Fremsat den 28. januar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 28. januar 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum)
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
748 af 1. juli 2008, som ændret ved lov nr. 163 af 28.
februar 2012 og lov nr. 606 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændring:
1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »personale,«: »stofindtagel-
se,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger.
Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2015-16
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600873
CN000108
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Gældende ret
4. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
5. Lovforslagets indhold
5.1. Assisteret stofindtagelse
5.2. Håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer
5.3. Ansvarsmæssige overvejelser
5.4. Autoriserede sundhedspersoner
6. Forholdet til FN’s narkotikakonventioner
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7.1. Konsekvenser for kommunerne
7.2. Konsekvenser for regionerne
7.3. Konsekvenser for staten
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
9. Administrative konsekvenser for borgere
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker at nedbringe dødeligheden blandt per-
soner med et stofmisbrug.
I evalueringen af ordningen med stofindtagelsesrum kon-
kluderes det bl.a., at stofindtagelsesrum synes at være en ef-
fektiv foranstaltning, som medfører klare fordele for mål-
gruppen såvel som for det omgivende samfund. De uden-
landske erfaringer om, at stofindtagelsesrum vil kunne med-
virke til at nedbringe dødeligheden for personer med et stof-
misbrug og forbedre deres forhold, synes at være blevet be-
kræftet i dansk sammenhæng.
Regeringen foreslår, at der skabes klare retlige rammer
for, at de kommuner, som måtte ønske det, kan give injekti-
onsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres
euforiserende stoffer, adgang til at få en anden persons assi-
stance til stofindtagelsen i stofindtagelsesrum. Injektionen
må alene foretages af en person på 18 år eller derover og må
ikke foretages af stofindtagelsesrummets personale.
Der er tale om en relativt lille særligt belastet gruppe in-
jektionsbrugere, som f.eks. er meget abstinente og ryster så
meget, at de ikke selv kan injicere stoffet, eller som f.eks.
ikke kan se eller nå en brugbar vene.
Assisteret stofindtagelse er forbundet med særligt store ri-
sici, der i høj grad kan begrænses, hvis stofindtagelsen sker i
hygiejniske omgivelser og under overvågning af kvalificeret
personale som i et stofindtagelsesrum.
Skabelsen af klare retlige rammer for assisteret stofindta-
gelse er i overensstemmelse med formålet med ordningen
med stofindtagelsesrum og med hensigten om, at stofindta-
gelsesrum bør være lavtærskeltilbud, hvor bl.a. adgangen til
stofindtagelsesrum, deres åbningstider og kapacitet afspejler
de lokale behov.
2. Lovforslagets baggrund
Med lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum) blev der tilveje-
bragt et retsgrundlag for oprettelse og drift af stofindtagel-
sesrum.
Tilvejebringelsen af retsgrundlaget var udtryk for en imø-
dekommelse af enkelte kommuners ønske om at kunne til-
rettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, at
stofindtagelsesrum kan indgå som en skadesreducerende
foranstaltning i kommunens samlede tilbud til personer med
et stofmisbrug.
Kommunernes ønske om at kunne oprette stofindtagelses-
rum skulle ses i lyset af, at stofmisbrug ofte har meget alvor-
lige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for de perso-
ner, som har et stofmisbrug, hvortil kommer generne for de
borgere, herunder børnefamilier, som bor og færdes i loka-
2
lområder berørt af stofmisbrug. Fra kommunal side blev der
bl.a. henvist til erfaringer fra udlandet, der har vist, at stof-
indtagelsesrum vil kunne medvirke til dels at nedbringe dø-
deligheden blandt og forbedre forholdene for personer med
et stofmisbrug, dels at begrænse generne for det omgivende
samfund.
Af bemærkningerne til lov nr. 606 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelses-
rum), jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 185 som fremsat,
fremgår det, at Sundheds- og Ældreministeriet vil foretage
en evaluering i 2015 med henblik på den fremtidige tilrette-
læggelse af ordningen. Med udgangen af 2014 blev der dre-
vet stofindtagelsesrum i Københavns, Aarhus og Odense
kommuner. Det var dermed afrapporteringer fra de tre kom-
muner, som dannede grundlag for evalueringen, som Sund-
heds- og Ældreministeriet offentliggjorde den 27. maj 2015
og samtidig fremsendte til orientering for Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg, jf. SUU alm. del – bilag 1417.
Af evalueringen fremgår det bl.a., at stofindtagelsesrum-
mene i 2014 i alt havde 3.564 aktive brugere, som i årets løb
samlet indtog stoffer 199.075 gange i rummene. Fra stofind-
tagelsesrummenes oprettelse til udgangen af 2014 var det
samlede antal stofindtagelser i stofindtagelsesrumme
355.255.
Det fremgår af evalueringen, at alle disse stofindtagelser
på grund af målgruppens stærke afhængighed må antages at
ville have fundet sted, selv om der ikke havde været adgang
til stofindtagelsesrum. Langt de fleste af stofindtagelserne
ville i givet fald næppe have fundet sted i hygiejniske omgi-
velser, og formentlig ingen af dem ville have fundet sted un-
der overvågning af kvalificeret personale.
Der peges i evalueringen på, at selv om stofindtagelses-
rummenes bidrag til begrænsning af risikoen for dødsfald og
skader forbundet med stofindtagelse ikke umiddelbart kan
kvantificeres, så må det antages, at både de hygiejniske om-
givelser og det kvalificerede personale har stor betydning i
denne henseende.
I den forbindelse fremgår det af evalueringen, at der blev
sat ind med akut behandling i forbindelse med de i alt 301
tilfælde af overdosis/svær forgiftning, som fandt sted fra
stofindtagelsesrummenes oprettelse til udgangen af 2014.
Alene i 2014 skete det 133 gange. Ingen af disse tilfælde,
hvor brugeren ikke kunne trække vejret ved egen hjælp,
medførte døden. Var disse overdoser/svære forgiftninger
indtruffet et andet sted end i et stofindtagelsesrum, ville der
ikke nødvendigvis have været mulighed for at sætte ind med
akut behandling og i hvert fald ikke lige så hurtigt.
