Fremsat den 27. januar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 27. januar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af deltidslov
(Opfølgning på begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om forskelsbehandling af deltidsansatte og forenkling af loven)
§ 1
I deltidslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 26.
september 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres ”jf. dog § 2” til: ”jf. bilag A”.
2. § 1, stk. 3, ophæves.
3. § 2 ophæves.
4. I § 4, stk. 1, udgår ”eller en af de i § 2 nævnte aftaler eller
overenskomster”.
5. I § 4 a, stk. 6, ændres ”bilag A-D” til: ”bilag A”.
6. Bilag B-D ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2015-5198
BE006688
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december
1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er
indgået af Unice, CEEP og EFS) iværksætter den rammeaf-
tale om deltidsarbejde, som er indgået af arbejdsmarkedets
parter på europæisk plan, Unice (Sammenslutningen af In-
dustri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa), CEEP (Det
Europæiske Center for Offentlig Virksomhed) og EFS (Den
Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation). Deltidsdirek-
tivet er i Danmark primært implementeret ved kollektive
overenskomster og rammeaftaler. Rammeaftalerne og over-
enskomsterne medfører, at overenskomstdækkede deltidsan-
satte opnår de minimumsrettigheder, der følger af direktivet.
Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne
sikrer deltidsloven minimumsrettighederne for de deltidsan-
satte, som ikke er omfattet af en overenskomst, der lever op
til direktivets krav.
Danmark modtog i juni 2013 en begrundet udtalelse fra EU-
Kommissionen om implementering af deltidsdirektivet,
hvori Kommissionen bl.a. konkluderede, at ansatte i under-
visningssektoren inden for det kommunale område, hvis
ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat
for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuld-
tidsansatte, hvilket strider mod deltidsdirektivet.
Deltidslovens bilag C og D indeholder bestemmelser, der
begrænser princippet om forbud mod forskelsbehandling til
kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 10 timer eller derover.
I et opfølgende svar til Kommissionen i maj 2015 meddelte
den tidligere regering derfor, at der i den kommende Folke-
tingssamling ville blive taget initiativ til at ændre deltidslo-
ven, så den er i overensstemmelse med deltidsdirektivet, og
tog i den forbindelse forbehold for den parlamentariske si-
tuation i Danmark, idet der senest den 14. september 2015
skulle afholdes nyvalg til Folketinget.
Regeringen er enig med den tidligere regering i, at deltidslo-
ven bør ændres, således at det sikres, at deltidsloven er i
overensstemmelse med direktivet. På den baggrund frem-
sættes forslag om at ophæve lovens bilag C-D.
Det er i tillæg hertil regeringens opfattelse, at en forenkling
af deltidsloven er hensigtsmæssig. Derfor fremsættes der til-
lige forslag om at ophæve bilag B, ligesom lovforslaget op-
hæver adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollek-
tive overenskomster end LO/DA-aftalen i forhold til deltids-
ansatte uden for det overenskomstdækkede område.
Herefter vil alle deltidsansatte, der ikke er omfattet af over-
enskomster, der som minimum svarer til bestemmelserne i
deltidsdirektivet, omfattes af bilag A, og dermed bestem-
melserne i Aftale om implementering af direktivet om del-
tidsarbejde indgået mellem Landsorganisationen i Danmark
og Dansk Arbejdsgiverforening. Dette vil således også være
tilfældet for ansatte på det offentlige område.
Endelig foretages de nødvendige konsekvensrettelser i loven
som følge af ovennævnte.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Opfølgning på begrundet udtalelse fra EU-Kommissio-
nen
2.1.1 Gældende ret
Med lov nr. 443 af 7. juni 2001 blev deltidsdirektivet gen-
nemført i dansk ret. Lovens titel var Lov om gennemførelse
af deltidsdirektivet, men titlen blev med lov nr. 433 af 10.
juni 2002 ændret til ’Deltidslov’.
Deltidsdirektivet fastlægger de generelle principper og mini-
mumsforskrifter i relation til deltidsarbejde. Den europæiske
rammeaftale, som er vedlagt direktivet som bilag, vedrører
ansættelsesvilkårene for deltidsansatte. Formålet med afta-
len er at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af
deltidsansatte, forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, at lette
udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til
en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der
tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres be-
hov.
Den europæiske rammeaftale finder anvendelse på alle løn-
modtagere, der er deltidsansatte. Der er ifølge den europæ-
iske rammeaftale og dermed ifølge deltidsdirektivet mulig-
hed for af objektive grunde helt eller delvist at undtage del-
tidsansatte, der arbejder som løst ansatte. Deltidsdirektivet
indeholder ikke en definition af, hvad det vil sige at være
løst ansat.
I den europæiske rammeaftale er der indført et princip om
ikke-forskelsbehandling. En deltidsansat må for så vidt an-
går ansættelsesvilkår ikke behandles på en mindre gunstig
måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende
fordi vedkommende arbejder på deltid, medmindre forskels-
behandlingen er objektivt begrundet. Rammeaftalen giver
medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter mulighed for
under nærmere betingelser at gøre adgangen til særlige an-
sættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, ar-
bejdstid eller indtjening.
EU-direktiver på det arbejdsretlige område indeholder ty-
pisk en adgang til, at direktivet kan implementeres ved kol-
lektiv aftale eller overenskomst mellem arbejdsmarkedets
parter. Denne adgang benyttes ofte ved gennemførsel i
dansk ret i overensstemmelse med den danske arbejdsmar-
kedsmodel. Arbejdsmarkedets parter påser i den forbindelse,
at overenskomsten/aftalen er i overensstemmelse med direk-
tivet. Når denne implementeringsmodel vælges, er det lovgi-
2
vers opgave at sørge for, at der vedtages supplerende lovgiv-
ning, der sikrer minimumsrettighederne for de lønmodtage-
re, som ikke er omfattet af en overenskomst, der gennemfø-
rer direktivet. Loven fungerer således som et sikkerhedsnet
for de lønmodtagere, der ikke er sikret deres rettigheder i
overensstemmelse med EU-retten.
Det følger af deltidsdirektivets artikel 2, stk. 1, at direktivet
kan implementeres ved, at arbejdsmarkedets parter iværk-
sætter de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, det
vil sige ved kollektiv overenskomst eller aftale.
Implementeringen af deltidsdirektivet i dansk ret er primært
sket ved rammeaftaler og kollektive overenskomster indgået
mellem arbejdsmarkedets parter.
Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne
finder lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af del-
tidsdirektivet anvendelse.
Deltidsloven er udformet således, at fire specifikke aftaler/
rammeaftaler er optrykt som bilag til loven. Der er tale om:
– Aftale om implementering af direktivet om deltidsarbej-
de indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og
Dansk Arbejdsgiverforening (bilag A),
– Aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået
mellem Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes
Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisa-
tion, Lærernes Centralorganisation, Overenskomstansat-
tes Centralorganisation og Finansministeriet (bilag B),
– Rammeaftale om deltidsarbejde indgået mellem Kom-
munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kom-
munernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Køben-
havns Kommune og Frederiksberg Kommune (Bilag C),
og
– Rammeaftale om deltidsarbejde 1999 indgået mellem
Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfæl-
lesskab og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Bilag D).
Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodta-
ger ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettig-
heder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder
bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i afta-
le om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgå-
et den 9. januar 2001 mellem Landsorganisationen i Dan-
mark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendel-
se, medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en anden
gennemførelsesoverenskomst er opfyldt. LO og DA’s aftale
er optrykt som bilag A til loven.
For lønmodtagere på det kommunale område, der ikke er
sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overens-
komst, finder deltidslovens § 2, stk. 2, anvendelse. For disse
lønmodtagere anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaf-
tale om deltidsarbejde, der er indgået den 24. juni 1999 mel-
lem parterne på det kommunale og amtskommunale område.
Rammeaftalen er optrykt som bilag C til loven.
Endelig omfattes de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelses-
forhold er omfattet af Hovedstadens Sygehusfællesskabs
forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirek-
tivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst, af § 2,
stk. 3. For disse lønmodtagere anvendes §§ 1-6 i rammeafta-
le om deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem
parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område.
