Fremsat den 28. januar 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministen (Inger Støjberg)

Fremsat den 28. januar 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministen (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger
(Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer m.v.)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1278 af 18. november 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 51, stk. 3, 2. pkt., og § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »sel-
skabet« til: »boligorganisationen«.
2. Overskriften før § 68 ophæves.
3. I § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 2, i lov om fri-
plejeboliger« til: »§ 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter §
11 a i lov om friplejeboliger«.
4. I § 115 a, stk. 1, ændres »en lavenergibygning klasse
2015 i bygningsreglementet 2010« til: »bygningsklasse
2020 i bygningsreglementet 2015«.
5. I § 118 a ændres »den 31. december 2016« til: »den 31.
december 2018«.
6. I § 129, stk. 4, 1. pkt., ændres »på 4,4 pct. p.a.« til: »som
fastsættes af udlændinge-, integrations- og boligministeren
som en procentdel«.
7. I § 151, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 10, stk. 1, i lov om friple-
jeboliger« til: »§ 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a
i lov om friplejeboliger«.
8. I § 172 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.
§ 2
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af
31. august 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »den 31. december 2016« til:
»den 31. december 2018«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
Lovforslag nr. L 110 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, integrations- og boligmin., j.nr. 2016-430
CG000230
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1 Forlængelse af perioden med nedsat grundkapital og kapitalindskud til 10 pct.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer
2.2.1 Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Sammensætning af Center for Boligsocial Udviklings bestyrelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Miljømæssige konsekvenser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med henblik på fortsat at give kommunerne gode betingel-
ser for at opføre nye almene boliger har regeringen og KL,
som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016, af-
talt, at regeringen skal søge Folketingets tilslutning til, at
den midlertidige nedsættelse af den kommunale grundkapi-
tal fra 14 pct. til 10 pct. forlænges med to år, således at ord-
ningen i stedet for at løbe til den 31. december 2016 løber
frem til den 31. december 2018. I forlængelse heraf foreslås
tillige, at nedsættelsen af kapitalindskuddet i friplejeboliger
forlænges tilsvarende.
Det foreslås endvidere, at det fremadrettet fortsat skal være
muligt at foretage totaløkonomiske merinvesteringer i al-
ment nybyggeri, som går ud over maksimumsbeløbet, når
byggeriets energistandard er væsentlig bedre end det gene-
relle niveau i byggeriet. Det medfører, at det fremover vil
være en forudsætning for at kunne godkende totaløkonomi-
ske merinvesteringer, at byggeriet lever op til kravene i den
frivillige bygningsklasse 2020, jf. bygningsreglementet
2015.
Det er en forudsætning for at kunne opnå tilsagn til merinve-
steringer, at de øgede udgifter for beboerne, som følger af
merinvesteringerne, som minimum skal modsvares af de op-
nåede energibesparelser. For at opfylde forudsætningen om
denne nulstøtte foreslår regeringen, at den særlige beboerbe-
talingsprocent ved totaløkonomiske merinvesteringer løben-
2
de kan reguleres, således at den tilpasses rente- og inflati-
onsniveauet.
Som følge af ressortomlægninger er Udlændinge-, Integrati-
ons-, og Boligministeriet nu dobbeltrepræsenteret i Center
for Boligsocial Udviklings bestyrelse. For at undgå denne
dobbeltrepræsentation og samtidig styrke centerets bestyrel-
ses faglighed indenfor det beskæftigelsespolitiske område
foreslås det, at den ene af ministeriets pladser i stedet besæt-
tes af Beskæftigelsesministeriet.
Endelig indeholder lovforslaget forskellige mindre ændrin-
ger og præciseringer.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Forlængelse af perioden med nedsat grundkapital for
almene boliger og nedsat kapitalindskud for støttede friple-
jeboliger
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af almenboliglovens § 118, at det almene byg-
geri finansieres ved et beboerindskud på 2 pct. af anskaffel-
sessummen, en kommunal grundkapital på 14 pct. af anskaf-
felsessummen og et kreditinstitutlån med statslig ydelses-
støtte på 84 pct. af anskaffelsessummen.
Almenboliglovens § 129, stk. 1-2, fastlægger, at beboerne
betaler en ydelse på 2,8 pct. af anskaffelsessummen plus de
løbende bidrag m.v. til kreditinstitutterne, i alt svarende til
ca. 3,0 pct. af anskaffelsessummen. Betalingen sker første
gang tre måneder efter låneoptagelsen. Herefter reguleres
betalingen i de følgende 45 år med 100 pct. af stigningen i
nettoprisindekset i de første 20 år og derefter med 75 pct. af
stigningen. Regulering sker første gang et år efter første ter-
minsbetaling. Som det fremgår af almenboliglovens § 130,
udgør den statslige ydelsesstøtte forskellen mellem beboer-
betalingen og den samlede ydelse på lånet. Landsbyggefon-
den refunderer 25 pct. af den statslige udgift hertil.
Grundkapitallånet stilles til rådighed af den kommune, hvor
byggeriet opføres, og har karakter af et lån. Lånene er rente-
og afdragsfrie i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.
