L 80 - svar på spm. 5 om, hvor mange sager der har været, hvor politiet har haft behov for den lovgivning, som forslaget lægger op til, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 5 (L 80) [DOK1842936].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L80/spm/5/svar/1294719/1592251.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mo- biltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) (L 80), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT). Søren Pind / Morten Holland Heide Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Morten Holland Heide Sagsnr.: 2016-0037-0142 Dok.: 1842936 Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurro- gat): ”Hvor mange sager har der været, hvor politiet har haft behov for den lovgivning, som forslaget lægger op til?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”Jeg kan indledningsvis oplyse, at det ikke via træk fra politi- ets sagsstyringssystem (POLSAS) er muligt at tilvejebringe oplysninger om antallet af sager, hvor politiet har haft behov for at kunne strafforfølge surrogatvaretægtsfængslede for uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner mv. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger (de almindeli- ge bemærkninger afsnit 2.2.1.), har der imidlertid været ek- sempler på, at tilstedeværelsen af mobiltelefoner under vare- tægtsfængsling i surrogat har vanskeliggjort efterforskningen i en straffesag. Besiddelse af kommunikationsudstyr er således et reelt problem, og flere politikredse har oplyst, at problemets karakter er det samme i relation til surrogatanbragte arrestanter som i relation til arrestanter, der er anbragt i kriminalforsor- gens fængsler og arresthuse. Baggrunden for den gældende bestemmelse i straffelovens § 124, stk. 4, hvorefter det er strafbart at besidde mobiltelefoner mv. i kriminalforsorgens lukkede fængsler og arresthuse, er blandt andet, at mobiltelefoner mv. gør det muligt for vare- tægtsarrestanter, der f.eks. er underlagt brev- og besøgskontrol, at omgå disse kontrolforanstaltninger og derved eventuelt modvirke politiets efterforskning. Det er Rigsadvokatens vur- dering, at de tilsvarende hensyn kan gøre sig gældende i for- hold til varetægtsfængslede i surrogat.”