Rammeaftalen er optrykt som lovens bilag D. Flere af de af-
taler/rammeaftaler, der er optrykt som bilag til loven, har
udnyttet direktivets mulighed for at undtage løst ansatte. Det
bemærkes særligt i relation til rammeaftalerne optrykt i bi-
lag C og D, at disse begge indeholder en bestemmelse om,
at for deltidsansatte med en ugentlig arbejdstid på 10 timer
eller derover gælder tilsvarende bestemmelser som for en
sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler
om forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i den
enkelte overenskomst/aftale gælder. Videre fremgår det af
rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at deltidsansatte med
en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 10 timer be-
varer deres rettigheder i henhold til gældende bestemmelser/
praksis.
I aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D findes endvi-
dere regler om, hvad en ’sammenlignelig fuldtidsansat’ er
på de forskellige områder, jf. princippet om at deltidsansatte
ikke må behandles på en mindre gunstig måde end sammen-
lignelige fuldtidsansatte, medmindre forskelsbehandlingen
er begrundet i objektive forhold.
Sager om fortolkning af eller brud på bestemmelserne i afta-
lerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D afgøres i det fag-
retlige system, medmindre lønmodtageren ikke er omfattet
af en kollektiv overenskomst, jf. deltidslovens § 4, stk. 1.
Loven indeholder desuden godtgørelsesbestemmelser for ik-
ke-overenskomstdækkede lønmodtagere, jf. deltidslovens §
4, stk. 2 og 4, og sikrer, at ikke-overenskomstdækkede løn-
modtagere, hvis løn i strid med loven er lavere end en sam-
menlignelig fuldtidsansats, har krav på forskellen, jf. § 4,
stk. 3. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved
de civile domstole, jf. deltidslovens § 4, stk. 5.
2.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Danmark har modtaget Kommissionens begrundede udtalel-
se nr. 2011/4080 af 20. juni 2013 om mangelfuld implemen-
tering i national ret af direktiv 1997/81/EF af 15. december
1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er
indgået af Unice, CEEP og EFS (deltidsdirektivet).
I den begrundede udtalelse konkluderede Kommissionen
bl.a., at ansatte i undervisningssektoren inden for det kom-
munale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre
end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig behandling
end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider imod
deltidsdirektivet. I forhold til deltidsloven vedrørte sagen så-
ledes bilag C.
Som anført under afsnit 2.1.1 indeholder lovens bilag C og
D bestemmelser, der begrænser princippet om forbud mod
forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en
3
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover.
For at sikre overensstemmelse med deltidsdirektivet foreslår
regeringen at ændre deltidsloven, så disse bilag ophæves.
Med den foreslåede ordning vil alle deltidsansatte, der ikke
er omfattet af overenskomster, der som minimum svarer til
bestemmelserne i deltidsdirektivet, blive omfattet af bestem-
melserne i LO/DA-aftalen. Hermed udvides bestemmelserne
i LO/DA-aftalen til også at finde anvendelse for ansatte på
det offentlige område. På denne måde sikres det, at der er
ensartede beskyttelsesregler for deltidsansatte på hele det
danske arbejdsmarked. Desuden sikres det, at loven fortsat
kan leve op til sit formål om at sikre lønmodtagernes mini-
mumsrettigheder i medfør af EU-retten.
Det sikres tillige, at implementeringen af deltidsdirektivet
fortsat er forankret i kollektive overenskomster indgået mel-
lem arbejdsmarkedets parter, og at behandling af tvister på
området fortsat er forankret i det fagretlige system. Deltids-
loven fungerer således fortsat alene som et supplement til de
kollektive overenskomster for at sikre lønmodtagere, der ik-
ke er omfattet af en overenskomst, som sikrer de minimums-
rettigheder, der følger af deltidsdirektivet.
Med den foreslåede ordning tages der hensyn til muligheden
for, at arbejdsmarkedets parter også fremover ved kollektiv
aftale kan implementere deltidsdirektivet på en måde, der er
tilpasset de konkrete forhold i den enkelte sektor eller bran-
che og med den fleksibilitet, der er kendetegnende for den
danske arbejdsmarkedsmodel.
2.2 Forenkling af deltidsloven
2.2.1 Gældende ret
§ 2, stk. 1, i deltidsloven omfatter lønmodtagere ansat i sta-
ten og i folkekirken, der ikke i medfør af kollektiv overens-
komst er sikret deltidsdirektivets rettigheder. For disse løn-
modtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale om imple-
mentering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999
mellem parterne på det statslige område anvendelse. Det
samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansæt-
telsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansmini-
steren. Aftalen for det statslige område er optrykt som bilag
B til loven.
Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation el-
ler en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren efter § 2,
stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte afta-
ler, at der for disse ansatte anvendes en anden nærmere an-
givet kollektiv overenskomst end LO og DA’s aftale om
deltidsarbejde (Aftalen), hvis deres arbejdsfunktioner ikke
naturligt hører under Aftalen.
2.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Som nævnt under pkt. 2.1.2 foreslår regeringen at bilag C-D
ophæves for at sikre lovens overensstemmelse med deltids-
direktivet. I tillæg hertil og med det formål at forenkle loven
foreslås det tillige at ophæve bilag B.
Ligeledes foreslås det at ophæve adgangen til efter ansøg-
ning at anvende andre kollektive overenskomster end Afta-
len for ikke-overenskomstdækkede ansatte som et led i for-
enkling af loven. Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren
ikke har modtaget sådanne ansøgninger, siden deltidslovens
vedtagelse i 2001.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Deltidsloven implementerer Rådets direktiv 97/81/EF af 15.
december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde,
der er indgået af Sammenslutningen af Industri- og Arbejds-
giverorganisationer i Europa (Unice), Det Europæiske Cen-
ter for Offentlig Virksomhed (CEEP) og Den Europæiske
Faglige Samarbejdsorganisation (EFS).
Med lovforslaget sikres alle deltidsansatte, uanset timetal,
de rettigheder, som de har krav på i medfør af deltidsdirekti-
vet. Lovforslaget skal ses på baggrund af Kommissionens
begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 21. juni 2013, hvori
Kommissionen bl.a. anførte, at Danmark har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i un-
dervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis
ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 timer, udsættes for
en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtids-
ansatte.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november
til den 22. december 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Beskæftigelsesrådet
(BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske
Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
4
ening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Foreningen
Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-
givere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og Over-
enskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejds-
giverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne og Sund-
hedskartellet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / min-
dreudgifter
Negative konsekvenser / mer-
udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen direkte
økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget har ingen direkte
økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget sikres alle deltidsansatte, uanset timetal, de rettig-
heder, som de har krav på i medfør af deltidsdirektivet. Lovforsla-
get skal ses på baggrund af Kommissionens begrundede udtalelse
nr. 2011/4080 af 21. juni 2013, hvori Kommissionen bl.a. anførte,
at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til deltidsdi-
rektivet, idet ansatte i undervisningssektoren inden for det kommu-
nale område, hvis ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 timer,
udsættes for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige
fuldtidsansatte.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-6
Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodta-
ger ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettig-
heder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder
bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i afta-
le om implementering af direktivet om deltidsarbejde (’Af-
talen’) indgået den 9. januar 2001 mellem Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
anvendelse, medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en
anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt.
§ 2, stk. 1, omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folke-
kirken, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i
medfør af kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere
finder bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale om implementering
af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem
parterne på det statslige område anvendelse. Det samme
gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvil-
kår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren.
Deltidslovens § 2, stk. 2, finder anvendelse for lønmodtage-
re på det kommunale og amtskommunale område, der ikke
er sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overens-
komst. For disse lønmodtagere anvendes bestemmelserne i
§§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den
29. juni 1999 mellem parterne på det kommunale og amts-
kommunale område.