Det kommunale grundkapitallån har tidligere udgjort enten
7 pct. eller 14 pct. af anskaffelsessummen med flere skift
frem og tilbage. De relativt hyppige skift mellem 7 og 14
pct. medførte betydelige udsving i såvel tilsagns- som byg-
geaktivitet.
For tilsagn i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2016,
jf. almenboliglovens § 118 a, har det kommunale grundkapi-
tallån dog med henblik på sikring af en stabil tilsagns- og
byggeaktivitet været fastsat til 10 pct. af anskaffelsessum-
men. Det statsligt støttede realkreditlån har som følge heraf
udgjort 88 pct. af anskaffelsessummen.
Den særlige nedsættelse af grundkapitallånet til 10 pct. bort-
falder automatisk efter den 31. december 2016.
Friplejeboliger, som modtager offentlig støtte, finansieres
efter samme model som almene boliger indenfor en årlig
ramme på 225 boliger, jf. friplejeboliglovens § 11 a, stk. 2.
Dog betales det kontante indskud, svarende til den kommu-
nale grundkapital til almene boliger, jf. friplejeboliglovens §
12, stk. 1, af friplejeboligleverandøren i form af et kapita-
lindskud.
Friplejeboligleverandørens betaling på lånet beregnes første
gang 3 måneder efter låneoptagelsen som et beløb svarende
til 2,8 pct. p.a. af byggeriets godkendte anskaffelsessum.
Beløbet reguleres efterfølgende efter samme regler som lån
til almene boliger som beskrevet ovenfor.
Kapitalindskuddet i friplejeboliger har altid udgjort det sam-
me niveau som det kommunale grundkapitallån i almene bo-
liger. Kapitalindskuddet har derfor ligeledes i perioden fra 1.
juli 2012 til 31. december 2016, jf. friplejeboligens § 12,
stk. 1, været fastsat til 10 pct. af anskaffelsessummen. Det
statsligt støttede realkreditlån har som følge heraf udgjort 88
pct. af anskaffelsessummen.
Den særlige nedsættelse af kapitalindskuddet til 10 pct. bort-
falder ligeledes automatisk efter den 31. december 2016.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er re-
geringen og KL enige om at ”afdække barrierer for tilveje-
bringelsen af billige almene boliger samt sammenhængen
mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar. I
forlængelse heraf vil regeringen søge tilslutning til at ned-
sætte det kommunale grundkapitalindskud til 10 pct. til og
med 2018”.
Det foreslås derfor, at den midlertidige nedsættelse af den
kommunale grundkapital til almene boliger fra 14 pct. til 10
pct., som fremgår af almenboliglovens § 118 a, forlænges
frem til den 31. december 2018. Samtidig forlænges forhø-
jelsen af kreditinstitutbelåningen fra 84 til 88 pct. af anskaf-
felsessummen tilsvarende.
Med forslaget bliver det billigere for kommunerne at give
tilsagn til nye boliger i 2017 og 2018 og dyrere for staten og
Landsbyggefonden. Dermed får kommunerne et større inci-
tament til at opføre almene boliger. Samtidig giver det kom-
munerne en stabil planlægningshorisont i perioden frem til
den 31. december 2018.
Videre foreslås det, at friplejeboliglovens § 12, stk. 1, æn-
dres således, at kapitalindskuddet i friplejeboliger tilsvaren-
de nedsættes til 10 pct. i perioden frem til den 31. december
2018. Forhøjelsen af kreditinstitutbelåningen hæves ligele-
des til 88 pct. frem til den 31. december 2018.
For friplejeboligleverandørerne betyder forlængelsen af ka-
pitalindskudsnedsættelsen, at det bliver billigere at opføre
nye friplejeboliger i 2017 og 2018. Dette medfører ligeledes
øgede udgifter for staten og Landsbyggefonden.
3
2.2. Revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesterin-
ger
2.2.1. Gældende ret
Med henblik på både at holde den offentlige støtte og husle-
jen i alment nybyggeri på et rimeligt niveau skal alment
byggeri, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, overholde mak-
simumsbeløbet for anskaffelsessummen. Niveauet for mak-
simumsbeløbet er fastsat i støttebekendtgørelsens § 13, stk.
2, og afhænger af boligtype og geografisk beliggenhed.
For at øge energistandarden i nybyggede almene boliger har
kommunerne siden 2009, jf. almenboliglovens § 115 a, stk.
1, haft mulighed for at godkende, at maksimumsbeløbet
overskrides i forbindelse med alment nybyggeri med en bed-
re energistandard, der er bedre end gældende krav i byg-
ningsreglement 2010, uden at det bliver dyrere for beboerne
eller det offentlige.
Det er således en forudsætning for kommunalbestyrelsens
godkendelse af merinvesteringer, at byggeriet som mini-
mum opfylder kravene i den frivillige lavenergiklasse 2015 i
bygningsreglement 2010, samt at merinvesteringen er total-
økonomisk rentabel. Den energibesparelse, som beboerne
opnår, skal således som minimum opveje den højere husleje,
som merinvesteringen medfører. Modsat den øvrige del af
byggeriets anskaffelsessum ydes der derfor ikke grundkapi-
tal eller ydelsesstøtte til merinvesteringer. Merinvesteringer
finansieres med et kreditinstitutlån af den type, som i øvrigt
anvendes til finansieringen af alment nybyggeri.
