Skriftlig fremsættelse (28. januar 2016)

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2016)
Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2015
(Lovforslag nr. L 104)
Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de be-
villingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på for-
ventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og
ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt
i den ressortfordeling, der var gældende før ressortændrin-
gerne i medfør af kongelig resolution af 28. juni 2015.
Bevillingsændringer på FTB for 2015
En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for
2015 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af
lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneu-
trale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.
FTB for 2015 indeholder nettobevillingsændringer for i
alt 10.468,4 mio. kr. i forhold til finansloven for 2015. Be-
villingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstyk-
ker, jf. tabel 1.
Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB15
TB-kategorier Mio. kr.
Ny lovgivning -357,5
Aktstykker -288,1
Overførsel mellem ministerområder 0,0
Overførsel mellem hovedkonti 0,0
Dispositionsbegrænsninger -1.323,9
Direkte efterbevilling -5.335,8
Andre bevillingsforslag -3.163,1
I alt -10.468,4
Ændringer der ikke optages på FTB for 2015
Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages in-
den for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages
som udgangspunkt ikke på FTB.
Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke op-
tages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne ud-
gifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købs-
moms.
Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinanser-
nes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministe-
riet har udsendt i 2015, samt i Økonomisk Redegørelse, de-
cember 2015. Der er heri blandt andet redegjort for ændrin-
gerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lov-
bundne områder.
Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke
nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB
og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabel-
len fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, stats-
regnskabet samt det seneste skøn i december fra 2005 til
2015.
Tabel 2. DAU-saldoen i 2005-2015 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
FTB 29,8 42,6 75,1 71,3 -11,2 -81,8 -35,1 -89,5 -16,1 -11,1 -3,2
Skøn, december 68,2 83,7 95,51) 59,1 -52,5 -95,3 -49,3 -67,7 -11,9 -2,1 8,2
Statsregnskab 80,6 98,6 106,2 72,3 -29,8 -88,7 -33,1 -75,7 5,8 6,7 -2)
1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008.
2) Statsregnskabet for 2015 planlægges offentliggjort medio marts 2016.
Til lovforslag nr. L 104 Folketinget 2015-16
AE002269
Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo,
der blev offentliggjort den 5. januar 2016, viser en saldo på
13,1 mia. kr. i 2016. Nettokassesaldoen er dermed 11,5 mia.
kr. bedre end skønnet fra december 2015. Forskellen i skøn-
net for statens nettokassesaldo samt saldoens betydning for
statens finanser, herunder DAU-saldoen, vil der blive rede-
gjort for , når statsregnskabet for 2015 foreligger medio
marts 2016.
Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2015
Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2015 udviser net-
tomindrebevillinger på 5.744,2 mio. kr. under delloftet for
driftsudgifter, nettomerbevillinger på 134,5 mio. kr. under
delloftet for indkomstoverførsler, nettomerbevillinger på
1.267,2 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomerind-
tægter på 6.125,9 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.
Tabel 3. Hovedoversigt over nettoudgifter fordelt på udgiftslofter, FTB 2015
Mio. kr., 2015-pl
Delloftet for
driftsudgifter
Delloftet for
indkomst-
overførsler
Udgifter
uden for
loft
Indtægtsbudget
§ 1. Dronningen
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m.fl.
§ 3. Folketinget 87,0
§ 5. Statsministeriet -1,0
§ 6. Udenrigsministeriet -520,1
§ 7. Finansministeriet -1.121,8 348,3
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet 499,7 1.746,9 5.304,4
§ 9. Skatteministeriet 256,4
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet -2,6 1.426,8
§ 11. Justitsministeriet -520,9 20,0 3,6
§ 12. Forsvarsministeriet -211,8 -127,0
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 17,1 -292,6
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-
tion og Sociale Forhold
-52,3 3,2 23,1
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse -138,2 -667,1
§ 17. Beskæftigelsesministeriet -43,1 125,0 -626,3 8,3
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet -612,4 7,0
§ 20. Undervisningsministeriet -642,2
§ 21. Kulturministeriet -0,1 35,0
§ 22. Kirkeministeriet -1,1
§ 23. Miljøministeriet -73,1 36,9
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
-13,8 40,0
§ 28. Transportministeriet -74,4 216,2 609,6
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet -46,1
§ 35. Generelle reserver -2.442,4 -1.000,0
§ 36. Pensionsvæsenet
§ 37. Renter
§ 38. Skatter og afgifter -0,7 200,0
I alt -5.744,2 134,5 1.267,2 6.125,9
De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsud-
gifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for
loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.
1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet
for driftsudgifter
Nettomindrebevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på
520,1 mio. kr. kan primært henføres til en reduktion på
500,0 mio. kr. af udviklingsbistanden til finansiering af sta-
tens indskud i Dansk Landbrugskapital.
Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på
1.121,8 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på
1.132,3 mio. kr. som følge af justerede BNI- og momsbidrag
til EU, samt opjusterede skøn for EU’s told- og bøde-ind-
tægter. Det store mindreforbrug til EU skyldes primært ud-
sving i medlemslandenes økonomier.
Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministe-
riet på 499,7 mio. kr. kan primært henføres til ydelse af et
kapitalindskud til Vækstfonden på 500,0 mio. kr. reserveret
til indskud i en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital.
2
Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 256,4
mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 275,0 mio.
kr. til bl.a. afvikling af it-systemet Ét Fælles Inddrivelsessy-
stem, EFI, jf. fortroligt akt. E af 17. december 2015, merud-
gifter på 43,0 mio. kr. til Implementeringscenter for Ejen-
domsvurderinger, ICE, jf. akt. 88 af 5. februar 2015, samt
udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivise-
ring af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i
2015, der for § 9. udgør i alt 60,4 mio. kr.
Nettomindrebevillingen på § 11. Justitsministeriet på
520,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på
700,0 mio. kr. på udlændingeområdet som følge af det reali-
serede aktivitetsniveau i hovedparten af 2015, samt udmønt-
ning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af
indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der
for § 11. udgør i alt 95,9 mio. Modsat er der merbevillinger
til politiet mv. på i alt 255,0 mio. kr. i forbindelse med ind-
satsen mod terror.
Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på
211,8 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af dis-
positionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv.
og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 12. ud-
gør i alt 205,1 mio. kr.
Nettomindrebevillingen på § 15. Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold på 52,3 mio. kr.
kan blandt andet henføres til udmøntning af dispositionsbe-
grænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begræns-
ning af statslige udgifter i 2015, der for § 15. udgør i alt 27,1
mio. kr., samt berigtigelser vedrørende det sociale refusions-
system på 15,4 mio. kr.
Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældremi-
nisteriet på 138,2 mio. kr. kan primært henføres til overførs-
ler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket for hhv. den
kommunale og regionale økonomiaftale for 2016, jf. akt 147
af 10. juli 2015 og akt 158 af d. 3. september 2015.
Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet på 612,4 mio. kr. kan primært henføres til
mindreudgifter på 307,0 mio. kr. til udannelsesinstitutioner-
ne vedrørende regulering af taxametertilskud som følge af
aktivitetsændringer samt udmøntning af dispositionsbe-
grænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begræns-
ning af statslige udgifter i 2015, der for § 19. udgør i alt
273,5 mio. kr..
Nettomindrebevillingen på § 20. Undervisningsministeri-
et på 642,2 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter
på 303,2 mio. kr. som følge af aktivitetsændringer på uddan-
nelserne under § 20. Undervisningsministeriet samt udmønt-
ning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af
indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der
for § 20. udgør i alt 314,7 mio. kr.
Nettomindrebevillingen på § 23. Miljøministeriet under
delloftet for driftsudgifter på 73,1 mio. kr. kan primært hen-
føres til mindreudgifter på 40 mio. kr. som følge af aktstyk-
ke om overdragelse af Store Vildmose, jf. akt. 36 af 10. de-
cember 2015 samt udmøntning af dispositionsbegrænsnin-
ger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af
statslige udgifter i 2015, der for § 23. udgør i alt 21,4 mio.
kr.
Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på
74,4 mio. kr. kan primært henføres til en overførsel fra
driftsrammen til anlægsbudgettet som følge af vedtagelse af
anlægslov for en ny Storstrømsbro samt udmøntning af dis-
positionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv.
og begrænsning af statslige udgifter i 2015, der for § 28. ud-
gør i alt 46,1 mio. kr. I modsat retning trækker primært ud-
møntning af lavere færgetakster for godstransport.
Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på
2.442,4 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af §
35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række
ministerområder samt nulstilling af reserver mv.
2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter
under delloftet for indkomstoverførsler
Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet
på 125,0 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på
100,0 mio. kr. som følge af nulstilling af en budgetregule-
ring vedrørende kommunernes hjemtagelse af offentlige
ydelser fra erstatningsansvarlige
3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter
uden for udgiftsloft
Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 348,3
mio. kr. kan primært henføres til merudgifter vedrørende
indskud af 12 ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S på
394,0 mio. kr. og merudgifter til det danske toldbidrag til
EU på 289,0 mio. kr. Merudgifterne til det danske toldbi-
drag modgås af stigende danske toldindtægter for i alt 387,0
mio. kr.
Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministe-
riet på 1.746,9 mio. kr. kan henføres til merudgifter på
1.781,0 mio. kr. på § 08.23.05. Tab på Kreditpakken samt
tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S som følge af delvis af-
regning af statens tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S samt
mindreudgifter på 34,1 mio. kr. på § 08.23.05. Tab på Kre-
ditpakken samt tabsgaranti vedr. Roskilde Bank A/S som
følge af tilbageførsel af statens tab på individuelle statsga-
rantier.
Nettomerbevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet på 1.426,8 mio. kr. kan blandt andet henføres til
merudgifter på 1.315,5 mio. kr. til regulering af de generelle
tilskud til regionerne og 56,4 mio. kr. til regulering af de ge-
nerelle tilskud til kommunerne, jf. akt. 158 af 3. september
2015. Hertil kommer merudgifter på 92,0 mio. kr. til regule-
ring af de generelle tilskud til kommunerne og mindreudgif-
ter på 385,3 mio. kr. som følge af midtvejs- og efterregule-
ring af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, jf. akt. 147
af 10. juli 2015. Endvidere kan nettomerbevillingen henfø-
res til merudgifter på 325,0 mio. kr. til hhv. et særtilskud på
125,0 mio. kr. til investeringer vedrørende modtagelse af
flygtninge i kommunerne og et ekstraordinært integrations-
tilskud på 200,0 mio. kr., jf. akt. 80 af 22. januar 2015.
Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på
127,0 mio. kr. kan henføres til merindtægter på 153,9 mio.
kr. på § 12.23.42. Provenu ved afhændelse af ejendomme
samt modgående merudgifter på 26,9 mio. kr. på § 12.23.41.
3
Bygge- og anlægsarbejder som følge af salg af diverse ejen-
domme.
Nettomindrebevillingen på § 14. Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter på 292,6 mio. kr. kan primært henføres til
færre tilsagn til nybyggeri af almene boliger samt ændret fi-
nansieringsrente, inflation og diskonteringsrente. Der er så-
ledes mindreudgifter på 238,7 mio. kr. til ydelsesstøtte til al-
mene boliger, mindreudgifter på 166,4 mio. kr. til ungdoms-
boligbidrag til almene boliger, og afledt heraf en mindreind-
tægt på 48,5 mio. kr. Lavere ydelsesstøtte medfører en min-
dreindtægt på 60,9 mio. kr. på refusion fra Landsbyggefon-
den. Der er endvidere merudgifter og merindtægter på 138,2
mio. kr. på statslån til Landsbyggefonden som følge af et
større likviditetsunderskud på Landsbyggefondens drift end
forudsat på finansloven for 2015.
Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældremi-
nisteriet på 667,1 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af
kommunal medfinansiering til kommunerne, som kan hen-
føres til merproduktivitet i regionerne.
Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeri-
et på 626,3 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af
kommunale og regionale reserver på bloktilskudsaktstykker-
ne på i alt 547,8 mio. kr. på § 17.19.76. Reserver og budget-
regulering og § 17.19.78. Reserver og budgetregulering
vedrørende indkomstoverførsler jf. Akt 147 af 10. juli 2015
og Akt 158 af 3. september 2015. Mindreudgifterne kan end-
videre henføres til nulstilling af overskydende kommunale
og regionale reserver på i alt 85,9 mio. kr.
Nettomerbevillingen på § 28. Transportministeriet på
216,2 mio. kr. kan primært henføres til opskrivning af vær-
dien af statens ejerandel i Metroselskabet I/S på 644,4 mio.
kr. og en overførsel fra driftsrammen til anlægsbudgettet
som følge af vedtagelse af anlægslov for en ny Storstrøms-
bro. I modsat retning trækker primært tilbageførsel af 289,3
mio. kr. til Infrastrukturfonden som følge af billiggjorte vej-
projekter og en merindtægt på 200,0 mio. kr. som følge af
afdrag på stående lån vedr. Naviair.
Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på
1000,0 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af akt-
stykke samt nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterre-
gulering af det kommunale bloktilskud mv.
4. Oversigt over væsentlige bevægelser under ind-
tægtsbudgettet Nettomerindtægten på § 8. Erhvervs- og
Vækstministeriet på 5.304,4 mio. kr. kan henføres til mer-
indtægter på 5.304,4 mio. kr. på § 08.23.06. Indtægter fra
Bankpakken og Kreditpakken som følge af Finansiel Stabili-
tets udbyttebetaling ved regnskabet 2014.
Nettomerindtægten på § 28. Transportministeriet på
609,6 mio. kr. kan primært henføres til en regnskabsmæssig
nedskrivning af statens ejerandel i Udviklingsselskabet By
& Havn I/S på 644,4 mio. kr. I modsat retning trækker pri-
mært, at der ikke udbetales udbytte fra Posten Norden.
Nettomerindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 200,0
mio. kr. kan primært henføres til merindtægter på 690 mio.
kr. som følge af afskaffelsen af muligheden for at benytte
formueskattekursen, når unoterede aktier skal værdiansæt-
tes, jf. cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015. Omvendt er
der mindreindtægter på 400 mio. kr. som følge af genindfø-
relsen af BoligJobordningen, der gav fradrag for lønudgifter
til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig,
med fuld virkning i 2015, jf. lov nr. 997 af 30. august 2015.
4