I evalueringen konkluderes det bl.a., at stofindtagelsesrum
synes at være en effektiv foranstaltning, som medfører klare
fordele for målgruppen såvel som for det omgivende sam-
fund. Samlet set synes de udenlandske erfaringer om, at
stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til at nedbringe dø-
deligheden for personer med et stofmisbrug og forbedre de-
res forhold, at være blevet bekræftet i dansk sammenhæng.
Desuden peger evalueringen på, at stofindtagelsesrum – som
det er set fra andre lande – bidrager til at begrænse generne
for det omgivende samfund.
Fordelene for det omgivende samfund må sammen med
kommunernes og de selvejende institutioners samarbejde
med politiet, lokalsamfundet og målgruppen antages at være
medvirkende til, at der ikke er rapporteret om væsentlige
problemer forbundet med rummenes drift.
De rapporterede problemer forekommer primært at være
af praktisk karakter, f.eks. kapacitet og åbningstider, og der
synes enten at være fundet løsninger eller at blive arbejdet
på at finde løsninger på problemerne.
F.eks. har der i København vist sig en problemstilling,
som angår en relativt lille særligt belastet gruppe injektions-
brugere, der ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer
uden assistance fra en anden person. Der er tale om injekti-
onsbrugere, som f.eks. er meget abstinente og ryster så me-
get, at de ikke selv kan injicere stoffet, eller som f.eks. ikke
kan se eller nå en brugbar vene.
I Københavns Kommune håndteres problemstillingen på
den måde, at man i forhold til dem, som til trods for skilt-
ning om, at brugeren selv skal foretage stofindtagelsen, og
til trods for målrettet indsats for at motivere til anden indta-
gelsesform, alligevel får assistance fra en anden person, nø-
jes med at indskærpe de gældende regler for stofindtagelse i
stofindtagelsesrummet. Kommunen begrunder håndteringen
med, at den assisterede stofindtagelse, som finder sted i nar-
kotikamiljøet uden for stofindtagelsesrummet, er forbundet
med særligt store risici, som i høj grad kan begrænses, hvis
stofindtagelsen i stedet sker i hygiejniske omgivelser og un-
der overvågning af kvalificeret personale som i et stofindta-
gelsesrum. Kommunen finder, at det vil være i modstrid
med formålet med stofindtagelsesrum generelt at afvise
dem, der gør brug af assisteret stofindtagelse – en afvisning,
der må forudsættes at kræve politimæssig assistance – og at
stofindtagelsesrummene bør kunne rumme den særligt bela-
stede gruppe, som det drejer sig om.
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke haft bemærknin-
ger til Københavns Kommunes håndtering af problemstillin-
gen, hvilket Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg blev
orienteret om i forbindelse med fremsendelsen af evaluerin-
gen.
3. Gældende ret
Med lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), som trådte i kraft
den 1. juli 2012, blev der som § 3 b indsat en ny bestemmel-
se i loven. Formålet med bestemmelsen var at tilvejebringe
et retsgrundlag for oprettelse og drift af stofindtagelsesrum.
I henhold til § 3 b, stk. 1, kan sundheds- og ældreministe-
ren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse meddele
konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kommunale stof-
indtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende
institutioner med driftsoverenskomst med kommunen for
personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed
som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforise-
rende stoffer.
3
I henhold til § 3 b, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældre-
ministeren nærmere regler om stofindtagelsesrum som
nævnt i stk. 1, herunder om bl.a. hygiejniske omgivelser,
overvågning af kvalificeret personale, social- og sundheds-
faglige tilbud samt afrapportering.
Af bemærkningerne til lov nr. 606 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelses-
rum), jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 185 som fremsat,
fremgår det, at forbuddet mod besiddelse af euforiserende
stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål
fastholdes. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at
besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i og i
umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum el-
ler et stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution
med driftsoverenskomst med kommunen i praksis normalt
ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år
og som følge af et længere og vedvarende misbrug af eufori-
serende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende
stof.
Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at det i medfør
af bemyndigelsen i § 3 b, stk. 2, vil blive fastsat, at en bru-
ger af et stofindtagelsesrum selv skal foretage stofindtagel-
sen.
4. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Som nævnt i afsnit 3 fremgår det af bemærkningerne til
lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforise-
rende stoffer (Stofindtagelsesrum), jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 185 som fremsat, at det i medfør af bemyndi-
gelsen i § 3 b, stk. 2, vil blive fastsat, at en bruger af et stof-
indtagelsesrum selv skal foretage stofindtagelsen. Om bag-
grunden herfor fremgår det, at personalets og andre perso-
ners indgivelse af euforiserende stoffer kunne give anled-
ning til tvivl om strafbar besiddelse samt til ansvarsmæssige
og for førstnævnte gruppes vedkommende tillige fagligt-eti-
ske problemer, hvortil kommer, at der ikke i praksis synes at
være problemer med udelukkelse af patienter fra den såkald-
te heroinordinationsordning som følge af, at patienter ind-
skrevet i ordningen selv skal indtage den lægeordinerede he-
roin.
Det skal i forbindelse med de omhandlede dele af be-
mærkningerne nævnes, at ingen – hverken Sundheds- og
Ældreministeriet, Københavns Kommune, brugerrepræsen-
tanter eller andre høringsparter – forudså problemstillingen
med den relativt lille særligt belastede gruppe injektionsbru-
gere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer
uden assistance fra en anden person. Problemstillingen viste
sig først senere, jf. afsnit 2, hvori Københavns Kommune
håndtering af problemstillingen beskrives.
Hvis det i overensstemmelse med bemærkningerne blev
fastsat, at brugerne selv skal foretage stofindtagelsen, ville
det betyde, at Københavns Kommunes håndtering af pro-
blemstillingen ikke kunne fortsætte, og at man altså skulle
afvise de injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at
injicere deres stoffer uden assistance fra en anden person.
