse efter § 22
i lov om aktiv socialpolitik, medmindre de pågældende op-
fylder et opholdskrav om lovligt at have opholdt sig her i ri-
get i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Der vil
således efter den 1. juli 2016 ikke længere være personer i
integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.
Til nr. 3
Efter integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten 50
pct. af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer i
introduktionsperioden, jf. integrationslovens § 16, stk. 6, in-
den for et årligt rådighedsbeløb. Heri indgår udgifter til
danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter inte-
grationslovens §§ 23 a-23 c, men ikke udgifter til mentor-
støtte efter integrationslovens § 23 d.
I lov om tillægsbevilling for 2015 er pr. 27. april 2015 ind-
sat hjemmel til, at staten refunderer 50 pct. af kommunalbe-
styrelsens udgifter til mentorstøtte, jf. integrationslovens §
23 d, i introduktionsperioden, jf. integrationslovens § 16,
stk. 6, indenfor det i integrationslovens § 45, stk. 4, nævnte
rådighedsbeløb.
Der er indsat bemærkning på lov om tillægsbevilling for
2015, idet Beskæftigelsesministeriet blev opmærksomt på,
at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i integrationsloven til
at udbetale refusion for kommunernes udgifter til mentor-
støtte efter § 23 d, idet en henvisning til denne bestemmelse
utilsigtet var gået ud af refusionsbestemmelsen i forbindelse
med en ændring af integrationsloven i 2010. Der kan henvi-
ses til lov nr. 571 af 31. maj 2010, som trådte i kraft den 1.
august 2010.
Det fremgår endvidere af bemærkning på lov om tillægsbe-
villing for 2015, at det foreslås, at der ikke skal ske tilbage-
betaling af den refusion, der er udbetalt for mentorstøtte, jf.
§ 23 d, i perioden 2010-2014.
Det fremgår således af bemærkning nr. 156, at der ikke kræ-
ves tilbagebetaling af den allerede skete refusion samt, at
staten frem til den 31. december 2015 kan udbetale refusion
for kommunens udgifter til mentorstøtte, jf. § 23 d, i intro-
duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, indenfor det i § 45, stk. 4,
nævnte rådighedsbeløb. Den materielle hjemmel er foreløb-
igt videreført ved tekstanmærkning nr. 104 på § 14 på fi-
nansloven for 2016, hvortil der henvises.
Det foreslås, at der i integrationslovens § 45, stk. 4, indsæt-
tes hjemmel til, at staten inden for et rådighedsbeløb for ud-
15
gifter til integrationsprogrammet refunderer 50 pct. af kom-
munalbestyrelsens udgifter til mentorstøtte, jf. lovens § 23
d. I 2016 udgør rådighedsbeløbet for de samlede udgifter til
integrationsprogrammet 75.132 kr. årligt. Det samlede rå-
dighedsbeløb hæves ikke. Refusionsadgangen gælder i in-
troduktionsperioden, jf. integrationslovens § 16, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.2.2.
Til nr. 4
Efter integrationslovens § 45, stk. 5, refunderer staten 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse,
når danskuddannelsen tilbydes som en del af et introdukti-
onsforløb efter integrationsloven. Refusionen ydes inden for
et rådighedsloft for de samlede udgifter til introduktionsfor-
løbet. I 2016 udgør dette 51.461 kr.
Det foreslås, at rådighedsbeløbet under introduktionsforlø-
bet, jf. integrationslovens § 45, stk. 5, udvides til også at
omfatte personer, som er henvist efter danskuddannelseslo-
ven. Der vil således være et fælles loft over de udgifter til
danskuddannelse, som kommunerne kan hjemtage refusion
for, uanset om personen er henvist til danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløb
efter integrationsloven. Forslaget er en konsekvens af den
foreslåede ændring under § 3, nr. 1 og 2.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Efter danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, refunderer staten
50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannel-
se eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursi-
ster, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist
til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Danskuddannelsesloven indeholder ikke et rådighedsloft for
disse udgifter.
