Henvendelse af 18/1 2016 fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder om bemærkninger til lovforslaget

Bredgade 36 B, DK-1260 Copenhagen K, Tel. +45 3391 8118
E-mail: main@helsinki-komiteen.dk; www.helsinkicommittee.dk
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg,
København K
Per e-mail til
udvalgssekretær Ketty Gammelgaard reu@ft.dk
København den 18. januar 2016
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. L 79, 2015: Sektionering af
radikaliserede og ekstremistiske indsatte.
Til brug for drøftelserne vedr. lovforslag nr. 79 (2015) skal Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder fremkomme med følgende bemærkninger:
Komiteen skal anbefale, at der gives den indsatte ret til at kende baggrunden for, at der foretages
særlige initiativer overfor ham som følge af en vurdering om radikalisering eller ekstremisme.
Begreberne radikalisering og ekstremisme er ikke entydige begreber og beror i vid udstrækning på
vurderinger. I en sådan situation bør den indsatte vide, hvorfor han er vurderet til at være omfattet
af disse grupper. En orientering, der vil være let at give, da den skal være konkret begrundet.
Komiteen finder ikke, at det er rimeligt at sammenligne disse grupper med gruppen af stærke
indsatte, da de stærke indsatte typisk udøver deres virksomhed ved at true andre, mens dette forhold
ikke ses at gøre sig gældende for de radikaliserede, der netop forsøger at hverve andre. Der er
således ikke det samme behov for at beskytte informanter, som ses ved de stærke negative indsatte.
Med det nuværende forslag vil man kunne beskytte andre mod en mulig påvirkning, men det bliver
vanskeligt at arbejde med de berørte indsatte, hvis man ikke kan fortælle, hvorfor de vurderes til at
høre til de omtalte grupper. Dette er uheldigt set i lyset af, at alle skal løslades en dag. Forslaget
indebærer derudover en mulighed for, at beslutningen er taget på et forkert grundlag, hvad der vil
skabe risiko for at en indsat, der ikke er radikaliseret, bliver det.
Det er oplyst, at den indsattes retssikkerhed tilgodeses med klageadgang til ombudsmanden.
Værdien af denne klagemulighed er dog i praksis indskrænket, hvis han ikke ved, hvorfor der er
indført særlige initiativer overfor ham. Den indsatte vil i givet fald alene kunne klage over
beslutningen og har ikke mulighed for at korrigere forkerte oplysninger.
Afslutningsvis er det helt principielt uheldigt at gennemføre restriktioner uden at den berørte kender
baggrunden. Det skaber utryghed blandt alle indsatte, når der kan ske indgreb overfor nogen, uden
at de berørte ved hvorfor. En utryghed, der er med at til at skabe afstand mellem indsatte og
personale helt generelt og dermed vanskeliggøre det resocialiserende arbejde.
Med venlig hilsen
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Bodil Philip Karsten Fledelíus
Fhv. Fængselsinspektør Formand, universitetslektor
Retsudvalget 2015-16
L 79 Bilag 3
Offentligt