Derfor er der endnu ikke fastsat nærmere regler i medfør af
bemyndigelsen i § 3 b, stk. 2.
En varig løsning af problemstillingen forudsætter, at der
skabes klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse. Når
de er skabt, kan der fastsættes nærmere regler i medfør af
bemyndigelsen i § 3 b, stk. 2.
Skabelsen af klare retlige rammer for assisteret stofindta-
gelse er i overensstemmelse med formålet med ordningen
med stofindtagelsesrum; nemlig at bidrage til nedbringelse
af dødeligheden blandt og forbedring af forholdene for per-
soner med et stofmisbrug samt til begrænsning af generne
for det omgivende samfund, og med hensigten om, at stof-
indtagelsesrum bør være lavtærskeltilbud, jf. bemærkninger-
ne til lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), jf. Folketingsti-
dende 2011-12, A, L 185 som fremsat.
Da der er tale om personer med en stærk afhængighed
som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforise-
rende stoffer, må de injektionsbrugere, som ikke fysisk er i
stand til at injicere deres stoffer uden assistance fra en anden
person, nemlig formodes under alle omstændigheder at ind-
tage deres stoffer med assistance. Kan de ikke gøre brug af
stofindtagelsesrum, vil den assisterede stofindtagelse finde
sted i mindre hygiejniske omgivelser og uden overvågning
af kvalificeret personale med større risiko for dødsfald og
skader til følge.
De klare fordele for målgruppen, dvs. personer med en
stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug af euforiserende stoffer, som stofindtagelsesrum
medfører, jf. afsnit 2, bør også komme den del af målgrup-
pen, der ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer
uden assistance fra en anden person, til gavn.
Den særlige belastning, som karakteriserer denne del af
målgruppen, og de særligt store risici, som er forbundet med
assisteret stofindtagelse, betyder, at netop disse personer i
høj grad kan have gavn af at indtage deres stoffer i hygiejni-
ske omgivelser og under overvågning af kvalificeret perso-
nale, som kan vejlede om stofindtagelsen, give sundhedsfag-
lige råd, foretage helbredsvurderinger og henvise til eksterne
tilbud, herunder sundhedsfaglige og socialfaglige tilbud
samt stofmisbrugsbehandling, og som kan sætte ind med
akut behandling i tilfælde af overdosis/svær forgiftning eller
anden nødsituation, jf. afsnit 2.
Af evalueringen af ordningen med stofindtagelsesrum, jf.
afsnit 2, fremgår det bl.a., at der hverken fra kommunerne
eller fra anden side er rapporteret om problemer i anledning
af, at forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til
andre end medicinske og videnskabelige formål er fastholdt
samtidig med, at det forudsættes, at besiddelse af euforise-
rende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et
stofindtagelsesrum i praksis normalt ikke forfølges af politi-
et, hvis personen er fyldt 18 år og som følge af et længere og
vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk af-
hængighed af det pågældende stof. Det er en politimæssig
opgave at håndhæve forbuddet mod besiddelse af euforise-
rende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige
formål. Hverken bedømmelsen af, hvem der er personer på
18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af
et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer,
4
vurderingen af, hvilken mængde der kan anses for bestemt
til eget forbrug, eller den nærmere fastlæggelse af området
for umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet synes at
have givet anledning til problemer i praksis.
I evalueringen konkluderes det, at når håndhævelsen af
forbuddet ikke synes at have givet anledning til problemer i
praksis, så skyldes det formentlig, at oprettelsen af stofindta-
gelsesrum sker efter drøftelse med politiet, som derfor er be-
kendt med det enkelte rums beliggenhed og de fastsatte vil-
kår for oprettelsen og driften af rummet, og at politiet delta-
ger aktivt i møder og andet samarbejde om stofindtagelses-
rummene. Hertil kommer, at hensynet til at få stofindtagel-
sesrummene til at fungere efter hensigten og hensynet til be-
boerne omkring rummene bliver inddraget i de politifaglige
skøn, der foretages som led i håndhævelsen.
Skabelsen af klare retlige rammer for assisteret stofindta-
gelse forventes umiddelbart heller ikke at give anledning til
væsentlige betænkeligheder i forhold til håndhævelsen af
forbuddet i praksis. Forbuddet mod besiddelse af euforise-
rende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige
formål fastholdes samtidig med, at det forudsættes, at en
persons rent tekniske og helt kortvarige besiddelse i et stof-
indtagelsesrum af en af stofindtagelsesrummets brugeres
stof til brugerens eget forbrug i praksis normalt ikke forføl-
ges af politiet, hvis besiddelsen finder sted i forbindelse med
assisteret stofindtagelse i overensstemmelse med de herom
fastsatte regler.
Selv om assisteret stofindtagelse, der finder sted i over-
ensstemmelse med de herom fastsatte regler, ikke forventes
at give anledning til ansvarsmæssige problemer i hverken
strafferetlig eller erstatningsretlig henseende, jf. afsnit 5.3.,
ville det være fagligt-etisk problematisk, hvis injektionen
måtte foretages af stofindtagelsesrummets personale.
Det ville således være fagligt-etisk problematisk, hvis per-
sonale i et tilbud, som drives af en kommune eller efter
driftsoverenskomst med en kommune, måtte foretage injek-
tion af et euforiserende stof, hvis nærmere indhold og virk-
ning er ukendt.
Af bemærkningerne til lov nr. 606 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelses-
rum), jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 185 som fremsat,
fremgår det, at det personale, som overvåger stofindtagel-
sen, skal være i stand til at udlevere det relevante udstyr til
brug for stofindtagelsen, at vejlede om stofindtagelsen og at
give førstehjælp, hvis der indtages en overdosis eller opstår
en anden nødsituation. Endvidere fremgår det, at udlevering
af udstyr til brug for stofindtagelsen, vejledning herom og
overvågning heraf ikke i denne sammenhæng betragtes som
behandling omfattet af sundhedsloven eller som virksomhed
omfattet af autorisationsloven. Det fremgår endvidere, at der
ikke med varetagelsen af udleverings-, vejlednings- og over-
vågningsopgaverne anses at være etableret noget sundheds-
person-patient forhold.