Endelig omfatter § 2, stk. 3, de lønmodtagere, hvis løn- og
ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens Sygehusfæl-
lesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret del-
tidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overens-
komst. For disse lønmodtagere anvendes § 1-6 i rammeafta-
5
le om deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem
parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område
Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation el-
ler en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren efter § 2,
stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte afta-
ler, at der for disse ansatte anvendes en anden nærmere an-
givet kollektiv overenskomst end Aftalen, hvis deres ar-
bejdsfunktioner ikke naturligt hører under denne.
Det foreslås, at § 2 ophæves. Derved fjernes de lovbestem-
melser, der henviser til bestemmelser i aftalerne på det stats-
lige område, på det kommunale og amtskommunale område
og på Hovedstadens Sygehusfællesskabs område. Dette in-
debærer, at bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2,
og § 9 i Aftalen finder anvendelse for alle deltidsansatte, der
ikke ved kollektiv overenskomst som minimum er sikret de
rettigheder, der følger af deltidsdirektivet. Herved udstræk-
kes bestemmelserne i Aftalen til også at omfatte deltidsan-
satte på det offentlige område, når disse ikke er sikret del-
tidsdirektivets minimumsrettigheder ved kollektiv overens-
komst.
Forslaget medfører også, at beskæftigelsesministerens ad-
gang i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 4-5, til efter an-
søgning at tillade, at andre kollektive overenskomster an-
vendes for ansatte, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt hø-
rer under Aftalen, bortfalder.
Det foreslås i forlængelse heraf, at henvisningen til § 2 i § 1,
stk. 1, fjernes.
Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende lovs udgangs-
punkt om, at sager om fortolkning af eller brud på bestem-
melserne i bilag A afgøres i det fagretlige system. Sager, der
ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved de civile domsto-
le, jf. lovens § 4, stk. 5.
Det foreslås desuden som en konsekvens af ovenstående, at
bilag B-D ophæves. Herefter vil bilag A være det eneste til-
bageværende bilag til loven.
Endelig foreslås det, at § 4, stk. 1, og § 4 a, stk. 6, konse-
kvensrettes i overensstemmelse med ovenstående.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. april 2016.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I deltidslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 26. september
2002, foretages følgende ændringer:
§ 1. For lønmodtagere, der ikke i medfør af kollektiv over-
enskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer
til bestemmelserne i direktiv 97/81/EF af 15. december 1997
om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået
af Unice, CEEP og EFS, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2,
§§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale af 9. januar 2001 om im-
plementering af direktivet om deltidsarbejde, der er indgået
mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejds-
giverforening, anvendelse, jf. dog § 2.
Stk. 2 ---
1. I § 1, stk. 1, ændres ”, jf. dog § 2” til: ”jf. bilag A”.
Stk. 3. Som bilag A til loven er aftrykt aftale om implemen-
tering af direktivet om deltidsarbejde indgået den 9. januar
2001 mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Ar-
bejdsgiverforening, herefter kaldet Aftalen.
2. § 1, stk. 3, ophæves.
§ 2. For lønmodtagere ansat i staten og folkekirken, der ikke
i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de i § 1, stk. 1,
nævnte rettigheder, anvendes bestemmelserne i §§ 1-3 i afta-
le af 2. september 1999 om implementering af deltidsdirekti-
vet, der er indgået mellem Finansministeriet, Statsansattes
Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Aka-
demikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisa-
tion og Overenskomstansattes Centralorganisation, i stedet
for Aftalen. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis
løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes
af finansministeren. Denne aftale er optrykt som bilag B til
loven.
Stk. 2. For lønmodtagere, som ikke i medfør af kollektiv
overenskomst er sikret de i § 1, stk. 1, nævnte rettigheder,
og hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Kommu-
nernes Lønningsnævns kompetence, anvendes bestemmel-
serne i §§ 1-6 i rammeaftale af 24. juni 1999 om deltidsar-
bejde, der er indgået mellem Amtsrådsforeningen, Kommu-
nernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiks-
berg Kommune og Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, i stedet for Aftalen. Rammeaftalen er optrykt
som bilag C til loven.
Stk. 3. For lønmodtagere, som ikke i medfør af kollektiv
overenskomst er sikret de i § 1, stk. 1, nævnte rettigheder,
og hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedsta-
dens Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, anven-
des bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale af 13. oktober
1999 om deltidsarbejde, der er indgået mellem Hovedsta-
dens Sygehusfællesskab og Forhandlingsfællesskabet for
Hovedstadens Sygehusfællesskab, i stedet for Aftalen. Ram-
meaftalen er optrykt som bilag D til loven.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra et
fagforbund eller en hovedorganisation tillade, at medlemmer
af dette forbund eller denne hovedorganisation, hvis arbejds-
funktioner ikke naturligt hører under det faglige område for
Aftalen, i stedet for at anvende denne efter aftale med deres
3. § 2 ophæves.
7
arbejdsgiver kan anvende en anden nærmere angivet kollek-
tiv overenskomst, som gennemfører det i § 1, stk. 1, nævnte
direktiv, og som i højere grad omfatter den pågældendes ar-
bejdsfunktioner.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en
arbejdsgiver tillade, at arbejdsgiveren kan træffe aftale med
ansatte, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under det
faglige område for Aftalen, om i stedet for Aftalen at anven-
de en anden nærmere angivet kollektiv overenskomst, som
gennemfører det i § 1, stk. 1, nævnte direktiv, og som i høje-
re grad omfatter den pågældendes arbejdsfunktioner.
§ 4. Fortolkning og brud på Aftalen eller en af de i § 2
nævnte aftaler eller overenskomster afgøres efter de derom
gældende fagretlige regler, medmindre lønmodtageren ikke
er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Stk. 2-5. ---
4. I § 4, stk. 1, udgår: ”eller en af de i § 2 nævnte aftaler eller
overenskomster”.
§ 4 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelserne i Bilag A-D skal fortolkes i overens-
stemmelse med stk. 1 og 3.
5. I § 4 a, stk. 6, ændres ”bilag A-D” til: ”bilag A”.
Bilag A ---
Bilag B
AFTALE OM IMPLEMENTERING AF DELTIDSDIREK-
TIVET
Med henblik på implementering af Rådets direktiv 97/81/EF
af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltids-
arbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT nr. L
14, side 9), aftales følgende:
§ 1.
Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om ramme-
aftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice,
CEEP og EFS, jf. bilag A, gælder inden for det område, der
dækkes af aftaler og overenskomster indgået på den ene side
af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den
anden side af de underskrivende centralorganisationer eller
organisationer, der er tilsluttet disse.
§ 2.
Deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte, undtages fra
rammeaftalens bestemmelser.
§ 3.
Rammeaftalens anvendelsesområde, jf. § 2, samt betingelser
i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansættelsesvil-
kår tages op til overvejelse i forbindelse med aftale- og over-
enskomstfornyelse, hvis en af parterne anmoder om det.
§ 4.
Hvis der vedtages ændringer i relevant lovgivning, kan hver
af parterne kræve forhandling om lovændringens eventuelle
aftalemæssige konsekvenser.
§ 5.
Aftalen har virkning fra 1. april 1999 og kan opsiges skrift-
ligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst til 1.
april 2002.
København, den 2. september 1999
PROTOKOLLAT
Parterne lægger til grund, at de pr. 1. april 1999 gældende
aftaler og overenskomster indgået på den ene side af Finans-
6. Bilag B-D ophæves.
8
ministeriet og på den anden side af de underskrivende cen-
tralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse,
er i overensstemmelse med direktivet.