Af almenboliglovens § 118, stk. 1, fremgår det, at merinve-
steringen finansieres med 98 pct. lån, mens beboerindskud
udgør de resterende 2 pct.
Beboerne betaler, jf. almenboliglovens §129, stk. 4, en ydel-
se på lånet, der svarer til 4,4 pct. af merinvesteringen. Belø-
bet reguleres i 40 år på samme måde som den øvrige bebo-
erbetaling efter almenboliglovens § 129, stk.1, dvs. med 100
pct. af stigningen i nettoprisindekset i de første 20 år og de-
refter med 75 pct. af stigningen. Overstiger ydelsen på lånet
beboerbetalingen, betaler staten forskellen. Omvendt modta-
ger staten forskellen, såfremt beboerbetalingen overstiger
ydelsen på lånet.
Beboerbetalingen på 4,4 pct. af merinvesteringen er fastsat
således, at den på basis af de oprindelige rente- og inflati-
onsforudsætninger medfører, at der samlet set over 40 år ik-
ke ydes statslig støtte til merinvesteringen, idet den statslige
ydelsesstøtte (positiv støtte) modsvares af beboernes indbe-
talinger (negativ støtte).
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den generelle energistandard i alment nybyggeri er højnet
væsentligt siden ordningens indførelse, og med udstedelsen
af bygningsreglementet 2015 (Bekendtgørelse nr. 1601 af
14. december 2015) er den tidligere frivillige lavenergiklas-
se 2015 blevet indført som obligatorisk standard fra 1. juli
2016. Samtidig er den frivillige energiklasse bygningsklasse
2020 i bygningsreglement 2010 blevet opretholdt som frivil-
lig energiklasse i bygningsreglement 2015.
Det foreslås derfor, at kravet til energistandarden i almenbo-
liglovens § 115 a, stk. 1, der som minimum skal opnås i for-
bindelse med totaløkonomiske merinvesteringer, forhøjes,
således at byggeriet skal opfylde kravene for den frivillige
energiklasse bygningsklasse 2020 i bygningsreglementet
2015. Det vil fortsat være et krav, at tiltagene er totaløkono-
misk rentable, ligesom der fortsat ikke ydes støtte til merin-
vesteringen.
Forudsætningen om, at der ikke ydes støtte til merinveste-
ringer, blev i forbindelse med ordningens oprettelse udmøn-
tet ved, at der i almenboliglovens § 129, stk. 4, blev fastsat
en beboerbetaling på 4,4 pct. af merinvesteringen.
Siden 2009 har den forudsatte lånerente imidlertid været fal-
dende med en lavere ydelse på kreditinstitutlånet til følge,
samtidig med at den forudsatte inflation har ligget nogenlun-
de konstant. Med den fastsatte beboerbetaling sker der der-
for en overfinansiering af merinvesteringen med en utilsigtet
statslig indtægt til følge.
Tilsvarende kan der ved en stigning i lånerenten blive tale
om, at den fastsatte beboerbetaling ikke kan finansiere me-
rinvesteringen, og at der dermed utilsigtet vil blive tale om
ydelsesstøtte til merinvesteringerne.
For at opfylde ordningens forudsætning om, at der ikke ydes
støtte til merinvesteringer, foreslås det, at almenboliglovens
§ 129, stk. 4, ændres således, at udlændinge-, integrations-
og boligministeren løbende kan regulere beboerbetalings-
procenten i forhold til den forventede udvikling i rente og
inflation. Beboerbetalingsprocenten repræsenterer således
den procentsats, som ved godkendelsen af merinvesteringer-
ne vil medføre, at der ikke ydes støtte til merinvesteringer-
ne. Regulering forudsættes at ske årligt med virkning per 1.
januar. Offentliggørelsen finder sted samtidig med offentlig-
gørelsen af maksimumsbeløbene for det kommende år.
Med ændringen er det den beboerbetalingsprocent, som er
gældende på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godken-
delse af merinvesteringerne, som beboerne skal betale over
finansieringsperioden på 40 år. Beboerbetalingsprocenten
reguleres dog fortsat for udviklingen i nettoprisindekset som
beskrevet ovenfor.
2.3. Sammensætning af Center for Boligsocial Udviklings
bestyrelse
2.3.1. Gældende ret
Center for Boligsocial Udvikling er etableret med en bred
basis for sit virke, hvilket afspejles i sammensætningen af
centrets bestyrelse. Af almenboliglovens § 172 a, stk. 2,
fremgår det, at bestyrelsen består af 8 medlemmer, der ud-
peges af udlændinge-, integrations- og boligministeren. Mi-
nisteren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1
4
medlem. Herudover udpeger ministeren de resterende 4
medlemmer efter indstilling fra Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med oprettelsen af Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet blev integrations- og boligområdet lagt sammen.