Dette skal ses i lyset af, at stofindtagelsesrum i realiteten
skal kunne drives som lavtærskeltilbud, hvilket ikke ville
harmonere med de krav om journalføring mv., der gælder i
forbindelse med behandling omfattet af sundhedsloven og
virksomhed omfattet af autorisationsloven.
Selv om injektion af euforiserende stoffer i forbindelse
med stofmisbrug i lighed med udlevering af udstyr til brug
for stofindtagelsen, vejledning herom og overvågning heraf
ikke betragtes som behandling omfattet af sundhedsloven el-
ler virksomhed omfattet af autorisationsloven, så er der en
kvalitativ forskel mellem på den ene side udleverings-, vej-
lednings- og overvågningsopgaverne i et stofindtagelsesrum
og på den anden side foretagelsen af en injektion. Den bi-
stand, som førstnævnte opgaver er udtryk for, er indirekte i
modsætning til foretagelsen af en injektion. Derfor ville det
være fagligt-etisk problematisk, hvis injektionen måtte fore-
tages af stofindtagelsesrummets personale.
End ikke i forbindelse med den såkaldte heroinordinati-
onsordning, hvor der er tale om injektion af lægeligt ordine-
ret diacetylmorphin (heroin), må personalet foretage injekti-
onen af det ordinerede lægemiddel, hvis indhold og virkning
er kendt. I ordningen består personalets bistand i udlevering
af lægemidlet og af udstyret til brug for injektionen, vejled-
ning herom samt overvågning heraf. Patienter indskrevet i
ordningen skal selv foretage injektionen, jf. Sundhedsstyrel-
sens vejledning om ordination af diacetylmorphin (heroin)
ved opioidafhængighed.
I praksis synes der ikke at være problemer med udelukkel-
se af personer fra heroinordinationsordningen som følge af,
at personalet ikke må foretage injektionen af den lægeordi-
nerede heroin. På den baggrund og i lyset af, at Københavns
Kommune i sin håndtering af problemstillingen med assiste-
ret stofindtagelse i stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2, heller ik-
ke lader personalet foretage injektionen af det af brugeren
medbragte euforiserende stof, forventes der heller ikke pro-
blemer med udelukkelse af injektionsbrugere, som ikke fy-
sisk er i stand til at injicere deres stoffer, fra stofindtagelses-
rum med adgang til assisteret stofindtagelse som følge af, at
personalet ikke må foretage injektionen.
5. Lovforslagets indhold
5.1. Assisteret stofindtagelse
Med lovforslaget foreslås det at ændre § 3 b, stk. 2, i lov
om euforiserende stoffer således, at sundheds- og ældremi-
nisteren bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om
stofindtagelse i stofindtagelsesrum som nævnt i lovens § 3
b, stk. 1.
I medfør af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler
om stofindtagelse i stofindtagelsesrum vil det blive fastsat,
at stofindtagelsesrummets brugere selv skal foretage stofind-
tagelsen, idet den enkelte kommunalbestyrelse dog kan be-
slutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til
at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang
til at blive assisteret af en anden person, som dog skal være
18 år eller derover, og som ikke må tilhøre stofindtagelses-
rummets personale. Med assistance forstås i denne sammen-
hæng foretagelse af injektionen.
5
Operative indgreb må efter § 74, stk. 2, i lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 med senere
ændringer, (autorisationsloven) ikke foretages af en person,
der ikke har autorisation som læge, medmindre andet er sær-
ligt lovhjemlet. Der er med andre ord tale om lægeforbe-
holdt virksomhed.
Selv om et operativt indgreb defineres ved gennembrud af
hud og væv, jf. bilag 1 til Sundhedsstyrelsens vejledning nr.
115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedsperso-
ners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sund-
hedsfaglig virksomhed), så er foretagelse af en injektion af
euforiserende stoffer i forbindelse med stofmisbrug ikke
omfattet af autorisationslovens § 74, stk. 2. Når der ikke er
tale om lægeforbeholdt virksomhed, skyldes det, at injektio-
nen ikke foretages i behandlingsøjemed.
Når den assisterende person skal være 18 år eller derover,
skyldes det, at man først som 18-årig har den fulde selvbe-
stemmelsesret, og at børn og unge, som er yngre end 18 år,
ikke bør have deres gang i et stofindtagelsesrum. Alders-
grænsen svarer i øvrigt til den aldersgrænse, som gælder for
målgruppen for stofindtagelsesrum, jf. § 3 b, stk. 1, i lov om
euforiserende stoffer. Om baggrunden for begrænsningen i
forhold til stofindtagelsesrummets personale henvises til af-
snit 4.
I medfør af bemyndigelsen vil det endvidere blive fastsat,
at det i forbindelse med den registrering, som i forvejen
foretages forud for hver stofindtagelse i stofindtagelsesrum-
mene, dvs. den registrering, som foretages ved ankomsten,
skal registreres, hvis der er tale om assisteret stofindtagelse.
Hvis behovet for assisteret stofindtagelse først opstår efter
ankomsten, f.eks. efter brugerens gentagne fejlslagne forsøg
på at injicere sig selv, skal det forud for den assisterede stof-
indtagelse registreres, at der er tale om en sådan stofindta-
gelse.