Bilag A (til bilag B)
RÅDETS DIREKTIV 97/81/EF af 15. december 1997
om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået
af Unice, CEEP og EFS¬(Bilag: Rammeaftale om deltidsar-
bejde)¬Senere ændringer: Ændret ved 398L0023 (EFT L
131 5. maj 1998, s. 10) (Bilag 2)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til aftalen om social- og arbejdsmarkeds-
politikken, der er knyttet som bilag til protokol (nr. 14) om
social- og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet
som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-
lesskab, særlig artikel 4, stk. 2, under henvisning til forslag
fra Kommissionen og ud fra følgende betragtninger:
(1) Med udgangspunkt i protokol (nr. 14) om social- og ar-
bejdsmarkedspolitikken er medlemsstaterne, bortset fra Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i det føl-
gende benævnt »medlemsstaterne«, som ønsker at fortsætte
på den kurs, der er udstukket ved socialpagten af 1989, ble-
vet indbyrdes enige om en aftale om social- og arbejdsmar-
kedspolitikken;
(2) arbejdsmarkedets parter kan i henhold til artikel 4, stk. 2,
i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken i fælles-
skab anmode om, at aftaler, der indgås på fællesskabsplan,
bliver iværksat ved en afgørelse, som Rådet træffer på for-
slag af Kommissionen;
(3) i punkt 7 i fællesskabspagten om arbejdstagernes grund-
læggende arbejdsmæssige og sociale rettigheder er det
blandt andet fastsat, at »etableringen af det indre marked
skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og ar-
bejdsvilkår inden for Fællesskabet. Dette skal opnås ved
indbyrdes tilnærmelse på et stadig stigende niveau af disse
vilkår, bl.a. med hensyn til andre former for arbejde end
tidsubegrænset arbejde, såsom tidsbegrænset arbejde, del-
tidsarbejde, vikararbejde og sæsonarbejde«;
(4) Rådet har hverken truffet afgørelse om forslaget til di-
rektiv vedrørende konkurrencefordrejninger i forbindelse
med visse ansættelsesforhold2) , som ændret3), eller om for-
slaget til direktiv om arbejdsvilkårene i forbindelse med vis-
se ansættelsesforhold4),
(5) i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Essen
understreges det, at det er nødvendigt at træffe foranstaltnin-
ger med henblik på at fremme beskæftigelse og lige mulig-
heder for kvinder og mænd, og det henstilles, at der træffes
foranstaltninger, som tager sigte på »fremme af vækstens
evne til at øge beskæftigelsen gennem en mere fleksibel til-
rettelæggelse af arbejdet, således at der både tages hensyn til
arbejdstagernes ønsker og de konkurrencemæssige krav«;
(6) Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 2, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken kon-
sulteret arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om de
mulige retningslinjer for en fællesskabsindsats vedrørende
fleksibel arbejdstid og arbejdstagernes sikkerhed;
(7) Kommissionen har efter denne konsultation ment, at en
fællesskabsindsats var ønskelig, og har derpå igen konsulte-
9
ret arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan om indholdet
af det påtænkte forslag i overensstemmelse med artikel 3,
stk. 3, i den pågældende aftale;
(8) de generelle tværfaglige organisationer (Sammenslutnin-
gen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa
(Unice), Det Europæiske Center for Offentlige Virksomhe-
der (CEEP) og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorgani-
sation (EFS)) har ved et fælles brev af 19. juni 1996 meddelt
Kommissionen, at de ønskede at indlede den proces, der er
omhandlet i artikel 4 i aftalen om social- og arbejdsmarkeds-
politikken; de anmodede ved et fælles brev af 12. marts
1997 Kommissionen om en yderligere frist på tre måneder;
Kommissionen indrømmede dem en sådan frist;
(9) omtalte faglige organisationer indgik den 6. juni 1997 en
rammeaftale om deltidsarbejde, og de har til Kommissionen
fremsendt en fælles anmodning om, at rammeaftalen iværk-
sættes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i aftalen om
social- og arbejdsmarkedspolitikken;
(10) Rådet har i sin resolution af 6. december 1994 om visse
perspektiver for en social- og arbejdsmarkedspolitik for Den
Europæiske Union: Bidrag til økonomisk og social konver-
gens i Unionen5) anmodet arbejdsmarkedets parter om at
være sig bevidst, at de selv har mulighed for at indgå over-
enskomster, eftersom de som regel er tættere på de sociale
og arbejdsmarkedsmæssige problemer og den sociale og ar-
bejdsmarkedsmæssige virkelighed;
(11) de underskrivende parter har ønsket at indgå en ramme-
aftale om deltidsarbejde og har opregnet de generelle prin-
cipper og minimumskravene for deltidsarbejde; de har givet
udtryk for, at de er villige til at skabe en generel ramme,
som skal have til formål at sikre, at der ikke diskrimineres
mod deltidsansatte, og medvirke til at fremme mulighederne
for deltidsarbejde på et grundlag, der er acceptabelt for såvel
arbejdsgiverne som arbejdstagerne;
(12) arbejdsmarkedets parter har villet lægge særlig vægt på
deltidsarbejde, men har samtidig tilkendegivet, at de har til
hensigt at overveje, om det er nødvendigt med lignende afta-
ler for andre fleksible arbejdsformer;
(13) i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Am-
sterdam har stats- og regeringscheferne for Den Europæiske
Union givet udtryk for, at de er yderst tilfredse med den af-
tale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om deltidsar-
bejde;
(14) en passende retsakt til gennemførelse af rammeaftalen
er et direktiv i henhold til artikel 189 i traktaten; direktivet
er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for medlems-
staterne, men overlader det til de nationale instanser at be-
stemme form og midler;
(15) i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og
proportionalitetsprincippet, som er nævnt i traktatens artikel
3B, kan målene for direktivet ikke i tilstrækkelig grad opfyl-
des af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på
fællesskabsplan; direktivet overskrider ikke det, der er nød-
vendigt for at nå målene;
(16) med hensyn til de begreber, der anvendes i rammeafta-
len, uden at de er nøje defineret der, overlades det efter dette
direktiv til medlemsstaterne at definere disse begreber i
10
overensstemmelse med national ret og/eller praksis, som det
er tilfældet med andre direktiver, der er vedtaget på det soci-
ale område, og hvor der anvendes tilsvarende begreber, un-
der forudsætning af at de pågældende definitioner er i over-
ensstemmelse med rammeaftalens indhold;
(17) Kommissionen har i overensstemmelse med sin medde-
lelse af 14. december 1993 om gennemførelsen af protokol
(nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken og sin med-
delelse af 18. september 1996 om udviklingen af den sociale
dialog på fællesskabsplan udarbejdet sit forslag til direktiv
under hensyntagen til de underskrivende parters repræsenta-
tive status og lovmæssigheden af hver enkelt bestemmelse i
rammeaftalen;
(18) Kommissionen har udarbejdet sit forslag til direktiv un-
der iagttagelse af artikel 2, stk. 2, i aftalen om social- og ar-
bejdsmarkedspolitikken, hvori det hedder, at det i social- og
arbejdsmarkedslovgivningen skal »undgås at pålægge admi-
nistrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de
hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore
virksomheder«;
(19) Kommissionen har i overensstemmelse med sin medde-
lelse af 14. december 1993 om gennemførelse af protokol
(nr. 14) om social- og arbejdsmarkedspolitikken underrettet
Europa-Parlamentet og sendt det teksten til forslaget til di-
rektiv med rammeaftalen;
(20) Kommissionen har ligeledes underrettet Det Økonomi-
ske og Sociale Udvalg;
(21) efter rammeaftalens § 6, stk. 1, kan medlemsstaterne
og/eller arbejdsmarkedets parter opretholde eller indføre
gunstigere bestemmelser;
(22) efter rammeaftalens § 6, stk. 2, kan gennemførelsen af
nærværende direktiv ikke begrunde en forringelse af forhol-
dene i den enkelte medlemsstat;
(23) i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder anerkendes
betydningen af at bekæmpe alle former for forskelsbehand-
ling, herunder forskelsbehandling på grund af køn, hudfarve,
race og religiøs, politisk eller anden overbevisning;
(24) i artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union
hedder det, at »Unionen respekterer de grundlæggende ret-
tigheder, således som de garanteres ved den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grund-
læggende frihedsrettigheder, og således som de følger af
medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner,
som generelle principper for fællesskabsretten«;
(25) medlemsstaterne kan efter fælles anmodning fra ar-
bejdsmarkedets parter overlade det til dem at gennemføre
nærværende direktiv, under forudsætning af at de træffer al-
le de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst
tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er fore-
skrevet i nærværende direktiv;
(26) iværksættelsen af rammeaftalen bidrager til gennemfø-
relse af de mål, der er omhandlet i artikel 1 i aftalen om so-
cial- og arbejdsmarkedspolitikken
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
11
Nærværende direktiv har til formål at iværksætte rammeaf-
talen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni
1997 mellem de generelle tværfaglige organisationer (Unice,
CEEP og EFS), og som er vedlagt som bilag.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser i kraft for at efterkomme nærværende
direktiv senest den 20. januar 2000 eller sikrer sig senest
denne dato, at arbejdsmarkedets parter har indført de nød-
vendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet medlemssta-
terne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et
hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de re-
sultater, der er foreskrevet i dette direktiv. De underretter
straks Kommissionen herom.