Det betyder, at ministeren skal udpege to medlemmer, som
repræsenterer eget ministerium, til bestyrelsen. Denne dob-
beltrepræsentation af ministeriet i bestyrelsen vurderes ikke
at være hensigtsmæssig.
Da arbejdsløshed er et af de mest påtrængende problemer i
de udsatte boligområder, og mange boligsociale helhedspla-
ner har indsatser, som skal bringe beboerne tættere på ar-
bejdsmarkedet, vurderes det hensigtsmæssigt at styrke fag-
ligheden på beskæftigelsesområde i Center for Boligsocial
Udviklings bestyrelse.
Det foreslås derfor, at almenboliglovens § 172 a, stk. 2, æn-
dres således, at ét af Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriets nuværende medlemmer i bestyrelsen i stedet udpe-
ges efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det er alene forslaget om forlængelse af perioden med
grundkapital og kapitalindskud på 10 pct., der medfører
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Med forslaget om forlængelse af perioden med nedsat
grundkapital bliver det som nævnt i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, opgjort pr. bolig, billigere for kommuner-
ne at give tilsagn til nye almene familie-, ældre- og ung-
domsboliger i 2017 og 2018, mens det bliver dyrere for sta-
ten og Landsbyggefonden.
Den samlede udgiftsmæssige effekt består dels af en prisef-
fekt som følge af, at grundkapital erstattes af ydelsesstøtte,
dels af en aktivitetseffekt, idet kommunerne må forventes at
give tilsagn til flere boliger, når det bliver billigere for kom-
munen.
Ligesom for almene boliger indebærer forlængelsen af pe-
rioden med nedsat kapitalindskud i støttede friplejeboliger,
at det, opgjort pr. bolig, bliver billigere for friplejeboligleve-
randører at opføre friplejeboliger og dyrere for staten og
Landsbyggefonden. Samtidig er der tale om, at et privat ka-
pitalindskud erstattes af ydelsesstøtte. Dette giver anledning
til en priseffekt. Derimod bliver der ikke tale om en aktivi-
tetseffekt, da aktiviteten er kvotereguleret.
I aktivitetseffekten indgår tillige, at der sker en udskydelse
af den fremrykningseffekt, som hidtil har været forventet i
2016 på baggrund af det forventede bortfald af den tidsbe-
grænsede nedsættelse af grundkapitalindskuddet ved udgan-
gen af 2016. Fremrykningseffekten vil nu først indtræde i
2018, hvor forøgelsen af antallet af tilsagn opvejes af færre
tilsagn i 2019 og 2020. Effekten af forslaget viser sig derfor
ikke kun i 2017 og 2018, men tillige i 2016, 2019 og 2020.
De økonomiske konsekvenser for stat og kommuner fremgår
af tabel 1.
Tabel 1. Ændringer i kommunernes, statens og Landsbygge-
fondens udgifter til grundkapital, ydelsesstøtte, ungdomsbo-
ligbidrag og servicearealtilskud som følge af nedsættelse af
den kommunale grundkapital til 10 pct. i 2017 og 2018
(2016-priser, mio. kr.).
2016 2017 2018 2019
Kommunerne -215 34 233 -139
heraf grundkapi-
tal
-233 19 218 -139
Staten -274 528 804 -109
Landsbyggefon-
den
-100 153 238 -33
I alt -589 715 1275 -281
heraf friplejebo-
liger
0 17 17 0
Anm. : en negativ værdi angiver en mindreudgift.
Som følge af den nævnte fremrykningseffekt vil der også
være mindreudgifter i 2020, svarende til mindreudgifterne i
2019. Herefter vil antallet af tilsagn svare til det, der oprin-
delig var forudsat ved en grundkapital på 14 pct.
For forslaget om revision af ordningen om totaløkonomiske
merinvesteringer gælder, at den ændrede fastsættelse af den
særlige beboerbetalingsprocent netop sikrer, at der samlet
set over tidshorisonten på 40 år ikke ydes offentlig støtte.
Såvel forslaget om forlængelse af perioden med en grundka-
pital på 10 pct. som forslag om revision af reglerne for total-
økonomiske merinvesteringer vil medføre meget begrænse-
de statslige udgifter til tilretning af Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriets administrationssystem for almene
boliger (BOSSINF). Disse udgifter vil blive afholdt indenfor
ministeriets eksisterende rammer.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med KL.
Lovforslaget vurderes ud over ændringerne af BOSSINF-sy-
stemet ikke at have administrative konsekvenser for staten
og vurderes heller ikke at have det for kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5
Forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital
på 10 pct. i 2017 og 2018 skønnes at medføre, at der samlet
set vil blive givet tilsagn til i størrelsesordenen 1.600 almene
boliger flere end ellers. Det svarer til en forøgelse af de sam-
lede anskaffelsesudgifter til nye almene boliger på omkring
2,5 mia. kr. (inkl. moms) i perioden 2018-2019. Denne me-
rinvestering forventes isoleret set at resultere i øget omsæt-
ning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene
byggeri, dvs. entreprenører, rådgivere, byggematerialepro-
ducenter, private grundsælgere, finansielle virksomheder
mv., og dermed i en begrænset aktivitetsforøgelse i bygge-
sektoren i bred forstand.
