Skriftlig fremsættelse (28. januar 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    CG229

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L109/20151_L109_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. januar 2016)
    Udlændinge-, integrations- og boligminister (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om indfødsres meddelelse
    (Lovforslag nr. L 109)
    Lovforslaget omfatter 1.861 personer og ca. 854 børn,
    som får indfødsret sammen med deres forældre.
    Lovforslaget er det andet af i alt tre lovforslag om ind-
    fødsrets meddelelse, der fremsættes i denne samling.
    Regeringspartiet Venstre indgik den 5. oktober 2015 med
    Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
    Det Konservative Folkeparti en ny aftale om indfødsret, der
    fastlægger de fremtidige generelle retningslinjer for udlæn-
    dinge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af
    lovforslag om indfødsrets meddelelse. Aftalen fremgår af
    cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om natura-
    lisation.
    Behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved
    naturalisation i forbindelse med optagelse af personer på
    dette lovforslag om indfødsrets meddelelse er sket dels i
    overensstemmelse med retningslinjerne i cirkulæreskrivelse
    nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation og dels i
    overensstemmelse med retningslinjerne i den tidligere gæl-
    dende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om natura-
    lisation.
    Den nye aftale om indfødsret af 5. oktober 2015 indebæ-
    rer blandt andet, at visse personer, der har modtaget en til-
    kendegivelse om forventet optagelse – med forbehold for
    nye retningslinjer – på det lovforslag om indfødsrets medde-
    lelse, der blev fremsat for Folketinget den 29. oktober 2015
    (L 36), skal have behandlet deres ansøgning på ny. Udlæn-
    dinge-, Integrations- og Boligministeriet har på den bag-
    grund genbehandlet ansøgningerne fra samtlige af de pågæl-
    dende personer, og lovforslaget vedrører alene denne per-
    songruppe.
    De personer, som fortsat opfylder naturalisationsbetingel-
    serne eller af Folketingets Indfødsretsudvalg er meddelt dis-
    pensation herfra, er optaget på dette lovforslag, som frem-
    sættes ekstraordinært i forhold til de to halvårlige lovforslag
    om indfødsrets meddelelse, der efter fast praksis fremsættes
    for Folketinget i oktober og april måned.
    Af det samlede antal personer omfattet af lovforslaget er
    1.141 personer optaget på lovforslaget efter retningslinjerne
    i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om natu-
    ralisation, og 720 personer er optaget på lovforslaget efter
    retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013
    om naturalisation.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 109 Folketinget 2015-16
    Udlændinge-, integrations- og boligmin., j.nr. 2015-9301-0015
    CG000229