Medlemsstaterne kan om nødvendigt for at tage hensyn til
særlige vanskeligheder eller til gennemførelse af kollektive
overenskomster disponere over maksimalt et år yderligere.
De skal straks underrette Kommissionen om disse forhold.
De i første afsnit nævnte love og bestemmelse skal ved ved-
tagelsen indeholde en henvisning til nærværende direktiv el-
ler skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvis-
ning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager eller har
vedtaget på dette direktivs område.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles den 15. december 1997.
På Rådets vegne
J. -C. JUNCKER
Formand
2) EFT C 224 af 8. 9. 1990, s. 6.
3) EFT C 305 af 5. 12. 1990, s. 8.
4) EFT C 224 af 8. 9. 1990, s. 4.
5) EFT C 368 af 23. 12. 1994, s. 6.
Bilag
SAMMENSLUTNINGEN AF INDUSTRI- OG ARBEJDS-
GIVERORGANISATIONER¬I EUROPA¬DEN EURO-
PÆISKE FAGLIGE SAMARBEJDSORGANISATI-
ON¬DET EUROPÆISKE CENTER FOR OFFENTLIG
VIRKSOMHED¬RAMMEAFTALE OM DELTIDSAR-
BEJDE
Indledning
Denne rammeaftale er et bidrag til den overordnede europæ-
iske beskæftigelsesstrategi. Deltidsarbejde har haft en bety-
delig indvirkning på beskæftigelsen i de senere år. Af denne
grund har parterne bag aftalen givet denne type arbejde en
høj grad af opmærksomhed. Det er parternes hensigt at over-
veje behovet for tilsvarende aftaler i relation til andre typer
af fleksibelt arbejde.
I erkendelse af de forskellige forhold i medlemsstaterne
samt af, at deltidsarbejde er særlig udbredt i visse sektorer
og aktiviteter, fastlægger denne aftale de generelle princip-
12
per og minimumsforskrifter i relation til deltidsarbejde. Af-
talen illustrerer parternes ønske om at etablere en generel
ramme for fjernelse af forskelsbehandling af deltidsansatte
og bistå udviklingen af mulighederne for deltidsarbejde på et
grundlag, der er acceptabelt for arbejdsgivere og arbejdsta-
gere.
Denne aftale vedrører ansættelsesvilkårene for deltidsansat-
te, idet det erkendes, at anliggender vedrørende lovpligtig
social sikring besluttes af medlemsstaterne. I relation til
princippet om ligebehandling har aftalens parter bemærket
sig udtalelsen om beskæftigelse fra Det Europæiske Råds
møde i Dublin i december 1996, hvori Rådet bl.a. understre-
gede behovet for at gøre sociale sikringsordninger mere be-
skæftigelsesvenlige ved at »udvikle socialsikringssystemer,
der kan tilpasses nye arbejdsmønstre og give en passende
social beskyttelse til de berørte personer«. Denne aftales
parter finder, at denne erklæring bør realiseres.
EPS, Unice og CEEP anmoder Kommissionen om at fore-
lægge denne rammeaftale for Rådet, således at Rådet ved en
afgørelse gør disse forskrifter bindende i de medlemsstater,
der er parter i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitik-
ken, der er knyttet som bilag til protokol (nr. 14) om social-
og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet som bilag
til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Parterne i nærværende aftale anmoder Kommissionen om i
sit forslag om iværksættelse af aftalen at bede medlemssta-
terne sætte de nødvendige love og administrative bestem-
melser i kraft for at efterkomme Rådets afgørelse senest to
år efter vedtagelsen eller sikre sig6) , at arbejdsmarkedets
parter inden udgangen af denne periode har indført de nød-
vendige foranstaltninger ad aftalemæssig vej. Medlemssta-
terne kan om nødvendigt, for at tage hensyn til særlige van-
skeligheder eller til gennemførelse ved kollektiv overens-
komst, råde over maksimalt et år yderligere for at efterkom-
me denne afgørelse.
Med forbehold af de nationale domstoles og Domstolens be-
føjelser anmoder parterne til denne aftale om, at ethvert
spørgsmål, der vedrører fortolkningen af denne aftale på
europæisk plan, i første omgang af Kommissionen henvises
til parterne med henblik på afgivelse af en udtalelse herom.
Generelle betragtninger
1. Under henvisning til aftalen om social- og arbejdsmar-
kedspolitikken, der er knyttet som bilag til protokol (nr. 14)
om social- og arbejdsmarkedspolitikken, som igen er knyttet
som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-
lesskab, særlig artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 2, og ud fra
følgende betragtninger:
2. I henhold til artikel 4, stk. 2, i aftalen om social- og ar-
bejdsmarkedspolitikken kan iværksættelsen af aftaler, der
indgås på fællesskabsplan finde sted efter fælles anmodning
fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet
træffer på forslag af Kommissionen.
3. I sit andet høringsdokument vedrørende fleksibilitet i ar-
bejdstiden og sikring af arbejdstagere bekendtgjorde Kom-
missionen sin hensigt om at foreslå en fællesskabsretsakt.
4. Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Essen
understregede behovet for foranstaltninger til fremme af så-
13
vel beskæftigelsen som ligestillingen for mænd og kvinder
og opfordrede til foranstaltninger med sigte på »fremme af
vækstens evne til at øge beskæftigelsen gennem en mere
fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, således at der både tag-
es hensyn til arbejdstagerens ønsker og de konkurrencemæs-
sige krav«.
5. Denne aftales parter lægger vægt på foranstaltninger, der
letter adgangen til deltidsarbejde for mænd og kvinder med
henblik på forberedelse til pensionering, forening af arbejds-
og familieliv samt udnyttelse af uddannelsesmuligheder med
henblik på forbedring af deres kvalifikationer og karriere-
muligheder til gensidig fordel for arbejdsgivere og arbejds-
tagere og på en måde, som understøtter virksomhedernes ud-
vikling.
6. Denne aftale overlader det til medlemsstaterne og til ar-
bejdsmarkedets parter at tage stilling til gennemførelsesbe-
stemmelserne til efterlevelse af disse generelle principper,
minimumsforskrifter og bestemmelser, således at der kan
tages hensyn til forholdene i den enkelte medlemsstat.
7. Denne aftale tager hensyn til, at det er nødvendigt at for-
bedre social- og arbejdsmarkedspolitikken, at fremme fæl-
lesskabsøkonomiens konkurrenceevne og at undgå at pålæg-
ge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan
art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mel-
lemstore virksomheder.
8. Arbejdsmarkedets parter er bedst placeret til at finde løs-
ninger, som imødekommer arbejdsgivernes og arbejdstager-
nes behov, og de bør følgelig have en særlig rolle i forbin-
delse med gennemførelsen og anvendelsen af denne aftale.
DE UNDERSKRIVENDE PARTER HAR INDGÅET FØL-
GENDE AFTALE:
§ 1
: Formål
Formålet med nærværende rammeaftale er:
a) at skabe grundlag for en fjernelse af forskelsbehandling af
deltidsansatte og en forbedring af kvaliteten af deltidsarbej-
de
b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og
bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en
måde, der tager hensyn til behovene hos arbejdsgivere og ar-
bejdstagere.
§ 2
: Anvendelsesområde
1. Denne aftale finder anvendelse på alle deltidsansatte, der
har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, som
er defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i
den enkelte medlemsstat.