Det betyder, at der ikke efter danskuddannelsesloven er et
rådighedsbeløb for kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse til kursister, som af forskellige årsager ik-
ke har nået at færdiggøre deres danskuddannelse under hen-
holdsvis integrationsprogrammet og introduktionsforløbet,
og som ikke har opbrugt deres ret til danskuddannelse efter
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Danskuddannelsesloven indeholder heller ikke et rådigheds-
loft for udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
til grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens § 2 a, stk. 1,
og til visse grupper af danske statsborgere, der sidestilles
med udlændinge, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, jf.
stk. 1.
Det foreslås, at det i § 15, stk. 1, 1. pkt. indsættes, at den
statslige refusion af udgifter efter danskuddannelsesloven
sker inden for et rådighedsbeløb. Det indebærer, at staten in-
den for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af kommunal-
bestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmar-
kedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er om-
fattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse
eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 15, stk. 1, 2. pkt., at rådighedsbeløbet opgø-
res efter § 45, stk. 5, i integrationsloven. I 2016 udgør dette
51.461 kr.
I § 15, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning ikke omfattes af rådighedsbeløbet.
Ændringen har virkning for alle, der på tidspunktet for lo-
vens ikrafttrædelse den 1. april 2016 er henvist til danskud-
dannelse efter danskuddannelsesloven eller som led i intro-
duktionsforløbet efter integrationsloven og for alle, der ef-
terfølgende henvises til danskuddannelse efter danskuddan-
nelsesloven eller som led i et introduktionsforløb efter inte-
grationsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.3.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 2, nr. 2 og 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats defineres to målgrupper i loven som
henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere eller integrationsydelsesmodtagere, bortset fra
kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslovens
kapitel 4, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13 i § 2 (ud-
dannelseshjælpsmodtagere).
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af
integrationsprogrammet efter integrationslovens kapitel 4,
udgår af definitionerne af de to målgrupper.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge
af lovforslagets § 1, nr. 1-3, hvorefter personer, som allerede
modtager uddannelses- eller kontanthjælp, herunder de
flygtninge og familiesammenførte, som har opnået opholds-
tilladelse og er overgået til kommunernes integrationsindsats
efter integrationsloven, fremover vil modtage integrations-
16
ydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for kon-
tanthjælp, medmindre de opfylder et opholdskrav om lovligt
at have opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud
af de seneste 8 år. Der vil således efter den 1. juli 2016 ikke
længere være personer, der modtager kontanthjælp, og som
er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslo-
vens kapitel 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.1.2.
Til nr. 2
Efter § 31, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsætter beskæftigelsesministeren regler om rehabilite-
ringsplanen i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold.
Ligeledes fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om mulighed
for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens
forberedende del i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at
udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om
førtidspension.
Det fremgår desuden af bestemmelsen, at beskæftigelsesmi-
nisteren efter forhandling med ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler
om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og doku-
mentation for den forudgående indsats i rehabiliteringspla-
nens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstil-
ling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om
ressourceforløb og i kommunens vurdering af
1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af flek-
sjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter ka-
pitel 13,
2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv social-
politik og
3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov
om social pension.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1557 af
23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabilite-
ringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, før-
tidspension m.v.
Det foreslås, at det udgår af bestemmelsen, at beskæftigel-
sesministeren skal forhandle med ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af ressortomlæg-
ningen i forbindelse med regeringsskiftet i juni 2015, hvor
førtidspensionsområdet er flyttet fra det tidligere Ministeri-
um for Børn, Ligestilling, Integration og Socialpolitik til Be-
skæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler for de angivne områder er uændret.