Virkningerne af lovforslaget vil være midlertidige, og det
vurderes, at virkningerne for økonomien som helhed vil væ-
re neutrale, idet en aktivitetsforøgelse i de erhverv, der leve-
rer varer og ydelser til det almene byggeri, vil fortrænge ak-
tivitet i andre dele af økonomien.
Forslaget om fremtidssikring af ordningen om totaløkono-
miske merinvesteringer vil i begrænset omfang understøtte
disse effekter.
Endvidere gør forslaget det billigere for private friplejebo-
ligleverandører at etablere nybyggede friplejeboliger, idet
deres kapitalindskud nedsættes i 2017 og 2018.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om revision af reglerne for totaløkonomiske me-
rinvesteringer forventes at medføre en begrænset reduktion
af energiforbruget i alment nybyggeri som følge af, at det
bliver muligt at opnå en højere energistandard – som mini-
mum svarende til den frivillige bygningsklasse 2020 – uan-
set at maksimumsbeløbet overskrides. Dette vil medføre en
mindre CO2–udledning og dermed en reduceret miljøbelast-
ning.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have miljø-
mæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser om overdragelse af
udførelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk inte-
resse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20.
december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel
106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funkti-
onsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig
tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget
at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse
2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at
lovforslaget er i overensstemmelse med Kommissionens af-
gørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november
2015 til den 14. december 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor-
ening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fæl-
lesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-
ejendomme, BAT-Kartellet, BL – Danmarks Almene Boli-
ger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byg-
geskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Ud-
vikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, DI, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirk-
somheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-
ner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd, Dan-
ske Udlejere, Det centrale Handicapråd, Ejendomsforenin-
gen Danmark, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til
boliger for ældre og enlige, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Forsikring og Pension, Husleje- og Beboerkla-
genævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunekredit, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision –
BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, OK-Fonden, DANSKE ARK (Praktiserende Ar-
kitekters Råd), Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet
for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Selveje
Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-
færd, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aal-
borg Universitet) og TEKNIQ.
6
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forlænget nedsættelse af grundkapital
medfører statslige og kommunale
mindreudgifter på hhv. 274 og 215
mio. kr. i 2016 samt på hhv. 109 og
139 mio. kr. i 2019 (fremrykningsef-
fekt).
Forlænget nedsættelse af grundkapital
medfører statslige merudgifter på 528
mio. kr. i 2017 og 804 mio. kr. i 2018
(pris-, aktivitets- og fremrykningsef-
fekt) og kommunale merudgifter på
34 mio. kr. i 2017 og 233 mio. kr. i
2018 (aktivitets- og fremrykningsef-
fekt).
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Svagt forøget aktivitet i byggesekto-
ren mv. på kort sigt, men virkninger-
ne for økonomien som helhed vil på
længere sigt være neutrale. Lavere
kapitalkrav til friplejeboligleverandø-
rer i 2017 og 2018.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Begrænset CO2-reduktion vedrøren-
de totaløkonomiske merinvesteringer.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at lovforslaget er i
overensstemmelse med EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af almenboliglovens § 51, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at reg-
lerne vedr. leje og garanti for opfyldelse af boligtagernes
forpligtelser over for boligorganisationen til istandsættelse
af boligen ved fraflytning beskrevet i almenboliglovens §
59, stk. 1, 3.-5. pkt., ligeledes finder anvendelse, når kom-
munalbestyrelsen godkender, at boligorganisationen udlejer
almene familieboliger til et boligfællesskab for lejere med
særlige sociale behov, beskrevet i almenboliglovens § 51,
stk. 2.
Almenboliglovens § 185, stk. 1, nr. 3, giver udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren beføjelse til at fastsætte straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i almenboliglo-
vens § 32, jf. §§ 16 og 22 om opdelingen af afdelinger og
om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold
til boligorganisationen.
Det foreslås, at ordet »selskabet« begge steder i loven æn-
dres til »boligorganisationen« af hensyn til anvendelse af
konsekvent terminologi gennem loven.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk rettelse vedr. almenboliglovens
kap. 5. Kapitlet indeholder kun én underoverskrift, hvilket
ikke vurderes at bidrage til overblikket i lovgivningen, hvor-
for underoverskriften foreslås ophævet.
Til nr. 3
Friplejeboligloven blev ændret ved lov nr. 527 af 29. april
2015. Af hensyn til lovens systematik blev lovens § 10 op-
hævet ved denne lovændring og erstattet af en ny § 11 a.
Den ophævede bestemmelse vedrørte offentlig støtte til fri-
plejeboliger. Den nye § 11 a indebærer, at der fortsat kan
ydes offentlig støtte efter samme regler og inden for samme
ramme, som efter den tidligere § 10.