2. Medlemsstaterne kan, efter høring af arbejdsmarkedets
parter i overensstemmelse med national lovgivning, kollekti-
ve aftaler eller praksis, og/eller arbejdsmarkedets parter kan
på passende niveau i overensstemmelse med national ar-
bejdsmarkedspraksis af objektive grunde helt eller delvis
undtage deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte, fra
denne aftales bestemmelser. Sådanne undtagelser bør tages
op til overvejelse med jævne mellemrum med henblik på at
fastlægge, om de objektive grunde herfor stadig er til stede.
§ 3
14
: Definitioner
I denne aftale forstås ved
1. »deltidsansat« en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet
på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelses-
periode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid
for en sammenlignelig fuldtidsansat
2. »en sammenlignelig fuldtidsansat« en fuldtidsansat i sam-
me virksomhed, der har samme type ansættelseskontrakt el-
ler ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller
tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til
andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikationer/
færdigheder. Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig
fuldtidsansat i samme virksomhed, skal sammenligningen
ske ved henvisning til den kollektive aftale, der finder an-
vendelse, eller hvis en sådan ikke foreligger i overensstem-
melse med national lovgivning, kollektive aftaler eller prak-
sis.
§ 4
: Princippet om ikkeforskelsbehandling
1. Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke be-
handles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige
fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid,
medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive
forhold.
2. Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro ra-
ta temporis.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til efterlevelse af denne
artikel defineres af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarke-
dets parter under hensyntagen til fællesskabsret, national ret,
kollektive aftaler og praksis.
4. Når det er berettiget af objektive grunde, kan medlemssta-
terne, efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstem-
melse med national lovgivning eller praksis, og/eller ar-
bejdsmarkedets parter kan, hvor det er hensigtsmæssigt, gø-
re adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betin-
gelser såsom anciennitet, arbejdstid eller indtjening. Betin-
gelser i relation til deltidsansattes adgang til særlige ansæt-
telsesvilkår bør tages op til overvejelse med jævne mellem-
rum under hensyntagen til princippet om ikkeforskelsbe-
handling som anført i § 4, stk. 1.
§ 5
: Muligheder for deltidsarbejde
1. I relation til denne aftales § 1 og princippet om ikkeforsk-
elsbehandling mellem deltids- og fuldtidsansatte
a. bør medlemsstaterne, efter høring af arbejdsmarkedets
parter i overensstemmelse med national lovgivning eller
praksis, identificere og tage op til overvejelse hindringer af
juridisk eller administrativ art, der kan begrænse mulighe-
derne for deltidsarbejde, og, hvor det er hensigtsmæssigt,
fjerne disse hindringer
b. bør arbejdsmarkedets parter, inden for deres kompetence-
område og via de i kollektive aftaler fastsatte procedurer,
identificere og tage op til overvejelse hindringer, der kan be-
grænse mulighederne for deltidsarbejde, og, hvor det er hen-
sigtsmæssigt, fjerne disse hindringer
2. En arbejdstagers afvisning af at blive overført fra fuldtids-
til deltidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsen-
15
tere en gyldig begrundelse for afskedigelse, uden at dette be-
rører muligheden for afskedigelse i overensstemmelse med
national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis af andre
årsager såsom dem, der måtte opstå som følge af den berørte
virksomheds driftskrav.
3. Så vidt muligt bør arbejdsgiverne tage følgende op til
overvejelse:
a. anmodninger fra arbejdstagerne om overførelse fra fuld-
tids- til deltidsarbejde, der bliver ledigt i virksomheden
b. anmodninger fra arbejdstagerne om overførelse fra del-
tids- til fuldtidsarbejde eller om en forøgelse af deres ar-
bejdstid, hvis muligheden opstår
c. tilvejebringelse af rettidig information om ledige deltids-
og fuldtidsstillinger i virksomheden med henblik på at lette
overførelse fra fuld tid til deltid eller omvendt
d. foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde
på alle niveauer i virksomheden, herunder faglærte stillinger
og lederstillinger, og, hvor det er hensigtsmæssigt, til lettelse
af deltidsansattes adgang til erhvervsfaglig uddannelse med
henblik på at øge deres karrieremuligheder og erhvervsfagli-
ge mobilitet
e. tilvejebringelse af hensigtsmæssig information om del-
tidsarbejde i virksomheden til eksisterende organer, der re-
præsenterer arbejdstagerne.
§ 6
: Afsluttende bestemmelser
1. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan op-
retholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end
dem, der er fastsat i denne aftale.
2. Gennemførelsen af bestemmelserne i denne aftale udgør
ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau
for beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der dækkes
af denne aftale. Dette berører ikke medlemsstaternes og/eller
arbejdsmarkedets parters ret til under hensyn til udviklingen
at udarbejde afvigende love og administrative eller aftaleret-
lige bestemmelser og berører ikke anvendelsen af § 5, stk. 1,
så længe princippet om ikkeforskelsbehandling som udtrykt
i § 4, stk. 1, efterleves.
3. Denne aftale berører ikke arbejdsmarkedets parters ret til
på det relevante plan, herunder på europæisk plan, at indgå
aftaler om tilpasning og/eller supplering af bestemmelserne
heri på en måde, der tager højde for de berørte parters speci-
fikke behov.
4. Denne aftale gælder med forbehold for mere specifikke
fællesskabsbestemmelser og i særdeleshed fællesskabsbe-
stemmelser vedrørende ligebehandling af eller lige mulighe-
der for mænd og kvinder.
5. Forebyggelse og behandling af tvister og klager som følge
af anvendelsen af denne aftale sker i overensstemmelse med
national ret, kollektive aftaler og gældende praksis.
6. De underskrivende parter tager denne aftale op til revision
fem år efter datoen for Rådets afgørelse, såfremt en af afta-
lens parter anmoder herom.
6) Jf. artikel 2, stk. 4, i aftalen om social- og arbejdsmar-
kedspolitikken i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab.
Bilag C
16
Rammeaftale om deltidsarbejde
Kommunernes Landsforening
Amtsrådsforeningen
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Bemærkninger til aftalen
Almindelige bemærkninger til aftalen
De europæiske arbejdsmarkedsparter (CEEP, Unice og
EFS*) indgik den 6. juni 1997 en rammeaftale vedrørende
deltidsarbejde. Rammeaftalen er en del af direktiv 97/18/EF,
som EU's Ministerråd vedtog den 15. december 1997. I lig-
hed med direktivet om forældreorlov er der således tale om
en aftale indgået mellem arbejdsmarkedsparterne på europæ-
isk plan.
Det kan i henhold til rådets direktiv artikel 2 overlades til ar-
bejdsmarkedets parter på nationalt plan at implementere di-
rektivet. (Amts)kommunerne og KTO har ønsket at benytte
denne mulighed for at implementere direktivet der har ka-
rakter af en rammeaftale på det (amts)kommunale område i
Danmark.
(Amts)kommunerne og KTO har i forbindelse med indgåel-
se af rammeaftalen om deltidsarbejde skullet sikre, at imple-
menteringen, herunder formuleringerne i aftalen, er i over-
ensstemmelse med gældende EU-ret.
Parterne forudsætter, at der i de enkelte overenskomster sker
en henvisning til denne aftale, og at der i den forbindelse
sker en tilretning i fornødent omfang, således at overens-
komstbestemmelserne ikke er i strid med nærværende aftale.
Efter § 6, 2, i de europæiske parters rammeaftale kan gen-
nemførelsen af direktivet ikke begrunde en forringelse af
forholdene i det enkelte medlemsland.
Specielle bemærkninger til aftalen
Såvel parterne på det europæiske arbejdsmarked som de
(amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO lægger vægt
på foranstaltninger, der letter adgangen til deltidsarbejde for
mænd og kvinder med henblik på
forberedelse til pensionering,
at lette forening af arbejds- og familieliv samt
at lette udnyttelse af uddannelsesmuligheder til forbedring af
deres kvalifikationer og karrieremuligheder
til gensidig fordel for arbejdsgiver og arbejdstagere.
Foranstaltningerne skal understøtte udviklingen af arbejds-
pladsen.
§ 1
Formål
Stk. 1.