I forbindelse med den forudgående registrering af, at der
er tale om assisteret stofindtagelse, skal det tillige registre-
res, at brugeren er informeret om, at assisteret stofindtagelse
er forbundet med særligt store risici, og om, at den assistere-
de stofindtagelse sker på brugerens eget ansvar. Desuden
skal det registreres, at brugeren efter at have modtaget denne
information har givet sit samtykke til den assisterede stof-
indtagelse. Samtykket skal være udtrykkeligt, og et stiltien-
de samtykke vil derfor ikke være gyldigt i denne sammen-
hæng. Brugeren skal således eksplicit tilkendegive at være
indforstået med den assisterede stofindtagelse. Tilkendegi-
velsen kan være enten skriftlig eller mundtlig. For at der kan
være tale om et gyldigt samtykke, skal brugeren af persona-
let vurderes at være i stand til at forstå informationen og
samtykkets betydning med hensyn til ansvar, jf. afsnit 5.3.
Herudover vil det i medfør af bemyndigelsen blive fastsat,
at assisteret stofindtagelse skal ske under skærpet overvåg-
ning af kvalificeret personale. Som led i overvågningen skal
personalet bl.a. vurdere den assisterende persons tilstand.
Som ansvarlig for den social- og sundhedsfaglige indsats
bør den enkelte kommune, som opretter og driver stofindta-
gelsesrum eller har indgået aftale med en selvejende institu-
tion med driftsoverenskomst med kommunen om driften af
stofindtagelsesrum, tage stilling til, hvorvidt kommunen øn-
sker, at der skal være adgang til assisteret stofindtagelse i
det enkelte stofindtagelsesrum. Kommunen bør tage stilling
hertil under hensyn til de lokale forhold, herunder misbrugs-
mønstrene samt stofmisbrugsproblemernes omfang og be-
tydning.
De kommuner, som måtte beslutte at give injektionsbruge-
re, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiseren-
de stof uden assistance, adgang til at blive assisteret af en
anden person, som dog skal være 18 år eller derover, og som
ikke må tilhøre stofindtagelsesrummets personale, må tage
stilling til fastsættelsen af mere specifikke regler om assiste-
ret stofindtagelse i det enkelte stofindtagelsesrum. F.eks. vil
kommunen kunne fastsætte mere specifikke regler om, hvil-
ke personer der må assistere i forbindelse med assisteret
stofindtagelse.
I medfør af bemyndigelsen vil det desuden blive fastsat, at
en kommunalbestyrelses ansøgning til Sundheds- og Ældre-
ministeriet om tilladelse til oprettelse og drift af stofindta-
gelsesrum skal indeholde oplysning om eventuel adgang til
assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrummet. Det forud-
sættes, at en ansøgnings nærmere indhold udformes under
inddragelse af den lokale politikreds, jf. bemærkningerne til
lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforise-
rende stoffer (Stofindtagelsesrum), jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 185 som fremsat. Politiet vil således også bli-
ve inddraget i forbindelse med en beslutning om, at der skal
være adgang til assisteret stofindtagelse i et stofindtagelses-
rum.
Det vil endelig blive fastsat, at en kommunalbestyrelse,
som beslutter, at der skal være adgang til assisteret stofind-
tagelse i et stofindtagelsesrum, hvis oprettelse og drift Sund-
heds- og Ældreministeriet allerede har meddelt tilladelse til,
skal give ministeriet meddelelse om beslutningen og om, at
den er taget under inddragelse af den lokale politikreds.
5.2. Håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af
euforiserende stoffer
Den forudgående registrering af, at der er tale om assiste-
ret stofindtagelse, og personalets skærpede overvågning af
stofindtagelsen, jf. afsnit 5.1., har bl.a. til formål at sikre, at
det er brugeren, som selv medbringer det euforiserende stof
til eget forbrug, og som er i besiddelse af stoffet indtil fore-
tagelsen af injektionen. Sikringen heraf betyder, at den assi-
sterende persons besiddelse af brugerens stof alene er af rent
teknisk og helt kortvarig karakter.
En sådan rent teknisk og helt kortvarig besiddelse af et
euforiserende stof vil udgøre en overtrædelse af det forbud
mod besiddelse til andre end medicinske og videnskabelige
formål, som følger af lov om euforiserende stoffers § 1, stk.
3, jf. stk. 1, og § 2, stk. 4, jf. stk. 1. Det forudsættes imidler-
tid med lovforslaget, at en sådan besiddelse i et kommunalt
stofindtagelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en
selvejende institution med driftsoverenskomst med kommu-
nen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis besid-
6
delsen finder sted i forbindelse med assisteret stofindtagelse
i overensstemmelse med de herom fastsatte regler, jf. afsnit
5.1.
Når der er tale om en persons rent tekniske og helt kortva-
rige besiddelse i et stofindtagelsesrum af en af stofindtagel-
sesrummets brugeres stof til brugerens eget forbrug, vil poli-
tiet altså håndhæve forbuddet mod besiddelse af euforise-
rende stoffer på samme måde, som det håndhæves, når der
er tale om en brugers besiddelse til eget forbrug i og i umid-
delbar nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis den pågælden-
de er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende
misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed
af det pågældende stof, jf. afsnit 3.
En person, som er i rent teknisk og helt kortvarig besid-
delse i et stofindtagelsesrum af en af et stofindtagelsesrums
brugers stof til brugerens eget forbrug, vil således efter poli-
tiets konkrete skøn ikke få beslaglagt og konfiskeret stoffet,
når det ud fra de foreliggende omstændigheder må lægges til
grund, at der er tale om assisteret stofindtagelse, som finder
sted i overensstemmelse med de herom fastsatte regler, jf.
afsnit 5.1.
For så vidt angår politiets håndhævelse af forbuddet mod
besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske
og videnskabelige formål i stofindtagelsesrum, vil det – som
det generelt gælder i dag – være overladt til et politifagligt
skøn at forholde sig til besiddelse af euforiserende stoffer.
Da en beslutning om at give adgang til assisteret stofindta-
gelse i et stofindtagelsesrum forudsættes taget under inddra-
gelse af den lokale politikreds, jf. afsnit 5.1., vil politiet væ-
re bekendt hermed. Denne oplysning vil sammen med hen-
synet til at få stofindtagelsesrummet til at fungere efter hen-
sigten blive inddraget i det politifaglige skøn.