7
Da en række bestemmelser skal gælde for såvel friplejeboli-
ger med støttetilsagn efter den tidligere gældende § 10 som
for friplejeboliger med støttetilsagn efter den nye § 11 a,
blev de relevante bestemmelser ændret således, at henvis-
ningen til § 10 i friplejeboligloven blev erstattet af en hen-
visning til § 10 i den daværende lovbekendtgørelse suppleret
med en henvisning til § 11 a.
I forbindelse med lovændringerne skulle tillige almenbolig-
lovens § 92 a, stk. 1, om Landsbyggefondens medfinansie-
ring af støttede friplejeboliger have været ændret tilsvaren-
de, hvilket ved en fejl ikke skete. Det har således ikke været
tilsigtet, at friplejeboliger med støttetilsagn efter 1. juli 2015
skulle være undtaget fra de pågældende regler.
Med ændringerne foreslået i § 1, nr. 3, berigtiges således en
fejl opstået i forbindelse med ændringerne af friplejeboliglo-
ven.
Til nr. 4
Som nævnt i de almindelige bemærkninger har kommunal-
bestyrelsen siden 2009, jf. almenboliglovens § 115 a, stk. 1,
haft mulighed for at godkende, at maksimumsbeløbet over-
skrides i forbindelse med totaløkonomiske merinvesteringer
med henblik på at opnå en bedre energistandard i alment ny-
byggeri. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens
godkendelse, at byggeriet som minimum opfylder kravene i
den frivillige lavenergiklasse 2015 i bygningsreglement
2010, samt at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel.
Der ydes derfor ikke støtte til merinvesteringen. Formålet
med ordningen er at gøre det muligt at opføre energimæssigt
fremtidssikret byggeri.
Siden ordningen blev oprettet, er den generelle energistan-
dard i alment nybyggeri højnet væsentligt. Videre er den tid-
ligere frivillige energiklasse, lavenergiklasse 2015, blevet
indført som obligatorisk energikrav med bygningsreglement
2015 (bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015). Sam-
tidig er den frivillige energiklasse bygningsklasse 2020 i
bygningsreglement 2010 blevet opretholdt som frivillig
energiklasse i bygningsreglement 2015.
For at sikre, at merinvesteringer medfører en forbedring i
boligernes energistandard i forhold til det gængse byggeri,
foreslås det, at kravet til energistandarden i almenboliglo-
vens § 115 a, stk. 1, skærpes, således at det stilles som betin-
gelse for kommunens godkendelse, at merinvesteringerne
lever op til kravene i bygningsklasse 2020. Kravet om, at
merinvesteringerne skal være totaløkonomisk rentable, op-
retholdes.
Til nr. 5
I henhold til almenboliglovens § 118, stk. 1, finansieres an-
skaffelsessummen for alment nybyggeri med 84 pct. lån, 14
pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. For
tilsagn givet i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. de-
cember 2016 er den kommunale grundkapital nedsat til 10
pct. af anskaffelsessummen, mens lånet er forhøjet tilsvaren-
de til 88 pct. af anskaffelsessummen, jf. lovens § 118 a.
Med henblik på at sikre stabil tilsagns- og byggeaktivitet i
kommunerne foreslås det, at perioden, hvor den kommunale
grundkapital er nedsat til 10 pct., og lånet er forhøjet tilsva-
rende, forlænges frem til den 31. december 2018. Der henvi-
ses i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger,
har kommunerne med almenboliglovens § 115 a, stk. 1, si-
den 2009 haft mulighed for at godkende totaløkonomiske
merinvesteringer til bedre energistandard i alment nybygge-
ri. En af forudsætningerne for kommunalbestyrelsens god-
kendelse af merinvesteringer er, at investeringen er totaløko-
nomisk rentabel, og at der således ikke ydes kommunal
grundkapital eller statslig ydelsesstøtte til merinvesteringen.
For at opnå dette blev beboerbetalingsprocenten ved ordnin-
gens oprettelse fastsat til 4,4 pct. p.a. af merinvesteringen i
almenboliglovens § 129, stk. 4.
De oprindelige forudsætninger har imidlertid resulteret i, at
beboerne overfinansierer merinvesteringerne med en utilsig-
tet statslig indtægt til følge. Der henvises i øvrigt til lovfor-
slagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.
For at sikre, at forudsætningen om, at der ikke ydes støtte til
merinvesteringerne, opfyldes, foreslås det, at beboerbeta-
lingsprocenten løbende fastsættes af udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren. Reguleringen sker således, at der
med de rente- og inflationsforudsætninger, som lægges til
grund for beregningen af beboerbetalingsprocenten, ikke
ydes positiv- eller negativ støtte til merinvesteringerne.
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.2., forudsættes reguleringen at ske årligt med virk-
ning per 1. januar. Offentliggørelsen finder sted samtidig
med offentliggørelsen af maksimumsbeløbene for det kom-
mende år. De nærmere regler for reguleringen af beboerbe-
talingsprocenten vil indgå i en ændring af bekendtgørelse
om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger
i alment byggeri m.v. (bekendtgørelse nr. 815 af 30. juni
2011).