Formålet med nærværende rammeaftale er
a) at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af del-
tidsansatte i forhold til fuldtidsansatte og at forbedre kvalite-
ten af deltidsarbejde samt
b) at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og
bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en
måde, der tager hensyn til behovene hos (amts)kommunerne
og lønmodtagerne.
§ 2
Anvendelsesområde
17
Stk. 1.
Rammeaftalen omfatter (amts)kommunalt ansatte samt an-
satte ved selvejende institutioner mv., hvor (amts)kommuna-
le overenskomster/aftaler mv. gælder.
Aftalen omfatter ikke løst ansatte. Med hensyn til definitio-
nen af sådanne ansættelser henvises til de enkelte overens-
komster eller gældende praksis.
§ 3
Definitioner
Stk. 1.
Deltidsansat: en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på
en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperi-
ode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for
en sammenlignelig fuldtidsansat.
Stk. 2.
En sammenlignelig fuldtidsansat: en fuldtidsansat i samme
(amts)kommune/ansættelsessted, der har samme type ansæt-
telseskontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret
i samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tag-
es hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kva-
lifikationer/færdigheder.
Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i
samme (amts)kommune/ansættelsessted, skal sammenlignin-
gen ske ved henvisning til den kollektive overenskomst/afta-
le, som er den sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde.
Hvis der ikke findes en kollektiv overenskomst/aftale, skal
sammenligningen ske i forhold til praksis på det (amts)kom-
munale arbejdsmarked.
§ 4
Princippet om ikkeforskelsbehandling
Stk. 1.
Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke be-
handles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige
fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid,
medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive
forhold.
Stk. 2.
Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om forholds-
mæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder.
Bemærkning:
I § 4, 1, i direktivet (bilaget) fremgår det: »Hvor det er hen-
sigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis«.
Pro rata temporis indebærer, at rettigheder udmøntes i for-
hold til arbejdstiden.
Parterne er enige om, at dette princip normalt er gældende
for såvel størrelsen af lønnen som øvrige rettigheder.
Dette vil f.eks. sige, at en medarbejder ansat 10 timer pr. uge
er berettiget til en løn svarende til 10/37 i forhold til en sam-
menlignelig medarbejder på fuld tid.
Stk. 3.
For deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
på 10 timer og derover gælder tilsvarende bestemmelser som
for en sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige
regler om forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning)
i den enkelte overenskomst/aftale gælder.
Stk. 4.
18
Deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
under 10 timer om ugen bevarer deres rettigheder i henhold
til gældende bestemmelser/praksis.
§ 5
Muligheder for deltidsarbejde
Stk. 1.
De (amts)kommunale arbejdsgivere og de enkelte organisa-
tioner er forpligtede til at gennemgå de enkelte overenskom-
ster/aftaler og identificere eventuelle hindringer for deltids-
arbejde, samt, hvor sådanne hindringer foreligger, at lette
muligheden for og udviklingen af deltidsarbejde på frivillig
basis, jf. §§ 1.b og 5 i de europæiske arbejdsmarkedsparters
rammeaftale om deltidsarbejde.
Bemærkning:
Rammeaftalens parter er enige om, at der i alle overenskom-
ster bør åbnes mulighed for, at den ansatte efter eget ønske
kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tje-
nesten, og udefrakommende bør kunne opnå deltidsbeskæf-
tigelse.
Stk. 2.
a) Nedsættelsen af tærskelværdien til 10 timer medfører, at
overenskomster og aftaler ændres i overensstemmelse her-
med. Det indebærer, at eksisterende bestemmelser, der byg-
ger på denne tærskelværdi, tilsvarende tilrettes.
b) De lokale parter bør identificere og tage op til overvejel-
se, om der er lokale hindringer, der kan begrænse mulighe-
derne for deltidsarbejde, og, hvor det er hensigtsmæssigt, at
fjerne sådanne hindringer.
Stk. 3.
En ansats afvisning af at blive overført fra fuldtids- til del-
tidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en
gyldig begrundelse for afskedigelse. Dette bør ikke berøre
muligheden for afskedigelse i overensstemmelse med de
gældende afskedigelsesregler eller praksis af andre årsager
såsom dem, der måtte opstå som følge af (amts)kommunale
driftskrav.
Stk. 4.
Så vidt muligt bør den enkelte (amts)kommune/arbejdsgiver
tage følgende op til overvejelse:
a) Anmodning fra den ansatte om overførsel fra fuldtids- til
deltidsarbejde/-stilling, der bliver ledig i (amts)kommunen/
ansættelsesstedet,
b) anmodning fra den ansatte om overførsel fra deltids- til
fuldtidsarbejde/-stilling eller om en forøgelse af dennes ar-
bejdstid, hvis muligheden opstår,
c) at tilvejebringe rettidig information om ledige deltids- og
fuldtidsstillinger i (amts)kommunen/ansættelsesstedet med
henblik på at lette overførsel fra fuld tid til deltid eller om-
vendt,
d) foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde
på alle niveauer i (amts)kommunen/ansættelsesstedet, herun-
der faglærte stillinger og lederstillinger, og, hvor det er hen-
sigtsmæssigt, til lettelse af deltidsansatte adgang til er-
hvervsfaglig uddannelse med henblik på at øge deres karrie-
remuligheder og erhvervsfaglige mobilitet,
19
e) at tilvejebringe hensigtsmæssig information om mulighe-
derne for deltidsarbejde i (amts)kommunen/ansættelsesste-
det i samarbejds- og MED-udvalgene.
§ 6
Tvister
Stk. 1.
Uoverensstemmelser om denne aftale kan rejses efter aftale
vedrørende behandling af retstvister om aftaler indgået mel-
lem de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte af 17. maj 1991.
§ 7
Ikrafttræden, genforhandling og opsigelse
Stk. 1.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2001.
For ansatte, der ikke er omfattet af kollektive overenskom-
ster/aftaler, træder denne rammeaftale ligeledes i kraft den 1.
januar 2001.
Stk. 2.
Anvendelsesområdet, jf. § 2, bør tages op til overvejelse ved
de følgende overenskomstfornyelser med henblik på at fast-
lægge, om de objektive grunde for afgrænsningen stadig er
til stede.
Stk. 3.
Deltidsansættelsesvilkår, jf. § 4, stk. 3, bør tages op til over-
vejelse ved de følgende overenskomstfornyelser under hen-
syn til princippet om ikkeforskelsbehandling, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Denne aftale bør ved næste overenskomstrevision tages op
til fornyet drøftelse.
Parterne er enige om at tage aftalen op i forbindelse med
næste overenskomstfornyelse med henblik på en økonomisk
genovervejelse af § 4, stk. 3 og 4 og en genovervejelse af §
5 mv.
Stk. 5.
Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel. Op-
sigelsen skal ske skriftligt.
Selv om aftalen er opsagt, er parterne dog forpligtet til at
overholde dens bestemmelser, indtil en anden aftale træder i
stedet.
København den 24. juni 1999
Bilag D
Rammeaftale om deltidsarbejde 1999
Bemærkninger til rammeaftale om¬deltidsarbejde
Almindelige bemærkninger
De europæiske arbejdsmarkedsparter (CEEP, Unice og EFS)
indgik den 6. juni 1997 en rammeaftale vedrørende deltids-
arbejde. Rammeaftalen er en del af direktiv 97/18/EF, som
EU's Ministerråd vedtog den 15. december 1997. I lighed
med direktivet om forældreorlov er der således tale om en
aftale indgået mellem arbejdsmarkedparterne på europæisk
plan.
Det kan i henhold til Rådets direktiv artikel 2 overlades til
arbejdsmarkedets parter på nationalt plan at implementere
direktivet. FHS og H:S har ønsket at benytte denne mulig-
hed for at implementere direktivet der har karakter af en
rammeaftale i H:S.
20
H:S og FHS har i forbindelse med indgåelse af rammeafta-
len om deltidsarbejde skullet sikre, at implementeringen,
herunder formuleringerne i aftalen, er i overensstemmelse
med gældende EU-ret.
Parterne forudsætter, at der i de enkelte overenskomster sker
en henvisning til denne aftale, og at der i den forbindelse
sker en tilretning i fornødent omfang, således at overens-
komstbestemmelserne ikke er i strid med nærværende aftale.