Til § 5
Til nr. 1
Efter frikommunelovens § 7 a kan en frikommune selv til-
rettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgnin-
gen på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1-4, i integrati-
onsloven for integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodta-
gere. Herudover kan en frikommune efter frikommunelo-
vens § 7 b træffe beslutning om at fravige § 23 f i integrati-
onsloven, således at § 76, stk. 1 og 2, og § 77 om hjælpe-
midler og §§ 82 og 83 om befordringsgodtgørelse m.v. i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anven-
delse for integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere,
som deltager i integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven.
Det foreslås, at henvisningerne til kontanthjælpsmodtagere
udgår af §§ 7 a og 7 b. De foreslåede ændringer er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 1-3, hvorefter udlændinge,
som i dag modtager kontanthjælp i forbindelse med delta-
gelse i integrationsprogrammet efter integrationslovens ka-
pitel 4, med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til at mod-
tage integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpoli-
tik, medmindre de pågældende opfylder et opholdskrav om
lovligt at have opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7
år ud af de seneste 8 år. Der vil således efter den 1. juli 2016
ikke længere være personer omfattet af integrationsprogram-
met efter integrationslovens kapitel 4, som modtager kon-
tanthjælp.
Til § 6
Efter § 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af 30. august 2015, finder
lovens § 1 ikke anvendelse for personer, der har lovligt op-
hold og folkeregisteradresse her i riget før lovens ikrafttræ-
den. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler
anvendelse, jf. dog stk. 6.
Det følger heraf, at reglerne om opholdskrav og integrati-
onsydelse i § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik, ikke
finder anvendelse for personer, der har lovligt ophold og fol-
keregisteradresse her i riget før den 1. september 2015.
Efter § 16, stk. 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015, finder
lovens § 1 anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse
17
efter udlændingelovens § 7, § 9 b, § 9 c, stk. 1, når opholds-
tilladelsen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig
tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3,
som kommunen overtager ansvaret for efter integrationslo-
vens § 4, stk. 2, 1. pkt., den 1. september 2015 eller senere.
Det indebærer, at reglerne om opholdskrav og integrations-
ydelse i § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik, finder an-
vendelse, hvis kommunen overtager integrationsansvaret
den 1. september 2015 eller senere, uanset at udlændingen
er meddelt opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser
inden den 1. september 2015.
Det foreslås, at overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6,
i lov nr. 1000 af 30. august 2015 ophæves. Det indebærer, at
opholdskravet og reglerne om integrationsydelse også vil
finde anvendelse for personer, som har opnået lovligt op-
hold og folkeregisteradresse inden den 1. september 2015.
Det foreslås, at ændringen har virkning fra den 1. juli 2016.
Den begrænsning af personkredsen for modtagelse af inte-
grationsydelse, som følger af § 16, stk. 5 og 6, og som inde-
bærer, at personer, der har lovligt ophold og folkeregister-
adresse her i riget før den 1. september 2015, ikke omfattes
af reglerne om integrationsydelse, videreføres dermed ikke.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.1.2.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2016,
jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1 og 2, og § 4, nr. 1, træder i
kraft den 1. juli 2016. De foreslåede bestemmelser er en
konsekvens af, at der pr. 1. juli 2016 ikke længere er perso-
ner i integrationsprogrammet efter integrationsloven, som er
berettiget til kontanthjælp, hvorfor henvisning til kontant-
hjælp til personer under integrationsprogrammet udgår af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1-3, og § 6 har virkning for
personer, der ikke opfylder opholdsbetingelserne den 1. juli
2016 eller senere.
Det indebærer, at uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere,
der ikke opfylder opholdskravet fra og med 1. juli 2016, i
stedet skal modtage integrationsydelse for juli måned. Til-
svarende gælder for nye ansøgere om uddannelses- eller
kontanthjælp. Da integrationsydelse udbetales månedsvis
bagud, vil ændringen få betydning for udbetaling af hjælpen
ved udgangen af juli måned.