For så vidt angår politiets håndhævelse af forbuddet i stof-
indtagelsesrum, gælder i øvrigt de almindelige regler om
indgreb, orden og sikkerhed i retsplejeloven og i lov om po-
litiets virksomhed.
Ændringsforslaget udelukker derfor heller ikke, at politiet
som hidtil kan foretage kontrol i et stofindtagelsesrum, ek-
sempelvis med henblik på at sikre, at de fastsatte vilkår for
oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet efterleves i
praksis.
5.3. Ansvarsmæssige overvejelser
Generelt om strafansvar for personalet i stofindtagelses-
rum fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 606 af 18. ju-
ni 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stof-
indtagelsesrum), jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 185
som fremsat, at det forudsættes, at den almindelige drift af
stofindtagelsesrum i overensstemmelse med sundheds- og
ældreministerens tilladelse ikke vil kunne medføre strafan-
svar for personalet efter loven eller bekendtgørelsen om
euforiserende stoffer, herunder for medvirken til andres
overtrædelser, jf. straffelovens § 23.
Særligt om ansvar i forbindelse med assisteret stofindta-
gelse skal bemærkes den forudgående registrering dels af, at
brugeren er informeret om, at assisteret stofindtagelse er for-
bundet med særligt store risici, og om, at den assisterede
stofindtagelse sker på brugerens eget ansvar, dels af, at bru-
geren efter at have modtaget denne information har givet sit
udtrykkelige samtykke til den assisterede stofindtagelse, jf.
afsnit 5.1. Dette har bl.a. til formål at sikre, at den assistere-
de stofindtagelse ikke giver anledning til ansvarsmæssige
problemer.
Samtykket betyder, at hvis den assisterende person i for-
bindelse med injektionen uagtsomt tilføjer brugeren skade
på legeme eller helbred eller uagtsomt forvolder brugerens
død, så vil injektionen i almindelighed være straffri.
Erstatningsretligt vil samtykket i almindelighed virke an-
svarsfritagende for den assisterende person.
Assisteret stofindtagelse, som finder sted i overensstem-
melse med de herom fastsatte regler, forventes således ikke
at give anledning til ansvarsmæssige problemer i hverken
strafferetlig eller erstatningsretlig henseende.
I øvrigt kan de særligt store risici, som er forbundet med
assisteret stofindtagelse, i høj grad begrænses, hvis stofind-
tagelsen sker i hygiejniske omgivelser og under overvågning
af kvalificeret personale som i et stofindtagelsesrum, jf. af-
snit 4. Begrænsningen af risiciene skyldes, at det kvalifice-
rede personale er i stand til at udlevere det relevante udstyr
til brug for stofindtagelsen, til at vejlede om stofindtagelsen
og til at sætte ind med akut behandling i tilfælde af overdo-
sis/svær forgiftning. Hertil kommer, at det kvalificerede per-
sonales overvågning skal være skærpet i forbindelse med as-
sisteret stofindtagelse, og at personalet som led i overvåg-
ningen bl.a. skal vurdere den assisterende persons tilstand,
jf. afsnit 5.1.
5.4. Autoriserede sundhedspersoner
Autoriserede sundhedspersoner er ikke afskåret fra at
foretage injektion i forbindelse med assisteret stofindtagelse
i stofindtagelsesrum. Dette skal ses i lyset af, at injektionen
ikke betragtes som behandling omfattet af sundhedsloven el-
ler virksomhed omfattet af autorisationsloven. Da injektio-
nen ikke foretages i behandlingsøjemed, og da der derfor ik-
ke er tale om lægeforbeholdt virksomhed, jf. afsnit 5.1., gæl-
der dette alle autoriserede sundhedspersoner. De må dog ik-
ke tilhøre stofindtagelsesrummets personale.
Hvis en autoriseret sundhedsperson foretager injektion i
forbindelse med assisteret stofindtagelse i stofindtagelses-
rum, gælder ingen forpligtelse efter autorisationslovens § 17
til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det skyldes, at
injektionen ikke betragtes som behandling omfattet af sund-
hedsloven eller virksomhed omfattet af autorisationsloven.
I forbindelse med den enkelte kommunes stillingtagen til
fastsættelsen af mere specifikke regler om assisteret stofind-
tagelse i det enkelte stofindtagelsesrum, herunder f.eks. om,
hvilke personer der må assistere i forbindelse med assisteret
stofindtagelse, jf. afsnit 5.1., vil kommunen kunne beslutte
at afskære andre end personer under 18 år og personer, som
tilhører stofindtagelsesrummets personale, fra at foretage in-
jektion.
7
6. Forholdet til FN’s narkotikakonventioner
Danmark er part i og bundet af FN’s narkotikakonventio-
ner. Det drejer sig om Enkeltkonvention af 30. marts 1961
om kontrol med narkotiske midler (enkeltkonventionen),
Konvention af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer (psy-
kotropkonventionen) og FN-konventionen af 20. december
1988 imod handel med narkotika og psykotrope stoffer
(kontrolkonventionen).
Af bemærkningerne til lov nr. 606 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelses-
rum), jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 185 som fremsat,
fremgår det, at det som udgangspunkt næppe kan stride im-
od FN’s narkotikakonventioners overordnede formål at
komme gruppen af personer med en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende
stoffer i møde med en foranstaltning, som ingen konventi-
onsparter havde forestillet sig, da konventionerne blev ind-
gået, men som vil kunne medvirke til at nedbringe dødelig-
heden blandt og forbedre forholdene for stofmisbrugerne.
Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at en stilling-
tagen til, hvorvidt oprettelse og drift af stofindtagelsesrum
er i strid med FN’s narkotikakonventioner, imidlertid må be-
ro på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvorun-
der oprettelsen og driften finder sted. I forlængelse heraf be-
skrives de omstændigheder, hvorunder stofindtagelsesrum
vil blive oprettet og drevet i Danmark, og det konkluderes,
at oprettelse og drift af stofindtagelsesrum under disse om-
stændigheder vil være i overensstemmelse med konventio-
nerne.