Til nr. 7
Friplejeboligloven blev ændret ved lov nr. 527 af 29. april
2015. Af hensyn til lovens systematik blev lovens § 10 op-
hævet ved denne lovændring og erstattet af en ny § 11 a.
Den ophævede bestemmelse vedrørte offentlig støtte til fri-
plejeboliger. Den nye § 11 a indebærer, at der fortsat kan
ydes offentlig støtte efter samme regler og inden for samme
ramme som efter den tidligere § 10.
Da en række bestemmelser skal gælde for såvel friplejeboli-
ger med støttetilsagn efter den tidligere gældende § 10 som
for friplejeboliger med støttetilsagn efter den nye § 11 a,
blev de relevante bestemmelser ændret således, at henvis-
8
ningen til § 10 i friplejeboligloven blev erstattet af en hen-
visning til § 10 i den daværende lovbekendtgørelse suppleret
med en henvisning til § 11 a.
I forbindelse med lovændringerne skulle tillige almenbolig-
lovens § 151, stk. 1, nr. 7, om Byggeskadefondens anven-
delsesområde have været ændret, hvilket ved en fejl ikke
skete. Det har således ikke været tilsigtet, at friplejeboliger
med støttetilsagn efter 1. juli 2015 skulle være undtaget fra
de pågældende regler.
Med ændringerne foreslået i § 1, nr. 7, berigtiges således en
fejl opstået i forbindelse med ændringerne af friplejeboliglo-
ven.
Til nr. 8
Center for Boligsocial Udvikling blev oprettet ved lov nr.
437 af 1. juni 2008 med det formål at skabe de nødvendige
forudsætninger for, at by- og boligpolitikken i bred forstand
kan medvirke til at bekæmpe negativ social arv, sikre sam-
menhængskraften i samfundet og sikre lige muligheder for
alle. Centeret ledes af en bestyrelse, som, jf. almenboliglo-
vens § 172 a, stk. 2, består af 8 medlemmer, der udpeges af
udlændinge-, integrations- og boligministeren. Ministeren
udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem.
Herudover udpeger ministeren de resterende 4 medlemmer
efter indstilling fra Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet, KL, BL og Landsbyggefonden.
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 etableredes Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet, hvorved bl.a. det
almene boligområde og integrationsområdet blev samlet i ét
ministerium. Som beskrevet i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, pkt. 2.3.2., medførte ressortomlægningen, at
udlændinge-, integrations- og boligministeriet blev dobbelt-
repræsenteret i centerets bestyrelse. Med henblik på at und-
gå denne dobbeltrepræsentation og samtidig sikre en faglig
spredning i centerets bestyrelse foreslås det, at Beskæftigel-
sesministeriet bliver repræsenteret i bestyrelsen i stedet for
det ene medlem fra Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet. Med forslaget skal et medlem af centerets bestyrel-
se fremadrettet udpeges af udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeriets ekspertise er relevant at tilføre
bestyrelsen, da arbejdsløshed er en af de mest påtrængende
udfordringer i de udsatte almene boligområder, som fører til
social isolation, fravær af rollemodeller for børn og unge og
økonomiske vanskeligheder for de berørte. Derfor indehol-
der mange boligsociale helhedsplaner indsatser, som skal bi-
drage til at bringe beboerne tættere på arbejdsmarkedet, li-
gesom der i flere boligområder er etableret samarbejde mel-
lem boligsociale helhedsplaner og kommuner om at skaffe
beskæftigelse til beboere. Med den nye sammensætning i
bestyrelsen styrkes bestyrelsens viden om beskæftigelsespo-
litik.
Til § 2
Til nr. 1
I henhold til friplejeboliglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., finan-
sieres den del af anskaffelsessummen for støttede friplejebo-
liger, som ikke overstiger den maksimale anskaffelsessum
for almene plejeboliger, med 84 pct. lån, 14 pct. kapitalind-
skud fra friplejeboligleverandøren og 2 pct. beboerindskud.
Den del af anskaffelsessummen, der overstiger den maksi-
male anskaffelsessum for almene boliger, finansieres af fri-
plejeboligleverandøren uden mulighed for at indregne dette i
huslejen.
For tilsagn givet i perioden fra den 1. juli 2012 til den 31.
december 2016 er friplejeboligleverandørens kapitalindskud
nedsat til 10 pct. af anskaffelsessummen, mens lånet er for-
højet tilsvarende med 4 pct. point til 88 pct. af anskaffelses-
summen, jf. lovens § 12, stk. 1, 2. pkt.
Finansieringen af nye friplejeboliger svarer således til finan-
sieringen af nyt alment byggeri.
Med henblik på fortsat overensstemmelse mellem de to re-
gelsæt foreslås en forlængelse af den periode, hvori fripleje-
boligleverandørens kapitalindskud er nedsat til 10 pct., og
lånet forhøjes tilsvarende frem til udgangen af 2018.
