L 80 - svar på spm. 5 om, hvor mange sager der har været, hvor politiet har haft behov for den lovgivning, som forslaget lægger op til, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mo-
biltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) (L 80),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Søren Pind
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 26. januar 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2016-0037-0142
Dok.: 1842936
Retsudvalget 2015-16
L 80 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse
af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurro-
gat):
”Hvor mange sager har der været, hvor politiet har haft behov
for den lovgivning, som forslaget lægger op til?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg kan indledningsvis oplyse, at det ikke via træk fra politi-
ets sagsstyringssystem (POLSAS) er muligt at tilvejebringe
oplysninger om antallet af sager, hvor politiet har haft behov
for at kunne strafforfølge surrogatvaretægtsfængslede for
uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner mv.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger (de almindeli-
ge bemærkninger afsnit 2.2.1.), har der imidlertid været ek-
sempler på, at tilstedeværelsen af mobiltelefoner under vare-
tægtsfængsling i surrogat har vanskeliggjort efterforskningen i
en straffesag. Besiddelse af kommunikationsudstyr er således
et reelt problem, og flere politikredse har oplyst, at problemets
karakter er det samme i relation til surrogatanbragte arrestanter
som i relation til arrestanter, der er anbragt i kriminalforsor-
gens fængsler og arresthuse.
Baggrunden for den gældende bestemmelse i straffelovens §
124, stk. 4, hvorefter det er strafbart at besidde mobiltelefoner
mv. i kriminalforsorgens lukkede fængsler og arresthuse, er
blandt andet, at mobiltelefoner mv. gør det muligt for vare-
tægtsarrestanter, der f.eks. er underlagt brev- og besøgskontrol,
at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt
modvirke politiets efterforskning. Det er Rigsadvokatens vur-
dering, at de tilsvarende hensyn kan gøre sig gældende i for-
hold til varetægtsfængslede i surrogat.”