Af bemærkningerne fremgår det, at oprettelsen og driften
af stofindtagelsesrum endog kan siges at bidrage til opfyl-
delsen af visse forpligtelser efter FN’s narkotikakonventio-
ner samt FN’s menneskerettighedserklæring og FN’s kon-
vention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Det forhold, at den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne
beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand
til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, ad-
gang til at blive assisteret af en anden person, som dog ikke
må tilhøre stofindtagelsesrummets personale, jf. afsnit 5, vil
efter regeringens opfattelse ikke ændre på vurderingen af, at
stofindtagelsesrum oprettet og drevet i henhold til den dan-
ske lovgivning er i overensstemmelse med FN’s narkotika-
konventioner, og at det endog kan siges at bidrage til opfyl-
delsen af visse forpligtelser.
I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, at den assister-
ende persons besiddelse af brugerens stof til eget forbrug
alene er af rent teknisk og helt kortvarig karakter, hvilket
sikres gennem foretagelse af en forudgående registrering af,
at der er tale om assisteret stofindtagelse, og gennem perso-
nalets skærpede overvågning af stofindtagelsen, jf. afsnit
5.1. og 5.2.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
7.1. Konsekvenser for kommunerne
Lovforslaget kan alene få økonomiske og administrative
konsekvenser for de kommuner, som selv har valgt eller
vælger at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige ind-
sats således, at stofindtagelsesrum indgår som en skadesre-
ducerende foranstaltning i kommunens samlede tilbud til
personer med et stofmisbrug, og som selv måtte beslutte at
give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indta-
ge deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at bli-
ve assisteret af en anden person.
Uanset de krav om forudgående registrering og skærpet
overvågning af assisteret stofindtagelse, som vil blive stillet
i medfør af den ændrede bemyndigelse i lov om euforiseren-
de stoffers § 3 b, stk. 2, jf. afsnit 5.1., vil størrelsen af udgif-
ter være meget begrænset. Det skyldes, at gruppen af injek-
tionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres
euforiserende stof uden assistance, er relativt lille.
De administrative konsekvenser vil også være meget be-
grænsede. Kommunens stillingtagen til, hvorvidt den øn-
sker, at der skal være adgang til assisteret stofindtagelse i
det enkelte stofindtagelsesrum, skal forberedes, og en be-
slutning herom vil i givet fald skulle meddeles til Sundheds-
og Ældreministeriet, hvortil kommer, at den forudgående re-
gistrering og skærpede overvågning af assisteret stofindta-
gelse, jf. afsnit 5.1., skal tilrettelægges.
7.2. Konsekvenser for regionerne
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne.
7.3. Konsekvenser for staten
Af bemærkningerne til lov nr. 606 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelses-
rum), jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 185 som fremsat,
fremgår det, at lovforslaget ikke er udtryk for en forventning
om, at kommuner gør brug af muligheden for at oprette og
drive stofindtagelsesrum, og at det således vil være valgfrit
for kommunerne at oprette og drive stofindtagelsesrum og at
indgå aftale med en selvejende institution med driftsoverens-
komst med kommunen om driften af stofindtagelsesrum.
I lighed hermed vil det være valgfrit for de kommuner,
som gør brug af muligheden for at oprette og drive stofind-
tagelsesrum, også at gøre brug af muligheden for at give in-
jektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres
euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assi-
steret af en anden person.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
8
9. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgere.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har i perioden fra den 25. november 2015 til
den 22. december 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Aidsfondet, Antidote Danmark, Blå Kors
Danmark, Bopam – Børn og Pårørende af Misbrugere, Bru-
gerforeningen, Brugernes Akademi, Center for Rusmiddel-
forskning, Centerlederforeningen, Danske Regioner, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Den
Danske Dommerforening, Embedslægeforeningen, Fagligt
Selskab for Addiktiv Sygepleje, Foreningen af Kommunalt
Ansatte Læger, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen,
Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kir-
kens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Københavns
Kommune, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
foreningen KRIM, Landsforeningen af Væresteder (LVS),
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), LOS - De pri-
vate sociale tilbud, Lægeforeningen, Misbrugspolitik.dk,
Mændenes Hjem, Odense Kommune, Pårørendenetværket
Antistigma, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer
for hjemløse i Danmark (SBH), Sammenslutningen af Være-
stedsbrugere i Danmark (SVID), samtlige byretter, SAND –
De Hjemløses Landsorganisation, SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Vejle Kommune, Vestre Landsret, Østre Landsret
og Aarhus Kommune.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen konsekvenser for staten, kommu-
nerne eller regionerne.
Ingen konsekvenser for staten eller re-
gionerne.
Meget begrænsede udgifter til forudgå-
ende registrering og skærpet overvåg-
ning for kommuner, som selv har valgt
eller vælger at tilrettelægge den social-
og sundhedsfaglige indsats således, at
stofindtagelsesrum indgår som en ska-
desreducerende foranstaltning i kommu-
nens samlede tilbud til personer med et
stofmisbrug, og som selv måtte beslutte
at give injektionsbrugere, der ikke fysisk
er i stand til at indtage deres euforise-
rende stof uden assistance, adgang til at
blive assisteret af en anden person.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen konsekvenser for staten, kommu-
nerne eller regionerne.
Ingen konsekvenser for staten eller re-
gionerne.