Efter § 6, 2, i de europæiske parters rammeaftale kan gen-
nemførelsen af direktivet ikke begrunde en forringelse af
forholdene i det enkelte medlemsland.
Specielle bemærkninger til aftalen
Såvel parterne på det europæiske arbejdsmarked som H:S og
FHS lægger vægt på foranstaltninger, der letter adgangen til
deltidsarbejde for mænd og kvinder med henblik på
·
forberedelse til pensionering,
·
at lette forening af arbejds- og familieliv samt
·
at lette udnyttelse af uddannelsesmuligheder til forbedring af
deres kvalifikationer og karrieremuligheder
til gensidig fordel for arbejdsgiver og arbejdstagere.
Foranstaltningerne skal understøtte udviklingen af arbejds-
pladsen.
H:S Direktionen, den 18. februar 2000
Med venlig hilsen
Erik Møller
Rammeaftale
om
deltidsarbejde
§ 1.
Formål
Formålet med nærværende rammeaftale er
a. at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af del-
tidsansatte i forhold til fuldtidsansatte og at forbedre kvalite-
ten af deltidsarbejde samt
b. at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og
bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en
måde, der tager hensyn til behovene på H:S- institutionerne
og hos lønmodtagerne.
§ 2.
Anvendelsesområde
Rammeaftalen omfatter ansatte
i H:S med tilhørende institutioner
ved Amager Hospital
ved selvejende institutioner, hvormed H:S har indgået drifts-
overenskomst, og for hvilke H:S med bindende virkning kan
indgå aftaler om løn- og ansættelsesvilkår.
Aftalen omfatter ikke løst ansatte. Med hensyn til definitio-
nen af sådanne ansættelser henvises til de enkelte overens-
komster eller gældende praksis.
§ 3.
Definitioner
Deltidsansat: en ansat, hvis normale arbejdstid beregnet på
en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperi-
21
ode på op til et år er lavere end den normale arbejdstid for
en sammenlignelig fuldtidsansat.
Stk. 2.
En sammenlignelig fuldtidsansat: en fuldtidsansat på samme
ansættelsessted/i H:S, der har samme type ansættelseskon-
trakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme
eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn
til andre forhold, der kan omfatte anciennitet, kvalifikatio-
ner/færdigheder.
Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat på
samme ansættelsessted/i H:S, skal sammenligningen ske ved
henvisning til den kollektive overenskomst/aftale, som er
den sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde. Hvis der
ikke findes en kollektiv overenskomst/aftale, skal sammen-
ligningen ske i forhold til praksis på det øvrige offentlige ar-
bejdsmarked.
§ 4.
Princippet om ikkeforskelsbehandling
Hvad angår ansættelsesvilkår, må deltidsansatte ikke be-
handles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige
fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid,
medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive
forhold.
Stk. 2.
Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om forholds-
mæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder.
Bemærkning:
I § 4, 1, i direktivet (bilaget) fremgår det: »Hvor det er hen-
sigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis«.
Pro rata temporis indebærer, at rettigheder udmøntes i for-
hold til arbejdstiden.
Parterne er enige om, at dette princip normalt er gældende
for såvel størrelsen af lønnen som øvrige rettigheder.
Dette vil f.eks. sige, at en medarbejder ansat 10 timer pr. uge
er berettiget til en løn svarende til 10/37 i forhold til en sam-
menlignelig medarbejder på fuld tid.
Stk. 3.
For deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
på 10 timer og derover gælder tilsvarende bestemmelser som
for en sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige
regler om forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning)
i den enkelte overenskomst/aftale gælder.
Stk. 4.
Deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
under 10 timer om ugen bevarer deres rettigheder i henhold
til gældende bestemmelser/praksis.
§ 5. Muligheder for deltidsarbejde
H:S og de enkelte organisationer er forpligtede til at gen-
nemgå de enkelte overenskomster/aftaler og identificere
eventuelle hindringer for deltidsarbejde, samt, hvor sådanne
hindringer foreligger, at lette muligheden for og udviklingen
af deltidsarbejde på frivillig basis, jf. §§ 1b og 5 i de euro-
pæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om deltidsarbej-
de.
Bemærkning:
Rammeaftalens parter er enige om, at der i alle overenskom-
ster bør åbnes mulighed for, at den ansatte efter eget ønske
22
kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tje-
nesten, og udefrakommende bør kunne opnå deltidsbeskæf-
tigelse.
Stk. 2.
a) Nedsættelsen af tærskelværdien til 10 timer medfører, at
overenskomster og aftaler ændres i overensstemmelse her-
med. Det indebærer, at eksisterende bestemmelser, der byg-
ger på denne tærskelværdi, tilsvarende tilrettes.
b) De lokale parter bør identificere og tage op til overvejel-
se, om der er lokale hindringer, der kan begrænse mulighe-
derne for deltidsarbejde, og, hvor det er hensigtsmæssigt, at
fjerne sådanne hindringer.
Stk. 3.
En ansats afvisning af at blive overført fra fuldtids- til del-
tidsarbejde eller omvendt bør ikke i sig selv repræsentere en
gyldig begrundelse for afskedigelse. Dette bør ikke berøre
muligheden for afskedigelse i overenstemmelse med de gæl-
dende afskedigelsesregler eller praksis af andre årsager så-
som dem, der måtte opstå som følge af H:S driftskrav.
Stk. 4.
Så vidt muligt bør H:S/den enkelte H:S-institution tage føl-
gende op til overvejelse:
a. Anmodning fra den ansatte om overførsel fra fuldtids- til
deltidsarbejde/-stilling, der bliver ledig i H:S/H:S-institutio-
nen,
b. anmodning fra den ansatte om overførsel fra deltids- til
fuldtidsarbejde/-stilling eller om en forøgelse af dennes ar-
bejdstid, hvis muligheden opstår,
c. at tilvejebringe rettidig information om ledige deltids- og
fuldtidsstillinger i H:S/H:S-institutionen med henblik på at
lette overførsel fra fuld tid til deltid eller omvendt,
d. foranstaltninger til lettelse af adgangen til deltidsarbejde
på alle niveauer i H:S/H:S-institutionen, herunder faglærte
stillinger og lederstillinger, og, hvor det er hensigtsmæssigt,
til lettelse af deltidsansatte adgang til erhvervsfaglig uddan-
nelse med henblik på at øge deres karrieremuligheder og er-
hvervsfaglige mobilitet,
e. at tilvejebringe hensigtsmæssig information om mulighe-
derne for deltidsarbejde i H:S/H:S-institutionerne i samar-
bejdsudvalgene.
§ 6.
Tvister
Uoverensstemmelser om denne aftale kan rejses efter aftale
vedrørende behandling af retstvister om aftaler indgået mel-
lem FHS og H:S.
§ 7. Ikrafttræden, genforhandling og opsigelse
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2001.
For ansatte der ikke er omfattet af kollektive overenskom-
ster/aftaler træder denne rammeaftale ligeledes i kraft den 1.
januar 2001.
Stk. 2.
Anvendelsesområdet, jf. § 2, bør tages op til overvejelse ved
de følgende overenskomstfornyelser med henblik på at fast-
lægge, om de objektive grunde for afgrænsningen stadig er
til stede.
Stk. 3.
23
Deltidsansættelsesvilkår, jf. § 4, stk. 3, bør tages op til over-
vejelse ved de følgende overenskomstfornyelser under hen-
syn til princippet om ikkeforskelsbehandling, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 4.
Denne aftale bør ved næste overenskomstrevision tages op
til fornyet drøftelse.
Parterne er enige om at tage aftalen op i forbindelse med
næste overenskomstfornyelse med henblik på en økonomisk
genovervejelse af § 4, stk. 3 og 4 og en genovervejelse af §
5 mv.
Stk. 5.
Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel. Op-
sigelsen skal ske skriftligt.
Selv om aftalen er opsagt, er parterne dog forpligtet til at
overholde dens bestemmelser, indtil en anden aftale træder i
stedet.
København den 13. oktober 1999
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
24