Forslaget vil indebære, at kommunerne i forbindelse med
udbetaling af hjælp for juli måned 2016 for alle ansøgere
skal påse, at opholdsbetingelserne for at modtage uddannel-
ses- og kontanthjælp er opfyldt. Hvis opholdskravet ikke er
opfyldt, vil ansøgeren alene have ret til at modtage integrati-
onsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage hjælp.
Det foreslås i stk. 4, at kommunerne fra lovens ikrafttræden
den 1. april 2016 kan påbegynde sagsbehandlingen af de
sager, der i medfør af § 1, nr. 1-3, skal træffes afgørelse i
med virkning fra den 1. juli 2016. Det indebærer, at kommu-
nerne kan iværksætte gennemgangen af verserende uddan-
nelses- og kontanthjælpssager samt partshøringsprocedure i
de enkelte sager fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1.
april 2016.
Kommunerne skal i perioden fra den 1. april 2016 til 30. ju-
ni 2016 således undersøge om, hvorvidt en uddannelses- el-
ler kontanthjælpsmodtager pr. 1. juli 2016 opfylder opholds-
kravet om at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år. Påbegyndelse af sagsbehandlingen
betyder, at kommunen kan tilvejebringe det fornødne beslut-
ningsgrundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt en person
der modtager hjælp, fra den 1. juli 2016 skal modtage ud-
dannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis
den pågældende fortsat har behov for hjælp.
Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter
kommunens umiddelbare vurdering ikke kravet om at have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år,
meddeler kommunen i en agterskrivelse den pågældende, at
kommunen forventer at træffe afgørelse om, at personen ik-
ke opfylder opholdskravet og derfor fra den 1. juli 2016 vil
modtage integrationsydelse. Sammen med agterskrivelsen
skal kommunen partshøre den pågældende, jf. forvaltnings-
lovens § 19. Det skal fremgå af partshøringen, på hvilket
faktisk grundlag kommunen forventer at træffe sin afgørel-
se, så personen får mulighed for at kommentere, korrigere
og supplere sagens faktuelle grundlag og får oplyst sagen,
før der træffes afgørelse. Partshøringen skal have en rimelig
svarfrist i henhold til de forvaltningsretlige principper og
regler. Først efter udløbet af denne frist kan kommunen
træffe afgørelse.
Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at
personen skal modtage integrationsydelse med virkning fra
den 1. juli 2016.
Det bemærkes endvidere, at det fremgår af den gældende §
55, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at lønnen
ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
18
af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt in-
tegrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integra-
tionsprogrammet efter integrationsloven, efter fradrag af ar-
bejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet skal
ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik. Reglen finder tilsvarende
anvendelse for personer, der modtager kontanthjælp eller in-
tegrationsydelse under deltagelse i integrationsprogrammet
efter integrationsloven, jf. integrationslovens § 23 c, stk. 3.
Fastsættelsen af lønnen og arbejdstiden sker ved ansættel-
sesforholdets begyndelse og gælder for hele ansættelsespe-
rioden.
Dette indebærer, at personer i offentligt løntilskud vil fort-
sætte med den løn og den arbejdstid, der er fastsat ved løn-
tilskudsansættelsens begyndelse, uanset om personen ikke
længere ville være berettiget til at modtage kontanthjælp,
men derimod integrationsydelse.
Det betyder, at der ikke skal beregnes ny løn og arbejdstid,
for personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat med løntil-
skud hos en offentlig arbejdsgiver. Disse personer oprethol-
der den løn og den arbejdstid, der er fastsat ved løntilskud-
sansættelsens begyndelse, og fortsætter indtil ansættelsen
slutter. Denne regel opretholdes, fordi den er mindst bureau-
kratisk.
Det bemærkes, at personer omfattet af lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan få tilbud om ansættelse med løntil-
skud hos offentligere arbejdsgivere i op til 6 måneder, mens
udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter inte-
grationslovens § 23 c, stk. 2, kan få tilbud om ansættelse
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til 1 år.
19