Meget begrænsede konsekvenser i form
af forberedelse af beslutning og medde-
lelse herom til Sundheds- og Ældremini-
steriet samt tilrettelæggelse af forudgå-
ende registrering og skærpet overvåg-
ning for kommuner, som selv har valgt
eller vælger at tilrettelægge den social-
og sundhedsfaglige indsats således, at
stofindtagelsesrum indgår som en skade-
9
sreducerende foranstaltning i kommu-
nens samlede tilbud til personer med et
stofmisbrug, og som selv måtte beslutte
at give injektionsbrugere, der ikke fysisk
er i stand til at indtage deres euforise-
rende stof uden assistance, adgang til at
blive assisteret af en anden person.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af lov om euforiserende stoffers § 1, stk. 3, jf.
stk. 1, og § 2, stk. 4, jf. stk. 1, at lovlig besiddelse for visse
stoffers vedkommende som udgangspunkt er udelukket her i
landet, og at lovlig besiddelse for andre stoffers vedkom-
mende er reserveret til medicinske og videnskabelige for-
mål. Besiddelse af euforiserende stoffer til rusformål uden
lægelig ordination er således forbudt, og stofferne vil nor-
malt blive søgt beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens §
75, stk. 2, og der vil normalt blive meddelt advarsel, pålagt
bøde eller rejst tiltale i overensstemmelse med retningslin-
jerne herom, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/2006 (revi-
deret 29. april 2015) om sanktionspåstande mv. i narkotika-
sager.
Oprettelse og drift af stofindtagelsesrum kræver derfor en
særlig hjemmel, som blev etableret med indsættelsen i lov
om euforiserende stoffer af § 3 b, jf. lov nr. 606 af 18. juni
2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindta-
gelsesrum).
I henhold til § 3 b, stk. 1, kan sundheds- og ældreministe-
ren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse meddele
konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kommunale stof-
indtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende
institutioner med driftsoverenskomst med kommunen for
personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed
som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforise-
rende stoffer. I henhold til § 3 b, stk. 2, fastsætter ministeren
nærmere regler om stofindtagelsesrum som nævnt i stk. 1,
herunder om bl.a. hygiejniske omgivelser, overvågning af
kvalificeret personale, social- og sundhedsfaglige tilbud
samt afrapportering.
Der er endnu ikke fastsat nærmere regler i medfør af be-
myndigelsen i § 3 b, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det at ændre § 3 b, stk. 2, i lov
om euforiserende stoffer således, at sundheds- og ældremi-
nisteren bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om
stofindtagelse i stofindtagelsesrum.
Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at skabe
klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse til også at fast-
sætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagelsesrum
vil det blive fastsat, at stofindtagelsesrummets brugere selv
skal foretage stofindtagelsen, idet den enkelte kommunalbe-
styrelse dog kan beslutte at give injektionsbrugere, der ikke
fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden
assistance, adgang til at blive assisteret af en anden person,
som dog skal være 18 år eller derover, og som ikke må til-
høre stofindtagelsesrummets personale.
Det vil endvidere blive fastsat, at det i forbindelse med
den registrering, som i forvejen foretages forud for hver
stofindtagelse i stofindtagelsesrummene, skal registreres,
hvis der er tale om assisteret stofindtagelse og i givet fald,
dels at brugeren er informeret om, at assisteret stofindtagel-
se er forbundet med særligt store risici, og om, at den assi-
sterede stofindtagelse sker på brugerens eget ansvar, dels at
brugeren efter at have modtaget denne information har givet
sit udtrykkelige samtykke til den assisterede stofindtagelse.
Herudover vil det blive fastsat, at assisteret stofindtagelse
skal ske under skærpet overvågning af kvalificeret persona-
le.
Endelig vil det blive fastsat, at en kommunalbestyrelses
ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse
til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum skal indeholde
oplysning om eventuel adgang til assisteret stofindtagelse i
stofindtagelsesrummet, og at en kommunalbestyrelse, som
beslutter, at der skal være adgang til assisteret stofindtagelse
i et stofindtagelsesrum, hvis oprettelse og drift ministeriet
allerede har meddelt tilladelse til, skal give ministeriet med-
delelse om beslutningen og om, at den er taget under inddra-
gelse af den lokale politikreds.
10
Med lovforslaget, hvormed § 3 b blev indsat, forudsattes
det, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i
og i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum
eller et stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution
med driftsoverenskomst med kommunen i praksis normalt
ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år
og som følge af et længere og vedvarende misbrug af eufori-
serende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende
stof.
Med lovforslaget om at bemyndige sundheds- og ældremi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i
stofindtagelsesrum forudsættes det, at selv om en rent tek-
nisk og helt kortvarig besiddelse af et euforiserende stof vil
udgøre en overtrædelse af lov om euforiserende stoffers for-
bud mod besiddelse til andre end medicinske og videnskabe-
lige formål, så vil besiddelsen i praksis normalt ikke forføl-
ges af politiet, hvis der er tale om besiddelse i et kommunalt
stofindtagelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en
selvejende institution med driftsoverenskomst med kommu-
nen, og besiddelsen finder sted i forbindelse med assisteret
stofindtagelse i overensstemmelse med de herom fastsatte
regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
herunder særligt afsnit 5.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Bestemmelser i medfør af den med loven ændrede bemyn-
digelse i § 3 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, forventes
fastsat, således at de kan træde i kraft samtidig med eller
hurtigst muligt efter lovens ikrafttrædelse.
Til § 3
Stk. 1 vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Efter stk. 2 kan loven dog ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 748 af 1. juli 2008, som ændret ved lov
nr. 163 af 28. februar 2012 og lov nr. 606 af 18.
juni 2012, foretages følgende ændring:
§ 3 b. Sundheds- og ældreministeren kan efter
ansøgning fra en kommunalbestyrelse meddele
konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kom-
munale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum
drevet af selvejende institutioner med driftsover-
enskomst med kommunen for personer på 18 år
eller derover med en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af euforise-
rende stoffer.
Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om stofindtagelsesrum som nævnt
i stk. 1, herunder om bl.a. hygiejniske omgivelser,
overvågning af kvalificeret personale, social- og
sundhedsfaglige tilbud samt afrapportering.
1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter »personale,«:
»stofindtagelse,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 3
Stk.1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
12