Til § 3
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2016.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1278
af 18. november 2015, foretages følgende ændringer:
§ 51…
Stk. 3. Boligorganisationen kan ligeledes med kommunalbe-
styrelsens godkendelse udleje almene familieboliger til den
type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 2. Reglerne i § 59,
stk. 1, 3.-5. pkt., om kommunens betaling af leje og garanti
for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for selska-
bet til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 4-7…
§ 185 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifter, der er udstedt i medfør af
1) § 113, jf. § 103 om regulering af bygge- og anlægsvirk-
somheden,
2) § 32, jf. § 6 om de almene boligorganisationers formål,
3) § 32, jf. §§ 16 og 22 om opdeling i afdelinger og om dis-
ses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til sel-
skabet,
4) § 32, jf. § 20 om anvendelse af midler, der er henlagt til
en dispositionsfond,
5) § 75, jf. § 68 om anvendelse af midler, der er henlagt til
fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse
og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdel-
sesudgifter.
Stk. 2-3…
1. I § 51, stk. 3, 2. pkt., og § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »sel-
skabet« til: »boligorganisationen«.
Kapitel 5
Vedligeholdelse og istandsættelse samt beboerindskud
Vedligeholdelse og istandsættelse
2. Overskriften før § 68 ophæves.
§ 92 a. Landsbyggefonden bidrager af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, til ydelsesstøt-
ten, jf. § 130 og § 13 i lov om friplejeboliger, med et beløb,
der svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn
efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 10, stk. 2, i lov om
friplejeboliger i hvert af årene 2015-2018. Bidraget indbeta-
les til staten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for universitets-
nære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.
Stk. 2…
3. I § 92 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 2, i lov om fri-
plejeboliger« til: »§ 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter §
11 a i lov om friplejeboliger«.
§ 115 a. Kommunalbestyrelsen kan for tilsagn efter § 115,
stk. 1-6, og § 117, stk. 1, uanset maksimumsbeløbet, jf. §
115, stk. 10, godkende, at der foretages de merinvesteringer,
der er nødvendige for som minimum at opfylde krav til ener-
girammen for en lavenergibygning klasse 2015 i bygnings-
reglement 2010, såfremt merinvesteringen er totaløkono-
misk rentabel.
Stk. 2…
4. I § 115 a, stk. 1, ændres »en lavenergibygning klasse
2015 i bygningsreglementet 2010« til: »bygningsklasse 2020
i bygningsreglementet 2015«.
§ 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-5, der gives i perioden
fra den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016, for-
højes de lån, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., til 88 pct., samtidig med at den kommunale grundkapi-
tal, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og den regionale
5. I § 118 a ændres »den 31. december 2016« til: »den 31.
december 2018«.
10
grundkapital, der er nævnt i § 118, stk. 2, 1. pkt., nedsættes
til 10 pct.
§ 129…
Stk. 4. Låntagers betaling efter stk. 1 tillægges et beløb på
4,4 pct. p.a. af merinvesteringen efter § 115 a. Stk. 1, 2.-7.
pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, idet regulering
af beløbet dog foretages sidste gang i den første termin i det
40. år efter låneoptagelsen, hvorefter tillægget bortfalder.
6. I § 129, stk. 4, 1. pkt., ændres »på 4,4 pct. p.a.« til: »som
fastsættes af udlændinge-, integrations- og boligministeren
som en procentdel«.
§ 151. Fonden omfatter:
1-6)…
7) Friplejeboliger, som har modtaget tilsagn om ydelsesstøt-
te efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger.
8-9)…
Stk. 2-3…
7. I § 151, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 10, stk. 1, i lov om friple-
jeboliger« til: »§ 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i
lov om friplejeboliger«.
§ 172 a.
Stk. 2. Centeret etableres som en selvejende institution og le-
des af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udpeges af udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren. Udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren udpeger formanden, 2 uafhæn-
gige sagkyndige og 1 medlem. Udlændinge-, integrations-
og boligministeren udpeger derudover de resterende 4 med-
lemmer efter indstilling fra Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden.
Stk. 3…
8. I § 172 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet« til: »Beskæftigelsesministeriet«.
§ 2
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af
31. august 2015, foretages følgende ændring:
§ 12. Den godkendte anskaffelsessum for boliger etableret
med ydelsesstøtte efter § 11 a, stk. 1, finansieres med et ka-
pitalindskud ydet af friplejeboligleverandøren svarende til
den i § 118, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. nævnte
kommunale grundkapital, et lån svarende til det i § 118, stk.
1, i lov om almene boliger m.v. nævnte og 2 pct. beboerind-
skud. Anskaffelsessummen for tilsagn givet i perioden fra
den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016 finansie-
res dog med et kapitalindskud, der svarer til den kommunale
og regionale grundkapital, der er nævnt i § 118 a i lov om
almene boliger m.v., et lån, der svarer til det, der er nævnt i
§ 118 a, og 2 pct. beboerindskud. Kan der som følge af det
garantimaksimum, der er fastsat i § 20, 2. pkt., ikke opnås
det fulde lån nævnt i 1. pkt., kan friplejeboligleverandøren i
stedet finansiere en del af anskaffelsessummen med supple-
rende kapitalindskud.
Stk. 2-4…
1. I § 12, stk. 1, 2. pkt. ændres »den 31. december 2016.« til:
»den 31. december 2018«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 2016
11